Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at en eventuel afnotering af Spørger A/S ikke indebærer, at der vil være begrænsninger i modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter i selskabets fremførbare underskud, jf. selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

1. Baggrund

Spørger A/S blev stiftet den [dato udeladt].

Selskabets formål er [formål udeladt]. Det er samme formålsbestemmelse, som selskabet har haft i alle årene.

[Yderligere information om Spørger udeladt]

Selskabet har siden [årstal udeladt] været børsnoteret på [en udenlandsk børs] og har omkring [antal udeladt] aktionærer.

Selskabet havde ultimo 2024 et fremførbart underskud på [beløb udeladt].

Underskuddet i selskabet opstod primært i årene 20XX-20YY, hvor selskabet tabte [beløb udeladt].

I årene 20YY til 20ZZ erhvervede nogle få storaktionærer så stor en ejerandel af selskabet, at selskabet efter 20ZZ for mere end 50 % vedkommende var ejet af andre aktionærer end i de år, hvor underskuddene opstod.

Det kan lægges til grund, at begrænsningen i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2, ikke er relevant, idet selskabet med en investeret balance på [beløb udeladt] ikke i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

2. Retsgrundlaget

2.1. Selskabsskattelovens § 12 D

Det fremgår af selskabsskattelovens § 12 D (vores uddrag)

Stk. 1. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Det fremgår af stk. 4, nr. 1:

Stk. 1-3 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked

Konkret er der ingen tvivl om, at betingelserne i stk. 1 er opfyldt.

Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet ejes af andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud.

Stk. 1 finder imidlertid ikke anvendelse på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Underskuddene er opstået, mens selskabets aktier har været optaget på et reguleret marked. Ligeledes er ejerskiftet sket i denne periode. Selskabets aktier er fortsat optaget på et reguleret marked. Aktuelt er der således utvivlsomt ikke nogen begrænsninger i anvendelsen af underskuddet.

2.2. Juridisk Vejledning

Det fremgår af afsnit C.D.2.4.5.2.3:

I SEL § 12 D, stk. 4, er anført undtagelser fra begrænsningen af underskudsfremførsel efter SEL § 12 D, stk. 1-3.

Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, er ikke omfattet og kan fremføre underskud efter den almindelige regel uden begrænsninger. Det er ikke tilstrækkeligt, at et sådant selskabs aktier omsættes på et reguleret marked ved underskudsårenes start samt på det tidspunkt, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer, men det må også kræves, at selskabets aktier omsættes på et reguleret marked ved udgangen af dette indkomstår.

Måletidspunkterne er dermed indkomstårets udløb på det tidspunkt, hvor der sker ejerskifte. Hvis selskabets aktier på dette tidspunkt var optaget på et reguleret marked, finder reglerne om underskudsbegrænsning ikke anvendelse.

Der er ikke i afsnittet henvist til nogen praksis, idet der forudsætningsvis ikke forefindes nogen praksis.

2.3. Praksis m.v.

Som anført ovenfor, har vi ikke kunne finde nogen praksis, der direkte tager stilling til konsekvenserne af en efterfølgende afnotering. Spørgsmålet er heller ikke omtalt i Juridisk Vejledning.

Det tætteste, vi kan komme en stillingtagen til spørgsmålet, er et ministersvar refereret i TfS 1999, 223. Her redegør skatteminister Ole Stavad for de muligheder, som en virksomhed, der overtager et selskab med skattemæssigt underskud, har for at udnytte dette. Konkret angik spørgsmålet, hvilke muligheder virksomheder havde for at overtage Gefion, hvis aktier var optaget på et reguleret marked. En overtagelse af Gefion ville forudsætningsvis indebære et ejerskifte af mere end 50 % af aktierne samt en efterfølgende afnotering af selskabet. Underskuddene i Gefion ville dermed være opstået, mens selskabet var børsnoteret. Ministersvaret skal ses i det lys. Ministeren kunne på grund af sin tavshedspligt ikke direkte tage stilling til konsekvenserne af overtagelse af Gefion, men han redegør for reglerne generelt.

Følgende spørgsmål fra Folketingets Erhvervsudvalg gav anledning til redegørelsen:

Hvilke muligheder har de virksomheder, som overtager investeringsselskabet Gefion for at udnytte dette selskabsskattemæssige underskud, som ifølge pressen er opgjort til 1,5 mia. kr.

Ole Stavad udtaler (vores uddrag):

Det skal indledningsvis bemærkes, at disse regler for begrænsning af underskudsfremførsel kun gælder for ejerskifte m.v. i ikke-børsnoterede selskaber, jf. i øvrigt nedenfor, og dermed ikke for børsnoterede selskaber som eksempelvis Gefion.

Begrænsningen af adgangen til at fremføre et skattemæssigt underskud til fradrag i senere overskud ved et ejerskifte på mere end 50 pct. indtræder i to forskellige situationer.

For det første, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et (ikke-børsnoteret) selskab m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af underskudsåret, kan et underskud fra et tidligere indkomstår ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, jf. ligningslovens § 15, stk. 7.

Der findes 2 undtagelser fra begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel ved et ejerskifte eller skift i stemmeværdien på mere end 50 pct.

For det første gælder begrænsningen af adgangen til underskudsfremførsel som allerede nævnt ovenfor kun for ikke-børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber kan dermed fremføre underskud efter den almindelige 5 års-regel uden begrænsninger. Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.

3. Vores begrundelse

Det følger direkte af ordlyden i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 4, at det er selskabets status på tidspunktet for underskuddets opståen og ejerskiftet, der er afgørende. Der er hverken i lovteksten eller forarbejderne anført, at der skulle ske en efterfølgende revurdering af retten til at anvende de fremførbare underskud i tilfælde af, at aktierne i et selskab på et senere tidspunkt ikke længere er optaget på et reguleret marked.

Dette er også i overensstemmelse med en formålsfortolkning af reglerne. Reglerne er indført for at modvirke handel med underskudsselskaber, men selskaber med aktier optaget på et reguleret marked antages at være underlagt tilstrækkelig offentlig kontrol og gennemsigtighed, samtidig med at børsnoterede aktier ofte er genstand for omsætning og dermed ejerskifte. 

Denne fortolkning understøttes også af Skatteministerens svar refereret i TfS 1999, 223, hvor han udtalte følgende:

• At reglerne for begrænsning af underskudsfremførsel kun gælder for ejerskifte m.v. i ikke-børsnoterede selskaber
• At begrænsningen af adgangen til at fremføre et skattemæssigt underskud indtræder, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et (ikke-børsnoteret) selskab m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af underskudsåret, kan et underskud fra et tidligere indkomstår ikke
• At begrænsningen af adgangen til underskudsfremførsel kun gælder for ikke-børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber kan dermed fremføre underskud efter den almindelige 5 års-regel uden begrænsninger. Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.

Som anført ovenfor i afsnit 2.3. angik spørgsmålet konkret, hvilke muligheder virksomheder havde for at overtage Gefion og dermed forudsætningsvis afnotere selskabet. En efterfølgende afnotering ville ikke bevirke en begrænsning i retten til at anvende underskuddene, forudsat at selskabet ikke blev afnoteret i samme indkomstår, som det blev overtaget af de nye ejere, og selskabet dermed var unoteret i det år, hvor der skete et ejerskifte.

Svaret vedrørte de dagældende regler i ligningslovens § 15, hvor der derudover var en begrænsning på 5 år. De grundlæggende regler om, at begrænsningen ikke gælder børsnoterede selskaber, er imidlertid videreført uændret i selskabsskattelovens § 12 D, og der ikke blev tilsigtet en ændring på dette punkt.

Det må herefter lægges til grund, at en senere afnotering fra et reguleret marked ikke medfører bortfald af retten til underskudsfremførsel, hvis selskabet var børsnoteret på tidspunktet for underskuddets opståen og ved udgangen af det år, hvor der sker ejerskifte. Disse betingelser er opfyldt, idet underskuddene opstod i 20XX-20YY og ejerskiftet skete i 20YY-20ZZ. I hele denne periode var selskabets aktier optaget på et reguleret marked.

Spørgsmålet bør derfor besvares bekræftende.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at en eventuel afnotering af Spørger A/S ikke indebærer, at der vil være begrænsninger i modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter i selskabets fremførbare underskud, jf. selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1.

Begrundelse

Spørger A/S har forud for afnoteringen på [den udenlandske børs] oparbejdet et underskud, der opstod primært i årene 20XX-20YY, hvor selskabet tabte [beløb udeladt].

Det er oplyst, at i årene 20YY til 20ZZ erhvervede nogle få storaktionærer så stor en ejerandel af selskabet, at selskabet efter 20ZZ for mere end 50 pct. vedkommende var ejet af andre aktionærer end i de år, hvor underskuddene opstod.

Denne anmodning omhandler de begrænsninger, som selskabsskattelovens § 12 D’s, bestemmelser fastsætter. Bestemmelsen har til formål at begrænse muligheden for at opnå skattefrihed ved at bringe indkomstskabende virksomhed i tilkøbte underskudsselskaber.

Dette regelsæt blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 591 af 18. juni 2012 som § 12 D, og var oprindeligt i ligningslovens § 15, hvor underskudsbegrænsningernes bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 837 af 18. december 1987 med lovforslag nr. 102 af 24. november 1987.

Spørges repræsentant har oplyst, at det kan lægges til grund, at begrænsningen i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2, ikke er relevant, idet selskabet med en investeret balance på [beløb udeladt] ikke i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet.

Skattestyrelsen vil derfor uden videre prøvelse ved sin vurdering forudsætte, at begrænsningen i selskabsskattelovens § 12 D, stk. 2, ikke finder anvendelse.

Muligheden for at fremføre et underskud til fradrag i senere indkomstår efter selskabsskattelovens § 12 D’s, begrænsninger er dog forbundet med visse modifikationer. Det betyder bl.a., at underskud i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked stadig, kan fremføres efter selskabsskattelovens § 12 D, stk. 4, nr. 1.

Spørgsmålet der opstår her er, om hvorvidt en efterfølgende afnotering af Spørger A/S’ aktier på [den udenlandske børs] gør, at oparbejdet underskud kan fremføres til modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter. Spørger har oplyst, at det pågældende underskud fortrinsvis opstod i årene 20XX-20YY.

Endvidere er det oplyst, at nogle få storaktionærer i årene 20YY-20ZZ opkøbte så stor en ejerandel af selskabet, at selskabet efter 20ZZ for mere end 50 pct. vedkommende var ejet af andre aktionærer end i de år, hvor underskuddene opstod.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, at hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter.

Desuden fremgår det af selskabsskattelovens § 12 D, stk. 4, nr. 1, at denne begrænsning ikke finder anvendelse på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

Der er ikke i disse bestemmelser angivet nogle måletidspunkter for, hvornår denne vurdering af selskabet skal foretages, sådan som det fremgår selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1, om skift i ejerkredsen, men for at være undtaget efter denne regel, så er det et krav, at selskabet var optaget til handel på et reguleret marked både ved underskudsårets begyndelse samt ved udgangen af det indkomstår underskuddet ønskes fremført.

Dette bekræftes tillige i Den juridiske vejledning, version 2025-2, afsnit C.D.2.4.5.2.3 om selskaber, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i SEL § 12 D, stk. 1 og 2, hvor målingen af ejerskrift angives ved indkomstårets start og udgangen af indkomståret:

"(…)

Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, er ikke omfattet og kan fremføre underskud efter den almindelige regel uden begrænsninger. Det er ikke tilstrækkeligt, at et sådant selskabs aktier omsættes på et reguleret marked ved underskudsårenes start samt på det tidspunkt, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer, men det må også kræves, at selskabets aktier omsættes på et reguleret marked ved udgangen af dette indkomstår.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Lignende formulering af betingelsen har Skatteministeren afgivet i et svar på spørgsmål nr. 39 af 26. januar 1999, der er gengivet i TfS 1999, 223, hvor det fremgår at:

"(…)

Spørgsmål

Folketingets Erhvervsudvalg

Hvilke muligheder har de virksomheder, som overtager investeringsselskabet Gefion for at udnytte dette selskabsskattemæssige underskud, som ifølge pressen er opgjort til 1,5 mia. kr.

Svar

Skatteministeren (Ole Stavad)

…

Der findes 2 undtagelser fra begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel ved et ejerskifte eller skift i stemmeværdien på mere end 50 pct.

For det første gælder begrænsningen af adgangen til underskudsfremførsel som allerede nævnt ovenfor kun for ikke-børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber kan dermed fremføre underskud efter den almindelige 5 års-regel uden begrænsninger. Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.

(…)" (Skattestyrelsens understregning)

Skattestyrelsen kan desuden henvise til det bindende svar fra Skatterådet, der er gengivet i SKM2009.246.SR, hvor der er henvist til overfornævnte ministersvar i SKATs indstilling til Skatterådet, der blev tiltrådt:

"(…)

Spørgsmål 3

Det fremgår af TfS 1999, 223, at "Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct."

SKAT indstiller på baggrund af ovenstående, at spørgsmål 6 (3 red.) besvares med et "ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet følger SKATs indstilling.

(…)"

Sådan som sagen er oplyst for Skattestyrelsen, er det Skattestyrelsens opfattelse, at en eventuel afnotering af Spørger A/S fra et reguleret marked ikke medfører bortfald af retten til underskudsfremførsel, idet selskabet var børsnoteret såvel på tidspunktet for underskuddets opståen som ved udgangen af det år, hvor der sker ejerskifte på mere 50 pct.

Disse betingelser er opfyldt, idet underskuddene opstod i 20XX-20YY og ejerskiftet skete i 20YY-20ZZ. I hele denne periode var selskabets aktier optaget på et reguleret marked.

Skattestyrelsen kan bekræfte, at en eventuel afnotering af Spørger A/S ikke indebærer, at der vil være begrænsninger i modregning af selskabets nettofinansieringsindtægter i selskabets fremførbare underskud, jf. selskabsskattelovens § 12 D, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 279 af 13. marts 2025:

§ 12 D. Hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller andelene i en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer eller deltagere end ved begyndelsen af et tidligere indkomstår, hvori den skattepligtige indkomst udviste underskud, kan underskuddet ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, jf. stk. 3, med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe. Tilsvarende gælder, hvis andre aktionærer eller deltagere ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Stk. 2. Ved ændring af ejerkredsen som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller ændring af stemmeværdien som nævnt i stk. 1, 2. pkt., kan underskuddet endvidere ikke nedbringe den skattepligtige indkomst, hvis selskabet eller foreningen på tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet eller ved erhvervsmæssig aktivitet i et eller flere datterselskaber, hvori selskabet ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis selskabet eller foreningen fra stiftelsen og indtil tidspunktet for ændring i ejerforhold til kapitalandele eller andele eller for ændring af råden over stemmeværdien ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed.

Stk. 3. Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af

1) renteindtægter og renteudgifter samt fradrag efter ligningslovens § 6,

2) skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

3) udbytte efter ligningslovens § 16 A,

4) skattepligtige gevinster eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og ligningslovens § 16 B og

5) de i ligningslovens § 8, stk. 3, omhandlede provisioner m.v.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse

1) på selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, eller

2) hvis den i stk. 1 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i boafgiftslovens § 1, stk. 2, litra a-f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre.

Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller § 2, stk. 1, litra a, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andele i en anden forening (datterforening), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 1 og 2 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andel.

Stk. 6. Stk. 5 gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Et moderselskab, hvis aktier er blevet optaget til handel på et reguleret marked mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan dog med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne i moderselskabet er noteret på navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 2. pkt. ophører med at være optaget til handel på et reguleret marked, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelse af stk. 1 og 2. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 1. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i stk. 5, hvis aktierne er noteret på navn. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse for moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, hvis ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 5. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandele. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. Hvis et moderselskab eller en moderforening mellem begyndelsen af underskudsåret og afslutningen af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget, har nedbragt sin ejerandel til mindre end 25 pct. eller forhøjet sin ejerandel til 25 pct. eller derover, anvendes reglerne i stk. 5 ved afgørelsen af, om der er sket ejerskifte efter stk. 1 og 2.

Stk. 7. Begrænsningen i stk. 1, 1. pkt., hvorefter underskuddet ikke kan nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter, gælder ikke for underskud hidrørende fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev virksomhed som pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening eller realkreditinstitut eller i øvrigt udøvede næring ved køb og salg af fordringer eller drev næringsvirksomhed ved finansiering.

Forarbejder

Oprindelige lovforslag til bestemmelse om begrænsning af underskud ved L 102 af 24. november 1987 om forslag til Lov om ændring af ligningsloven (Begrænsning af retten til underskudsfremførsel for selskaber):

Til § 1

I den senere tid har der været en stigende tendens til, at ejere af selskaber med skattemæssigt underskud sælger selskabet til en kreds af passive investorer, hvis eneste interesse i at erhverve selskabet er det skattemæssige underskud. Investorerne indskyder kapital med et sikkert afkast, der herefter ikke beskattes i det omfang, underskud fra tidligere indkomstår kan fremføres til modregning. På denne måde undgås den beskatning af kapitalafkastet, der ville være sket, hvis investorerne i stedet havde oprettet et nyt selskab.

For at forhindre denne omgåelsesmulighed foreslås det at beskære retten til at fremføre underskud i kapitalindtægter (renter, udbytter m.v.), når mere end 50 pct. af aktiekapitalen ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Begrænsningen i fremførselsretten vil således kun ske, hvis der i tidsrummet mellem underskuddets opståen og dets udnyttelse er sket en væsentlig ændring af aktionærkredsen. Såfremt der opstår tvivl om, hvem der ejer aktierne i selskabet, kan skattemyndighederne med hjemmel i skattekontrollovens § 8 D, stk. 2, forlange, at selskabet udleverer de oplysninger om navn, adresse, aktieposternes størrelse og stemmeværdi, som selskabet er i besiddelse af.

Lovforslaget rammer alene de tilfælde, hvor passive investorer overtager et underskudsselskab for at modregne underskuddet i kapitalafkast. Derimod kan underskud fra tidligere år altid modregnes i overskud fra enhver form for erhvervsvirksomhed, f.eks. overskud fra fremstillingsvirksomhed. Herved sikres, at underskudsgivende selskabers aktiviteter uden skattemæssige konsekvenser kan omlægges eller udvides i forbindelse med et ejerskifte. Der stilles derfor ingen hindringer i vejen for, at arbejdspladser i iøvrigt sunde selskaber kan reddes ved en rekonstruktion af selskabet.

Selv om lovforslaget ikke indeholder nogen skønsmæssig bedømmelse, vil det i praksis kun ramme spekulationstilfælde. Såfremt en aktionærkreds overtager et underskudsgivende produktionsselskab for at videreføre og effektivisere produktionsvirksomheden, vil virksomheden typisk have behov for at finansiere omlægningen af aktiviteterne med lån for at få virksomheden på fode igen. I så fald vil selskabet næppe have nettokapitalindtægter og vil derfor ikke blive berørt af lovforslaget.

Nettokapitalindtægterne opgøres som summen af samtlige indtægter og udgifter vedrørende finansielle aktiver, der har betydning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afgrænsningen svarer stort set til personers kapitalindkomst, jf. personskattelovens § 4, bortset fra de poster, der alene kan angå personer. Da selskaber ikke betaler særlig indkomstskat, fordi den særlige indkomst indgår i den skattepligtige indkomst, medregnes alle skattepligtige avancer eller tab omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslaget omfatter ikke børsnoterede selskaber. Det vil være uhyre vanskeligt at konstatere, hvorvidt ejerkredsens sammensætning er væsentligt ændret. Efter de hidtidige erfaringer har der udelukkende været tale om spekulation med underskud i ikkebørsnoterede selskaber. For ikke at hæmme generationsskifte er tillige aktieoverdragelser til slægtninge undtaget, jf. arveafgiftslovens § 2, stk. 1, litra A og B, dvs. ægtefælle, livsarvinger, forældre og søskende m.v. Endelig fritages selskaber, der også drev finansieringsvirksomhed (dvs. som pengeinstitut, forsikringsselskab, næringsvirksomhed ved køb og salg af fordringer eller finansieringsvirksomhed) i hele det indkomstår, hvori underskuddet opstod. Baggrunden herfor er, at der ikke er tale om et skift i selskabets aktiviteter, og at kapitalindtægterne i disse tilfælde må anses for erhvervsmæssig indkomst.

Praksis

SKM2009.246.SR

Skatterådet har truffet afgørelse i et bindende svar, om hvorvidt et administrationsselskab/moderselskab skal foretage en delårsopgørelse, jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 3, ved ophør af koncern. Skatterådet har i samme bindende truffet afgørelse vedrørende underskudsbegrænsning i ligningslovens § 15, stk. 7, og om et suspenderet selskab kan betragtes som børsnoteret selskab, jf. ligningslovens § 15, stk. 9.

TfS 1999,223, Skatteministerens svar på spørgsmål 39 af 26. januar 1999:

Overtagelse af selskab - skattemæssigt underskud

Redegørelse for de muligheder, som en virksomhed, der overtager et selskab med skattemæssigt underskud, har for at udnytte dette.

Skatteministeriet

Spørgsmål

Folketingets Erhvervsudvalg

Hvilke muligheder har de virksomheder, som overtager investeringsselskabet Gefion for at udnytte dette selskabsskattemæssige underskud, som ifølge pressen er opgjort til 1,5 mia. kr.

Svar

Skatteministeren (Ole Stavad)

Jeg skal indledningsvis bemærke, at jeg på grund af min tavshedspligt ikke er i stand til at give oplysninger om Gefions skattemæssige forhold.

Jeg vil derfor generelt oplyse om, hvilke muligheder en virksomhed, som overtager et selskab med et skattemæssigt underskud, har for at udnytte dette. Ud fra den omtale af sagen, der har været i dagspressen, forudsætter jeg, at det ønskes oplyst, hvilke muligheder der findes for udnyttelse af skattemæssige underskud i et selskab, når 40 pct. af aktiekapitalen skifter ejer.

Reglerne for fremførsel af skattemæssige underskud for selskaber m.v., der efterhånden er ganske omfattende, er i hovedtræk følgende:

Efter hovedreglen i ligningslovens § 15, stk. 1, kan et konstateret underskud i et selskab m.v. fremføres til fradrag i den skattepligtige indkomst for de efterfølgende 5 indkomstår. Inden for denne periode kan fradrag for underskud kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. Et underskud skal således udnyttes, så snart det er muligt. Begrundelsen for at tillade underskudsfremførsel er at undgå en forskelsbehandling mellem skattepligtige med meget svingende overskud og skattepligtige med mere konstante overskud, men hvor nettooverskuddet for de skattepligtige over en årrække er ens.

Efter reglerne i ligningslovens § 15 kan et skattemæssigt underskud kun fremføres til fradrag i samme selskab m.v., og underskuddet kan således ikke efter disse regler overføres til et andet selskab, jf. dog nedenfor om sambeskatning og skattefri fusioner.

Begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel

Hovedreglen i ligningslovens § 15 brydes af en række undtagelsesregler i ligningslovens § 15, stk. 2-12, hvorefter der gælder begrænsning af adgangen til at fremføre et underskud til fradrag i senere overskud. Disse undtagelser vedrører tilfælde af akkord, gældseftergivelse, konvertering af gæld til aktier m.v., kapitalindskud med efterfølgende indfrielse af fordringen samt tilfælde af skift i selskabets ejerkreds. Med henblik på at begrænse muligheden for at opnå skattefrihed ved at placere overskudsgivende aktiviteter i et selskab med uudnyttede skattemæssige underskud er der således indført begrænsninger af adgangen til at fremføre skattemæssige underskud, jf. ligningslovens § 15, stk. 7-12.

I det følgende vil der alene blive gjort rede for reglerne for underskudsfremførsel ved en ændring af ejerkredsen med mere end 50 pct. Såfremt der i et selskab m.v. sker en ændring af ejerkredsen med 50 pct. eller mindre, sker der dermed ingen begrænsning af adgangen til at fremføre et underskud som følge af ejerskiftet.

Begrænsning af underskudsfremførsel ved ejerskift m.v.

Det skal indledningsvis bemærkes, at disse regler for begrænsning af underskudsfremførsel kun gælder for ejerskifte m.v. i ikke-børsnoterede selskaber, jf. i øvrigt nedenfor, og dermed ikke for børsnoterede selskaber som eksempelvis Gefion. Reglerne finder heller ikke anvendelse ved et ejerskifte m.v. på kun 40 pct.

Begrænsningen af adgangen til at fremføre et skattemæssigt underskud til fradrag i senere overskud ved et ejerskifte på mere end 50 pct. indtræder i to forskellige situationer.

For det første, hvis mere end 50 pct. af aktiekapitalen i et (ikke-børsnoteret) selskab m.v. ved indkomstårets udløb ejes af andre aktionærer end ved begyndelsen af underskudsåret, kan et underskud fra et tidligere indkomstår ikke nedbringe den skattepligtige indkomst til et beløb mindre end selskabets positive nettokapitalindtægter med tillæg af indkomst fra udlejning af afskrivningsberettigede driftsmidler og skibe, jf. ligningslovens § 15, stk. 7. For det andet, hvis et selskab på det tidspunkt, hvor der indgås aftale om at overdrage ejerandele i selskabet, i det væsentlige er uden økonomisk risiko ved erhvervsmæssig aktivitet, dvs. et "tomt" selskab, kan et skattemæssigt underskud slet ikke fremføres til modregning i overskud. I den første situation vedrører underskudsbegrænsningen som anført visse indkomstarter, og i den anden situation er det selskabets økonomiske forhold på overdragelsestidspunktet, der udløser underskudsbegrænsningen.

Underskudsbegrænsning i tilsvarende omfang som nævnt ovenfor indtræder, hvis andre aktionærer ved indkomstårets udløb end ved begyndelsen af underskudsåret råder over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi.

Bedømmelsen af, om der er sket et skift i ejerkredsen eller stemmeværdien, foretages ved at sammenligne aktionærkredsen ved begyndelsen af det indkomstår, der udviser underskud, med aktionærkredsen ved udløbet af det indkomstår, hvori underskuddet ønskes fradraget. Det er ved bedømmelsen af, om andre aktionærer råder over mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller stemmeværdien, uden betydning, hvorledes indflydelsen er opnået. Ændringen i indflydelsen kan f.eks. være sket ved overdragelse af aktier, forhøjelse eller nedsættelse af aktiekapitalen eller vedtægtsændringer, der ændrer aktiernes stemmeværdi.

Der findes en regel om opgørelsen af ejerkredsen i et særligt tilfælde. Efter den pågældende regel sker der også underskudsbegrænsning, hvis et selskab overdrages gennem overdragelse af aktierne i et moderselskab. Hvis et moderselskab ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et datterselskab, er det ikke moderselskabet, men aktionærerne i moderselskabet, der skal anses for at eje aktierne i datterselskabet. Når et datterselskabs aktionærkreds skal opgøres, skydes moderselskabet dermed ud som ejer, og i stedet anses aktionærerne i moderselskabet som ejer.

De nettokapitalindtægter, som et underskud som anført ikke kan modregnes i, er afgrænset som summen af

- renteindtægter og renteudgifter,

- skattepligtige gevinster og fradragsberettigede tab efter kursgevinstloven,

- udbytter omfattet af ligningslovens § 16 A,

- skattepligtig fortjeneste eller fradragsberettigede tab ved afståelse af aktier efter aktieavancebeskatningsloven og afståelsessummer omfattet af ligningslovens § 16 B, og

- provisioner m.v. omfattet af ligningslovens § 8, stk. 3.

Reglen om, at et underskud ikke kan modregnes i nettokapitalindtægter gælder ikke for underskud i visse finansieringsvirksomheder. Adgangen til at fremføre underskud til modregning i nettokapitalindtægter gælder for underskud fra indkomstår, hvori selskabet i hele indkomståret drev finansieringsvirksomhed. Ved finansieringsvirksomhed forstås et pengeinstitut, forsikringsselskab, investeringsforening, eller et selskab omfattet af realkreditloven eller lov om visse kreditinstitutter, eller et selskab, der i øvrigt udøvede næringsvirksomhed ved køb og salg af fordringer eller ved finansieringsvirksomhed.

Undtagelser fra underskudsbegrænsning

Der findes 2 undtagelser fra begrænsning af adgangen til underskudsfremførsel ved et ejerskifte eller skift i stemmeværdien på mere end 50 pct.

For det første gælder begrænsningen af adgangen til underskudsfremførsel som allerede nævnt ovenfor kun for ikke-børsnoterede selskaber. Børsnoterede selskaber kan dermed fremføre underskud efter den almindelige 5 års-regel uden begrænsninger. Det er en betingelse, at selskabet er børsnoteret såvel ved begyndelsen af underskudsåret som ved udgangen af det indkomstår, hvori der sker et ejerskifte på mere end 50 pct. Det er ikke tilstrækkeligt, at selskabet er børsnoteret på det tidspunkt, hvor der sker et ejerskifte på mere end 50 pct.

For det andet indtræder der ikke underskudsbegrænsning, hvis ændringen i ejerkredsen skyldes overdragelse af kapitalandele eller andele til en nærmere afgrænset personkreds inden for familien som nævnt i boafgiftsloven.

Det kan herefter fastslås, at ejerskifte m.v. i et børsnoteret selskab, hvor eksempelvis 40 pct. af aktiekapitalen skifter ejerkreds, efter gældende regler ikke vil udløse begrænsning af adgangen til at fremføre et underskud som følge af skiftet i ejerkredsen. Et underskud i et sådant selskab kan således fremføres til modregning inden for den almindelige 5-års-frist.

Skattefri fusion

Fusionsskatteloven hviler på et successionsprincip. Det vil sige, at der ikke sker beskatning i det indskydende selskab af den fortjeneste eller det tab, der konstateres i det indskydende selskab, på de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab. Beskatningen udskydes, indtil det modtagende selskab afhænder de aktiver og passiver, som det modtog ved den skattefrie fusion.

Fusion foreligger, når et selskab overdrager sin formue som helhed til et andet selskab eller sammensmeltes med dette. Der er dermed ikke tale om fusion, når 40 pct. af aktiekapitalen i et selskab skifter ejer, eller når 40 pct. af stemmeværdien ændres.

Ved en skattefri fusion kan et underskud i et tidligere indkomstår ikke bringes til fradrag ved opgørelsen af det modtagende selskabs indkomstopgørelse. Det gælder såvel underskud i det indskydende selskab som underskud i det modtagende selskab. Dette gælder dog ikke, når et moderselskab fusionerer med et datterselskab, som det har været sambeskattet med indtil fusionsdatoen og i de seneste 5 indkomstår forud herfor.

Sambeskatning

To eller flere selskaber i en koncern kan sambeskattes. Hvis selskaberne er hjemmehørende her i landet, er det en betingelse for sambeskatningen, at samtlige aktier i datterselskaberne ejes af moderselskabet eller af et eller flere af datterselskaberne i sambeskatningen.

Sambeskatning indebærer den fordel for selskaberne, at underskud i ét selskab kan modregnes i overskud i et andet selskab, således at underskud kan udnyttes hurtigere, ligesom der kan blive tale om udnyttelse af underskud, som under en særbeskatning ville være gået tabt. Ubenyttede underskud fra perioden før sambeskatning kan kun fradrages i overskud hos det selskab, der har haft underskuddet, idet dog underskud fra de øvrige sambeskattede selskaber for det pågældende år fradrages først.

Hvis et selskab med skattemæssige overskud overtager 40 pct. af aktiekapitalen i et andet selskab med skattemæssigt underskud, er dette, som det fremgår ovenfor, ikke en tilstrækkelig forudsætning for, at der kan ske sambeskatning af disse selskaber.

Overtagelse af selskab - skattemæssigt underskud

Redegørelse for de muligheder, som en virksomhed, der overtager et selskab med skattemæssigt underskud, har for at udnytte dette.

Den juridiske vejledning, version 2025-2, afsnit C.D.2.4.5.2.3 Selskaber, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i SEL § 12 D, stk. 1 og 2:

"(…)

Indhold

Dette afsnit beskriver hvilke selskaber og dispositioner, der ikke er omfattet af underskudsbegrænsningsreglerne.

Afsnittet indeholder:

• Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked
• Overdragelser som led i generationsskifte mv.
• Pengeinstitutter mv.
• Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.

Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked

I SEL § 12 D, stk. 4, er anført undtagelser fra begrænsningen af underskudsfremførsel efter SEL § 12 D, stk. 1-3.

Selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, er ikke omfattet og kan fremføre underskud efter den almindelige regel uden begrænsninger. Det er ikke tilstrækkeligt, at et sådant selskabs aktier omsættes på et reguleret marked ved underskudsårenes start samt på det tidspunkt, hvor mere end 50 pct. af aktiekapitalen skifter ejer, men det må også kræves, at selskabets aktier omsættes på et reguleret marked ved udgangen af dette indkomstår.

(…)"