►Ved kapitaludlodning til en afdød persons dødsbo skal I foretage indberetning på afdødes cpr-nr. eller enkeltmandsvirksomhedens cvr-nr. Indberetning skal ske på henholdsvis cpr-nr. eller cvr-nr. efter jeres tidligere valg. Hvis enkeltmandsvirksomheden er ophørt, skal I indberette på afdødes cpr-nr.

Efter skæringsdatoen i et bo skal I foretage indberetning på den I foretager udlodningen til.

I har ikke pligt til at indhente oplysninger om arvinger i et bo. Efter skæringsdatoen i boet, har boets arvinger pligt til at afgive identifikationsoplysninger til jer, til brug for jeres indberetning.◄