Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at Spørgers  håndpantsætning af CO₂ -kvoter til sikkerhed for en alskyldserklæring, ikke anses for afståelse i skattemæssige henseende, således at aftaleindgåelsen og overførelsen af CO₂ -kvoter til panthaver som led i håndpantsætningen ikke udløser afståelsesbeskatning, ligesom afvikling af pantsætningsaftalen og panthavers tilbagelevering af  CO₂-kvoter til Spørger ikke anses som en nyanskaffelse for Spørger?
2. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at det tilsvarende gælder for CO₂-kvoter, som Spørger er blevet tildelt gratis (gratiskvoter)?
3. Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at det tilsvarende gør sig gældende, hvor panthaveren får registreret ejerskab og fuld råderet/ejendomsret over CO₂-kvoterne, inkl. ret til at videresælge de pantsatte kvoter til tredjemand, i pantsætningsperioden mod en forpligtelse til at tilbagelevere tilsvarende kvoter ved udløbet af pantsætningsperioden?
4. Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende, kan Skatterådet så bekræfte, at det tilsvarende gælder for CO₂-kvoter, som Spørger er blevet tildelt gratis (gratiskvoter)?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Ja
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Beskrivelse af Spørgers virksomhed er udeladt.

Spørger er omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning, og inden for denne ordning modtager Spørger årligt gratis CO₂-kvoter, som hjælper med at dække en del af Spørgers CO₂-emissioner. Herudover indgår Spørger i handelssystemet, hvilket indebærer, at Spørger kan overdrage og modtage, købe og sælge CO₂-kvoter.

A driver fondsmæglervirksomhed, og som led heri udbyder A bl.a. afdækningsstrategier, som tillader A’s kunder at beskytte sig mod potentielle tab, som ellers kan opstå som følge af udsving i markedspriser. A har endvidere et søsterselskab, der bl.a. handler med CO₂-kvoter.

Spørger og A har indgået en rammeaftale for derivathandel, hvori indgår krav om sikkerhedsstillelse. Denne aftale om finansiel sikkerhedsstillelse er indgået efter reglerne i kapitalmarkedslovens kapitel 36.

Aftalerne giver Spørger mulighed for løbende at indgå derivatforretninger. Hvis den aftalte kreditramme overskrides, stilles der løbende finansiel sikkerhed for markedsværdien på forretningerne.

Beslutning om at anvende CO₂-kvoter som sikkerhed.

For at øge sin kreditværdighed har Spørger foreslået at stille CO₂-kvoter i sikkerhed for en større kreditramme under aftaleforholdet.

Af udkast til aftale pkt. 2.1 fremgår, at de kvoter, der stilles til sikkerhed, giver panthaver ret til ejers råden over CO₂-kvoterne under pantsætningsperioden.

“As security for the payment and satisfaction in full of the Secured Obligations, the Pledgor hereby pledges (in Danish: pantsætter) the Pledged Emission Allowances to and in favour of the Pledgee as pledgee (in Danish: panthaver), including all of the Pledgor’s right, title and interest, present and future, to and in the Pledged Emission Allowances by way of a first priority pledge (in Danish: førsteprioritetspanteret), for the duration of the Pledge Period."

Det er oplyst, at det ikke er samtlige af Spørgers kvoter, der stilles til sikkerhed, men et nærmere antal kvoter som vil blive fastsat ved aftalens indgåelse, blandt andet på baggrund af Spørgers forventning til "afregningsbehov".

Da kapitalmarkedslovens kapital 36 indeholder en udtømmende liste over aktiver og finansielle instrumenter, der kan anvendes som sikkerhed under det aftaleforhold, som Spørger og A har indgået, og da CO₂-kvoterne ikke optræder på denne liste, påtænktes CO₂-kvoterne håndpantsat til fordel for A under en særskilt og uafhængig pantsætningsaftale, som indeholder en alskyldserklæring, således at sikkerheden også dækker de fremtidige aftaler, som parterne måtte indgå.

Af udkast til pantsætningsaftale fremgår af pkt. 3.1, at Spørger skal overføre CO₂-kvoterne til As konto i EU’s CO₂-kvoteregister. CO₂-kvoterne vil herefter indgå og blive sammenblandet med de CO₂-kvoter, A i øvrigt ejer. De pantsatte CO₂-kvoter vil således ikke henstå på en særskilt spærret konto, men vil indgå i As handelskonto uden særlig identifikation.

Det følger endvidere af udkast til pantsætningsaftale pkt. 3.2, at A får fuld råderet over CO₂-kvoterne i pantsætningens løbetid, og at A således er berettiget til frit at disponere over CO₂-kvoterne uden samtykke fra Spørger.

Af udkast til pantsætningsaftale pkt. 4.1 fremgår, at panthaver i tilfælde af misligholdelse kan realisere pantet direkte som følge af aftalen:

"Upon the occurrence of an Event of Default in respect of the Pledgor, the Pledgee has the right to at any time, subject to giving notice to the Pledgor in accordance with Section 538a of the Danish Act on Administration of Justice (in Danish: retsplejeloven):

a.      consider the Pledge constituted by this Agreement to be immediately enforceable without prior legal proceedings or judgement;

b.      (i) sell or otherwise dispose of all or part of the Pledged Emission Allowances in one or more transactions and upon such terms and for such consideration (whether payable or deliverable immediately or by instalments) as the Pledgee thinks fit, subject to the Pledgee acting with professional care in its and the Pledgor’s interest to obtain a price at which the Pledged Emission Allowances could customarily be sold at the time of place of the sale in comparable circumstance, (ii) take over or appropriate all or part of the Pledged Emission Allowances at a price equal to the sale spot price of the Pledged Emission Allowances at the time of such notification to the Pledgor in one or more transactions and upon such terms (whether payable or deliverable immediately or by instalments) as the Pledgee thinks fit (iii) and may assign, transfer and negotiate any certificates and documents of title representing or relating thereto without liability for loss howsoever arising in connection with such sale, appropriation, disposition, assignment, transfer, negotiation, take over or other dealing unless such loss shall be resulting from its own gross negligence or wilful misconduct."

A forpligter sig alene til at tilbagelevere et tilsvarende antal CO₂-kvoter tilbage til Spørger ved pantsætningsaftalens udløb.

“6.2 The Pledgee shall upon the expiry of the Pledge Period transfer back to the Pledgor a number of Emission Allowances equal to the Pledged Emission Allowances and do all such acts and things as may be necessary to release the Pledge. The Pledgor and the Pledgee agrees for the avoidance of doubt that as Emission Allowances are fungible, the obligation of the Pledgee to transfer back the Pledged Emission Allowances upon the expiry of the Pledge Period shall be satisfied in full without any further obligations of the Pledgee through the transfer of any Emission Allowances equal to the number of the Pledged Emission Allowances to an account designated in writing by the Pledgor from time to time."

A har oplyst, at de af Spørger pantsatte CO₂-kvoter kan og med overvejende sandsynlighed vil indgå i As søsterselskabets handel med CO₂-kvoter i pantsætningsperioden.

Inden pantsætningsaftalen indgås og beslutning om pantsætning af CO2-kvoterne endelig besluttes, ønsker Spørger klarhed over de skattemæssige konsekvenser.

Spørger har oplyst, at det i kvotehandelssystemet er muligt for en virksomhed at oprette flere handelskonti, forudsat at der foreligger en saglig begrundelse. Det vil derfor være muligt for Spørger at oprette en særskilt konto, hvor en tredjepart - eksempelvis en repræsentant udpeget af panthaver - registreres som kontorepræsentant. Denne person vil dermed få beføjelse til at igangsætte og/eller godkende transaktioner. En sådan konstruktion vil i praksis "låse" kontoen og sikre, at de CO₂-kvoter, der er indestående på kontoen, ikke kan disponeres over af hverken pantsætter (Spørger) eller panthaver (A) uden den andens medvirken i pantsætningsperioden.

Om de omhandlede CO₂-kvoter

Spørgers virksomhed indgår i EU’s CO₂-kvoteordning. Virksomhederne overvåger og rapporterer deres CO₂-udledning i de lande, ordningen dækker. På baggrund af rapporteringen af CO₂-udledning "betaler" virksomhederne så at sige for den mængde CO₂, de udleder, ved at returnere CO₂-kvoter. Én CO₂-kvote giver ret til at udlede ét ton CO₂. CO₂-kvoterne kan købes på markedet, blive tildelt som gratiskvoter eller fås ved at ombytte internationale kreditter til CO₂-kvoter.

Virksomhederne skal en gang om året returnere CO₂-kvoter, som svarer til deres CO₂-udledning i det foregående år. Manglende eller for sen returnering udløser betydelige strafafgifter.

EU’s kvoteordning er også et handelssystem

Der er tale om et handelssystem med køb og salg af CO₂-kvoter. Formår virksomheden at sænke sin CO₂-udledning, kan den sælge eventuelle overskydende gratiskvoter på markedet for CO₂-kvoter. Tildeles virksomheden ingen gratiskvoter eller ikke nok til at dække udledningen, må den købe CO₂-kvoter.

Der er ikke forskel på gratiskvoter og købte kvoter - begge dele kan bruges ved returnering. CO₂-kvoterne eksisterer kun elektronisk i EU’s kvoteregister, og kan købes og sælges i et hvilket som helst EU-land. Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørges opfattelse, at samtlige spørgsmål skal besvares med ’Ja’.

Det gøres af Spørger gældende, at den påtænkte transaktion med CO₂-kvoter obligationsretligt udgør en sikkerhedsstillelse, som ydes til sikkerhed for et lån, og at transaktionen skatteretligt ligeledes skal kvalificeres som en sikkerhedsstillelse.

Den påtænkte transaktion indgås som led i et større kontraktgrundlag. Det samlede kontraktgrundlag indebærer således, at CO₂-kvoterne stilles til sikkerhed for en højere kreditramme under aftalerne, som giver spørger mulighed for at øge handelsvolumen.

Sammenhængen mellem instrumenterne og de underliggende forpligtelser medfører således, at der ikke er tale om en egentlig afståelse af CO₂-kvoterne, hverken i obligationsretlig eller i skatteretlig henseende.

Ovenstående gælder uanset, at panthaver

1. får registreret ejerskab over de pantsatte CO₂-kvoter og
2. får fuld råderet over de pantsatte CO₂-kvoter, herunder mulighed for at videresælge CO₂-kvoterne til tredjemand.

Det skyldes, at panthaver samtidig pålægges en obligationsretlig forpligtelse til at tilbagelevere et tilsvarende antal CO₂-kvoter til spørger ved udløbet af kontraktens løbetid.

CO₂-kvoterne er af så generisk karakter (ligesom penge), at parterne - ligesom ved andre genusvarer - er indifferente overfor, hvilke CO₂-kvoter der tilbageleves, når blot der er tale om samme mængde. Det kan derfor ikke tillægges nogen betydning, at CO₂-kvoterne indgår på panthaverens sædvanlige handelskonto og ikke kan individualiseres.

Spørger gør endvidere gældende, at den påtænkte transaktion med CO₂-kvoterne kan sidestilles med den administrative praksis omkring repo’er og aktielån, hvor overførelsen af obligationer og aktier ikke anses for afståelse i skatteretlig henseende.

Repo i sin klassiske form indebærer, at én kontrahent sælger sine værdipapirer til en medkontrahent mod kontanter, med aftale om at generhverve lignende værdipapirer på et senere forud fastsat tidspunkt.

Repo’er adskiller sig fra et typisk lån, idet repo-aftalen indeholder et reelt salg og efterfølgende tilbagekøb - dvs. ejendomsretten til de omhandlede værdipapirer overgår fra den ene part til den anden part i repo’ens løbetid mod vederlag i begge retninger.

Det følger af den administrative praksis, at en repo i skatteretlig henseende kvalificeres som et pengelån med sikkerhed i de omfattede værdipapirer, idet det ud fra en samlet vurdering kan lægges til grund, at der reelt foreligger et låneforhold. I vurderingen er der lagt særlig vægt på, formålet med den indgåede repo, den indbyrdes sammenhæng mellem instrumenterne, tilbageleveringen af de overdragne værdipapirer, kursrisikoen forbundet med instrumenterne, og det faktum, at der handles identiske poster af obligationer.

Af praksis om repo’er kan der henvises til TfS 1995.48 LSR og TfS 1999.354 LR.

Til forskel fra repo’er er aktielån en aftale om udlån af værdipapirer mod vederlag og med en obligationsretlig forpligtelse til på et senere tidspunkt at levere et tilsvarende antal aktier tilbage. Der er således tale om en aftale om "lån til eje", hvor låntager (af aktierne) registreres som ejer i værdipapircentralen og ejendomsretten i forbindelse med lånet overgår fra långiver til låntager.

For så vidt angår aktielån følger det af den administrative praksis, at transaktionen i skatteretlig henseende anses for at være lån af de omhandlende aktier. I den administrative praksis er der lagt særlig vægt på, at aftalevilkårene har samme betingelser som Finansrådets standardvilkår, at der er tale om børsnoterede værdipapirer, de omsættes på en anerkendt børs, at lånet kan opsiges på anfordring, og at de udlånte

værdipapirer eller værdipapirer af samme art skal tilbageleves, og at aktierne overføres uden vederlag, eller mod vederlag, der ikke har karakter af købesum.

Af praksis om aktielån kan der blandt andet henvises til TfS 1999.408.LR og SKM2010.266.SR.

Fælles for repo’er, aktielån og pantsætning af CO₂-kvoter gælder således, at der er tale om let omsættelige genusvarer, og hvor overførelsen i realiteten har karakter af "lån til eje", fordi der samtidig pålægges en obligationsretlig forpligtelse til på et senere tidspunkt at levere et tilsvarende antal af genusvaren tilbage til den oprindelige ejer.

Til forskel for repo’er og aktielån gælder for pantsætningen af CO₂-kvoter, at der ikke sker nogen form for udveksling af vederlag. Der er således ikke nogen betalingsstrøm mellem parterne til skatteretlig behandling, ligesom der for spørger i pantsætningsperioden hverken realiseres et tab eller gevinst på kvoterne. Af samme årsager og idet gratiskvoter i enhver anden henseende sidestilles med de øvrige CO₂-kvoter kan det ikke tillægges nogen selvstændig betydning, at spørger ikke har betalt for de konkrete CO₂-kvoter, fordi disse er blevet tildelt spørger gratis via EU’s CO₂-kvoteordning.

Spørger kan derfor overføre CO₂-kvoter til sikkerhed for en alskyldserklæring skattefrit, ligesom spørger kan modtage et tilsvarende antal kvoter retur ved afviklingen af pantsætningsaftalen skattefrit. Dette gælder uanset, at panthaveren registreres som ejer og får ejendomsretten i aftalens løbetid, og uanset om de af spørger overførte kvoter er anskaffet mod vederlag af spørger eller tildelt denne gratis.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørgers håndpantsætning af CO₂-kvoter til sikkerhed for en alskyldserklæring, ikke anses for afståelse i skattemæssige henseende, således at aftaleindgåelsen og overførelsen af CO₂-kvoter til panthaver som led i håndpantsætningen ikke udløser afståelsesbeskatning, ligesom afvikling af pantsætningsaftalen og panthavers tilbagelevering af CO₂-kvoter til spørger ikke anses som en nyanskaffelse for spørger.

Begrundelse

Spørger er omfattet af EU’s CO₂-kvoteordning. Det er oplyst, at der på baggrund af rapporteringen af CO₂-udledning "betales" for den mængde CO₂, der udledes, ved at returnere CO₂-kvoter. Spørger skal årligt aflevere et antal kvoter svarende til Spørgers CO₂-udledning. Spørger modtager årligt gratis CO₂-kvoter. Herudover indgår Spørger i handelssystemet og kan overdrage og modtage, købe og sælge CO₂-kvoter.

CO₂-kvoterne er engangskvoter, og omfattet af afskrivningslovens § 40 A. Fortjeneste ved køb og salg af kvoter skal medregnes i den skattepligtige indkomst, jf. afskrivningslovens § 40 A, stk. 2.

Spørger har oplyst, at det samlede kontraktgrundlag mellem Spørger og A indebærer, at CO₂-kvoterne stilles til sikkerhed for en højere kreditramme. Aftalerne giver Spørger mulighed for løbende - inden for den aftalte kreditramme - at indgå yderligere aftaler med A med det formål at afdække/hedge Spørgers eksponering mod udviklingen af markedspriser.

Spørger påtænker at indgå en særskilt og uafhængig pantsætningsaftale, hvor Spørger stiller CO₂-kvoter til sikkerhed, som indeholder en alskyldserklæring til sikkerhed for en højere kreditramme. Spørger har oplyst, at der ikke sker nogen form for udveksling af vederlag i forbindelse med indgåelse af aftalen om pantsætning. CO₂-kvoterne stilles til sikkerhed som håndpant.

Ved håndpant forstås en pantsætning, hvor ejeren (pantsætteren) fratages rådigheden over det pantsatte. Panthaveren får dermed som udgangspunkt det pantsatte i sin varetægt. Håndpant stiftes ved aftale. Se Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.9.

Spørger og A påtænker at indgå en sådan pantsætningsaftale. Spørger har oplyst, at der kan oprettes en ekstra handelskonto, hvis der er en saglig begrundelse. De pantsatte CO₂-kvoter kan placeres på denne konto, og der kan tilknyttes en tredjepart, der kun disponerer over kvoterne ved medvirken af både Spørger og panthaver. Med henvisning til det ovennævnte afsnit fra Den juridiske vejledning er håndpant, at panthaver får det pantsatte i sin varetægt.

Det fremgår af udkast til aftale, at panthaver er forpligtiget til at tilbagelevere samme antal CO₂-kvoter, som Spørger har stillet til rådighed, når pantsætningsaftalen ophører.

Det er efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at der ved sikkerhedsstillelsen ikke sker afståelse af CO₂-kvoter. Der er herved henset til, at aftalen ikke indeholder en udveksling af betaling i forbindelse med pantsætningen, men alene giver mulighed for større kreditramme inden for en allerede indgået aftale, at pantsætningen vedrører en på forhånd fastsat periode, hvorefter Spørger er berettiget til at få samme (antal) CO₂-kvoter retur og at CO₂-kvoterne alle har samme værdi og samme anvendelsesmulighed. Der er således tale om ensartede aktiver, hvor prisrisikoen forbliver hos Spørger, ligesom der er henset til den indbyrdes sammenhæng mellem dispositionerne og forpligtelserne.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang panthaver tvangsindløser/afstår CO₂-kvoter eller ikke leverer CO₂-kvoterne retur, fx som følge af misligholdelse ifølge den aftale, der påtænkes indgået, vil der være tale om en skattemæssig afståelse for Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende:

Det ønskes bekræftet, at det tilsvarende gælder for CO₂-kvoter, som Spørger er blevet tildelt gratis (gratiskvoter).

Begrundelse

Efter det oplyste er karakteren, anvendelsesmulighederne og værdien af CO₂-kvoter uafhængig af, hvordan de er erhvervet.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, jf. svaret på spørgsmål 1, at der ikke sker skattemæssig afståelse af de CO₂-kvoter, der er stillet til sikkerhed, uanset anskaffelsesmåden.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang panthaver tvangsindløser/afstår CO₂-kvoter eller ikke leverer CO₂-kvoterne retur, fx som følge af misligholdelse ifølge den aftale, der påtænkes indgået, vil der være tale om en skattemæssig afståelse for Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 1 besvares bekræftende

Det ønskes bekræftet, at det tilsvarende gør sig gældende, hvor panthaveren får registreret ejerskab og fuld råderet/ejendomsret over CO₂-kvoterne, inkl. ret til at videresælge de pantsatte kvoter til tredjemand, i pantsætningsperioden mod en forpligtelse til at tilbagelevere tilsvarende kvoter ved udløbet af pantsætningsperioden.

Begrundelse

Kan der ikke opnås tilladelse til oprettelse af en ekstra konto, som nævnt i spørgsmål 1, vil der ikke kunne ske anden registrering i handelssystemet, end at panthaver anføres som ejer.

I dette tilfælde kan panthaver handle med kvoterne. Dette er en følge af, at panthaver får det pantsatte i sin varetægt. Der gælder dog fortsat, at der ikke modtages et vederlag i forbindelse med pantsætningen, og når pantet ophører, leveres samme antal CO₂-kvoter tilbage til Spørger.

Alle CO₂-kvoter har samme anvendelsesmulighed. Dvs., at selv om panthaver afstår CO₂-kvoterne og levere andre kvoter tilbage til Spørger, når pantsætningen ophører, vil kvoterne kunne anvendes til samme formål, nemlig "afregning" i forhold til Spørgers CO_2-udledning.

Det er efter en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger Skattestyrelsens opfattelse, at der ved sikkerhedsstillelsen heller ikke i denne situation sker afståelse af CO₂-kvoter. Der er herved henset til, at aftalen ikke indeholder en udveksling af betaling i forbindelse med pantsætningen, men alene giver mulighed for større kreditramme inden for en allerede indgået aftale, at pantsætningen vedrører en på forhånd fastsat periode, hvorefter Spørger er berettiget til at få samme (antal) CO₂-kvoter retur og at CO₂-kvoterne alle har samme værdi og samme anvendelsesmulighed. Der er således tale om ensartede aktiver, hvor prisrisikoen forbliver hos Spørger, ligesom der er henset til den indbyrdes sammenhæng mellem dispositionerne og forpligtelserne.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang panthaver tvangsindløser/afstår CO₂-kvoter eller ikke leverer CO₂-kvoterne retur, fx som følge af misligholdelse ifølge den aftale, der påtænkes indgået, vil der være tale om en skattemæssig afståelse for Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Ja".

Spørgsmål 4

Hvis spørgsmål 3 besvares bekræftende

Det ønskes bekræftet, at det tilsvarende gælder for CO₂-kvoter, som Spørger er blevet tildelt gratis (gratiskvoter).

Begrundelse

Med henvisning til svaret på spørgsmål 2, har det ingen betydning for besvarelsen, hvordan de omhandlede CO₂-kvoter er erhvervet.

Skattestyrelsen bemærker, at i det omfang panthaver tvangsindløser/afstår CO₂-kvoter eller ikke leverer CO₂-kvoterne retur, fx som følge af misligholdelse ifølge den aftale, der påtænkes indgået, vil der være tale om en skattemæssig afståelse for Spørger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstillinger og begrundelser.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1-4

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 40A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til at producere, levere, anvende, udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), fradrages i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Reglerne i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse på andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen.

Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel heraf medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel heraf sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Stk. 3. Anskaffelsessummen som nævnt i stk. 1 og 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er tildelt vederlagsfrit. Anskaffelsessummen for en købt engangskvote eller en andel heraf sættes til købssummen.

Stk. 4. Afståelsessummen som nævnt i stk. 2 sættes til nul for en engangskvote eller en andel heraf, der er anvendt i produktionen. Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel heraf, der udløber uden at være anvendt i produktionen, sættes ligeledes til nul.

Stk. 5. Hvis en skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede kvoter eller andele af kvoter for de først afståede.

Stk. 6. Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser m.v. i foreninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er ikke omfattet af stk. 1-5.

Praksis

SKM2010.266.SR

Skatterådet kan ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien, når aktierne på tidspunktet for beslutningen om udlodning af udbyttet er udlånt til spørger som er skattemæssigt hjemmehørende i Storbritannien. Begrundelsen herfor er, at långiver fortsat skattemæssigt anses for ejer af aktierne, hvorfor udbyttet skal beskattes efter de regler der gælder for långiver, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat hvor långiver er hjemmehørende.

Skatterådet kan endvidere ikke bekræfte, at Danmark alene kan beskatte udbytte udloddet på aktier i danske selskaber med 15 %, jf. artikel 10 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Storbritannien når aktierne på tidspunktet for udlodningen af udbyttet var stillet til sikkerhed hos spørger. Skatterådet finder, at aktierne - i lighed med aktier der udlånes til spørger - fortsat må anses for ejet af sikkerhedsstilleren og udbytte der udbetales til spørger på aktier modtaget til sikkerhed, må anses at tilkomme sikkerhedsstiller. Beskatningen af udbyttet skal således ske efter de regler der gælder for sikkerhedsstiller, herunder en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og den stat, hvor sikkerhedsstiller er hjemmehørende.

TfS 1995.48 LSR

A A/S klagede over en bindende forhåndsbesked, hvorefter REPO-forretninger vedrørende obligationer og skatkammerbeviser indeholdt to uafhængige transaktioner, der hver for sig skulle beskattes efter de herom gældende regler i KGL. LSR fandt, at det ud fra en samlet vurdering måtte lægges til grund, at der reelt forelå et låneforhold, og at der ikke kunne lægges vægt på, at forretningerne formelt fremtrådte som overdragelser af værdipapirer. Forretningerne skulle herefter skattemæssigt behandles i overensstemmelse med deres reelle indhold svarende til den regnskabsmæssige behandling som foreskrevet af Finanstilsynet. Herefter forbliver aktiver overdraget i forbindelse med ægte REPO-forretninger i det overdragende selskabs balance, medens det modtagne beløb opføres som gæld. Den bindende forhåndsbesked blev ændret i overensstemmelse hermed.

Landsskatteretten fandt efter det oplyste om formålet med salgs- og tilbagekøbsforretninger med værdipapirer (REPO-forretninger) samt om den indbyrdes sammenhæng mellem de dispositioner, der indgik i forretningerne, at der reelt forelå låneforhold, og at forretningerne skattemæssigt skulle behandles i overensstemmelse hermed og ikke som salg og køb. (Tidligere BF i TfS 1993, 68).

TfS1999, 408 LR

Finansrådet og Børsmæglerforeningen har udarbejdet et sæt standardvilkår til brug ved aktielån og forespurgte i den forbindelse Ligningsrådet om udlåner i henhold hertil skatteretligt skulle anse forholdet for udlån eller realisation. Ligningsrådet fandt, at der er tale om udlån.

TfS 1999.354 LR

En bank forespurgte om repo-forretninger med obligationer, der løber hen over publiceringsdatoen, hvorved det er banken der skal levere de udtrukne obligationer til realkreditinstituttet, skal anses for køb/salg eller lån/udlån, idet der var skitseret to modeller til eliminering af bankens risiko. Efter den ene model tilbageleveres samme mængde obligationer der er lånt, hvorefter der foretages en handel (svarende til den gennemsnitlige udtrækningsprocent) til udligning af udtrækningen. Efter den anden model tilbageleveres alene den del, der ikke anses for udtrukket i henhold til den gennemsnitlige udtrækningsprocent, og de udtrukne obligationer leveres til realkreditinstituttet. Ligningsrådet udtalte, at i den første variant er der tale om lån/udlån for alle de obligationer, der oprindeligt var omfattet af repo-forretningen, mens den efterfølgende handel til udligning af udtrækningen er at anse som realisation. Efter den anden variant vil kun den del der netto tilbageleveres være at anse for lån/udlån.

Den juridiske vejledning afsnit G.A.3.2.2.1.3.6.9 Håndpant i løsøre

Hvordan kan løsøre pantsættes?

Pantsætning af løsøre kan ske enten ved håndpantsætning eller ved underpantsætning. Panteretten stiftes i begge tilfælde ved aftale mellem skyldneren som pantsætter og aftaleerhververen som panthaver. Man taler også om viljesbestemt pant.

Håndpant

Ved håndpant forstås en pantsætning, hvor ejeren (pantsætteren) fratages rådigheden over det pantsatte. Panthaveren får dermed som udgangspunkt det pantsatte i sin varetægt.

Rådighedsberøvelse som sikringsakt ved håndpant i løsøre

Sikringsakten ved håndpantsætning er således rådighedsberøvelse, dvs. at panthaver får det pantsatte "i hånden". Panthaveren skal effektivt berøve pantsætteren rådigheden over det håndpantsatte løsøre, enten ved at panthaver fysisk medtager løsøret, eller ved at pantsætteren effektivt afskæres adgangen til løsøret. Dette kan fx ske i form af nøglepant, hvor løsøret nok befinder sig i pantsætterens lokaler, men er låst inde, så kun panthaver har adgang til løsøret.

Det er dog almindelig anerkendt, at en frivillig udlevering af pantet til pantsætter for et kort tidsrum til varetagelse af et begrænset formål, fx fremvisning af pantet for en liebhaver, ikke bringer sikkerhedsretten til ophør. For at bevare sikkerhedsretten, dvs. opretholde sikringsakten, må panthaveren imidlertid sørge for at reagere med det samme og forfølge sin ret, hvis det viser sig, at løsøret ikke bliver leveret tilbage i overensstemmelse med aftalen om den kortvarige udlevering med det begrænsede formål. En tilsvarende reaktionspligt indtræder, hvis pantsætteren træder i betalingsstandsning. Se UfR 2000.725 ØLR. Hvis panthaver ikke sørger for at håndhæve sin panteret, vil panteretten efter omstændighederne kunne bortfalde.

Håndpantsætning behøver ikke ske skriftligt. Selve rådighedsberøvelsen i forbindelse med en mundtlig aftale er tilstrækkelig til, at håndpantsætningsforholdet er etableret, og håndpanthaverens ret sikret. Derimod er indgåelse af en håndpantsætningsaftale, uden effektiv rådighedsberøvelse, ikke tilstrækkelig.

Udlæg i håndpantsat løsøre

Der kan foretages udlæg i behæftede aktiver, hvorfor der intet er til hinder for, at håndpantsætters kreditorer foretager udlæg i håndpantsat løsøre, se retsplejelovens § 508. Et sådant udlæg skal meddeles håndpanthaveren, så et eventuelt overskud ved bortsalg af løsøret bliver udbetalt til udlægshaveren, og for at håndpanthaver kan underrette udlægshaveren, hvis håndpanteforholdet ophører. Udlægget forældes dog efter 1 år, hvorfor restanceinddrivelsesmyndigheden kan begære løsøret sat på tvangsauktion uanset 3. mands håndpanteret. Se retsplejelovens § 526, stk. 4, og UfR 1995.324 VLR.

Den Juridiske vejledning afsnit C.C.2.4.5.3 Afskrivning på kvoter og betalingsrettigheder efter EU-landbrugsstøtteordninger

Regel

AL §§ 40 A og 40 B giver en generel regulering af de skattemæssige forhold vedrørende kvoter. Fx CO₂-kvoter.

…

AL § 40 A vedrører engangskvoter, mens AL § 40 B omhandler løbende kvoter. Loven omfatter både omsættelige kvoter, dvs. kvoter, som skatteyderen kan handle med, og kvoter, der ikke er omsættelige.

Definitioner

Kvote

En kvote er et mål for omfanget af en bestemt aktivitet eller ressource, fx angivet som den højeste tilladte mængde fisk, der må fanges.

Det vil almindeligvis være en forudsætning at have en kvote for at drive erhvervsvirksomhed inden for det område, som kvoten vedrører. Dette er fx tilfældet for fiskekvoter og CO₂-kvoter.

Afskrivningsloven skelner mellem engangskvoter og løbende kvoter.

Engangskvote

En engangskvote er en kvote, der - eventuelt inden for en afgrænset periode - kan bruges frit af den skattepligtige uden bindinger i forhold til delperioder som fx pr. år eller pr. måned. Dette gælder også, selv om kvoterne er tildelt efter tidsbegrænsede ordninger, og selv om kvoterne ved udløb af ordningen ikke kan overføres til den følgende delperiode, fx det følgende år. Sådanne kvoter er omfattet af AL § 40 A. Det er karakteristisk for en engangskvote, at virksomheden kan bruge den op, inden virksomheden går i gang med den næste kvote.  

Løbende kvote

…

Engangskvoter

Afskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til at

• producere
• levere
• anvende
• udnytte
• fange

en bestemt mængde af et produkt eller en ressource eller til at udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, og som kun kan bruges én gang (en engangskvote), kan trækkes fra i det indkomstår, hvori kvoten er anvendt i produktionen. Se AL § 40 A, stk. 1.

Fradragsretten gælder tilsvarende for andele af engangskvoter, der er anvendt i produktionen. Anskaffelsessummen for en kvote eller en andel af kvoten kan trækkes fra med en forholdsmæssig andel i takt med, at kvoten anvendes i produktionen.

Eksempler på kvoter

Som et eksempel på en kvotetype, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes CO₂-kvoter, jf. lov om CO₂-kvoter. Kvoterne giver ret til udledning af CO₂ fra en produktionsenhed i den tildelte periode. En CO₂-kvote kan kun bruges én gang.

…

Rettigheder, der er knyttet til andelsbeviser mv. i foreninger, som er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 3 og 4, er ikke omfattet af AL § 40 A, stk. 1-5. Se AL § 40 A, stk. 6.

Salg eller udløb

Fortjeneste eller tab ved salg eller udløb af en engangskvote eller en andel af en engangskvote regnes med ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori kvoten eller en andel af denne sælges eller udløber uden at være anvendt i produktionen. Se AL § 40 A, stk. 2.

Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Hvis en skatteyder forud for virkningstidspunktet for AL § 40 A, dvs. før den 1. januar 2007, har erhvervet en kvote, og en del af kvoten er anvendt før den 1. januar 2007, er det den resterende del af kvoten, der i årene fra og med 2007 kan trækkes fra.

Udløb af en kvoteordning mv. sidestilles med ophør af den enkelte rettighed.

At bytte kvoter sidestilles med køb/salg.

Succession

Fortjeneste ved salg af engangskvoter er omfattet af de almindelige regler om succession, fx:

• Succession ved familiehandler og handler til nære medarbejdere. Se KSL § 33 C
• Succession fra dødsboer til arvingerne. Se DBSL § 36
• Skattefri virksomhedsomdannelse til selskab efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse
• Længstlevendes indtræden i afdødes skattemæssige stilling. Se PBL § 15 A, stk. 2.

Opgørelse af anskaffelses- og afståelsessum

Principperne for opgørelse af anskaffelses- og afståelsessummen efter AL § 40 A, stk. 1 og 2, er beskrevet i AL § 40 A, stk. 3 og 4.

En engangskvote eller andele af en engangskvote kan erhverves på to forskellige måder:

1. Kvoten eller andele heraf er købt - altså mod vederlag
2. Kvoten eller andele heraf er tildelt uden vederlag.

Ad. a. Anskaffelsessummen for en engangskvote eller en andel af en engangskvote, der bliver købt, er købssummen. Se AL § 40 A, stk. 3.

Ad. b. Hvis en engangskvote eller en andel af en engangskvote er tildelt uden vederlag, så sættes anskaffelsessummen til nul. Se AL § 40 A, stk. 3.

Afståelsessummen for en engangskvote eller en andel af en engangskvote, der er anvendt i produktionen, sættes til nul. Tilsvarende sættes afståelsessummen for en engangskvote eller en andel af en engangskvote, der udløber uden at være anvendt i produktionen, også til nul. Se AL § 40 A, stk. 4.

Hvis en skattepligtig ejer engangskvoter eller andele af engangskvoter med samme rettigheder, anses de først erhvervede kvoter eller kvoteandele for de først afståede. Se AL § 40 A, stk. 5.

Værdien af kvoter, der er tildelt vederlagsfrit, regnes ikke med ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomst. Se LL § 7 Y, stk. 1.

Løbende kvoter

Anskaffelsessummen til erhvervelse af en kvote, der giver ret til løbende i nærmere afgrænsede perioder at

• producere
• levere
• anvende
• udnytte eller fange en bestemt mængde af et produkt eller en ressource
• udlede en bestemt mængde af produkter eller ressourcer, herunder forurenende affaldsprodukter, pr. periode (en løbende kvote),

kan fra og med det indkomstår, hvori der er indgået aftale om overdragelsen (aftaleåret), afskrives med indtil 1/7 årligt. Se AL § 40 B, stk. 1, 1. pkt.

Dette indebærer, at anskaffelsessummen for løbende kvoter, der kan udnyttes i syv år eller mere, kan afskrives med 1/7 pr. indkomstår, indtil anskaffelsessummen er afskrevet fuldt ud.

Hvis en skattepligtig med et indkomstår, der følger kalenderåret, fx køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten udløber den 31. december i kalenderår 10, så kan den skattepligtige afskrive med 1/7 for de syv første indkomstår. For de følgende indkomstår kan der ikke afskrives, hvis anskaffelsessummen efter de første syv indkomstårs afskrivninger er nedskrevet til nul.

I tilfælde hvor den periode, som rettigheden kan udnyttes i, er mindre end syv år på aftaletidspunktet, erstattes satsen på 1/7 med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over den periode, som kvoten kan udnyttes i, regnet fra og med aftaleåret. Se AL § 40 B, stk. 2.

Hvis en skattepligtig med indkomstår, der følger kalenderåret, fx køber en kvote den 1. januar i kalenderår 1, og kvoten udløber den 31. december i kalenderår 5, kan den skattepligtige afskrive med 1/5 for hvert af de fem indkomstår.

Eksempler på kvoter

Som eksempel på kvotetyper, der er omfattet af bestemmelsen, kan nævnes silde- og makrelkvoter, som giver ret til at fange/levere en vis mængde fisk om året.