Sag BS-39821/2019-LYN  

Parter 

Skatteforvaltningen  

(v/ advokat Jacob Christian Sølling)  

mod   

A  

(v/ advokat Michael R1-advokat)  

og   

Sag BS-9433/2023-LYN  

A  

(v/ advokat Michael R1-advokat)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Tony Sabbah)  

Sag BS-9438/2023-LYN  

H1 - under konkurs  

og   

A  

(v/ advokat Michael R1-advokat)  

mod  

Skatteministeriet Departementet  

(v/ advokat Tony Sabbah)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Jette Christiansen.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen nr. BS 39821/2019 den 7. september 2019.  

Retten har modtaget sagerne nr. BS 9433/2023 og BS 9438/2023 den 20. februar 2023.   

Sagerne har været sambehandlet.  

Sagerne drejer sig om, hvorvidt A skal beskattes af maskeret udbytte fra selskabet H1. i perioden fra 2009-2013. Der er videre spørgsmål om, hvorvidt Skattestyrelsen har lidt et tab som følge af H1’s ubetalte skattetilsvar i årene 2009, 2010, 2012 og 2013, og om tabet skyldes A’s ansvarspådragende handlinger som ledelsesmedlem og kapitalejer i selskabet.   

Der er enighed om skattemyndighedernes opgørelser.  

Påstandene i sag nr. Sag BS-39821/2019-LYN:  

Skatteforvaltningen v/Skattestyrelsen har nedlagt påstand om, at A tilpligtes til Skattestyrelsen at betale 1.225.473,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. september 2019 og indtil betaling sker.   

A har nedlagt påstand om frifindelse.  

Påstandene i sagerne nr. BS 9433/2023 og BS 9438/2023:  

A og H1 under konkurs har endeligt nedlagt følgende påstande, jf. retsbogen af 15. januar 2025:   

Principalt: Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2013 skal nedsættes til det selvangivne.  

Subsidiært: Sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2009-2013 skal hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.  

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.  

Oplysningerne i sagen  

Skattestyrelsen har truffet afgørelse af 2. august 2019 i forhold til H1. Landsskatteretten har truffet afgørelse af 23. november 2022 omhandlende klage over Skattestyrelsens afgørelse af 2. august 2019 for H1.  

Skattestyrelsen har truffet afgørelse af 2. august 2019 i forhold til A omhandlende ændret skatteansættelse for årene 2009-2013.  

Afgørelserne gengives ikke i denne dom.  

Der er under sagens behandling sket dokumentation af forskellige bilag, hvoraf en del er omtalt under A’s forklaring, jf. nedenfor. Bilagene gengives ikke.  

Forklaringer  

Der er under sagen afgivet forklaring af A.  

A har forklaret bl.a., at han er (red.fjernet.alder) år. Han blev i sin tid uddannet på G1-virksomhed ved Y1-område, bl.a. som (red.fjernet.jobtype). Han fik efter nogle års ansættelse på hotellet mulighed for at komme ud at sejle med et krydstogtskib. Han blev ansat som skibets (red.fjernet.jobtype1), ligesom han var (red.fjernet.jobtype3). Han tjente mange penge i de år. Han havde opsparet ca. 2 mio. dkr., da han mødte sin kommende Y2-land hustru på krydstogtsskibet.   

Han og hans Y2-land hustru blev gift (red.fjernet.år). De bosatte sig i Y2-land. Han havde stort set levet ombord på krydstogtsskibet under hele sin ansættelse. Han havde nærmest ikke betalt så meget som et eneste girokort i de år. Han var derfor uvant med kontakt mv. til banker, da han bosatte sig i Y2-land.   

Hans nu afdøde svigerfar LD var en dygtig forretningsmand indenfor både (red.fjernet.områder). Svigerfaren og svigerfarens revisor, NJ, bistod ham med investering. Han overlod sin formue på ca. 2 mio. dkr. til sin svigerfar i form af et lån, med henblik på investering.   

Hans opsparede midler blev udlånt til svigerfarens selskab G2-virksomhed, som svigerfaren stiftede sammen med sin revisor NJ. Nogle år senere stiftede svigerfaren G3-virksomhed, som var et offshore-selskab. I Y2-land findes der ikke holdingselskaber. G2-virksomhed videreudlånte hans opsparede midler til G3-virksomhed. Han indskød i alt ca. 1,8 mio. dkr. i G3-virksomhed  

Svigerfarens revisor NJ blev også hans revisor.   

Han og hustruen flyttede til Danmark omkring (red.fjernet.år1), men hans kone var lidt frem og tilbage mellem Danmark og Y2-land, da deres ældste søn på det tidspunkt gik i skole i Y2-land.  

Selskabet G3-virksomhed gjorde brug af den (red.fjernet.nationalitet) bank, F1-bank. F1-bank gik konkurs og den Y3-land bank F2-bank blev selskabets nye bankforbindelse. LJ var ansat i F2-bank. F2-bank gik imidlertid også konkurs, og da han fik en besked fra LJ om, at LJ var blevet ansat i F3-bank i Y4-land, valgte han at følge med LJ som kunde i F3-bank i Y4-land.   

Om stiftelsen af Panama selskabet, H1 forklarede han, at han havde en telefonisk kontakt med LJ fra F3-bank Y4-land. Der blev aftalt et møde i Y6-by den 15. januar 2009. I mødet deltog han selv, LJ og hans nu afdøde svigerfar. H1 blev stiftet på F3-bank Y4-lands anbefaling. Banken sagde, at der var kommet nye regler, og at man ikke længere kunne have et Ltd selskab i Y4-land. Han troede på LJ. I bagklogskabens klare lys skulle han have søgt rådgivning.  

H1 var administreret af hans nu afdøde svigerfar fra Y2-land, af den Y2-land revisor NJ og af F3-bank i Y4-land. Det var hans nu afdøde svigerfar, som udarbejdede de fleste dokumenter, som revisor NJ var inde over.  

Der blev udstedt fire aktier i H1, men han har ikke aktierne. Han ved ikke, hvem der var ejer af de fire aktier. Sammen med sin revisor forsøgte han senere at få lukket H1, men det lykkedes ham ikke at få oplysning om ejerforholdene hos myndighederne i Panama.  

Forevist "POWER OF ATTORNEY" dateret den 30. december 2008, hvoraf fremgår, at A meddeles fuldmagt til div. anliggender i H1., forklarede han, at han ikke ville kunne få sit udlån retur, hvis han ikke havde fuldmagt til at handle på selskabets vegne. Han fik en generalfuldmagt, bl.a. fordi svigerfaren var syg, men også fordi der var splid mellem svigerfarens børn, bl.a. fordi den ene søn MW havde foretaget nogle uheldige investeringer. Han turde ikke at have sine penge stående i selskabet uden en fuldmagt. Han ville sikre sig, at han kunne få sine penge ud af selskabet.  

Han indgav ikke selvangivelser til de danske myndigheder om H1, da alt var styret fra Y2-land.   

Da advokat R1-advokat kom ind i skattesagen i 2017, tog han til Y2-land for at forsøge at fremfinde dokumentation. De bilag, som han fandt i Y2-land, er fremlagt under denne sag.   

Forevist F4-banks kvittering dateret den 14. maj 1985 til G2-virksomhed, omhandlende en indsættelse på 9011,75 (red.fjernet.valuta) fra A (bilag 13) forklarede han, at der er tale om hans indskud i selskabet G2-virksomhed Indsættelsen skulle bruges til investering.   

Forevist bilagene 14-17, som alle angår transaktioner mv. i 1992, forklarede han, at han udlånte ca. 690.000 kr. til brug for indkøb af en båd af (red.fjernet.mærke). Båden kostede ca. 975.000 kr. Forevist "Agreement" underskrevet af ham og hans nu afdøde svigerfar, angiveligt i 1992, omhandlende udlån af 53.261,81 Y2-land pund (bilag 16), forklarede han, at det er en låneaftale; det var den måde, som han indgik låneaftaler med sin nu afdøde svigerfar på. Der findes nok et par tilsvarende låneaftaler med svigerfaren, men han kan ikke fremlægge dokumentation herfor.   

I 1992 havde han et tilgodehavende på ca. 2,5 mio. kr., som det fremgår af det af ham udarbejdede støttebilag, bilag 33. (red.fjernet.mærke)-båden blev solgt. Båden indgik i en handel med en sommerhusgrund, hvor han modtog ca. 300.000 kr. I 1993 havde han et tilgodehavende på ca. 2,3 mio. kr., som det fremgår af støttebilaget, bilag 33.   

Forevist bilag 20, som er en låneaftale dateret den 1. august 1994 mellem G2-virksomhed og G4-virksomhed omhandlende et lån på 1,2 mio. kr. til G4-virksomhed, som er underskrevet af ham på vegne af G4-virksomhed og af NR på vegne af G2-virksomhed, forklarede han, at låneaftalen blev udarbejdet af hans svoger NR.  

Forevist bilag 4: "Abbreviate Accounts for the year ended 31 March 1996", som er et regnskab omhandlende selskabet G2-virksomhed (ekstrakten, s. 259f), hvoraf fremgår et lån til G4-virksomhed stort 126315, forklarede han, at posten på 126315 formentlig afspejler det før omtalte lån fra G2-virksomhed på ca. 1,2 mio. kr., idet er der taget højde for valutakurs.  

Forevist kolonnerne med rød skrift i det af ham udarbejdede støttebilag, bilag 33, forklarede han, at der var indeståender i F2-bank. Han var nervøs for, om pengene gik tabt som følge af F2-banks konkurs. Han overførte alle indeståender i F2-bank til F3-bank Y4-land i 2009. Der var tale om overførsel af opsparede midler og man bliver som skatteyder ikke beskattet af opsparede midler.   

Parternes synspunkter  

I sag nr. BS 39821/2019:  

Skatteforvaltningen v/Skattestyrelsen har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

3.  ANBRINGENDER  

A’s ansvarspådragende adfærd som ejer af og reelt enerådigt ledelsesmedlem i G3-virksomhed har påført Skattestyrelsen et kausalt og adækvat tab svarende til det påstævnte beløb.  

3.1 Den reelle ledelse af G3-virksomhed  

G3-virksomheds vedtægter blev registreret hos G7-virksomhed v/ VB den 16. december 2008 (bilag 3). Af selskabets vedtægter fremgår det, at selskabet var registreret med en bred formålsangivelse (bilag 3, s. 1-2, stk. 2), at selskabets "Registered Agent" var NM (bilag 3, s. 2, stk. 9), at samtlige af selskabets registrerede ledelsesmedlemmer delte adresse med NM (bilag 3, s. 3, stk. 13), og at det var muligt for selskabets registrerede ledelse at delegere ledelseskompetence uden ansvarsmæssige konsekvenser (bilag 3, s. 3, stk. 18). De registrerede ledelsesmedlemmer besad hver især mellem 6.843 og 8.877 bestyrelsesposter (bilag 1, s. 7), hvorfor selskabets vedtægter også indeholdt en særlig bestemmelse, der tog højde for tilfælde af inhabilitet (bilag 3, s. 3, stk. 17).  

Det står således helt klart, at G3-virksomhed - som ét selskab blandt mange - var en hyldevare, som NM tilbød sine kunder. Selskabet blev trukket ned fra hylden på A’s anmodning herom, mens den registrerede ledelse aldrig var tiltænkt en reel driftsmæssig rolle. De skulle alene udstede fuldmagten til A.  

Det forhold, at den registrerede ledelse aldrig var tiltænkt en reel driftsmæssig rolle, understøttes af, at de registrerede (proforma) ledelsesmedlemmer kun traf to ledelsesmæssige beslutninger i hele selskabets levetid - tilmed på samme dag: For det første besluttede bestyrelsen den 30. december 2008 at udstede ihændehaveraktier (bilag 5), der blev overdraget til A, og for det andet besluttede bestyrelsen ligeledes den 30. december 2008 at udstede en generalfuldmagt til A til uindskrænket at disponere på selskabets vegne (bilag 6 og 7).  

Det var således A, som udgjorde den reelle ledelse i G3-virksomhed. Det er dokumenteret under denne sag og lagt til grund i andre retlige sammenhænge, jf. straks nedenfor.   

Under denne sag er det bl.a. dokumenteret, at A faktisk udnyttede den ubegrænsede dispositionsret, som generalfuldmagten (bilag 8) hjemlede: Den 15. januar 2009 underskrev A bl.a. åbningsformularen på vegne af G3-virksomhed, da selskabet skulle oprette konto i F3-bank (bilag 9, s. 2). Samme dag underskrev A tillige en erklæring om retmæssigt ejerskab ("Declaration of Beneficial Ownership") af G3-virksomhed (bilag 10).   

I andre retlige sammenhænge er det ligeledes dokumenteret, at A udgjorde den reelle ledelse i G3-virksomhed.  

I forbindelse med afsigelsen af konkursdekret over G3-virksomhed den 8. april 2021 lagde Sø- og Handelsrettens skifteret ligeledes til grund, at "[…] selskabet blev drevet af [A] fra Danmark i forbindelse med bl.a. underskrivelse af samtlige aftaler indgået på vegne af selskabet samt modtagelse af al udbytte herfra." (bilag 47, s. 6). Selskabet kunne herefter tages under konkursbehandling i Danmark, eftersom selskabets reelle ledelse - A - var (og er) bosiddende her i landet.  

Skifterettens kendelse blev kæret til Østre Landsret, som udtalte følgende (bilag 48, s. 2; min fremhævning):  

"Det er ubestridt, at H1 udstedte en fuldmagt til A, som gav ham ubegrænset ret til at handle på vegne af selskabet i perioden 30. december 2008 til 30. december 2011. Efter oplysningerne i sagen må det lægges til grund, at A også efter den 30. december 2011 har disponeret på vegne af selskabet. På den baggrund og i øvrigt af de af skifteretten anførte grunde tiltræder landsretten, at der er dansk værneting efter konkurslovens § 3, stk. 1."’  

Landsretten fandt således også, at selskabets reelle ledelse bestod af A, som var (og er) bosiddende her i landet - og stadfæstede på den baggrund Skifterettens kendelse, hvorefter selskabet blev undergivet konkursbehandling i Danmark. De retlige omstændigheder og (navnlig) tidspunktet for vurderingen af disse er forskellige i den foreliggende ansvarssag henholdsvis inddrivelsessagen. Den ene sag vedrører et erstatningsansvar uden for kontrakt for dispositioner, der ligger flere år tilbage i tid, og den anden sag vedrører spørgsmålet om konkursværneting. De faktiske omstændigheder, der ligger til grund for den retlige bedømmelse, er imidlertid ens, og Landsrettens præmisser i inddrivelsessagen kan derfor overføres til ledelsesansvarssagen.  

Skattestyrelsen lagde ved sin afgørelse over for G3-virksomhed ligeledes til grund, at A udgjorde selskabets reelle ledelse (bilag 1, s. 44). Skattestyrelsen kom ligeledes frem til dette resultat ved sin afgørelse af 2. august 2019 om at hæve A’s personlige skatteansættelse (bilag 44, s. 39) - som sidenhen stadfæstet af Landsskatteretten (bilag C, s. 81). Skattesagen om A’s personlige skatteansættelse (en af de sambehandlede sager) er tillige indbragt for domstolene.   

Alle instanser er således nået til det resultat, at A udgjorde den reelle ledelse af G3-virksomhed. Heroverfor står A’s egen udokumenterede forklaring om, at A’s svigerfar var den reelle ejer af G3-virksomhed. Forklaringen står imidlertid helt for sig selv og uden støtte i objektive dokumentbeviser og kan følgelig ikke lægges til grund.  

3.2 A’s ansvarspådragende adfærd  

I denne sag har sagsøgte erhvervet et panamansk kapitalselskab med det ene formål at kunne udtage og investere midler i det skjulte uden de danske skattemyndigheders viden herom. Selskabet blev erhvervet som en hyldevare hos NM, og dets registrerede ledelse var aldrig tiltænkt nogen reel driftsmæssig rolle.  

I et tilfælde som det foreliggende - hvor en privatperson med bopæl i Danmark beslutter at gennemføre sine investeringer igennem et til lejligheden erhvervet udenlandsk selskab beliggende i et notorisk skattelyland - påhviler der selskabets ledelse et skærpet ansvar for at sikre, at skattemyndighedernes interesse ikke tilsidesættes. Disse ledelsespligter har A ikke tilnærmelsesvist iagttaget.  

Tværtimod har selskabet og den reelle ledelse, A, i hele selskabets levetid undladt at selvangive oplysninger til de danske skattemyndigheder og derved bevirket, at skattepligtige kapitalindtægter og tilskud ikke er blevet medregnet i den danske skatteansættelse. I stedet for at selvangive har A ved løbende hævninger fra selskabets konto underkapitaliseret det i et sådant omfang, at det er bragt ude af i stand til at betale Skattestyrelsens krav. Hævningerne fra selskabets konto kan skematisk opstilles således (bilag 21):  

Hertil bemærkes, at den sidste hævning fra selskabets konto i F3-bank på ca. kr. 263.000 blev foretaget af A den 22. november 2013. Bare tre uger senere - den 10. december 2013 - lukkede selskabet dets konto i banken (bilag 27, s. 5), hvorefter A "efterlod" selskabet, indtil det gik konkurs den 8. april 2021 (bilag 47).  

Selskabsledelsen har således på intet tidspunkt draget fornøden omsorg for selskabets skattebyrde i Danmark. A har derimod ved løbende hævninger fra selskabet underkapitaliseret det i et sådant omfang, at det er bragt ude af i stand til at betale Skattestyrelsens krav. I stedet for at drage omsorg for selskabets skattebyrde har A - forsætligt - groft tilsidesat hensynet til Skattestyrelsens interesser. Og herefter står de danske skattemyndigheder tilbage med et tab svarende til det påstævnte beløb.  

Konstruktionen indebar tilmed en sløring af, at A var ejer af og reelt enerådigt ledelsesmedlem i selskabet, hvis midler han frit kunne disponere over. Det forhold, at A indgik aftaler med en Y4-landsk bank om postopbevaring, understøtter dette yderligere (bilag 9, "Mailing Instructions", "MTBK", dvs. en forkortelse for "Mail To Be Kept").  

Den af A udviste adfærd må grundlæggende anses for retsstridig og culpøs, og derfor ifalder A et erstatningsansvar over for Skattestyrelsen. De ansvarspådragende handlinger må betragtes under ét og omfatter erhvervelsen af selskabet, herunder forsømmelsen af løbende at indberette og -betale skatter, hemmeligholdelse af selskabsoplysninger og ejerforhold i øvrigt, underkapitaliseringer og endeligt rømningen og "efterladelsen" af selskabet.  

3.3 Skattestyrelsens tab  

I årene 2009, 2010, 2012 og 2013 hverken indberettede eller afregnede G3-virksomhed skattetilsvar over for Skattestyrelsen. Det er A - som selskabets reelle ledelse - ansvarlig for.   

Skattestyrelsen - og sidenhen Landsskatteretten - har truffet afgørelser om selskabets skatteansættelse for de ovennævnte indkomstår (henholdsvis bilag 1 og bilag 46), og G3-virksomheds ubetalte skatter kan på denne baggrund opgøres til kr. 1.225.473,00 (bilag 40-43).  

Skattestyrelsens tab på kr. 1.225.473,00 er endeligt. Den 8. april 2021 blev selskabet således taget under konkursbehandling ved Sø- og Handelsrettens skifteret (bilag 47), og den 27. juni 2023 blev der afholdt afsluttende skiftesamling uden udlodning af dividende til boets kreditorer (bilag 49).  

Hertil skal bemærkes, at Landsskatterettens afgørelse om at afvise A’s klage over selskabets skatteansættelse pga. manglende klageberettigelse er indbragt for domstolene ved den ene af de tre sambehandlede sager. Landsskatteretten afviste klagen og har dermed ikke taget stilling til det materielle spørgsmål om selskabets skatteansættelse.  

Det tab, som Skattestyrelsen konkret har lidt som følge af A’s ansvarspådragende adfærd, kan således opgøres til kr. 1.225.473,00. Tabet svarer til selskabets ubetalte restskat, som må lægges til grund under denne sag, idet der ikke for nuværende er nogen administrativ klageinstans eller domstol, der behandler selskabets materielle skatteansættelse.  

3.4 Kausalitet og adækvans  

G3-virksomheds oparbejdelse af skattekrav, der blev hemmeligholdt for de danske skattemyndigheder, samt selskabets manglende evne til at honorere disse krav opstod som en direkte og kausal følge af A’s ansvarspådragende handlinger.  

Det var eller burde have været en påregnelig følge for A, at den løbende underkapitalisering af G3-virksomhed havde et sådant omfang, at selskabets oparbejdede skattegæld ikke kunne indfries med deraf følgende tab for Skattestyrelsen. Selskabet blev efter Skattestyrelsens opfattelse erhvervet, netop for at Skattestyrelsen skulle lide et tab, da selskabet var en del af et set up designet til skatteunddragelse. Allerede af den grund er der helt givet årsagssammenhæng mellem de ansvarspådragende handlinger og tabet.  

Der er således kausalitet og adækvans mellem A ansvarspådragende handlinger og det af Skattestyrelsen lidte tab. Et selskab, der tømmes for midler, er selvsagt ikke i stand til at indfri sine forpligtelser, herunder (latent) skattegæld. De aktiver, der skal tjene til indfrielse, har jo forladt selskabet. Hævningerne - der skatteretligt har karakter af maskeret udbytte - er i øvrigt foretaget til selskabets reelle ledelse, A, hvilket forstærker påregneligheden, idet A derved kendeligt har været vidende om overførslerne ud af selskaberne.  

Den nære tidsmæssige sammenhæng mellem den sidste hævning fra selskabets konto (22. november 2013) og lukningen af selskabets konto bare tre uger senere (10. december 2013) understøtter tillige kausaliteten mellem Skattestyrelsens tab og den ansvarspådragende adfærd. Kontoen blev lukket, så snart de sidste midler var hævet, og A havde - som selskabets reelle ledelse - aldrig i sinde at honorere eller forsøge at honorere selskabets skatteretlige forpligtelser over for de danske skattemyndigheder.  

Endeligt bemærkes, at A - alene i 2013, hvor den væsentligste del af restancen til skattemyndighederne allerede var opbygget - hævede kr. 1.562.457 fra selskabets konto (bilag 21). Skattestyrelsens tab, svarende til selskabets ubetalte restskat (kr. 1.225.473), er mindre end det beløb, A hævede i 2013, og det står således lysende klart, at det alene var A’s ansvarspådragende underkapitalisering af selskabet, der medførte, at Skattestyrelsens krav mod selskabet ikke kunne honoreres.  

Det skal desuden for en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsens bevisbyrde i relation til kausalitet og adækvans under alle omstændigheder må anses for lempet.  

Konstruktionen med foretagelse af investeringer og udlodning af udbytte under anvendelse af et panamansk offshore-selskab har haft til formål at unddrage skattepligtige indtægter fra de danske skattemyndigheder.  

Under disse omstændigheder må tabet anses for at være forvoldt forsætligt eller i hvert fald groft uagtsomt. Som følge heraf må bevisbyrden for, at de øvrige erstatningsbetingelser er opfyldt - der som udgangspunkt er placeret hos Skattestyrelsen som skadelidt - også anses for lempet, jf. herved bl.a. U 2000.2176 H og U 2001.325 H.  

…"  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

4. ANBRINGENDER  

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, (i) at A ikke har handlet ansvarspådragende, (ii) at der ikke er lidt et erstatningsberettigende tab, og (iii) at der ikke er årsagsforbindelse mellem A’s dispositioner og det påståede tab, og at det påståede tab ikke må anses for en påregnelig følge af A’s handlinger.  

 1.1 A har ikke handlet ansvarspådragende   

Landsskatteretten har i afgørelserne (bilag A og B) fejlagtigt lagt til grund, at H1 var ejet af A.   

Som anført i stævningen i skattesagen (bilag C, s. 3 ff.) var H1 ejet af A’s svigerfar LD, der var bosiddende i Y2-land.   

LD var en betydningsfuld erhvervsmand, der drev en af de største og mest succesfulde entreprenørvirksomheder i området samt et 550 hektar stort landbrug, hvorfor A forlod sig på sin svigerfars økonomiske evner til at forvalte sine penge bedst muligt.   

A investerede på den måde, at han udlånte sine penge til svigerfaren LD, som forvaltede disse midler efter rådgivning fra svigerfarens revisor NJ. LD investerede efter engelsk tradition via et oprettet offshore-selskab ved navn G2-virksomhed, hvor LD var direktør. LD lånte midlerne fra A videre fra G2-virksomhed til et af LD’s andre selskaber ved navn G3-virksomhed. 

I forbindelse med, at først A’s svigermor afgik ved døden og senere, at A’s svigerfar blev alvorligt ramt af kræft, og derfor mistede interessen for at drive aktiv virksomhed, overgik driften af virksomheden til A’s svoger MW. MW foretog en del uhensigtsmæssige investeringer, som kun blev værre af den økonomiske krises opståen i løbet af 2008 - 2010.   

A blev bekymret for, hvorvidt det var muligt, at han overhovedet kunne få sit betydelige indlån, der var videreudlånt til G3-virksomhed, retur med sin svoger som leder af hans fars Y2-land virksomheder.  Det resulterede i, at A efter rådgivning fra F3-bank v/LJ blev anbefalet, at der blev oprettet en ny struktur via F3-bank i Y4-land.   

LJ oplyste, at der kunne oprettes en struktur, hvor A’s svigerfar fortsat var ejer, men hvor A kunne få en tidsbegrænset fuldmagt, således at han kunne sikre sig, at hans midler ikke forsvandt grundet svogerens uhensigtsmæssige dispositioner.   

På denne baggrund blev H1 oprettet i december 2008 efter rådgivning fra F3-bank, og A fik endvidere rådgivning om, at han skulle sikre sig en Power of Attorney, således at hans tilgodehavende kunne inddrives denne vej igennem.   

Det gøres således gældende, at A’s dispositioner alene er foretaget med henblik på at få sit tilgodehavende tilbagebetalt fra svigerfarens selskaber. Investeringerne i Y2-land er håndteret af A’s svigerfar og dennes rådgivere.   

Dispositionerne i forbindelse med H1 er foretaget efter kyndig rådgivning fra rådgiveren F3-bank v/ LJ - alene med det formål at få midlerne fri fra svogerens disposition.  

Alle dispositioner vedrørende overførsler af A eller hans danske selskaber, som er gået gennem hans Y2-land selskab G2-virksomhed, har været bogført løbende og er afspejlet i disse selskabers regnskaber.  

Endeligt skal der henses til, at Landsskatteretten i sin afgørelse af 23. november 2022, jf. bilag C, s. 19 ff. (skattesagens bilag 1) har afvist, at A har partsrettigheder i relation til selskabet H1 og derfor ikke er klageberettiget, hvorfor der allerede af den grund, skal ske frifindelse for at A skulle have handlet ansvarspådragende i relation til at selskabet ikke har indgivet selvangivelser til Danmark.   

Det gøres således gældende, at der ikke er handlet ansvarspådragende.   

1.2. Der er ikke lidt et erstatningsberettigende tab   

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at H1 ikke er skattepligtig til Danmark men derimod til Y2-land, da selskabet var ejet af A’s svigerfar, der var bosiddende i Y2-land. Selskabet kan eventuelt også anses som værende hjemmehørende i Y4-land, hvorfra det blev administreret af F3-bank v/ LJ, samt endelig kan det anses for hjemmehørende i Panama, hvor selskabets registrerede ledelse var hjemmehørende.   

Det forhold, at Østre Landsret traf afgørelse om, at selskabet havde dansk værneting i konkursretlig henseende, har imidlertid intet at gøre med den skatteretlige bedømmelse af ledelsens sæde, idet ledelsens sæde forudsætter driftsmæssig aktivitet, hvilket der ikke har været i Danmark.   

Derudover gøres det gældende, at de midler, der er udført fra H1´s konto i F3-bank til A, udgør tilbagebetaling af lån.   

1.3 Kausalitet og årsagsforbindelse   

Det bestrides, at der er årsagsforbindelse mellem A’s dispositioner og det påstående tab, idet A ikke har handlet ansvarspådragende, og idet midlerne, der er udbetalt fra selskabet, ikke udgør maskeret udbytte, men derimod tilbagebetaling af lån, som A over en lang årrække har ydet til sin svigerfar.   

Det kan ikke anses som påregneligt, at Landsskatteretten fejlagtigt ville anse A som ejer af H1, ligesom det ikke må anses som påregneligt, at Landsskatteretten ville omkvalifcere låneforholdet til udbytteudlodninger.  

I sagerne nr. BS-9433/2023 og BS-9438/2023:  

A har i sit påstandsdokument anført:  

"…

4. ANBRINGENDER   

  …  

4.2 Påstand 2   

4.2.1 Principale påstand - nedsættelse til det selvangivne  

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ikke har været aktionær i H1, hvorfor overførsler aldrig vil kunne kvalificeres som maskeret udbytte.  

Derudover gøres det gældende, at overførslerne var tilbagebetaling af lån, som A over en lang årrække havde udlånt til sin svigerfar, som investerede disse penge gennem Y4-land selskabet.   

4.2.1.1. Ejerforhold   

Landsskatteretten angiver, at det er udokumenteret, at H1 var ejet af A’s svigerfar.   

Den af H1 udstedte fuldmagt (bilag 9) til A var tidsmæssigt begrænset til perioden 30. december 2008 - 30. december 2011. A kunne således alene disponere i en fastsat periode. Herefter havde af A ingen dispositionsret. Fuldmagten var, som angivet i nærværende stævning, udstedt for, at af A kunne sikre sine midler, der havde været udlånt til hans svigerfar.   

A underskrev den 15. januar 2009 en beneficial ownership erklæring vedrørende kontoen i F3-bank Y4-land på vegne af H1. Det er ikke korrekt, at det skulle fremgå af denne erklæring, at A var beneficial owner af H1’s portefølje hos F3-bank Y4-land. Tværtimod har  

A underskrevet "For and on behalf of H1.". A har således alene i henhold til den udstedte fuldmagt (bilag 9) erklæret, at H1. var beneficial owner af kontoen, der, som nævnt i A’s klage, alene blev oprettet for at sikre, at A kunne få sine midler tilbage.   

A har enkelte gange underskrevet dokumenter med F3-bank Y4-land på H1’s vegne i henhold til fuldmagten (bilag 9). Da A har handlet i henhold til den udstedte fuldmagt, støtter dette ikke, at A skulle have været ejer af H1.   

I forhold til overførslerne fra og til kontoen i F3-bank Y4-land henvises der til den detaljerede redegørelse herom, der fremgår af afsnit 3.3. og 3.4 ovenfor.   

Der henvises endvidere i det hele til afsnit 3.2.3 ovenfor, hvor baggrunden for, at A’s svigerfar oprettede H1, er beskrevet.   

Det skal bemærkes, at det virker retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, at Skattestyrelsen blot kan fremføre et postulat om, at A var ejer af H1., og A herefter skal dokumentere, at det rent faktisk var hans svigerfar, der var ejer.   

Der skal for god ordens skyld gøres opmærksom på, at udbetalinger fra et selskab alene kan kvalificeres som et maskeret udbytte jf. LL § 16 A, hvis modtageren er kapitalejer i det udbetalende selskab. Da det H1. var svigerfarens selskab, kan udbetalinger fra selskabet - heller ikke af den grund - blive kvalificeret som maskeret udbytte.  

4.2.1.2. Tilbagebetaling af lån og investeringer   

Som oplyst ovenfor adskiller denne sag sig væsentligt fra lignende sager omkring offshore strukturer, bl.a. fordi H1., slet ikke har været ejet af A, men derimod af A’s svigerfar, og fordi de transaktioner, der har været foretaget på den pågældende konto i Y4-land, i det alt væsentligste er tilbagebetaling af lån.   

Landsskatteretten har givet Skattestyrelsen medhold i, at A skal beskattes af en lang række udbetalinger som maskeret udlodning. Der er i sagsfremstillingen ovenfor redegjort for de enkelte udbetalinger, som vedrører tilbagebetaling af lån. Der er således tale om allerede beskattede midler og der er således ikke grundlag for yderligere beskatning.   

Det kan konstateres, at det tilnærmelsesvist er umuligt at finde yderligere dokumentation for forholdene, idet det bemærkes, at mange af sagens forhold har tilknytning til begivenheder, der fandt sted tilbage i 1970’erne og frem.   

Investeringer:   

Skattestyrelsens opgørelse af maskeret udlodning afspejler ikke H1’s investering i G6-virksomhed. Denne investering er gået tabt og der er således ikke tale om maskeret udlodning. Der henvises i øvrigt til bilag 31, som dokumentation herfor.   

A har endvidere investeret i aktiefonde, som er solgt og købt, men medtaget dette som personlig indtjening. Afkast er ikke direkte udbetalt til A, men er "kørt" ud og ind på kontoen i F3-bank. Samlet set tabte A 73.869,44 kr. på investeringer. Der henvises til opgørelsen i bilag 30.   

Det gøres desuden gældende, at en lang række af transaktionerne vedrører fejlslagne investeringer, som A bl.a. har dokumenteret ved fremlæggelsen af bilag 31.   

Lån:   

Den 28. december 2008 lånte G8-virksomhed 750.000 kr. af H1, jf. bilag 12 som er en kopi af låneaftalen.  

Dette beløb blev indtægtsført og beskattet i H1. I det samlede beløb ligger nogle udbetalinger til A. Såfremt A bliver beskattet af disse, gøres det gældende, at han også er berettiget til at få dem udbetalt uden skattemæssige konsekvenser.   

Landsskatterettens opgørelse af maskeret udlodning afspejler ikke G3-virksomheds indestående på kontoen i F2-bank/F1-bank på DKK 488.651. I 2009 gik F2-bank i betalingsstandsning og blev lukket ned. Dette er baggrunden for overførslen af midler (488.651 kr.) og værdipapirer i 2009 fra F2-bank, se pkt. 2.3.   

Overførsel/indestående på DKK 488.651 er formentligt en del af den investering på de 1.037.045 kr., som A udover sin opsparing, har overført til LD.  

Da bankerne er lukket ned, er det heller ikke muligt at fremskaffe dokumentation. Desuden var det A’s svigerfar, LD, som oprindeligt styrede dette (senere overtaget af svoger) og A har derfor heller ikke selv noget dokumentation på dette.   

Transaktionsoversigten i bilag 33 vidner dog om, at overførslerne mellem svigerfarens selskaber og A’s selskaber udgjorde lån og således ikke maskeret udbytte til sagsøger.   

Da der foreligger en naturlig forklaring på de indsatte beløb, er der ikke grundlag for at beskatte disse som tilskud til H1, da der ikke er tale om midler, der kan klassificeres som tilskud.   

A har haft betydelige tilgodehavender til selskabet, hvorfor der for størstedelen af de udadgående beløb vedrører tilbagebetaling af lån og derfor ikke kan kvalificeres som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.   

Selskabet var som dokumenteret administreret af A’s svigerfar fra Y2-land, hvorfor selskabet, hvis ikke det skal anses for at være hjemmehørende i Panama hvor ledelsen er bosiddende, ska anses for hjemmehørende i Y2-land, eventuelt i Y4-land, hvorfra selskabets aktivitet blev drevet.  

4.2.2    Subsidiær påstand - Hjemvisning  

Såfremt retten måtte finde, at A’s skattepligtige indkomst ikke skal nedsættes til det selvangivne, gøres det gældende, at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.   

A har ved det fremlagte materiale dokumenteret, at der ikke foreligger maskerede udlodninger. Såfremt retten skulle finde, at A ikke har dokumenteret samtlige transaktioner, skal sagen hjemvises, så Skattestyrelsen får anledning til at beregne A’s skattepligtige indkomst på det foreliggende grundlag.   

For det tilfælde, at retten måtte finde, at H1 er et selvstændigt skattesubjekt, så er der overført midler fra selskabet for et beløb af 1.002.167 kr. i 2013 i forbindelse med lukningen selskabet.  

…"  

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:  

"…  

3. ANBRINGENDER   

…  

Parterne er enige om den beløbsmæssige opgørelse, der fremgår af Landsskatterettens afgørelse (E 55).   

…  

3.2 A er skattepligtig af udbytte fra H1.   

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 (MS 15), at alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer, anses for skattepligtigt udbytte. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.   

A har ikke bestridt, at der i de omhandlede indkomstår 2009-2013 er sket udgående pengeoverførsler og hævninger for 22.402 kr., 3.232.829 kr., 149.701 kr., 149.670 kr. og 1.562.457 kr. fra H1’s bankkonto.   

A har i stævningen (E 108) anført, at det ikke er korrekt, at det skulle fremgå af erklæringen om beneficial ownership (E 323), at han har erklæret at være retmæssig ejer af H1’s portefølje hos F3-bank, Y4-land. I tilknytning hertil bemærker A, at han alene har underskrevet "for and on behalf of H1".   

Det er korrekt, at A har underskrevet "For and on behalf on" selskabet. Det fremgår dog umiddelbart under underskriftstabellen (E 323):   

"I/We, the undersigned, hereby confirm that I/we am/are the beneficial owner(s) of the client. Furthermore, I/we confirm that I/we will inform F3-bank in writing if I/we cease to be beneficial owner(s) of the aforementioned company." (min understregning)   

Det fremgår således udtrykkeligt, at A har underskrevet at være retmæssig ejer ("beneficial owner") af klienten, H1.   

Der påhviler A en meget tung bevisbyrde, når han - på trods af de ovenfor nævnte omstændigheder - alligevel hævder, at han ikke var ejer af H1., jf. SKM2024.180.ØLR (MS 62) og Retten i Nykøbing Falsters dom af 3. oktober 2024 (utrykt - MS 144) hvor byretten - under tilsvarende omstændigheder som i den foreliggende sag - fandt, at sagsøgerne var reelle ejere af et panamansk selskab, og at det ikke var godtgjort, at det i stedet skulle være den ene sagsøgers nu afdøde mor, der i stedet var den reelle ejer. Dommen er anket.   

A har ikke godtgjort, at han ikke var ejer af selskabet.   

Det af A anførte om, at han alene har ladet sig forlade på sin svigerfars økonomiske evner til at forvalte penge (E 114), og at han har handlet efter rådgivning fra F3-bank, Y4-land (E 99) udgør ikke dokumentation for, at han ikke var ejer af selskabet. A’s udlægning er i øvrigt udokumenteret.  

A har desuden gjort gældende, at overførslerne fra H1’s bankkonto udgør tilbagebetaling af lån og ikke maskeret udbytte (E 108).   

A har til støtte herfor anført, at han dels har udlånt penge til sin nu afdøde svigerfar, LD, som herefter blev videreudlånt til G3-virksomhed, som selskabet derefter videreudlånte til H1. Derudover har A anført, at han tilmed har ydet lån til sit eget Y2-land holdingselskab G2-virksomhed, som selskabet herefter har videreudlånt til H1. Dette skete - ifølge A - som følge af frygt for misbrug fra A’s svoger, MW.   

Det følger af fast retspraksis, at lån skal dokumenteres på objektivt grundlag, jf. eksempelvis UfR 2024.4206 H (MS 29), hvor Højesteret i en prøvesag i Panama Papers-komplekset ikke fandt det dokumenteret, at der var ydet et lån til det omhandlede selskab. Dette gælder navnlig i et tilfælde som det foreliggende, hvor det gøres gældende, at et lån er ydet mellem interesseforbundne parter, jf. eksempelvis SKM2003.210.ØLR (MS 78) og UfR 2018.3603 H (MS 39). For at løfte denne bevisbyrde må A på objektivt grundlag dokumentere, at der ved overførslen af beløbene og værdipapirerne blev stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse, jf. UfR 2005.250 H (MS 54).   

Til støtte for sit synspunkt har A fremlagt en række bilag vedrørende overførsler, låneaftaler, indskud og kassekredit mellem (i) H1. og G8-virksomhed, (ii) A og LD, (iii) A og G2-virksomhed, (iv) G2-virksomhed og G4-virksomhed, (v) F5-bank og G4-virksomhed, (vi) G2-virksomhed og F3-bank, Y4-land og (vii) H1 og G2-virksomhed, hvor førstnævnte er lån-/tilskudsgiver.   

De fremlagte bilag dokumenterer således ikke det af A påståede låneengagement, hvorefter A skulle have (i) lånt penge til LD, som herefter har videreudlånt pengene til G3-virksomhed, som herefter skulle have videreudlånt pengene til H1 eller (ii) lånt penge til G2-virksomhed (eller øvrige selskaber i G2-virksomhed-koncernen), som herefter skulle have udlånt pengene til H1.   

A har endvidere udformet en beskrivelse i stævningen (E 104) af de udgående overførsler fra 2009-2013 fra H1’s konto. Denne fremstilling bestrides som udokumenteret, jf. nærmere herom nedenfor.   

A har i beskrivelsen blandt andet anført, at der er optaget realkreditlån i ejendommen Y9-adresse, Y7-by, som blev overført og indsat til G2-virksomhed med 1.000.000 kr., med henvisning til bilag 27-29 (E 327-331).  

Det bemærkes at bilag 27 (E 327) alene er et lånetilbud og altså en ikke-underskrevet låneaftale mellem F6-bank og A. Det bemærkes endvidere, at A har overført 1.000.000 kr. til G2-virksomhed (E 329), som G2-virksomhed har videreført til H1’s bankkonto i F3-bank, Y4-land (E 331).   

A har ligeledes om denne transaktion anført i stævningen (E 102), at der er tale om et lån mellem ham og LD. Der foreligger imidlertid ingen låneaftale mellem disse parter på dette beløb. Under alle omstændigheder ville en sådan låneaftale ikke dokumentere, at der var tale om lån til H1.   

A har i stævningen (E 108) anført, at det er tilnærmelsesvist umuligt at finde yderligere dokumentation for forholdene, idet A bemærker, at sagens forhold har tilknytning til begivenheder som fandt sted i 1970’erne og frem. Dette ændrer ikke ved de beviskrav, der er slået fast i højesteretspraksis, nemlig at det påhviler A at fremlægge objektiv dokumentation for, at H1. har lånt midler, og at de efterfølgende overførsler mv. udgør tilbagebetaling af lån.   

Skatteministeriet forstår endvidere det af A anførte (E 145) således, at han anerkender, at overførslen af beløbet på 1.002.167 kr. i 2013 udgør maskeret udbytte.   

A har ved indlevering af supplerende processkrift samtidig indleveret bilag 34 (E 333) om låneaftale af 21. januar 2013 mellem H1 og G2-virksomhed på 250.000 (red.fjernet.valuta2). Det anføres i det supplerende processkrift (E 115), at aftalen skal anses for en forhøjelse af et eksisterende lån fra 200.000 (red.fjernet.valuta2) til 250.000 (red.fjernet.valuta2), og at beløbet svarer til det beløb, der i henhold til Skattestyrelsens opgørelse blev overført fra H1’s konto den 16. april 2010.   

Det er i øvrigt uklart, hvad A gør gældende i relation til den fremlagt låneaftale, idet det fremgår af låneaftalen, at det H1, som skulle have udlånt pengene til G2-virksomhed.   

Selv hvis det bevismæssigt lægges til grund, at der blev ydet et lån fra H1, hvad der som nævnt ikke er grundlag for, er der ikke fremlagt dokumentation for, at G2-virksomhed har tilbagebetalt lånet. Som følge heraf skal A under alle omstændigheder beskattes af maskeret udbytte, da en sådan overførsel til et selskab, han er hovedaktionær i, og som ikke er tilbagebetalt, alene er sket i kraft af hans bestemmende indflydelse i H1. Med andre ord har formuefordelen passeret hans økonomi, jf. f.eks. UfR 2008.1199 H (MS 49).  

Det er i øvrigt ikke korrekt, når A i stævningen (E 97) anfører, at han var midlertidig direktør i G2-virksomhed i indkomståret 2014 og udtrådte umiddelbart herefter.   

Det bemærkes herved, at A har været registreret "officer" i G2-virksomhed i perioden fra tidligst den 15. november 1991 frem til den 1. april 2017, hvor han udtrådte med titlen direktør ("director") (E 493). Det følger af vejledningen ("explanatory notes") til artikel 1121 i den Y2-land selskabslov ("Companies Act 2006" - MS 22), afsnit 1437 (MS 28), at en "officer" af et selskab, er defineret som en direktør ("director"), leder ("manager"), eller sekretær ("company secretary"). Det bemærkes desuden, at A har besiddet størstedelen af kapitalandelene i G2-virksomhed fra 1994 indtil nu, hvilket der er enighed om.   

A har på baggrund af det ovenfor anførte ikke løftet bevisbyrden for, at der blev stiftet en bindende og ubetinget tilbagebetalingsforpligtelse mellem ham og H1, jf. UfR 2005.250 H (MS 54).   

Da A ikke kan anses for at have løftet bevisbyrden for, at overførslerne til H1 udgjorde lån, har han heller ikke løftet bevisbyrden for, at overførslerne fra H1 udgjorde tilbagebetaling af lån. Han er derfor skattepligtig af overførslerne som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1 (MS 15).   

A har i påstandsdokumentet (E 151, 5. afsnit) - som noget nyt - gjort gældende, at selskabet er hjemmehørende i Panama, subsidiært i "UK, eventuelt i Y4-land". Det er ikke helt klart, hvorfor synspunktet gøres gældende, da spørgsmålet om, hvor selskabet er fuldt skattepligtigt, ikke har betydning for vurderingen af, om A er skattepligtig af maskeret udbytte. …"  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Om sagerne BS-9433/2023 og BS-9438/2023:  

Det er ubestridt, at selskabet H1 blev stiftet og registeret i Panama i (red.fjernet.år2). Det er også ubestridt, at selskabet var skattepligtigt i Danmark.  

A har gjort gældende, at det ikke er ham, men hans nu afdøde svigerfar LD, som var ejer af selskabet H1.    

Efter den stedfundne bevisførelse finder retten, at det er godtgjort, at det var A, som var den reelle ejer af selskabet H1.    

Retten lægger herved vægt på, at det ifølge A var LJ fra F3-bank i Y4-land, som kontaktede ham omhandlende et møde i Y6-by den 15. januar 2009 om selskabet i Panama. Retten lægger videre vægt på, at F3-bank-blanketten omhandlende åbning af en bankkonto i F3-bank Y4-land blev underskrevet den 15. januar 2009 af A. Hertil kommer, at A samme dag underskrev F3-bank-blanketten: "Declaration of Beneficial Ownership", hvori A erklærede at være den reelle ejer af H1.   

Det er videre indgået i vurderingen, at A fik generalfuldmagt ("POWER OF ATTORNEY") til at handle på selskabets vegne i alle anliggender, jf. generalfuldmagt dateret den 30. december 2008. Retten bemærker i den forbindelse, at A’s rådgiver i en mail af den 28. januar 2009 skrev, at det var A, som skulle være POWER OF ATTORNEY: "Please issue 1st POA to Mr. A, born 22 Feb. 1950".   

Det er tillige indgået i vurderingen, at en stor del af indsættelserne på H1’s bankkonto i F3-bank Y4-land i 2009, 2010, 2012 og 2013 kom fra selskabet G2-virksomhed, som A var ejer af. Hertil kommer, at en stor del af overførslerne fra H1’s bankkonto i F3-bank Y4-land i perioden fra 2010-2013 skete til A’s bankkonto i F4-bank.  

Retten bemærker videre, at der under sagen ikke er fremlagt dokumentation for, at det var A’s nu afdøde svigerfar LD, som var den egentlige ejer af Panamaselskabet, og det selvom A har forklaret, at svigerfaren deltog i mødet i Y6-by med F3-bank Y4-land den 15. januar 2009, hvor de ovenfor omtalte dokumenter omhandlende selskabet blev underskrevet.  

A har videre gjort gældende, at overførslerne til H1 udgør udlån og ikke et indskud i selskabet, hvorfor overførslerne fra H1’s bankkonto i F3-bank Y4-land til ham udgør tilbagebetaling af lån og ikke maskeret udbytte. Hertil bemærker retten, at der ikke er fremlagt gældsbrev, låneaftale, regnskaber mv. der dokumenterer, at overførslerne til selskabet udgjorde et lån. Retten bemærker i den forbindelse, at A den 7. december 2016 skrev til Skattestyrelsen: "Jeg har ikke modtaget udbytte fra selskabet. Jeg har ikke lånt penge til selskabet eller har kautionsforpligtelser for selskabet. …" Herefter, og efter de i øvrigt foreliggende oplysninger, finder retten, at A ikke har godtgjort, at der var tale om lån.  

Retten finder derfor, at A skal beskattes af pengeoverførslerne og hævningerne i perioden 2009-2013. Der er ikke tvist om opgørelsen heraf.  

Retten tager på denne baggrund Skatteministeriets Departements frifindelsespåstand til følge.  

Om sagen BS-39821/2019:  

Som fastslået ovenfor finder retten, at det var A, som var den reelle ejer af selskabet H1. Det er ubestridt, at selskabet var skattepligtigt i Danmark. Opgørelsen af Skattestyrelsens krav er ikke bestridt. Kravet er endeligt.  

Retten finder, at A endvidere udgjorde den reelle ledelse i H1, jf. den ovenfor omtalte "Power of Attorney". Retten bemærker i den forbindelse, at Sø- og Handelsretten ved afsigelse af konkursdekret over H1 fastslog, at selskabet blev drevet af A fra Danmark, jf. Sø- og Handelsrettens kendelse af 8. april 2021. Østre Landsret nåede frem til det samme resultat og tilføjede, at A også efter den 30. december 2011 havde disponeret på vegne af selskabet, jf. kendelsen af 23. juni 2021.  

A er som H1’s reelle ledelse ansvarlig for, at selskabet ikke selvangav oplysninger om selskabet og dets skattepligtige indkomst til de danske skattemyndigheder. I stedet for at selvangive foretog A i perioden fra 2009-2013 løbende hævninger fra selskabets bankkonto, som underkapitaliserede selskabet i et sådant omfang, at selskabet blev bragt ude af stand til at betale Skattestyrelsens krav. Alene i 2013 foretog A hævninger for et beløb, som overstiger Skattestyrelsens krav i denne sag. Sidste hævning fandt sted den 22. november 2013, som var kun få uger før selskabets bankkonto i F3-bank Y4-land blev lukket den 10. december 2013. A var ifølge sin egen forklaring klar over, at selskabet blev tømt for midler.  

Retten finder på denne baggrund, at A har handlet ansvarspådragende. Herefter, og idet selskabets manglende evne til at honorere skattekrav er en direkte føle af A’s ansvarspådragende handlinger, tager retten Skattestyrelsens betalingspåstand til følge.   

Sagsomkostninger  

Der er mellem parterne enighed om, at sagerne har følgende værdi, jf. retsbogen af 15. januar 2025:  

Sag nr. 39821/2019 har en værdi på 1.225.473 kr.   

Sag nr. 9433/2023 har en værdi på 1.225.473 kr.  

Sag nr. 9438/2023 har en værdi på 2.087.317,28 kr., som fremkommer som differencen mellem 3.312.790,28 kr. og 1.225.473 kr.   

Sagsomkostninger i sag nr. 39821/2019:  

Retten bestemte, at A skal betale sagsomkostninger til Skattestyrelsen med i alt 89.860 kr., hvoraf 49.860 kr. udgør udgift til retsafgifter og 40.000 kr. udgør udgift til advokat.   

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten, udover sagens værdi, forløb og udfald, lagt vægt på, at sagen har været behandlet sammen med sagerne nr. 9433/2023 og 9438/2023 - og at de tre sager har haft sammenfaldende problemstillinger og faktum. De tre sager blev afviklet på sammenlagt én retsdag. Det er videre indgået i vurderingen, at nærværende sag er én blandt flere andre retssager i det såkaldte Panama Paper-sagskompleks, og at der i nærværende sag - ligesom i flere af de andre retssager - indgår mange af de samme dokumenttyper, problemstillinger mv. Skattestyrelsen er ikke momsregistreret.   

Sagsomkostninger i sag nr. 9433/2023:  

Retten bestemte, at A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 40.000 kr., som udgør udgift til advokat.   

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten, udover sagens værdi, forløb og udfald, lagt vægt på, at sagen har været behandlet sammen med sagerne nr. 39821/2019 og 9438/2023 - og at de tre sager har haft sammenfaldende problemstillinger og faktum. De tre sager blev afviklet på sammenlagt én retsdag.  Det er videre indgået i vurderingen, at nærværende sag er én blandt flere andre retssager i det såkaldte Panama Paper-sagskompleks, og at der i nærværende sag - ligesom i flere af de andre retssager - indgår mange af de samme dokumenttyper, problemstillinger mv. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.  

Sagsomkostninger i sag nr. 9438/2023:  

Retten bestemte, at A og H1 in solidum skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr., som udgør udgift til advokat.   

Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten, udover sagens værdi, forløb og udfald, lagt vægt på, at sagen har været behandlet sammen med sagerne nr. 39821/2019 og 9433/2023 - og at de tre sager har haft sammenfaldende problemstillinger og faktum. De tre sager blev afviklet på sammenlagt én retsdag. Det er videre indgået i vurderingen, at nærværende sag er én blandt flere andre retssager i det såkaldte Panama Paper-sagskompleks, og at der i nærværende sag - ligesom i flere af de andre retssager - indgår mange af de samme dokumenttyper, problemstillinger mv. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. 

THI KENDES FOR RET:  

I sag nr. BS-39821/2019-LYN  

A tilpligtes til Skattestyrelsen at betale 1.225.473,00 kr. med tillæg af procesrente fra den 7. september 2019, og indtil betaling sker.   

A skal til Skattestyrelsen betale sagsomkostninger med 89.860 kr.  

Beløbene skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.  

I sag nr. BS-9433/2023-LYN  

Skatteministeriet Departementet frifindes.  

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.    

Beløbet skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.  

I sag nr. BS-9438/2023-LYN  

Skatteministeriet Departementet frifindes.  

A og H1 under konkurs skal in solidum til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 50.000 kr.   

Beløbet skal betales inden 14 dage.  

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.