►Indhentning og verificering af oplysninger om Sælger
De oplysninger, I skal indberette senest den 31. januar, skal være verificerede og tilgængelige inden udgangen af det forudgående kalenderår. Verificeringen må gerne gennemføres tidligere, fx i forbindelse med, at sælgeren opretter sig som bruger på platformen. Verificeringen er i udgangspunktet gyldig i 36 måneder.
Verificering af TIN
Europa-Kommissionen stiller et værktøj til rådighed, som I kan bruge til at verificere TIN-formater fra andre lande:
Værktøj til verificering af TIN-formater (europa.eu)
På OECD’s hjemmeside (oecd.org) kan I læse mere om de forskellige TIN-formater.
I er forpligtet til at iværksætte sanktioner, hvis Sælger ikke afgiver oplysninger
Som platformsoperatør er I forpligtet til at iværksætte sanktioner mod en sælger, hvis sælgeren:
1. Er blevet anmodet om at afgive nærmere specificerede oplysninger
2. Har fået 2 påmindelser om at afgive oplysningerne
3. Efter 60 dage fra første anmodning ikke har afgivet oplysningerne.
Sanktionerne kan bestå i enten:
• At platformsoperatøren lukker sælgers konto og forhindrer sælger i at blive registreret igen på platformen,
• Eller at platformsoperatøren tilbageholder udbetaling af vederlag
Husk at I skal kunne dokumentere at I har opfyldt jeres due diligence forpligtelser. I kan læse mere om due diligence-kravene i bekendtgørelse nr. 1253 på retsinfo.dk og i Den juridiske vejledning, afsnit A.B.1.2.8.6.7.2 ‘Due diligence forpligtelser for Indberettende Platformsoperatører’ på skat.dk/juridiskvejledning.◄