Spørgsmål:

1. Er Skatterådet enige i, at tidspunktet for indtræden af den fulde skattepligt til Danmark for Spørger er 11. april 2024?
2. Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende eller afvises, kan Skatterådet da bekræfte, at Spørger i perioden fra sin fraflytning fra Danmark i 2004 og frem til 11. april 2024 kan anses for skattemæssigt hjemhørende i Storbritannien?

Svar:

1. Nej
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgeren fraflyttede Danmark i 2004, og bosatte sig i Storbritannien.

I 2006 blev Spørger gift, og parret har sammen tre børn.

Det bemærkes, at to af børnene begge er født i Storbritannien.

Mens Spørger har boet i Storbritannien, har Spørger erhvervet følgende ejendomme i Danmark:

2011: Y1-adresse. Lejlighed uden bopælspligt, der er anvendt som ferielejlighed

2016: Y2-adresse. Sommerhus, der ikke kunne anvendes fra erhvervelsen og frem til 2018, hvor det var under renovation.

2018: Y3-adresse. Lejligheden har aldrig været anvendt af Spørger, da den har været lejet ud til Spørgers forældre.

2021: Y4-adresse. Efter erhvervelsen af lejligheden i 2021 blev der påbegyndt et omfattende renoveringsprojekt.

Spørger, Spørgers ægtefælle og deres 3 børn blev britiske statsborgere i 2021.

I august 2023 flyttede Spørgers hustru til Danmark sammen med to børn, medens Spørger blev boende i Storbritannien, da Spørger blandt andet skulle passe sit daglige job i Storbritannien.

I den forbindelse blev der lejet en bolig beliggende Y5-adresse.

Lejligheden på Y4-adresse har således ikke været anvendt til overnatning for Spørger eller dennes familie forud for april 2024.

Spørgers tredje og ældste barn bor på nuværende tidspunkt og er fuldt skattepligtig i Y6-land.

Siden hustruen og Spørgers 2 yngste børn flyttede til Danmark, har Spørger alene opholdt sig i Danmark i forbindelse med afholdelse af ferie med familien.

I perioden (…) marts 2024 - (…) marts 2024 har Spørger ikke været i Danmark eller Storbritannien, men har grundet sit arbejde rejst rundt i Y6-land og dele af Y7-kontinent.

Spørger ankom til Danmark den 11. april 2024 med hensigt om at blive boende sammen med sin familie i lejligheden på Y4-adresse.

Spørger har typisk opholdt sig i Danmark i 2 til 3 uger hen over sommeren samt en uge omkring jul/nytår og en uge omkring påske. Derudover har der været kortere ophold i forbindelse med familiesammenkomster m.v.

Spørgers årlige ophold i Danmark har derfor været af ca. 5 til 6 ugers samlet varighed.

Spørger har som udgangspunkt ikke arbejdet, når han har været i Danmark, da han har prioriteret at være sammen med familien og holde fri samt ferie.

Henset til Spørgers stilling - dels som en del af ledelsen i en international koncern, dels som bestyrelsesmedlem i flere virksomheder - har Spørger i sporadisk omfang besvaret mails og telefonopkald, når Spørger har opholdt sig i Danmark.

Det bemærkes, at den koncern, som Spørger har været og fortsat er en del af ledelsen af, ikke har haft aktiviteter i Danmark før april 2024.

Spørger har siddet i bestyrelsen i nogle danske virksomheder.

Spørger har i den forbindelse deltaget i 4 til 5 bestyrelsesmøder årligt.

Bestyrelsesmøderne har dels været afholdt elektronisk - dels fysisk. Eksempelvis har Spørger deltaget i fysiske møder i Y8-by, hvor han i den forbindelse har overnattet på hotel der.

Beskrivelse af Spørgers aktivitet i Danmark i perioden 2011-2021

Der er tale om kalenderregistreringer, der er mere end 10 år gamle. Derfor er det ikke muligt at give nogen præcis gengivelse af Spørgers aktivitet i Danmark, da han ikke har haft noget tilhørsforhold til Danmark og derfor tilsvarende ikke haft nogen grund til at foretage præcise beskrivelser på daværende tidspunkt. Vi gør for god ordens skyld igen opmærksom på, at Spørger i perioden var fuldt skattepligtig til Storbritannien, hvor han tilsvarende havde sin bopæl, familie, arbejde, kæledyr, venner mv.

Spørgers aktivitet i perioden 2011-2021, kan så vidt muligt opgøres og beskrives som følgende:

2011: 32 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie og børnefødselsdage (3 børn).

2012: 28 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie.

2013: 31 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, fødselsdag og bryllup.

2014: 27 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie.

2015: 38 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie og fødselsdag.

2016: 52 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, fødselsdag og bryllup.

2017: 38 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, begravelse og 2 dages bestyrelsesarbejde.

2018: 84 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, to bryllupper, fødselsdag, 8 dages bestyrelsesarbejde og et foredrag

2019: 78 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, fødselsdag, konfirmation og 8 dages bestyrelsesarbejde.

2020. 66 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie, Covid-19 og 1 dags bestyrelsesarbejde.

2021: 46 dage i Danmark. Opholdets formål var ferie.

I opgørelsen er ind- og udrejsedage til og fra Danmark medregnet som dage i Danmark. Ferierne har gennem årene varet mellem 3-5 uger.

Endvidere har Spørger oplyst følgende om sit bestyrelsesarbejde i 2017-2024:

I 2017 deltog Spørger i 2 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, uden honorar),  i 2018 deltog han i 8 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, 3 af møderne var med honorar), i 2019 deltog han i 8 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, 4 af møderne var med honorar), i 2020 deltog han i 1 bestyrelsesmøde (i erhvervsvirksomhed, med honorar), i 2022 deltog han i 3 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomhed, alle møderne var med honorar), i 2023 deltog han i 1 bestyrelsesmøde (i erhvervsvirksomhed, med honorar), i 2024 deltog i 3 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, ingen af møderne var med honorar).

På intet tidspunkt har Spørger haft til hensigt at tage ophold i Danmark. Endvidere har Spørgers ophold ikke varet mere end 3 sammenhængende måneder eller mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Grundet Spørgers krævende jobs i perioden har han under ferier mv. i perioden besvaret e-mails, telefonopkald, SMS’er mv., men udelukkende af sporadisk karakter, når der har været behov for det.

Ved ferieophold har Spørger enten anvendt hoteller, lejligheden på Y1-adresse, eller sommerhuset på Y2-adresse. På intet tidspunkt har Spørger anvendt lejligheden på Y3-adresse til overnatning, da lejligheden har været udlejet og beboet af Spørgers forældre siden erhvervelsen i 2018.

Lejligheden på Y1-adresse, er erhvervet uden bopælspligt, og det har derfor tilsvarende været uproblematisk for Spørger at anvende lejligheden i sporadisk omfang, når han har været på ferie. Lejligheden har derfor været anvendt som en sommerbolig for Spørgeren på niveau med sommerhuset på Y2-adresse.

I forhold til bestyrelsesarbejdet har Spørger enten overnattet på hotel eller rejst ind og ud af Danmark samme dag. Endvidere er Spørger blevet beskattet af modtagne bestyrelseshonorarer i perioden.

Oplysningerne stammer fra Spørgers kalender for mange år tilbage kombineret med, at Spørger på daværende tidspunkt ikke havde en forventning om, at oplysningerne kunne være relevante mange år i fremtiden. Spørger har ved udfyldelsen anvendt et forsigtighedsprincip, dvs. at Spørger i tvivlstilfælde om hvorvidt mødet har været afholdt virtuelt eller fysisk i Danmark, har medregnet dagen som fysisk fremmøde.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Indtræden af den fulde skattepligt til Danmark for Spørger (Spørgsmål 1)

Det følger af kildeskattelovens 7, stk. 1, at: "For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. Personen kan dog vælge at blive omfattet af en midlertidig ordning, der medfører, at der ikke indtræder skattepligt efter § 1, stk. 1, nr. 1, ved uafbrudt ophold her i landet over 3 måneder eller ved samlede ophold her i landet over 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder… "

Det fremgår således af kildeskattelovens § 7, stk. 1, at for en person, der erhverver bopæl her i landet, indtræder skattepligten efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, når personen tager ophold her i landet.

Ved afgørelsen af, om betingelsen for bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om den pågældende ved at etablere husstand, leje af bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Af den Juridiske Vejledning 2024-1 afsnit C.F.1.2.2, fremgår, at:

"Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle."

Uagtet at Spørger har erhvervet en beboelsesejendom i 2021, og Spørgers hustru og to yngste børn er flyttet til Danmark i 2023, har Spørger ikke taget ophold i Danmark før den 11. april 2024, hvorfor den fulde skattepligt for Spørger først indtræder på dette tidspunkt.

Fra Spørger opgav sin bopæl i Danmark og fraflyttede Danmark i 2004 og frem til den 11. april 2024 har Spørgers ophold i Danmark alene haft karakter af ferie og lignende, og sådanne kortvarige ophold medfører ikke, at den fulde skattepligt til Danmark er indtrådt, jf. kildeskatteloven § 7, stk. 1, 2. pkt.

Uagtet at Spørger eventuelt måtte have erhvervet bopæl i Danmark før april 2024, påbegyndte Spørger først sit ophold i Danmark den 11. april 2024, hvorfor dette er tidspunktet for indtræden af den fulde skattepligt for Spørger, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt.

Spørgsmål 1 bør derfor besvares med: "Ja".

Sammenfattende kan Spørger efter kildeskattelovens § 7 ikke anses at have til hensigt at tage varigt ophold i Danmark. Ferie eller lignende (fx fødselsdag, konfirmation, bryllupper mv.) skal ikke anses som ophold, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1, 2. pkt.

Udlejning af lejligheden  på Y3-adresse

Det fremgår af Skattestyrelsens brev, at: "Lejligheden har ifølge det oplyste ikke været uopsigelig fra udlejers (Spørgers) side i mindst tre år."

På baggrund af en telefonisk drøftelse med Skattestyrelsen er det vores opfattelse, at Skattestyrelsen ikke bestrider det faktum, at Spørger de facto er fraflyttet Danmark i 2004, og at Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2004.

3-årsreglen er et praksisbestemt kriterie, der efter Skattestyrelsens egen vurdering af gældende ret skal anvendes i forbindelse med fraflytningssituationer, jf. Den Juridiske Vejledning 2025-1, C.F.1.2.3., Hvornår ophører skattepligten ved fraflytning? Dvs. en vurderingsregel, der anvendes, når skatteydere bevarer råderetten over fast ejendom i forbindelse med en fraflytning fra Danmark.

Det ses ikke i praksis, at 3-årsreglen kan gøres gældende i forbindelse med en tilflytningssituation. Da Spørger i forbindelse med erhvervelsen af lejligheden på Y3-adresse, i 2018, de facto var fraflyttet Danmark i 2004, hvorfor Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2004, kan praksis i forbindelse med fraflytningssituationer ikke overføres til en tilflytningssituation.

Som tidligere dokumenteret er det et ubestridt faktum, at lejligheden på Y3-adresse, har været udlejet til Spørgers forældre siden erhvervelsen. Spørger har qua lejekontrakten ingen rådighed over lejligheden og har tilsvarende, jf. ovenstående beskrivelse, ikke haft en eneste overnatning i lejligheden.

Lejligheden har aldrig tjent som bolig for Spørger, og det har heller aldrig været hensigten, at lejligheden skulle tjene som bolig for Spørger. Lejligheden kan dermed ikke sidestilles med erhvervelse af bopæl efter kildeskatteloven § 7.

Selv hvis erhvervelsen af lejligheden skulle sidestilles med erhvervelse af bopæl efter kildeskatteloven § 7, har Spørger ikke taget ophold i Danmark før april 2024. Efter kildeskatteloven § 7 er det netop en forudsætning for, at den fulde skattepligt til Danmark indtræder, at der er taget ophold i Danmark, hvorfor Spørgers fulde skattepligt til Danmark først er indtrådt i april 2024.

Skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien frem til april 2024 (Spørgsmål 2)

Det er de britiske skattemyndigheders opfattelse, at Spørger har været fuld skattepligtig til Storbritannien. Såfremt Skattestyrelsen på trods af opfattelsen fra de britiske skattemyndigheder mener, at den fulde skattepligt for Spørger er indtrådt tidligere end april 2024 (eller ikke kan vurdere dette) foreligger der en dobbeltbeskatningssituation, da Spørger efter britisk ret har været fuldt skattepligtig i Storbritannien.

Spørgers skattemæssige hjemsted skal da afgøres efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, hvor det af stk. 2 følger, at:

"I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler: a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser); b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;"

Spørger har utvivlsomt haft midtpunktet for sine livsinteresser i Storbritannien, hvor han i overvejende grad har haft sin erhvervsmæssige interesse, sin familie samt sit sociale netværk, hvilket dokumenteres af materialet fremlagt i materialesamlingen.

Som forhold, der underbygger, at Spørgers livsinteresser har været i Storbritannien, kan det nævnes, at Spørger i Storbritannien har haft:

• Sin faste bolig
• Sit faste ophold
• Sit faste fuldtidsarbejde
• Sin familie bestående af ægtefælle og 3 børn, hvoraf 2 af børnene er født i Storbritannien
• Sit kæledyr
• Sine sociale aktiviteter
• Uddannelsesinstitution og skole for sine børn
• Sine biler

Endvidere har Spørger og dennes familie i 2021 opnået britisk statsborgerskab, hvilket ikke blot tildeles ved anmodning, men forudsætter dokumentation for, at ansøgeren har en stærk tilknytning til Storbritannien.

Det er således vores opfattelse, at såfremt Spørgers fulde danske skattepligt skulle være indtrådt på et tidligere tidspunkt, eller Skattestyrelsen ikke kan besvare spørgsmål 1 med fornøden sikkerhed, vil Spørger efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien være skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien, jf. artikel 4, stk. 2, idet Storbritannien er det sted, hvor Spørger frem til april 2024 har haft midtpunkt for sine livsinteresser og sit sædvanlige ophold.

Partshøringssvar af 4. juni 2025:

Vi er uenige i, at spørgsmål 1 skal besvares med "Nej".

Det er vores opfattelse, at Spørger ikke har taget varigt ophold her til landet, da han ikke anvender sine boliger i forbindelse med det ulønnede bestyrelsesarbejde i G1 ApS eller det lønnede bestyrelsesarbejde i G2 A/S.

Af kildeskattelovens § 7, stk. 1, 1. pkt. fremgår:

"For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende. …

Boligerne har aldrig været anvendt under udførelsen af arbejdet, da Spørger typisk har rejst ind og ud af Danmark samme dag. Sagen er dermed ikke sammenlignelig med praksis i fx TfS 1992 198 TS.

Samtidig finder vi ikke, at SKM2009.813.LSR kan sammenlignes med nærværende sag. I sagen lægger Landsskatteretten vægt på, at "Der er således tale om regelmæssig deltagelse i ledelsen af et selskab i Danmark, hvori klageren er aktionær." I sagen var der dermed tale om en eneanpartshaver, der dermed sad i bestyrelsen i sit eget selskab. Dette er i modsætning til nærværende situation, hvor Spørger ikke på noget tidspunkt har besiddet direkte eller indirekte ejerandele i G2 A/S.

Skattestyrelsen henviser til SKM2006.41.SR, der vedrører tjenesterejser, som tilsvarende ikke har nogen relation til nærværende sag for Spørger. Spørger har aldrig været på tjenesterejse i Danmark.

Skattestyrelsen henviser også til SKM2015.656.SR. Der bør dog i den forbindelse henvises til ankesagen SKM2017.180.LSR, da Landsskatteretten kommer frem til det modsatte resultat end Skatterådets afgørelse, som Skattestyrelsen henviser til. I sagen kommer Landsskatteretten frem til, at den fulde skattepligt for den pågældende ikke er indtrådt efter konkrete omstændigheder, herunder at klageren ikke havde nogen påviselig økonomisk interesse i de pågældende aktiviteter, hvorfor klagerens deltagelse i de pågældende aktiviteter ikke kan anses for at udgøre erhvervsmæssig beskæftigelse i relation til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Det er vores opfattelse, at nærværende sag bør behandles overensstemmende med Landsskatterettens afgørelse i SKM2017.180.LSR, da Spørger ikke har nogen økonomisk interesse i at deltage i bestyrelsesarbejdet. Spørger var på daværende tidspunkt direktør for digitalt indhold hos G3. Derudover stiftede han i 2018 H4, hvor han også var direktør. Spørger har qua sine indtægtskilder fra de øvrige jobs ikke haft noget økonomisk behov for at blive kompenseret for sit bestyrelsesarbejde.

Endvidere bør der lægges vægt på, at Spørger ikke kan have varetaget et indtægtsgivende erhverv i 2017, når han ingen indtægter har modtaget for sit bestyrelsesarbejde i G1 ApS, jf. Spørgers årsopgørelse for 2017. Det er først i 2018, at Spørger indtræder i bestyrelsen i G2 A/S, hvor han modtager et mindre årligt bestyrelseshonorar.

For vores begrundelse henviser vi også til SKM2014.158.LSR, hvor Landsskatteretten bekræfter, at der ikke indtrådte fuld skattepligt uagtet, at skatteyderen rådede over en helårsbolig i Danmark og deltog i et fysisk bestyrelsesmøde - dog ikke som medlem af bestyrelsen.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at tidspunktet for indtræden af den fulde skattepligt til Danmark for Spørger er 11. april 2024.

Begrundelse

Spørgers fulde skattepligt til Danmark ophørte i 2004, hvor han fraflyttede landet.

Der skal tages stilling til, hvornår Spørgers fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt.

Ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, foreligger der fuld skattepligt for personer, der har bopæl her i landet.

I praksis vil statuering af bopæl i henhold til kildeskattelovens bestemmelser være afhængig af, om den pågældende person har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl.

I 2011 erhvervede Spørger lejligheden Y1-adresse, som er uden bopælspligt og ifølge Spørger er anvendt som feriebolig. Det følger af praksis, at en lejlighed uden bopælspligt betragtes som en helårsbolig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. SKM2015.273.SR og SKM2015.52.SR. Ejeren af en sådan bolig har ret, men ikke pligt til at bo i boligen hele året. Skattestyrelsen finder derfor, at lejligheden Y1-adresse, ikke kan betragtes som en feriebolig set i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, men en helårsbolig.

Spørger har således siden 2011 rådet over en helårsbolig i Danmark, lejligheden i Y1-adresse, og har dermed haft bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Spørger købte i 2016 et sommerhus på Y2-adresse. Et sommerhus betragtes som udgangspunkt ikke som en helårsbolig. Hvis fx et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl. Ifølge det oplyste har sommerhuset ikke været anvendt som helårsbolig af Spørger eller hans ægtefælle. Skattestyrelsen finder derfor ikke, at sommerhuset kan anses som helårsbolig. Dermed udgør sommerhuset ikke en bopæl her i landet, jf.  jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

I 2018 købte Spørger lejligheden Y3-adresse, som er en helårsbolig. Det er oplyst, at lejligheden aldrig har været anvendt af Spørger, da den lige siden anskaffelsestidspunktet har været lejet ud til Spørgers forældre. 

Fuld skattepligt indtræder dog ikke ubetinget ved enhver erhvervelse af bopæl her i landet, idet kildeskattelovens § 7, stk. 1, fastslår, at personer, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at have ophold her, først bliver fuldt skattepligtige, når de tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende.

Ifølge praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, ikke for kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes ethvert påbegyndt døgn som et fuldt døgn.

De nævnte 3 måneder, respektive 180 dage, betragtes som maksimum for ophold, uden at skattepligten indtræder på grund af bopæl her. Dette maksimumsophold vil i almindelighed kunne accepteres, når der er tale om personer, hvis ophold har et overvejende feriemæssigt præg og således ikke er nødvendiggjort af en regelmæssig (løbende) personlig varetagelse af indtægtsgivende hverv.

I praksis vil deltagelse i aktiviteter, der har en sådan karakter, at de udgør en løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv medføre, at den pågældende har taget ophold.

Praksis er forholdsvis restriktiv med hensyn til, hvad der kan betragtes som "ferie eller lignende", idet alle former for arbejde som udgangspunkt må anses for uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Skattepligten indtræder ikke, hvis en person under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejdet, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Det er oplyst, at Spørgers ophold i perioden 2011-2021 ikke har varet mere end 3 sammenhængende måneder eller mere end 180 dage inden for en 12 måneders periode.

Grundet Spørgers krævende jobs i perioden har han under ferier mv. i perioden besvaret e-mails, telefonopkald, SMS’er mv., men udelukkende af sporadisk karakter, når der har været behov for det.

Det er oplyst, at Spørger har haft bestyrelsesarbejde i Danmark:

I  2017 deltog han i to bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, uden honorar),  i 2018 deltog han i 8 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, 3 af møderne var med honorar), i 2019 deltog han i 8 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, 4 af møderne var med honorar), i 2020 deltog han i 1 bestyrelsesmøde (i erhvervsvirksomhed, med honorar), i 2022 deltog han i 3 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomhed, alle møderne var med honorar), i 2023 deltog han i 1 bestyrelsesmøde (i erhvervsvirksomhed, med honorar), i 2024 deltog i 3 bestyrelsesmøder (i erhvervsvirksomheder, ingen af møderne var med honorar).

Det er oplyst, at Spørger kun har modtaget honorar for sit bestyrelsesarbejde G2 A/S.

Egentlige hverv fx som bestyrelsesmedlem indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde. Se SKM2009.813.LSR og SKM2006.41.SR.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende. Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter kildeskattelovens § 7, stk. 1. Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt. 

TfS 1990, 163 LSR omhandlede en person, som var ulønnet medhjælp på sin søns minkfarm i nogle uger om året. Han blev ikke anset for fuldt skattepligtig. Det drejede sig dog om en situation, hvor personen boede i et sommerhus, der ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, hvorfor personen ikke havde bopæl her i landet.

I nærværende sag har Spørger bopæl i landet fra 2011, jf. ovenfor.

I SKM2009.813.LSR ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at Spørger er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i 2018, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7, stk. 1. da han har haft bopæl i Danmark fra 2011 og fra 2018 havde ophold her, der ikke havde karakter af "ferie eller lignende", idet hans deltagelse i 8 bestyrelsesmøder her i landet, hvor han modtog honorar for de tre møder i G2 A/S må betragtes som personlig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv og som en del af et fast mønster, da Spørger også deltog i bestyrelsesarbejde i Danmark i 8 dage i 2019 (han modtog honorar for de fire møder i G2 A/S), 1 dag i 2020 (med honorar), 3 dage i 2022 (med honorar), 1 dag i 2023 (med honorar) og 3 dage i 2024 (uden honorar),

Da Spørger således er blevet fuldt skattepligtig til Danmark i 2018 og ikke efterfølgende er udtrådt af den fulde skattepligt, finder Skattestyrelsen ikke anledning til at vurdere Spørgers efterfølgende boligerhvervelser i Danmark og hans opholdsmønster efter 2018 yderligere i relation til kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7, stk. 1.

Spørger har siden 2011 rådet over en helårsbolig i Danmark og har dermed haft bopæl her i landet, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. ovenfor. Skattestyrelsen finder derfor ikke anledning til at vurdere nærmere, om lejligheden i Y3-adresse, også udgør en bopæl for Spørger her i landet, da dette ikke har betydning for, hvornår Spørgers skattepligt til Danmark genindtrådte efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Da Spørgers fulde skattepligt til Danmark er genindtrådt i 2018, jf. ovenfor, kan Skattestyrelsen ikke bekræfte, at Spørgerens fulde skattepligt til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7, stk. 1, først er genindtrådt den 11. april 2024.

Skattestyrelsen har følgende bemærkninger til partshøringssvaret af 4. juni 2025:

Spørger har anført, at boligerne aldrig har været anvendt under udførelsen af arbejdet, da Spørger typisk har rejst ind og ud af Danmark samme dag. Sagen er dermed ikke sammenlignelig med praksis i fx TfS 1992 198 TS.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at TfS 1992, 198 TS omhandlede en person, der med sin familie havde bopæl i England, og som påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark, der skulle benyttes ved forretningsrejser og møder, samt til feriebolig og ved børnenes uddannelse. Da der var tale om arbejdsmæssige aktiviteter af regelmæssig karakter og opholdene ikke kun havde feriepræg ville han blive fuldt skattepligtig til Danmark, jf. KSL §1, nr. 1. Afgørelsen illustrerer, at når man har en bopæl her i landet samt har arbejdsmæssige aktiviteter her af regelmæssig karakter, kan man blive fuldt skattepligtig. Skattestyrelsen fastholder derfor, at det er relevant at henvise til afgørelsen.

Spørger har anført, at SKM2009.813.LSR ikke kan sammenlignes med nærværende sag. I sagen lægger Landsskatteretten vægt på, at "Der er således tale om regelmæssig deltagelse i ledelsen af et selskab i Danmark, hvori klageren er aktionær." Spørger fremhæver også, at der i sagen var tale om en eneanpartshaver, der dermed sad i bestyrelsen i sit eget selskab, og at dette er i modsætning til nærværende situation, hvor Spørger ikke på noget tidspunkt har besiddet direkte eller indirekte ejerandele i G2 A/S.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at i SKM2009.813.LSR opgav klager sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt, såfremt klager lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder årligt i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv. Afgørelsen illustrerer, at når man har en bopæl her i landet samt deltager i 4 bestyrelsesmøder årligt her, bliver man fuldt skattepligtig. Skattestyrelsen fastholder derfor, at det er relevant at henvise til afgørelsen. Skattestyrelsen finder ikke, at afgørelsen viser, at personen kun bliver fuldt skattepligtig, hvis personen både er ejer/medejer af virksomheden og deltager i bestyrelsesarbejde.

Spørger mener ikke, at det er relevant at henvise til SKM2006.41.SR, der vedrører tjenesterejser, når Spørger i den foreliggende sag aldrig har været på tjenesterejse i Danmark.

Hertil bemærker Skattestyrelsen, at det fremgår af afgørelsen, at spørgeren i denne sag havde en helårsbolig i Danmark til rådighed, og anvendte hotel i forbindelse med forretningsrejser i Danmark. Disse ophold blev i sagen anset som kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her. I sagen blev spørgeren derfor anset for fuldt skattepligtig i Danmark fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Skattestyrelsen finder, at afgørelsen SKM2006.41.SR illustrerer, at kortvarige ophold i Danmark for at udføre arbejde her kan føre til, at fuld dansk skattepligt indtræder, uanset om der anvendes hotel i forbindelse med et ophold. Skattestyrelsen fastholder derfor, at det er relevant at henvise til afgørelsen.

SKM2017.180.LSR, som Spørger har henvist til, er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke sammenlignelig med nærværende sag, da SKM2017.180.LSR ikke omhandler bestyrelsesarbejde. Desuden var der i SKM2017.180.LSR tale om enkeltstående og ulønnede arbejdsopgaver, der blev udført på frivillig basis. Da spørgeren ikke havde nogen påviselig økonomisk interesse i de pågældende aktiviteter, ansås hans deltagelse i disse ikke for at udgøre erhvervsmæssig beskæftigelse i relation til kildeskattelovens § 7, stk. 1.

Spørger har endvidere henvist til SKM2014.158.LSR. Denne sag omhandlede en person, der ikke var medlem af bestyrelsen. Der var kun én aktiv bestyrelse i H-koncernen, og det var i H2 A/S. Spørgeren deltog i bestyrelsesmøderne - ikke som bestyrelsesmedlem, men i kraft af sin position som medlem af direktionen og COO (Chief Operation Officer) og GM (General Manager) for H1 Ltd.Bestyrelsesmøderne i Danmark blev holdt hos H2 A/S i Y4, hvor der var videomødeudstyr.

 I denne sag lagde Landsskatteretten bl.a. også vægt på, "at formålet med ophold her i landet i øvrigt er ferie eller lignende", idet personen kombinerede sin ferie i Danmark med et enkelt bestyrelsesmøde her.

I nærværende sag er Spørger rejst til Danmark med det formål at deltage i et bestyrelsesmøde. Det er således oplyst, at "Spørger typisk har rejst ind og ud af Danmark samme dag", når han skulle deltage i bestyrelsesmøder her i landet. Formålet med opholdet her i landet har således ikke i øvrigt været ferie eller lignende.

SKM2014.158.LSR vedrørte desuden deltagelse i et enkelt bestyrelsesmøde i løbet af en 12-måneders periode. I nærværende sag har Spørger deltaget i op til 8 bestyrelsesmøder om året (2018 og 2019). Skattestyrelsen finder på denne baggrund ikke, at SKM2014.158.LSR er sammenlignelig med nærværende sag.

I SKM2015.347.SR deltog spørgeren fysisk i bestyrelsesmøder i Danmark 4-5 gange årligt. Spørgeren boede på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Skatterådet fandt, at spørgerens deltagelse i bestyrelsesarbejde i Danmark ikke ville medføre, at han blev omfattet af fuld skattepligt til Danmark. Som begrundelse herfor blev anført, at spørger ikke kunne anses for at have erhvervet bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Spørger havde solgt sin tidligere ejede helårsbolig (bolig A) til en uafhængig tredjemand, og hans sommerbolig A blev pga. dens stand anset for ikke at have været egnet til helårsbeboelse. Ejendomme, lejligheder mv., ejet enten af nærtstående personer eller af andre selskaber i B-koncernen blev i den konkrete sag anset for ikke at have udgjort en bolig af varig karakter, der kontinuerligt på alle tider stod til rådighed for spørger. 

Skattestyrelsen forstår afgørelsen i SKM2015.347.SR sådan, at hvis spørgeren havde haft en helårsbolig i Danmark til sin rådighed, ville hans deltagelse i de nævnte bestyrelsesmøder have medført, at han blev fuldt skattepligtig i Danmark.

I sagen SKM2006.41.SR som nævnt ovenfor havde spørgeren en helårsbolig i Danmark til sin rådighed, og anvendte hotel i forbindelse med forretningsrejser i Danmark. Spørgeren blev på dette grundlag anset for fuldt skattepligtig i Danmark fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt blev anset for at have taget ophold i Danmark, jf. kildeskattelovens § 7, stk. 1.

I nærværende sag har Spørger en helårsbolig i Danmark til sin rådighed. Samtidig anvender spørger hotelophold i forbindelse med tilbagevendende bestyrelsesarbejde i Danmark. Dermed er spørger ikke i samme situation som i sagen SKM2015.347.SR, hvor spørgeren ikke havde rådighed over en helårsbolig i Danmark.

I stedet kan spørgers situation i nærværende sag sammenlignes med sagen i SKM2006.41.SR, hvor spørgeren havde rådighed over en helårsbolig i Danmark og anvendte hotelophold i forbindelse med kortvarige ophold i Danmark i forbindelse med tjenesterejser.

Spørgers rådighed over en helårsbolig i Danmark og de tilbagevendende ophold i Danmark i forbindelse med bestyrelsesarbejde danner derfor grundlag for, at spørgers fulde danske skattepligt genindtræder ifølge kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 besvares benægtende eller afvises, ønskes bekræftet, at Spørger i perioden fra sin fraflytning fra Danmark i 2004 og frem til 11. april 2024 kan anses for skattemæssigt hjemhørende i Storbritannien.

Begrundelse

Spørger fraflyttede Danmark i 2004, hvorefter hans skattemæssige hjemsted skiftede fra Danmark til Storbritannien.

Der opstår behov for fastlæggelse af skattemæssigt hjemsted efter artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, hvis Spørger er omfattet af fuld skattepligt til både Danmark og Storbritannien efter begge landes interne regler.

Det er oplyst, at Spørger har fast bolig til sin rådighed i Storbritannien, og det er lagt til grund for besvarelsen af spørgsmålet, at Spørger er fuldt skattepligtig til Storbritannien.

Da Spørger med besvarelsen af spørgsmål 1 anses for fuldt skattepligtig til Danmark fra 2018, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1 og § 7, stk. 1, opstår der således en dobbeltbeskatningssituation, hvorfor det skal fastlægges, i hvilken af de to stater Spørger har været skattemæssigt hjemmehørende i perioden fra 2018 til den 11. april 2024.

Dette skal ske ifølge artikel 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien. Fastlæggelse af det skattemæssige hjemsted ifølge artikel 4, om dobbeltdomicil har som konsekvens, at det ene land bliver domicilland, mens det andet land bliver kildeland ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Beskatningsretten til Spørgers globalindkomst tilkommer som udgangspunkt domicillandet.

Af artikel 4, stk. 2, litra a, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien fremgår det, at Spørger som udgangspunkt vil skulle anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor Spørger har en "fast bolig" til sin rådighed.

Spørger har i perioden fra 2018 til den 11. april 2024 haft en fast bolig til rådighed i både Storbritannien og i Danmark. Lejligheden i Danmark har stået til Spørgers disposition året rundt og har ikke været udlejet.

Da Spørger har haft en fast bolig til rådighed i begge stater, skal Spørger anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor Spørger har haft de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

Artikel 4, stk. 2, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien svarer til OECD’s modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, og kommentarerne til denne bestemmelse kan derfor anvendes ved fortolkningen af artikel 4, stk. 2 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien.

Det følger af kommentarerne til OECD-modellen, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor personen altid har boet, hvor personen har arbejdet, og hvor personen har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at personen har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led og punkt 15 i kommentaren til artikel 4.

Det er oplyst, at Spørger i Storbritannien i perioden 2018 til april 2024 har haft

• Sin faste bolig
• Sit faste ophold
• Sit faste fuldtidsarbejde
• Sin familie bestående af ægtefælle og 3 børn, hvoraf 2 af børnene er født i Storbritannien
• Sit kæledyr
• Sine sociale aktiviteter
• Uddannelsesinstitution og skole for sine børn
• Sine biler

Det er endvidere oplyst, at Spørger i perioden i overvejende grad har haft sin erhvervsmæssige interesse, sin familie samt sit sociale netværk i Storbritannien.

Desuden har Spørger og dennes familie i 2021 opnået britisk statsborgerskab, hvilket efter det oplyste ikke blot tildeles ved anmodning, men forudsætter dokumentation for, at ansøgeren har en stærk tilknytning til Storbritannien.

Skattestyrelsen finder på denne baggrund, at Spørger ud fra en samlet konkret vurdering i perioden fra 2018 til april 2024 må anses for at have haft de stærkeste økonomiske og personlige interesser til Storbritannien, og at Spørger derfor har haft midtpunktet for sine livsinteresser der.

Dermed har Spørger i denne periode haft skattemæssigt hjemsted i Storbritannien.

I april 2024 flyttede Spørger til Danmark for at bo med sin hustru og deres to yngste børn her i landet. Hustruen og de to yngste børn var i forvejen flyttet til Danmark i 2023. Spørger har oplyst, at han fra den 11. april 2024 har haft skattemæssigt hjemsted i Danmark.

Skattestyrelsen finder ikke, at det forhold, at Spørgers hustru og de to yngste børn den 14. august 2023 i forvejen var flyttet til Danmark indebærer, at Spørgers skattemæssige hjemsted skiftede fra Storbritannien til Danmark allerede på dette tidspunkt. Spørger blev boende i Storbritannien indtil den 11. april 2024, da Spørger blandt andet skulle passe sit daglige job der. Skattestyrelsen har endvidere lagt vægt på, at det var en kort periode, under 8 måneder, det drejede sig om, hvor hustru og børn boede i Danmark, mens Spørger fortsat boede og arbejdede i Storbritannien. I denne periode har Spørger alene opholdt sig i Danmark i forbindelse med afholdelse af ferie med familien. I perioden (…) marts 2024 - (…) marts 2024 har Spørger ikke været i Danmark eller Storbritannien, men har grundet sit arbejde rejst rundt i Y6-land og dele af Y7-kontinent.

I tilfælde af, at det beskrevne faktum i realiteten ændrer sig, kan Skattestyrelsens vurdering ikke lægges til grund.

Skattestyrelsen kan vejledende oplyse, at det for Spørger vil have den skattemæssige konsekvens, at Spørgers skattemæssige hjemsted i perioden var i Storbritannien, og at Danmark var kildeland.

Når Danmark har status af kildeland, betyder det i praksis, at der i Danmark kun skal selvangives de indtægter, som Danmark efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Storbritannien særskilt har beskatningsretten til.

Skattestyrelsen finder dermed, at Spørger har skattemæssigt hjemsted i Storbritannien i perioden fra 2018 til den 11. april 2024, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 4, stk. 2, litra a.

Skattestyrelsen kan derfor bekræfte, at Spørger i perioden fra sin fraflytning fra Danmark i 2004 og frem til 11. april 2024 kan anses for skattemæssigt hjemhørende i Storbritannien.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med " Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder indstilling og begrundelse fra Skattestyrelsen.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Kildeskatteloven (uddrag)

§ 1. Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1. personer der har bopæl her i landet
2. personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af mindst 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende

(…)

§ 7. For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder skattepligt i henhold til bestemmelsen i § 1, nr. 1, først, når han tager ophold her i landet. Som sådant ophold anses ikke kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende

(…)

Praksis

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-1.C.F.1.2.1 Hvornår er der bopæl i Danmark?

Regel

Personer er fuldt skattepligtige, når de har bopæl her i landet. Se KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Bopæl

Ved afgørelsen af, om betingelsen om bopæl er opfyldt, lægges der vægt på, om personen ved at etablere husstand, leje sig bolig eller ved andre foranstaltninger har tilkendegivet, at vedkommende har til hensigt at have hjemsted her i landet.

Det er både:

• de faktiske boligforhold og
• den/de subjektive hensigter,

der har betydning for, om personen er fuldt skattepligtig her i landet efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Helårsbolig

I praksis vil skattepligten efter bopælskriteriet være afhængig af, om personen har rådighed over en helårsbolig her i landet. Udgangspunktet er, at en sådan rådighed vil være en nødvendig og samtidig en tilstrækkelig betingelse for at statuere bopæl. Se fx SKM2016.557.SR og SKM2019.290.SR.

Selv om der er givet dispensation fra bopælspligten, anses personen stadig for at have bolig til rådighed i Danmark. Se fx SKM2006.212.SR og SKM2015.756.SR.

Det er de faktiske boligforhold, der er afgørende. Andre mere formelle kriterier, fx:

• til- og framelding til folkeregisteret,
• en postadresse eller
• en ansøgning om opholdstilladelse

spiller ikke nogen selvstændig rolle. Se fx LSRM 1981, 99 og skd.1983.65.170.ØLD.

Se også SKM2024.148.HR og SKM2024.149.HR. Dommene vedrører forskerskatteordningen men bekræfter, at anmeldelse af flytning til folkeregisteret ikke indebærer, at bopælen er opgivet, og der er sket ophør af fuld dansk skattepligt.

Sommerhus mv.

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl.

Hvis fx et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl. Se SKM2015.313.SR og SKM2018.156.SR. Spørgsmålet om, hvorvidt sommerhuset i disse tilfælde statuerer bopæl afgøres ud fra en konkret vurdering.

Eksempel

Et sommerhus var ikke godkendt som helårsbolig, men Højesteret fandt, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, der muliggjorde en helårsbeboelse. Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering, at borgeren også havde opholdt sig i Danmark i et større omfang, end han havde oplyst, og at sommerhuset allerede fra tidspunktet for overtagelsen i et ikke ubetydeligt omfang havde været benyttet i forbindelse med varetagelsen af arbejdet, der havde haft karakter af en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtrådte derfor ved erhvervelsen af sommerhuset. Se SKM2016.10.HR.

Bemærk

Et sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl for en pensionist, der efter 1 års ejertid efter planloven lovligt kan benytte sommerhuset som bolig hele året.

Se også

Se også SKM2015.347.SR, hvor en sommerbolig på grund af sin stand ikke blev anset for egnet som helårsbolig.

Se også

Se også SKM2017.357.ØLR, hvor et ægtepar ved fraflytningen til Schweiz bl.a. rådede over et sommerhus, der var egnet til helårsbeboelse.

Bopæl kan efter omstændighederne også statueres i forbindelse med

• Hotellejlighed og hotelværelse. Se SKM2011.368.SR
• Adgang til boligfaciliteter en del af året. Se TfS 1988, 411 LSR
• Adgang til at bo i selskabets lokaler. Se TfS 1993, 92 VLD
• Vekslende boligmuligheder. Se TfS 1991, 308 ØLD
• Værelse hos forældre. Se SKM2008.432.ØLD.

Bopæl forudsætter, at personen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Erhverv alene kan ikke begrunde skattepligt efter bopælsbestemmelsen, se fx SKM2017.691.SR (om fraflytning).

Se også

Se også afsnit

• C.F.1.2.2 Sommerhus og erhverv (om indtræden af skattepligt)
• C.F.1.2.3 Særligt om sommerhuse (om ophør af skattepligt).

Subjektive momenter

Hvis en person erhverver bopæl i Danmark, anses de subjektive betingelser for opfyldt, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1. Se afsnit C.F.1.2.2.

De konkrete omstændigheder kan ved fraflytning af Danmark være af en sådan art, at afgørelsen af, om bopælen skal anses for bevaret, må foretages ud fra en samlet vurdering, hvor også personens subjektive hensigter indgår i bedømmelsen.

Mere sekundære momenter, der afspejler en tilknytning til Danmark, fx ejerskab til en her i landet indregistreret bil, medlemskab af foreninger og lignende, tillægges ikke selvstændig betydning, men kan indgå i en samlet bedømmelse. Se SKM2016.231.SR, hvor et udenlandsk registreret køretøj, der står i Danmark, ikke får betydning for, om en person har bopæl i Danmark.

Bopæl forudsætter, at skatteyderen under en eller anden form - helt eller delvis - har rådighed over en bolig her i landet.

Se SKM2013.543.ØLR, hvor hovedbygningen på en landbrugsejendom var uegnet som helårsbolig, og hvor retten efter en samlet vurdering ikke fandt, at personen havde til hensigt til at have hjemsted her i landet.

Skatteyders forklaring om, at denne havde til hensigt at bosætte sig permanent i udlandet, blev konkret ikke tillagt betydning i SKM2015.750.LSR.

Se også

Se også SKM2015.393.SR, hvor det lægges til grund, at det efter omstændighederne er uden betydning, at en person vælger en anden overnatningsmulighed i forbindelse med arbejde her i landet, når den pågældende først har erhvervet bopæl her i landet.

Indtræden og udtræden af skattepligt

For personer, der bor i udlandet, og som erhverver bolig i Danmark, indtræder skattepligten først, når den pågældende tager ophold her i landet. Se KSL § 7, stk. 1.

Se også afsnit

• C.F.1.2.2 om indtræden af skattepligt ved tilflytning
• C.F.1.2.3 om ophør af skattepligt ved fraflytning.

Rådighed

Rådighed over helårsbolig forudsætter en rådighed af en vis tidsmæssig udstrækning.

Er en persons rådighed ganske kortvarig, fx under 1-2 måneder, vil den pågældende efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af de konkrete omstændigheder.

Se SKM2022.154.SR, hvor kortvarige ophold af 1-2 måneder ikke udgjorde bopæl for spørgeren, hvorimod ophold af en varighed af 3 måneder udgjorde bopæl.

Det kan ved kortere ophold også få betydning, om den pågældende selv har erhvervet personlig ret til boligen, eller om denne er blevet stillet til rådighed af arbejdsgiveren.

Spørgsmålet om rådighed over bolig har særlig betydning, når personer, der er bosiddende i udlandet, opholder sig her i mindre end 6 måneder, og dermed ikke er omfattet af den fulde skattepligt efter KSL § 1, stk. 1, nr. 2. Se SKM2015.26.SR, hvor skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræder som følge af, at spørger lejer et værelse i 6 måneder for at udføre arbejde her i landet.

Udenlandske medarbejdere, der under et trænings- og uddannelsesophold selv lejer en lejlighed, vil få bopæl i Danmark, hvis opholdet ikke er kortvarigt (1-2 måneder).

Hvis lejligheden derimod bliver stillet til rådighed af arbejdsgiveren, kan personen efter omstændighederne ikke anses for at have erhvervet bopæl her i landet. I sådanne tilfælde vil det dog være en forudsætning, at medarbejderen har bevaret sin bopæl i hjemlandet, at opholdet er under 6 måneder, at medarbejderen efter endt ophold tager tilbage til hjemlandet og at medarbejderen ikke tager sin familie med til Danmark.

Tilsvarende vil en hotellejlighed eller et fast hotelværelse mv., der midlertidigt stilles til rådighed af arbejdsgiveren ikke statuere bopæl her i landet. Se SKM2011.368.SR om medarbejdere på trænings- og uddannelsesophold i Danmark og SKM2014.745.SR om medarbejdere, der på midlertidigt arbejdsophold skulle forberede et tilbud. Begge afgørelser omhandler udenlandske arbejdsgivere, der stiller bolig til rådig for deres medarbejdere i Danmark i forbindelse med en konkret tidsbegrænset aktivitet.

Udenlandske frivillige, som er volontører hos A og B i deres lokalforeninger, og som kommer til Danmark under EU´s udviklingsprogram C, fik stillet et klubværelse til rådighed under opholdet. Klubværelset udgjorde en helårsbolig. Volontørenes ophold i Danmark på 2-12 måneder blev ikke anset for ganske kortvarigt (under 1-2 måneder). Som udgangspunkt ville volontørerne herefter være fuldt skattepligtige. Se SKM2018.601.SR.

Tilsvarende gælder efter omstændighederne også, hvis rådigheden over boligen ikke gælder hele året.

Eksempel

En skatteyder og hans hustru rejste til Spanien, hvor de lejede et hus på helårsbasis. Parret var ansat som lejrchef på en dansk campingplads, hvor de i campingpladsens driftsperiode havde en lille bolig til rådighed, der delvis også benyttedes af andet personale, og som kun lovligt måtte anvendes i perioden 1. april til 30. september. Da boligen i sommerperioden udgjorde eksistensgrundlaget for familien, og da vinteropholdet i Spanien måtte antages at have mere passiv og feriemæssig karakter, fandtes skatteyderen at være omfattet af fuld skattepligt efter bopælsbestemmelsen. Se TfS 1988, 411 LSR og C.F.1.2.3.   

Studerende omfattet af KSL § 8, stk. 2

I SKM2015.685.SR fandt Skatterådet, at studerende, der af en dansk selvejende institution fik betalt stipendier og kollegie- eller hotelværelser, og var underlagt de af institutionen oplyste vilkår, var omfattet af KSL § 8, stk. 2, hvorefter skattepligt først indtræder, når opholdet i Danmark med eller uden afbrydelse har strakt sig over mere en 365 dage inden for et samlet tidsrum på 2 år. Dermed blev de studerende ikke fuldt skattepligtige som følge af bopælsbestemmelsen i KSL § 1, stk. 1. nr. 1. Den selvejende institution modtog tilskud via Udenrigsministeriet til implementering af stipendieprogrammet og administration af forskningsbistand og var omfattet af lov om internationalt udviklingssamarbejde.

Se også

Se også afsnit C.F.1.3

Dobbeltdomicil

Hvis en person er fuldt skattepligtig til Danmark og samtidig er fuldt skattepligtig i et andet land, foreligger der en situation med dobbeltdomicil.

Hvis Danmark ikke har indgået en DBO med det andet land, kan Danmark beskatte personens globalindkomst efter SL § 4. Lempelse for betalt skat afgøres i den situation ud fra de interne danske lempelsesregler.

Såfremt der er indgået en DBO med det andet land, er det DBO'en med det pågældende land, der afgør, om det er Danmark eller det andet land, som har beskatningsretten til de enkelte indkomster.

Om Danmark kan beskatte i en sådan situation, afhænger typisk af:

• Hvor den pågældende er skattemæssigt hjemmehørende i henhold til DBO'en.
• Hvor indkomsten er optjent.
• Hvilken form for indkomst, der er tale om.

Bemærk

Uddrag af den juridiske vejledning 2025-1, C.F.1.2.2, Hvornår indtræder skattepligten ved tilflytning?

"Regel

For en person, der erhverver bopæl her i landet uden samtidig at tage ophold her, indtræder den fulde skattepligt først, når den pågældende tager ophold her i landet. Kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende anses ikke for ophold i Danmark. Se KSL § 7, stk. 1.

Det er denne regel, der afgør spørgsmålet om skattepligtens indtræden, når en person råder over en helårsbolig. Skattepligten indtræder således ikke kun fordi, den pågældende fx har de stærkeste personlige relationer til Danmark.

Efter bestemmelsen indtræder skattepligten ved en kombination af bopæl og ophold her i landet. I praksis er erhvervelse af bopæl som udgangspunkt ensbetydende med, at den pågældende eller dennes ægtefælle har købt eller lejet sig en bolig her i landet. Men den pågældende kan også have erhvervet bopæl her i landet ved at bo hos forældre mv. Se SKM2023.151.SR, hvor Skatterådet bekræftede, at spørgeren var indtrådt i fuld dansk skattepligt fra det tidspunkt, hvor spørger ankom til Danmark på et familiebesøg. Skatterådet havde herved lagt vægt på, at spørger erhvervede bopæl her i landet ved at bo hos sine forældre og opholde sig uafbrudt her i landet i mere end 3 måneder

Bopæl erhverves ved køb eller leje af helårsbolig, men som udgangspunkt ikke ved køb eller leje af et sommerhus. Hvis personen eller dennes ægtefælle benytter sommerhuset som helårsbolig, behandles sommerhuset på samme måde som en helårsbolig. Se SKM2015.313.SR, SKM2015.290.SR og SKM2018.156.SR. Det samme gælder benyttelsen af andre boligformer. Om bopæl, se nærmere afsnit C.F.1.2.1.

Det forekommer, at en person, der er fuldt skattepligtig i udlandet, ønsker at blive anset for fuldt skattepligtig i Danmark. En skatteyder kan ikke vælge at blive omfattet af reglerne om fuld skattepligt, hvis betingelserne herfor ikke er opfyldt. Dette kan ofte få konsekvenser for opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Se SKM2002.230.VLR, SKM2009.482.VLR og SKM2013.543.ØLR.

Absolutte grænser for opholdets længde 

Skattepligten indtræder ikke ved et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende.

Efter praksis anses et uafbrudt ophold her i landet af en varighed på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage inden for et tidsrum på 12 måneder, ikke for "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende". Se skd.1972.21.139.

Overstiger opholdets længde disse grænser, indtræder skattepligten på det tidspunkt, hvor personen tager ophold her. Se KSL § 7, stk. 1.

Ved beregning af opholdets varighed her i landet medregnes rejsedage ("brudte døgn") som hele dage.

Ophold under de 3 måneder, eller 180 dage, udløser efter praksis ikke skattepligt for personer, medmindre de udøver erhvervsmæssige aktiviteter her i landet. Se nedenfor.

Dette lægges til grund, hvor der er tale om personer, der anses for bosiddende i et andet land på grund af bopæl, familie, arbejde eller statsborgerskab. Her vil opholdene i Danmark naturligt have karakter af "ferie eller lignende". Se SKM2017.121.BR, hvor retten bemærkede, at sagsøgeren ikke havde dokumenteret, at han havde bopæl i og var skattepligtig til Spanien eller noget andet land. Se tillige SKM2020.509.LSR, hvor Landsskatteretten lagde til grund, at en person havde taget ophold i Danmark, selvom skattemyndighederne ikke havde kunnet udarbejde en opgørelse, der viste, at den pågældende havde taget ophold efter KSL § 7, stk. 1, 1. pkt. Personen havde ikke fremlagt dokumentation for, at han havde været fuld skattepligtig til eller haft skattemæssigt hjemsted i andre lande end Danmark. Der blev lagt vægt på en række omstændigheder, herunder at den pågældende havde etableret et bofælleskab her i landet med sin daværende kæreste, og dermed havde helårsbolig til rådighed. I perioden fik personen sit første barn med sin daværende kæreste. Henset hertil og til oplysninger om hans erhvervsmæssige forhold, fandt Landsskatteretten efter en samlet vurdering, at der var en stærk formodning for, at personen havde taget ophold i Danmark, jf. KSL § 7, stk. 1, og at det påhvilede denne at afkræfte dette, hvilket ikke var sket.   

Bemærk

Skattepligten kan indtræde i særlige situationer, trods ophold under de nævnte grænser, nemlig når den pågældende ikke har bopæl i eller anden fast tilknytning til et andet land, og derfor opholder sig her i landet i det omfang den erhvervsmæssige beskæftigelse (fx som pilot, sømand, sælger, kunstner mv.) levner praktisk mulighed for det. På den måde er der ikke tale om ferieophold eller lignende i Danmark.

Ægtefælle bosiddende i Danmark   

Ægtefællerne skal hver især opfylde betingelserne for indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1. Se SKM2012.311.LSR, SKM2014.750.SR,  SKM2007.353.SR og SKM2019.65.SR

Hvis personens ophold i Danmark ikke overstiger de 3 måneder/180 dage indtræder skattepligten heller ikke for den pågældende person, selvom boligen benyttes som helårsbeboelse for ægtefællen.

Hvis ægtefællerne har erhvervet bolig her i landet, og den ene ægtefælle tager ophold her og dermed bliver fuldt skattepligtig, fører det ikke i sig selv til, at skattepligten også indtræder for den anden ægtefælle.

Så længe den pågældende holder sig under grænsen for et ophold, der har karakter af "ferie eller lignende" indtræder skattepligten ikke.

Det kan heller ikke forudsættes, at opholdene kun kan anerkendes som feriemæssige, hvis der er tale om en midlertidig ordning.

Erhvervsmæssig beskæftigelse

Der skal foretages en konkret vurdering af, om opholdet har det fornødne præg af ferie eller lignende.

Hvis personen varetager et indtægtsgivende erhverv under opholdet her i landet indtræder skattepligten som udgangspunkt, fordi et sådant ophold ikke er et "kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende".

Det gælder uanset om den pågældende udøver sit erhverv som fx lønmodtager, selvstændig erhvervsdrivende eller bestyrelsesmedlem.

I praksis er skattepligten indtrådt ved:

• 4 ugers arbejde i sommerferieperioden hos en dansk arbejdsgiver. Se SKM2002.252.LR.
• Første tjenesterejse i Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser. Se SKM2006.41.SR.
• Deltagelse i 4 årlige bestyrelsesmøder i et selskab. Se SKM2009.813.LSR.
• Galleri fra sommerbolig. Se SKM2006.212.SR.
• 80 årlige erhvervsbetingede overnatninger. Se TfS 1992, 198 LR.

Skattepligten indtræder på det tidspunkt, hvor den pågældende påbegynder sit arbejde. Se SKM2007.353.SR og SKM2006.41.SR.

Som udgangspunkt er enhver form for arbejde uforeneligt med "ferie eller lignende", men når arbejdet her i landet er udtryk for enkeltstående og sporadiske indtægtsindtægtsgivende aktiviteter, medfører de ikke, at den fulde skattepligt indtræder, trods rådighed over en bolig her.

Eksempel

• En model udførte 7 dagslange fotosessions inden for en 12 måneders periode. Se SKM2012.732.ØLR og Skatteministeriets kommentar SKM2013.316.DEP.
• En operasangers afholdelse af et enkeltstående arrangement. Se TfS 1997, 590 LSR.
• 14 dages forberedelse af undervisning af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Se SKM2002.252.LR.
• En musikers få koncerter og vedligeholdelse af musikalske færdigheder. Se SKM2014.717.LSR.
• Udtagelse til landskampe og landsholdssamlinger. Se SKM2015.61.SR.
• Medhjælp (ulønnet) på søns minkfarm i nogle uger om året. Se TfS 1990, 163 LSR.

Enkeltstående arbejde

Egentligt arbejde under opholdet accepteres kun i ganske begrænset omfang. Som følge af Østre Landsrets dom SKM2012.732.ØLR accepteres det, at en person, der har bopæl her i landet, udfører egentligt arbejde her i landet i maksimalt 10 dage inden for en 12 måneders periode. Overstiger arbejdets omfang denne grænse, indtræder skattepligten som hovedregel. Se desuden SKM2023.422.SR, hvor det blev accepteret, at en person deltog i 1- 2 møder årligt her i landet med en varighed på op til 2 dage hver, samlet op til 4 dage årligt.

Bemærk

Under helt særlige omstændigheder kan arbejdsopgaver udført her i landet bevare deres enkeltstående karakter, selv om de tidsmæssigt udstrækker sig ud over 10 dage inden for en periode på 12 måneder. Dette vil forudsætte, at vedkommende normalt ikke udfører arbejde her i landet, at det er ekstraordinært, at arbejdet er udført her i landet, og at arbejdet ikke har nogen særlig tilknytning til Danmark.

Eksempel

I SKM2002.252.LR indtræder skattepligten ikke for en person, der anvender 14 dage af sin sommerferie til forberedelse af undervisningsmateriale mv. til brug for undervisning i Schweiz. Forberedelsen ansås at udgøre en så lille del af personens hovedbeskæftigelse, som var undervisning i Schweiz, at det ikke havde den fornødne karakter af regelmæssig, løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

Eksempel

I SKM2015.61.SR påtænkte en person, der boede i x-land og spillede håndbold for en klub der, at blive medejer af en bolig i Danmark sammen med sin kæreste. Den fulde skattepligt ville ikke indtræde, hvis personen modtog landsholdspenge i forbindelse med landsholdssamlinger og landskampe her i landet. Da landsholdet stillede indkvartering til rådighed for personen, ville denne ikke opholde sig i boligen i de perioder, hvor kampene og den tilknyttede træning ville finde sted. Under hensyn til de helt særlige omstændigheder havde de enkelte seancer på landsholdet karakter af enkeltstående arrangementer, selvom antallet af arbejdsdage således kunne overstige 10 dage. Der blev også henset til, at personen normalt udførte sit arbejde i udlandet, og at det i sin natur var ekstraordinært at blive udtaget til at spille og træne på landsholdet, og at landsholdet spillede sine kampe i både ind- og udland.

Længden af den enkelte arbejdsdag er uden betydning, når blot arbejdet har karakter af egentlig erhvervsudøvelse. En person kan fx ikke i samme periode arbejde 14 halve dage, uden at skattepligten indtræder.

Enkeltstående møder tæller for en arbejdsdag, uanset mødets varighed.

Skattepligten indtræder dog, hvis aktiviteterne over en længere periode er udtryk for et fast mønster. Det gælder fx, når arbejdet sker som led i en jævnligt tilbagevendende varetagelse af arbejdsopgaver for en dansk arbejdsgiver eller en udenlandsk arbejdsgiver med løbende arbejdsmæssige aktiviteter i Danmark.

Egentlige hverv eller ansættelsesforhold, fx som bestyrelsesmedlem eller som ansat i udenlandsk virksomhed med danske kunder, hvor personen skal varetage kundekontakten med de danske kunder, indebærer et fast mønster, og kan ikke anses for et enkeltstående arbejde.

Se også SKM2009.813.LSR, SKM2006.41.SR og SKM2015.656.SR.

I SKM2009.813.LSR, ville en person under de konkrete omstændigheder blive anset for fuldt skattepligtig, hvis han lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab var medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

I SKM2006.41.SR blev en person, der havde bopæl til rådighed i Danmark, anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark i forbindelse med en række planlagte/forventede tjenesterejser, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark.

Bemærk

Grænsen for egentligt arbejde på 10 dage inden for en 12 måneders periode gælder ikke, hvis den pågældende persons arbejde - i forhold til dennes øvrige arbejdssituation - specifikt eller i særlig grad retter sig mod Danmark.

Eksempel

En operasangerindes enkeltstående koncertarrangementer her i landet retter sig ikke specifikt mod Danmark, hvis den pågældende er fast engageret i et andet land eller i øvrigt har koncertarrangementer i mange lande.

Arbejdet skal direkte eller indirekte have økonomisk betydning for den pågældende.

Hvis det pågældende arbejde er uegennyttigt, ulønnet eller på anden måde helt uden økonomisk betydning for den pågældende person, vil arbejdet ikke føre til indtræden af skattepligt efter KSL § 7, stk. 1.

Eksempel

Hvis den pågældende under sit ophold her i landet fx udfører ulønnet arbejde for en almen velgørende forening, fx deltager i en indsamling, vil dette ikke i sig selv føre til indtræden af skattepligt.

Se også TfS 1990, 163 LSR, hvor en far var ulønnet medhjælp på søns minkfarm i nogle uger om året.

Besvarelse af e-mails og lignende

Skattepligten indtræder ikke, hvis personen under sin ferie eller i forbindelse med weekender kun besvarer sporadiske telefonopkald, e-mails og SMS, der vedrører arbejde, hvis formålet med opholdet her i landet i øvrigt er ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn.

Omvendt må de arbejdsrelaterede aktiviteter ikke have karakter af løbende, regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtræder, hvis den pågældende indretter sig efter at skulle arbejde under længere ophold, fordi længden af opholdet sammenholdt med den arbejdsmæssige aktivitet fører til, at opholdet her i landet ikke længere kan anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Se SKM2015.329.SR, SKM2015.273.SR, SKM2015.756.SR og SKM2017.180.LSR.

Se også

Se også SKM2014.158.LSR, hvor skattepligten ikke ville genindtræde for en person, der var flyttet til Kina, hvis den pågældende som direktionsmedlem og chief operating manager og general manager for et udenlandsk selskab deltog i bestyrelsesmøde i et dansk selskab af en dags varighed under sit ophold i Danmark.

Hvis opholdets længde overstiger, hvad der normalt anses for ferie, og den pågældende samtidig under sit ophold står til rådighed for sit arbejde, og som følge heraf udfører arbejdsrelaterede opgaver, kan opholdet ikke længere anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. De almindeligt gældende grænser for ophold her i landet gælder ikke, når den pågældende kombinerer opholdet med udøvelse af erhverv. Det gælder også, selvom arbejdet forsøges begrænset til det mest nødvendige.

Se også SKM2014.717.LSR, hvor Skatteforvaltningen ikke havde godtgjort, at en musikers kortvarige ophold i Danmark ikke havde karakter af ferie eller lignende. Musikerens få koncerter mv. samt hans nødvendige vedligeholdelse af sine musikalske færdigheder under opholdet her i landet kunne ikke anses for regelmæssig varetagelse af løbende, indtægtsgivende arbejde.

Eksempel

Skatterådet fandt, at skattepligten indtrådte, selvom den pågældende i videst muligt omfang begrænsede sit arbejde under sit ophold her i landet. Det fremgik af sagen, at det væsentligste formål med opholdet i Danmark var ferie eller lignende, herunder samvær med ægtefælle og børn mv., men det kunne ikke afvises, at personen under sine ophold kunne blive nødt til at svare på telefoner, svare på e-mails mv.

Skatterådet kom frem til, at skattepligten ville indtræde, fordi den pågældende spurgte til en meget lang periode (op til 3 måneder uafbrudt eller 180 dage sammenlagt). Kombinationen af opholdets længde og karakter førte til, at opholdet konkret ikke kunne anses for et kortvarigt ophold på grund af ferie eller lignende. Landsskatteretten stadfæstede Skatterådets afgørelse. Se SKM2012.311.LSR.

Sommerhus og erhverv

Sommerhus statuerer som udgangspunkt ikke bopæl. Se afsnit C.F.1.2.1.

Hvis et sommerhus anvendes som helårsbolig af en person eller dennes ægtefælle, kan dette statuere bopæl.

Sommerhuset bliver ikke sidestillet med helårsbolig, blot fordi det er af god standard, men det kan have betydning, om sommerhuset er egnet som helårsbolig.

Eksempel

Højesteret lagde til grund, at personens danske sommerhus, der var forsynet med telefon, internet og kabel-tv, efter det oplyste om opførelsesår, stand og størrelse var egnet til helårsbolig. Det blev lagt til grund, at personen allerede fra erhvervelsen havde benyttet sommerhuset til varetagelse af arbejde her i landet i et ikke ubetydeligt omfang. Se SKM2016.10.HR.

Se også

Se også SKM2015.347.SR, hvor det blev tillagt betydning, at et sommerhus var uegnet til helårsbolig.

Hvis opholdet i et sommerhus som følge af erhvervsmæssig beskæftigelse ikke længere har karakter af ferie eller lignende, anses sommerhuset ofte i praksis for at udgøre en bopæl efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1.

Om erhvervsmæssig beskæftigelse, se afsnit ovenfor.

Spørgsmålet om, hvorvidt sommerhuset i disse tilfælde udgør en bopæl, afgøres ud fra en konkret vurdering, hvor det bl.a. tillægges betydning i hvilket omfang, der udføres arbejdsmæssige aktiviteter under opholdet i sommerhuset, se eksempel ovenfor, Højesterets dom SKM2016.10.HR.

Se også

Se også SKM2014.339.SR, hvor det blev tillagt betydning, at en persons sommerhus ikke blev anvendt i forbindelse med bestyrelsesarbejde her i landet, hvor personen som udgangspunkt ville flyve fra og til hjemlandet samme dag som møderne. Der blev også henset til, at personens ophold i sommerhuset kun ville være i forbindelse med ferier eller lignende, og det var forudsat at personen ikke kunne benytte sommerhuset som helårsbolig, og at betingelserne i planlovens § 41 ikke var opfyldt for benyttelse af sommerhus til helårsbeboelse.

Arbejde af sporadisk og begrænset karakter fører ikke til, at sommerhuset udgør en bopæl for den pågældende.

Eksempel

En person, der var bosiddende i udlandet, kunne efter købet af et sommerhus i Danmark rejse til Danmark med henblik på at varetage erhvervsmæssige aktiviteter, uden at dette udløste fuld skattepligt til Danmark, når det var forudsat, at sommerhuset ikke blev anvendt i forbindelse med sådanne rent erhvervsmæssige ophold i Danmark. Den pågældende havde under weekend- eller ferieophold i sommerhuset mulighed for i sporadisk og begrænset omfang at anvende telefon og e-mail i erhvervsmæssigt øjemed, uden at dette ville udløse fuld skattepligt til Danmark. Den pågældende kunne dog ikke bruge sit sommerhus til erhvervsmæssige møder, også selv om disse ikke var planlagt på forhånd. Se SKM2015.290.SR.

Pensionister, der tilflytter Danmark

For at et sommerhus kan anses for en bopæl, lægges der i praksis vægt på sommerhusets anvendelse, ligesom det skal være egnet til helårsbeboelse. At sommerhuset efter planloven lovligt kan benyttes hele året tillægges ikke vægt. Se afsnit C.F.1.2.1.

Afgørelsen af, om et sommerhus er egnet som helårsbolig, træffes ud fra et konkret skøn, bl.a. under hensyn til sommerhusets opførelsesår, stand og størrelse.

Eksempel

Et sommerhus var ikke godkendt som helårsbolig, men Højesteret fandt, at sommerhuset var egnet til helårsbeboelse, da det var forsynet med telefon, internet, kabel-tv, og da det var i en stand og størrelse, der muliggjorde en helårsbeboelse. Højesteret fandt endvidere efter en samlet vurdering, at borgeren også havde opholdt sig i Danmark i et større omfang, end han havde oplyst, og at sommerhuset allerede fra tidspunktet for overtagelsen i et ikke ubetydeligt omfang havde været benyttet i forbindelse med varetagelsen af arbejdet, der havde haft karakter af en løbende og regelmæssig varetagelse af et indtægtsgivende erhverv. Skattepligten indtrådte derfor ved erhvervelsen af sommerhuset. Se SKM2016.10.HR.

Udgør sommerhuset en bopæl for den pågældende pensionist fx som følge af sommerhusets stand mv., vil skattepligten efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1, indtræde, når vedkommende tager ophold her i landet efter KSL § 7, stk. 1.  

Er sommerhuset ikke egnet som helårsbolig, kan det som udgangspunkt ikke udgøre en bopæl efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1. Se SKM2015.347.SR, hvor det blev tillagt betydning, at et sommerhus var uegnet til helårsbolig.

Den pågældende pensionist vil efter omstændighederne i stedet kunne blive skattepligtig efter opholdsreglen i KSL § 1, stk. 1, nr. 2.

Praksis for pensionisters anvendelse af sommerhuse omfatter ikke andre boligformer, som en pensionist lovligt kan benytte hele året, herunder boliger uden bopælspligt, flexboliger mv. Disse vil fortsat udgøre en bopæl efter KSL § 1, stk. 1, nr. 1".

SKM2017.180.LSR

En videnskabsmand, der var fraflyttet Danmark og havde fået ansættelse ved en udenlandsk institution, ville lejlighedsvis kunne få varierende opgaver i Danmark af kortere varighed. Hans familie var flyttet tilbage til Danmark, og han opholdt sig hos denne, hvis han havde sådanne opgaver. Det kunne ikke antages, at der indtrådte skattepligt til Danmark i denne forbindelse.

SKM2014.158.LSR

Skattepligt for en person, der var fraflyttet til Kina, ville ikke genindtræde, hvis han som COO/ansvarlig deltog i møde i Danmark af en dags varighed. Der blev lagt vægt på, at der var tale om deltagelse i et enkeltstående møde af en dags varighed f.eks. i forbindelse med, at familien holdt juleferie her i landet, eller i forbindelse med, at klageren tog ophold her i landet udelukkende med det formål at deltage i et bestyrelsesmøde eller lignende, og dermed om et enkeltstående møde inden for en 12-måneders periode, at den erhvervsmæssige aktivitet var af begrænset omfang og afgrænset i forhold til et konkret ophold, og at formålet med ophold her i landet i øvrigt var ferie eller lignende.

SKM2009.813.LSR

Klager opgav sin fulde skattepligt til Danmark ved fraflytning i 2006. Den fulde skattepligt blev anset for indtrådt såfremt klager lejede en lejlighed i Danmark og deltog i 4 bestyrelsesmøder i et selskab, som et af ham helejet holdingselskab er medejer af. Deltagelsen i bestyrelsesmøderne ansås for løbende personlig varetagelse af indtægtsgivende erhverv.

SKM2015.347.SR

Skatterådet bekræftede, at den fulde skattepligt til Danmark ikke ville genindtræde, ved person A's (spørger) deltagelse i bestyrelsesmøder i Danmark. Spørgers fulde danske skattepligt ophørte i 2010. Spørger blev efterfølgende valgt til bestyrelsen for B A/S og vil deltage i fysiske bestyrelsesmøder 4 - 5 gange årligt i Danmark af en samlet varighed på 8 - 10 dage. Spørger vil bo på hotel i forbindelse med bestyrelsesmøderne. Skatterådet fandt, at spørger ikke kunne anses for at have erhvervet bopæl i Danmark efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Spørger havde solgt sin tidligere ejede helårsbolig (bolig A) til en uafhængig tredjemand, og sommerbolig A blev pga. dens stand anset for ikke at have været egnet til helårsbeboelse. Ejendomme, lejligheder mv., ejet enten af nærtstående personer eller af andre selskaber i B-koncernen blev i den konkrete sag anset for ikke at have udgjort en bolig af varig karakter, der kontinuerligt på alle tider stod til rådighed for spørger. Spørgers deltagelse i bestyrelsesarbejdet i Danmark ville derfor ikke medføre, at han blev omfattet af fuld skattepligt til Danmark.

SKM2015.273.SR

Skatterådet bekræftede, at Person A (spørger 1) og Person B (spørger 2) ikke blev fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, når spørger 1 erhvervede en lejlighed uden bopælspligt i A-by. Spørger 1 ville opholde sig maksimalt 85 dage og spørger 2 under 85 dage over en 12 måneders periode. Ved svaret på spørgsmål 1 lagde Skatterådet til grund, at der ikke blev udført arbejde under ophold i Danmark. Skatterådet bekræftede endvidere, at spørger 2 ikke blev fuldt skattepligtig til Danmark, efter kildeskattelovens § 1, stk. 1 nr. 1, jf. § 7, stk. 1, hvis han under weekend- og ferieophold i Danmark besvarede sporadiske telefonopkald, mails og SMS´er. Skatterådet lagde til grund, at opholdene fordelte sig som beskrevet og, at der med "sporadisk" mentes, at det ikke var påregneligt, at spørger 1 skulle besvare telefonopkald, mails og SMS'er under opholdene. Spørger 2's ophold i Danmark udgjorde dermed kortvarige ophold på grund af ferie eller lignende. Endelig bekræftede Skatterådet, at spørger 1 blev begrænset skattepligtig vedrørende fast ejendom i Danmark, jf. kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 5.

SKM2015.52.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at spørger kan købe bolig i Danmark med eller uden bopælspligt, uden at spørger bliver fuldt skattepligtig.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at spørger må opholde sig i denne bolig i ferier, så længe varigheden af opholdene ikke er på mere end 3 måneder, eller samlede ophold på i alt mere end 180 dage indenfor et tidsrum af 12 måneder, uden at spørger bliver fuldt skattepligtig. 

SKM2006.41.SR

A, som har bopæl til rådighed i Danmark, blev anset for fuldt skattepligtig fra det tidspunkt, hvor han foretog sin første tjenesterejse til Danmark, idet han på dette tidspunkt havde taget ophold i Danmark. Skatterådet fandt endvidere, at han er skattemæssigt hjemmehørende i X-land i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen, indtil han flytter til Danmark. 

TfS 1992, 198 TS

En dansker, der med sin familie havde bopæl i England, påtænkte at erhverve en ejerlejlighed i Danmark, der skulle benyttes ved forretningsrejser og møder, samt til feriebolig og ved børnenes uddannelse. Da der var tale om arbejdsmæssige aktiviteter af regelmæssig karakter og opholdene ikke kun havde feriepræg ville han blive fuldt skattepligtig til Danmark, jf. KSL §1, nr. 1

Skatterådet - Ligningsrådet

TfS 1990, 163 LSR

Skatteyderen og hans hustru flyttede i 1980 til Storbritannien, hvor de erhvervede bolig. Skatteyderen blev anset for fuldt skattepligtig til Storbritannien. Endvidere købte skatteyderen en sommerhusejendom i Spanien. Før udrejsen havde skatteyderen købt sommerhus i nærheden af sin minkfarm i Danmark. Denne bortforpagtede han uopsigeligt til sin søn. Under senere ophold i Danmark havde skatteyderen boet i sommerhuset med sin ægtefælle, og han havde under ophold her deltaget aktivt i virksomhedens drift i travle perioder. Landsskatteretten fandt efter en samlet bedømmelse af omstændighederne, herunder at sommerhuset i Danmark ikke var godkendt til helårsbeboelse og ikke var usædvanligt med hensyn til pris og størrelse, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at anse bopælen her i landet for bevaret. Den fulde skattepligt til Danmark var derfor bortfaldet, da skattepligten til Storbritannien indtrådte.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien 

Artikel 4 (uddrag)

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat", enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Udtrykket omfatter dog ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i eller formue, der beror i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 i denne artikel er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

• a) han skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);
• b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne han har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, hvori han sædvanligvis har ophold;
• c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;
• d) er han statsborger i begge stater, eller er han ikke statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

Praksis

Uddrag af Kommentarer til "Modeloverenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter" af 2017

Kommentarer til artikel 4 om skattemæssigt hjemsted

Punkt 15:

"Hvis den fysiske person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted, hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv. Omstændighederne skal bedømmes som et hele, men det er ikke desto mindre åbenbart, at overvejelser med udgangspunkt i den fysiske persons egne handlinger skal ofres særlig opmærksomhed. Hvis en person, som har en bolig i en stat, etablerer en anden bolig i den anden stat og bibeholder den første bolig, kan det faktum, at vedkommende bibeholder den første bolig i de omgivelser, hvor vedkommende altid har boet, hvor vedkommende har arbejdet, og hvor vedkommende har sin familie og ejendele, sammen med andre elementer bidrage til at vise, at vedkommende har bevaret centrum for sine livsinteresser i den første stat."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.9.2.18.17.2, Storbritannien, Gennemgang af DBO’en

"Artikel 4: Skattemæssigt hjemsted

Artikel 4 i DBO'en afviger fra OECD's modeloverenskomst.

Artikel 4, stk. 1, i DBO'en, nævner ikke anerkendte pensionsinstitutter."

Uddrag af Den juridiske vejledning 2025-1, C.F.8.2.2.4.1.2, Skattemæssigt hjemsted for fysiske personer med dobbeltdomicil.

"Dobbeltdomicil

En fysisk person kan godt være fuldt skattepligtig til, og dermed hjemmehørende, i to (eller flere) lande på én gang. Dette kaldes dobbeltdomicil. Modeloverenskomsten er imidlertid opbygget sådan, at kun ét af landene kan være bopælsland i overenskomstens forstand. Det andet land skal være kildeland i overenskomstens forstand. Se afsnit C.F.8.2.2.4.1.1.

Hjemmehørende efter modeloverenskomsten

Modeloverenskomsten indeholder regler, der skal gøre det muligt at afgøre, hvor en fysisk person med dobbeltdomicil skal anses for hjemmehørende i overenskomstens forstand. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2.

Dette stykke vedrører det tilfælde, hvor en fysisk person i henhold til bestemmelsen i stk. 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater.

For at løse denne konflikt skal der fastsættes særlige regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat. Se punkt 9 og 10 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Modeloverenskomstens regelsæt består af fire regler:

• Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed, og hvis der er fast bolig i begge lande, hvor den pågældende har stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (centrum for livsinteresser)
• Regel nr. 2: Sædvanligt ophold
• Regel nr. 3: Statsborgerskab
• Regel nr. 4: Gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder.

Reglerne anvendes sådan, at alle sager forsøges først afgjort efter regel nr. 1.

Hvis det ikke kan afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende ud fra fast bolig og centrum for livsinteresser (regel nr. 1), skal det vurderes, hvor den pågældende sædvanligvis opholder sig (regel nr. 2).

Kan det ikke ud fra dette afgøres, hvor den pågældende er hjemmehørende, træffes afgørelsen på baggrund af statsborgerskab (regel nr. 3).

Er den pågældende statsborger i begge eller ingen af de pågældende lande træffes afgørelsen efter gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder (regel nr. 4).

Se også

• C.F.8.1.1 om begreberne kilde- og bopælsland
• C.F.8.2.2.3 (artikel 3) om kompetente myndigheder.

Regel nr. 1: Fast bolig til rådighed og centrum for livsinteresser

En fysisk person med dobbeltdomicil anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har en fast bolig til rådighed. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 1. led.

En fysisk person med dobbeltdomicil, der har en fast bolig til rådighed i begge lande, anses i modeloverenskomstens forstand for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Dette kaldes også centrum for livsinteresser.

I den forbindelse er det nødvendigt at se på de faktiske forhold, herunder:

• hvor personen har sin familie (og øvrige sociale tilknytning)
• hvor personen har sin politiske, kulturelle tilknytning eller andre aktiviteter
• hvor personen har sit forretningssted, det sted hvorfra personen administrerer sine aktiviteter osv.

Omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i det land, hvor han altid har boet, hvor han har arbejdet, og hvor han har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at han har bevaret midtpunkt for sine livsinteresser i dette land.

Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra a, 2. led og punkt 15 i kommentaren til artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 1

En skatteyder, der emigrerede fra Danmark til Storbritannien blev anset for at have bevaret bopælsmulighed i Danmark, hvorfor den fulde skattepligt ansås for opretholdt. Skatteyderen havde efter udrejsen udelukkende erhvervsmæssige interesser i Danmark. Efter en samlet bedømmelse af skatteyders tilknytning i begge lande blev denne efter den dansk/engelske DBO, artikel 4, stk. 2, litra a, anset for hjemmehørende her i landet, så beskatningsretten tilkom Danmark. Se TfS 1996, 51 HRD.

Eksempel 2 vedrørende regel 1

En person, der drev IT virksomhed, meldte i 1991 flytning til Belgien i forbindelse med indgåelse af en tidsbegrænset kontrakt med Kommissionen. Han boede frem til sommeren 1993 i to forskellige lejligheder i Belgien og derefter hos en ven og på et pensionat. Personens ægtefælle og parrets mindreårige barn blev boende i Danmark, men opholdt sig i Belgien i en periode på ca. et år fra 1992-1993, umiddelbart efter, at personen havde fået en blodprop i hjertet, og derefter var sygemeldt i en periode. IT-virksomheden blev fortsat drevet fra bopælen i Danmark, og indtægterne herfra oversteg gennem hele perioden indtægterne fra Kommissionen. Personen blev anset for at have de stærkeste personlige og økonomiske interesser i Danmark og var efter DBO'ens artikel 4, stk. 2, hjemmehørende i Danmark i den pågældende periode. Se SKM2007.501.HR.

Eksempel 3 vedrørende regel 1

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og USA, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørger havde fortsat sin primære bolig i USA. I USA havde han ligeledes sin virksomhed, H1 Koncernen. Han udførte også langt det meste af sit arbejde fysisk i USA. Alle hans indtægter kom fra USA. Endvidere opholdt han sig mere i USA end i Danmark. Under normale omstændigheder boede hustruen og de to børn med ham i boligen i USA.

I Danmark havde spørger pt. sin hustru og to børn, og børnene gik i dansk skole. Familien boede i en lejet ejendom. Lejemålet var tidsbegrænset og kunne opsiges efter 9 måneder. Spørger arbejdede kun i mindre omfang i Danmark.

Skatterådet lagde vægt på, at opholdet i Danmark var midlertidigt og ikke forventedes at vare mere end et år. Efter det tidsbegrænsede ophold i Danmark ville hele familien vende tilbage til USA til deres sædvanlige bolig, som stod klar til dem. Endvidere ville børnene vende tilbage til deres skole i USA, hvor de fortsat var indskrevet. Det var oplyst, at det tidsbegrænsede ophold i Danmark alene var begrundet i at give spørgers familie bedre omstændigheder i forhold til Covid19-situationen, end hvis de var blevet i USA.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørgers ophold i Danmark ikke var udtryk for et længerevarende tilknytningsforhold her til landet. Skatterådet forudsatte, at det midlertidige ophold her i landet ikke varede mere end 1 år.

Derfor fandt Skatterådet ud fra en samlet konkret vurdering, at Spørger havde de stærkeste økonomiske og personlige interesser i USA, og at han derfor havde midtpunktet for sine livsinteresser der.

Skatterådet fandt dermed, at spørger havde skattemæssigt hjemsted i USA, jf. artikel 4, stk. 2, litra a). Se SKM2021.96.SR.

Bemærk

Der kan også være uenighed mellem landene ved anvendelse af de ovenfor nævnte regler, fx med hensyn til,

• om der er bolig til rådighed, eller
• hvor centrum for personens livsinteresser er.     

Sådan uenighed kan også søges løst ved indgåelse af en gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder. Landene er dog ikke forpligtet til at finde en løsning. Se modeloverenskomstens artikel 25, stk. 2, og afsnit C.F.8.2.2.25.

Se også

SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.454.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og  SKM2021.647.SR om situationer, hvor det skattemæssige hjemsted ikke kunne afgøres baseret på regel 1.

Regel nr. 2: Sædvanligt ophold

Hvis det ikke kan afgøres, i hvilket af de to lande personen har centrum for sine livsinteresser, anses han eller hun i overenskomstens forstand kun for hjemmehørende i det land, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra b.  

Bemærk

Denne regel gælder, hvis

• personen har en fast bolig til rådighed i begge lande, eller
• personen ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af landene
• og det ikke kan afgøres, hvor personen har centrum for livsinteresser.     

I den situation, hvor den fysiske person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, fremtræder det faktum, at vedkommende sædvanligvis har ophold i den ene stat frem for i den anden, som den omstændighed, der - når der er tvivl om, hvor den fysiske person har centrum for sine livsinteresser - tipper vægtskålen til fordel for den stat, hvor vedkommende opholder sig hyppigst. I denne henseende må der tages hensyn til den fysiske persons ophold ikke alene i den faste bolig i den pågældende stat, men også alle andre steder i den samme stat. Se punkt 17 i kommentaren til artikel 4.

Længden af den periode der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig er ikke angivet i reglen. Vurderingen må dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold der ikke blot er forbigående. Se punkt 19 og 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Eksempel 1 vedrørende regel 2

Hvis det ikke efter regel nr. 1 kan afgøres, hvor den pågældende skal anses for at høre hjemme i forhold til DBO'en, er det relevant at optælle opholdsdage over en længere periode, eventuelt antal overnatninger i de relevante lande. Hvis det ud fra dette opholdsmønster kan udledes, at den pågældende overvejende har ophold i det ene land, anses denne for hjemmehørende i det pågældende land. Se SKM2007.135.ØLR.

Eksempel 2 vedrørende regel 2

En person boede i Storbritannien, men arbejdede i Danmark som direktør. Han ville leje en lejlighed i Danmark og ville i den forbindelse blive fuldt skattepligtig her til landet. Familien ville fortsat bo i boligen i Storbritannien, og personen ville opholde sig i Storbritannien det meste af tiden. Personen havde efter det oplyste alene sit hus i Storbritannien, men ingen indtægtsgivende aktivitet herfra.

Personens personlige interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Storbritannien. De økonomiske interesser talte derimod for, at spørger skulle anses for at have midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark, hvor han er ansat som direktør. Lønnen for varetagelse af dette arbejde udgjorde personens primære indtægt.

Skatterådet fandt derfor, at det ikke kunne afgøres, i hvilken af staterne personen havde midtpunkt for sine livsinteresser. Skatterådet kunne således ikke bekræfte, at personen under de beskrevne vilkår fortsat ville blive anset for at være hjemmehørende i Storbritannien på grund af midtpunktet for sine livsinteresser. Personen skulle derfor anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis havde ophold, hvilket var Storbritannien. Se SKM2018.564.SR.

Eksempel 3 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og Tyskland, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande, han havde skattemæssigt hjemsted. Spørgers hustru og voksne børn boede i Danmark. Når spørger var i Danmark, boede han sammen med hustruen i hendes hus, hvor han tilbragte det meste af sin fritid. Han brugte det meste af sin fritid på pasning af huset og familie. Familielivet var hovedsageligt i Danmark. I Tyskland havde spørger en lejlighed på 42 m2. Spørger arbejdede mange timer for selskabet H1 GmbH.

Skatterådet fandt, at spørgers personlige interesser talte for, at han skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Danmark, hvor hans hustru og voksne børn boede, hvor han selv opholdt sig i det meste af sin fritid, og hvor hans familieliv hovedsageligt var.

Spørger havde ingen nævneværdige indkomster fra kilder i Danmark. Spørgers indkomst og formue var helt og holdent knyttet til selskabet H1GmbH, som han ejede (50 %) og var direktør for. Skatterådet fandt, at spørgers økonomiske interesser talte for, at spørger skulle anses for at have midtpunktet for sine livsinteresser i Tyskland, da spørgers indtægter kom fra Tyskland, hvor driften af virksomheden H1GmbH foregik. Spørger havde pt. ikke indtægter fra Danmark.

Spørgeren havde således sine væsentligste personlige forbindelser til Danmark, og sine væsentligste økonomiske forbindelser til Tyskland. Skatterådet fandt efter en samlet konkret vurdering, at det ikke kunne afgøres, i hvilken stat spørgeren havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger måtte anses for skattemæssigt hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stk. 2, litra b), i den dansk-tyske dobbeltbeskatningsoverenskomst, idet spørger sædvanligvis opholdt sig i Danmark. Se SKM2021.158.SR.

Eksempel 4 vedrørende regel 2

Da spørger var fuldt skattepligtig i både Danmark og X-land, skulle der tages stilling til, i hvilket af de to lande han havde skattemæssigt hjemsted. Med hensyn til de økonomiske interesser i X-land var det oplyst, at spørger har sine erhvervsmæssige aktiviteter i X-land, hvor han var involveret i en kapitalfond. Spørger fik alle sine indtægter fra X-land, bortset fra et vederlag i Danmark.

Spørger ville dog også udføre arbejde i forbindelse med kapitalfonden i X-land, når han var i Danmark. Det arbejde, der skulle udføres i Danmark, ville således næsten udelukkende vedrøre virksomheder med base uden for Danmark.

Skatterådet fandt på denne baggrund, at spørger havde de største økonomiske interesser i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i X-land var det oplyst, at spørger bevarede sin base i X-land. Han ville opretholde sin hidtidige bolig, som han opholdt sig i de fleste af årets dage. Desuden ville han opholde sig der sammen med sin nærmeste familie. Spørger havde tilbragt hovedparten af voksenlivet uden for Danmark og havde boet x år i X-land.

Med hensyn til spørgers personlige interesser i Danmark var det oplyst, at spørgers formål med at erhverve en bolig i Danmark var at være i nærheden af sin datter, som havde ønsket at gå i skole i Danmark. Dette forventedes at være et midlertidigt arrangement, men det var ikke muligt at sige med sikkerhed. Efter at have erhvervet bolig i Danmark forventede spørger at opholde sig op til 150 dage årligt her.

Skatterådet fandt, at spørger havde væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark. Skatterådet fandt ikke, at det med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, at de personlige interesser var stærkere i det ene land fremfor det andet.

Skatterådet fandt, at anvendelsen af kriteriet "midtpunkt for livsinteresser" indebærer, at både de væsentligste økonomiske interesser og de væsentligste personlige interesser med tilstrækkelig sikkerhed skal føre til, at der er midtpunkt for livsinteresser i det ene land frem for det andet.

Da spørger havde sine økonomiske interesser i X-land og har væsentlige personlige interesser både i X-land og i Danmark, fandt Skatterådet ud fra en samlet vurdering, at det ikke med tilstrækkelig sikkerhed kunne fastslås, i hvilket af de to lande spørger havde midtpunkt for sine livsinteresser.

Skatterådet fandt, at spørger havde sædvanligt ophold i X-land, hvilket indebar, at han havde skattemæssigt hjemsted der. Se SKM2021.296.SR.

Se også

Se også SKM2006.41.SR, SKM2016.496.SR, SKM2018.564.SR, SKM2019.64.SR, SKM2019.79.SR, SKM2019.290.SR, SKM2019.603.LSR, SKM2020.19.SR, SKM2020.176.SR, SKM2021.51.LSR, SKM2021.67.SR, SKM2021.158.SR og SKM2021.647.SR om anvendelse af reglen om sædvanligt ophold.

Bemærk

Når det skal vurderes, om en person har sit sædvanlige ophold i én eller begge stater, er den relevante periode ikke altid den periode, hvor der er dobbeltdomicil, specielt ikke i tilfælde hvor perioden med dobbeltdomicil er meget kort. Se punkt 19.1 i kommentaren til modeloverenskomstens artikel 4.

Regel nr. 3: Statsborgerskab

Hvis personen sædvanligvis opholder sig i begge lande, anses den pågældende i modeloverenskomstens forstand for at være hjemmehørende i det land, hvor han eller hun er statsborger. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra c.

Se også

Se også SKM2019.454.SR, SKM2020.246.SR, SKM2020.247.SR og SKM2020.480.SR om anvendelse af reglen om statsborgerskab.

Se også afsnit C.F.8.2.2.3.1.6 (artikel 3) om begrebet statsborger.

Regel nr. 4: gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder

Hvis

• personen er statsborger i begge lande, eller
• personen ikke er statsborger i noget af landene,
• og ingen af de 3 forudgående regler har ført til et resultat,

afgøres spørgsmålet, om hvor den pågældende skal anses for hjemmehørende ved gensidig forhandling mellem de to landes kompetente myndigheder. Se modeloverenskomstens artikel 4, stk. 2, litra d, og modeloverenskomstens artikel 25, stk. 1 og 2."