Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at M1, der er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, ikke er begrænset skattepligtig af udbytte fra Spørger, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c?

Svar

1. Ja, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

"Spørger" er et dansk anpartsselskab, der er 95% ejet af moderselskabet hjemhørende i X-land (EU-land) "M1" og 5% af to bosatte og skattemæssigt hjemmehørende i X-land fysiske personer, der hver især har 2,5% ejerskab. 

Moderselskabet M1 er ejet direkte af en fysisk person, "A", der til dagligt er bosat og skattemæssigt hjemmehørende i X-land. 

Spørger skulle fungere som holdingselskab for en række selskaber i X-land. Baggrunden for at der blev stiftet et dansk holdingselskab for selskaberne i X-land var, at ejerne ønskede en "sikker havn" for deres investeringer.

Frem til 20XX var Spørger ejet direkte af fysiske personer, hvorefter man etablerede et holdingselskab i X-land for ejerandelen på de 95%, idet selskabets hovedaktionær, A, ønskede at konsolidere sin forretning, således at ejerskabet i Spørger og en række andre selskaber i X-land blev samlet i et holdingselskab hjemmehørende i X-land. 

Spørger ejer i dag to selskaber i X-land.

M1 bestyres til dagligt af 2 fuldtidsansatte, herunder en direktør og en øvrig administrativ medarbejder. Selskabet har herudover en bestyrelse, der består af de to fuldtidsansatte samt ejer A, der er bestyrelsesformand.  

Udbytteudlodninger

Spørger har historisk haft indtægter og udloddet udbytte til sit moderselskab M1, når der har været mulighed for dette. 

Som beskrevet ovenfor fungerer M1 som overordnet holdingselskab for hele koncernen og har således det overordnede ansvar for koncernen. M1s indtægter består primært af udbytter fra underliggende datterselskaber, herunder blandt andet fra Spørger. 

Det er ledelsen i M1, der har bemyndigelse til at forvalte selskabets midler, herunder modtagne udbytter fra Spørger. Disse midler anvendes delvist til opretholdelse af den løbende drift, men også til løbende investeringer. 

Moderselskabets investeringer foretages blandt andet i diverse finansielle instrumenter via eksterne investeringspartnere. Investeringerne spreder sig bredt, men omfatter blandt andet investeringer i obligationer, aktier og private equity fonde. 

De udbytter, som M1 i tidligere indkomstår har modtaget fra Spørger har været anvendt til investering på ovennævnte måde og alle investeringer har haft en tidsramme på minimum 12 måneder. 

Det er meningen, at fremtidige udbytter fra Spørger ligeledes skal investeres efter samme mønster, men et alternativ til investering via eksterne partnere kan også være lån af midler fra M1 tilbage til Spørger eller andre datterselskaber til brug i driften af disse selskaber eller til yderligere opkøb af virksomheder med komplementerende aktiviteter. 

Sådanne eventuelle låneforhold vil blive dækket af en låneaftale, der regulerer vilkår for lånet, såsom renter, indfrielse, sikkerhed, mv.  

Repræsentanten har præciseret, at anmodningen angår udlodninger foretaget i indkomståret 2024 eller senere.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørger opfattelse, at der kan svares "Ja" til det stillede spørgsmål. 

Begrænset skattepligt og retmæssig ejer Udgangspunktet i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1. pkt., er at der påhviler selskaber, der har hjemsted i udlandet skattepligt, for så vidt de oppebærer udbytter fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Som udgangspunkt vil M1 derfor være begrænset skattepligtig til Danmark af udbytter modtaget fra Spørger.

Det følger imidlertid af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, pkt. 4-8, at udbytte ikke er omfattet af begrænset skattepligt, når der er tale om datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A og 4 B, og beskatningen af udbyttet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende.

Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10% af aktiekapitalen i datterselskabet jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A. Som nævnt ovenfor ejer M1 95% af anparterne i Spørger og må derfor anses for datterselskabsaktier/koncernselskabsaktier. 

I henhold til artikel 5 i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber (herefter moder-/datterselskabsdirektivet), skal overskud, som et datterselskab udlodder til sit moderselskab, fritages for kildeskat. 

For at kunne anvende reglerne i moder-/datterselskabsdirektivet er det en forudsætning, at der er tale om selskaber i direktivets forstand jf. artikel 2 i moder-/datterselskabsdirektivet, hvilket alene vedrører selskaber i medlemsstater. Da Spørger er hjemmehørende i Danmark og M1 tilsvarende er i X-land, er der tale om selskaber i medlemsstater i henhold til moder/datterselskabsdirektivets artikel 2. 

Afsluttende er det også en forudsætning, at der er tale om et moderselskab i moder/datterselskabsdirektivet forstand jf. artikel 3, hvilket anses for opfyldt med baggrund i M1s 95% ejerskab af anparterne i Spørger.

Udgangspunktet er derfor, at Danmark skal frafalde beskatning af udbytte fra Spørger, jf. moder/datterselskabsdirektivet eller efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land.  

Det følger imidlertid af praksis, at forpligtelsen til at frafalde beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivets artikel 5, er betinget af at det udbyttemodtagende selskab også er retmæssig ejer af udbyttet. Spørgsmålet om retmæssig ejer er som udgangspunkt en transaktionsbestemt vurdering, der skal foretages for hver udlodning, hvilket skal ske med henblik på at fastlægge, hvem der har dispositionsretten over udlodningen jf. fast praksis på området. 

Fra praksis på området, jf. blandt andet SKM2012.121.ØLR, SKM2016.298.SR, SKM2016.222.SR samt de to nyeste afgørelser SKM2024.451.SR og SKM2024.452.SR kan det udledes, at såfremt udbytte ikke er ført videre fra det udbyttemodtagende EU-selskab, og heller ikke med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til et tredjeland uden en dobbeltbeskatningsoverenskomst, vil det udbyttemodtagende EUselskab blive anset for at være retmæssig ejer.

For så vidt angår dispositionsret over udlodninger følger det af dommen fra Højesteret i SKM2023.251.HR, at disposition over udloddede midler i 5 måneder var tilstrækkelig til at statuere et modtagende selskab som retmæssig ejer af udbytter. I dommen havde et Bermuda selskab haft dispositionsret over en udlodning, idet et udloddet udbytte til Bermuda selskabet havde været investeret i obligationer i 5 måneder inden det blev videreudloddet til sit amerikanske moderselskab. Højesteret lagde i dommen vægt på, at Bermuda selskabet i 5 måneders perioden fra modtagelse af udbytte i Bermuda selskabet til videreudlodning til amerikanske moderselskab, frit kunne beslutte at anvende udbyttet til andet end hjemtagelse i USA.

Opfattelse

På baggrund af ovenstående faktiske omstændigheder omkring Spørger og M1, er det spørgers opfattelse, at kildeskat på udlodninger fra Spørger til M1 skal frafaldes, idet det er spørgers opfattelse, at M1 skal anses for retmæssig ejer af udbytterne fra Spørger.

Som nævnt ovenfor er spørgsmålet om retmæssig ejer som udgangspunkt en transaktionsbestemt vurdering. Nærværende anmodning vedrører ikke en specifik udbyttetransaktion, men er derimod en anmodning om en generel fritagelse for dansk kildeskat, så længe de opstillede forudsætninger overholdes af de involverede parter.

M1 er en selvstændig enhed med egen ledelse og bestyrelse, der overser hele koncernens aktiviteter og ledelsen kan frit anvende selskabets midler, herunder blandt andet modtaget udbytte, efter eget skøn i overensstemmelse med selskabets overordnede formål såsom løbende drift samt investeringer. Der foreligger ikke nogen form for overordnet instruks fra den ultimative ejer, A om, hvorledes M1 skal anvende sine midler og i særlig grad er der ikke nogen instruks om videreudlodning af udbytte til A. Den daglige ledelse i M1 overser selskabets investeringer ud fra en vedtaget investeringsstrategi og rapporterer kvartalsvis til selskabets bestyrelse, hvori A er bestyrelsesformand. 

M1 har historisk foretaget investeringer i forskellige finansielle instrumenter, som har været forvaltet af eksterne investeringsrådgivere, og disse investeringer har været bibeholdt i minimum 12 måneder, hvorfor M1 skal anses som retmæssig ejer og ikke en gennemstrømningsenhed blandt andet i overensstemmelse med Højesterets begrundelse i SKM2023.251.HR, hvor 5 måneders investering i obligationer var nok til, at anse et udbyttemodtagende selskab som retmæssig ejer af modtagne udbytter. 

Der er heller ikke tale om, at M1 opnår en uretmæssig fordel ved, at modtage udbytte fra Spørger, idet Spørger alene er stiftet med formålet om, at agere som en "sikkerhed" for de underliggende ejerskaber. Såfremt de underliggende datterselskaber i X-land havde været direkte ejet af M1 ville der ligeledes kunne udloddes udbytte uden kildeskat til M1.

Ligeledes er der heller ikke tale om, at den ultimative ejer A opnår en skattemæssig fordel, som ikke ville være opnået, hvis ikke M1 eksisterede, idet udbyttebeskatningen i X-land til fysiske personer på 15% tilsvarer den endelige beskatning af udbytter til fysiske personer i henhold til dobbeltbeskatningsoverenskomstsen mellem Danmark og X-land artikel X, stk. 2, litra b.

Sammenfatning

Det er efter en konkret vurdering af alle sagens faktiske omstændigheder vores vurdering, at M1 skal anses for at være den retmæssige ejer af udbytter modtaget fra Spørger, og at M1 derfor ikke er begrænset skattepligtig til Danmark i henhold til selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c og moder-/datterselskabsdirektivets artikel 5.

Det er på det grundlag vores opfattelse, at Skattestyrelsen bør svare "Ja" til det stillede spørgsmål. 

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at M1, der er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, ikke er begrænset skattepligtig af udbytte fra Spørger, jf. selskabsskatteloven § 2, stk. 1, litra c.

Begrundelse

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at besvarelsen af spørgsmål 1 indebærer, at der i en samlet vurdering skal tages stilling til om M1 kan anses for fritaget for beskatning (eller nedsat beskatning) efter moder-datterselskabsdirektivets bestemmelser eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. jf. lov nr. 1691 af 30. december 2024.

Det bindende svar angår henholdsvis udbytte udloddet før den 1. januar 2025 og udbytte der påtænkes udloddet den 1. januar 2025 eller senere, der er virkningstidspunktet for ovennævnte lovændringer, jf. lov nr. 1691 af 30. december 2024. Der skal derfor tages stilling til udbytte udloddet henholdsvis før og fra virkningstidspunktet.

Spørger anmoder om "en generel fritagelse" for dansk kildeskat, så længe de opstillede forudsætninger overholdes af de involverede parter." Derfor skal der tages stilling til om hjemmel til en sådan fritagelse eller om der efter administrativ praksis vedrørende selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, kan gives bindende svar vedrørende foretagne eller påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger, der ikke er nærmere konkretiseret eller specificeret.

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, vil Spørger ikke være forpligtet til at indeholde kildeskat vedrørende udbytteudlodningen, jf. kildeskattelovens § 65, stk. 4.

De faktiske forhold

Spørger er efter det oplyste et dansk anpartsselskab, der er hjemmehørende i Danmark, og anses derfor for skattepligtig, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørger ejer efter det oplyste kapitalandele i to udenlandske selskaber, der er hjemmehørende i X-land.

Spørger er ultimativt ejet af den fysiske person, A, der ejer 95 % af Spørger via sit helejede holdingselskab, M1. Såvel A og M1, er efter det oplyste skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

Spørger modtager efter det oplyste udbytteudlodninger fra de ovennævnte to selskaber hjemhørende i X-land.

Anmodningen om det bindende svar angår både gennemførte og påtænkte udlodning af udbytte fra Spørger til M1 i X-land. Udlodningerne er som nævnt ikke nærmere specificeret mht. udlodningstidspunkt, beløbsmæssig størrelse eller værdi.

Spørger blev stiftet, fordi ejerne ønskede, at Spørger som holdingselskab skulle være en "sikker havn" for deres investeringer i X-land.

M1 blev indskudt i ejerstrukturen i 20XX.

I anmodningen om det bindende svar er det oplyst, at det udbyttemodtagende selskab, M1, bestyres af en direktør og en administrativ medarbejder, der begge indgår i selskabets bestyrelse, hvor den ultimative ejer, A, er bestyrelsesformand.

Det er oplyst, at M1 med to fuldtidsansatte udgør det overordnede holdingselskab, og har det overordnede ansvar for koncernen.

Indtægterne i M1 udgør primært udbytter fra bl.a. Spørger.

Det er oplyst, at ledelsen i M1 har bemyndigelse til at forvalte selskabets midler, herunder udbytter fra Spørger, til opretholdelse af drift og investeringer.

Der investeres i finansielle instrumenter via eksterne partnere, aktier og andele i kapitalfonde. Investeringerne har haft en tidsramme på minimum 12 måneder.

Fremtidige udbytter vil efter det oplyste blive investeret efter samme mønster.

Fremadrettet vil udbytte fra bl.a. Spørger også kunne blive lånt ud til koncernselskaber, bl.a. til Spørger, til finansiering af deres drift eller opkøb. Der foreligger ikke oplysninger om de påtænkte låns løbetid.

Det er oplyst, at der ikke foreligger en instruks fra A om, at M1 skal videreudlodde udbytte til A.

Udenlandske selskabers begrænsede skattepligt af udbytter fra kilder i Danmark

Selskaber mv., der har hjemsted i udlandet, er skattepligtige af udbytte, der oppebæres fra kilder her i landet, omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen skal nedsættes efter bestemmelserne i moder-datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Skattepligten omfatter heller ikke udbytter af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskaber, til et moderselskab, der er hjemmehørende i en EU/EØS-stat, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde være tale om datterselskabsaktier. Dette følger af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 1., 4. og 8. pkt.

Det følger af moder-datterselskabsdirektivets art. 1, 3 og 5, at selskaber hjemmehørende i EU-land omfattet af direktivet, skal fritages for beskatning af udbytte, hvis selskabet har status som moderselskab i forhold til det udloddende selskab, og hvor hovedformålet ikke er at opnå en skattefordel, som virker mod formålet med direktivet, og hvor arrangementet ikke er reelt.

Videre følger det af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land art X, stk. 2, litra a, at et selskab maksimalt kan beskattes med maksimalt 5% af bruttoudbyttet fra et selskab hjemmehørende i det andet land, hvis det er retmæssig ejer og har en ejerandel på mindst 25 %. I andre tilfælde udgør beskatningen maksimalt 15 %, jf. artikel X, stk. 2, litra b.

Ved lov nr. 1691 af 30. december 2024 blev en værnsregel i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt. ophævet. Værnsreglen betød, at udbytte fra et dansk selskab, der ikke var retmæssig ejer af de videreudloddede udbytter af datter- eller koncernselskabsaktier i udenlandske selskaber, ikke var skattefritaget efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 4.-8. pkt. Der skulle dog ikke ske beskatning efter værnsreglen, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skulle frafaldes efter bestemmelserne i moder-datterselskabsdirektivet.

Lovændringen har virkning for udbytter, der udloddes den 1. januar 2025 eller senere, jf. § 9, stk. 3 i ovennævnte lov.

I lovbemærkningerne til ophævelsen af værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt. er det anført, at "Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hindrer ligeledes, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.

Når det danske selskab er beskattet ved modtagelsen af gennemstrømningsudbyttet, ses der ikke at være behov for, at udbyttet også beskattes ved videreudlodningen til det udenlandske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. Denne undtagelse fra skattefriheden for datter- og koncernselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber m.v. kan derfor ophæves."

Det følger af Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.5 under henvisning til SKM2023.251.HR, at vurderingen af hvem, der er retmæssig ejer, er en transaktionsmæssig vurdering.

I relation til moder-datterselskabsdirektivet følger det af SKM2023.251.HR, at et cypriotisk selskab måtte anses for et gennemstrømningsselskab, der ikke skulle nyde beskyttelse efter moder-datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten (fritagelse for kildeskat). Derimod blev et selskab i Bermuda, der disponerede over udbyttet til investering i obligationer, anset for retmæssig ejer.

Vedrørende forståelsen af begrebet "retmæssig ejer" i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten henviste Højesteret i SKM2023.251.HR bl.a. til 2003-kommentarerne til OECD-modeloverenskomsten, og anførte "… at det ikke vil være "i overensstemmelse med hensigten og formålet med overenskomsten, hvis kildestaten skulle indrømme lempelse af eller fritagelse for skat i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, på anden måde end som agent eller mellemmand blot fungerer som ’ gennemstrømningsenhed ’ (conduit) for en anden person, der rent faktisk modtager den pågældende indkomst."

I relation til moder-datterselskabsdirektivet henviste Højesteret i SKM2023.251.HR  til et generelt EU-retligt princip om, at borgerne ikke måtte påberåbe sig EU-retlige regler med henblik på at muliggøre svig eller misbrug, skulle fortolkes således, at de nationale myndigheder og domstole skulle nægte skattefritagelse i relation til moder-datterselskabsdirektivet, også selv om der ikke fandtes nationale eller overenskomstmæssige bestemmelser, der foreskrev en sådan nægtelse, jf. EU-domstolens dom i C-116/16 og C-117/16, præmis 95.

I SKM2023.456.HR om selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c fandt Højesteret, at der ved en udlodning til et selskab i Luxembourg forelå retsmisbrug i relation til moder-datterselskabsdirektivet. Selskabet i Luxembourg blev heller ikke i relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten anset for retmæssig ejer af udbyttet. Højesteret stadfæstede Landsrettens dom, hvor landsretten i relation til moder-datterselskabsdirektivet fandt, at selskabet i Luxembourg ikke var berettiget "til skattefritagelse efter moder-/datterselskabsdirektivet, da selskabet må anses for et gennemstrømningsselskab uden selvstændig økonomisk og forretningsmæssig begrundelse, og dermed måtte karakteriseres som et kunstigt arrangement, hvis eneste formål har været at opnå skattefritagelse efter direktivet, jf. dommen af 26. februar 2019 i de forenede sager C-116/16 ogC-117/16."

I relation til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg fandt landsretten, at selskabet i Luxembourg ikke var retmæssig ejer, idet selskabet ikke havde reel råderet over udbyttet og formålet med transaktionerne ubestridt var at undgå beskatning ved hjemtagelse af udbytte til aktionærerne. Højesteret henviste til ovennævnte SKM2023.251.HR.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der i relation til selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skal foretages en konkret vurdering af de faktiske forhold vedrørende en specifik udbytteudlodning, når det skal vurderes om udbytteudlodningen er fritaget for beskatning efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Dvs. der skal foretages en transaktionsmæssig vurdering af de faktiske forhold, hvor det konkret vurderes, hvem der disponerer eller kan disponere over en specifik udbytteudlodning som ejer, og derfor kan anses for retmæssig ejer, og ikke blot et gennemstrømningsselskab. Dette følger dels af retspraksis, jf. ovenfor, og dels af administrativ praksis, jf. Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.5.

Det bindende svar SKM2022.352.SR angik spørgsmålet om en "fond" i et nordisk EU-land var begrænset skattepligtig af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk selskab, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Skatterådet tiltrådte, at "fonden" i et nordisk EU-land med stor sandsynlighed ville blive anset for retmæssig ejer i relation til den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der ikke foreligger misbrug af moder-datterselskabsdirektivet eller den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. De ikke specificerede udbytter påtænktes udloddet fra et dansk selskab til et selskab i et nordisk EU-land og derfra videre til fonden hjemmehørende i samme nordiske EU-land. Selskabet i det nordiske EU-land var omfattet af moder-datterselskabsdirektivet. Fonden var ikke omfattet af moder-datterselskabsdirektivet, men blev konkret anset for et selvstændigt skattesubjekt hjemmehørende i det nordiske EU-land i henhold til den nordiske dobbeltbeskatningsindkomst og dermed som udgangspunkt berettiget til fritagelse for kildeskat på udbyttet, hvis det var udloddet direkte. Der var en række konkrete forhold i koncernstrukturen, der i vurderingen talte for, at der ikke forelå misbrug, herunder at fonden selv ville være berettiget til skattefritagelse, hvis fonden havde modtaget udbyttet direkte fra det danske selskab. Det følger af det bindende svar, at "Der vil dog altid skulle foretages en vurderingen for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering."

Skattestyrelsen henviser endvidere til SKM2024.451.SR. SKM2024.451.SR angik også udlodning af udbytte i en konkret koncernstruktur, hvor udbyttet ikke var nærmere specificeret. Selskabet (i EU), der modtog udbyttet fra et dansk selskab, blev konkret anset for at have substans og ikke blot et gennemstrømningsselskab, idet selskabet kunne disponere over udbyttet. Endvidere blev det anført, at hvis udbyttet ikke blev videreudloddet fra et EU-selskab eller ikke med sikkerhed var bestemt til at blive videreudloddet til et tredjeland uden dobbeltbeskatningsoverenskomst, ville det udbyttemodtagende EU-selskab blive anset for retmæssig ejer, jf. bl.a. SKM2012.121.ØLR (udbytte ikke videreført, men udlånt til datterselskaber, kommenteret i SKM2012.100.SKAT). Endelig blev det anført, at der i relation til fastlæggelsen af, hvem der er retmæssig ejer af et udbytte altid skal foretages en konkret vurdering for hver enkelt udbytteudlodning. Der blev henvist til SKM2022.352.SR nævnt ovenfor.

Spørger ønsker i anmodningen en generel fritagelse, hvorefter Spørger kan udlodde udbytte skattefrit for modtageren, M1, og uden pligt til at indeholde kildeskat.

Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hjemmel til generelt at fritage en eller flere gennemførte eller påtænkte, men ikke nærmere konkretiserede udbytteudlodninger for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som i nærværende sag. Se dog ovennævnte praksis om den transaktionsmæssige vurdering.

Skattestyrelsens forudsætninger for indstilling og begrundelse

Skattestyrelsen forudsætter, at M1 er et selskab, der er registeret i henhold til reglerne i X-land, er skattemæssigt hjemmehørende i X-land, ikke anses for hjemmehørende uden for EU ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst med et tredjeland og er uden valgmulighed eller fritagelse for beskatningsformen ["indkomstskat"] i X-land, jf. moder-datterselskabsdirektivet, direktiv 2011/96, art. 2 og bilag 1 Del A og B. Dvs. Skattestyrelsen forudsætter og tager udgangspunkt i, at M1 er et selskab omfattet af moder-datterselskabsdirektivet.

Skattestyrelsen lægger til grund, at M1 har status som moderselskab, jf. moder-datterselskabsdirektivets art. 3 og 5, henset til den oplyste ejerandel i Spørger.

Videre forudsætter Skattestyrelsen, at M1 er et selskab mv. med hjemsted i udlandet som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, 1. led.

Skattestyrelsens vurdering

Skattestyrelsen lægger til grund, at anmodningen om det bindende svar angår udbytteudlodninger, der udloddes både før og efter den 1. januar 2025, der er virkningstidspunktet for ændringen af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Udbytte udloddet den 1. januar 2025 eller senere

Det er oplyst, at der er to fuldtidsansatte i M1, at modtaget udbytte fra Spørger påtænkes delvist investeret i aktier mv. med en bindingsperiode på minimum 12 måneder eller delvist udlånt til selskaber i M1 koncernen til finansiering af drift mv., og at der ikke foreligger en instruks fra den ultimative ejer A om, at M1 skal videreudlodde udbytte til A. Henset til disse oplysninger vurderer Skattestyrelsen, at M1 kan disponere over de modtagne udbytter som ejer til forretningsmæssige formål, og ikke blot er et gennemstrømningsselskab, hvor det på forhånd er bestemt, at udbyttet videreudloddes til A. Skattestyrelsen forudsætter, at M1 heller ikke udlodder aktier mv. og fordringer i henhold til de nævnte lån, til A. Skattestyrelsen henviser til ovennævnte SKM2023.251.HR, SKM2023.456.HR og SKM2024.451.SR.

Spørger ejer som nævnt to selskaber, der er skattemæssigt hjemmehørende i X-land. Det påtænkes, at der skal udloddes udbytte fra selskaber i X-land til Spørger og videre til M1, der ligeledes er skattemæssigt hjemmehørende i X-land.

M1 blev indskudt i ejerstrukturen i 20XX. Før 20XX ejede A Spørger direkte og antages derfor begrænset skattepligtig af udbytte fra Spørger, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6. Det følger af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og X-land, art. X, stk. 2, litra b, at Danmark kan beskatte bruttoudbyttet med maksimalt 15 %, hvis A er retmæssig ejer. Hvis M1 er retmæssig ejer, kan der maksimalt indeholdes 5 % af bruttoudbyttet, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens art. X, stk. 2, litra a.

Repræsentanten har oplyst, at A som fysisk person efter skatteregler i X-land vil blive beskattet af udbytte med 15 %.

Henset til dobbeltbeskatningsoverenskomsten og de interne skatteregler i X-land er det Skattestyrelsens vurdering, at A ikke opnår en skattemæssig fordel i form af en lempeligere beskatning ved at lade udbyttet fra selskaberne i X-land strømme igennem Spørger og M1, frem for ved direkte ejerskab og direkte udlodning.

I det bindende svar anmodes der om en generel fritagelse for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, der efter Skattestyrelsens opfattelse kan angå både gennemførte og påtænkte udbytteudlodninger. Der er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke hjemmel til en sådan skattefritagelse i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c. Desuden er vurderingen af om beskatningen af en udbytteudlodning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, en transaktionsbaseret vurdering. Dette betyder, at de faktiske forhold vedrørende den enkelte udbytteudlodning skal vurderes med henblik på at afgøre om der foreligger retsmisbrug ved gennemstrømning og om det pågældende selskab kan anses for retmæssig ejer af udbyttet som nævnt ovenfor. 

Henset til den beskrevne koncernstruktur og oplysningerne om den gennemførte eller påtænkte anvendelse af de modtagne udbytter i M1 til investeringer og långivning, vurderer Skattestyrelsen, at M1 med stor sandsynlighed vil være berettiget til fritagelse for beskatning efter moder-datterselskabsdirektivet eller nedsættelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, vedrørende de påtænkte udbytteudlodninger fra Spørger. Skattestyrelsen understreger, at det altid er en konkret transaktionsmæssig vurdering om en udbytteudlodning er skattefritaget efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, dvs. at der ikke foreligger retsmisbrug mv. som nævnt ovenfor, herunder, at det for hver enkelt udbytteudlodning fra Spørger ligger fast, at det ikke på forhånd er bestemt, at M1 skal udlodde udbytteudlodning videre til sine ejer med henblik på at opnå en lempeligere beskatning. Skattestyrelsen forudsætter, at hver enkelt udbytteudlodning fra Spørger til M1 anvendes som oplyst, og at det ikke på forhånd er bestemt, at udbytteudlodningen videreudloddes til A.

Skattestyrelsen henviser til ovennævnte SKM2022.352.SR og SKM2024.451.SR.

Udbytte udloddet før den 1. januar 2025

I relation til Spørgers udlodning af udbytte til M1 før den 1. januar 2025 gjaldt værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt., hvorefter M1 ville være begrænset skattepligtig af udbytte udloddet fra Spørger før den 1. januar 2025, hvis Spørger ikke var retmæssig ejer til det udloddede udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen skulle frafaldes efter bestemmelserne i moder-datterselskabsdirektivet.

Skattestyrelsen antager og forudsætter, at M1 også disponerer over modtaget udbytte, der er udloddet fra Spørger før den 1. januar 2025, til investering i bl.a. aktier, som beskrevet ovenfor, og at M1 derfor ikke skal anses for et gennemstrømningsselskab med henblik på retsmisbrug. Derfor vurderer Skattestyrelsen, at beskatningen skal frafaldes efter moder-datterselskabsdirektivet, hvorved værnsreglen i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12, ikke finder anvendelse.

Skattestyrelsen henviser i øvrigt til begrundelsen ovenfor vedrørende udbytter udloddet den 1. januar 2025 eller senere, herunder om "generel fritagelse" for beskatning efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, jf. lov nr. 1691 af 30. december 2024

"§ 2. Skattepligt i henhold til denne lov påhviler endvidere selskaber og foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, der har hjemsted i udlandet, for så vidt de

…

c) oppebærer udbytte fra kilder her i landet omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2. 1. pkt. omfatter ikke udbytte fra investeringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 19, og udbytte fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 1, stk. 1, nr. 5 c. Som udbytte behandles tillige tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 D, hvis tilskudsmodtageren, såfremt denne var moderselskab til tilskudsyderen, ville være skattepligtig af udbytte efter denne bestemmelse. Skattepligten omfatter ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Færøerne, Grønland eller den stat, hvor moderselskabet er hjemmehørende. Selv om betingelserne i 4. pkt. ikke er opfyldt, omfatter skattepligten dog heller ikke udbytte af datterselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, når det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende på Færøerne, i Grønland eller i en stat, der er medlem af EU, men hvor beskatningen af udbyttet sker hos deltagerne i det udbyttemodtagende selskab i udlodningsåret og det udbyttemodtagende selskab ville have været omfattet af § 1, stk. 1, nr. 2, hvis det havde været hjemmehørende her i landet. Det er en betingelse for anvendelse af 5. pkt., at deltagerne i det udbyttemodtagende selskab selv opfylder betingelserne i 4. pkt. Reglerne i 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvor det udbyttemodtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EØS og har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte af koncernselskabsaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 B, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af deltagere i moderselskaber, der er optaget på listen over de selskaber, der er omhandlet i artikel 2, litra a, nr. i, i direktiv 2011/96/EU om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater, men som ved beskatningen her i landet anses for at være transparente enheder. Det er en betingelse, at selskabsdeltageren ikke er hjemmehørende her i landet. Skattepligten omfatter endvidere ikke udbytte, som oppebæres af foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, der har hjemsted i udlandet, og hvis midler ifølge vedtægter el.lign. udelukkende kan anvendes til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige formål,"

Ophævet selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt. jf. lov nr. 1691 af 30. december 2024

"4.-8. pkt. finder ikke anven-delse, hvis udbyttet fra det danske selskab er en videreud-lodning af udbytte, som dette selskab har modtaget direkte eller indirekte af datterselskabsaktier eller koncernselskabs-aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens §§ 4 A og 4 B, i et selskab hjemmehørende i udlandet, og det danske selskab ikke var retmæssig ejer af det modtagne udbytte. Dette gælder dog ikke, hvis beskatningen af udbytteudlodningen fra det danske selskab skal frafaldes efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU.

Forarbejder

Lov nr. 1691 af 30. december 2024, lovforslag 28 2024/1

"2.1.3 Den foreslåede ordning

…

Formålet med denne betingelse er at forhindre misbrug af adgangen til skattefrihed eller nedsættelse af beskatningen ved at tilrettelægge en struktur, hvor det på forhånd ligger fast, at udbyttet er bestemt til at skulle »strømme igennem« til en modtager hjemmehørende i et land, der ikke ville kunne modtage udbytterne skattefrit eller med en lavere beskatning end 22 pct., hvis vedkommende modtog udbyttet direkte."

Til § 1, nr. 1 (Ophævelse af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. og 12. pkt.

"Den foreslåede ophævelse skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 10, hvor det foreslås at indsætte en betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., om, at et dansk moderselskab eller koncernselskab skal være retmæssig ejer af udbytteudlodningen for at kunne opnå skattefrihed for udbytteudlodningen.

Den nye betingelse i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., hindrer ligeledes, at Danmark kan bruges som gennemstrømningsland, dvs. at et udenlandsk selskab indskyder et dansk selskab mellem sig selv og et andet udenlandsk selskab med henblik på at kunne kanalisere midler fra dette selskab ud til sig selv gennem Danmark. Med den nye betingelse vil det danske selskab i et sådant misbrugstilfælde skulle medregne udbytteudlodningen i den skattepligtige indkomst og dermed beskattes af indkomsten med 22 pct.

Når det danske selskab er beskattet ved modtagelsen af gennemstrømningsudbyttet, ses der ikke at være behov for, at udbyttet også beskattes ved videreudlodningen til det udenlandske selskab efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, 11. pkt. Denne undtagelse fra skattefriheden for datter- og koncernselskabsudbytter til udenlandske moderselskaber m.v. kan derfor ophæves."

Praksis

SKM2023.251.HR

Resumé: Moderselskaber, der var hjemmehørende henholdsvis på Cypern og i Luxembourg, var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtige af udbytter fra deres danske datterselskaber, idet der hverken efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsterne mellem Danmark og henholdsvis Cypern og Luxembourg skulle ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten, fordi der forelå retsmisbrug efter direktivet, og fordi moderselskaberne ikke kunne anses for at være retmæssig ejer af de udloddede beløb efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

SKM2023.456.HR

Resumé: Et luxembourgsk moderselskab var i medfør af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, skattepligtig af udbytte udloddet af dets danske datterselskab. Der skulle ikke ske nedsættelse af eller fritagelse for kildeskatten efter moder-/datterselskabsdirektivet eller dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Luxembourg, fordi der forelå retsmisbrug efter EU-retten af direktivets fordele, og fordi det luxembourgske selskab ikke kunne anses som retmæssig ejer af udbyttet i overenskomstens artikel 10, stk. 2’s forstand.

SKM2022.352.SR

Resumé: Skatterådet bekræftede, at hverken Fonden eller H2 var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytte, der påtænktes udloddet fra et dansk ejendomsselskab, H3, til H2 og videre til Fonden.

Skatterådet fandt, at den umiddelbare modtager af udbyttet, H2, der var omfattet af bestemmelserne i moder-/datterselskabsdirektivet og den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, med stor sandsynlighed kunne anses for retmæssig ejer heraf. Der vil dog altid skulle foretages en vurdering for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Der lagdes vægt på, at Fonden som udgangspunkt selv ville være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, såfremt Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3, at Fonden ikke ville udlodde al dens overskudslikviditet og at Fonden bestod af puljeaktiver, der forvaltedes af et Managementselskab, der repræsenterede og handlede på vegne af Fonden. Managementselskabet havde ingen tilknytning til investorerne i Fonden - med undtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2, der ejede 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, og derfor som udgangspunkt selv ville kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

Ligningslovens § 3 fandt efter en samlet konkret vurdering ikke anvendelse på udbytteudlodninger fra H3 til H2, idet formålet med ejerstrukturen blev vurderet til at være konkret forretningsmæssigt begrundet.

"Selvom vurderingen af retmæssig ejer afhænger af de konkrete forhold på udbetalingstidspunktet, er det herefter på baggrund af det oplyste Skattestyrelsens opfattelse, at H2 med stor sandsynlighed vil blive anset for at være retmæssig ejer af udbyttet fra H3, såfremt der ikke foreligger misbrug af moder-/datterselskabsdirektivet og af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

For dette taler bl.a. oplysningerne om:

• at H2 er 100% ejet af Fonden
• at Fonden som udgangspunkt vil være berettiget til frafald af kildeskatten efter den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis Fonden havde modtaget udbytterne direkte fra H3
• at Fonden ikke vil udlodde al dens overskudslikviditet, men at Fonden vil reinvestere noget af indkomsten/provenuet eller holde midlerne på bankkontoen
• at Fonden består af puljeaktiver, der forvaltes af Managementselskabet, der er en alternativ investeringsfondsforvalter som nævnt i AIFMD
• at Managementselskabet repræsenterer og handler på vegne af Fonden og udøver de rettigheder, der vedrører aktiverne i Fonden på vegne af Fonden
• at Managementselskabet er ansvarlig for investeringsstrategien og risikostyringen i Fonden
• at Managementselskabet ingen tilknytning har til investorerne i Fonden - med udtagelse af det nordiske børsnoterede selskab, G2
• at G2, der ejer 10,1 pct. af deltagerkapitalen i Fonden, som udgangspunkt selv vil kunne modtage skattefri udbytter, hvis selskabet havde modtaget udbytte direkte fra H3.

Der vil dog altid skulle foretages en vurderingen for hver enkelt udbytteudlodning, da spørgsmålet om retmæssig ejer er en transaktionsmæssig vurdering.

Det skal herefter vurderes, om der foreligger misbrug af den nordiske dobbeltbeskatningsoverenskomst og moder-/datterselskabsdirektivet."

SKM2024.451.SR

Resumé: Spørger ejede 100% af kapitalen i det danske selskab H1 og ønskede at få bekræftet, at der ikke var begrænset skattepligt til Danmark af udbyttebetalinger fra det danske selskab.

Skatterådet bekræftede, at Spørger ikke var begrænset skattepligtig til Danmark af udbytteudlodninger, idet Spørger var retmæssig ejer af udbytteudlodningerne. Derfor skulle der ske frafald af beskatning efter moder-/datterselskabsdirektivet, idet der efter Skatterådets opfattelse ikke forelå misbrug efter direktivet eller ligningslovens § 3. Der blev derved lagt vægt på, at etableringen af Spørger var forretningsmæssigt begrundet og ikke var sket med det formål at opnå en skattefordel. Derfor var der ikke begrænset skattepligt af udbytteudlodningerne efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

SKM2012.121.ØLR

Resumé: I forbindelse med en kapitalfonds overtagelse af en dansk koncern blev der etableret en holdingselskabskonstruktion, hvor kapitalfondene stiftede det øverste danske holdingselskab ved kontantindskud. Derefter blev mellemliggende luxembourgske holdingselskaber stiftet ved aktieombytning, og i umiddelbar forlængelse heraf blev en væsentlig del af den kapital, der var indskudt i det danske øverste holdingselskab udloddet til det nederste luxembourgske holdingselskab. Det udloddede beløb blev på ny udlånt til det danske holdingselskab ved et konvertibelt lån, der ved årets udgang blev konverteret til egenkapital.

Det var oplyst, at fremgangsmåden ved stiftelsen af holdingselskabskonstruktionen var anvendt med henblik på at undgå kapitaltilførselsafgift i Luxembourg, idet kapitaltilførselsafgift var blevet pålagt, såfremt kapitalen i det luxembourgske selskab var indskud "fra oven". Det var endvidere oplyst, at det fra starten var tiltænkt at udstede det konvertible lån, idet renterne på lånet ville være fradragsberettigede i Danmark, mens afkastene betragtedes som skattefri udbytter i Luxembourg (den nugældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 2B var dengang ikke indført).

SKAT havde anset det øverste danske holdingselskab for pligtig til at indeholde kildeskat på det udbyttebeløb, der var udbetalt til det nederste luxembourgske holdingselskab. Begrundelsen herfor var blandt andet, at luxembourg-selskabet ikke havde nogen reel ret til at råde over udbyttebeløbet, idet det på forhånd var fastlagt, at beløbet straks skulle genudlånes til det danske selskab, og at luxembourg-selskabet ikke var udbyttets retmæssige ejer. SKAT havde fundet, at udbyttet derfor var skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 litra c, idet indeholdelse af kildeskat ikke kunne anses for at være i strid med hverken den dansk-luxembourgske dobbeltbeskatningsoverenskomst eller moder/datterselskabsdirektivet.

Landsretten tiltrådte Skatteministeriets synspunkt om, at begrebet retmæssig ejer så vidt muligt skal fortolkes i overensstemmelse med den internationale forståelse, der er kommet til udtryk i blandt andet kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, ligesom landsretten tiltrådte, at ændringerne i 2003-kommentarerne har karakter af præciseringer, der kan inddrages ved fortolkningen af begrebet retmæssig ejer. Landsretten fandt videre, at et holdingselskab kun kan frakendes status som retmæssig ejer, hvis ejeren/ejerne udøver en kontrol med selskabet, som ligger udover den planlægning og styring på koncernplan, som sædvanligvis forekommer i internationale koncerner, og hvis det pågældende selskab er indskudt som et mellemled med henblik på, at den/de bagvedliggende ejere kan opnå fordele i henhold til en dobbeltbeskatningsoverenskomst, som ikke ville kunne opnås af ejeren/ejerne direkte. I den foreliggende sag, hvor det af det danske selskab udbetalte udbytte ikke var ført videre til den/de bagvedliggende ejere, men derimod var tilbageført som et lån til den danske selskab, måtte det luxembourgske selskab efter landsrettens opfattelse anses for retmæssig ejer, således at selskabet ikke var skattepligtigt med hensyn til udbytte, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og artikel 10, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Luxembourg.

SKM2012.100.SKAT (kommentar til SKM2012.121.ØLR)

Resumé: Skatteministeriet kommenterer Østre Landsrets dom af 20. december 2011. Der er tale om den første sag om retmæssig ejer (beneficial owner), der er blevet behandlet ved de danske domstole. Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen.

" Af Østre Landsrets præmisser fremgår det bl.a., at "... tilsidesættelse af en overenskomstmæssig begrænsning i kildeskatten forudsætter, at udbetalingen er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre til personer i tredjelande uden dobbeltbeskatningsoverenskomst. Denne forudsætning er ikke opfyldt i denne sag."

Videre fremgår det af præmisserne, at "Det af selskabet udbetalte udbytte er således ikke ført videre af moderselskabet, men er tværtimod tilbageført som et lån til det danske selskab."

Endelig fremgår det af præmisserne, at "Moderselskabet må som følge heraf anses for retmæssig ejer af det modtagne udbytte..."

Skatteministeriet har besluttet ikke at anke dommen vedrørende det danske selskab.

Det er Skatteministeriets vurdering, at der er tale om en klar dom, der i væsentlig grad er baseret på et særligt konkret faktisk forhold. Ifølge landsretten er det en forudsætning for at nægte overenskomstfordele, "at udbyttet er ført videre eller i hvert fald med sikkerhed er bestemt til at blive ført videre" til de bagvedliggende ejere. I denne sag returnerer det udbetalte udbytte til det udloddende danske selskab som et lån."

Den juridiske vejledning afsnit C.D.8.10.5 Udbytteindtægter (selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c)