(v/ advokat Henrik Rahbek)
(v/ advokat Steffen Sværke)
I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 14. afdeling den 29. oktober 2024 (BS-59665/2023-VLR).
I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Hanne Schmidt, Lars Hjortnæs, Kurt Rasmussen, Jens Kruse Mikkelsen og Søren Højgaard Mørup.
Parterne har gentaget deres påstande.
Højesterets begrundelse og resultat
A solgte i 2017 kryptovaluta, navnlig bitcoins. Ved nogle af salgene opnåede hun en fortjeneste, der er opgjort til i alt 2.440.560 kr. Ved andre af salgene led hun tab, der er opgjort til i alt 338.791 kr. Fortjenester og tab er opgjort som forskellen mellem købs- og salgssummer for de handlede bitcoins mv. og ved benyttelse af FIFO-princippet ("First-in, First-out").
Der er enighed mellem parterne om, at de omhandlede bitcoins mv. var købt i spekulationsøjemed, og at både fortjenester og tab skal indgå ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jf. personskattelovens § 1, jf. statsskattelovens § 4 og § 5.
Der er også enighed om, at fortjenesterne ved salg af bitcoins mv. skal beskattes som personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Sagen angår, om tabene på i alt 338.791 kr. skal indgå ved opgørelsen af den personlige indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1, eller om tabene alene kan fradrages i den skattepligtige almindelige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag, idet parterne er enige om, at tabene ikke kan fradrages i den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2.
Ifølge personskattelovens § 1 opgøres den skattepligtige almindelige indkomst efter skattelovgivningens almindelige regler med de ændringer, der følger af denne lov.
Efter personskattelovens § 3, stk. 1, omfatter personlig indkomst alle de indkomster, der indgår i den skattepligtige indkomst, og som ikke er kapitalindkomst. I stk. 2 er anført en række udgifter mv., der kan fradrages ved opgørelsen af den personlige indkomst.
Statsskattelovens § 4 bestemmer, at som "skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi".
Det fremgår af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, bl.a., at til indkomsten henregnes ikke indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej eller er foretaget i spekulationsøjemed. I de to sidstnævnte tilfælde henregnes en derved indvundet handelsfortjeneste til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne.
Det fremgår således af bestemmelserne i statsskattelovens § 4 og § 5, at indtægter i form af handelsfortjeneste ved salg foretaget i spekulationsøjemed er skattepligtig indkomst, og at tab ved salg foretaget i spekulationsøjemed ikke er indkomst, men kan fradrages heri.
Højesteret finder, at det følger heraf, at tab ved salg foretaget i spekulationsøjemed ikke er "indkomster", der indgår i den skattepligtige indkomst, og at tab ved salg foretaget i spekulationsøjemed derfor ikke er omfattet af den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1, jf. § 1.
Denne forståelse af personskattelovens § 3, stk. 1, harmonerer da også med den sædvanlige forståelse af begrebet "indkomster", med forarbejderne til personskattelovens § 3 og med bestemmelsens formål, som er at begrænse skatteværdien af fradrag, der ikke er omfattet af den udtømmende opregning af nærmere bestemte udgifter mv., som findes i bestemmelsens stk. 2 (Folketingstidende 1985-86, tillæg A, lovforslag nr. L 106, sp. 2490).
Idet der ubestridt ikke er adgang til at foretage fradrag for tab ved salg af kryptovaluta foretaget i spekulationsøjemed i den personlige indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 2, er der alene adgang til fradrag i den skattepligtige almindelige indkomst efter personskattelovens § 1.
De tab, som A havde ved salg af bitcoins på i alt 338.791 kr. i 2017, skal derfor ikke indgå ved opgørelsen af hendes personlige indkomst, men kan alene fradrages som et ligningsmæssigt fradrag ved opgørelsen af hendes skattepligtige almindelige indkomst.
Højesteret stadfæster herefter dommen.
Landsrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for Højesteret skal A betale 35.000 kr. til Skatteministeriet.
De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse og forrentes efter rentelovens § 8 a.