Spørgsmål
- Kan Skatterådet bekræfte, at G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS kan yde sælgerfinansiering med købesummen ved overdragelse af kapitalandelene i H1 P/S, CVR-nr. X, ved generationsskiftet som beskrevet nedenfor, uden at ejerne Spørger A, B og C beskattes heraf som udbytte efter ligningsloven § 16 A eller § 16 E?
Svar
- Ja
Beskrivelse af de faktiske forhold
Præsentation og ejerstruktur i dag
G1 ApS er 100 pct. ejet af Spørger A, G2 ApS er 100 pct. ejet af Spørger B og G3 ApS er 100 pct. ejet af Spørger C.
Spørger A, B og C er brødre.
G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS (herefter "Holdingselskaberne") ejer tilsammen den samlede selskabskapital i H2 P/S, CVR-nr. X ("Driftsselskabet") på i alt nom. X DKK, fordelt med 1/3 svarende til nom. X DKK ejerandel til hver af disse.
Driftsselskabet driver virksomhed med (red. udeladt ifm. anonymisering). Driftsselskabet har ca. X ansatte og har sit hovedsæde i by Y1. Nærmere præsentation af virksomheden kan ses på dets hjemmeside (red. udeladt)
Der er tale om en familiedrevet virksomhed gennem årtier. H1 P/S stiftede og drev firmaet i en længere årrække fra 1960’erne, og firmaet blev for en årrække siden generationsskiftet til sønnerne Spørger A, B og C. Spørger A er i dag X år, Spørger B er X år og Spørger C er X år. Og de har gennem hele deres arbejdsliv været engageret i firmaet, idet Spørger A har X års anciennitet i firmaet, mens Spørger B har X år og Spørger C har X års anciennitet i firmaet.
Påtænkt generationsskifte
Spørger A har børnene A1, A2 og A3.
Spørger C har børnene C1, C2, C3 og C4.
Spørger B har børnene B1, B2, B3 og B4.
Spørger C's søn, C1, er (red. udeladt) i firmaet og har X års anciennitet. Spørger B's datter er også udlært i firmaet og har X års anciennitet. Herudover har Spørger B's søn B1 været ansat i firmaet i en lang årrække, men har for nuværende beskæftigelse udenfor firmaet. Endvidere har både Spørger A og B hver en datter, som er udlært som (red. udeladt), og de to har pt. ansættelse i andre virksomheder. Og endelig har Spørger A en datter, som er medindehaver af et X-firma
Spørger A, B og C er enige om, at det under hensyn til deres alder er rettidig omhu at forberede generationsskifte af firmaet, H1 P/S, således firmaet kan fortsætte med at være ejet og drevet af familien. Med de kompetencer, som børnene besidder, jf. beskrivelsen ovenfor, anser familien sig for også at have de rette kompetencer til at kunne løfte opgaven med videreførelsen.
Det påtænkes derfor at lade hver familiegren stifte et nyt holdingselskab ("Familieholdingselskab"), som vil være ejet af far (Spørger A, B og C) samt disses respektive børn. I hvert familieholdingselskab vil børnene have en ejerandel på ca. 99 pct. i form af B-anparter, mens far vil have en minimal ejerandel i form af A-anparter. A-anparterne vil være tillagt stemmeret, mens B-anparterne vil være uden stemmeret. Herudover vil A- og B-anparterne have lige ret.
Formålet med klasseopdelingen er at sikre, at Spørger A, B og C kan opretholde den bestemmende indflydelse over Driftsselskabet efter generationsskiftet.
De tre familieholdingselskaber vil herefter stifte et fælles holdingselskab ("Mellemholdingselskabet"), som ejes med 1/3 af hvert Familieholdingselskab.
Det påtænkes herefter at gennemføre et generationsskifte af Driftsselskabet ved, at Holdingselskaberne hver overdrager deres 1/3 af Driftsselskabet til Mellemholdingselskab.
Overdragelsen påtænkes gennemført ved indgåelse af overdragelsesaftale mellem Holdingselskaberne og Mellemholdingselskabet. Det fremgår af overdragelsesaftalen, at købesummen skal berigtiges på et gældsbrev til sælgerne ("Sælgerfinansieringen").
Det skal ved besvarelsen forudsættes, at den aftalte overdragelsessum på X mio. DKK svarer til handelsværdien af de overdragne kapitalandele.
Købesummen berigtiges med X mio. kr. kontant betaling og udstedelse af gældsbrev på X mio. kr. Gældsbrevet udstedes med vilkår om årligt afdrag med X mio. kr. og med sikkerhed i form af pant i de overdragne ejerandele i Driftsselskabet og med en markedskonform rente. Det er denne Sælgerfinansiering (lån), som nærværende anmodning vedrører.
Det skal ved besvarelsen af anmodningen om bindende svar forudsættes, at renten på gældsbrevet er markedskonform. Parterne vurderer, at en rente svarende til CIBOR 6 md. + 3 pct. umiddelbart er markedskonform. Før aftaleindgåelse vil Parterne vurdere, om en anden rente må anses for mere markedskonform, og i så fald lade gældsbrevet forrente hermed.
Generationsskiftet finansieres således ved, at Holdingselskaberne (senior-generationen) overdrager Driftsselskabet til Mellemholdingselskabet (junior-generationen) mod delvist kontant betaling og delvist på gældsbrev. Alternativet ville være, at finansieringen på gældsbrevet skulle ske ved Mellemholdingselskabets optagelse af eksterne banklån, hvorved det antages, at banken ville have pant i de overdragne ejerandele i Driftsselskabet. Da Holdingselskaberne har tilstrækkelig likviditet i dag, så ønskes den eksterne låneoptagelse undgået, og renteindtægten på finansieringen af købesummen ønskes i stedet oppebåret i Holdingselskaberne.
Spørgers opfattelse og begrundelse
Anmodningen vedrører, hvorvidt lån (sælgerfinansiering) mellem holdingselskaber som led i generationsskifte skal anses omfattet af LL § 16 A eller LL § 16 E og dermed medføre udbyttebeskatning. Praksis har været skærpet omkring beskatning af de indirekte lån efter særligt LL § 16 E, og nærværende anmodning vil have betydning for hundredvis af generationsskifter i Danmark, der gennemføres efter tilsvarende generationsskiftemodel som beskrevet nedenfor. For at skabe afklaring hos både virksomhedsejere og rådgivere omkring håndtering af generationsskifterne foreslår jeg, at Skatterådet anmodes træffe afgørelse i sagen.
Generationsskiftet gennemføres på en helt sædvanlig måde ved overdragelse af et underliggende driftsselskab fra senior-generationens holdingselskab til næste generations holdingselskab. Sælgerfinansieringen lægges på gældsbrev på almindelige vilkår og mod sikkerhed i den overdragne virksomhed.
Denne generationsskiftemodel forekommer i forskellige nuancer, men essensen er, at finansieringen ydes af senior-generationen frem for, at der optages ekstern finansiering. Sælgerfinansieringen afvikles herefter med udbytter fra den overdragne virksomhed (driftsselskabet) hurtigst muligt efterfølgende i takt med, at der genereres overskud.
Generationsskiftemodellen har i en lang årrække været anvendt og anvendes i dag i udbredt grad. Der har aldrig været offentliggjort sager om, at en sådan sælgerfinansiering skulle medføre udbytteskat hos senior (overdrageren, der ejer det sælgende holdingselskab).
Med indførelsen af ligningsloven (LL) § 16 E har der imidlertid udviklet sig en praksis, hos Skattestyrelsen i en række forskellige situationer anser lån ydet af et selskab for at have passeret aktionæren deri, selvom lånet er ydet til en låntager, der ikke omfattes af personkredsen angivet i LL § 16 E.
Efter LL § 16 E beskattes lån fra et selskab som udbytte (hævning uden tilbagebetalingspligt) hos hovedaktionæren, når der består en forbindelse mellem aktionæren og selskabet som angivet i LL § 2.
Efter LL § 2 aktionæren omfattet, hvis denne har bestemmende indflydelse over selskabet, defineret som hvis denne direkte eller indirekte ejer mere end 50 % af kapitalandelene eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
Efter LL § 2, stk. 2 (og også LL § 16 H, stk. 6, hvortil der henvises i LL § 2, stk. 2) anses som nærtstående "den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."
Uanset denne afgrænsning af de personer, der kan medregnes som aktionærer ved lån omfattet af LL § 16 E, har Skattestyrelsen med en skærpet praksis ladet lån til også andre udenfor den angivne kreds beskatte hos aktionæren i det långivende selskab efter LL § 16 A eller LL § 16 E ud fra en betragtning om, at lånet er ydet i aktionærens personlige interesse og derfor fiktivt anses for ydet via aktionæren. Lånet anses således for at have passeret aktionæren, og derfor at lånet blevet beskattet hos aktionæren efter LL § 16 A eller LL § 16 E.
Eksempler på disse sager med indirekte udbyttebeskatning hos aktionæren, hvor der er ydet lån til andre end aktionæren og den angivne personkreds i LL § 2, stk. 2, er:
Der er i praksis dog også en række tilfælde, hvor ydelse af lån ikke er anset for at være ydet indirekte til aktionæren. Det drejer sig om bl.a.:
- SKM2014.279.SR - Lån til barns selskab ikke omfattet af LL § 16 E
- SKM2025.176.SR - Lån fra dansk selskab til udenlandsk selskab ikke omfattet af LL § 16 E
Det gøres gældende, at sælgerfinansieringen (lånet) som etableres ved generationsskiftet i nærværende sag ikke omfattes af LL § 16 A og LL § 16 E og følgelig ikke medføre udbyttebeskatning hos aktionærerne Spørger A, B og C.
Ordlyd
Det følger af ordlyden af LL § 16 E, at bestemmelsen finder anvendelse, hvis et selskab "direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person". Modsætningsvist er lån til juridiske personer ikke omfattet af bestemmelsen.
LL § 16 E blev indført ved lov nr. 926 af 18. september 2012 (L199), og det er bevidst valgt, at ordlyden alene omfatter lån til fysiske personer. Det ses af Skatteministerens udtalelse i svar på spm. 1 af 20. august 2012, hvor ordlyden under behandlingen blev tilpasset til den nuværende ordlyd: "Jeg agter derfor at fremsætte et ændringsforslag, således at selskaber ikke bliver omfattet af beskatningen af aktionærlån."
Det følger af LL § 16 A, stk. 2, nr. 1, at "Til udbytte henregnes: 1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer". Bestemmelsen finder anvendelse på såvel deklareret udbytte som maskeret udbytte. Det afgørende for bestemmelsens anvendelse er, at der er tilgået aktionæren (eller dennes nærtstående) et beløb eller anden konkret økonomisk fordel.
Praksis
De afgørelser, hvor der i praksis er fastsat beskatning af aktionæren ved lån til andre, end aktionæren og dennes nærtstående som defineret i LL § 2, stk. 2 og som angivet ovenfor, er begrundet i, (i) at der ikke har været en forretningsmæssig begrundelse for lånet, og (ii) at lånet ultimativt er tilgået fysiske personer.
Da der i nærværende sag er tale om lån til holdingselskaber (juridiske personer), er de afgørelser, som behandler sådanne lån, naturligvis relevante, og de gennemgås derfor i det følgende.
I SKM2024.532.SR blev foretaget et lån fra eneaktionærens holdingselskab til dennes samlevers holdingselskab anset for omfattet af LL § 16 E og beskattet hos aktionæren. I sagen var det oplyst, at kærestens holdingselskab havde en gæld til kæresten (mellemregning) og at holdingselskabet var uden midler og indtægter, hvorfor låneprovenuet skulle anvendes af holdingselskabet til at indfri gælden til kæresten. Der var ingen forretningsmæssig begrundelse for ydelsen af lånet.
Skatterådet begrundede resultatet således:
"I nærværende sag vil A’s selskab H1 ApS yde et lån til H2 II ApS, der er indirekte ejet af hans kæreste B. Midlerne fra det pågældende lån skal benyttes til, at H2 II ApS efter påkrav fra B kan tilbagebetale et konvertibelt lån, som selskabet har optaget hos hende d. 1. marts 2022, og lånet skal beløbsmæssigt svare til H2 II ApS’ udlån fra B med tilskrevne renter.
Der er således på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR indbyrdes afhængige transaktioner, der har til formål, at B får betalt det beløb, som H2 II ApS skylder hende.
Ved den samlede konstruktion opnås på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR, at der stilles midler til rådighed for hovedanpartshaver A’s samlever B. Sådan som sagen foreligger oplyst, er der ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS’ foretagelse af det pågældende udlån, og dette kan derfor ikke anses for ydet i selskabets interesse. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skal efter Skattestyrelsens opfattelse alene anses for et udslag af A’s personlige relation til B. Det pågældende udlån fra H1 ApS vil som følge heraf skulle anses for et indirekte lån til A omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt."
I SKM2019.377.ØLR var der ydet lån på kryds mellem to selskaber ejet af A og B, og hvor hvert af disse selskaber derefter ydede lån med tilsvarende beløb til den anden af disses ægtefælle. Dette var en omgåelse og da midlerne fra lånene i den sidste ende endte hos aktionærernes ægtefæller, ansås lånene omfattet af LL § 16 E. Det fremgår af SKM2019.377ØLR: "Retten lagde på grundlag af sagens omstændigheder til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til sagsøgerens hustru var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til sagsøgerens hustru, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af sagsøgerens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra sagsøgerens selskab."
Af de to afgørelser SKM2024.532.SR og SKM2019.377.ØLR ses, at der er tale om (i) lån der ydes uden nogen forretningsmæssig begrundelse, og (ii) lånene tilgår ultimativt en fysisk person, som er nærtstående til aktionæren i det långivende selskab. Derfor ansås lånene indirekte for ydet til aktionæren, som blev beskattet af lånene efter LL § 16 E.
I SKM2014.279.SR blev lån fra forældres selskab til børns holdingselskab ikke anset for omfattet af LL § 16 E. Lånene opstod som led i en spaltning, men lånene indebar ikke, at der ville føres midler ud til børnene personligt. Skatterådet udtalte: "Lån fra A A/S til de udspaltede selskaber ejet af A´s børn vil derfor ikke være omfattet af ligningslovens § 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer."
I SKM2025.176.SR ville en aktionær lade sit danske selskab yde et lån til et udenlandsk selskab, som aktionæren også ejede. Det var oplyst, at det udenlandske selskab skulle anvende låneprovenuet til forretningsmæssige aktiviteter, og at lånet ville blive forrentet på markedsmæssige vilkår. Det var oplyst, at aktionæren ikke får privat råderet over lånebeløbene samt at aktionæren eller dennes familie ikke har personlig berigelse af lånene til det udenlandske selskab samt at hvis der efterfølgende sker udbetaling af beløb fra det udenlandske selskab til Spørger, vil der være skattepligt af beløbene. Herefter fandtes lånet ikke omfattet af LL § 16 E, og det udtaltes: "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at lånene ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, da låneprovenuet skal tilgå B og skal anvendes af selskabet til forretningsmæssige investeringer."
Af de to afgørelser SKM2014.279.SR og SKM2025.176.SR ses, at der er tale om (i) lån der ydes som led i en forretningsmæssigt begrundet disposition, og (ii) lånene tilgår udelukkende de låntagende selskaber, og tilgår ikke en fysisk person, som er nærtstående til aktionæren i det långivende selskab. Derfor ansås lånene ikke for ydet til aktionæren, som derfor ikke blev beskattet af lånene efter LL § 16 E.
Begrundelse i nærværende sag
I nærværende sag etableres ved generationsskiftet et lån (sælgerfinansieringen) mellem forældrenes Holdingselskaber som långiver og det nystiftede Mellemholdingselskab som låntager. Lånene etableres som led i et generationsskifte med henblik på, at Holdingselskaberne finansierer en del af købesummen for overtagelsen af Driftsselskabet herved.
Da lånene ydes som finansiering af et generationsskifte af en reel driftsvirksomhed, gøres det gældende, at lånene ydes som led i en forretningsmæssigt begrundet disposition, idet det både ønskes at sikre, at virksomheden kan ejes og drives videre i familien på lang sigt, og ønskes at sikre, at renteudgiften på finansieringen kan oppebæres af de overdragende holdingselskaber og ikke betalt til ekstern lånefinansiering.
Lånene ydes i øvrigt på markedskonforme vilkår mod sikkerhed i de overdragne kapitalandele i Driftsselskabet og mod en markedskonform rente.
Lånene tilgår ikke direkte eller indirekte aktionærerne eller aktionærernes nærtstående, men forbliver bestående udelukkende mellem selskaberne. Konkret medgår lånene til Familieholdingselskabernes finansiering af købesummen ved erhvervelse af kapitalandele i Driftsselskabet.
Etableringen af Sælgerfinansieringen kan dermed siges at udgøre finansieringen af mellemholdingselskabets investering i Driftsselskabet. Denne finansiering svarer til situationen i SKM2025.176.SR, hvor et lån fra aktionærens ene selskab til aktionærens andet selskab også skulle anvendes til at finansiere en investering, og det lån anses ikke omfattet af LL §§ 16 A eller § 16 E.
Det gøres derfor gældende, at da lånet (i) ydes med en forretningsmæssig begrundelse og (ii) ikke direkte eller indirekte tilgår ejerne Spøger A, B og C eller fysiske personer nærtstående til dem, da omfattes lånene ikke af LL § 16 A eller LL § 16 E.
Følgelig skal spørgsmål 1 derfor besvares med "Ja".
Høringssvar - Bemærkninger til Skattestyrelsens indstilling
Jeg er enig i udkastet til svar og begrundelsen, på nær ét afsnit deri. Det angives sidst i udkastet:
"Det er en forudsætning for besvarelsen, at låneprovenuet ikke reelt er en gave til Mellemholdingselskabet, fordi der f.eks. ikke er udsigt til, at Mellemholdingselskabet kan tilbagebetale lånet, jf. principperne i SKM2023.7.HR, hvor Højesteret fandt, at det danske selskabs overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i det danske selskabs interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren."
Principielt er jeg selvfølgelig generelt enig i indholdet af det citerede. Men når det nu her konkret forudsættes, at aktierne i virksomheden overdrages til deres handelsværdi, og renten på gældsbrevet vil være markedskonform, så giver sætningen vel ingen mening. Der er jo netop så ikke tale om en gave til Mellemholdingselskabet. Derfor bør det citerede afsnit udgå af det bindende svar.
Ellers skaber afsnittet forvirring om, hvilken gave der kunne foreligge efter SKATs opfattelse til trods for, at der overdrages til handelsværdien og til en markedsrente. Hvis Skattestyrelsen ønsker sætningen medtaget, da bør det konkret angives, at der i sagen her forudsættes, at der sker overdragelse til handelsværdien, og at gældsbrevet forrentes med en markedskonform rente, da foreligger der konkret ingen gave.
Skattestyrelsens indstilling og begrundelse
Spørgsmål 1
Det ønskes bekræftet, at G1 ApS, G2 ApS og G3 ApS kan yde sælgerfinansiering med købesummen ved overdragelse af kapitalandelene i H1 P/S, CVR-nr. X, ved generationsskiftet, uden at ejerne Spørger A, B og C beskattes heraf som udbytte efter ligningsloven § 16 A eller § 16 E.
Begrundelse
Rådgiver anmoder om, at det ved besvarelsen forudsættes, at den aftalte overdragelsessum på X mio. kr. svarer til handelsværdien af de overdragne kapitalandele samt at det forudsættes, at renten på gældsbrevet er markedskonform.
Skattestyrelsen lægger derfor uprøvet til grund for besvarelsen, at den aftalte overdragelsessum på X mio. kr., svarer til handelsværdien af de overdragne kapitalandele samt at renten på gældsbrevet er markedskonform.
Det fremgår af ligningslovens § 16 E, at bestemmelsen omfatter selskabers direkte eller indirekte lån til fysiske personer med bestemmende indflydelse på selskabet:
"Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2."
Det fremgår af bemærkningerne til betænkningen til ligningslovens § 16 E, at beskatning af indirekte lån skal forhindre omgåelse:
"Det vil fortsat være muligt at ramme omgåelsestilfælde og beskatte lån til en personlig hovedaktionær, der indskyder ét eller flere selskaber mellem sig og det långivende selskab, idet beskatningen også omfatter lån, der indirekte ydes til en personlig aktionær med bestemmende indflydelse i selskabet."
Det afhænger således af en konkret vurdering af de faktiske forhold, hvorvidt lån fra et selskab til et andet selskab i forbindelse med f.eks. et generationsskifte er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Rådgiver oplyser, at:
"I nærværende sag etableres ved generationsskiftet et lån (sælgerfinansieringen) mellem forældrenes Holdingselskaber som långiver og det nystiftede Mellemholdingselskab som låntager. Lånene etableres som led i et generationsskifte med henblik på, at Holdingselskaberne finansierer en del af købesummen for overtagelsen af Driftsselskabet herved."
samt at
"Lånene tilgår ikke direkte eller indirekte aktionærerne eller aktionærernes nærtstående, men forbliver bestående udelukkende mellem selskaberne. Konkret medgår lånene til Familieholdingselskabernes finansiering af købesummen ved erhvervelse af kapitalandele i Driftsselskabet."
Låneprovenuet skal således tilgå Mellemholdingselskabet og anvendes af dette selskab til en forretningsmæssig investering i Driftsselskabet og låneprovenuet tilgår hverken direkte aktionærerne i Holdingselskaberne eller aktionærernes nærtstående.
Det er på dette grundlag Skattestyrelsens vurdering, at lånet ikke er omfattet af ligningslovens § 16 E, jf. hertil SKM2025.176.SR, hvor det låntagende selskab ville anvende låneprovenuet til forretningsmæssige investeringer og hverken aktionæren i det långivende selskab eller dennes familie ville få privat råderet over låneprovenuet. Lånet var ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.
Det er en forudsætning for besvarelsen, at låneprovenuet ikke reelt er en gave til Mellemholdingselskabet, fordi der f.eks. ikke er udsigt til, at Mellemholdingselskabet kan tilbagebetale lånet, jf. principperne i SKM2023.7.HR, hvor Højesteret fandt, at det danske selskabs overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i det danske selskabs interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren.
Til rådgivers høringssvar bemærker Skattestyrelsen, at det ikke er tilstrækkeligt til at undgå udbyttebeskatning, at der overdrages til handelsværdien og til en markedsrente, hvis låneprovenuet reelt er en gave til Mellemholdingselskabet, fordi der f.eks. ikke er udsigt til, at Mellemholdingselskabet kan tilbagebetale lånet.
Indstilling
Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".
Skatterådets afgørelse og begrundelse
Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.
Lovgrundlag, forarbejder og praksis
Spørgsmål 1
Lovgrundlag
Ligningslovens § 16 A
Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.651
Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2) (…)
Ligningslovens § 16 E
Stk. 1. Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.
Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.
Praksis
SKM2023.273.HR
Sagen angik, om et lån ydet af hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kærestes skulle anses for et indirekte lån - og dermed for en skattepligtig hævning - til hovedanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
Det var hovedanpartshaverens synspunkt, at ligningslovens § 16 E alene omfatter lån til hovedanpartshaveren selv samt til personer, der har den i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt., nævnte relation til hovedanpartshaveren i det långivende selskab.
Højesteret tiltrådte, at de i forarbejderne angivne eksempler på nærtstående (ægtefæller og børn) ikke kunne anses for udtømmende, og at der hverken i ordlyden eller i forarbejderne er støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.
Højesteret tiltrådte endvidere, at lånet alene var ydet i kraft af hovedanpartshaverens personlige relation til låntager, og at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at hovedanpartshaveren og låntager ikke havde fælles bopæl på tidspunktet for lånet.
Højesteret tiltrådte således, at lånet skulle anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.
På den baggrund blev landsrettens frifindelse af Skatteministeriet stadfæstet.
SKM2023.7.HR
Sagen udspringer af en Transfer Pricing-sag mellem et dansk selskab og dets udenlandske søsterselskab i Dubai (Højesterets sagsnr. BS-22176/2021-HJR).
I Transfer Pricing-sagen havde skattemyndighederne fundet, at de kontrollerede transaktioner ikke var fastsat på armslængdevilkår efter ligningslovens § 2, stk. 1, da betalingen fra det danske selskab til Dubaiselskabet ikke stemte overens med de udførte funktioner og påtagede risici, samt at TP-dokumentationen var mangelfuld efter den dagældende skattekontrollovs § 3 B, stk. 8.
Skattemyndighederne udøvede derfor et skøn over de kontrollerede transaktioner, hvorefter det danske selskabs skattepligtige indkomst skulle forhøjes med 58.406.991 kr. svarende til den overbetaling, som det danske selskab havde ydet til Dubai-selskabet.
Skattemyndighederne forhøjede samtidig eneejeren af de koncernforbundne selskabers skattepligtige indkomst med overbetalingen på ca. 58,4 mio. kr., idet det måtte anses som maskeret udlodning af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A. Skattemyndighederne begrundede det med, at det alene var i ejerens interesse, at det danske selskab havde overkompenseret hans skattefrie selskab i Dubai i strid med ligningslovens § 2, stk. 1.
Under landsretssagen blev der af skatteyderen rejst spørgsmål om, hvorvidt der var hjemmel til betalingskorrektion i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, med henblik på, at eneejeren ikke skulle beskattes af maskeret udlodning. Landsskatteretten havde ikke taget stilling til, om betingelserne for betalingskorrektion var opfyldt, samt om maskeret udbytte udgjorde sekundære justeringer i henhold til ligningslovens § 2, stk. 5, da Landsskatteretten ved sin afgørelse havde fundet, at overkompensationen ikke udgjorde maskeret udlodning.
Ved dom af 7. november 2022 i Transfer Pricing-sagen (BS-22176/2021-HJR) fandt Højesteret, at skattemyndighederne havde været berettiget til at udøve et skøn, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes skøn med hensyn til prisen.
Spørgsmålet var herefter i denne sag, om skattemyndighedernes skøn i forhold til overbetalingerne på ca. 58,5 mio. kr. kunne anses for maskeret udlodning til eneejeren, som han skal beskattes af, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1.
Højesteret udtalte, at Dubai-selskabet ikke i noget omfang betalte skat, og den merindtjening hos Dubaiselskabet, som overbetalingerne havde indebåret, ville kunne udloddes skattefrit fra Dubai-selskabet til eneejeren, idet sådanne udlodninger ikke var undergivet skattepligt efter danske skatteregler og efter det oplyste heller ikke efter skatteregler i De Forenede Arabiske Emirater.
Højesteret fandt, at det danske selskabs overbetalinger til Dubai-selskabet ikke var sket i det danske selskabs interesse, men udelukkende i eneejerens interesse, og at overbetalingerne måtte anses for maskeret udlodning til eneejeren.
Højesteret udtalte videre, at eneejeren ikke personligt var part i de kontrollerede transaktioner mellem det danske selskab og Dubai-selskabet, hvorfor han derfor ikke kunne undgå udbyttebeskatning med henvisning til ligningslovens § 2, stk. 5, der angår betalingskorrektion for parter i kontrollerede transaktioner.
Højesteret fandt derfor - i modsætning til landsretten - at der ikke var grundlag for at hjemvise sagen.
Skatteministeriet blev på den baggrund frifundet.
SKM2022.235.ØLR (tidligere instans SKM2021.19.BR)
Sagen angik, om en hovedanpartshaver i et anpartsselskab skulle beskattes efter ligningslovens § 16 E af et ulovligt anpartshaverlån på 439.305 kr., som ifølge anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab via en mellemregningskonto var ydet til selskabets direktør, der var samlevende med hovedanpartshaveren.
Landsretten fandt, at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at oplysningerne i anpartsselskabets reviderede og af generalforsamlingen godkendte årsregnskab var forkerte og ikke kunne lægges til grund
af skattemyndighederne. Landsretten stadfæstede herefter byrettens dom, hvorved Skatteministeriet var blevet frifundet
SKM2019.377.ØLR
Sagen angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. som udbytte i henhold til ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed.
Appellantens selskab havde ydet er ulovligt aktionærlån til appellantens hustru. Dette lån skulle indfries, og hustruen lånte ved en låneaftale af 10. september 2012 3,5 mio. kr. af et uafhængigt selskab. Samme dag lånte det pågældende selskab 3,5 mio. kr. af appellantens selskab. Appellanten og ejeren af det uafhængige selskab var venner og gamle kolleger.
Byretten havde lagt til grund, at de to låneaftaler var indbyrdes afhængige, og at der ikke var nogen forretningsmæssig begrundelse for det uafhængige selskabs udlån til hustruen. Der blev lagt vægt på, at lånet til hustruen var ydet på usædvanlige vilkår, og at det uafhængige selskab af likviditetsmæssige grunde ikke kunne yde lånet til hustruen, medmindre selskabet samtidig kunne låne et tilsvarende beløb af skatteyderens selskab, hvorfor midlerne i realiteten kom fra dette selskab. Byretten fandt derfor, at der forelå en situation som omhandlet i ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet skatteyderens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.
Østre Landsret tiltrådte med nogle yderligere bemærkninger, og i øvrigt af de af byretten anførte grunde, at lånekonstruktionen er omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen. Landsretten anførte, at det ikke kunne føre til en anden vurdering, at det andet selskab ikke havde en sådan forbindelse som nævnt i ligningslovens § 2 med hverken appellanten eller hans hustru, idet bestemmelsen udtrykkeligt også omfatter situationer, hvor midler stilles indirekte til rådighed.
Byrettens dom blev derfor stadfæstet.
SKM2025.176.SR
Spørger var en person, der ejede hele kapitalen i både et dansk selskab og et udenlandsk selskab. Der var likvid kapital til rådighed hos det danske selskab og Spørger ønskede derfor at lade dette selskab foretage udlån til det udenlandske selskab, der havde behov for at låne midler til forretningsmæssige investeringer. Skatterådet kunne bekræfte, at udlån fra Spørgers helejede danske selskab til det af Spørger ligeledes helejede udenlandske selskab kunne foretages uden skattemæssige konsekvenser for Spørger.
SKM2024.532.SR
A påtænkte at lade sit helejede selskab H1 ApS låne ca. 930.000 kr. til H2 II ApS, der var ejet af A’s samlever via H2 ApS. H2 II ApS skulle bruge midlerne til at tilbagebetale et lån til samleveren på samme beløb. Det blev i den forbindelse ønsket bekræftet, at et sådant udlån fra H1 ApS ikke ville udløse beskatning hos A.
I SKM2023.273.HR fandt Højesteret, at et lån ydet af eneanpartshaverens selskab til eneanpartshaverens kæreste skulle anses for et indirekte lån til eneanpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 E.
SKM2019.377.ØLR angik, om appellanten var skattepligtig af et beløb på 3,5 mio. kr. i medfør af ligningslovens § 16 E, stk. 1. Spørgsmålet var i den forbindelse, om et af appellanten ejet selskab gennem et etableret lånearrangement havde stillet midler til rådighed for appellantens hustrus virksomhed. Østre Landsret fandt, at lånekonstruktionen var omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, jf. § 2, idet appellantens selskab reelt havde stillet midler til rådighed for hustruen.
Ved den samlede konstruktion opnåedes på tilsvarende vis som i SKM2019.377.ØLR, at der blev stillet midler til rådighed for hovedanpartshaver A’s samlever. Sådan som sagen forelå oplyst, var der ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS’ foretagelse af det pågældende udlån, og dette kunne derfor ikke anses for ydet i selskabets interesse. Lånet fra H1 ApS til H2 II ApS skulle alene anses for et udslag af A’s personlige relation til samleveren, jf. SKM2023.273.HR.
Det pågældende udlån fra H1 ApS skulle som følge heraf anses for et indirekte lån til A omfattet af ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., hvorfor Skatterådet besvarede spørgsmålet benægtende.
SKM2024.15.SR
Selskabet ønskede at yde et lån på markedsvilkår til eneanpartshaverens søster. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at lånet medførte hel eller delvis skattepligt for eneanpartshaveren. Det var spørgernes opfattelse, at lånet ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, da søskende ikke var omfattet af kredsen af nærtstående i ligningslovens § 2. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin søster og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens søster reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens søster, ville også eneanpartshaverens søster være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
SKM2024.14.SR
Selskabet ønskede at yde et rentefrit personalelån på anfordring til eneanpartshaverens bror, der var ansat i selskabet. Spørgerne ønskede bekræftet, at lånet kunne ydes, uden at der skete beskatning af andet end differencen til referencerenten. Det var spørgernes opfattelse, at eneanpartshaverens bror var at betragte som ansat og derfor havde ret til personalegoder i form af personalelån på lige vilkår med alle andre. Det var Skatterådets opfattelse, at lånet måtte anses for alene at blive ydet i kraft af eneanpartshaverens personlige relation til sin bror og dermed for at blive ydet indirekte til eneanpartshaveren. Eneanpartshaveren ville derfor være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådet bemærkede endvidere, at hvis det efter en konkret vurdering måtte lægges til grund, at lånet til eneanpartshaverens bror reelt blev ydet uden tilbagebetalingspligt og låneprovenuet derfor var en gave til eneanpartshaverens bror, ville også eneanpartshaverens bror være skattepligtig af låneprovenuet. Skatterådets afgørelse offentliggjort som SKM2020.180.SR, hvor et lån fra et anpartsselskab til eneanpartshaverens bror ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E, måtte anses for underkendt med Højesterets dom i SKM2023.273.HR.
SKM2014.279.SR
Skatterådet bekræfter, at lån fra A A/S til de udspaltede selskaber ejet af A´s børn ikke vil være omfattet af ligningslovens § 16 E, idet bestemmelsen kun omfatter lån, der ydes til fysiske personer.