Gældsstyrelsen har givet afslag på aktindsigt i fakturaer mv. fra Kammeradvokaten.

Landsskatteretten hjemviser afgørelsen til fornyet behandling.

Faktiske oplysninger
Klagerens repræsentant anmodede den 2. november 2024 Skatteministeriet om aktindsigt.

Af anmodningen fremgik følgende:

“Vi anmoder hermed om fuld aktindsigt i samtlige af Kammeradvokatens afregninger i sagskomplekset vedrørende […] med CPR-nr. […] , A med CPR-nr. […] og […] med CPR-nr. […], hvor Kammeradvokaten har bistået såvel Skattestyrelsen og Gældsstyrelsen.

Der er dels en skatteretlig del af sagskomplekset (materiel ansættelse og henstandssag) og dels en konkursretlig del. Kammeradvokaten har efter vores kendskab været involveret på tværs af samtlige sager. Sagerne verserer/har verseret dels hos Skattestyrelsen, dels hos Gældsstyrelsen og dels hos Skatteankestyrelsen og hos domstolene.

Vi anmoder høfligst om, at denne anmodning fremsendes til de korrekte og rette forvaltningsenheder, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2.

Kammeradvokaten er for god ordens skyld cc denne mail.

Vi anmoder høfligst om, at der som det første konkret og hurtigt gives aktindsigt i afregningerne i sagerne for […] i den materielle skattesag og hos domstolene (inkl. kæresager) for både Byretten og Vestre Landsret for […]. Domstolene har følgende sagsnumre:

· BS-37490/2024-ESB
· BS-35975/2024-ESB
· BS-43951/2024-ESB
· SKS 15-208/2023
· V.L. B-0168-23
· V.L. B-0214-23
· V.L. B-458-24

Udover kopi af fakturaer, anmoder vi om, at der tillige gives fremsendes kopi af de til afregningerne udarbejdede arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser."

Anmodningen blev videresendt til blandt andre Gældsstyrelsen med henblik på Gældsstyrelsens besvarelse af styrelsens del af anmodningen.

Gældsstyrelsens afgørelse
Gældsstyrelsen har den 12. november 2024 meddelt afslag på aktindsigt.

Af afgørelsen fremgår følgende:

" Ved henvendelse af 6. november 2024 til Gældsstyrelsen har I anmodet om aktindsigt således:
…

Gældsstyrelsen har forstået, at I anmoder om aktindsigt i fakturaer og arbejdsbeskrivelser fra Kammeradvokaten i forbindelse med deres virke som rådgiver for Gældsstyrelsen i sager som ført ved domstolene samt den verserende konkurssag vedrørende A med CPR-nr. […].

Afgørelsens resultat
Gældsstyrelsen kan ikke imødekomme din anmodning om aktindsigt efter forvaltningslovens eller offentlighedslovens bestemmelser.

Begrundelse
Forvaltningsloven
I medfør af forvaltningslovens § 9 kan den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter m.m., jf. dog undtagelsesbestemmelserne i lovens §§ 12-15b. En part er enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagens afgørelse.

At interessen skal være væsentlig indebærer, at afgørelsen skal angå den pågældendes forhold med en vis intensitet og styrke, herunder at der skal være et vist direkte forhold mellem den involverede interesse og parten. Spørgsmålet om, hvorvidt en interesse er tilstrækkelig væsentlig, vil som oftest kun opstå i situationer, hvor der ikke er tale om en direkte interesse, men hvor der alene er tale om en afledet interesse, idet det antages, at en direkte interesse som altovervejende udgangspunkt pr. definition er væsentlig.

Ved bedømmelsen af, om en afledet interesse er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, må der foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet mængden og arten af de led, der er mellem en sags udfald og den aktuelle betydning for den, der ønsker partsstatus i forhold til sagen, må tages i betragtning.

Ved gennemgang af Gældsstyrelsens inddrivelsessystemer, ses der ikke at være salæranmodninger på sager, hvor der vil blive truffet afgørelse efter forvaltningsloven.

Der er alene fakturaer registreret på sagerne "Indgivelse af konkurs", sagsnr. 6000132611, og "Konkurs", sagsnr. 6000131816, hvor der ikke træffes afgørelse i Gældsstyrelsens regi.

Da der ikke kan tages stilling til aktindsigt efter forvaltningslovens regler, vil Gældsstyrelsen vurdere, hvorvidt der kan gives aktindsigt efter offentlighedslovens regler.

Offentlighedsloven
Det fremgår af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed. Efter § 7, stk. 2 omfatter retten til aktindsigt, med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser, alle dokumenter, der vedrører den pågældende sag, og indførelser i journaler, registre og andre fortegnelser vedrørende den pågældende sags dokumenter.

Tavshedspligt
Det følger af offentlighedslovens § 35, at retten til aktindsigt begrænses af særlige bestemmelser om tavshedspligt fastsat ved lov eller med hjemmel i lov for personer, der virker i offentlig tjeneste eller hverv.

På skatteområdet er der indsat en særlig bestemmelse om tavshedspligt i skatteforvaltningslovens § 17, og det fremgår af stk. 1, at skattemyndighederne skal under ansvar efter §§ 152, 152 a og 152 c-152 f i straffeloven iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med. Forpligtelsen gælder tillige for sagkyndige medhjælpere samt i øvrigt enhver, der som følge af et i henhold til aftale med det offentlige påtaget arbejde kommer til kundskab om sådanne forhold.

Er aftalen indgået med en virksomhed, gælder forpligtelsen alle, der under deres arbejde i virksomheden får kundskab om forhold som de ovennævnte.

Begrebet uvedkommende fortolkes restriktivt. Borgere og selskaber uden tilknytning til oplysningerne anses for at være uvedkommende.

I aktuelle tilfælde er det vores vurdering, at I anses for uvedkommende i forhold til fakturaer samt oplysninger om tidsopgørelser, salæranmodning og andre opgørelser vedrørende Kammeradvokatens bistand i sagerne "Indgivelse af konkurs", sagsnr. 6000132611, og "Konkurs", sagsnr. 6000131816, og vi må derfor ikke uden særlig lovhjemmel udlevere oplysninger omfattet af tavshedspligten i skatteforvaltningslovens § 17 til andre end den, der har afgivet oplysningen, eller den, oplysningen er om.

Det er videre vores vurdering, at tavshedspligten gælder for alle oplysninger om økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold og ikke kun for oplysninger om indkomst- og formueforhold, som de omfattede Gældsstyrelsen har fået kendskab til under behandlingen af sagerne "Indgivelse af konkurs", sagsnr. 6000132611, og "Konkurs", sagsnr. 6000131816.

Meroffentlighed
Af offentlighedslovens § 14, 2. pkt., fremgår, at der kan gives aktindsigt i videre omfang, medmindre det vil være i strid med anden lovgivning, herunder regler om tavshedspligt og regler i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, databeskyttelsesloven og lov om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger.

Gældsstyrelsen har overvejet, om de undtagne oplysninger kunne udleveres til dig efter principperne om meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14, stk. 1, og har ikke fundet grundlag herfor, da oplysningerne er underlagt tavshedspligt jf. skattefovaltningslovens § 17.
…"

Gældsstyrelsen har den 22. november 2024 afgivet en udtalelse i sagen. Af udtalelsen fremgår det, at styrelsen fastholder, at der skal meddeles afslag, men med en ændret begrundelse:

“…
I forbindelse med behandlingen af klagesagen er Gældsstyrelsen blevet opmærksom på, at der i Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt af den 12. november 2024 (bilag 2) er nævnt to sager, sagerne "Indgivelse af konkurs", sagsnr. 6000132611, og "Konkurs", sagsnr. 6000131816.

Det forholder sig i midlertidig således, at sagerne "Indgivelse af konkurs", sagsnr. 6000132611, og "Konkurs", sagsnr. 6000131816, ikke vedrører A, og det beror således på en fejl fra Gældsstyrelsens side, at disse sager er nævnt i afgørelsen om afslag på aktindsigt af den 12. november 2024 (bilag 2). Dette skal Gældsstyrelsen indledningsvist beklage.

I Gældsstyrelsens systemer findes der kun én insolvenssag vedrørende A, "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346.

Ved en gennemgang af dokumenterne på Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, har Gældsstyrelsen tillige kunne konkludere, at denne sag, udover materiale der vedrører selve konkursbehandlingen, også indeholder materiale, der vedrører Gældsstyrelsens inddrivelsesforløb, altså tiden forud for konkursdekretets afsigelse, som rettelig skulle have været journaliseret på en sag af sagstypen "Indgivelse af konkurs".

Alle Fakturaer mv. på "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, vedrører inddrivelsesforløbet, altså tiden forud for konkursdekretets afsigelse, og en kæresag om det afsagte konkursdekret. Disse skulle således alle have været journaliseret på en såkaldt "Indgivelse af konkurs"-sag.

I Gældsstyrelsens begrundelse (bilag 2, side 2-4), som også er citeret ovenfor, blev det vurderet, at Fakturaer mv. var undtaget fra retten til aktindsigt i offentlighedslovens § 7 som følge af bestemmelsen om tavshedspligt i offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

I forbindelse med klagesagens behandling, har Gældsstyrelsen dog ligeledes kunne konstatere, at dokumenterne på "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, rettelig skulle have været undtaget fra retten til aktindsigt i offentlighedslovens § 7 efter offentlighedslovens § 27, nr. 4, idet dokumenterne, som beskrevet ovenfor, vedrører Gældsstyrelsens inddrivelsesforløb, og ikke selve konkursbehandlingen. Der er derfor tale om brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4. Dette skal Gældsstyrelsen derfor ligeledes beklage.

Baggrunden herfor vil blive behandlet nærmere i det følgende afsnit, afsnit 6.2.1.

6.2.1 Undtagelse af Fakturaer mv. i Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager fra retten til aktindsigt

Som beskrevet ovenfor skulle de undtagne Fakturaer mv. have været journaliseret på en såkaldt "Indgivelse af konkurs"-sag. I nedenstående vil dokumenterne derfor blive behandlet som om de var journaliseret korrekt.

I nogle af Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager bistår Kammeradvokaten Gældsstyrelsen med vurderingen af om der skal indleveres en konkursbegæring mod en borger. Denne bistand sker på baggrund af Kammeradvokataftalen.

Eftersom bistanden har til hensigt at afklarer, om Gældsstyrelsen kan indlevere en konkursbegæring, og eventuelt tillige efterfølgende at forestå udarbejdelsen af konkursbegæringen samt at repræsenterer Gældsstyrelsen på møde/r i skifteretten, er Fakturaer mv. at betegne som brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Fakturaer mv. på Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager (i dette tilfælde "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346) er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt som følge af offentlighedslovens § 27, nr. 4.

6.2.1.1 Ekstrahering, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

Det fremgår af offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt., at retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af § 27, nr. 4, omfatter uanset denne bestemmelse oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen.

På trods af bestemmelsens ordlyd, er det både i) egentlige faktuelle oplysninger og ii) andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt tilvejebringes for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag, der skal ekstraheres, jf. FOB 2015, Ekstrahering - offentlighedslovens svære øvelse af Lisbeth Adserballe og Lise Puggaard.

I forhold til betingelsen om, at oplysningerne "er relevante for sagen" er der i forarbejderne til offentlighedsloven blandt andet anført følgende om § 28, stk. 1 (lovforslaget til lov nr. 606 af 12. juni 2013, jf. lovforslag nr. L 144 af 7. februar 2013, side 71 ff.):

…

Det kan således udledes, at vurderingen af om oplysninger "er relevant for sagen" skal foretages på tidspunktet hvor aktindsigten begæres, samt at der ved vurderingen skal lægges vægt på om "myndighed(en) har lagt (oplysningen) til grund for sin beslutning i (..) sag(en)" eller om oplysningen "taler imod myndighedens beslutning".

Det kan ligeledes udledes, at "sagen" er myndighedens "indholdsmæssige virksomhed" og ikke "den mere praktiske virksomhed, som udøves for at understøtte forvaltningens indholdsmæssige virksomhed".

I nærværende sag, er "sagen" i relation til de Fakturaer mv. der er journaliseret på Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, der som beskrevet ovenfor skulle have været journaliseret på en "Indgivelse af konkurs"-sag, således Gældsstyrelsens indholdsmæssige virksomhed, altså selve vurdering af om der skulle indleveres en konkursbegæring mod klageren.

Modsætningsvist kan det ligeledes konkluderes, at "sagen" ikke er det forhold at Gældsstyrelsen har betalt Kammeradvokaten for bistand i forbindelse med vurderingen, idet dette er den mere praktiske virksomhed, som udøves for at understøtte forvaltningens indholdsmæssige virksomhed".

I de Fakturaer mv. der findes på Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, der som beskrevet ovenfor skulle have været journaliseret på en "Indgivelse af konkurs"-sag, findes der ikke egentlige faktuelle oplysninger eller andre oplysninger, der bidrager til at supplere sagens bevismæssige grundlag eller i øvrigt er tilvejebragt for at skabe klarhed med hensyn til sagens faktiske grundlag, altså ved vurderingen af om der skulle indleveres en konkursbegæring mod klageren.

Dette understøttes af det forhold, at Gældsstyrelsen ikke "har lagt (oplysningerne fra Fakturaer mv.) til grund for sin beslutning i (..) sag(en)", og at der i Fakturaer mv. på "Konkurs"-sagen, sagsnr. 6000129346, ikke er oplysninger, som "taler imod myndighedens beslutning".

I nærværende sag er der, på baggrund af ovenstående konkrete vurdering, således ikke grundlag for ekstrahering af oplysninger som følge af offentlighedslovens § 28, stk. 1, 1. pkt.

6.2.1.2 Meroffentlighed, jf. offentlighedslovens § 14

Gældsstyrelsen har yderligere overvejet, om der i forbindelse med Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, er oplysninger i Fakturaer mv., der kan udleveres efter reglen om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.

Ved en afvejning af på den ene side de hensyn, der ligger til grund for bestemmelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 4 (Gældsstyrelsens mulighed for at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre gennem offentlighedsloven skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa), og på den anden side den berettigede interesse, klageren må antages at have i, at anmodningen imødekommes, finder gældsstyrelsen ikke grundlag for at udleverer oplysninger, som er undtaget efter offentlighedslovens § 27, nr. 4 efter reglen om meroffentlighed i offentlighedslovens § 14, stk. 1.

6.3 Konklusion vedrørende afgørelsens resultat og begrundelse

På baggrund af det i afsnit 6.1 til 6.2.1.2 anførte er det Gældsstyrelsens konklusion, at begrundelsen i Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt af den 12. november 2024 (bilag 2) beklageligvis i sin helhed er ukorrekt.

Det er dog ligeledes Gældsstyrelsens konklusion, at den ukorrekte begrundelse ikke kan føre til et andet resultat end det der fremgår af Gældsstyrelsens afgørelse om afslag på aktindsigt af den 12. november 2024 (bilag 2).

7. GENNEMGANG AF AKTERNE

I det følgende vil Gældsstyrelsen gennemgå sagens akter.

7.1 De undtagne akter fra Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346

Som bilag 3 vedlægges de fire fakturaer fra Kammeradvokaten med tilhørende arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser, der som beskrevet ovenfor i afsnit 6.2 fejlagtigt er journaliseret på Gældsstyrelsens "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000129346, frem for på en såkaldt "Indgivelse af konkurs"-sag.

Der er tale om fakturaer, med tilhørende arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser, af følgende datoer:

Faktura af den 8. maj 2023 - Periodeafregning 1. februar 2023 - 26. april 2023
Faktura af den 9. oktober 2023 - Periodeafregning 27. april 2023 - 30. september 2023
Faktura af den 6. november 2023 - Periodeafregning 1. oktober 2023 - 27. oktober 2023
Faktura af den 11. december 2023 - Periodeafregning 28. oktober 2023 - 28. november 2023
…"                                         

Udtalelse fra Gældsstyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Gældsstyrelsen den 20. januar 2025 udtalt følgende:

"…
2. GÆLDSSTYRELSENS TILKENDEGIVELSE

Gældsstyrelsen fastholder, at alt materiale i sagen er omfattet af offentlighedslovens § 27, nr. 4.

3. GÆLDSSTYRELSENS UDTALELSE
3.1 Gældsstyrelsens forhold til Poul Schmith I/S (tidl. Poul Schmith/Kammeradvokaten I/S)

Som beskrevet i Gældsstyrelsens udtalelse i sagen af den 22. november 2024 bistår advokatfirmaet Poul Schmith I/S i nogle af Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"- sager Gældsstyrelsen med vurderingen af om der skal indleveres en konkursbegæring mod en borger/virksomhed. Denne bistand sker på baggrund af Kammeradvokataftalen, og Poul Schmith I/S fremstår derfor i denne sammenhæng som "Kammeradvokaten".

Såfremt Gældsstyrelsen, eventuelt med Kammeradvokatens bistand, indleverer en konkursbegæring til skifteretten, vil Gældsstyrelsen, som konkursrekvirent, pege på en advokat, som Gældsstyrelsen "ønsker" udpeget som kurator.

Gældsstyrelsens "ønske" er i langt de fleste tilfælde den næste advokat på listen over de advokater der er optaget i Gældsstyrelsens Advokatpanel.

Når skifteretten afsiger et konkursdekret og i den forbindelse udpeger en kurator, sker kuratorens arbejde med behandlingen af konkursboet på vegne af skifteretten, og det er således skifteretten der er advokatens klient. Dette på trods af, at det oftest er den advokat som konkursrekvirenten peger på, der bliver udpeget som kurator.

Når Poul Schmith I/S udpeges som kurator i et konkursbo er Poul Schmith I/S således ikke antaget til opgaven af Gældsstyrelsen men derimod af skifteretten. Poul Schmith I/S anvender af samme årsag ikke betegnelsen Kammeradvokaten, når Poul Schmith I/S behandler konkursboer, idet Poul Schmith I/S i den sammenhæng ikke repræsenterer staten.

I forhold til Gældsstyrelsens sager betyder dette, at Kammeradvokaten kan være antaget af og dermed rådgiver for Gældsstyrelsen i Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager, hvorimod Poul Schmith I/S i deres egenskab som kurator aldrig er Gældsstyrelsens advokat, hvorfor dokumenter i Gældsstyrelsens "Konkurs"-sager ikke omfattet af de særlige forhold der gør sig gældende for dokumenter udvekslet mellem Gældsstyrelsen som klient og Kammeradvokaten som rådgiver.

Den forståelse Skatteankestyrelsen, på baggrund af dokumentet "Bag om Kammeradvokataftalen", har fået af, at Poul Schmith I/S / Kammeradvokaten i forbindelse med behandlingen af konkursboer udfører arbejde for Gældsstyrelsen er således ikke korrekt.

3.1.1 Betydningen af Poul Schmith I/S / Kammeradvokatens forskellige roller ved vurderingen af om der kan gives aktindsigt i faktura

Fakturaer fra Kammeradvokaten til Gældsstyrelsen journaliseret på Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager vil, medmindre der er sket en journaliserings fejl, være faktura for Kammeradvokatens arbejde som Gældsstyrelsens rådgiver.

Hvis denne rådgivning er ydet ved overvejelse af, om der skal indleveres en konkursbegæring, er fakturaen efter Gældsstyrelsens opfattelse ikke omfattet af retten til aktindsigt i offentlighedslovens § 7, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4. Nærmere herom under afsnit 3.5.

Omvendt vil eventuelle fakturaer journaliseret på Gældsstyrelsens "Konkurs"-sager, medmindre der er sket en journaliserings fejl, ikke være omfattet af undtagelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 4, idet Poul Schmith I/S i den sammenhæng er antaget af skifteretten og derfor ikke repræsenterer Gældsstyrelsen. I nogle tilfælde vil sådanne faktura dog være undtaget retten til aktindsigt efter offentlighedslovens § 35, jf. skatteforvaltningslovens § 17.

3.2 Dokumentet "Kort om Kammeradvokatordningen"

Dokumentet "Kort om Kammeradvokatordningen" er et dokument udgivet af Poul Schmith I/S henvendt til offentligheden. Dokumentet er således en del af Poul Schmith I/S’ PR-indsats. Af samme årsag kan der ikke støttes ret på dokumentet.

På baggrund af dokumentet kan man alene konkluderer, at Poul Schmith I/S / Kammeradvokaten i deres PR-indsats ønsker at fremstå transparent.

Vurderingen af om der kan gives aktindsigt i en faktura udstedt af Poul Schmith I/S / Kammeradvokaten vil, uanset indholdet i det materiale Poul Schmith I/S gør tilgængeligt for offentligheden, skulle foretages af den myndighed der anmodes om aktindsigt. Poul Schmith I/S / Kammeradvokaten kan med andre ord ikke i deres PR-materiale tage stilling til om en myndighed kan give aktindsigt i et specifikt dokument.

Gældsstyrelsen skal videre henvise til Kontrakt mellem Finansministeriet og Advokatfirmaet Poul Schmith (nu Poul Schmith I/S) om levering af juridiske ydelser (Kammeradvokataftalen) (bilag 4), hvori spørgsmålet om aktindsigt i fakturaer ikke er behandlet.

På baggrund af ovenstående er det således Gældsstyrelsen opfattelse, at dokumentet "Kort om Kammeradvokatordningen", og det deri anførte, ikke kan tillægges vægt i denne sag.

3.3 Spørgsmålet om "fakturaer mv." er ét eller flere dokumenter

I nærværende sag består bilag 4, som beskrevet i Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af den 22. november 2024, af fire fakturaer fra Kammeradvokaten med tilhørende arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser, som er journaliseret på Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sag, sagsnr. 6000132611.

Der er tale om fakturaer, med tilhørende arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser, af følgende datoer:

·                      Faktura af den 31. oktober 2023 - Periodeafregning 1. maj 2023 - 30. september 2023
·                      Faktura af den 12. december 2023 - Periodeafregning 1. oktober 2023 - 27. november 2023
·                      Faktura af den 27. august 2024 - Periodeafregning 30. maj 2024 - 26. juli 2024
·                      Faktura af den 31. oktober 2024 - Periodeafregning 27. juli 2024 - 25. september 2024

Dokumenterne er journaliseret i Gældsstyrelsens system som oplistet ovenfor. Der er således tale om fire dokumenter.

Sagens bilag 5 består, som beskrevet Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af den 22. november 2024, af to fakturaer journaliseret på "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000131816. Disse fakturaer er identiske med to af fakturaerne på Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sag, sagsnr. 6000132611, jf. Gældsstyrelsens udtalelse af den 22. november 2024 afsnit 6.2.

Der er tale om fakturaer, med tilhørende arbejdsbeskrivelser/timesagsopgørelser, af følgende datoer:

·                      Faktura af den 31. oktober 2023 - Periodeafregning 1. maj 2023 - 30. september 2023
·                      Faktura af den 12. december 2023 - Periodeafregning 1. oktober 2023 - 27. november 2023

Såfremt Skatteankestyrelsen i styrelsens PDF-behandlingsprogram aktiverer funktionen "Bogmærker" vil Skatteankestyrelsen kunne se inddelingen af de forskellige dokumenter bilaget består af. Første dokument i sagens bilag 4 strækker sig eksempelvis fra bilagets side 1 til og med side 9, ligesom første dokument i sagens bilag 5 strækker sig fra side 1 til og med side 9.

3.4 Skatteankestyrelsens spørgsmål om vurderingen af de enkelte dokumenter

Det er Gældsstyrelsens opfattelse, at dokumenterne ved vurderingen af om der kan gives aktindsigt skal behandles identisk.Det bemærkes i den forbindelse, at de to fakturaer i bilag 5 er identiske med to af fakturaerne i bilag 4, og at der er tale om en fejljournalisering, jf. jf. Gældsstyrelsens udtalelse af den 22. november 2024 afsnit 6.2 og sagens bilag 3.

3.5 Hensynet bag offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Som beskrevet i Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af den 22. november 2024 samt ovenfor, bistår Kammeradvokaten i nogle af Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager Gældsstyrelsen med vurderingen af om der skal indleveres en konkursbegæring mod en borger. Kammeradvokaten er i den sammenhæng Gældsstyrelsens rådgiver.

Eftersom bistanden har til hensigt at afklarer, om Gældsstyrelsen kan/skal/bør indlevere en konkursbegæring, er Fakturaer mv. at betegne som brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Fakturaer mv. på Gældsstyrelsens "Indgivelse af konkurs"-sager (i dette tilfælde "Indgivelse af konkurs"-sag, sagsnr. 6000132611 og de fejljournaliserede fakturaer på "Konkurs"-sag, sagsnr. 6000131816) er derfor som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, jf. offentlighedslovens § 27, nr. 4.

Offentlighedslovens § 27, nr. 4, er en videreførelse af 2008-lovens § 10, nr. 4, som i sig selv er en videreførelse af 1970-lovens § 5, nr. 7, der svarede til kommissionsudkastets § 4, stk. 2.

I betænkning nr. 325/1963, side 67, fremgår følgende om hensynet bag den foreslåede § 4, stk. 2:

"Når det tillige foreslås, at responsa til brug i retssager skal være undtagne, beror det på, at det offentlige på samme måde som en modpart må have ret til som grundlag for sine overvejelser at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa."

Bestemmelsens formål er således at ligestille offentlige myndigheder med deres private modparter hvad angår muligheden for at opnå sagkyndig vejledning uden at resultatet af denne vejledning skal deles med modparten gennem aktindsigt.

I nærværende sag vil en udlevering af de for sagen relevante dokumenter betyde, at klageren vil få indblik i de forhold Gældsstyrelsens advokat, Kammeradvokaten, har undersøgt i forbindelse med sagen. Dette vil efter Gældsstyrelsens opfattelse medføre en skævvridning i sagens parters mulighed for at varetage deres interesser.

På baggrund af ovenstående vil en afgørelse fra Skatteankestyrelsen hvorefter Gældsstyrelsen skal udlevere det for sagen relevante materiale ikke blot gøre hensynet bag offentlighedslovens § 27, nr. 4 illusorisk i nærværende sag, men tillige danne præcedens for en uhensigtsmæssig retstilstand i lignende sager.

I forhold til spørgsmålet om ekstrahering og meroffentlighed henviser Gældsstyrelsen til Gældsstyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsen af den 22. november 2024.
…"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at der skal meddeles fuld aktindsigt.

Repræsentanten har oplyst, at Skatteministeriet på baggrund af anmodningen af 2. november 2024 har identificeret fire dokumenter, der er meddelt aktindsigt i. Repræsentanten har vedhæftet denne afgørelse, men ikke de dokumenter, afgørelsen henviser til.

Repræsentanten har den 20. december 2024 bemærket følgende:

"…
Vi har forstået udtalelsen således, at Gældsstyrelsen nu har anerkendt, at der skal gives aktindsigt for en del, hvorfor vi imødeser de fremlagte bilag.

Det gøres imidlertid fortsat gældende, at der skal gives aktindsigt i samtlige afregninger.

Det i den forbindelse særligt gældende, at offentlighedslovens § 27, stk. 4 ikke er relevant eller finder anvendelse i relation til de omhandlede fakturaer og arbejdsbeskrivelser, da det fremgår af bestemmelsens ordlyd, at den alene angår "brevveksling". Fakturaer og arbejdsbeskrivelser er ikke omfattet af "brevveksling", ligesom bestemmelsen efter dens formål angår skrivelser om sagens materielle karakter.

Endvidere bemærkes det overfor det anførte om, at konkursen skulle medføre, at der kan gives afslag på aktindsigt, ikke har nogen holdepunkter, da der er tale om personlig konkurs, hvor fallenterne naturligvis bevarer ret til fuld indsigt over for offentlige myndigheder i relation til deres personlige sager."

Klagerens bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Gældsstyrelsens udtalelse:

"…
Gældsstyrelsens udtalelse er efter min opfattelse i vidt omfang uden betydning eller relevans for klagesagen. Der henvises således helt overordnet til det tidligere anførte som fastholdes.

Faktum er (formentlig), at Kammeradvokatens arbejde med at afklare, hvorvidt der skal indgives konkursbegæringer mod […] A og […] må antages at være meget begrænset.

Det væsentligste arbejde har derimod (formentlig) bestået i selve udarbejdelsen samt indgivelsen af konkursbegæring, deltagelse i retsmøder, omfattende skriftveksling, gennemgang af bilag under konkurssagen mv.

Dette understøttes af, at de på side 3 i udtalelsen angivne datoer er efter indgivelsen af konkursbegæringer.

F.eks. er der for […] vedkommende gået lang tid inden, der er afsagt konkursdekret. Konkursbegæring blev indgivet den 27. april 2023, men der blev først afsagt konkursdekret den 2. oktober 2024 efter, at sagen havde været forbi Vestre Landsret.

Arbejdet med at få […] konkurs kan alene være betalt af Gældsstyrelsen, idet konkursbegæringen er indgivet og foranlediget af Gældsstyrelsen.

Kammeradvokaten har således de facto været antaget af Gældsstyrelsen, indtil der er afsagt konkursdekret og i samtlige kæremål. Dette har ikke været kuratorarbejde. Dette understøttes bl.a. af, at det af processkrifterne fremgår, at disse er udarbejdet af Skatteforvaltningen v/Gældsstyrelsen, og at der står angivet "Kammeradvokaten" øverst i processkrifterne.

Der er således udført meget arbejde af Kammeradvokaten, der intet har med kuratorhvervet at gøre, hvorfor bemærkningerne herom findes at være uden betydning.

Aktindsigt i kurators afregninger er i øvrigt irrelevante, da kurator løbende indstiller sit salær til Skifteretten, der behandler og godkender disse. Skyldnerne får i den forbindelse kopi af afgørelser om salæret, da skyldnerne bl.a. har mulighed for at kære størrelsen af kurators honorar. Kuratorsalæret afholdes således af konkursboet.

Det skal derfor lægges til grund, at den klart væsentligste del af Kammeradvokatens arbejde i denne sag relaterer sig til den faktiske førelse af konkurssagerne, herunder kæresagerne, mod hhv. […] A og […].

Det er dette arbejde, der er aktuelt og relevant at få aktindsigt, ligesom Gældsstyrelsen alene er i besiddelse af afregninger forbundet hermed.

Det gøres i øvrigt gældende, at det omtalte dokument "Kort om Kammeradvokaten" understøtter, at det er uberettiget, at der er givet afslag på aktindsigt.

Jeg stiller mig desuden uforstående over for Gældsstyrelsens bemærkning om, at dokumentet blot er udarbejdet for at "fremstå transparent". Argumentet forekommer umiddelbart ikke tænkt til ende, da det således omvendt må forstås, at Kammeradvokaten i realiteten ikke ønsker at være transparente?

Gældsstyrelsens vægring mod at give aktindsigt i faktureringsgrundlaget i konkurssagerne, er efter min opfattelse under alt kritik og kan alene skyldes, at der er sket fakturering i et sådant omfang, at Gældsstyrelsen ikke ønsker at det kommer frem. Det vil da også være særdeles uheldigt, hvis Kammeradvokaten faktisk har afregnet mere end det, der er indstillet af […] beskikkede advokat i konkurssagerne, da Kammeradvokaten netop har protesteret mod størrelsen af det indstillede salær.

Det er således meget væsentligt, at afregningerne kommer frem."

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår om og i givet fald i hvilket omfang, der skal meddeles aktindsigt i fakturaer, herunder arbejdsbeskrivelser og timesagsopgørelser, udstedt af Kammeradvokaten til Gældsstyrelsen i forbindelse med vurderingen af, om der skal indleveres konkursbegæring mod klageren.

Retsgrundlaget
Forvaltningsloven
Af forvaltningslovens § 9, stk. 1, fremgår det, at den, der er part i en sag, hvori der er eller vil blive truffet en afgørelse af en forvaltningsmyndighed, kan forlange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. 

Offentlighedsloven og forarbejder hertil
Det fremgår af offentlighedslovens § 7, stk. 1, at enhver kan forlange at blive gjort bekendt med dokumenter, der er indgået til eller oprettet af en myndighed m.v. som led i administrativ sagsbehandling i forbindelse med dens virksomhed.

Retten til aktindsigt omfatter med de i §§ 19-35 nævnte undtagelser, alle dokumenter der vedrører den pågældende sag og aktlisten, jf. offentlighedslovens § 7, stk. 2.

Retten til aktindsigt omfatter ifølge offentlighedslovens 23, stk. 1, ikke interne dokumenter. Som interne dokumenter anses:

1)       dokumenter, der ikke er afgivet til udenforstående,
2)       dokumenter, der efter § 24, stk. 1, udveksles på et tidspunkt, hvor der er konkret grund til at antage, at en minister har eller vil få behov for embedsværkets rådgivning og bistand, og
3)       dokumenter, der efter § 25 udveksles i forbindelse med økonomiske eller politiske forhandlinger eller i forbindelse med drøftelser om fælles kommunale og regionale politiske initiativer. 

Af offentlighedslovens § 27, der omhandler "Undtagelse af andre dokumenter", fremgår det, at retten til aktindsigt ikke omfatter:

1)       Statsrådsprotokoller.
2)       Dokumenter, der udarbejdes og udveksles mellem ministre og folketingsmedlemmer i forbindelse med sager om lovgivning eller anden tilsvarende politisk proces.
3)       Dokumenter, der udveksles, i forbindelse med at en myndighed udfører sekretariatsopgaver for en anden myndighed.
4)       Brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.
5)       Materiale, der tilvejebringes som grundlag for udarbejdelse af offentlig statistik eller videnskabelige undersøgelser. 

Af forarbejderne til offentlighedsloven (L 144), pkt. 3.4.2.3., fremgår det om 1985-lovens § 10, nr. 4 (nu offentlighedslovens § 27, nr. 4):

"…
Desuden undtager bestemmelsen i § 10 myndigheders brevveksling med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres, jf. § 10, nr. 4. Udtrykket »brevveksling« i § 10, nr. 4, indebærer, at det ikke blot er selve den sagkyndige udtalelse, men også f.eks. processkrifter og andre dokumenter, som myndighedens advokat sender til myndigheden, der kan undtages fra retten til aktindsigt. Endvidere er også skrivelser fra den pågældende forvaltningsmyndighed til den sagkyndige omfattet af bestemmelsen, og interne arbejdsdokumenter, der sendes til den sagkyndige, vil således ikke miste deres interne karakter ved afgivelsen.
..."

Af de specielle bemærkninger til § 27, fremgår det bl.a.:

"Efter bestemmelsen, der delvis svarer til den gældende lovs § 10, kan en række nærmere angivne dokumenter undtages fra aktindsigt begrundet i den funktion, som dokumentet varetager.
…"

Af betænkning 1510/2009 om offentlighedsloven, afsnit 4.4., 541ff, fremgår det bl.a.:

"… Bestemmelsen i offentlighedslovens § 10, nr. 4, har til formål at sikre, at det offentlige på samme måde som en modpart har ret til - som grundlag for sine overvejelser - at søge fornøden sagkyndig vejledning, uden at andre gennem offentlighedsloven skal have adgang til at gøre sig bekendt med sådanne responsa, jf. betænkning nr. 325/1963, side 67.
…

Med udtrykket "retssager" sigtes både til sager, der føres for de almindelige domstole, og voldgiftssager. Også retshandlinger i forbindelse med håndhævelsen eller fuldbyrdelsen af retskrav så som fogedforbud anses for omfattet af bestemmelsen, jf. betænkning 857/1978, side 239.
…

Undtagelsesadgangen efter offentlighedslovens § 10, nr. 4, vedrører ikke blot brevveksling med sagkyndige i forbindelse med verserende retssager, men også i forbindelse med overvejelser om, hvorvidt retssag bør føres, jf. betænkning nr. 857/1978, side 240, hvor der bl.a. anføres følgende:

"Det er givet, at enhver sådan brevveksling om muligheden for en retssag vil være omfattet af bestemmelsen, uanset at sandsynligheden for et sagsanlæg må betegnes som ringe. Det er imidlertid herudover antaget, at også brevveksling med sagkyndige om juridiske tvivlsspørgsmål, der ikke har en direkte sammenhæng med et aktuelt eller eventuelt sagsanlæg, men hvor dette må underforstås som en nærliggende mulighed i forbindelse med den pågældende sag, vil kunne undtages fra aktindsigt med hjemmel i [offentlighedslovens § 10, nr. 4]. Dette har antagelig størst praktisk betydning i forhold til offentlige myndigheders brevveksling med kammeradvokaten eller andre juridisk sagkyndige om en påtænkt foranstaltnings lovlighed [...]."

Ombudsmanden har tilsluttet sig den nævnte afgrænsning af bestemmelsen, jf. bl.a. FOB 1997, side 118 …
…

Udtrykket brevveksling i § 10, nr. 4, indebærer, at ikke blot selve den sagkyndige udtalelse, men også f.eks. processkrifter og andre dokumenter, som myndighedens advokat sender til myndigheden, kan undtages fra aktindsigt. Det gælder, selvom dokumenterne har været fremlagt i retten eller i øvrigt er gjort tilgængelige for modparten i retssagen, jf. Vogter, side 207, med omtale af en sag fra Justitsministeriets Lovafdeling (L.A. 1981-543-111).

På samme måde er også skrivelser fra den pågældende myndighed til den sagkyndige omfattet af undtagelsen. Et internt dokument mister ikke sin interne karakter ved at blive udleveret til en sagkyndig, jf. UfR 1968.278 H, hvor det blev fastslået, at afgivelse af Landsskatterettens referat- og voteringsark til Finansministeriets advokat til brug for forberedelsen af en retssag, der var indbragt for domstolene, ikke kunne give vedkommende skatteyder krav på aktindsigt. Endvidere har ansøgeren om aktindsigt ikke krav på at få oplyst, hvilke dokumenter i sagen der er stillet til den sagkyndiges rådighed til brug for dennes overvejelser, jf. betænkning nr. 857/1978, side 240.
…"

Af betænkning nr. 857/1978 om offentlighedslovens revision, s. 240, kapitel IX, afsnit C.1.b. fremgår følgende:

"…
Udtrykket »brevveksling« i offentlighedslovens § 5, nr. 7, indebærer, at ikke blot selve den sagkyndige udtalelse, men også skrivelser fra den pågældende myndighed til den sagkyndige om sagen er omfattet af undtagelsen, ligesom man ikke kan forlange oplyst, hvilke dokumenter i sagen der i forbindelse hermed er stillet til den sagkyndiges rådighed. Endvidere antages internt arbejdsmateriale, der af myndigheden afgives til den sagkyndige til brug for dennes overvejelser, ikke af den grund at fortabe sin interne karakter, jfr. således i relation til partsoffentlighedslovens § 6, nr. 4, U.f. R. 1968 side 278 H med kommentar af J. Trolle i U.f.R. 1968 B side 340-42 samt kommentaren, side 85."

Af Den kommenterede offentlighedslov (Mohammad Ahsan, 2022), s. 604-605, fremgår herom:

"…
Endvidere har den aktindsigtssøgende ikke krav på at få oplyst, hvilke dokumenter i sagen, der er stillet til den sagkyndiges rådighed til brug for dennes overvejelser, jf. betænkning nr. 857/1978, s. 240. Dette må antages at indebære, at oplysningerne om dokumenterne på en aktliste, der knytter sig til en "retssag" - under hensyn til de interesser, som § 27, nr. 4, tilsigter at beskytte - i et vist omfang efter en konkret vurdering vil kunne undtages fra aktindsigt efter § 33, nr. 5.
…"

Af offentlighedslovens § 28, stk. 1, fremgår det, at retten til aktindsigt i dokumenter omfattet af blandt andet § 27, nr. 4, uanset bestemmelsen omfatter oplysninger om en sags faktiske grundlag, i det omfang oplysningerne er relevante for sagen.

Eksterne faglige vurderinger, som findes i dokumenter omfattet af § 27, nr. 4, skal ikke udleveres, jf. offentlighedslovens § 28, stk. 1, 2. pkt.

Af offentlighedslovens § 33 fremgår det, at retten til aktindsigt kan begrænses, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige hensyn til:

1)       Forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser, straffuldbyrdelse og lign. og beskyttelse af sigtede, vidner eller andre i sager om strafferetlig eller disciplinær forfølgning.
2)       Gennemførelse af offentlig kontrol, regulerings- eller planlægningsvirksomhed eller af påtænkte foranstaltninger i henhold til skatte- og afgiftslovgivningen.
3)       Det offentliges økonomiske interesser, herunder udførelsen af det offentliges forretningsvirksomhed.
4)       Forskeres og kunstneres originale ideer samt foreløbige forskningsresultater og manuskripter.
5)       Private og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.  

Momsbekendtgørelsen
Af momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1 (bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023), fremgår følgende om, hvad der skal fremgå af en faktura:

"Med forbehold for de øvrige bestemmelser i dette kapitel skal en faktura, herunder afregningsbilag, jf. § 70, indeholde:
1) Udstedelsesdato (fakturadato).
2) Fortløbende nummer, der bygger på én eller flere serier, og som identificerer fakturaen.
3) Den registrerede virksomheds (sælgerens) registreringsnummer.
4) Den registrerede virksomheds og køberens navn og adresse.
5) Mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser.
6) Den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, eller hvor et afdragsbeløb betales, forudsat en sådan dato er fastsat og forskellig fra fakturaens udstedelsesdato.
7) Afgiftsgrundlaget, pris pr. enhed uden afgift, eventuelle prisnedslag, bonus og rabatter, hvis disse ikke er indregnet i prisen pr. enhed.
8) Gældende afgiftssats.
9) Det afgiftsbeløb, der skal betales."

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Indledningsvis tiltræder Landsskatteretten, at anmodningen om aktindsigt ikke angår en sag, hvori der træffes en forvaltningsretlig afgørelse, hvorfor forvaltningslovens regler om aktindsigt ikke finder anvendelse i forhold til spørgsmålet om aktindsigt i de fakturaer, der er omfattet af anmodningen.

Videre konstaterer Landsskatteretten, at Gældsstyrelsen den 12. november 2024 meddelte afslag på anmodningen om aktindsigt med henvisning til offentlighedslovens § 35 og tavshedspligten efter skatteforvaltningslovens § 17. På baggrund af klagen har Gældsstyrelsen behandlet sagen på ny, jf. offentlighedslovens § 37, stk. 2, 2. pkt, og Gældsstyrelsen har i sin udtalelse fastholdt afgørelsen, men med en ændret begrundelse.

Det fremgår således af Gældsstyrelsens fornyede behandling, at spørgsmålet om aktindsigt i fakturaer, herunder arbejdsbeskrivelser og timesagsopgørelser, skal behandles efter offentlighedslovens § 27, nr. 4. Gældsstyrelsen har herved nu henvist til, at bistanden fra Kammeradvokaten har haft til hensigt at afklare, om Gældsstyrelsen kan indlevere en konkursbegæring, samt om Kammeradvokaten eventuelt tillige efterfølgende skal forestå udarbejdelsen af konkursbegæringen samt repræsentere Gældsstyrelsen på møder i skifteretten mv.

Landsskatteretten lægger på baggrund heraf og det af klagerens repræsentant oplyste til grund, at det er følgende fakturaer mv., der er omfattet af anmodningen om aktindsigt, og som Gældsstyrelsen ved den påklagede afgørelse har taget stilling til og ikke har meddelt indsigt i:

1)       Faktura af den 8. maj 2023 - Periodeafregning 1. februar 2023 - 26. april 2023 (faktura samt herefter periodeafregning side 1-5, i alt 9 sider)
2)       Faktura af den 9. oktober 2023 - Periodeafregning 27. april 2023 - 30. september 2023 (faktura, samt herefter periodeafregning, side 1-5, i alt 9 sider)
3)       Faktura af den 6. november 2023 - Periodeafregning 1. oktober 2023 - 27. oktober 2023 (faktura, samt herefter periodeafregning side 1-3, i alt 5 sider)
4)       Faktura af den 11. december 2023 - Periodeafregning 28. oktober 2023 - 28. november 2023 (faktura, samt herefter periodeafregning side 1-3, i alt 5 sider)

Oplysninger om ydelsernes leveringsdato adskiller sig fra fakturaens udstedelsesdato, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 6. Disse oplysninger fremgår udelukkende af den del af fakturaen, der betegnes “periodeafregning" (Tidsposter/dato). Hver faktura med dertilhørende periodeafregning må derfor vurderes samlet og opfylder tilsammen betingelserne til en faktura.

Hver af de fire fakturaer med tilhørende periodeafregning udgør herefter ét dokument, jf. herved også bl.a. Folketingets Ombudsmands udtalelse af 27. februar 2017 (sag nr. 16/04408) om betydningen af, om et dokument består af et eller flere dokumenter i offentlighedslovens forstand.

Landsskatteretten kan, efter at have gennemgået fakturaerne mv. i sagen, konstatere, at fakturaerne er udstedt med henblik på Gældsstyrelsens betaling for Kammeradvokatens bistand.

Bistanden er således ydet i form af rådgivning i forbindelse med en evt. konkursbegæring, samt evt. udarbejdelse af selve konkursbegæringen og repræsentation af Gældsstyrelsen ved møder i skifteretten mv. 

Af fakturaerne mv. kan der - udover oplysninger om timesatser for de forskellige niveauer af medarbejdere hos Kammeradvokaten (oplysninger, der fremgår af bl.a. Kammeradvokataftalen, der er offentlig tilgængelig), og hvor mange timer, der er medgået fra hver enkelt medarbejderkategori, samt i hovedtræk hvilken kategori af arbejde, der er udført - også ses mere detaljerede oplysninger om tidsforbruget (tidsposter/beskrivelse), f.eks. om der er tale om drøftelser/e-mails/udarbejdelse af skriftligt materiale i øvrigt, samt hvilke juridiske fokusområder, der er indgået i rådgivningen.

Offentlighedslovens § 27, nr. 1-5, omhandler dokumenter, der kan undtages fra aktindsigt begrundet i den funktion, dokumentet varetager.

Formålet med § 27, nr. 4, er at sikre, at det offentlige på samme måde som en modpart kan søge sagkyndig vejledning, uden at andre gennem offentlighedslovens regler om aktindsigt skal have adgang til at “gøre sig bekendt med sådanne responsa", jf. bl.a. betænkning nr. 1510 af 2009, afsnit 4.4.

Det fremgår af forarbejderne, at betegnelsen “brevveksling" indebærer, at ikke blot selve den sagkyndige udtalelse, men også f.eks. processkrifter og andre dokumenter, som den sagkyndige sender til myndigheden, kan undtages, mens også breve (“skrivelser") fra myndigheden til den sagkyndige er undtaget.

Der er desuden ikke adgang til at få oplyst, hvilke dokumenter i sagen, der er stillet til den sagkyndiges rådighed, jf. s. 240 i betænkning nr. 857 af 1978. Dette antages at måtte føre til, at oplysninger på en aktliste, der knytter sig til en retssag, men som ikke er udvekslet med den sagkyndige, i et vist omfang efter en konkret vurdering vil kunne undtages efter offentlighedsloven § 33, nr. 5.

Offentlighedslovens § 27 er en undtagelse til offentlighedslovens udgangspunkt i § 7, stk. 1, om ret til aktindsigt i dokumenter indgået til eller oprettet af en myndighed som led i dens administrative virksomhed. Efter bestemmelsen kan undtages oplysninger begrundet i den funktion, dokumentet varetager.

Landsskatteretten finder, at de her omhandlede fakturaer mv. ikke kan undtages efter offentlighedslovens § 27, nr. 4, da fakturaerne mv. ikke i sig selv er udvekslet til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres.

Ordlyden af bestemmelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 4, omtaler således "brevveksling" med sagkyndige til brug i retssager eller ved overvejelse af, om retssag bør føres. Ordlyden af bestemmelsen tager dermed ikke direkte stilling til, om også den fakturering, som den sagkyndige foretager for den sagkyndige bistand, er omfattet af bestemmelsen. Ordet "brevveksling" indebærer efter en naturlig sproglig forståelse ikke umiddelbart og nødvendigvis, at den sagkyndiges fakturering kan anses for omfattet af bestemmelsen.

Som anført ovenfor, angiver forarbejderne til bestemmelsen, at der med ordet "brevveksling" ikke blot skal forstås selve den sagkyndige vurdering fra den sagkyndige, men også andre dokumenter. Det må dog være en betingelse for, at sådanne andre dokumenter kan anses for omfattet af bestemmelsen, at disse dokumenter er egnet til og kan have relevans for selve den sagkyndige bistand, der ydes, og som beskyttelseshensynet bag bestemmelsen tilsigter at værne. Bestemmelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 4, er således, jf. igen ovenfor, en undtagelsesbestemmelse baseret på et dokuments funktion, og funktionen af et dokument må derfor i nærværende sammenhæng være at skulle tjene den sagkyndige bistand i indholdsmæssig forstand.

Den sagkyndiges fakturering mv. for den ydede sagkyndige bistand indgår ikke i sig selv i en proces og brevveksling i forbindelse med den indholdsmæssige ydelse af bistanden, og faktureringen af bistanden udgør heller ikke i sig selv en sådan sagkyndig bistand. Fakturaer mv. vedrørende den ydede sagkyndige bistand må umiddelbart anses for dokumenter, som tjener et andet og separat formål i form af afregning af og betaling for den ydede sagkyndige bistand, og faktureringen har således ikke en direkte funktion indholdsmæssigt i forhold til den sagkyndige bistand.

Retten finder, at der på denne baggrund ikke er holdepunkter for at udstrække bestemmelsens anvendelsesområde til også at omfatte den sagkyndiges fakturering af den sagkyndige bistand, når der henses til, at ordlyden af bestemmelsen ikke direkte taler for det, og formålet med og historikken vedrørende bestemmelsen heller ikke støtter en sådan udlægning.

De omhandlede fakturaer mv. kan således ikke undtages som sådan som dokumenter fra aktindsigt efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 27, nr. 4.

I det omfang, der i de omhandlede fakturaer mv. er oplysninger, der under hensyn til de interesser, som offentlighedslovens § 27, nr. 4, tilsigter at beskytte, og som efter Gældsstyrelsens opfattelse derfor bør undtages fra indsigt, vil dette i givet fald og efter en konkret vurdering kunne ske efter bestemmelsen i offentlighedslovens § 33, nr. 5.

Landsskatteretten hjemviser på den baggrund afgørelsen til fornyet behandling hos Gældsstyrelsen, hvorefter Gældsstyrelsen på ny må tage stilling til anmodningen efter reglerne i offentlighedsloven, herunder bestemmelserne i offentlighedslovens §§ 19-35.