5. Bestyrelse 

5.1 Fonden ledes af en bestyrelse bestående af tre-fem (3-5) medlemmer. 

5.2 Fondens første bestyrelse består af; 

5.2.1 Ansøger (formand)

5.2.2 DJ (næstformand)

5.2.3 PR

5.2.4 TS

5.3 Nye medlemmer af bestyrelsen vælges af bestyrelsens medlemmer under iagttagelse af lovgivningens regler, dog således, at det altid skal sikres, at mindst ét bestyrelsesmedlem har ingeniørmæssig indsigt, og ét bestyrelsesmedlem har ledelsesmæssig indsigt. Valget sker med simpelt stemmeflertal i bestyrelsen.

5.4 Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af mindst en tredjedel uafhængige medlemmer, så fonden har, én i forhold til stifter, selvstændig ledelse. 

5.5 Medlemmerne af bestyrelsen udpeges for en periode af to (2) år. Genudpegning kan finde sted. Udpegningsperioden udløber umiddelbart efter årsregnskabsmødet, jf. nærmere pkt. 7. 

5.6 Et medlem af bestyrelsen skal senest fratræde bestyrelsen efter udløbet af den måned, hvor den pågældende fylder 80 år. Dette pkt. 5.6, gælder ikke for fondens første bestyrelse, jf. pkt. 5.2. 

5.7 I tilfælde af, at et medlem udtræder, vælger den øvrige bestyrelse straks et nyt medlem. 

5.8 I umiddelbar forlængelse af nyvalg til bestyrelsen afholder den nye bestyrelse et møde, hvor medlemmer af deres midte vælger en formand. Såfremt enten ansøger eller DJ er i bestyrelsen, skal én af disse vælges som formand. Ved stemmelighed afgøres valget ved lodtrækning. 

5.9 Bestyrelsen kan desuden udpege en næstformand for bestyrelsen. 

5.10 Formanden indkalder til årsregnskabsmødet og til øvrige bestyrelsesmøder, når det er nødvendigt. Et medlem af bestyrelsen, en eventuel direktør eller revisor kan forlange, at bestyrelsen indkaldes. 

5.11 Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når over halvdelen af medlemmerne er til stede. 

5.12 Bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende. 

5.13 Bestyrelsen fører en protokol over sine forhandlinger. Protokollen underskrives af samtlige tilstedeværende medlemmer. Et medlem, som ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. 

6. Direktør 

6.1 Bestyrelsen kan ansætte en direktør, der i så fald skal varetage den daglige ledelse af fonden. Direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen fastsætter.

6.2 Direktøren har ret til at være til stede og udtale sig ved bestyrelsesmøderne, men direktøren har ikke stemmeret på bestyrelsesmøderne. Bestyrelsen kan i konkrete tilfælde træffe anden bestemmelse om direktørens deltagelse i bestyrelsesmøder. 

[…]

8. Anbringelse af aktiver 

8.1 Det er bestyrelsens ansvar, at fondens aktiver til enhver tid er anbragt på forsvarlig og betryggende vis under hensyntagen til såvel sikkerhed som til muligheden for at kunne opnå et tilfredsstillende afkast.

8.2 Bestyrelsen kan beslutte, at fondens ejerandel i eventuelle datterselskaber, eller en del deraf, kan overdrages, herunder ombyttes som led i en fusion eller anden selskabsretlig omstrukturering, hvis det er bestyrelsens vurdering, at en sådan disposition er af væsentlig betydning for selskabets eller koncernens forsatte eksistens og/eller udvikling. En sådan disposition kræver ikke samtykke fra fondsmyndigheden, idet dispositionen har karakter af en forretningsmæssig disposition, og dermed ikke skal anses som værende en ekstraordinær disposition i henhold til fondslovgivningen. 

[…]

10. Tegningsregel

10.1 Fonden tegnes af to medlemmer af bestyrelsen i forening. Såfremt der er ansat en direktør, tegnes fonden af et bestyrelsesmedlem og en direktør i forening. 

[…]

12. Ændring af fundatsen

12.1 Ændring af fundatsen kræver, at mindst halvdelen af samtlige medlemmer af bestyrelsen stemmer for. 

12.2 En fundatsændring, bortset fra kapitalforhøjelser, kræver tilladelse fra fondsmyndigheden og eventuelt samtykke fra Civilstyrelsen. 

13. Opløsning af fonden 

13.1 Beslutning om opløsning af fonden kræver, at mindst halvdelen af samtlige medlemmer af bestyrelsen stemmer for. Ved beslutning om opløsning skal bestyrelsen til fondsmyndigheden indstille en likvidator til at forestå likvidationen af fonden.

13.2 En opløsning af fonden kræver fondsmyndighedens tilladelse.

13.3 I tilfælde af opløsning skal fondens midler anvendes i overensstemmelse med formålsbestemmelsen i pkt. 2.1.

13.4 Ingen del af fondens formue kan nogensinde gå tilbage til stifteren, stifterens ejer, ansøger, ansøgers familie, eller dennes nærtstående." 

Den 3. juli 2025 skrev Skattestyrelsen følgende til rådgiver:

Af pkt. 5.4 i udkastet til fundats fremgår følgende:

"Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af mindst en tredjedel uafhængige medlemmer, så fonden har, én i forhold til stifter, selvstændig ledelse."

Er dette i overensstemmelse med Erhvervsfondsloven?

Den 4. juli 2025 svarede rådgiver følgende:

Jeg skal indledningsvist bemærke, at følgende fremgår af Erhvervsstyrelsens udkast til vedtægt for en erhvervsdrivende fond - med kommentarer:

"Bestyrelsen skal til enhver tid bestå af et eller flere uafhængige medlemmer, så fonden har en i forhold til stifter selvstændig ledelse."

Se nærmere § 5, stk. 3 - Erhvervsstyrelsens udkast til vedtægt for en erhvervsdrivende fond - med kommentarer | erhvervsstyrelsen.dk.

Endvidere følger det af kommentarerne til Erhvervsfondsloven, at mindst 1/3 del af bestyrelsens medlemmer skal være uafhængige af stifter.

Herudover fremgår det af Erhvervsstyrelsens udkast:

"Følgende fordeling mellem det samlede antal bestyrelsesmedlemmer og uafhængige medlemmer er gældende: 

·         Mindst 1 uafhængigt medlem når bestyrelsen består af 3-4 medlemmer;

·         Mindst 2 uafhængige medlemmer når bestyrelsen består af 5-8 medlemmer;

·         Mindst 3 uafhængige medlemmer når bestyrelsen består af 9-11 medlemmer;

·         Og så videre."

Det er Erhvervsstyrelsens opfattelse, at ved ovenstående fordeling tilgodeses kravet om en reelt uafhængig andel af bestyrelsen i forhold til stifter.

Ovenstående er i overensstemmelse med den oprindelige fondsbetænkning fra 1982, ligesom dette er gengivet i den netop udsendte betænkning om revision af fondsloven. Se nærmere side 52 - Betænkning om revision af fondsloven.

Baseret på ovenstående og vores udkast til vedtægt, er det således vores opfattelse, at pkt. 5.4, i udkastet er i overensstemmelse med Erhvervsfondsloven. Så svaret på dit spørgsmål er "ja".

Hvis Skattestyrelsen på trods af ovenstående fastholder, at der bør ske ændringer i pkt. 5.4, er det ikke et kardinalpunkt for Fonden.

Ansøgers opfattelse og begrundelse

I skattemæssig forstand blev reglerne om fondsstiftelse grundlæggende ændret ved lov nr. 1836 af 8. december 2020 (L-29 2020). Ved lovændringen blev bestemmelsen i ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 6, indført. Ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 6, er nu ændret til nr. 5. Bestemmelsen er formuleret som følger:

"Til udbytte henregnes:

5) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse." 

Efter bestemmelsen anses værdien af en gave, der ydes i form af aktier, som udgangspunkt som skattepligtigt udbytte for aktionæren/andelshaveren, uagtet af gavedispositionen alene ydes i dennes ideelle interesse. 

Der blev samtidig med lovændringen indført et tilladelsessystem. Tilladelsessystemet blev indført ved ligningslovens § 16A, stk. 4, nr. 4. Bestemmelsen er formuleret som følger:

"Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål (vores fremhævelse). "

Som det fremgår, kan Skatterådet give tilladelse til at en overdragelse af aktier i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 5, ikke medfører udbyttebeskatning af hovedaktionæren. En tilladelse er betinget af, at aktierne overdrages til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Bestemmelserne i ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 5, og § 16A, stk. 4, nr. 4, finder anvendelse i forbindelse med stiftelse af Fonden, hvor fonden som beskrevet stiftes ved indskud af 100% af anparterne i H2.

I de specielle bemærkninger til § 5, nr. 2, i L-29 2020 er området for Skatterådets tilladelsespraksis beskrevet nærmere. Heraf fremgår det:

"Det er hensigten, at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse efter den foreslåede bestemmelse, vil skulle foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de gældende regler (vores fremhævelse) ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond. For at der i disse situationer ikke sker udlodningsbeskatning af aktionæren, er det en betingelse, at aktierne gives til en fond, der er almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse, jf. f.eks. SKM2018.79. SR (vores fremhævelse og understregning). 

Fondene skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, jf. f.eks. SKM2010.467.SR, hvor Skatterådet ud fra det i vedtægterne beskrevne formål vurderede, at fondens formål hovedsagelig var af almennyttig/almenvelgørende karakter. Der må derfor heller ikke være tale om en fond, der tilgodeser en bestemt familie (vores fremhævelse). Fonden kan godt have erhvervsmæssige aktiviteter og kan også have en mindre og tidsbegrænset forpligtelse til at vedligeholde overdragerens gravsted. 

Af selskabslovens § 195 følger, at man ved generalforsamlingen i et selskab kan beslutte, at der af et selskabs midler ydes gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, for så vidt det under hensyn til hensigten med gaven, selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt (vores fremhævelse). Selskabets ledelse kan endvidere til samme formål give gaver, der i forhold til selskabets økonomiske stilling er af ringe betydning. Denne bestemmelse og de øvrige bestemmelser i selskabsloven skal tillige respekteres, hvilket dog ikke påses af Skatterådet. For eksempel kan hverken generalforsamlingen eller selskabets ledelse give et selskabs aktiver bort som gave uden respekt af selskabets kreditorer…." 

Som det fremgår, forudsætter en tilladelse, at aktierne gives til en fond, der har et almennyttigt eller almenvelgørende formål. Videre fremgår det, at det efter selskabslovens § 195 er muligt for et selskab at yde gaver til almennyttige eller dermed ligestillede formål, såfremt det efter selskabets økonomiske stilling samt omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.  

Skatterådet kan uprøvet lægge til grund, at det af H1 påtænkte indskud af anparterne i H2 sker under iagttagelse af de økonomiske krav, der er opregnet i selskabslovens § 195. Skatterådet skal herefter tage stilling til, om stiftelse af fonden ved indskud af anparterne i H2 alene sker i ansøgers ideelle interesse. 

Ved Skatterådets besvarelse af det stillede spørgsmål er den definition på et "almennyttigt formål", der findes i punkt 55 i Cirkulære nr. 136 af 7/11-1988 om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. stadig retningsgivende. Heraf fremgår det (uddrag):

"55.

…Vurderingen af, om der foreligger almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål skal foretages i overensstemmelse med administrationen af begreberne under det tidligere fritagelsessystem samt ligningslovens § 8 A og arveafgiftslovens § 3, stk. 4.

For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer med et objektivt præg. Formålet må således komme en vis videre kreds til gode (vores fremhævelse og understregning). 

For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes personer inden for en videre kreds, der er i økonomisk trang. 

Almennyttige formål foreligger, såfremt støtten kommer en vis videre kreds til gode, og såfremt formålet ud fra en almindelig fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, - herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende - humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige (vores fremhævelse og understregning).

Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

Som det fremgår af punkt 55, defineres almennyttige formål bl.a. som "sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale formål - der kommer en videre kreds af personer til gode." 

Vi gør gældende, at formålet for Fonden rammer helt ind i kernen af begrebet "almennyttigt formål", jf. fundatsens punkt 2. Fonden stiftes som en almennyttig forskningsfond med fokus på udvikling af x-teknik og udvikling i selvledende virksomheder. Støtten er ikke geografisk afgrænset og kommer således "en videre kreds til gode". 

Konsekvensen heraf er, at fondsstiftelsen efter en skattemæssig bedømmelse udelukkende sker i ansøgers ideelle interesse. Enhver uddeling fra fonden, både under fondens virke og ved dens opløsning, jf. fundatsens punkt 13, kan således udelukkende ske med henblik på at varetage et klart almennyttigt formål.

Fonden er ingen familiefond, og fondens midler kan aldrig gå tilbage til H1 ("stifteren"), og hverken ansøger eller hans familie er tillagt nogen form for fortrinsret til at modtage uddelinger fra fonden, jf. fundatsens punkt 4.

Det er som følge heraf vores opfattelse, at Skatterådet bør give tilladelse som ansøgt, jf. ligningslovens § 16A, stk. 4, nr. 4.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Begrundelse

Ansøgeren anmoder om tilladelse til, at der ikke sker udbyttebeskatning af Ansøgeren personligt, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, hvis det af Ansøgeren 100% ejede H1, stifter H2, og H1 derefter stifter Fonden ved indskud af 100% af anparterne i H2.

Det er den påtænkte overdragelse af anparterne i H2 fra H1 til den påtænkte fond, som der anmodes om kan ske uden udbyttebeskatning af Ansøgeren.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, skal værdien af en gave ved overdragelse af aktier i et selskab beskattes som udbytte, når gaven ydes i aktionærens ideelle interesse.

I henhold til ligningslovens § 16 A, stk. 4, nr. 4, skal en vederlagsfri overdragelse af gaver, der som udgangspunkt skal beskattes som udbytte i henhold til ligningslovens §16 A, stk. 2, nr. 5, dog ikke beskattes, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at anparterne påtænkes overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål.

Den nuværende formulering af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 5, og stk. 4, nr. 4, er vedtaget den 8. december 2020 ved lov nr. 1836. Det fremgår af forarbejderne, jf. L 29 fremsat 7. oktober 2020 (folketingsåret 2020/2021), at vurderingen af, om der skal meddeles tilladelse, skal foretages i overensstemmelse med Skatterådets praksis efter de tidligere gældende regler ved anmodninger om bindende svar om de skattemæssige konsekvenser for hovedaktionæren af en overdragelse af et holdingselskabs aktier til en almennyttig fond.

For at der i disse situationer ikke skete udlodningsbeskatning af aktionæren, var det en betingelse, at aktierne blev givet til en fond, der var almennyttig eller almenvelgørende, således at den interesse, der blev tilgodeset, var aktionærens ideelle interesse i modsætning til vedkommendes personlige eller økonomiske interesse.

Fonden skal hovedsageligt have et almennyttigt eller almenvelgørende formål, og der må ikke være tale om, at aktionærens personlige eller økonomiske interesse tilgodeses. Fonden kan godt herudover have erhvervsmæssige aktiviteter. Dvs. at erhvervsmæssige aktiviteter ikke i sig selv udelukker, at der kan opnås en godkendelse fra Skatterådet. Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt en fond lever op til de angivne betingelser. Det er således ikke muligt generelt at udtale sig om, hvilke formål der må anses for diskvalificerende. Det vil afhænge af de konkrete forhold i den enkelte sag.

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-2, C.D.9.9.1.3 om uddelinger til almenvelgørende eller almennyttige formål, at:

"For at et formål kan anses for almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt kræves det, at den kreds af personer eller institutioner, der kan komme i betragtning ved uddelingerne, er afgrænset efter retningslinjer af et objektivt præg. Formålet skal desuden komme en vis videre kreds til gode. […] For at et formål kan anses for almenvelgørende, er det en forudsætning, at støtten ydes til personer indenfor en videre kreds, der er i økonomisk trang. […] Almennyttige formål foreligger, når formålet ud fra en almindeligt fremherskende opfattelse kan karakteriseres som nyttigt. Blandt sådanne almennyttige formål kan nævnes sociale, kunstneriske og andre kulturelle formål, miljømæssige, videnskabelige, herunder forskningsmæssige eller sygdomsbekæmpende, humanitære, undervisningsmæssige, religiøse eller nationale øjemed. Også idrætsforeninger og dyreværnsorganisationer vil kunne anses for almennyttige. Derimod vil organisationer, der varetager politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige interesser, ikke kunne anses for almennyttige."

I UfR1999.213.H var fondens formål ifølge fundatsens »at virke for almen velgørende og humane, kunstneriske, videnskabelige eller deslige formål, herunder uddannelse af unge«. Højesteret fandt det efter fundatsens § 2 utvivlsomt, at fondens midler skulle benyttes til »almenvelgørende eller andet almennyttigt formål«, jf. den nævnte bestemmelse.

I SKM2009.29.HR gav et selskab en gave på kr. 100.000 til G1 Mission. Foreningen var godkendt efter ligningslovens § 8 A, stk. 2, til at modtage fradragsberettigede gaver, og Højesteret udtalte, at skattemyndighederne dermed havde anerkendt, at foreningens midler blev anvendt i almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, hvorfor gaver, som blev givet til en sådan almennyttig forening, som udgangspunkt måtte forventes at blive ydet ud fra en ideel interesse i at fremme foreningens formål.

Højesteret fandt det ikke godtgjort, at den gave, skatteyderen som eneanpartshaver lod sit selskab yde G1 Mission, blev givet i strid med de selskabsretlige regler, eller at gaven blev ydet for direkte eller indirekte at tilgodese andre interesser end hans ideelle interesse i at fremme foreningens almennyttige formål. Det gjaldt, selv om hans hustru var medlem af foreningen og virkede som såkaldt "præceptor" til fremme af foreningens aktiviteter.

Højesteret fandt det på denne baggrund ikke godtgjort, at der forelå skattepligtig maskeret udlodning, jf. ligningslovens § 16 A.

I SKM2018.79.SR bekræftede Skatterådet, at et holdingselskab kunne overdrage 70 pct. af sine aktier til en fond med et almennyttigt formål uden beskatning af maskeret udlodning for hovedanpartshaverne, avanceskat for holdingselskabet eller beskatning efter fondsbeskatningslovens § 3, stk. 6, i fonden. Derudover bekræftede Skatterådet, at holdingselskabet kunne sælge den resterende aktiepost til den erhvervsdrivende fond uden andre skattemæssige konsekvenser, end at et potentielt gaveelement ved aktieoverdragelsen tillægges aktiernes anskaffelsessum.

I SKM2010.467.SR svarede Skatterådet benægtende til, at gaver fra Selskab C A/S og Selskab D til Fonden ville udløse personlig beskatning hos Person A i form af maskeret udlodning/udbytte. Til brug for besvarelse af spørgsmålet havde spørgers repræsentant henledt opmærksomheden på Fondens formålsbestemmelse, jf. vedtægternes punkt 7. Heraf fremgik:

"7.1. Fondens formål er almennyttigt.

7.2. Ved uddeling at fondens overskud efter henlæggelser skal fondsbestyrelsen påse, at disse anvendes til et eller flere af følgende formål:

1.      Støtte til socialt dårligt stillede elever på eller udgået fra Det Kgl. Vajsenhus

2.      Støtte til uforskyldt socialt dårlige stillede danske statsborgere, der er bosiddende i Danmark, herunder støtte (ved ydelse af lån) til videregående uddannelser ved danske eller udenlandske universiteter, handelshøjskoler, tekniske højskoler og andre videregående uddannelser samt til forskningsprojekter i tilknytning hertil i ind- og / eller udland.

3.      Støtte til lunge- og hjertepatienter samt diabetesramte, lunge-, hjerte-, og diabetesforskning samt til lægevidenskabelig eller anden form for videnskabelig forskning i afhjælpning af lunge-, hjerte- og diabetessygdomme.

4.      Støtte til forskningsprojekter og andre former for videnskabelig og /eller teknisk udvikling i relation til sygdomme, herunder i alternative former for medicin, med henblik på at kurere, afhjælpe eller reducere ulemper som følge af sygdom.

5.      Støtte af og til forskning i dyre velfærd samt til personer eller organisationer, der bekæmper mishandling eller vanrøgt af dyr, og støtte til formål der efter bestyrelsens skøn støtter indplacering af husdyr (kæledyr), der (midlertidigt) er uanbringelige, samt støtte til delvis betaling af ubemidlede ældre personers dyrlægeregning.

6.      Støtte til personer, der ved aktiv indsats og uden hensyntagen til risiko for eget liv eller førlighed søger at afværge eller faktisk afværger ulykker.

7.      Støtte til organisationer, der som formål har et eller flere at de formål, der er nævnt i nærværende vedtægt, dog ikke foreningen Dyrenes Beskyttelse."

Vurdering af nærværende sag

Ved vurderingen lægges det udkast til fondsvedtægt, som Skattestyrelsen har modtaget den 2. juli 2025, til grund. 

Fondens formål

Det fremgår af § 2, at Fondens formål skal være følgende:

2.1 Fondens formål er at yde støtte til følgende sideordnede almennyttige og almenvelgørende formål: 

1) Forskning og udvikling af X-teknik

2) Forskning og udvikling i selvledende virksomheder

2.2 Såvel juridiske enheder som enkeltpersoner med tilknytning til højere læreanstalter i primært Danmark kan støttes ved ikke-tilbagebetalingspligtige uddelinger, forudsat at midlerne anvendes til et støtteberettiget formål i henhold til pkt. 2.1. 

2.3 Støtten skal i alle tilfælde være almennyttig og/eller almenvelgørende, således at den interesse, der tilgodeses, er en ideelle interesse, og støtten må ikke søge at varetage politiske, økonomiske eller erhvervsmæssige formål." 

Det fremgår af udkastet til vedtægt, at støtten i alle tilfælde skal være almennyttig og/eller almenvelgørende.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at formålsbestemmelsen i nærværende sag kan anses for at være almenvelgørende eller almennyttig.

Uafhængig bestyrelse

Det fremgår af udkastet til vedtægt pkt. 5.2.1, at Ansøgeren skal være medlem af fondens 1. bestyrelse, og at han skal være formand for bestyrelsen.

Det fremgår af udkastet til vedtægt pkt. 5.12, at bestyrelsen træffer beslutninger med simpelt stemmeflertal, men i tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.

Af pkt. 5.4 i udkastet til vedtægts fremgår, at bestyrelsen til enhver tid skal bestå af mindst en tredjedel uafhængige medlemmer, så fonden har, én i forhold til stifter, selvstændig ledelse.

Det er Skattestyrestyrelsens opfattelse, at det at Ansøgeren i tilfælde af stemmelighed, og som følge af at han er formand for bestyrelsen, har den afgørende stemme, ikke bevirker, at bestyrelsen ikke er uafhængig. Det at det kun er en tredjedel af bestyrelsen, som skal være uafhængige medlemmer, bevirker heller ikke, at bestyrelsens ikke er uafhængig.

Midler til Fondens stifter

Af pkt. 4.1 i udkastet til vedtægt fremgår, at stifteren og stifterens ejer og dennes familie ikke er tillagt særlige rettigheder eller fordele, og af pkt. 4.2 fremgår, at de til fonden skænkede midler ikke kan kræves tilbagebetalt af stifteren, stifterens ejer og dennes familie, eller dennes nærtstående ligesom stifteren ikke skal kunne gøre noget krav gældende om opløsning af fonden.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, efter en samlet konkret vurdering, at den ønskede tilladelse gives.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.