Sag BS-31296/2024-GLO  

Parter  

H1 v/A  

(v/ advokat Jakob Grøndahl)  

mod  

Skatteministeriet  

(v/ advokat Marianne Lovring)  

Denne afgørelse er truffet af dommer Thomas Kloppenburg.  

Sagens baggrund og parternes påstande  

Retten har modtaget sagen den 17. juni 2024.   

Sagen drejer sig om nedsættelse af momstilsvar.  

H1 v/A har nedlagt følgende påstand:   

"Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgers momstilsvar skal nedsættes med 286.981 kr. i 2020 og 360.000 kr. i 2021, og at påløbne renter som følge af Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers momstilsvar med de nævnte beløb skal nedsættes i overensstemmelse med nedsættelsen af momstilsvaret.   

For det tilfælde at Retten måtte finde, at sagsøger har ret til fradrag for en del af udgifterne til underleverandører, er sagsøger enig med Skatteministeriet i, at sagen - efter Rettens afgørelse af, hvilke udgifter til underleverandører sagsøger har momsfradrag for - hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på ansættelse af sagsøgers momstilsvar i overensstemmelse med Rettens afgørelse."  

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at sagen hjemvises til Skattestyrelsen.   

Oplysningerne i sagen  

Ved kendelse af 4. april 2024 har landsskatteretten afsagt kendelse vedrørende sagsøgers momstilsvar, hvoraf fremgår følgende:  

"…   

Klage over: Skattestyrelsens afgørelse af 10-05-2022  

…  

Klagen skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet virksomhedens momstilsvar med 286.981 kr. i 2020 og med 360.000 kr. i 2021. Forhøjelsen skyldes nægtelse af fradrag for købsmoms for virksomhedens udgifter til underleverandører.   

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.     

Møde m.v.  

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler den 31. maj 2023, ligesom repræsentanten og klageren har udtalt sig ved møde med Landsskatteretten.  

Faktiske oplysninger  

H1 v/A (herefter virksomheden), blev stiftet den (red.fjernet.dato). Virksomheden er stiftet med branchekoden 62900 Anden it-servicevirksomhed.  

Ifølge klageren består virksomhedens kerneydelser af at levere ydelser i forbindelse med koncertbranchen. Ydelserne består blandt andet i at stille personale til rådighed i forbindelse med koncertarrangementer, og tegne koncertområder, således områderne fungerer bedst muligt logistikmæssigt.  

Virksomheden har ifølge regnskabet haft en omsætning ved salg af varer/ydelser med moms på i alt 687.860 kr. i perioden fra 1. januar 2020 til 31. december 2020.  

I perioden 1. januar 2021 til 31. december 2021 har virksomheden haft en omsætning ved salg af varer/ydelser med moms på i alt 905.300 kr. Virksomheden har i 2020 indberettet salgsmoms for indtægter vedrørende ydelser relateret til koncert og eventbranchen for i alt 24.315 kr. Dette drejer sig om bilag 10842, 10843 og 10844 udstedt til G1-virksomhed.  

Virksomheden har indberettet følgende købsmoms:  

Underleverandørydelser i 2020  

Virksomheden har i 2020 købt underleverandørydelser af 3 underleverandører, G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed. Posteringerne fordeler sig som anført nedenfor:  

G2-virksomhed:  

Virksomheden har fremlagt tre fakturaer vedrørende underleverandørydelserne fra G2-virksomhed.  

Fakturaerne beløber sig sammenlagt til 93.125 kr. inkl. moms. Købsmomsen udgør herefter 18.625 kr.  

Det første faktura fra G2-virksomhed med fakturanr. 1867 er dateret 16. december 2019, og har forfaldsdato den 30. december 2019. Fakturaen er betalt den 10. januar 2020.  

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen "opsætning af stole og podier den 5. december 2019 kl. 14:00" og "nedtagning af stole og podier den 5. december 2019 kl. 22:30".  

Den anden faktura har fakturanr. 1868 og er dateret 16. december 2019, og er betalt den 10. januar 2020.  

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen "Service af stole og podier" udført den 10., 11. og 12. december 2019.  

Den tredje faktura har fakturanr. 1897 og er dateret 8. marts 2020, og er betalt den 1. maj 2020.  

Fakturaen vedrører ifølge beskrivelsen "opsætning af podier og stole" den 24. og 25. februar 2020, samt "nedtagning af podier og stole" den 7. marts 2020.  

Virksomheden har ikke fremsendt skriftlig dokumentation i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende.  

Den 12. januar 2024 har repræsentantens klager fremlagt mail fra G4-virksomhed hvoraf der fremgår følgende:  

"Til uddybning af fakturanr. 1867, 1868 og 1897 kan vi oplyse, at fakturaerne har baggrund i en aftale om opsætning, nedtagning og service af udstyr og stole mv. fir 200 kr. + moms pr. time i forbindelse med koncerter i (red.fjernet.arena)."  

G3-virksomhed:  

Virksomheden har fremlagt fakturanummer 1096 udstedt af G3-virksomhed.  

Fakturaen er på 20.000 kr. heraf udgør momsen 4.000 kr.  

Fakturaen er udstedt den 26. januar 2020 og har angivet "Hermed opgørelse af konsulent arbejde ifølge aftale."  

Virksomheden har ikke fremsendt yderligere skriftlig dokumentation i form af kontrakter, mailkorrespondancer eller lignende.  

G4-virksomhed:  

Virksomheden har fremlagt fem fakturaer vedrørende underleverandørydelserne fra G4-virksomhed.  

Det fremgår af fakturaerne, at de vedrører servicetjek, klargøring, rengøring og bortskaffelse af ødelagt materiale/udstyr.  

Fakturaerne beløber sig sammenlagt til 1.304.281,25 kr. inkl. moms.  

Købsmomsen udgør herefter 260.856 kr.  

Virksomheden har ikke fremsendt skriftlig dokumentation i form af kontrakter, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende.  

G4-virksomhed er ifølge cvr.dk taget under konkursbehandling den (red.fjernet.dato1).  

Den 12. januar 2024 har repræsentantens klager fremlagt mail fra G4-virksomhed hvoraf der fremgår følgende:  

"Vedr. H1 og til uddybning af fakturanr. 112-113 og 216-218 i 2020 kan vi oplyse, at fakturaerne har baggrund i en aftale om bortskaffelse af en meget stor mængde gulv, hjælp med klargøring af materialer til den forventede forestående sæson og læsning/aflæsning af materialer på ca. 15 lastbiler til Y1-by til oplagring af udstyr på lokalt lager."  

Underleverandørydelser i 2021  

Underleverandørydelser i 2021 vedrører en enkelt købsfaktura udstedt af enkeltmandsvirksomheden G5-virksomhed v/ NM.  

Det fremgår af fakturaen, at den vedrører "konsulent og tegnetimer" i forbindelse med Y2-område, Y3-område, Y4-område og Y5-område.  

I forbindelse med kontormøde afholdt den 31. maj 2023, blev det oplyst, at NM udførte tegneopgaver for klageren, idet klageren gik igennem et sygdomsforløb, og derfor ikke selv kunne varetage denne opgave.  

Enkeltmandsvirksomheden G5-virksomhed er ifølge cvr.dk ophørt den 14. december 2022.  

Virksomheden har ikke fremsendt yderligere skriftlig dokumentation i form af kontrakter, mailkorrespondancer eller lignende.  

Skattestyrelsens afgørelse  

Skattestyrelsen har ikke godkendt fradrag for købsmoms for underleverandørydelser i 2020 med 286.981 kr. og for underleverandørydelser i 2021 med 360.000 kr.  

Som begrundelse for sin afgørelse har Skattestyrelsen anført følgende (uddrag):  

"(…)  

1.4 Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse  

Registrerede virksomheder, der ønsker fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler i § 37 - § 41a, skal dokumentere købsmomsen med faktura, afregningsbilag eller lignende. Virksomhedens ret til at udøve retten til fradrag for købsmoms efter momslovens fradragsregler forudsætter således, at virksomheden kan fremlægge dokumentation efter momsbekendtgørelsens § 81. Bilagene skal opfylde fakturakravene efter momsbekendtgørelsens § 57.  

Efter momslovens § 55 skal registrerede virksomheder føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver afgiftsperiode, og for vores kontrol med afgiftens berigtigelse. Virksomheden skal for hver momsperiode opgøre momstilsvaret som forskellen mellem periodens salgsmoms og købsmoms, og angive momsbeløbene til Skattestyrelsen i medfør af momslovens § 56 og § 57.  

Virksomhedens momspligtige aktiviteter  

Virksomhedens momspligtige aktiviteter består, ifølge regnskabet i 2021, af IT-konsulentydelser, hvilke foretages fra hjemmekontor på indehavers private adresse. Da Skattestyrelsen bad indehaver redegøre for hvilke momspligtige aktiviteter virksomheden leverede, skrev indehaver følgende:  

"Kommer fra (red.fjernet.branche) også i henhold til min oprindelige uddannelse, men seneste 23 år har jeg været i koncert og festivalbranchen, som er mit primære virke.  

Indenfor min branche har jeg lavet alt, fra (red.fjernet.manager1), (red.fjernet.manager2), tegninger (designet (red.fjernet.koncert1), (red.fjernet.koncert2) … lige nu tegner jeg (Vi) på NE, NR, NB o.lign. kommende mulige koncerter… om corona vil)  

Så har jeg været leverandør af store materiale behov og meget meget mere Ikke nogen kort beskrivelse, men se mig lidt som en entreprenør, der kan levere hele pakken eller dele af den."  

Dertil skriver indehaver at han grundet sygdom og nedlukning har måtte købe eksterne ydelser, og være lidt kreativ med andre jobs, da hans egen branche har været lukket ned.  

Bemærkninger til telefonsamtale med virksomhedsindehaver 

Virksomhedsindehaver har i telefonsamtalen, argumenteret for, underleverandørydelserne blot har vist sig at være en dårlig forretning, samt at det ikke er fair, at der nægtes fradrag, for en dårlig investering, når indehaver har afholdt ydelserne i håb om at koncertbranchen ville åbne op igen. Virksomhedsindehaver slår fast, at udgifterne er afholdt med intentionen om at drive momspligtig aktivitet.  

Grundet de særlige forhold i denne sag, med hensyn til at mange af udgifterne ikke kan henføres direkte til udgående transaktioner eller skriftlige kontrakter, er der en skærpet bevisbyrde for virksomhedsindehaver, hvilket indehaver er blevet oplyst om. Indehaver er i sagens forløb, gentagende gange, blevet bedt om at fremsende yderligere skriftlig dokumentation, i form af indgåede kontrakter, aftaler, eller mailkorrespondancer, som kan belyse, at indehaver har haft i sinde at viderefakturere underleverandørydelserne. Dette har virksomhedsindehaver ikke imødeset. De afgivende bemærkninger har derfor ikke ændret Skattestyrelsens holdning.  

Indehaver har forklaret, at aftalerne er indgået, imens han har været ansat hos virksomheden G1-virksomhed. G1-virksomhed er den eneste kunde, som indehaver har faktureret koncertydelser til.  

Skattestyrelsen har på baggrund af denne oplysning, foretages opslag i vores system over lønudbetalinger. Det fremgår af vores interne systemer, at virksomhedsindehaver har modtaget understøttelse:  

Underleverandørydelserne fra G2-virksomhed udgør 91.760 kr. inkl. moms. Momsbeløbet udgør her 18.352 kr. Fakturaerne overholder fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 51. Der er anført specifikation af hvornår eventsne er afholdt, samt hvad eventene har vedrørt. Indehaver har ikke kunnet fremvise yderligere dokumentation på aftale, kontrakter osv. Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation for at virksomheden selv skulle have videreleveret disse ydelser. Det har derfor ikke været muligt at henføre disse udgifter til en udgående transaktion.  

Underleverandørydelser fra G3-virksomhed udgør 37.500 kr. inkl. moms. Der er tale om en faktura. Fakturaen er udstedt den 26. januar 2020, og den leverede ydelse er specificeret som "Hermed opgørelse af konsulent arbejde ifølge aftale.". Der er ikke anført nogen yderligere specifikation, og indehaver har ikke kunnet fremlægge dokumentation for, hvad konsulentarbejdet har indebåret.  

På fakturaen fremgår, at der er foretaget en aconto betaling tidligere. Ifølge det modtagne kontoudtog blev acontobetalingen betalt den 15. januar 2020. Den resterende sum på 20.000 kr. inkl. moms, blev betalt den 29. januar 2020.  

Der er faktureret underleverandørydelser fra G4-virksomhed 5 gange i regnskabsår 2020. De 5 fakturaer er faktureret på 2 datoer, henholdsvis den 28. januar 2020 og den 18. december 2020.  

På faktura 685 og 686, som er faktureret den 28. januar 2020, er der ikke angivet betalingsoplysninger. Kontoudtog viser, at begge regninger er blevet betalt den 29. januar 2020. Begge fakturaer lyder samlet på 688.281,25 kr. På fakturaerne fremgår bl.a. disse beskrivelser: "(red.fjernet.beskrivelse).".  

På faktura 875, 876 og 878, som er faktureret den 18. december 2020, er der angivet betalingsoplysninger. Betalingsbetingelserne er 3 dage, og den ene af fakturaerne afviger ved også at være anført bemærkning med rente ved manglende betaling. Kontoudtog viser, at alle regninger er blevet betalt den 22. december 2020. Fakturaerne lyder samlet på 625.000 kr. Den leverede ydelse er på fakturaerne beskrevet som: "(red.fjernet.beskrivelse1)"  

Fakturaerne fra G4-virksomhed, vurderes af Skattestyrelsen til at indeholde flere væsentlige mangler i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsens § 57. Fakturaerne lever ikke op til fakturakravene, idet arten af det udførte arbejde ikke er nærmere specificeret. Man kan således ikke af fakturaerne se, hvem der har foretaget arbejdet, hvad der er leveret, hvor det er leveret og hvornår det er leveret.  

Samlet udgør købsmoms af denne post 286.981 kr. Ved sammenholdelse med den salgsmoms som indehaver har indberettet, for indtægter vedrørende ydelser relateret til koncert og eventbranchen, finder Skattestyrelsen en meget stor afvigelse. Der er identificeret 3 salgsfakturaer som er udstedt til ydelser for koncert og events:  

Samlet udgør salgsmomsen 24.315 kr. Forskellen mellem købsmomsen og salgsmomsen er -262.666 kr.  

Indehaver har ved sinde indsigelse argumenteret for, at fakturaerne hertil primært er klargøringsudgifter, eller udgifter for arbejde udført i foregående år. Til dette har skattestyrelsen nedenstående kommentarer:  

Det bemærkes, at der er store afvigelser på fakturaernes beløbsstørrelse, samt hvornår fakturaerne er betalt. Beløbene af fakturaerne fra G2-virksomhed er betydeligt mindre end beløbene fra ydelserne fra de andre underleverandører. På trods af dette, fremgår det af kontoudtog, at disse fakturaer først er betalt 25 og 54 dage efter fakturaudstedelsen. Omvendt er fakturaerne fra G3-virksomhed samt G4-virksomhed betydelige større, da de lyder på over 600.000 kr. Disse er betalt få dage efter fakturaudstedelsen. Dette er endnu et argument for at virksomheden har en skærpet bevisbyrde.  

For alle fakturaerne fra de 3 underleverandører, er det gældende, at fakturaerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57, idet der ikke på fakturaerne er angivet oplysninger om antal timer, dato eller sted for levering. Virksomheden har ikke løftet bevisbyrden for udgifterne vedrører reelle leverancer, da der ikke er fremlagt supplerende oplysninger om samhandel med underleverandørerne, så som kontrakt, samarbejdsaftale, timesedler/arbejdssedler, kontaktoplysninger eller mailkorrespondancer. Virksomhedsindehaver har oplyst, at der ikke er kutyme i koncertbranchen at indgå skriftlige kontrakter eller aftaler. Da virksomheden ikke har kunnet dokumentere, at der reelt er foregået en leverance efter momslovens § 4, falder disse udgifter allerede her uden for momslovens anvendelsesområde.  

Udgifterne til underleverandører stemmer ikke overens med hovedleverandøren, her virksomhedens, egen viderefakturering til kunder. Derudover fremgår der ingen entydig specifikation af events, tid og dato på nogen af salgs- og købsfakturaerne. De angivne events, på de fakturaer hvor disse oplysninger fremgår, stemmer ikke overens med hinanden, hvorfor udgifterne ikke kan henføres til omsætningen. På dette grundlag opfylder virksomheden heller ikke kravet om retten til fradrag, som står skrevet i momslovens § 37.  

Der står følgende: "Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer" Der skal foreligge en direkte og henførbar forbindelse mellem den momspligtige indtægt, samt udgifterne der ønskes fradrag for. Denne forbindelse har virksomhedsindehaver ikke kunnet bevise.  

Skattestyrelsen fastholder derfor sin beslutning om at nægte fradrag for alle underleverandørydelserne. Fradraget for købsmomsen skal derfor reduceres med 286.981 kr.  

Virksomheden uvedkommende udgifter - Ikke henførebare leverandørydelser i 2021  

Virksomheden har for regnskabsåret 2021 haft en betydelig udgift i form af en købsfaktura udstedt af NM, i forbindelse med udarbejdelse af konsulent og tegneopgaver. Ifølge indehaver skulle disse ydelser været udført af ham selv, men grundet et længerevarende sygdomsforløb, har han fået fakturaudsteder til at foretage disse ydelserne i hans sted.  

På fakturaen fremgår, at der er leveret underleverandørydelse i form af konsulent- og tegneydelser for 4 events/venues. Ingen af disse events eller venues fremgår andre steder i noget af det modtagende materialer, foruden virksomhedsindehavers egen udtalelse i mail sendt til Skattestyrelsen. Det har heller ikke her været muligt at henføre denne udgift til den momspligtige aktivitet som indehaver har haft. Fradragsretten kan ikke alene udnyttes på baggrund af en fakturering. Faktureringen skal understøttes af faktiske forhold. Der er derfor også her blevet bedt om underliggende dokumentation i form af kontrakt/aftaler mv. mellem indehaver og kunder, som arbejdet skulle være udført for.  

Virksomhedsejer har ikke kunnet fremlægge fyldestgørende dokumentation for realiteten af denne udgift. Indehaver har ikke betalt købsfakturaen, hvorfor det heller ikke fremgår af kontoudtog. Virksomheden har efter Skattestyrelsens vurdering, ikke tilstrækkeligt godtgjort, at de har modtaget momspligtig leverance i henhold til den fremlagte faktura.  

På baggrund af dette, med belæg i momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, fastholder Skattestyrelsen sin beslutning om, at der ikke gives fradrag for nedenstående postering:  

(…)"  

Skattestyrelsen er den 27. juni 2022 kommet med følgende udtalelse til klagen:  

"Til punkt 1.1 Klagers virksomhed - Udlejning af materialer.  

Af virksomhedens regnskab under Aktiv-poster fremgår der ikke beløb der indikerer, at virksomheden ejer materiale til udlejning. Ligeledes fremgår der ikke af regnskabet, udgifter til lokaleleje til opbevaring af materiale. Indehaver har ved telefonsamtale bekræftet, at det ikke er virksomhedens materiale, men materiale ejet af indehavers tidligere arbejdsgiver. Skattestyrelsen vurderer derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har momspligtig aktivitet med udlejning af virksomhedens egne materialer til koncerter.  

Til punkt 1.1 Klagers virksomhed - Rådighedsstillelse af personale.  

Virksomhedens ses ikke at have indberettet oplysninger om ansatte i perioden 2018-2021. Skattestyrelsen vurderer derfor, at virksomheden ikke har dokumenteret, at den har aktivitet med udlejning af personale.  

Til punkt 1.2 - Klagers branche  

Det oplyses, at der i branchen er kutyme for manglende specifikation af aftaler og fakturaer. Det er Skattestyrelsen vurdering, at virksomheden har pligten til at dokumenter, at udgifter vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter, og at en branchekutyme med manglende specifikation af aftaler og fakturaer ikke kan bruges som argument for, ikke at leve op til momslovens dokumentationskrav.  

Til punkt 2 - Corona-nedlukning  

Skattestyrelsen medgiver, at Corona-nedlukning har have haft store økonomiske konsekvenser for koncertbranchen. Corona-nedlukningen ændrer dog ikke på, at det er virksomheden der har pligten til at dokumentere, at udgifter vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter.  

Til punkt 3.4 - NM  

Det er Skattestyrelsen vurdering, at en virksomhed har pligten til at dokumentere, at udgiften vedrører virksomhedens momspligtige aktiviteter. Virksomheden har ikke viderefaktureret underleverandørydelserne som fremgår på fakturaen. Virksomheden har ikke fremlagt anden dokumentation såsom aftaler, kontrakter, korrespondancer osv. som kan dokumentere, at ydelserne vil blive viderefaktureret."  

Skattestyrelsen har den 11. september 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling til afgørelse:  

"Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse og begrundelsen heri, som indstiller, at det har været berettiget at nægte klager momsfradrag vedrørende 4 underleverandører.  

Der ses ikke fremlagt nyt materiale under klagesagen, der efter Skattestyrelsens opfattelse giver grundlag for helt eller delvist at foretage en ændret vurdering af klagers fradragsret. Skattestyrelsen skal henvise til begrundelsen i den påklagede afgørelse og bemærkninger i forbindelse med fremsendelse af sagens materiale 27. juni 2022.  

Skattestyrelsen er således enig i, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at de pågældende underleverandører har leveret momspligtige og fradragsberettigede ydelser til klager, hvorfor der ikke er grundlag for at indrømme momsfradrag for de fremlagte fakturaer."  

Virksomhedens opfattelse  

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms for underleverandørydelser i 2020 og underleverandørydelser i 2021 med henholdsvis 286.981 kr. og 360.000 kr.  

Repræsentanten har den 14. juni 2022 til støtte for sin påstand anført følgende (uddrag):  

"(…)  

1. Klagers virksomhed og branche  

1.1 Klagers virksomhed  

Klager er en enkeltmandsvirksomhed, hvis aktiviteter hovedsageligt består af ydelser i forbindelse med koncertbranchen.  

Ydelserne består blandt andet i at tegne koncertområder mv., således at områderne fungerer bedst muligt sikkerheds- og logistikmæssigt.  

Derudover udlejer Klager materialer til brug for store arrangementer, f.eks. gulvbelægning, stole, mobile toiletfaciliteter og lignende. Udlejningsmateriellet skal til enhver tid holdes vedlige, rengjort og klar til udlejning.  

Endelig stiller Klager personale (crew) til rådighed i forbindelse med koncertarrangementer mv. blandt andet til ind- og udpakning og den praktiske afvikling af arrangementet.  

1.2. Klagers branche  

Koncertbranchen er i vidt omfang drevet af selvlærte aktører. Det er en branche, der er baseret på tillid og præget af uformelle aftaler og dermed manglende specifikation af aftaler og fakturaer. Det er således ganske sædvanligt at fakturere betydelige beløb uden anden tekst end "efter aftale" eller lignende.  

Det er normalt nødvendigt at forberede store projekter lang tid inden projektets gennemførelse. Det indebærer, at der vil være omkostninger relateret til et projekt længe før projektets gennemførelse, der først faktureres efter gennemførelsen.  

Derfor forekommer det jævnligt, at en underleverandør fakturerer en leverandør til et projekt i et kalenderår, mens leverandøren til projektet fakturerer over for slutkunden i et efterfølgende kalenderår.  

Det forekommer i øvrigt jævnligt, at der ikke faktureres i tidsmæssig sammenhæng med udførelsen af ydelsen. Det er ikke usædvanligt, at visse underleverandører først fakturerer for en ydelse måneder efter udførelsen af ydelsen.  

2. Corona-nedlukningernes betydning for Klager  

2.1 Corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 medførte, at de koncerter mv., som Klager skulle levere ydelser til, ikke blev gennemført.  

På grund af de lange tidsforløb i forbindelse med forberedelsen af store arrangementer måtte klager engagere underleverandører til forberedelse af arrangementer, der efterfølgende viste sig ikke at blive gennemført og dermed ikke kunne danne grundlag for en fakturering fra Klagers side.  

Der er mange eksempler på, at corona-nedlukningerne forventedes at ophøre på et givent tidspunkt, men viste sig at blive forlænget ganske kort forinden det forventede genåbningstidspunkt.  

Det medførte, at Klager måtte afholde omkostninger bl.a. til underleverandører for at være klar til at levere, men senere viste det sig, at der ikke blev genåbnet, og at de pågældende omkostninger havde været afholdt forgæves.  

Derudover har der fortløbende været omkostninger til at vedligeholde og rengøre materiel, således at materiellet ikke tog varig skade og var klar til brug ved ophøret af nedlukningerne.  

Det er således ganske naturligt, at der under disse ekstraordinære omstændigheder har været afholdt omkostninger, der ikke har genereret indtægter i sædvanligt omfang.  

3. Bemærkninger til specifikke omkostninger  

3.1 G2-virksomhed 

Klager har anvendt G2-virksomhed ("G2-virksomhed") gennem mange år. G2-virksomhed leverer mandskab (crew) til arbejde på Klagers lager med materiel og hos klagers kunder.  

G2-virksomhed har traditionelt faktureret længe efter levering af ydelsen. Fakturaerne fra G2-virksomhed i 2020 vedrørte således en indtægt for Klager i 2019 på et arrangement i (red.fjernet.arena), hvilket også fremgår af de pågældende fakturaer.  

3.2. G4-virksomhed  

G4-virksomhed (“G4-virksomhed") er en håndværkervirksomhed, der leverer crew til lageropgaver.  

På daværende tidspunkt havde Klager et meget stort lager med materiel bestående af 45 - 50 såkaldte "gardintrailere", da materialerne ikke blev brugt til arrangementer som følge af corona-nedlukninger.  

G4-virksomheds ydelser var primært rengøring af materiel på lager, således at det var velvedligeholdt og klar til udlejning. Den største opgave var at rengøre ca. 9.000 m2 plastgulv, 4.000 m2 aluminiumsplader samt ca. 10.000 m2 såkaldt "portafloor", som er ruller af plastgulv.  

Til illustration af opgavens omfang kan det oplyses, at materiellet fyldte ca. 20 gardintrailere, og at der var tale om udpakning, rengøring af begge sider, kontrol for fejl og efterfølgende nedpakning af materiel.  

Klager har tidligere haft omkostninger til tilsvarende arbejde, men af mindre omfang, da der på daværende tidspunkt var mindre materiel på lager.  

Materiellet blev klargjort i forventning og håb om, at materiellet skulle anvendes til arrangementer, men dette blev desværre ikke tilfældet på grund af yderligere Corona-nedlukninger.  

3.3. G3-virksomhed  

G3-virksomhed er en håndværkervirksomhed, som Klager har anvendt en enkelt gang til en udviklingsopgave, som viste sig ikke at kunne benyttes til et færdigt produkt.  

Det er ganske sædvanligt inden for branchen og er forekommet mange gange tidligere hos Klager, at der er afholdt udviklingsomkostninger til nye produkter, som har vist sig ikke at kunne realiseres.  

3.4. NM  

Klager måtte engagere NM ("NM") til at tegne to projekter for "(red.fjernet.koncert3)" i Y7-land og to koncertområder for "(red.fjernet.koncert4)".  

Det ene koncertområde var til en NR-koncert i 2022 på Y4-område med dertil hørende mobile tribuneløsninger og indarbejdelse af NR Tours tekniske tegninger, således at tegningerne kunne anvendes til andre koncerter fremadrettet.  

Tilsvarende ydelse leverede NM vedrørende "(red.fjernet.koncert4)" og "Venue Y2-område", hvor der blev udarbejdet tegninger for koncertområder med en kapacitet på 50.000 tilskuere.  

Arbejdet blev bestilt og udført med henblik på, at NB skulle komme til Y8-by i 2022, men NB’s koncert i Y8-by blev udsat til 2023.  

4. Afsluttende bemærkninger  

De omkostninger Klager har afholdt i 2020 og 2021 er af samme type og karakter, som de omkostninger Klager har afholdt gennem alle årene siden virksomhedens etablering i 2002.  

Der er i vist omfang i 2020 afholdt udgifter vedrørende indtægter i 2019 (G2-virksomhed). Der er både i 2020 og 2021 afholdt omkostninger ud fra en begrundet forventning om en snarlig genåbning af underholdningsbranchen samt nødvendig vedligeholdelse og rengøring af materiel.  

Grunden til at omkostningerne ikke medført indtægter i sædvanligt omfang er de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med Corona-nedlukningerne.  

En tilsvarende situation har i sagens natur ikke forekommet tidligere i virksomhedens historie.  

Klager har siden etableringen i 2002 og indtil Corona-nedlukningerne i 2020 og 2021 stort set genereret overskud alle år med tilsvarende omkostningstyper.  

Alle afgifter og skatter er i alle år blevet afregnet korrekt og rettidigt.  

Det kan ikke være rigtigt, at en virksomhed som Klager, der har fået elimineret indtægtsgrundlaget for virksomheden af coronanedlukninger, derudover rammes momsmæssigt med henvisning til, at afholdte sædvanlige omkostninger ikke har generet indtægter i sædvanligt omfang.  

Jeg skal på denne baggrund henstille, at Skattestyrelsens afgørelse ændres, således at Klager får fradrag for 646.981 kr. vedrørende underleverandørydelser i 2020 og 2021.  

(…)."  

Repræsentanten er den 8. juli 2022 kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:  

"Vedrørende materiel og personale  

Der er tale om indlejet materiel og personale, hvilket er baggrunden for, at virksomhedens regnskab ikke indeholder materiale til udlejning og/eller oplysninger om ansatte i den pågældende periode. Klager har haft omkostninger til indlejning af materiel og personale, men har på grund af coronanedlukninger ikke haft mulighed for at oppebære de forventede indtægter.  

Vedrørende omkostninger til NM  

Virksomheden har viderefaktureret omkostningerne til NM i videst muligt omfang, jf. bilag 1.  

Desværre har det på grund af coronanedlukninger ikke været muligt at viderefakturere omkostningerne til NM i fuldt omfang, hvilket har påført virksomheden et betydeligt tab."  

Repræsentanten har som bilag til bemærkningerne vedlagt salgsfaktura nr. 849 udstedt til G6-virksomhed. Det fremgår af fakturaen, at den vedrører konsulent timer i forbindelse med Y2-områden. Salgsmomsen udgør i alt 6.000 kr.  

Klagerens repræsentant har den 13. oktober 2023 fremsendt følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling.  

"Forslaget til sagens afgørelse kan ikke tiltrædes.  

Landsskatteretten bør efter klagers opfattelse tillade fradrag for købsmoms på 646.981 kr., hvilket jeg nærmere begrunder nedenfor.  

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er begrundet anderledes end Skattestyrelsens afgørelse af 10. maj 2022.  

Skattestyrelsens nægtelse af fradrag for 646.981 kr. var begrundet med, at de pågældende underleverandørydelser efter Skattestyrelsens opfattelse ikke kunne henføres til korresponderende indtægter.  

Dette havde sammenhæng med coronanedlukning af klagers virksomhed, hvilket gjorde det umuligt at generere indtægter i sædvanligt omfang.  

Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er derimod begrundet med, at fradrag nægtes med henvisning til manglende dokumentation for indgåede aftaler med underleverandørerne, og at fakturaerne fra tre af underleverandørerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.  

Skattestyrelsens afgørelse og Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse er således på afgørende måde forskellige.  

Klager har samarbejdet med den ene af underleverandørerne, G2-virksomhed, siden 2011-12, mens underleverandørerne G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed blev benyttet som følge af ekstraordinære forhold i 2020 og 2021 i forbindelse med coronanedlukning af klagers virksomhed og A’s alvorlige (red.fjernet.sygdom) og langvarige udarbejdsdygtighed som følge heraf.  

Som det fremgår af bilag 1, var A administrerende direktør for G1-virksomhed indtil 1. marts 2020. Kort derefter nedlukkede selskabet sine aktiviteter i forbindelse med coronanedlukning af koncertbranchen, og A’s ansættelsesforhold ophørte som følge af alvorlig (red.fjernet.sygdom) og efterfølgende uarbejdsdygtighed.  

A har korresponderet i sædvanligt omfang med de pågældende underleverandører via sin arbejdsmail hos G1-virksomhed. Som følge af de ovennævnte ekstraordinære omstændigheder kan korrespondancen med underleverandørerne desværre ikke fremskaffes på nuværende tidspunkt.  

Som tidligere nævnt er koncertbranchen mv. præget af en kutyme for kortfattede aftaler og summariske fakturaer, hvilket aldrig tidligere har givet anledning til problemer i relation til fradragsret.  

På denne baggrund og de ekstraordinære force majeure omstændigheder i branchen under coronanedlukningerne gøres det gældende, at de pågældende fakturaer er tilstrækkeligt grundlag for fradrag.  

I det omfang det er muligt, vil klager forsøge at fremkomme med yderligere bevis for indgåede aftaler, at underleverandørernes ydelse er præsteret og hvornår dette er sket ved en kort forklaring fra de pågældende underleverandører til mødet i Landsskatteretten eller erklæringer fra de pågældende underleverandører om leverandørens ydelse, ydelsens omfang og karakter og tidspunkt for levering.  

Under hensyntagen til de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med coronanedlukning af klagers tidligere arbejdsgiver, G1-virksomhed, coronanedlukning af klagers virksomhed, H1, og A’s alvorlige (red.fjernet.sygdom) og efterfølgende lange uarbejdsdygtighed gøres det gældende, at ovennævnte vil være tilstrækkelig dokumentation for at give fradrag for moms på 646.981 kr. vedrørende de pågældende underleverandørydelser.  

I denne forbindelse bør det tillægges væsentlig betydning, at coronanedlukningen af klagers branche var en force majeure situation, hvor sædvanlige beviskrav ikke skal anvendes."  

I forbindelse med bemærkningerne, har klagerens repræsentant den 13. oktober 2023 fremsendt bilag der viser, at klageren var administrerende direktør i G1-virksomhed indtil 1. marts 2020.  

Den 12. januar 2024 har klagerens repræsentant fremsendt en mail med følgende bemærkninger til indstillingen.  

"Til brug for mødet i Landsskatteretten den 26. januar 2024 vedhæftes bilag 2 og 3.  

Bilagene indeholder mails fra G4-virksomhed og G2-virksomhed, der uddyber de i sagen omhandlede fakturaer.  

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1435 af 29.11.2023 om merværdiafgift § 58, stk. 2, hvorefter ethvert dokument eller meddelelse, der specifikt og utvetydigt ændrer eller henviser til den oprindelige faktura, sidestilles med en faktura."  

Repræsentanten har vedhæftet mails fra G4-virksomhed og G2-virksomhed, der tilkendegiver at have leveret underleverandør ydelser til klageren.  

Retsmøde  

Repræsentanten fastholdt påstanden om, at virksomheden har ret til fradrag for købsmoms i forbindelse med anvendelse af underleverandører og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og det materiale, der blev udleveret på retsmødet.  

Indehaveren uddybede de faktiske omstændigheder, herunder at han den 13. marts 2020 blev syg med COVID-19, og at han af den grund har været uarbejdsdygtig i de efterfølgende to år. Grundet nedlukningen af Danmark på grund af udbredelsen af COVID-19 har det været svært for virksomheden og event- og underholdningsbranchen generelt at få indtægter.  

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelse, at afgørelsen stadfæstes.  

Landsskatterettens afgørelse  

Der skal tages stilling til, hvorvidt det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet fradrag for købsmoms i relation til selskabets udgifter til underleverandører med 286.981 kr. i 2020 og med 360.000 kr. i 2021. Nægtelsen skyldes, at Skattestyrelsen ikke har kunne henføre udgifterne til momspligtig aktivitet, at der ikke er fremlagt dokumentation for de indgåede aftaler med underleverandører, og at fakturaerne for tre af underleverandørerne ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 57.  

Det følger af momslovens §§ 3 og 4, at der skal betales afgift, når der leveres varer eller ydelser mod vederlag af en afgiftspligtig person her i landet.  

Af momslovens § 37, stk. 1, følger det, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms.  

Bestemmelsen i momslovens § 37 implementerer 6. direktivs artikel 17, nu momssystemdirektivets artikel 167 til 168.  

Af den dagældende momsbekendtgørelses nr. 808 af 30. juni 2015 § 82 fremgik følgende:  

"Registrerede virksomheder skal til dokumentation af den indgående afgift kunne fremlægge fakturaer, herunder forenklede fakturaer og afregningsbilag, eller enhedsdokumentets eksemplar 8 med eventuelle rettelsesmeddelelser mv. fra SKAT eller fakturaer for erhvervelser fra andre EU-lande med anførelse af sælgerens og køberens registreringsnummer."  

Samme momsbekendtgørelse indeholder i kapitel 12 en række fakturakrav.  

Bekendtgørelsens § 58, stk. 1 fastsætter de nærmere krav til fakturaens indhold. Heraf fremgår det b.la. af bestemmelsens punkt 5 og 6, at en faktura skal indeholde mængden og arten af de leverede varer eller ydelser, samt den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes.  

EF-domstolen har i sag C-152/02 (Terra Baubedarf-Handel GmbH) udtalt, jf. præmis 34, at fradraget som omhandlet i 6. direktivs artikel 17, stk. 2 (nu momssystemdirektivets artikel 168), skal ske for den afgiftsperiode, hvori de to betingelser i 6. direktivs artikel 18, stk. 2, 1. afsnit (nu momssystemdirektivets artikel 179) begge er opfyldt. Det vil sige, at der skal være foretaget levering af goder eller tjenesteydelser, og at den afgiftspligtige skal være i besiddelse af en faktura eller et dokument, der ifølge kriterier fastsat af den pågældende medlemsstat kan anses for et tilsvarende dokument.  

Dommen illustrer, at der stilles to betingelser, for at en afgiftspligtig person kan udnytte sin fradragsret.  

For det første skal der være foretaget levering af en vare eller en ydelse. Dette er momsfradragsrettens objektive betingelse. For det andet skal den afgiftspligtige person være i besiddelse af en forskriftsmæssig faktura. Dette er momsfradragsrettens formelle betingelse, der henviser til de fakturakrav, som er gældende på medlemsstatens område.  

Ved anmodning om fradrag i henhold til momslovens § 37 påhviler det virksomheden at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.  

Ifølge EU-domstolens faste retspraksis er en direkte og umiddelbar tilknytning mellem et bestemt indkøb og én eller flere af virksomhedens momspligtige leverancer principielt nødvendig, for at en person har ret til at fradrage købsmomsen. Se hertil C-98/98 (Midland Bank), udtalt jf. præmis 24.  

I nærværende sag vedrører udgifterne til købsmoms i 2020 underleverandørydelser fra tre underleverandører, G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed. I 2021 vedrører udgifterne til købsmoms en underleverandør, G5-virksomhed. 

G2-virksomhed:  

Virksomheden har fremlagt tre fakturaer fra G2-virksomhed. Fakturaerne indeholder beskrivelse af de udførte arbejdsopgaver, samt oplysninger om hvor og hvornår arbejdet er udført. Virksomheden har dog ikke sammen med de fremlagte fakturaer dokumenteret samhandlen med støttebilag i form af samarbejdsaftaler, timesedler eller andet.  

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten, at virksomheden ikke har dokumenteret, at betingelserne for fradrag i henhold til momslovens § 37 er opfyldt. Virksomheden har således ikke dokumenteret, at der er foretaget momspligtige leverancer i henhold til de fremlagte fakturaer.  

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.  

G3-virksomhed:  

Fakturaen fra G3-virksomhed opfylder ikke betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, idet de ikke indeholder information om hvad konsulentarbejdet indebærer, men henviser til indgået aftale. Fakturaen indeholder heller ikke informationer om hvornår ydelsen er leveret.  

Virksomheden har ikke fremlagt dokumentation i form af skriftlige aftaler eller mailkorrespondancer eller lignende til specifikation af ydelsen.  

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for at, der er ret til fradrag for købsmoms eftermomslovens § 37.  

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.  

G4-virksomhed og G5-virksomhed:  

Det fremgår af fakturaerne fra G4-virksomhed, at de vedrører servicetjek, klargøring, rengøring og bortskaffelse af ødelagt materiale/udstyr. De fem fakturaer fra G4-virksomhed beløber sig sammenlagt til 1.304.281,25 kr. inkl. moms.  

Det fremgår af fakturaen fra G5-virksomhed, at den vedrører "konsulent og tegnetimer" i forbindelse med Y2-område, Y3-område, Y4-område og Y5-område. Fakturaen fra G5-virksomhed beløber sig sammenlagt til 1.800.000 kr. inkl. moms.  

Virksomheden har ikke fremlagt samarbejdskontrakter, mailkorrespondancer, timesedler eller andet skriftligt materiale der kan understøtte de fremlagte fakturaer.  

Henset til fakturaernes størrelse, finder Landsskatteretten det usædvanligt, at der ikke foreligger objektiv konstaterbar dokumentation i form af skriftlige aftaler, mailkorrespondancer eller lignende i forbindelse med udførelsen af disse opgaver.  

Generelt kan manglende dokumentation ikke undskyldes grundet branchekutyme, idet det påhviler virksomheden at godtgøre betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt, ved anmodning om fradrag efter denne bestemmelse.  

Under disse omstændigheder finder Landsskatteretten ikke, at virksomheden har løftet bevisbyrden for at betingelserne i momslovens § 37 er opfyldt.  

Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes på dette punkt.   

Forklaringer  

Der er afgivet forklaring af A.  

A har forklaret, at han er uddannet (red.fjernet.uddannelse). I 1999 mødte han en kommende partner, som han startede virksomhed med et par år senere. Han er i dag selvstændig.   

Han ejer virksomheden H1, som altid har været en enkeltmandsvirksomhed. Virksomheden har aldrig haft ansatte. I forbindelse med opgaver voksede virksomheden med underleverandører og kunne gå til 10 eller 100 ansatte. Underleverandørerne leverede eksempelvis crew eller ingeniørberegninger, så han for en given kunde kunne levere de ydelser, der blev efterspurgt.   

I 2020 var han ansat som CEO i G1-virksomhed, som han var medejer af indtil 2017. Han var ansat som CEO for G1-virksomhed i næsten 11 år. Han drev H1 sideløbende med ansættelsen i G1-virksomhed. G1-virksomhed ejede bl.a. materiale til udlejning. Han har aldrig selv ejet materiale til udlejning, da han gennem H1 alene solgte konsulentydelser. G1-virksomhed var H1’s hovedkunde, men han leverede også ydelser til andre.  

Han havde op til 220 rejsedage om året. I starten af 2020 havde han været i både Y8-by, Y9-land og Y10-by, hvor han havde mødt en kollega fra Y11-land, der var syg. Den 11. marts 2020 lukkede Danmark ned pga. Covid-19. Dagen efter blev han syg med influenzalignende symptomer. Om mandagen ringede han til sin læge, da han havde det meget dårligt. Han var så syg, at han tabte 12 kg på 10 dage. Hans kone og ene datter blev også syge. De fik hjælp af deres naboer, som stillede mad uden for døren. Han var syg i 14 dage. Efter 5-6 dage blev han indlagt, og det blev konstateret, at han havde Covid-19. Han havde 40-41 i feber og en dobbeltsidet lungebetændelse. Efter han blev rask, skulle han holde sig isoleret i 14 dage. Der gik mere end en måned, før han var i stand til at gå 1 km.   

Efterfølgende led han af senfølger fra Covid-19. Der var mange ting, han ikke kunne. Senfølgerne betød bl.a., at han ikke kunne arbejde. Han var ikke engang i stand til at læse en e-mail. Han drev derfor ikke virksomhed i den periode. Der var andre ansatte hos G1-virksomhed, som prøvede at holde hjulene i gang, mens han var sygemeldt. Hans hukommelse og koncentration var meget ringe, og han traf en række dårlige beslutninger. I mere end 2 år var han 100 pct. uarbejdsdygtig.   

G1-virksomhed opsagde i efteråret 2020 en lang række mennesker, herunder ham selv, fordi de forventede et omsætningstab på 500 mio. kr. Opsigelsen var et slag oveni de øvrige problemer, han havde pga. senfølgerne. Med opsigelsen forsvandt alle hans e-mails og øvrige dokumentation. Samarbejdet mellem H1 og G1-virksomhed ophørte også efter opsigelsen. Hans kontor blev afviklet over en kort periode. I perioden fra han blev syg, til han blev afskediget, foretog han sig næsten ingenting.   

I visse lande kostede restriktionerne i forbindelse med Covid-19 ca. 25 pct. af de ansatte. Der var ingen af de ydelser, som de normalt leverede, der kunne leveres under nedlukningerne. På trods af nedlukningen i marts 2020 troede alle stadig, at sæsonen for koncerter m.v. stadig ville komme. Alle tænkte, at der ville ske noget om 3 eller 6 måneder. På et tidspunkt gik det dog op for alle, at sæsonen ikke ville komme, og de prøvede derfor at være kreative for at skabe omsætning. Mange virksomheder kunne ikke opsige medarbejdere. Omsætningen var i denne periode meget mindre end normalt, måske kun 1/10 heraf.   

I 2021 var de sikre på, at landet ville åbne til sommer. I stedet lukkede det hele ned endnu engang. Efter han blev afskediget, skulle han træffe en beslutning om, hvad der nu skulle ske. Han blev kontaktet af G7-virksomhed og G8-virksomhed omkring to store jobs, herunder en koncert i Y12-by med NB.   

Han har samarbejde med G2-virksomhed mellem 8 og 10 år. G2-virksomhed leverede crew til de forskellige jobs. Et crew står f.eks. for at opsætte barrierer, lægge gulv og stille stole op. G2-virksomhed leverede primært ydelser for ham i hovedstadsområdet, herunder i forbindelse med arrangementer i (red.fjernet.arena). Det foregik på den måde, at han sendte MR fra G2-virksomhed en tidsplan, og så leverede MR crewet. Efterfølgende fik han en faktura fra G2-virksomhed. Det var en supervisor fra G1-virksomhed, som var tovholder på opgaverne.   

Han kan ikke huske, hvad opgaven til G3-virksomhed præcist var til. Han kan huske, at der skulle laves en konstruktion på en scene, og at der i den forbindelse var brug for en beregning på, om det var tilladt, og hvilke materialer der skulle anvendes. G3-virksomhed leverede beregningerne, og han betalte. Han har ikke viderefaktureret opgaven, fordi arrangementet ikke blev til noget. Der ligger ikke noget på skrift om aftalen med G3-virksomhed, idet aftalen blev indgået telefonisk. Det er ikke unormalt i den branche, og han har lavet flere kæmpe arrangementer, uden at have noget på skrift.   

Han ved ikke, hvor G4-virksomhed har skaffet folk til de opgaver, de har løst for ham, men han går ud fra, at de har hyret nogen ind. Det er meget normalt. Han har ikke spurgt de virksomheder, han har indgået aftaler med, om hvor mange ansatte de har.   

Samarbejdet med G4-virksomhed kom i stand ved en tilfældighed. Det var dengang moderfirmaet i G1-virksomhed, der ejede alle materialerne, og som lejede det ud til de forskellige afdelinger, herunder G1-virksomhed. I 2018 og 2019 havde de mange arrangementer, så de besluttede at beholde materialet til 2020. Det betød, at de skulle gøre materialet rent for første gang. G4-virksomhed leverede folk til denne opgave. Han ringede til en fra G4-virksomhed, der blev kaldt NG, og aftalte nærmere. Der blev også sendt noget på mail. G4-virksomhed har udført arbejdet i overensstemmelse med de fakturaer, der er fremlagt. Arbejdet blev udført på G1-virksomheds lager. Det blev faktureret sent. Under Covid-19 besluttede ledelsen i G1-virksomhed, at alt materialet skulle gøres rent. Aftalen med G4-virksomhed blev indgået gennem hans virksomhed, H1, idet han havde en aftale med G1-virksomhed om, at han kunne bestille ydelser gennem H1 som kompensation for en lavere løn hos G1-virksomhed. Han har ikke faktureret G1-virksomhed for ydelsen, fordi han i forbindelse med sin afskedigelse har mistet sin dokumentation. Han traf den beslutning, at hans helbred var det vigtigste for ham.   

Han har kendt NM fra G5-virksomhed i mange år. Den aftale, der blev indgået med G5-virksomhed, vedrørte levering af tegninger m.v. for to arenaer, hvor der aldrig havde været afholdt koncerter. Det var to af verdens største artister, som skulle spille på arenaerne. Hans ekspertise er at være kreativ, og han har lavet tusindvis af billetplaner. Koncertarrangører vil gerne have en arena, hvor de selv kan styre omsætningen. Kan man selv lave en arena, har man selv alle indtægterne. Det var en kæmpe opgave at tegne de to arenaer. NR havde  

f.eks. over 100 lastbiler, der skulle kunne parkeres et sted. Der skulle endvidere være plads til 10.000 siddende på mobiltribuner og resten stående. Der skulle laves rigtig mange tegninger. Koncerterne blev holdt et par år senere på grundlag af de tegninger, han have fået lavet.   

Han indgik en aftale med G5-virksomhed om at lave tegningerne, fordi han var syg. Ellers havde han selv lavet tegningerne. Der var et stort potentiale i opgaven for hans virksomhed, H1. Inden Covid-19 ville det have været en opgave for G1-virksomhed. Han leverede kun tegninger, men havde håbet på også at levere andre ydelser igennem underleverandører. Koncerten med NR kunne have betydet en omsætning på 1,5 mio. (red.fjernet.valuta) for ham. Tribunerne var allerede fundet i Y13-land, og der var afgivet et tilbud på 700.000 (red.fjernet.valuta) herfor. Han var meget vellidt i branchen og er det stadig. Han vurderer, at der var en stor sandsynlighed for, at han ville have fået opgaven med at levere ydelserne, hvis Covid-19 og nedlukningerne ikke var kommet i vejen.   

Han talte med NM fra G5-virksomhed om aftalen. De talte løbende om opgaven, men ikke om prisen. I et normalt setup ville NM have understøttet ham i opgaven. Da han ikke selv kunne arbejde, har NM i dette tilfælde lavet 95 pct. af opgaven.   

H1 fik kompensation under Covid-19, men fordi han var sygemeldt, har han skullet betale pengene tilbage. Han har indtil videre betalt 2/3 tilbage. Det er først inden for det seneste år, at han er blevet rask. Han kan dog ikke klare det samme som før, så han begrænser sig. Han har dermed ikke længere det samme pres. Han mangler at betale 100.000 kr., og han betaler løbende tilbage. Han har ikke længere de samme indtægter som før, men han har taget et stort skridt på vejen tilbage.   

Hans medejerskab i G1-virksomhed sluttede i 2017, da man ikke ønskede at have medejere i de enkelte lande. Han ved ikke, i hvilken form G1-virksomhed eksisterer i dag. Han har kontaktet G1-virksomhed omkring adgang til e-mails, men har fået besked om, at de er væk.   

Opgaverne fra G7-virksomhed og G8-virksomhed modtog han på mail. Han har leveret tegningerne, og tegningerne er blevet brugt. Han blev betalt for tegningerne i 2021.   

Parternes synspunkter  

H1 v/A har i sit påstandsdokument anført:  

"Det gøres overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at nægte fradrag for købsmoms for 286.981 kr. i 2020 og 360.000 kr. i 2021, i alt 646.981 kr.   

Det gøres gældende, at fakturaerne fra G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed opfylder kravene i momslovens § 37.  

Ved vurderingen af fakturaerne skal uddybningerne af fakturaerne i bilag 9 inddrages.   

Det fremgår således af Bekendtgørelse nr. 1435 af 29. november 2023 om moms, § 58, stk. 2, at ethvert dokument eller enhver meddelelse, der henviser til den oprindelige faktura, skal sidestilles med selve fakturaen.  

De oprindelige fakturaer fra G2-virksomhed, G3-virksomhed, G4-virksomhed i bilag 1-3 suppleret af uddybningerne i bilag opfylder samlet kravene i momslovens § 37.   

I relation til et synspunkt fra Skatteministeriets side om at afvise momsfradrag med henvisning til, at underleverandørydelserne ikke kunne henføres til korresponderende indtægter, gøres det gældende, at det som følge af COVID-19 restriktioner og koncert- og eventbranchens nedlukning var umuligt for sagsøger at oppebære indtægter i sædvanligt omfang.   

Når de pågældende underleverandørydelser vurderes i forhold til sagsøgers afgiftspligtige transaktioner, må vurderingen foretages i den aktuelle kontekst, hvor sagsøgers kunde- og markedsgrundlag var midlertidigt nærmest ikke eksisterende som følge af corona-nedlukning.  

Dette ekstraordinære forhold bør medføre en lempeligere vurdering af de pågældende underleverandørydelsers tilknytning til sagsøgers afgiftspligtige transaktioner, således at de pågældende forberedende og vedligeholdende ydelser anses som knyttet til sagsøgers afgiftspligtige transaktioner før eller efter corona-nedlukningerne.  

Der foreligger samlet set inklusive leverandørernes uddybningerne i bilag 10 forskriftsmæssige fakturaer til dokumentation af de leverede ydelser.  

I dette tilfælde foreligger force majeure lignende forhold på grund af de ekstraordinære omstændigheder i forbindelse med corona-nedlukningerne, og disse ekstraordinære omstændigheder må i denne situation medføre en lempet bevisbyrde for sagsøger.  

De fremlagte fakturaer suppleret af uddybningerne fra de pågældende underleverandører i bilag 10 suppleret af forklaringer ved sagens hovedforhandling udgør under de foreliggende særlige omstændigheder tilstrækkeligt bevis for, at ydelserne er leveret og det pågældende arbejde udført.   

Det gøres endvidere gældende, at det pga. A’s langvarige uarbejdsdygtighed som følge af alvorlig COVID-19 sygdom har været nødvendigt at indkøbe ekstern bistand i større omfang end normalt for at muliggøre virksomhedens overlevelse.   

Det gøres endelig gældende, at Retten under de ganske særlige omstændigheder i forbindelse med COVID-19 restriktioner, koncert- og eventbranchens nedlukning og de væsentlige negative konsekvenser for sagsøgers forretningsgrundlag, bør anlægge en lempelig bevisvurdering i relation til opfyldelse af kravene i henhold til momslovens § 37.   

Momsindberetninger og momsbetalinger for sagsøgers leverandører, herunder G4-virksomhed og G5-virksomhed, har ikke relevans i forhold til sagsøgers momstilsvar.  

Sagsøger har ingen viden om eller indflydelse på andre virksomheders, herunder leverandørers, momsindberetninger og momsbetalinger.  

Det fastholdes, at betingelserne for momsfradrag er opfyldt for sagsøger."  

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:  

"Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren ikke har ret til momsmæssigt fradrag efter momslovens § 37 i anledning af de hævdede udgifter til fremmed arbejde i den omhandlede periode, idet sagsøgeren ikke har godtgjort, at de fremlagte fakturaer relaterer sig til reelle leverancer af momspligtige arbejdsydelser fra de hævdede underleverandører til brug for driften i sagsøgerens virksomhed.  

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, som gennemfører momssystemsdirektivets artikel 168, at en momsregistreret virksomhed ved opgørelsen af sit momstilsvar kan fradrage den indgående afgift af virksomhedens indkøb mv. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens afgiftspligtige leverancer.  

Det er alene afgiften af varer og ydelser, der reelt er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget, jf. momslovens § 37, stk. 2, nr. 1. Det er således en betingelse for fradragsretten, at der faktisk er gennemført levering af det pågældende gode eller den pågældende ydelse, og det påhviler den, der anmoder om fradrag (i dette tilfælde sagsøgeren), at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt, herunder at en sådan faktisk levering er sket, jf. eksempelvis EU-Domstolens dom i de forenede sager C-459/17 og C- 460/17, SGI og Valériane, præmis 35, 36 og 39, og EU-Domstolens dom i sag C-114/22, W. sp. z o.o., præmis 29-39, og sag C-664/16, Vădan, præmis 39 og 43-44, samt fra dansk retspraksis f.eks. SKM2019.231.HR. SKM2009.325.ØLR, SKM2012.663.VLR, SKM2016.27.ØLR, SKM2017.117.ØLR og SKM2017.461.ØLR.  

Det påhviler sagsøgeren at fremlægge objektiv dokumentation for, at der faktisk er sket levering af ydelser som hævdet, jf. W sp. z.o.o.-dommens præmis 35. Hvorvidt der er fremlagt objektiv dokumentation skal afgøres efter nationale bevisregler, jf. dommens præmis 36.  

Efter fast og omfattende praksis fra de danske domstole skærpes bevisbyrden for fradragsretten, såfremt der foreligger usædvanlige forhold, jf. den ledende dom i SKM2023.213.ØLR samt eksempelvis SKM2009.325.ØLR, SKM2016.27.ØLR, SKM2017.461.ØLR og SKM2017.117.ØLR.  

I denne sag foreligger der en række usædvanlige forhold vedrørende de hævdede underleverandører og de hævdede samarbejder, som peger kraftigt i retning af, at fakturaerne ikke relaterer sig til reelle ydelser fra underleverandører, jf. nedenfor.  

Hvad angår sagsøgerens påståede købsmomsfradrag på 3.500 kr. bogført den 15. januar 2020 (bilag 11, s. 4, tabellen midtfor), har sagsøgeren ikke fremlagt en faktura eller anden (objektiv) dokumentation. Allerede af den grund er sagsøgeren ikke berettiget til købsmomsfradrag, jf. herved momssystemdirektivets artikel 178 og momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, og § 82.   

Hvad angår sagsøgerens påståede købsmomsfradrag på i alt 12.100 kr. i henhold til fakturanr. 1867 og 1868 udstedt af G2-virksomhed (bilag 2, s. 1-2), fremgår det af fakturaerne, at de hævdede ydelser blev leveret i 2019, og at faktureringstidspunktet tilsvarende var i 2019. Selv hvis det måtte lægges til grund, at der er realitet bag disse to fakturaer, indtrådte leveringstidspunktet dermed i 2. halvår 2019, jf. momslovens § 23, stk. 1 og 2. Allerede af den grund er sagsøgeren ikke berettiget til købsmomsfradrag i 1. halvår 2020 som påstået.  

Hvad angår de øvrige påståede købsmomsfradrag på i alt 631.381 kr., bemærker Skatteministeriet følgende:  

For det første er størstedelen af de påberåbte fakturaer mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen. Størstedelen af fakturaerne indeholder ikke oplysninger, der muliggør en nærmere kontrol af leveringerne. Bl.a. mangler der oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt de datoer, hvor levering af ydelserne foretages, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 5 og 6. Derudover indeholder fakturanr. 113 fra G4-virksomhed (bilag 4, s. 2) ikke det afgiftsbeløb, der skal betales, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 9.  

Fakturaerne opfylder således ikke kravene i momsbekendtgørelsen, hvilket efter retspraksis tillægges stor betydning ved bedømmelsen af, om det er godtgjort, at de hævdede ydelser faktisk er leveret, jf. eksempelvis SKM2023.213.ØLR og SKM2017.461.ØLR.  

For det andet har sagsøgeren - trods Skatteministeriets opfordringer - for ingen af de hævdede underleverandører fremlagt objektiv dokumentation, som støtter, at sagsøgeren anvendte underleverandører til brug for sagsøgerens egne leverancer til sine kunder.  

Sagsøgeren har som nævnt hverken fremlagt samarbejdsaftaler med de hævdede underleverandører, arbejdssedler udfyldt i forbindelse med udførelsen af det hævdede arbejde eller korrespondance mellem sagsøgeren og underleverandørerne - dette på trods af at flere af fakturaerne er på ganske betydelige beløb.  

Fraværet af dokumenterbar korrespondance mellem sagsøgeren og ’underleverandørerne’ udgør et objektivt holdepunkt for, at der ikke har været det hævdede samarbejde mellem sagsøgeren og underleverandørerne.  

Det fremgår af flere af de påberåbte fakturaer, at der ligger mange arbejdstimer til grund for de fakturerede beløb. Eksempelvis fremgår det af den faktura, der fremstår som udstedt af G5-virksomhed, at der faktureres for 1.200 arbejdstimer (bilag 5). Det forekommer derfor ganske bemærkelsesværdigt, at sagsøgeren ikke er i besiddelse af nogen opgørelser over det antal timer, som underleverandørerne angiveligt skulle have brugt på opgaverne, men at sagsøgeren blot "[…] havde tillid til, at underleverandørerne ikke forbrugte yderligere timer end nødvendigt til arbejdets udførelse", og "[at] sagsøger havde lang erfaring med, hvor lang tid de forskellige opgaver tager, så sagsøger kunne vurdere rimeligheden af en faktura" …   

Ifølge sagsøgeren, var "eventbranchen indtil for få år siden […] præget af uformelle aftaler og gensidig tillid mellem langvarige samarbejdspartnere" (replikken, s. 3, fjerdesidste afsnit), og al korrespondancen med ’underleverandørerne’ skete enten telefonisk eller via en mailadresse, som sagsøgeren ikke længere har adgang til (replikken, s. 3, tredjesidste afsnit).  

Sagsøgeren har ikke dokumenteret, at det forholder sig, som sagsøgeren hævder, herunder har sagsøgeren ikke godtgjort, at han har søgt den hævdede mailkorrespondance indhentet hos G1-virksomhed.  

Særligt om de hævdede arbejdsydelser fra G5-virksomhed bemærkes det, at fakturaen er dateret den 21. november 2021 (bilag 5). A’s ansættelse ved G1-virksomhed ophørte i september 2020, jf. bilag 6, s. 7, og allerede af den grund er sagsøgerens forklaring om, at korrespondancen med virksomheden ikke kan fremlægges, fordi A ikke længere har adgang til mailen, uholdbar.  

Den manglende fremlæggelse af korrespondance er særlig bemærkelsesværdig derved, at der ifølge sagsøgeren har været (og fortsat er) "uenighed mellem parterne om den pågældende faktura, som derfor endnu ikke er betalt". Ifølge sagsøgeren foreligger der imidlertid ikke korrespondance vedrørende den hævdede uenighed (processkrift 1, s. 2, sidste afsnit), hvilket - fakturaens pålydende på 1.800.000 kr. taget i betragtning - forekommer usædvanligt og usandsynligt.  

For det tredje mangler der i vid udstrækning sammenhæng mellem sagsøgerens hævdede indkøb fra ’underleverandørerne’ og sagsøgerens salg til G1-virksomhed (bilag F).  

Ifølge sagsøgeren angik arbejdsydelserne fra de hævdede underleverandører "servicetjek, klargøring, rengøring og bortskaffelse af udstyr og materiel til store events" (replikken, s. 2, sjette afsnit). Det fremgår dog ikke af sagsøgerens saldobalancer for 2020 og 2021 (bilag B, s. 3, og bilag C, s. 3), at sagsøgeren ejede nogen anlægsaktiver. Det udstyr og materiel, der blev serviceret af underleverandørerne, må derfor have tilhørt G1-virksomhed, som var den eneste aftager af sagsøgerens ydelser.  

Sagsøgeren har da også om de hævdede arbejdsydelser fra G4-virksomhed (bilag 4) oplyst, at det servicerede udstyr tilhørte G1-virksomhed (replikken, s. 4, sidste afsnit, og processkrift 1, s. 1, andet afsnit).  

Sagsøgeren har imidlertid ikke - trods Skatteministeriets opfordring hertil (opfordring (F), jf. svarskriftet, s. 4, første afsnit) - fremlagt salgsfakturaer, der har sammenhæng med samtlige de påberåbte fakturaer, herunder fakturaer udstedt til G1-virksomhed for servicering af selskabets udstyr.  

For det fjerde gælder det for de hævdede underleverandører, G4-virksomhed og G5-virksomhed, at deres momsangivelser taler afgørende imod, at der blev leveret ydelser til sagsøgeren.  

Skattestyrelsen har således oplyst, at G4-virksomhed for 4. kvartal 2020 har angivet salgsmoms med et beløb, der ikke kan rumme momsen af de påberåbte fakturaer udstedt den 18. december 2020 (bilag 4, s. 3-5), ligesom selskabet heller ikke har betalt momsen af nogen af de påberåbte fakturaer, og at G5-virksomhed ikke har angivet og betalt momsen af den påberåbte faktura (bilag 5).  

Under disse omstændigheder påhviler det sagsøgeren at føre et sikkert bevis for, at fakturaerne relaterer sig til faktisk leverede ydelser, hvilket sagsøgeren ikke har gjort.  

Fakturaerne godtgør under de nævnte foreliggende omstændigheder ikke, at de hævdede underleverandører leverede de fakturerede ydelser til sagsøgeren. Størstedelen af fakturaerne indeholder således som nævnt, ikke oplysninger der muliggør en nærmere kontrol af de hævdede leverancer, herunder mangler, der navnlig angiver art og omfanget af de leverede ydelser og de specifikke datoer for det hævdede arbejdes udførelse.  

De efterfølgende ensidigt indhentede erklæringer i form af e-mails fra repræsentanter for de hævdede underleverandører (bilag 10) har ingen nævneværdig bevisværdi.  

På ovenstående baggrund har sagsøgeren ikke godtgjort, at der er realitet bag de omhandlede fakturaer udstedt af de hævdede underleverandører. Det er derfor med rette, at sagsøgeren som sket er blevet nægtet momsmæssigt fradrag for de hævdede udgifter til underleverandører.  

Skatteministeriets subsidiære påstand  

Skatteministeriets subsidiære påstand er nedlagt for det tilfælde, at retten måtte finde, at sagsøgeren har ret til fradrag for en del af de hævdede udgifter til underleverandørerne, og at sagen skal hjemvises til Skattestyrelsen med henblik på ansættelse af sagsøgerens momstilsvar i overensstemmelse hermed."  

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.  

Rettens begrundelse og resultat  

Det følger af momslovens § 37, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder ved opgørelsen af momstilsvaret som indgående moms kan fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer eller ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for moms. Af momslovens § 37, stk. 2, nr. 1, følger videre, at det alene er afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden, der er fradragsberettiget.   

Momsregistrerede virksomheder skal fremlægge fakturaer og afregningsbilag til dokumentation af den indgående afgift, jf. den dagældende momsbekendtgørelses § 82 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015). Fakturaer og afregningsbilag skal indeholde de oplysninger, der fremgår af dagældende momsbekendtgørelses § 58, herunder om mængden og arten af de leverede varer eller omfanget og arten af de leverede ydelser og den dato, hvor levering af varerne eller ydelserne foretages eller afsluttes, jf. dagældende momsbekendtgørelses § 58, stk. 1, nr. 5 og 6.   

Retten lægger efter bevisførelsen til grund, at hovedparten af de fakturaer, der er fremlagt i sagen, ikke opfylder betingelserne i momsbekendtgørelsens § 58, idet de bl.a. mangler oplysninger om omfanget og arten af de leverede ydelser samt de datoer, hvor levering af ydelserne skal være foretaget.   

Det lægges videre til grund, at der for ingen af fakturaernes vedkommende er fremlagt støttebilag til dokumentation af samhandlen, herunder i form af skriftlige aftaler, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende til specifikation af ydelserne. Der er heller ikke for retten fremlagt fakturaer, der dokumenterer, at nogen af de ydelser, der skal være indkøbt fra underleverandørerne, er viderefaktureret af H1.   

Da særligt de fremlagte fakturaer fra G4-virksomhed og G5-virksomhed vedrører såvel mange arbejdstimer som ganske betydelige beløb, finder retten det ganske påfaldende, at der ikke i det mindste for disse fakturaer er fremlagt objektiv konstaterbar dokumentation i form af skriftlige aftaler, timesedler, mailkorrespondancer eller lignende i forbindelse med udførelsen af opgaverne. Retten må efter bevisførelsen endvidere lægge til grund, at momsangivelserne fra G4-virksomhed og G5-virksomhed heller ikke i øvrigt tyder på, at der er leveret ydelser til H1.   

Efter en samlet vurdering af ovenstående finder retten herefter, at der foreligger sådanne usædvanlige forhold ved de i sagen fremlagte fakturaer, at H1 har en skærpet bevisbyrde for, at der har foreligget underleverandørforhold med deraf følgende fradragsret. Retten finder henset til ovenstående endvidere, at H1 ikke har løftet denne bevisbyrde.   

Det forhold, at H1 har fremlagt erklæringer i form af e-mails fra G2-virksomhed, G3-virksomhed og G4-virksomhed, som er indhentet under sagens behandling for Landsskatteretten, kan under de nævnte omstændigheder ikke føre til et andet resultat.   

Retten bemærker videre, at den manglende dokumentation i sagen hverken kan undskyldes med branchekutymer eller særlige forhold i perioden med nedlukninger pga. Covid-19, idet det ved anmodning om fradrag efter momslovens § 37 påhviler H1 at godtgøre, at betingelserne herfor er opfyldt.    

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages på denne baggrund til følge.   

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 80.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.  

THI KENDES FOR RET:  

Skatteministeriet frifindes.       

I sagsomkostninger skal H1 v/A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet.   

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.