(v/ advokat Leo Jantzen og advokat Rasmus Frost Nicolaisen)
(v/ advokat Rune Bo Holm Schønsted)
Retten i Y1-by har den 3. januar 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS10856/2022-SVE).
Landsdommerne Karen Hald, Bjarke Gano og Morten Chjeffer Rasmussen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Appellanten, H1, har gentaget sin påstand for byretten om, at indstævnte, Skatteministeriet, skal anerkende, at der for indkomståret 2010 er grundlag for sambeskatning mellem H1 og G1-virksomhed, og at skatteansættelsen for indkomståret 2010 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen til fastsættelse af sambeskatningsindkomsten.
Skatteministeriet har påstået dommen stadfæstet.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår også for landsretten, om der for indkomståret 2010 (perioden fra 1. oktober 2009 til 30. september 2010) skal ske sambeskatning mellem H1 (herefter H1) og G1-virksomhed (herefter G1-virksomhed) i medfør af dagældende § 31, stk. 1, jf. § 31C, stk. 1, jf. stk. 2, nr. 1, 3 eller 5, i selskabsskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1001 af 26. oktober 2009.
Det fremgår af præamblen til aftalen af 18. januar 2010 om aktieoverdragelse mellem H1 og G2-virksomhed (herefter G2-virksomhed), at H1 samme dag med virkning fra den 1. juli 2009 erhvervede hele aktiekapitalen i G1-virksomhed af G2-virksomhed og G3-virksomhed, hvilket ifølge børsnotaer af 18. januar 2010 skete for i alt 2 kr., at H1 ikke havde til formål at eje aktier i et rederiselskab, og at ejerskabet derfor var tidsmæssigt begrænset.
Aftalens pkt. 1.1 indeholder endvidere et vilkår om, at G2-virksomhed havde ret og pligt til at tilbagekøbe aktiekapitalen af H1 tidligst den 1. oktober 2010, hvilket var dagen efter udløbet af H1’s indkomstår 2010, og senest den 1. februar 2011 (efter eget valg). Salgsprisen ved tilbagekøb var på forhånd aftalt til pariværdien på 500.000 kr., jf. aftalens pkt. 1.2.
Herudover følger det af aftalens pkt. 1.3, at den daværende direktion og bestyrelse i G1-virksomhed og dets datterselskaber fortsatte i perioden indtil tilbagekøbet, dog således at bestyrelsesmøder afholdtes i Y1-by, hvor H1 er hjemmehørende, og at H1’s anpartshaver LC og dennes advokat og revisor havde ret til at deltage i møderne.
Under hensyn til karakteren og virkningerne af aftalekonstruktionen, herunder at G2-virksomhed på samme tid som H1’s erhvervelse af aktiekapitalen påtog sig en ubetinget pligt til at tilbagekøbe denne, tiltræder landsretten, at H1 anskaffelse og afståelse af aktiekapitalen i skattemæssig henseende er sammenfaldende. Landsretten finder herunder henset til navnlig, at den aftalte tilbagekøbspligt indtrådte kort tid efter indtaleindgåelsen sammenholdt med de øvrige oplysninger om G2-virksomhed, at det var usandsynligt, at G2-virksomhed ikke ville opfylde vilkåret om tilbagekøb, hvilket også ubestridt skete den 19. november 2010.
Det forhold, at aftalen om tilbagekøb til pariværdien bevirkede, at H1 solgte aktiekapitalen med avance, og at H1’s datterselskab, G4-virksomhed, tillige den 18. januar 2019 indgik en samarbejdsaftale med G1-virksomhed og datterselskaber om servicering og dokning af et skib og en aftale om overdragelse af fordringer, hvorefter der var et krav på forrentning, findes ikke at kunne føre til et andet resultat.
Under hensyn til, at den daværende ledelse i G1-virksomhed forblev uændret i perioden indtil det aftalte tilbagekøb, og idet der i øvrigt trods opfordring hertil ikke er redegjort for, om H1 i perioden før tilbagekøbet deltog i bestyrelsesmøder, generalforsamlinger og øvrige ledelsesmøder, finder landsretten endvidere, at det ikke kan lægges til grund, at H1 udøvede en bestemmende indflydelse over G1-virksomheds driftsmæssige og finansielle ledelse.
Herefter, og da det, der i øvrigt er anført for landsretten, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at H1 for indkomståret 2010 ikke har ret til sambeskatning med G1-virksomhed i medfør af selskabsskattelovens dagældende § 31, stk. 1, jf. § 31C, stk. 1 jf. stk. 2, nr. 1, 3 og 5.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal H1 i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. inkl. moms til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand. Ud over den sagsværdi, der er opgjort ved betaling af retsafgift, er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.