Sag BS-1331/2024-LYN

Parter

A

(v/ advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Søren Norlén)

og 

Sag BS-1333/2024-LYN

Parter

A

(v/ advokat Nikolaj Bjørnholm)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Søren Norlén)

Denne afgørelse er truffet af dommer Jette Christiansen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagerne den 9. januar 2024. 

Sagerne angår, om sagsøger A eller nogen på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet formueafkast fra udenlandske trusts, hvori A var begunstiget, jf. Landsskatterettens afgørelser af 12. oktober 2023 i sagerne nr. 19-0087238 (vedrørende G12-trust-trustene) og nr. 21-0053865 (vedrørende G11-trust-trusten).

A har i sag nr. 1331/2024 nedlagt følgende påstand: 

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelser af indkomsten for indkomstårene 2009 - 2014 hidrørende fra G12-trust-trustene nedsættes til 0 kr.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. 

A har i sag nr. 1333/2024 nedlagt følgende påstand: 

Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelser af indkomsten for indkomstårene 2015 - 2016 hidrørende fra G11-trust nedsættes til 0 kr.

Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse. 

Hovedforhandling i de to sager blev gennemført den 13. og 14. maj 2025. Om forløbet af hovedforhandlingen henvises til indholdet af de to retsbøger.

Oplysningerne i sagen

Der er under sagen bl.a. sket dokumentation af Landsskatterettens to afgørelser af 12. oktober 2023. Afgørelserne gengives ikke i dommen.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A, IA, IC, IE og IF.

A har forklaret bl.a., at han opvoksede hos sin mor i en 3-værelses lejlighed på Y1-by. Moren fik en kæreste, da han var 5-6 år gammel. Han omtaler morens kæreste som sin stedfar.  

Han mødte første gang sin far, da han var 10 år gammel. Det var foran (red.forlystelsespark.nr.1.fjernet). Han var 15 år, da faren døde. Han så sin far 3-4 gange om året, bl.a. under skiferier og når faren kom fra udlandet og til Y2-by. Hans far kom ikke med store gaver, men han husker, at han én gang fik en fjernstyret bil af sin far. Han var ikke klar over, at faren var velhavende. 

Han så sin farfar et par gange om året fra han var 5-6 år gammel. Farfaren boede også i udlandet. 

Tanken om, hvorvidt han skulle arve faren strejfede ham egentlig ikke. Han vidste, at faren havde en lejlighed i Y3-by. 

Han mødte IF første gang efter farens død. Det var i tilknytning til farens begravelse, som fandt sted i Danmark. IF kom herefter en gang i mellem hos ham, moren og stedfaderen. Han fik at vide, at IF havde været en del af farens liv under den sidste del af farens liv, ligesom han fik at vide, at IF var blevet bedt om at udvise interesse for ham. Han så ikke noget testamente. Han har først set farens testamente efter at advokat Nikolaj Bjørnholm kom ind i skattesagen. 

IF sagde ikke så meget om farens økonomi og om arvens størrelse, men sagde, "at der var noget derude, som var båndlagt, og at det ville komme på et tidspunkt". Han kan ikke huske noget møde i Y2-by i 2009 med bl.a. IF, men han kan ikke afvise, at der har været et møde. 

Han gik i folkeskolen, da faren døde. Han kom på efterskole i 10. klasse. Han gik herefter i gymnasiet på Y4-skole, men droppede ud i 3. g som 19-20-årig, da han vidste, at han ikke ville få nogen god eksamen, fordi han havde været mentalt fraværende i gymnasiet, bl.a. fordi han havde været mere fokuseret på fester end på sin skolegang. Han tænkte, at han senere kunne komme ind på en HF. Han havde brug for et frisk pust. Han talte med sin mor herom og herefter kom IF på banen. IF spurgte, om Y5-land kunne være en mulighed. IF sagde, at han kendte én, som udbød sprogkurser i engelsk. Han tog til Y5-land og fik en lejlighed, som lå tæt på IF’s bopæl i Y5-land. Han gik fra at have venner i Y2-by til Y5-land, hvor han ikke havde venner. Han så kun andre mennesker, når han var på skolen, da IF også var meget fraværende. Han ansøgte ikke om penge fra trusten på G12-trust til opholdet i Y5-land. 

Han var ikke glad for at være i Y5-land. Han tog hjem fra Y5-land og søgte ind i militæret som værnepligtig. Han gjorde tjeneste i Flyvevåbnet, men under en bytur havnede han i episode, (red.tekst.nr.1.fjernet). 

I 2014 boede han stadig hjemme hos sin mor, og han ville gerne flytte hjemmefra. IF sagde, at han kendte nogle mennesker i Y6-by, som havde drevet ejendomme i mange år. IF ville gerne introducere ham for de pågældende, herunder IC. Folkene i Y6-by skulle hjælpe ham med "at lave ejendomme". Han fik ikke oplyst noget om økonomi. Han sagde ja, da han ikke vidste, hvad han ellers skulle lave. 

Han havde arvet sin farfar, som døde i 2010. Der gik noget tid, før han fik sin arv, nok ca. 1 ½ år efter farfarens død. Arven var på ca. 6 mio. kr.  

Han fik stiftet et selskab, G1-virksomhed. Det var IC, som hjalp hermed. Der blev lavet en kontrakt mellem G2-virksomhed og hans selskab om investering i ejendomme. Startkapitalen kom fra arven efter farfaren. Han lånte også nogle penge i en bank i Y7-land. IF hjalp hermed. 

Forevist IG’s mail af 27. marts 2020 til advokat Nikolaj Bjørnholm, som blev sendt i kopi til bl.a. IF, med emnet: "A/Information request - reminder", hvori omtales et møde på G12-trust i 2015, hvoraf fremgår bl.a.: 

"May 2015 - A visited G12-trust for the first time and the Trustee was able to explain the trust structure and the nature of the assets in the trusts. A updated the Trustees on his own investments in property in Y6-by, through his personal investment company G1-virksomhed, and with the help and assistance provided by IH and IC, both well-known to IF and in property development themselves."

forklarede han, at han godt kan huske, at han var på G12-trust. Han kan ikke huske, hvad der blev talt om under mødet, udover hvordan det gik i G1-virksomhed. Det var svært at forklare på engelsk. IG og IF deltog i mødet. Han husker ikke, at der deltog nogen fra G2-virksomhed. 

Der kom flere lån til i takt med, at der blev investeret i flere lejligheder. Der skete renovering af én lejlighed ca. hver anden måned. 

Forevist yderligere uddrag af IG’s mail af 27. marts 2020, hvori der også omtales investering i Y9-land:

"June 2015 - The Trustee received details of an opportunity for consideration to purchase 49% of G3-virksomhed, including background note, business plan and a draft shareholder’s agreement. The rationale for trust involvement in the purchase of this investment was to provide an educational opportunity for A to become involved in a commercial enterprise. The Company would be established to sell Danish branded goods to the Y10-verdensdel. A was fully supportive of the purchase and both IC and IH would also be taking shares in the Y9-land company. In view of the small size of the investment (relative to the size of the G12-trust trust fund), the fact that A was strongly behind the purchase, and A had support from PT, BA and DJ (all trusted and experienced advisers), the Trustee agreed to the purchase. It was noted that A was considering moving to Y9-land, and the investment would give him a further educational experience in a different business environment to add to his skills in property investment."

forklarede han, at det nok passer meget godt, at der var nogen, som kom med forslag til et handelsselskab i Y9-land. Han havde lært af processen med at opbygge lejligheder, og han tænkte at han også kunne lære noget af at opbygge et selskab i Y9-land. Tanken var, at der skulle sælges danske produkter i supermarkeder i Y9-land. Han havde ikke været i Y9-land på det tidspunkt, men IH fra G2-virksomhed havde kontakt til IJ, som var bosiddende i Y9-land. 

Han var den eneste kunde i G2-virksomhed. Han husker ikke, at han deltog i drøftelser om, at G12-trust trusten investerede i G2-virksomhed. Han mener ikke, at han er medejer af G2-virksomhed i dag. G2-virksomhed er vist lukket ned.      

Han husker ikke, at han har deltaget i et møde om G11-trust trusten med advokat IE og IF, men han husker, at han på et tidspunkt blev orienteret om, at den arv, som han skulle have haft som 25-årig, blev udskudt. Det var nok IF, som orienterede herom. 

På et tidspunkt spurgte han IF, om det var muligt at købe en ejendom. Han ville gerne samle hele sin familie i samme ejendom. Han og hans kæreste havde fået et barn. Han ville gerne tilbyde sin mor og sin onkel en lejlighed i samme ejendom. IF sagde, at han ville undersøge mulighederne. Y11-ejendommen kom op som et muligt projekt via IH og G2-virksomhed. IF og IE accepterede købet af ejendommen, men det var IF og IE, som købte ejendommen. Han fik ikke selv lov til at købe ejendommen. Det var IF og IE, som drev ejendommen. Han, hans mor og onklen flyttede ind i ejendommen, som blev købt i 2016. Han var aldrig til et møde om købet og driften af ejendommen. Der blev ikke talt om, hvordan ejendommen blev finansieret. 

Han blev ikke introduceret for en advokat, før advokat Nikolaj Bjørnholm kom ind i billedet. Det slog ham ikke, at han burde have haft sin egen advokat i forløbet med ejendomsinvesteringer. Han tænkte, at han havde G2-virksomhed som rådgiver i forhold til ejendommene i Y6-by. Det slog ham aldrig, at han kunne havde fyret trusten, herunder advokat IE og IF. IE og IF sagde heller ikke noget herom.

Supplerende adspurgt af Skatteministeriets advokat forklarede han, at han gik ud fra, at han var arving til sin far. Han var ikke bekendt med, om der var andre arvinger, og han undersøgte det heller ikke. Han arvede ikke lejligheden i Y3-by. Det undrede ham ikke, da faren ikke var en del af hans liv. Han fandt først ud af, at der var to trusts på G12-trust efter farens død. Han kan ikke huske, om han fandt ud af det før eller efter mødet i 2009. I 2014 blev der stillet en sikkerhed på ca. 2 mio. kr. i forbindelse med købet af Y6-by-ejendommen, men han tænkte ikke nærmere over omstændighederne. Det hele foregik via IF. Han vidste, at der skulle bruges penge til købet af ejendommene. Tingene gik via IF, som var hans kontaktperson. Han havde arvet ca. 6 mio. kr. fra sin farfar, inden købet af Y6-by ejendommen.   

Da IF sagde, at der var nogle penge, som var båndlagt, spurgte han ikke om, hvor mange penge, der var tale om. Han spurgte heller ikke om, hvem der kunne få glæde af pengene, men IF havde sagt, at det kun var ham [A], som var begunstiget.

Han kan ikke huske, om han fik besked om dødsbobehandling i Y12-land. Han kan heller ikke huske, om han hørte noget om, at det var hans farbror IK, som var kontaktperson, men han har haft kontakt med farbroren efter farens død. Han fik bl.a. sin fars ur via farbroren. 

I 2014 fik han oplysning om, at hans arv ville blive udskudt, men han kan ikke huske, hvad han ellers fik oplyst. Han kan ikke huske, om han spurgte IF om, hvad der skulle ske. Han kan ikke huske, om han fik oplyst baggrunden for, at han alligevel ikke ville få noget udbetalt som 25-årig. G2-virksomhed bistod ham ikke, hverken i forhold til G12-trust eller G11-trust trusten. 

Da IF dukkede op efter farens død, sagde IF at han var advokat i Y12-land, og at han havde bistået faren under farens skilsmisse fra farens tidligere ægtefælle JD. Det lød som en professionel relation. 

Han var i kontakt med IG i alt 2-3 gange. 

A forklarede supplerende under retsmødet den 14. maj 2025, at hans mor - efter farfarens død i 2010 - modtog et brev fra farbroren IK. Farbroren skrev, at han [A] skulle frasige sig arven efter farfaren. Hans mor blev i den forbindelse sat i kontakt med advokat IL. IL oprettede bl.a. et testamente for ham.

IA har forklaret bl.a., at hun er mor til A. Hun havde et forhold til A’s far, IM, i nogle år. De boede aldrig sammen, men boede tæt på hinanden, nok 10 minutter fra hinanden. Hun blev gravid, men IM var ikke interesseret i at skulle være far. Hun valgte at beholde barnet. 

IM besøgte hende og A nok ca. hver anden måned, men IM deltog ikke i beslutninger om valg af skole og den slags. IM hjalp økonomisk. Hvis hun og A manglende noget, f.eks. tøj, så hjalp IM. IM betalte ikke børnepenge. 

Hun vidste, at IM var velhavende, men vidste ikke, at han var velhavende i det omfang, som viste sig at være tilfældet. Hun og IM talte aldrig om penge, men hun vidste, at IM’s forældre boede i Y13-landsdel. Hun vidste også, at IM’s bror, IK, og dennes kone, som var hendes veninde, flyttede til Y12-land.

Så hun kunne godt se, at der var penge. 

Hun og IM talte aldrig om, hvad der skulle ske, når IM døde. Hun vidste ikke noget om et testamente eller om trusts. IM efterlod heller ikke noget brev ved sin død. Hun har ikke set IM’s testamente. 

Hun mødte IF til IM’s begravelse. IF præsenterede sig og sagde, at han var tilknyttet IM som IM’s advokat. IF sagde ikke noget om, at han skulle have en rolle i forhold til hende og A. 

IF og advokat IE kom ind over efter IM’s begravelse. IF og IE kom ikke i hendes daværende lejlighed på Y14-adresse på Y1-by, men de kom i hendes lejlighed, da hun flyttede til Y11-ejendommen. Hun fik at vide, at lejligheden i Y11-ejendommen var købt for IM’s penge. 

IF fortalte, at A skulle arve IM. Det fortalte han, før de flyttede til Y11-ejendommen. Hun har aldrig spurgt til størrelsen af arven og IF nævnte heller ikke noget herom. 

Efter at hun og A flyttede til Y11-ejendommen, så hun tit IF, men de sås også jævnligt på en café, da hun boede på Y1-by. Hun kan ikke huske, hvornår hun mødte IE første gang, og hun kan heller ikke huske, hvad de talte om. Når hun var i tvivl om noget, så henvendte hun sig til IF

IF; det kunne f.eks. angå huslejen i Y11-ejendommen og penge til A. 

Hun kan ikke huske, om hun har mødt IG. Hun husker ikke, at hun har mødt en kvinde, som talte engelsk. 

Hun kan ikke huske, om hun fik oplyst noget om stiftelse af en trust med navnet G11-trust. 

Supplerende adspurgt af Skatteministeriets advokat forklarede hun, at hun ikke var klar over, at A var arving til IM, da IM døde. Hun gjorde ikke noget for at undersøge det. Hun havde kontakt til IM’s bror, IK, og dennes kone, da IM døde, men hun talte ikke med IK om boet efter IM. Hun kan ikke huske, at hun har hørt noget om G12-trust trusts.

IC har forklaret bl.a., at han har drevet virksomhed sammen med sin svigersøn IH siden 2004, hvor han ophørte som statsautoriseret revisor. I 2014 hed deres selskab (red.selskabsnavn.nr.1.fjernet), som senere blev omdannet til G2-virksomhed. Selskabet har investeret i ejendomme fra 2004 og frem til i dag. Han har altid interesseret sig for byggeri og fast ejendom. Selskabet har nok solgt mellem 50 og 100 ejendomsenheder gennem årene. 

IH og han kom i kontakt med IF i Y15-by i 2011, og de indledte et samarbejde med IF. Opgavefordelingen var sådan, at han og svigersønnen skulle finde ejendommene og IF skulle skaffe kapitalen i form af investorer. 

IF introducerede A. A var en lidt forvirret, utryg og usikker mand, som nok også var belastet af noget misbrug. Når de holdt møde, havde A brug for en pause hver halve time. IF havde forsøgt at få A ind på en uddannelse. IF syntes, at A gik i stå. A sov om dagen og var vågen om natten. IF tænkte, at A kunne lære et håndværk ved at komme ind i ejendomsbranchen. IH var fantastisk til at "tage A i hånden". IH gik lange ture med A, når A var i Y6-by. A var i en form for praktikant. IF sagde, at A havde mulighed for at finansiere køb af lejligheder, hvis folkene i en trust ville give tilladelse hertil. 

Han skulle også hjælpe A med A’s økonomi. A’s økonomi var bundet op på farfarens arv. Han kunne se, at der gik store beløb til tåbelige omkostninger. Han havde en dialog med A om, hvordan A kunne holde på sine penge og få et fornuftigt liv. Et eksempel var, at han på kontoudtog kunne se, at A havde betalt en fest på 30.000 kr. på en restaurant i Y2-by en aften, hvor A kom hjem fra Y6-by. A fik derfor kuverter med 2.000 kr., som skulle dække alle udgifter i en uge. A fik en ny kuvert med 2.000 kr. ugen efter. De klippede simpelthen A’s kreditkort over. Han fik indblik i A’s kontoudtog. Han udarbejdede budgetter for A for de kommende år.

Han hjalp A med selvangivelser, men der var ikke nogen indkomst i 2015. I 2016 fik A et legat på 500.000 kr. Advokaterne IE og IP gjorde meget ud af, at A skulle selvangive beløbet. A var godt klar over, at der var en trust. Vidnet spurgte IF om, hvordan det hang sammen i forhold til selvangivelsen. IF sagde, at han ikke skulle gøre noget, for det var der styr på. Han havde ikke selv kendskab til international skatteret. 

A var ustabil i 2014, men A rettede sig i løbet af et års tid. Hans datter IL stillede hele tiden A opgaver indenfor indretning af lejligheder. A var engageret og interesseret. Det var jo også på sigt A’s egne aktiver. Det var ham, som regnede på investeringsopgaverne i starten, men der gik ikke lang tid, før A forstod økonomien. "Konvolutterne" ophørte også efter et års tid. 

IF kom ind som investor i G2-virksomhed. IF’s selskab G4-virksomhed købte 1/3 af G2-virksomhed i 2018. Han blev senere klogere, for det viste sig, at pengene til købet slet ikke kom fra IF, men fra A’s fond. IF havde fortalt, at det var IF, som kom med pengene. Det viste sig, at det var A, som havde lånt pengene i sin egen fond. Det var således A’s penge, som stod bag G4-virksomhed. IG blev fortalt, at A skulle købe sig ind i G2-virksomhed. Han fandt ud af dette, da skattesagen startede i 2018. 

G2-virksomhed havde en relation til IJ, som havde bosat sig i Y9-land. IJ ønskede at oprette en virksomhed med import fra Danmark. A syntes, at det kunne være spændende at være med hertil. A flyttede ned til IJ i Y9-land i 5-6 uger. Virksomheden i Y9-land kørte i ca. 1 ½ år, men måtte lukke ned. A skød penge ind i virksomheden; det må have været efter forespørgsel hos IF. A var altid med, når han talte med IF.

De startede herefter en anden virksomhed, G5-virksomhed, som var en sprogskole i Y9-land. A var også med i den virksomhed. Da corona-pandemien kom, måtte de lukke sprogskolen.

Han tror, at IF tænkte, at en ejendomsportefølje kunne være en god idé for A på længere sigt. Han har senere fundet ud af, at A’s indskud også kom fra lån i Y7-land. Der blev skrevet gældsbreve på de lån, som kom fra G12-trust. Der var på et tidspunkt lån på ca. 25 mio. kr. 

På det første møde mellem ham, IF og IH, hvor A ikke deltog, talte de om, hvordan der kunne investeres for A. 

Han har spurgt A om trusts, men A sagde, at det var IF’s og dennes rådgivere, som tog sig heraf. A’s bankkonti viste ikke udgifter til rådgivning.

IE har forklaret bl.a., at han er advokat. Han lærte IM at kende i slutningen af 1980’erne gennem fælles bekendte. 

Han var ikke klar over, at han var indsat som eksekutor i IM’s testamente, men blev gjort bekendt hermed nogle uger efter IM’s dødsfald, som var i starten af 2008. Han fik beskeden via en af sine daværende advokatkolleger, som kendte IK, som var bror til IM. IK var indsat som den tredje eksekutor i testamentet.

Han mødte A første gang i 2008 eller 2009. Han rejste til Y15-by, hvor han mødte A og A’s mor på IF’s kontor i Y15-by. Det var deres første møde. Han erindrer, at IM’s testamente blev gennemgået på mødet. Det var enten IF eller IR, som gennemgik testamentet. IF talte dansk. IR var delvist dansktalende, da hun havde været dansk gift. Det blev gjort A klart, at A var arving. Hans kollega, advokat IP, deltog også i mødet. Der blev ikke nævnt noget om arvens størrelse på mødet. 

I perioden fra 2008 og frem til 2014, hvor G11-trust Trusten blev stiftet, forsøgte de tre eksekutorer at få afsluttet IM’s dødsbo. IM’s aktiver blev afviklet i perioden. IM havde fast ejendom i Y15-by, Danmark og Y16-land, og man forsøgte at sælge ejendommene. Det var under finanskrisen og der var derfor udfordringer ikke kun med ejendommene, men også med håndteringen af IM’s værdipapirportefølje. Der var snakke og kontakt med F1-bank og F2-bank i Y7-land herom. 

Han havde ikke selv ret meget kontakt med A, men der var kontakt med A under møder på IF’s kontor i Y12-land og også under et møde, som blev afholdt i Y7-land. A deltog i en del møder, men ikke i alle. Formålet med A’s deltagelse i møderne var, at A skulle få en overordnet forståelse for fremdriften i de beslutninger, der blev truffet. Han husker det sådan, at A’s mor også deltog i møderne i de første år efter IM’s dødsfald, dvs. i perioden fra 2008-2011. 

På et tidspunkt blev det hele kompliceret af, at A’s farfar døde. Der opstod en tvist mellem A på den ene side og A’s farbror, IK, på den anden side. Hans anbefaling var, at A skulle have en advokat til at varetage sine interesser i både farfarens og farens dødsbo. Han har med sikkerhed sagt dette til IF. A fik advokat IL som sin advokat. Han har haft møde med advokat IL på dennes kontor i Y17-by i nok 2014-2015, men han tror ikke, at A deltog i mødet.  IL spurgte ind til en del ting i farens dødsbo. Mødet blev afholdt på et tidspunkt, hvor advokat IL havde kontor tæt på et hjørne af Y18-gade. Der var også et møde med advokat IL i forbindelse stiftelse af G11-trust-fonden, hvor IL kom ind til et møde på hans daværende kontor på Y19-plads. Hans kollega IP deltog også i mødet på Y19-plads, men han er i tvivl om, hvorvidt A var til stede. Han kan ikke huske, om IF deltog. 

Beslutningen om stiftelse af G11-trust Trusten blev ikke truffet ud af det blå. Det fremgik direkte af IM’s testamente, at der skulle stiftes en trust. Han henviser til testamentets punkt 8. Forespurgt til G11-trust Trusten, som indebar, at den først skulle frigøres 21 år efter A’s død, som afveg fra de tidligere bestemmelser om båndlæggelse indtil A’s 25. år, forklarede han, når det skyldtes rådgivning fra den mest anerkendte britiske rådgiver indenfor trusts, IS. IS er hovedforfatter til et værk om trusts. Der var betydelig bekymring i forhold til at lade A få adgang til formuen, både pga. A’s unge alder, men også pga. en række ualmindelige økonomiske handlinger fra A’s side. Hertil kom, at der også var en verserende straffesag mod A. Der var et ønske om at beskytte A for påvirkning fra venner, som ville feste løs for A’s penge. Det var der nemlig en tendens til på det tidspunkt. 

På møder tilkendegav IF, at G11-trust trusten var oprettet med afsæt i, at A ikke havde nogen bestemmelsesret, men at A var ultimativt begunstiget. Trusten skulle have en fondslignende karakter. A kunne søge om adgang til midler. A havde dog ikke brug for penge, da A havde egne midler, dels fra IM’s livsforsikring, som var blevet udbetalt udenom dødsboet og dels fra arven fra A's farfar. A fik at vide, at han kunne søge om midler, som var rettet mod f.eks. uddannelse og boligkøb frem mod A’s voksenliv.  A deltog i et antal møder. Advokat IL var også inde over i en kortere periode; det var nok i de sidste år af dødsbobehandlingen og det første år efter G11-trust Trusten blev stiftet. 

Der blev på et tidspunkt truffet beslutning om investering i en ejendom i Y11-ejendommen i Y2-by. Det var IF, som præsenterede idéen. Han havde personligt en mere restriktiv tilgang til fondens aktiviteter end IF. Der var drøftelser mellem vidnet og IF om ejendomsinvesteringen. Han satte foden ned flere gange og sagde i første omgang nej til købet af ejendommen i Y11-ejendommen, men der var et vedvarende pres fra IF om køb af ejendommen, da både A og A’s mor kunne få bopæl i ejendommen i separate lejligheder. Han havde sin kollega, advokat IT, som er skatteadvokat, inde over spørgsmålet om, hvorvidt en investering i ejendommen kunne ske uden negativ konsekvens for G11-trust Trusten. Han havde også advokat IU, som er ejendomsadvokat, til at vurdere, om ejendommen i Y11-ejendommen var en fornuftig investering. Vidnets kollega IT sagde, at investeringen ikke ville få nogen negativ implikation for trusten i form af udlodning. Efter at også IU havde gennemgået ejendommen, nåede han frem til, at investeringen nok var fornuftig. Det var G11-trust Trusten, som købte ejendommen i via et dansk selskab. Der blev sat en ekstern administrator, som havde kontor i Y11-ejendommen, på ejendommen. På et tidspunkt blev A involveret i møder om ejendommen. Det skete på IF’s foranledning. A deltog bl.a. i møde på advokat JB’s kontor. IF tænkte, at det var en måde for A at få indsigt i ejendommen.  

Forevist hans brev af 15. juni 2020 til JC med overskriften: "Din e-mail af 11. juni 2020 - delforslag fra SKAT dateret 10. juni 2020", som indeholder hans synspunkter mv. til SKAT’s delforslag af 10. juni 2020, og hvori han tilkendegav, at han - uagtet SKAT’s vurdering - fortsat var af den opfattelse, at G11-trust Trusten ikke var transparant, forklarede han, at han fortsat er af den opfattelse. Ellers ville han ikke have ageret, som han har gjort. A kunne ikke afsætte G11-trust Trustens trustees. 

I 2020 valgte han og IF at bringe G11-trust Trusten til ophør. IK havde trukket sig som trusteee i forbindelse med konflikten om farfarens dødsbo. Trustens ophør baserede sig på en anmodning fra JC, da Skatteministeriet havde vurderet, at G11-trust Trusten var transparent. Hertil kom, at han og IF vurderede, at A i 2020 var blevet mere moden, end han havde været i de forgangne år.

Forespurgt om, hvorvidt SKAT’s vurdering af G11-trust Trusten som en transparant fond, påvirkede hans og IF’s stillingtagen til trustens ophør, forklarede han, at det gjorde det ikke. Han lænede sig op ad den udenlandske rådgivning, som han og IF havde fået. 

Den primære skatteretlige vurdering blev foretaget ved G11-trust Trustens stiftelse, men man overvejede også den skatteretlige vurdering løbende. I 2015 foretog han time-registrering om skatteovervejelser, bl.a. i forbindelse med trustens køb af ejendommen i Y11-ejendommen. Han har aldrig delt et notat om skatteforhold med A. 

IF havde en meget mere direkte kontakt med A end han. På et tidspunkt havde A overvejelser om at fraflytte Danmark, hvor der blev delt en ligningsvejledning med IF, og der blev også delt skattemæssige overvejelser med IF i forbindelse med købet af ejendommen i Y11-ejendommen. Han har ikke opfattet sig som A’s advokat, og derfor pegede han på advokat Nikolaj Bjørnholm, da skattesagen kom op. 

Der var på et tidspunkt - helt tilbage i 2008-2010 - overvejelser om at få et bindende svar fra SKAT. Han har talt med sin kollega, advokat IP, herom op til vidneafhøringen i dag [den 14. maj 2025]. Man valgte ikke at anmode om et svar fra SKAT, dels fordi der var noget bevægelse i retsområdet, og dels fordi det var vurderingen, at der ikke nødvendigvis ville komme et præcist svar fra SKAT. 

G11-trust Trusten skulle have alle de samme karakteristika som en dansk fond. Det er korrekt, at IM’s arv nok kunne være blevet udbetalt afgiftsfrit i Danmark, fordi arven kom fra et udenlandsk bo. Omdrejningspunktet for trusten var, hvad A skulle på sigt, herunder om A skulle blive i Danmark eller ville fraflytte Danmark, ligesom A’s øvrige familie havde gjort. Hvis A valgte at fraflytte Danmark, ville A ikke være skattepligtig i Danmark.

Supplerende adspurgt af Skatteministeriets advokat om frekvensen af bomøder forklarede han, at der var 4 årlige møder i starten, senere nok 2-3 årlige møder. A deltog i en del af møderne. Der er udarbejdet referater af møderne, men referaterne ligger nok hos det Y12-land kontor. Der blev under møderne foretaget gennemgang af aktiver, forhold om IM’s eks-hustru, aktiv- og passivtemaer og der blev også spurgt ind til A’s livssituation under møderne. Han husker ikke, at A blev oplyst om de eksakte beløb, som A var arving til, men han er ikke i tvivl om, at A var klar over, at der var tale om betydelige beløb. Han var ikke i tvivl om, at A var klar over, at IM var velhavende. A vidste også, at han var den eneste livsarving. Omdrejningspunktet var G11-trust Trusten. A’s advokat, advokat IL, blev gjort bekendt med vilkårene i G11-trust Trusten. Han ved ikke, om der ligger mødereferat af de to omtalte møder med advokat IL. Hovedvilkårene i G11-trust Trusten blev kommunikeret af ham og IF til A og advokat IL. 

Forespurgt til ændringen af testamentsvilkårene og G11-trust Trusten erindrer han det sådan, at det diskretionære element i forhold til A blev forlænget. Han gør opmærksom på, at han ikke har været nede i dokumenterne op til vidneafhøringen, da disse forhold ikke var en del af det spørgetema, som han blev præsenteret for. 

Han har deltaget i måske 1-2 møder i de to G12-trust Trusts. Advokat IP deltog i ét møde på G12-trust. Det ene møde blev afholdt i tidsrummet mellem 2008-2011 på initiativ af IG. Mødet foregik på G12-trust. IG ønskede at få indblik i testamentet, så hun var sikker på, at administrationen af fondene skete i overensstemmelse med testamentet. Der var ikke drøftelser af skatteforhold under mødet. 

Forevist IG mail af 12. maj 2019 til IF under emnet: "Re: Danish Tax Matter", hvoraf fremgår bl.a: 

"My personal recollection is that it was generally agreed that the G12-trust trustees would take no further action with regard to the Danish tax consequences  of the G12-trust trusts as A’s personal tax matters were already being dealt with IP and his colleagues in tandem with dealing with matters arising from IM’s estate."

forklarede han, at den omtalte "IP" er advokat IP. IG’s udlægning stemmer ikke med hans erindring. Han har forevist IP den omtalte mail, før vidneafhøringen i dag. IP sagde, at IG’s udlægning heller ikke stemte med IP’s opfattelse. Han og IP har aldrig rådgivet om skatteforhold, da det ligger udenfor opdraget som trustee. 

Vidnet kendte ikke IF, før han og IF kom ind som eksekutorer i IM’s dødsbo. Dog var han måske stødt på IF en enkelt gang nogle år forinden i en faglig sammenhæng.     

IF har - over en Teams-forbindelse fra sit kontor i Y5-land - forklaret bl.a., at han er tidligere dansk advokat. Han har deponeret sin danske advokatbestalling. Han har også været praktiserende i Y12-land, men har i dag status af ikke praktiserende advokat i Storbritannien. 

Han lærte IM at kende i slutningen af 1990’erne, hvor IM boede i Y15-by. De var først bekendte, men han blev advokat for IM i forbindelse med IM’s skilsmisse fra IM’s ægtefælle. 

Han har ikke været inde over de to trusts på G12-trust. Han fik først kendskab til de to trusts efter IM’s død. Han var godt klar over, at han var indsat som eksekutor i IM’s dødsbo, da han havde udarbejdet IM’s testamente. 

Han mødte A første gang efter IM’s død. IM havde udtrykt et ønske om, at han skulle passe på A. A skulle have en person, som kunne hjælpe ham videre. A havde haft en lidt svær opvækst og IM følte ikke, at han havde været far i tilstrækkeligt omfang. 

A og A’s mor kom til Y12-land, da IM’s hus i Y12-land skulle pakkes ned. 

Han tog kontakt til de personer, som administrerede de to trusts på G12-trust, bl.a. fordi der var nogle udeståender i forhold til IM’s ex-hustru JD. Forevist det af R1-revision i Y2-by udarbejdede notat af 22. maj 2008 til R1-revision G12-trust med titlen: "Taxation of G12-trust resident trusts and their Danish resident beneficiary", (ekstrakten, s. 167f), forklarede han, at han ikke kan huske, at han har set notatet tidligere, men han vidste, at der var blevet udarbejdet et notat. 

Han talte først meget sent med IG om det skatteretlige element. Det var, da skattesagen opstod. Han blev antaget som rådgiver for G12-trust Trusten i 2015, fordi han havde været eksekutor i IM’s dødsbo. Efter at dødsboet var afsluttet, var det vigtigt, at han var bindeled. Der var et aftalebrev af 1. juli 2015 fra G6-virksomhed i Y5-land, som han underskrev i sin egenskab af "chairman". Han blev antaget som rådgiver i et Family Office. Han blev ikke antaget som advokat for fonden. Det var G12-trust Trusten, som skulle betale. 

Han introducerede A for G2-virksomhed på et tidspunkt, hvor det var gået op for ham, hvor slemt det stod til med A. A havde ikke fået nogen uddannelse. Han tænkte, at A skulle væk fra Y2-by. Formålet med kontakten med G2-virksomhed var at introducere A for nogle personer, som kunne give A en faglig og praktisk uddannelse. Han introducerede A for IH, som arbejdede med fast ejendom. Det virkede at få A væk fra Y2-by. IH og IC fik A ud af problemerne og ind i investering i fast ejendom. A startede i det små, og så hvordan G2-virksomhed satte lejligheder i stand. G2-virksomhed har været dygtige til at designe lejligheder med dansk og skandinavisk design. På længere sigt var det tanken, at A kunne investere i fast ejendom. 

A kom i sin tid til Y5-land for at lære engelsk, men A var ikke så glad for at være i Y5-land. Vidnet var inde over A’s investering i fast ejendom i 2015, og han havde drøftelser med G12-trust herom. Han spurgte G12-trust, om man kunne forestille sig, at A kunne investere i en ejendom i Y6-by, som blev parret med et lån i Y7-land. Vidnet havde ikke fortalt A noget om G12-trust-fonden op til 2015, men da ejendommen i Y6-by kom på tale, sagde han til A, at han skulle tale med G12-trust, men sagde ikke noget om detaljer. 

A fik oplyst, at han havde en stilling i G12-trust-fonden, men han sagde til A, at det er op til bestyrelsen, om A kunne søge om midler. Han var også inde over A’s investeringer i Y9-land, men det var efter forudgående indstilling til Trusten på G12-trust. Det var nok mest G2-virksomhed, som kom med idéen om handel med Y9-land. Som en videreudvikling af A’s introduktion til fast ejendom, syntes han, at det var interessant øvelse for A at se på nye opgavemuligheder i Y9-land. Han debatterede med trustee’en og G2-virksomhed og han måtte komme med et oplæg for trustee’en. Han, IH og IC deltog i forhandlinger med G12-trust. A blev hurtigt en del af drøftelserne, men A blev sat udenfor døren, når der skulle tales om pengebeløb. 

I 2018 foretog trusten en investering i G2-virksomhed. Der blev efterfølgende lavet et forlig, som gik på, at der skulle ske refusion af den investering. 

Om stiftelsen af G11-trust Trusten, som indebar, at trusten skulle køre i hele A’s liv, forklarede han, at A ikke havde det godt. A havde ingen erfaring med penge. Det var den rigtige beslutning for A, da man i 9 ud af 10 tilfælde ser, at det går det galt, hvis unge mennesker får adgang til så mange penge. Ønsket var, at A først skulle få adgang til sine penge, når han kunne tage vare på sig selv. A havde ingen ret til pengene. Det var kun trustee’en, som kunne disponere, og A kunne ikke afsætte trustee’en.

A blev gjort bekendt med G11-trust Trusten og baggrunden herfor. Det blev sagt, at pengene skulle stå, indtil han fik styr på sit liv. Det var en meget åben dialog med trustee’en. Det var en fælles beslutning, og alle, som var ham, IE, IP og IR (tidligere), som var den engelske advokat, var inde over. Det var mest ham, som kommunikerede med A, og han sagde aldrig noget om, hvor mange penge, der var tale om. Vidnet kommunikerede på nærmest daglig basis med A. De sagde til A, at som reglerne var, så havde A ikke ret til pengene, men at A kunne søge om penge. 

Om købet af ejendommen i Y11-ejendommen forklarede han, at han på et tidspunkt, hvor A boede hos sin mor, talte med A om A’s fremtid. Han sagde til A, at det måske ville være en god idé at købe en ejendom i Y2-by, hvor både moren og A kunne bo. Til at begynde med var det ikke alle trustees som syntes, at det var en god idé. Ejendommen blev købt af et selskab, som var ejet af G11-trust-trusten.

Der var separat rådgivning om skat i både Y12-land og Danmark. Trusten er det mest effektive og optimale rent arveafgiftsmæssigt og skattemæssigt. Der var ingen diskussion af, om trusten var transparent eller ikke transparant. Dødsboet blev behandlet efter engelsk ret, hvor man ikke har regler om transparante og ikke transparante trusts. Han tænkte ikke, at det var relevans i den konkrete situation, da der var tale om afskærmning fra A. Han drøftede ikke dette med A. 

Forespurgt, om han havde overvejet, om A skulle være bistået af en advokat, forklarede han, at det blev der taget hånd om, og at advokat IL skulle varetage A’s interesser i trusten. Han kan ikke huske, hvornår IL kom ind over, og vidnet kan heller ikke huske om, det angik både G12-trust trusten og G11-trust Trusten. Han eller IE introducerede IL. Foreholdt IEs forklaring, hvorefter IL deltog i bomøder, forklarede han, at han ikke kan huske dette. 

Vidnets rolle var at afslutte dødsboet. Forevist IG mail af 27. marts 2020 til Nikolaj Bjørnholm, som blev sendt i kopi til bl.a. ham under emnet: "RE: A/Information request - reminder", hvoraf fremgår bl.a.:  

"February 2009 - The Trustee put forward a proposal to make a small amount of funds available to A, in due course, to assist A to learn how to manage money when the time was right (but agreed with IF that this would be taken forward until his father’s and grandfather’s Estate(s) an legal action arising from them had been resolved). Matter for future time."

og forespurgt om, hvorfor han var involveret, forklarede han, at han i sin egenskab af eksekutor blev spurgt, om A kunne få nogle penge. 

Forevist den tidligere omtalte mail af 12. maj 2019 fra IG til ham, hvori omtales bl.a. et møde på Y20-plads den 26. februar 2009 forklarede han, at han vitterligt ikke kan huske et møde i 2009. Foreholdt, at IG i mailen angav følgende: 

"I have raked the files but I am sorry to say that I cannot locate the tax advice itself but the emails with R1-revision surrounding this with regard to the advice required and the cost of that advice are all in May 2008. None of the emails are copied to you, A or indeed anyone else as it was a decision taken by the Trustee to seek brief advice following IM’s death. However, my internal notes of the the meeting held at the Y20-plads on 26 February 2009 (at which you and JE were also present), I note that:

“JLM adviced that she had taken brief advice with regard to the Danish Tax position of the G12-trust Trusts. She said that she understood that as Denmark did not recognise trusts, there was no clarity as to how the structures should be dealt with…"", 

forklarede han, at det er helt naturligt, at alt lægges frem, når der kommer en skattesag. Normalt refererer IG korrekt.  Han husker heller ikke noget om et møde den 23. april 2009, som omtales i IG mail.

Om hans rolle som eksekutor i dødsboet forklarede han, at der blev afholdt løbende møder med A. Det var et omfangsrigt bo. Der var møder mange gange om året. I starten var A ikke med, men senere deltog A i møder, men blev sendt udenfor døren, når der blev talt om pengebeløb, fordi erfaringen er, at de unge mennesker ikke lærer, at de skal tjene deres egne penge, hvis der er mange i forvejen. Da de nåede til skattesagen, var det svært ikke at fortælle A om beløbsstørrelser. Han kan ikke huske, om boets forhold blev drøftet med IL, men hvis beløbene har været drøftet, så har IL fået at vide, at hun ikke måtte videregive oplysninger til A. 

G11-trust Trusten blev stiftet for at sikre afskærmning af formuen fra den begunstigede, som var A. IS udarbejdede et notat om ændringerne. IS bistod som engelsk rådgiver i forbindelse med stiftelsen af G11-trust Trusten, og den danske rådgivning blev forestået af IE og IP. JF var også inde over. 

Da IM døde, kom A og A’s mor til Y12-land for at lukke IM’s hus ned. Vidnet mødte A og A’s mor på IM’s ejendom. Det var en frygtelig situation. Det var første gang, at han mødtes med A og A’s mor. Han sagde, at han var indsat som eksekutor i testamente. Det lå i luften, at A skulle arve, da det jo var A’s far, som var død. Han undlod at give detaljer omstændighederne taget i betragtning, da omstændighederne i forbindelse med IM’s død var tragiske. A var ikke i tvivl om, at der var penge at arve. 

IK var eksekutor i IM’s dødsbo, men udtrådte. Der havde altid været misundelse fra IK’s side i det indbyrdes forhold mellem IK og IM. IK var grundlæggende imod A, da A ikke var født i ægteskab. IE tog fat i IK, og aftalen blev, at IK udtrådte som eksekutor. Det var synd for A. A var den grimme ælling, som altid fik slag. Der opstod også nogle problemer i tilknytning til A’s farfars død. Han kan ikke huske advokat IL’s eksakte rolle.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3          Sagsfremstilling

I det følgende gives en samlet fremstilling af de sambehandlede sagers faktum. Dette er fundet hensigtsmæssigt, da de to sager har både "fælles" og egne "fakta", og da en del af faktum, som gengives i Landsskatterettens to afgørelser, er mindre relevant, fordi det vedrører problemstillinger, som ikke er indbragt for domstolene. Nedenstående fremstilling bygger på stævningens afsnit 3, replikken samt processkrift af 5. juli 2024.

Det er afgørende for forståelsen af sagen, at væsentlige dele af sagens faktiske omstændigheder ikke var kendt af A, før denne skattesag startede i 2018 (bilag A / E 390). Sagens oplysninger er således indhentet fra en række forskellige kilder, henunder ved aktindsigt i 2019 i de oplysninger, som Skattestyrelsen havde fået tilsendt fra myndighederne på G12-trust og i Y12-land (bilag 36 / E 410). Der synes ikke at være væsentlig uenighed parterne imellem om indholdet af de fremlagte bilag, herunder at trust-dokumenterne og rådgivernes regninger og korrespondance vedrørende trustene hverken er stilet til A eller bærer hans påtegninger.

3.1           A og hans forældre

A blev født den (red.dato.nr.1.fjernet) og voksede op i Danmark under beskedne kår hos sin mor, IA (fremover "IA"), der alene havde forældremyndigheden.

IA, der var servitrice, var kæreste med udlandsdanskeren IM (fremover "IM") i 2-3 år men med mange opbrud/pauser. IA blev gravid ved slutningen af forholdet, hvor IM havde mødt sin kommende hustru JD. IM anerkendte under en faderskabssag, at han var far til A.

A havde kun sporadisk kontakt med sin far, der døde allerede i 2008, hvor A var 15 år gammel. A har ingen søskende på farens side, men en halvsøster på morens side.

IM havde været bosiddende i Y15-by siden 1980’erne. Formuen på over 100 mio. kr. var placeret i IM’s bolig i Y15-by og i værdipapirer.

3.2        De to G12-trust trusts (tilregnelse angående indkomstårene 2009-2014)

3.2.1     Stiftelsen og virkningen heraf

I 1996 indskød IM en del af sin formue i to G12-trust trusts (G7-trust and G8-trust (fremover "de to G12-trust trusts")) (bilag 3-4 / E 143 og 164).

Efter G12-trust (og engelsk) ret er det forvalterne (trustees), der står som de formelle ejere af formuen, og som administrerer denne i henhold til stiftelsesdokumentet (trust deeds afsnit 3 (bilag 3-4 / E 131 og 162)) og de øvrige instrukser, som måtte være blevet givet af stifteren, IM.

Stiftelsesdokumentet giver ikke stifteren eller andre ret til at afsætte trustees. De udpegede trustees har i alle årene været et lokalt trustee-selskab, som administrerer flere trusts. Efter G12-trust ret er det både muligt og helt sædvanligt, at trustees er selskaber.

Af stiftelsesdokumentet for G8-trust følger, at trustees er bemyndigede til at lade indkomsten (modtaget fra G7-trust) udlodde til fordel for de begunstigedes underhold (maintenance) eller andet formål (bilag 4, afsnit 5, underpunkt (a) / E 131). Er en begunstiget mindreårig, kan der udover underhold også ydes bistand til uddannelse (underpunkt (b)). De begunstigede var IM selv, hans daværende ægtefælle JD og A, jf. definitionen af Beneficiaries (E 128 og 159).

Som det fremgår flere steder, er det trustees, som suverænt bestemmer, om sådanne udlodninger skal ske (the Trustees may in their absolute discretion think fit). Trustees har ligeledes mulighed for at beslutte, at en begunstiget ikke længere skal være begunstiget, afsnit 10(b) / E 137. Schedule 2 til stiftelsesdokumentet indeholder udførlige og vide beføjelser til trustees (E 143).

I 1997 udtrykte IM sine ønsker angående G8-trust til Trustees (letter of wishes, jf. bilag 5/ E 165). For sønnen A var ønsket, at formuen, indtil han fyldte 25 år, kunne anvendes på hans underhold og uddannelse mv. Når A var fyldt 25 år, var det ønsket, at trustees konsulterede A om den fremtidige brug af trustmidlerne. Letter of wishes i relation til G7-trust (fra 2003) har et tilsvarende indhold (bilag 6 / E 166).

IM kunne som stifter ikke afsætte trustees eller kræve trustene opløst. Såfremt trustees ønskede at ophøre hvervet, havde IM retten til at udpege nye trustees, jf. stiftelsesdokumentet, afsnit 17a / E 139. Efter IM’s død er det de afgående trustees, der har udpegningskompetencen.

Omkring 2005 blev IM skilt, og hans tidligere ægtefælle JD udgik som begunstiget i de to G12-trust trusts som led i skilsmissevilkårene, hvilket dog først blev formaliseret på G12-trust i 2008 (bilag 39 / E 170).

IF, der også var engelsk solicitor, havde siden 2005 bistået IM i skilsmissen og havde kontakt med forvalterne (trustees).

3.2.2     Indhentelse af skattemæssig rådgivning i 2008

Efter IM’s død rettede forvalterne (trustees) af de to G12-trust trusts i maj 2008 henvendelse til R1-revision i Danmark for at få en indledende rådgivning om, hvorledes trustene og A som begunstiget var stillet efter dansk ret. Rådgivningen fra R1-revision Danmark viser, at det ikke var muligt at konkludere, om de to G12-trust trusts var selvstændige skattesubjekter eller ej, da der var forhold, som talte både for og imod dette (bilag 10 / E 168). R1-revision anbefalede derfor, at der blev indhentet et bindende svar, ligesom R1-revision tilkendegav, at en bedre løsning kunne være at bruge et cypriotisk selskab.

Rådgivningen fra R1-revision blev drøftet på et møde på kontoret i februar 2009, hvori deltog en repræsentant for trustselskabet, IG, og dødsboets engelske solicitor. Der blev ikke truffet nogen beslutning om at indhente bindende svar på mødet, hvor det derimod blev besluttet, at IG som repræsentant for trustees skulle møde A og IA i Y2-by. IG har anført følgende i sine notatoptegnelser fra mødet [uddrag] (bilag 11 / E 257):

“It was agreed that JLM [IG, forvalter, red.] should accompany PT to Denmark in the near future to meet A and his mother IA. It was agreed that the purpose of the meeting would not be to share details of the assets held, but to get to know the beneficiary and his mother. Dates suggested were 22nd, 23rd and 24th April 2009"

3.2.3           Kommunikation med A og IA i 2009

IG og IF har oplyst, at mødet blev holdt i april 2009 med A og IA, og at det også på dette møde blev besluttet, at IF blev "bindeleddet" mellem trustees og A, fordi A kun var 15-16 år og ikke var ret god til engelsk.

3.2.4     Tiden frem til 2015

Trustees forvaltning af nettoaktiverne i de to G12-trust trusts, der udgjorde ca. 45 mio. kr. i 2008, bestod frem til 2015 primært i at placere værdipapirerne hensigtsmæssigt, idet der ikke skete udlodninger eller andre dispositioner til fordel for A.

A havde i 2013 og 2014 en række alvorlige personlige udfordringer, og A opholdt sig i perioden juni til november 2013 i Y5-land hos IF, hvor A fulgte en række sprogkurser. Forvalterne blev anmodet om et engangsbeløb til dækning af opholdet og kursusudgifter, men afslog dette. Forvalterne indvilligede dog i at refundere afholdte udgifter efter regning (bilag 15 / E 262). Forvalterne modtog dog ingen bilag og har således ikke støttet uddannelsesopholdet.

3.2.5       2015 - samarbejde med G2-virksomhed

I 2015 fyldte A (red.alder.nr.1.fjernet), og A havde gået lidt på handelsskole og sprogskole. Studierne havde vist, at A ikke var egnet til en boglig karriere.

Ultimo 2015 blev IF’s selskab G6-virksomhed antaget til at bistå trustees af de to G12-trust trusts. Det følger af aftalebrevet mellem trustees/trustene og G6-virksomhed, at A blev konsulteret herom (bilag 12, E 188 og bilag 13 / E 192). A husker ikke konsultationen.

På foranledning af trustees, som fandt det hensigtsmæssigt at støtte A i en praktisk uddannelse, indledte A i 2015 et samarbejde med G2-virksomhed (fremover "G2-virksomhed") om ejendomsvirksomhed. A var i november 2014 af IF blevet introduceret til folkene bag G2-virksomhed. A stiftede i 2015 G1-virksomhed, og selskabet har siden med bistand fra G2-virksomhed erhvervet 16 ejerlejligheder samt udviklet og opført 21 rækkehuse i Y6-by. Erhvervelserne af ejerlejlighederne skete over en længere periode, der indebar, at A kunne deltage i beslutninger om køb og renoveringer, som led i en "mesterlære".

A har i 2015 og 2016 søgt trusten om og fået bevilget støtte i form af sikkerhedsstillelse til optagelse af og senere udvidelse af et større banklån til finansiering af ejendomsprojekterne. A tog ved flere lejligheder i 2015 og 2016 til G12-trust for at redegøre for projekterne, og IF og repræsentanter for G2-virksomhed deltog ligeledes. Investeringerne er sket gradvis, og yderligere tilsagn om sikkerhed er givet, idet trustees anså investeringerne som formue-omplaceringer fra værdipapirer til fast ejendom og på ingen måde udlodninger. Ved et af besøgene bad A om støtte til indkøb af tøj til brug for forretningsmøder, hvilket forvalterne afslog på stedet (bilag 15 / E 263).

I 2015 besluttede trustees i G7-trust at stifte et selskab i et skattely (G9-virksomhed), hvilket selskab skulle erhverve 49% i et selskab i Y9-land, som handlede med føde- og drikkevarer (G3-virksomhed). Formålet med investeringen, som blev finansieret med et lån fra trustformuen på ca. 3 mio. kr., var at støtte A i en praktisk uddannelse inden for international handel. Kontakten til direktøren af G3-virksomhed, IJ, der var opvokset i Danmark, blev etableret af G2-virksomhed, som var medinvestorer. Forretningskonceptet var centreret omkring import til Y9-land af danske føde- og drikkevarer, og A var i 2016 i ulønnet praktik en måneds tid hos G3-virksomhed i Y9-land. A var kortvarigt i 2018 ulønnet digital marketing manager i G3-virksomhed og bestred hvervet fra Danmark. G3-virksomhed’s regnskaber for 2017 og 2018 viser, at forventningerne langt fra blev indfriet og selskabet blev i 2021 afviklet. Investeringen blev tabt.

3.2.6       Investering i G2-virksomhed i 2018

G9-virksomhed har ifølge sit regnskab i 2018 erhvervet en ejerandel i G2-virksomhed (bilag 14, note 8 / E 255). Initiativet til denne investering er ikke kommet fra A, der heller ikke har besluttet denne. Initiativet kom fra IF. I juni 2018 besøgte IG Danmark og mødtes med IF, A og folkene bag G2-virksomhed. Det stod efter besøgene forvalteren klart, at G2-virksomhed’s væsentligste, hvis ikke eneste, kunde inden for ejendomsudvikling og forvaltning, var A’s selskab, ligesom G2-virksomhed var medinvestor i og stod for en væsentlig del af administrationen i G3-virksomhed. Da A udviste interesse for og var involveret i disse aktiviteter, fandt forvalteren det hensigtsmæssigt at foretage en investering i G2-virksomhed, som dog blev begrænset til 30%, hvor oplægget havde været 50%. A blev ved samme lejlighed ansat i G2-virksomhed.

At det reelt var trusten på G12-trust, der finansierede investeringen i G2-virksomhed, stod ikke klart for de øvrige ejere af G2-virksomhed. De øvrige ejere, herunder IC, opfattede faktum således, at det var IF eller dennes selskab G4-virksomhed, der var investor og med hvem ejeraftale blev indgået. IF indtrådte samtidig i bestyrelsen. IF har indtil for nylig ligeledes i CVR.dk været registreret som reel ejer af de 30%.

***

Trustees er blevet bedt om at tilvejebringe beslutningsprotokollerne for ovenstående beslutninger, hvoraf enkelte fremgår af bilag 13 / E 191. Forvalterne har meddelt, at disse kun foreligger som beslutningsreferater uden angivelse af de bagvedliggende overvejelser. IG har derfor udarbejdet redegørelser for forvaltningen (bilag 11 og 15 / E 256 og 260), som ovenstående fremstilling er baseret på.

3.2.7         Lån ydet til A i 2016 og 2019

Trustees har ultimo 2016 ydet A et lån på 1,2 mio. kr. til brug for køb af 50% af en lejlighed, som skulle benyttes af A’s stedfar, der betød meget for A (bilag 16 / E 194). Lånet blev ydet mod pant i lejligheden. Stedfaren døde i 2017. En ekspeditionsfejl af den berigtigende advokat medførte, at lånet ikke fik den forventede prioritet, og A led et mindre tab ved indfrielsen heraf i forbindelse med behandlingen af dødsboet.

Udover det ydede lån og sikkerhedsstillelser til brug for A’s erhvervsmæssige investeringer har A ikke indtil 2019 fået nogen midler udbetalt fra de to G12-trust trusts. A har i 2019 fået et lån til delvis betaling af den skat, som Skattestyrelsens afgørelse fra 2019 har medført.

3.2.8     Afvikling

I 2021 har forvalterne af de to G12-trust trusts truffet beslutning om at afvikle trustene og overføre nettoformuen til A. Beslutningen skyldes dels, at A har stiftet egen familie og er "faldet til ro", dels Skattestyrelsens afgørelser. G8-trust er endeligt afviklet i begyndelsen af 2021, mens afviklingen af G7-trust trækker ud.

3.2.9          A’s og IA’s viden om de to G12-trust trusts

På et tidspunkt før sin død havde IM fortalt IA, at han havde nogle trusts, men IM sagde intet om, at A var begunstiget eller i øvrigt, hvor stor formuen var. IA vidste ikke, hvad en trust var, og spurgte ikke IM ind til dette. IA kendte ikke til IM’s økonomi og fik børnebidrag fra IM via det offentlige.

IA husker, at hun mødte IF første gang til IM’s begravelse, hvor IF præsenterede sig som IM’s advokat og nu eksekutor. I den forbindelse tilkendegav han noget i retning af, at han havde til opgave at tage vare på A, men han sagde ikke ret meget om dødsboet. IA husker ligeledes, at IF i de følgende år ofte kom forbi, og at han var meget faderlig overfor A. IF har aldrig sat IA ind i noget angående boet eller de to G12-trust trusts.

Hverken 15-årige A eller IA havde i 2008 noget kendskab til de to G12-trust trusts. Under mødet i april 2009 med IG og IF blev der hverken givet A (16 år) eller IA oplysninger om formuens størrelse eller den skattemæssige usikkerhed, som R1-revision havde påpeget. Den orientering, som A og IA i april 2009 fik, blev holdt i særdeles overordnede vendinger. Det var et forsigtigt vink om, at faren havde efterladt nogle midler, som efter forvalternes (trustees) beslutning kunne komme A til gode (bilag 11, side 2, E 257). Disse oplysninger stammer fra IF og IG, idet hverken A eller IA husker mødet. Ingen af dem kan dog afvise, at mødet har fundet sted.

A eller IA har heller ikke på noget senere tidspunkt fået oplysning om, at trustees havde indhentet rådgivning fra R1-revision Danmark eller rådgivningens indhold. A har først fået viden om, at rådgivning har været indhentet i forbindelse med revisionssagen i 2019, hvor Skattestyrelsen fra myndighederne i G12-trust har fået udleveret en faktura fra trustselskabet, som henviser til indhentelse af rådgivningen fra R1-revision (2019-afgørelsen side 15 (bilag 31 / E 428) og afgørelsens bilag 3 /E 435). Selve indholdet af R1-revision Danmarks rådgivning har A først fået kendskab til den 22. oktober 2019, hvor notatet blev sendt af IF til undertegnede.

I november 2010 fyldte A 18 år. A havde alene den sparsomme information om de to G12-trust trusts, som han angiveligt havde modtaget under mødet i april 2009.

A husker ikke trustees engagement med IF og selskabet G6-virksomhed i 2015. Hverken IA eller A har modtaget nogen afregninger fra IF.

Investeringerne i 2015 i G3-virksomhed og sikkerhedsstillelserne over for banklån ydet til erhvervelse af lejligheder og rækkehuse i Y6-by er initieret af trustees og navnlig deres rådgiver IF. A var naturligt optaget af disse initiativer, og A havde den opfattelse, at det var trustees som suverænt bestemte, om investeringerne skulle gennemføres samt vilkårene herfor. Det var ikke noget, som A kunne bestemme, hvad afslaget om støtte til indkøb af forretningstøj til A, bevidnede. Hensigten fra trustees var dobbeltsidig; dels en omplacering af trustens midler, og dels en aktivering af A i det spor, som var blevet lagt for A’s "uddannelse". Det var en dagligdag, der gav mening for fremtiden.

Første gang, A reelt fik viden om de to G12-trust trusts, var i foråret 2019, hvor Skattestyrelsen udsendte forslag til afgørelse, meddelte aktindsigt og senere traf afgørelse (bilag 36 / E 410 og bilag 31 / E 414). Som det fremgår af indsigelsen til forslaget, var A ikke før forslaget blevet præsenteret for det synspunkt, at trustmidlerne skulle tilhøre ham (bilag 31, side 50 / E 430). A påklagede ansættelsen og gjorde gældende, at trustene ikke var transparente (bilag 33, side 1 / E 436).

3.3    G11-trust (tilregnelse angående indkomstårene 2015-2016)

3.3.1     Testamente

I 2005 oprettede IM engelsk testamente, hvorefter A - i tilfælde af IM’s død - skulle arve, når han var fyldt 25 år (dvs. (red.dato.nr.2.fjernet)). Det fremgår af testamentet, at boets midler i dette tilfælde - når boet var afsluttet - skulle indgå i en såkaldt will-trust, indtil A fyldte 25 år (bilag 9, E 273).

3.3.2     Dødsboet

IM døde pludseligt og under ulykkelige omstændigheder den (red.dato.nr.3.fjernet). Boet blev behandlet efter engelske regler. Efter engelsk ret indgik de to G12-trust trusts ikke i boet, og testamentet har for så vidt ingen betydning for de to G12-trust trusts. Testamentet havde derimod betydning for stiftelsen i 2014 af den willtrust, som nævnes i testamentet (G11-trust).

Boets eksekutorer var IF, IE og i de første år IK (IM’s bror), der i starten var "kontaktperson" til IA og A. Dødsboet har løbende betalt mindre månedlige beløb til A og i en periode også til IA (bilag 37 / E 406).

3.3.3  Stiftelsen af G11-trust

Boets eksekutorer har efter engelsk ret vide beføjelser til at ændre testamentet (bilag 9 / § 32 i the Trustee Act 1925 og testamentets pkt. 8.3, 9.1 og 9.2 E 275). I 2010 besluttede boets eksekutorer at ændre testamentets bestemmelse om, at A skulle arve formuen, når han fyldte 25 år, og i 2014 valgte eksekutorerne som afslutning af bobehandlingen, at boets formue forblev i en trust indtil 21 år efter A’s død. Konkret skete dette ved stiftelsen af the G11-trust 2014 (fremover "G11-trust") med A og evt. børn og ægtefælle som begunstigede (bilag 17-18 og 38 / E 279, 282 og 358).

A havde efter engelsk ret således ikke krav på at modtage boets aktiver. G11-trust er uigenkaldelig, jf. punkt 8, og trustees er ikke forpligtede til at konsultere de begunstigede eller følge disses ønsker, jf. punkt 7.2 i schedule 1.

G11-trust var hjemmehørende i Y5-land, men underlagt engelsk ret. G11-trust blev ledet af tre trustees, IF og et Y5-landisk administrationsselskab - begge hjemmehørende i Y5-land - samt IE (hjemmehørende i Danmark).

G11-trusts trustees kunne frit beslutte, at formuen skulle udbetales tidligere end 21 år efter A’s død, hvilket skete ved udgangen af 2020 med baggrund i Skattestyrelsens afgørelse.

3.3.4  G11-trusts økonomiske resultater

G11-trust havde i 2015-2018 regnskabsmæssige underskud og samlet for perioden et underskud på over 5 mio. kr. og formuen faldt i perioden faldt fra knap 69 mio. kr. til 62 mio. kr. Formuen var i vidt omfang placeret i noterede værdipapirer (se note 6 til årsregnskaberne). Resultaterne og nettoformuens udvikling kan sammenstilles som følger (alle beløb er i DKK) (bilag 19-23/ E 307, 317, 327, 342 og 363):

Underskuddene er en følge af høje omkostninger til administrationen af G11-trust, der årligt lå mellem 3 - 4 mio. kr. og i perioden samlet beløb sig til knap 20 mio. kr.

Vederlaget til de 3 trustees og deres rådgivere udgjorde 17,5 mio. kr., mens de øvrige udgifter (Portfolio management fee, Custody fee / bank expenses) gik til F1-bank, som forvaltede og opbevarede værdipapirerne (bilag 24-28 / E 312, 325, 340, 355 og 378). Udgifterne i G11-trust kan opstilles som følger:

3.3.5         Dispositioner til fordel for A

G11-trusts engelske juridiske rådgiver har oplyst, at A eller IC har henvendt sig til G11-trusts trustees om udbetaling af midler, hvorefter henvendelsen er blevet vurderet evt. efter indhentelse af budget fra A (bilag 38, E 358). Trustees har over for A understreget vigtigheden af, at A kan forsørge sig selv uden bistand fra G11-trust (bilag 29, side 34, E 485).

I december 2016 erhvervede G11-trust ejendommen Y11-ejendommen via selskabet G10-virksomhed. Ejendommen har både erhvervslejemål og beboelseslejemål. A og medlemmer af hans nære familie har været lejere af enkelte af beboelseslejemålene på markedsmæssige vilkår. Pr. 31. december 2019 androg G11-trusts samlede tilgodehavende inkl. renter og modtagne afdrag i alt 22,4 mio. kr. (bilag 23, note 5 / E 374). For så vidt angår de nærmere omstændigheder omkring erhvervelsen og trustees overvejelser, henvises til bilag 29, side 34 nederst / E 485). Ejendommen er i 2021 afhændet med fortjeneste. Alle lån er tilbagebetalt i forbindelse med afhændelsen.

G11-trust har i 2016 ligeledes kautioneret for lån på 9,5 mio. kr. ydet af F1-bank til to selskaber ejet af A til brug for selskabernes erhvervsmæssige opkøb af lejligheder og opførelse af rækkehuse i Y6-by (bilag 20, note 9 / E 324). De kautionerede lån er indfriet i forbindelse med salget af rækkehusene, der medførte en mindre avance.

G11-trust har i perioden foretaget udlodninger (legater) på i alt 1,75 mio. kr. til A’s underhold (500.000 kr. i både 2016 og 2017, 150.000 kr. i 2018 og 600.000 kr. i 2019) (Bilag 32 / E 316).

3.3.6      A’s og IA’s viden om G11-trust

A var i skiftet af IM’s bo ikke repræsenteret af advokat, men af sin mor.

Som anført husker IA, at hun mødte IF første gang til IM’s begravelse. IF har aldrig sat IA ind i noget angående boet.

A og IA har ingen erindring om, at de i forbindelse med behandlingen af dødsboet efter IM skulle have modtaget en kopi af testamentet. A har først modtaget testamentet i forbindelse med Skattestyrelsens meddelelse af 5. april 2019 om aktindsigt (bilag 36 / E 410). IA har aldrig set testamentet.

IA og A mindes ikke at have modtaget nogen skriftlig kommunikation fra boet, herunder et boregnskab. IA og A fik således på intet tidspunkt oplysninger om boets formue.

A kan huske, at IF på et tidspunkt fortalte A, at han først ville få arven når han fyldte 25 år, og at IF fortalte, at executorerne havde ændret testamentet, således at udbetalingsdatoen blev gjort tidsubestemt, og alene op til forvalterne at afgøre.

G11-trusts engelske juridiske rådgiver har bekræftet, at hverken A eller nogen på hans vegne er blevet konsulteret om eller har accepteret eksekutorernes beslutninger i 2010 og 2014 om at ændre testamentet og oprette G11-trust (bilag 29, side 33, E 484 og F / E 394).

Også G11-trusts sikkerhedsstillelser over for banklån ydet til erhvervelse af lejligheder og rækkehuse i Y6-by, er initieret af IF.

Købet af beboelsesejendommen i Y11-ejendommen ultimo 2016 var en ide, som A havde fået om at skabe en "familieejendom". A forelagde forslaget for G11-trusts trustees, der valgte ikke at følge A’s ønske om, at A selv skulle erhverve ejendommen med lån fra G11-trust. Trustees valgte dog selv at erhverve ejendommen via G10-virksomhed og udleje lejligheder til A og hans nære familie på markedsmæssige vilkår. Trustees indsatte IF og IE som ledelse i G10-virksomhed.

A kunne ikke råde over formuen i G11-trust og havde i øvrigt ingen bestemmelsesret i relation til G10-virksomhed. A har ikke deltaget i ledelsens møder og selskabets generalforsamlinger. A’s engagement i ejendommen har været begrænset til en vicevært-agtig rolle.

Første gang, A reelt fik viden om og indsigt i G11-trust, var i efteråret 2019, hvor A på foranledning af Skattestyrelsen via undertegnedes mellemkomst fik udleveret dokumenter af trustees (bilag 48 og 38 / E 442 og 358). Som det fremgår af bilag 48, var det A’s opfattelse, at han ingen ejers råden over formuen havde (E 443). Synspunktet om, at G11-trust skulle anerkendes som en fond, blev fastholdt indtil høringen i april 2021 (bilag 55 / E 451). Regninger sendt til G11-trust fik A først kendskab til i 2019 eller 2020.

3.4        Øvrige oplysninger

A’s farfar, JG, døde i 2010, og A fik en arv på ca. 8 mio. kr. i 2014. Pengene blev brugt dels til lån og gaver til nærmeste familie og venner, dels finansieringen af A’s levevis, hvor en del midler blev soldet væk og medvirkede til, at A kom i "dårligt" selskab og forsømte sin skole.

I 2018 har A i forbindelse med besvarelse af Skattestyrelsens materialeanmodninger givet IC, G2-virksomhed fuldmagt (bilag 52, E 393). Som det fremgår af IC’s redegørelse til Skattestyrelsen, er der i er perioden 2014 og 2015 ydet mindre gaver til en onkel og en kusine, ligesom en ven er ydet et lån på kr. 365.000 (bilag 30 / E 400). A har gennem flere år delt boligudgifter og andet med sin mor, og der er der opgjort et tilgodehavende, som senere er eftergivet som gave.

Som det fremgår oven for, har IF og IE, som trustees i G11-trust oppebåret betydelige salærer, som har haft en sådan størrelse, at formuen i G11-trust er faldet i perioden. Da dette blev klart for A i forbindelse med nærværende sag, blev der i 2021 indgået forlig mellem A og IE, hvorefter R2-advokathus udbetalte 1.250.000 kr. til A (bilag 41, E 380). Der er ligeledes i 2022 indgået aftale med IF om betaling af 6 mio. kr., men beløbet er trods mange rykkere og forsikringer fra IF endnu ikke betalt endsige afdraget (bilag 42, E 385).

3.5           Sammenfatning om A’s viden

A’s viden var indtil Skattestyrelsens revision i 2018/2019 begrænset til, at der fandtes trusts på G12-trust og i Y5-land, hvis formue - som A ikke kendte størrelsen af - kom fra hans far, og at A var begunstiget i disse trusts. Herved forstod A, at midlerne kunne komme ham til gode, men det var noget, som han skulle ansøge trustees om, hvorefter trustees egenhændigt traf beslutning om, hvorvidt de ville bevilge midler eller ej, og hvordan dette i øvrigt skulle ske, herunder via investeringer, som trustene foretog.

A har selvangivet samtlige udlodninger (legater) foretaget af G11-trust i 2016 og senere som anden personlig indkomst. Dette skete efter råd fra G11-trusts trustees (bilag 32 / E 316). Renteudgift på det eneste lån, som blev ydet (fra G12-trust) til A, har A fratrukket under ligningsmæssige fradrag, fordi A qua låneaftalen opfattede forholdet som et låneforhold (bilag 16 / E 194).

A har aldrig haft den tanke, at han skattemæssigt skulle være ejer af trustformuerne.

4           Det juridiske grundlag

4.1        Den skattemæssige behandling af udenlandske trusts

Den Juridiske Vejledning indeholder et fyldigt afsnit C.B.2.15.2 om beskatning af udenlandske trusts (fonde) (M 196). Heraf fremgår, at den skattemæssige vurdering af udenlandske trusts og de spørgsmål, som opstår i forbindelse med den skattemæssige behandling af personer og selskaber, der er involveret i udenlandske trusts, ikke fremgår af lovgivningen, men beror på en langvarig praksis (M 56). Praksis er omfattende (skemaet over praksis fylder hele 27 sider) og viser, at en udenlandsk trust efter dansk skatteret enten vil kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt eller en skattemæssigt transparent enhed.

Hvis trusten anses som et selvstændigt skattesubjekt, sker der kun beskatning af udlodninger til den begunstigede. Tilvæksten i trustens formue beskattes derimod ikke hos den begunstigede.

Hvis trusten anses som en skattemæssigt transparent enhed, det vil sige at beskatningen ikke sker af den juridiske enhed men af den begunstigede, så beskattes den begunstigede som om, den pågældende var ejer af trusten formue. Den begunstigede beskattes således af formuetilvæksten, mens udlodninger ikke beskattes.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at en trust, hvor kapitalen er definitivt og endeligt udskilt, skattemæssigt skal behandles som et selvstændigt skattesubjekt. Det er efter Skattestyrelsens opfattelse ikke muligt at give en udtømmende facitliste på, hvilke forhold der skal bedømmes, men som overordnet retningslinje kan angives, at jo større mulighed trustee har for at påvirke udbetalingerne, herunder tidspunktet for udbetalinger, hvem som skal modtage beløb og beløbene størrelse, jo mere taler det for, at trusten skal sidestilles med en fond og dermed udgør et selvstændigt skattesubjekt.

4.2        Oplysningspligten (selvangivelse)

Selvangivelsespligten følger af skattekontrolloven, hvorefter enhver, der er skattepligtig her til landet, senest den 1. juli skal oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst i det forgangne år, hvad enten den er positiv eller negativ (M 7).

Overtrædelse er strafbelagt efter skattekontrolloven, hvorefter den, som med forsæt til at unddrage det offentlige skat afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til told- og skatteforvaltningens brug for afgørelse af skattepligt eller skatteansættelse, straffes for skattesvig med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289. Begås handlingen groft uagtsomt, straffes med bøde.

4.3        Ekstraordinær genoptagelse

Efter skatteforvaltningslovens § 26 skal skatteforvaltningen senest afsende varsel om ændring af en skatteansættelse 1. maj i det fjerde indkomstår efter det omhandlede indkomstårs udløb. Med andre ord skal varsel om en forhøjelse senest være afsendt 3 år og 4 måneder efter det pågældende års afslutning. Fristen for ændringer vedrørende indkomståret 2009 vil således udløbe 1. maj 2013. Dette kaldes ordinær genoptagelse. Tilsvarende frist gælder, hvis skatteyderen ønsker sin ansættelse ændret.

Skatteforvaltningen har efter skatteforvaltningslovens § 27 mulighed for at ændre en skatteansættelse udenfor den ordinære frist, hvis en række nærmere betingelser er opfyldt. En sådan såkaldt ekstraordinær genoptagelse er alene begrænset af forældelseslovens ultimative 10-årige forældelsesfrist. For denne sag er følgende del af skatteforvaltningslovens § 27 relevant (M 3):

"§ 27

Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages ….. efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

[…]

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

Som det fremgår af ordlyden, henvises der til skattemyndighedernes ansættelse. Ansættelsen foretages på baggrund af skatteyderens selvangivelse (i dag benævnt oplysningsskema), der skal indgives senest den 1. juli i året efter indkomståret, jf. skattekontrollovens § 2, jf. § 10, stk. 2 og § 11. Tilregnelsen skal som udgangspunkt vurderes på tidspunktet for selvangivelsen, jf. den kommenterede skatteforvaltningslov, 2. udgave, side 539 (M 92).

4.4        Praksis om grov uagtsomhed

Af "Den Juridiske Vejledning", afsnit A.A.8.2.2.1.2.5, der er udgivet af Skattestyrelsen, fremgår (M 51):

"Forholdet mellem ekstraordinær forhøjelse og straf

Efter forarbejderne til SFL [skatteforvaltningsloven, red.] § 27, stk. 1, nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i SKL [skattekontrolloven, red.] kapitel 9. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen. […]

Afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed

Begreberne forsæt og grov uagtsomhed i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er identiske med de tilsvarende begreber i SKL kap 9. Om der er handlet groft uagtsomt eller forsætligt afhænger af en samlet vurdering af borgerens subjektive omstændigheder. Der vil således efter omstændighederne også kunne være grundlag for at anvende bestemmelsen i SFL § 27, stk. 1, nr. 5, i tilfælde, hvor en borger oplyser, at han/hun ikke kender til reglerne eller anser reglerne for at være særlig komplicerede.

[…]

Om en borger eller nogen på dennes vegne har handlet mindst groft uagtsomt, og Skatteforvaltningen dermed kan ændre ansættelsen i medfør af SFL § 27, stk. 1, nr. 5, er altid en konkret vurdering ud fra de konkrete omstændigheder i den konkrete sag."

Grov uagtsomhed fordrer en så tilstrækkelig viden om forholdet, at der opstår en handlepligt til at undersøge den skattemæssige situation nærmere og selvangive herefter. Denne sag rejser spørgsmålet om, hvornår man passerer det punkt, hvor skatteyderen opnår en så tilstrækkelig viden om og forståelse af de faktiske forhold, at der udløses en handlepligt og derved grov uagtsomhed, såfremt der ikke handles og selvangives korrekt.

I Skatteforvaltning - Skatteproces - Skattekontrol anfører Jan Pedersen bl.a. (1. udg. 2020, s. 134-135 / M 104):

"Bedømmelsen af, om der foreligger forsætlig eller grov uagtsomhed, må foretages med udgangspunkt i den skattestrafferetlige teori og praksis.

…

Uagtsomhed foreligger, når skatteyderen har tilsidesat den agtpågivenhed, der må kræves i den konkrete situation til den behørige selvangivelse af indtægter og udgifter. Grov uagtsomhed indebærer, at tilsidesættelsen af denne agtpågivenhed i særlig grad er bebrejdelsesværdig. Afgrænsningen mellem den grove uagtsomhed og den simple uagtsomhed og dermed anvendelsesområdet for SFL § 27, stk. 1, nr. 5, må foretages på konkret grundlag og i forhold til den implicerede skatteyders baggrund og forudsætninger. Grov uagtsomhed kendetegnes navnlig ved, at der foreligger en ukorrekt oplysning om indtægter og udgifter, der ikke giver anledning til reel tvivl om deres korrekte angivelse eller ved en urigtig oplysning, der skyldes generel uordentlighed eller uefterrettelighed. Simpel uagtsomhed kendetegnes derimod ved enkeltstående fejltagelser af en vis undskyldelig karakter." (vores understregninger)

I Skatte- & Afgiftsstrafferetten anfører Jan Pedersen bl.a. (4. udgave, 2019, side 74-78 / M 119):

"Uagtsomhed statueres således, når en adfærd afviger fra den adfærd, som man under de givne forhold kan kræve af den pågældende.

Uagtsomheden kan foreligge som simpel eller grov uagtsomhed. Sidstnævnte er udtryk for den særligt bebrejdelsesværdige afvigelse fra normal handlemåde.

…

Såvel simpel som grov uagtsomhed kan foreligge som ubevidst eller bevidst uagtsomhed. Den ubevidste uagtsomhed kendetegnes ved, at muligheden for, at gerningsmandens handling realiserer et gerningsindhold, ikke har strejfet gerningsmandens opmærksomhed, men gerningsmanden har dog tilsidesat sine pligter til ordentlig og påpasselig handlemåde.

…

Navnlig afgrænsningen mellem simpel og grov uagtsomhed er vanskelig at foretage i praksis, idet denne er resultatet af afvejningen af en række konkrete og individuelle omstændigheder. Kendetegnende for den simple uagtsomhed er, at overtrædelsen burde være undgået, men dog er af mindre graverende karakter. Simpel uagtsomhed kendetegnes navnlig ved, at gerningsmanden kun i ringe grad har haft mulighed for at undgå lovovertrædelsen. Dette er navnlig tilfældet, når denne skyldes andre personer." (vores understregninger)

Som momenter i afvejningen peger Jan Pedersen bl.a. på kompleksiteten i den relevante skattelovgivning, om skatteyderen selv har foretaget de relevante handlinger, som har udløst skattepligten, om der er tale om enkeltstående forhold eller gentagelser, samt den beløbsmæssige størrelse. Endvidere peges på: "…konkrete forhold hos lovovertræderens person i henseende til uddannelse, baggrund og intellektuelle habitus etc. …"

Spørgsmålet om grov uagtsomhed var eksempelvis til bedømmelse i SKM2020.452.ØLR / M 167 (tidligere SKM2019.464.BR / M 173), som begge parter henviser til. Sagen drejede sig om en arv fra en far/morfar i Y22-land, hvor de to danske skatteydere (datter og barnebarn) i 1991 bemyndigede en bror/onkel bosat i Y22-land til som "trustee" at besidde, administrere og fordele de aktiver, der indgik i en nystiftet trust. Landsskatterettens flertal fandt herefter, at onklen havde handlet groft uagtsomt på vegne af de danske skatteydere ved ikke at selvangive indkomsten i Danmark.

For byretten frafaldt Skatteministeriet anbringendet om, at onklen havde handlet groft uagtsomt på vegne af klagerne. Herefter skulle ansvarsvurderingen alene baseres på den viden, datteren og barnebarnet havde. Både byret og landsret nåede frem til, at der forelå grov uagtsomhed udvist af datteren og barnebarnet. Byrettens begrundelse lyder (M 182):

"Retten finder imidlertid, at sagsøgerne [datter og barnebarn, red.] på baggrund af underskrifterne på Trust Agreement dokumentet af 1. december 1991 og oplysningerne i øvrigt om behandlingen af boet efter B’s far burde have været klar over, at de arvede og ejede såvel andel af en fast ejendom som aktier i Y22-land, og at der ville komme indtægter fra disse aktiver.

Da retten finder, at sagsøgerne har udvist grov uagtsomhed ved ikke at have holdt sig orienteret om retsstillingen omkring aktiverne og indtægterne fra Y22-land, kan retten herefter tiltræde, at betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er opfyldt."

Landsrettens begrundelse lyder (M 172):

"Navnlig efter indholdet af Trust Agreement af 1. december 1991, som B og A [datteren og barnebarnet, red.] underskrev efter uddelingen af alle aktiver i den tidligere fond var sket til bl.a. dem, finder landsretten, at det uanset deres forklaring om det modsatte må lægges til grund, at de var bekendt med, at de hver især havde arvet aktier og andel af en fast ejendom i Y2-land efter B’s afdøde far.

Deres ejerskab til aktier og andele af en fast ejendom i Y2-land måtte helt åbenbart give dem anledning til at overveje, om de var skattepligtige her til landet af et eventuelt afkast i form af aktieudbytte og lejebetaling.

Landsretten finder derfor, at de ved at have undladt at orientere sig om indtægterne i Y2-land og retsstillingen i forbindelse hermed har udvist grov uagtsomhed, og landsretten tiltræder herefter, at betingelserne for genoptagelse er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5." (vores understregninger)

Dommerne i byretten og landsretten lægger samstemmende vægt på datterens og barnebarnets underskrift af trust-dokumentet som udløsende for den grove uagtsomhed. Af trust-dokumentet fremgik, at datteren og barnebarnet var begunstigede, hver ejede 19,4% af trustens aktiver, og at de modtog en tilsvarende andel af indtægterne. Det fremgår af sagen, at barnebarnet var myndig i 1989, læste til lærer, og at han ikke var god til engelsk. Han forklarede, at han ikke huskede omstændighederne omkring underskrivelsen af trust-dokumentet.

4.5        Praksis "om nogen på dennes vegne"

Det følger af betænkning 1426/2003, side 35, at udtrykket "eller nogen på dennes vegne" må forstås således, at skatteyder skal have ladet sig repræsentere af en anden person, hvorimod en tredjemand, der ikke er repræsentant for den skattepligtige, ikke kan omfattes af bestemmelsen, jf. betænkning 1339/1997, s. 17 (M 48).

Fra praksis kan henvises til U.2023.5413H (M 136). Sagen angik, om der var grundlag for at beskatte A, der var ejer af X ApS, af hævninger på ca. 4,9 mio. kr. i X, som hendes samlever, B, der stod for driften af X, havde foretaget. Med hensyn til forhøjelsen for de ældste indkomstår, var spørgsmålet, om A eller nogen på hendes vegne forsætligt eller groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget ansættelserne for disse indkomstår på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

For Højesteret gjorde Skatteministeriet gældende (M 149):

"Udtrykket »eller nogen på dennes vegne« i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, må fortolkes således, at det ikke kun omfatter en skatteyders repræsentant - f.eks. en revisor eller advokat, der har bistået skatteyderen med indgivelse af selvangivelse - men også et tilfælde som det foreliggende, hvor den skattepligtige har overladt driften af et selskab tilhørende den skattepligtige til sin samlever. Der må derfor lægges vægt på, at A's samlever på hendes vegne i hvert fald groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget hendes skatteansættelser for indkomstårene 2007 og 2008 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag." (vores understregning)

Højesteret fandt, at A selvstændigt havde handlet groft uagtsomt. Dette skete med henvisning til, at A var registreret som ejer af og direktør for X (hvis drift hun havde overladt til samleveren B), at det fremgik af selskabets årsregnskaber, at der var problemer med selskabets bogholderi, og at det af et årsregnskab fremgik, at der for en del poster manglede dokumentation. Endvidere lagde Højesteret vægt på, at der i de pågældende indkomstår ikke er tale om enkeltstående hævninger fra X's bankkonti, og at der i disse år er hævet beløb på i alt ca. 1 mio. kr. Højesteret fandt, at det var uden betydning, at B havde handlet på A’s vegne.

Der kan endvidere henvises til LSR2018.16-0215534 (M 227):

"Det er Landsskatterettens opfattelse, at ordvalget “den skattepligtige eller nogen på dennes vegne", som fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, skal forstås således, at handles der på vegne af klageren i form af en rådgiver eller repræsentant eller af klageren selv, binder handlingen den skattepligtige i relation til bestemmelsen. Der sker dermed en identifikation mellem repræsentanten og den skattepligtige. Såfremt repræsentanten handler uden for sin bemyndigelse ses forholdet ikke at være bindende for den skattepligtige."

5           Argumentation

Denne sag er i essensen udløbet af en trist historie om en ung mand, der meget tidligt i livet i realiteten arvede en betydelig formue, som han ikke selv var i stand til at håndtere, hvorfor en række intelligente og måske også velmenende personer tog det på sig at sikre, at A ikke ’kom til skade’ ved at blive meget velhavende i en meget ung alder (15 år ved dødsfaldet i 2008 og 22 år, da dødsboet blev sluttet i 2014). Erfaringerne fra arven fra farfaren bekræftede A’s behov for en vis grad af beskyttelse og vejledning, hvis ikke formuen fra hans far, dvs. værdien i de tre trusts, sagen handler om, blev ’styret’ væk fra A’s mulighed for selv at råde herover. Formålet med denne ageren var således i sig selv ædelt, og A anerkender også selv i dag, at han formodentlig er kommet bedre igennem de forløbne år, end hvad der ville have været tilfældet, hvis han uden videre havde fået adgang til midlerne.

De velmenende personer - navnlig IF og IE, der var eksekutorer i dødsboet - var således afgørende for, at A på intet tidspunkt før denne skattesag opstod i 2018 og 2019 til fulde opnåede indsigt i de omhandlede trusts. Samtidig har IF og IE været afgørende for den noget usædvanlige og meget aktive forvaltning af midlerne, som trustene har påtaget sig, dvs. investeringer i diverse selskaber, herunder det danske selskab G10-virksomhed, der ejede den ejendom, A og flere familiemedlemmer har boet i, investeringer i G3-virksomhed samt stiftelsen af en række selskaber i A’s navn, der skulle samarbejde med G2-virksomhed om ejendomsudvikling.

Det er helt oplagt, at sådanne investeringer, der på papiret synes at have haft til formål at understøtte A med hensyn til bolig og beskæftigelse, umiddelbart måtte forekomme at være indikation på, at A forstod og havde indsigt i, at trustene var ’til for ham alene’. Dette er bare ikke tilfældet. A blev på alle måder holdt på armslængde i forhold til trustenes virke.

Hertil kommer, at særligt de virksomhedsrettede investeringer jo ikke på nogen måde synes at matche det sted i livet, hvor A reelt stod, da investeringerne blev gennemført. I en alder af blot 23 år stiftede A således et selskab, som optog lån for millioner, og som dermed var bygherre på større ejendomsprojekter i Y6-by - dette uden at A nogensinde havde gennemført nogen form for boglig uddannelse (ej heller ungdomsuddannelse), eller for den sags skyld modtaget en praktisk uddannelse, som kunne understøtte et sådant projekt. Projektet stod og faldt således med den rådgivning, A kunne købe af G2-virksomhed - et selskab introduceret af IF, som IF var bestyrelsesformand for, og hvis eneste kunde reelt var A.

Hvis man således ikke blot betragter de formelle forhold, f.eks. at A var beneficiary i trustene, og at disse aktivt medvirkede til investering i såvel bolig som beskæftigelse til A, men også betragter de reelle forhold og sammenhænge, er det tydeligt, at A ikke blot er blevet ’beskyttet’, men også i ganske høj grad ’styret’ mod bestemte løsninger. Trustees i de forskellige trusts har kendt den fulde sammenhæng, mens A alene har fået den mængde af oplysninger, som gjorde ham i stand til formelt at godkende beslutninger, men ikke reelt kende det samlede forhold.

Navnlig ses dette af det forhold, at A - på trods af sit aktive ejerskab af ejendomsudviklingsselskaber - aldrig blev givet de fulde oplysninger om trustene, f.eks. formuers størrelse eller afkast, ligesom A aldrig aktivt har været inddraget i selskabet G10-virksomhed’s drift og økonomi. Ligeledes har ingen nogensinde foreslået, at A skulle have egen rådgiver - uagtet at IF og IE måtte have indset den åbenlyse interessekonflikt, henset til disses mange roller i trusts og selskaber, hvor advokaterne har  opnået ganske betydelige salærer for deres aktive roller.

A har siden han var ganske ung været omgivet af disse dygtige advokater, som A på intet tidspunkt har haft anledning til at tro, ville andet, end at hjælpe ham fremad, og at deres udsagn var korrekte.

Hverken A eller hans mor IA, havde derfor en sådan viden, at de burde have foranstaltet egne undersøgelser. Det er derfor ikke groft uagtsomt, at trustenes løbende afkast ikke blev selvangivet.

Nedenfor i afsnit 5.1 behandles tilregnelsen ud fra A’s (og hans værges) forhold, mens spørgsmålet om, hvorvidt nogen har handlet på A’s vegne, behandles i afsnit 5.2.

5.1           A’s selvstændige ansvar

5.1.1     De to G12-trust trusts (2009-2014)

I sagen om de to G12-trust trusts begrunder Landsskatteretten den grove uagtsomhed med følgende (E 43):

“Det er ubestridt, at klageren og hans mor på et møde i april 2009 fik oplysninger om de to trusts.

Klagerens begunstigelse i de to trusts måtte give dem anledning til at overveje, hvorledes trustene og klageren var stillet efter dansk ret. Der er herved henset til, at der er tale om ikke ubetydelige beløb.

Landsskatteretten finder derfor, at klageren eller nogen på hans vegne ved at have undladt at orientere sig om retsstillingen og selvangive i overensstemmelse hermed mindst groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

A bestrider ikke, at IA i 2009 var værge, og derved kunne hendes adfærd føre til statuering af grov uagtsomhed. Spørgsmålet om grov uagtsomhed afhænger, som anført i afgørelsen, "af en samlet vurdering af den skattepligtiges subjektive omstændigheder." (E 43).

Landsskatteretten synes dog alene at have tillagt det betydning, at IA og A i 2009 modtog oplysninger om de to trusts, og at der var tale om ikke helt ubetydelige beløb. På den baggrund mener Landsskatteretten, at IA og A burde have undersøgt de skatteretlige konsekvenser og undladelsen heraf er "mindst groft uagtsomt".

Dette forekommer at være en endog meget bred fortolkning af grov uagtsomhed sammenholdt med en meget snæver bevisbedømmelse. Landsskatteretten forholder sig således slet ikke til, hvilke oplysninger der faktisk blev givet på det pågældende møde, samt hvorvidt IA eller A havde forudsætningerne for at gennemskue, at disse oplysninger potentielt var ufuldstændige, herunder om de personer, der gav oplysninger, kunne have modsatrettede interesser.

Den orientering, som IA og A i april 2009 fik, blev holdt i særdeles overordnede vendinger. Der blev ikke givet oplysninger om formuens størrelse eller den skatterådgivning, som trustees havde indhentet hos R1-revision (se afsnit 3.2.9 og bilag 11, side 2 / E 257)). Det var alene et forsigtigt vink om, at faren havde efterladt nogle midler, som efter forvalternes (trustees) beslutning kunne komme A til gode.

Landsskatterettens præmisser har givet anledning til en undersøgelse af, hvad IA og A husker om mødet, idet de oplysninger, som allerede er indeholdt i sagen, alene stammer fra IF og IG. Som anført i afsnit 3.2.9 husker hverken A eller IA mødet, men ingen af dem kan dog afvise, at mødet har fundet sted.

Situation var altså den, at 16-årige A, der slet ikke beherskede engelsk, og IA, der havde begrænsede engelskkundskaber og ingen arbejds- eller uddannelsesmæssig baggrund som kunne hjælpe hende til forståelse af situationen, fik besøg af den engelsktalende forvalter fra G12-trust (IG) og IF. IF fungerede som "tolk" af de ganske få og overordnede oplysninger, der blev givet. IF, der både er advokat og solicitor, og har været advokat for IM og er eksekutor i dødsboet, hverken opfordrede til eller gav IA oplysninger, der burde få hende til at indse, at der var behov for afklaring af A’s retsstilling, herunder de skattemæssige konsekvenser af at være begunstiget i en trust. IA og A har helt klart fået opfattelsen af, at der her var tale om to meget professionelle personer, som IM havde valgt til at varetage sine interesser, hvorfor de på ingen måde kunne forestille sig at stille spørgsmål til deres udsagn.

Ligeledes er der ingen af disse "professionelle" personer, der opfordrede til, at A skulle antage egne uafhængige rådgivere. Det havde ellers været naturligt, når der henses til den velkendte risiko, der er forbundet med den skattemæssige kvalifikation af udenlandske trusts, og som både IF og trustees var bekendte med qua den rådgivning, som de forinden havde indhentet fra R1-revision. At trustees og IF ikke videregav disse relevante oplysninger, kan skyldes, at de havde en økonomisk egeninteresse i at bevare trust-konstruktionen og i særdeleshed de heraf flydende indtægter fra administration og rådgivning.

IA (og A) fik således ikke under mødet i april 2009 faktiske oplysninger af en sådan karakter, at IA (og A’s) passivitet udgør en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde, herunder henset til den sproglige barriere, deres uddannelsesmæssige forudsætninger, og det uligevægtige intellektuelle forhold mellem på den ene side IA (og A) og på den anden side en formueforvalter og en advokat/solicitor. Det er derfor ikke groft uagtsomt, at IA ikke på baggrund af dette møde foretog nærmere undersøgelser af, om A faktisk var blevet ejer af en betydelig formue, og om dette kunne have afledte skattemæssige konsekvenser.

IA's (og A’s) manglende indsigt i og forståelse af situationen omkring de to G12-trust trusts bekræftes for så vidt af, at de to trusts i perioden 2009-2014 ikke udbetalte midler eller foretog dispositioner til fordel for A. A (eller IA) søgte heller ikke selv om midler fra trusten før i 2013 og 2014, hvor der blev ansøgt om engangsbeløb til dækning af uddannelsesophold i Y5-land (hos IF). Trusten ville dog kun refundere udgifter efter regning (som aldrig blev indsendt). A og IA levede af arven fra farfaren og de månedlige udbetalinger fra dødsboet efter IM (bilag E, side 2, bilag A, side 3 og bilag 37, side 12 / E 396, 392 og 406).

A og IA har således heller ikke på noget tidspunkt for indkomstårene 2009-2014 ageret på nogen måde, som kunne indikere, at de skulle have forstået andet end at der fandtes midler, som efter ansøgning kunne komme A til gode. At der ligefrem skulle være tale om, at A efter en skattemæssige bedømmelse skulle have en ejers råden over midlerne har aldrig faldet dem ind. Dette gælder ligeledes perioden efter indlevering af selvangivelsen for 2014 i juni 2015, hvor trustees støttede samarbejdet med B-Group Denmark vedrørende erhvervelse af lejligheder i Y6-by (sikkerhedsstillelse for lån), foretog investering i det senere kuldsejlede handelsselskab G3-virksomhed samt i 2018 i G2-virksomhed, foruden lånet ultimo 2016 til brug for stedfarens lejlighedskøb samt lånet i 2019 til betaling af de betydelige skatter, som ansættelsen medførte.

Det bemærkes herved, at den danske skattelovgivning på dette punkt er kompliceret, idet det ikke er intuitivt forståeligt, at midler anbragt i en udenlandsk trust af andre, og som beneficiaries ikke umiddelbart får adgang til, alligevel efter omstændighederne kan blive anset som personlig formue, hvis afkast skal selvangives. Samtidig ligger det fast, at IE’s medarbejder i august 2009 efter konsultation med Skattestyrelsen vurderede, at trustkonstruktionen var holdbar, og at denne vurdering, som er delt med IF, blev fastholdt, også efter at skatterevisionen startede (bilag 35 / E 446).

De faktiske omstændigheder i nærværende sag er helt anderledes end i landsretssagen om den amerikanske trust, hvor de to danske skatteydere havde underskrevet et trust-dokument, der viste, at de ejede betydelige aktiver og ville få indtægterne heraf (M 167). Hverken A eller IA har fået forelagt dokumenter til underskrift, og foretog derfor ingen aktive handlinger i relation til de to G12-trust trusts. A og IA havde heller ikke på selvangivelsestidspunkterne eller frem til skatterevisionen kendskab til de forskellige trustdokumenter, herunder regnskaber, eller en viden i øvrigt, som burde give dem anledning til nærmere undersøgelser.

5.1.2  G11-trust (2015-2016)

I sagen om G11-trust begrundes den grove uagtsomhed som følger (E 77):

Klageren har siden indkomståret 2014 kendt til trustens eksistens, og klageren har ikke i den forbindelse afklaret de skattemæssige konsekvenser i Danmark. På denne baggrund finder Landsskatteretten, at klageren ved grov uagtsomhed har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget klagerens skatteansættelse for indkomstårene 2015 og 2016 på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag. Det af repræsentanten anførte om, at klageren har selvangivet udlodningerne som anden personlig indkomst efter anbefaling fra trustee IF, kan ikke føre til et andet resultat.

Det bestrides ikke, at A i juni 2014 mundtligt af IF fik oplyst, at eksekutorerne havde ændret farens testamente og stiftet G11-trust med A som begunstiget i stedet for at udbetale arven, når A fyldte 25. A fik ikke skriftlig dokumentation, fx G11-trusts fundats, eller oplysning om formuens størrelse. A var i juni 2014 21 år og uden boglig uddannelse.

Som det fremgår af IE’s brev af 15. juni 2020 var det hans opfattelse, at G11-trust burde blive anerkendt som et selvstændigt skattesubjekt, og at Skattestyrelsens afgørelse om transparens derfor var forkert (bilag 35 / E 446). G11-trusts trustees, som tæller to danske advokater, har således haft den opfattelse, at G11-trust var fondslignende og derfor ikke skulle beskattes som om, formuen tilhørte A. Dette var også grunden til, at A ved udlodning af legater i 2016 og senere af trustees fik at vide, at han skulle selvangive disse (bilag 32 / E 316).

Situationen var altså den, at A i 2014 var bekendt med, at arven efter hans far ikke blev udbetalt men blev indskudt i en fond, hvori han var begunstiget. A kendte ikke til beløbets størrelse, men forstod, at han ikke ejede disse midler men måtte søge om legater, hvorefter trustees ville vurdere hans ansøgning.

Disse oplysninger har ikke en sådan karakter, at A’s manglende ageren herved kendetegner en særlig bebrejdelsesværdig afvigelse fra normal handlemåde for en ikke bogligt uddannet 21-årig. Det er således ikke en kendelig følge, at man skattemæssigt efter omstændighederne kan anses for ejer af aktiver, som er indskudt i en fondskonstruktion, hvorfra man kan søge om midler.

De første begunstigelser af A fandt sted ultimo 2016, hvor der blev foretaget to dispositioner: (i) der blev ydet et kontant legat på 500.000 kr., og (ii) der blev kautioneret for et større lån ydet af F1-bank til brug for investering i ejendomme i Y6-by. Derudover købte G11-trust Y11-ejendommen, hvor lejligheder senere blev udlejet til markedsleje til A og IA.

A oplevede således ultimo 2016, at der var midler i fonden, som han efter konkret ansøgning kunne få eller på anden vis få gavn af (kaution). Men dette gør ikke, at han burde have indset eller fået anledning til nærmere afklaring af, om de pågældende midler faktisk skattemæssigt skulle anses for hans personlige formue, selvom han åbenlyst ikke selv kunne kontrollere disse. Det kontante legat blev selvangivet, og A betalte ved indflytningen i 2017 markedsleje for lejligheden.

Det er sådan set Landsskatterettens og ministeriets opfattelse, at A burde have overvejet, at legatet ikke skulle beskattes som indkomst (da det allerede var hans egen formue), og at han kunne være omfattet af de særlige regler i ligningslovens § 16A, stk. 5 om beskatning af hovedaktionærers anvendelse af selskabets boliger, selvom han betalte markedsleje til et selskab, han ikke var aktionær i og derfor ikke deltog i ledelsen af.

De faktiske omstændigheder i nærværende sag er helt anderledes end i landsretssagen om den amerikanske trust, hvor de to danske skatteydere havde underskrevet et trust-dokument, der viste, at de ejede betydelige aktiver og ville få indtægterne heraf (M 167). A har ikke fået forelagt dokumenter til underskrift endsige fået indsigt i trustdokumenterne.

Udover ovenstående var forholdet det, at A reelt ingen information fik, og næppe ville have fået den, hvis ikke nærværende skattesag var opstået i 2018/2019. G11-trusts trustees havde ingen interesse i at give A oplysninger, der kunne give A anledning til at foretage nærmere skattemæssige undersøgelser. Trustees hævede millionhonorarer, og de formåede ikke at få formuen til at vokse. Det var op til trustees, om A skulle have økonomisk støtte, og trustees var aktive i at finde investeringsprojekter, som gav dem yderligere honorarer. A forstod dog så meget, at det var i hans interesse at være på god fod med trustees, som tilvejebragte grundlaget for at han fik "noget at rive i".

5.1.3      Tidspunktet for tilregnelsen

Det gøres gældende, at vurderingen af, om A har handlet groft uagtsomt, som udgangspunkt skal baseres på forholdene på tidspunktet for indgivelse af selvangivelse og den deraf afledte skatteansættelse, jf. også ordlyden i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1., nr. 5 ("Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.") og lovkommentaren (M 92).

For så vidt angår de to G12-trust Trusts er de relevante tidspunkter den 1. juli 2010, 2011, 2012, 2013, 2014, 2015 (indkomstårene 2009 - 2014).

For så vidt angår G11-trust er de relevante tidspunkter den 1. juli 2016 og 2017 (indkomstårene 2015 og 2016).

Selvom det har været diskuteret i teorien, bestrides det ikke, at viden opnået af skatteyderen efter selvangivelsestidspunktet og frem til fristudløb for ordinær genoptagelse efter omstændighederne kan udløse en handlepligt i form af begæring om genoptagelse eller anden relevant underretning af skatteforvaltningen.

Skatteministeriets gør i svarskriftet, side 7, gældende, at A’s nye viden i 2019 foranlediget af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 13. marts 2019 angående de to G12-trust trusts i perioden 2009-2014 (bilag D) udløste en undersøgelsespligt for A af G11-trusts forhold, der burde have ført til en anmodning fra A om genoptagelse indkomstårene 2015 og 2016 med henblik på indregning af G11-trusts indkomst.

Ministeriets synspunkt bestrides.

For det første var A i 2019 ikke enig med Skattestyrelsen i, at han løbende skulle beskattes, som om han var ejer af de to G12-trust trusts aktiver, jf. klagen af 10. oktober 2019 til Landsskatteretten (Skatteankestyrelsen) (bilag 33 / E 436).

Dernæst havde A i relation til G11-trust, som faktuelt adskilte sig fra de to G12-trust trusts, ingen reel viden om G11-trust, førend A i oktober 2019 fik adgang til disse dokumenter, der med det samme blev overgivet til Skattestyrelsen, og dermed udgjorde en relevant underretning af myndighederne (bilag 48 / E 442). A har således siden 2019 loyalt samarbejdet med Skattestyrelsen og efter bedste evne søgt at fremskaffe dokumentation til sikring af korrekte skatteansættelser.

For det tredje tilkendegav A samtidig, at han heller ikke anså sig som ejer af G11-trusts aktiver (bilag 48 / E 442). Synspunktet var blandt andet baseret på brevet fra IE’s kontor i 2016 om, at uddelinger fra G11-trust skulle beskattes (bilag 32 / E 316) og Troens brev af 18. april 2018 stilet til IC, hvoraf blandt andet fremgår (bilag F / E 394):

" A is a beneficiary in a discretionary trust. The trust is based in Y23-land and can make distributions to the beneficiaries of the trust. The trust was established as a so called will trust (according to a will) in Y23-land without any involvement from A and A has no influence on decisions made by the trustees. A has no family ties and is not closely related to the trustees which are all independent professionals. The trustees make decisions in Y23-land regarding the trust on a completely discretionary basis and A has no legal or other rights to distributions or other assistance from the trust." (vores understregning)

Som det fremgår af bilagene, var kommunikationen fra både IE og IF entydig: G11-trust blev anset som et selvstændigt skattesubjekt.

At A i oktober 2019 får kundskab til G11-trust-trustens vedtægter, og indtager det standpunkt, at G11-trust ikke er skattemæssigt transparent og samtidig oplyser, at han "indtil videre vil selvangive som hidtil, dvs. at de tre trusts betragtes som selvstændige skattesubjekter adskilt fra A", er ikke ensbetydende med, at han har handlet groft uagtsomt ved ikke at anmode om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Det bemærkes, at Skattestyrelsen skulle bruge knap et år på at vurdere, om G11-trust var transparent, hvilket må være udtryk for, at vurderingen var vanskelig.

Først efter at Skattestyrelsen i februar 2021 fremsatte forslag til afgørelse angående beskatning af G11-trusts afkast, tog A Skattestyrelsens synspunkter om transparens til efterretning (bilag 55 / E 451).

I dette lys har A ikke handlet groft uagtsomt ved ikke i marts 2019 eller senere at bede om genoptagelse af skatteansættelser angående indkomst fra G11-trust, da A ikke på dette tidspunkt - heller ikke fra undertegnede - havde modtaget endelig afklarende rådgivning om, at G11-trust måtte anses for transparent og desuden loyalt havde delt den information om G11-trust, som A fik adgang til. Da undertegnedes rådgivning blev ydet til A i 2021, var det meningsløst at anmode om genoptagelse henset til det allerede udstedte forslag til afgørelse, som netop var baseret på de informationer, som A havde tilvejebragt og delt med Skattestyrelsen.

5.1.4     Sammenfatning

Landsskatterettens afgørelse er udtryk for en meget streng - næsten objektiveret - bedømmelse af, hvornår der foreligger grov uagtsomhed. Tages Landsskatteretten på ordet, synes det at være tilstrækkeligt for at statuere "mindst grov uagtsomhed", at A / IA har modtaget bare en eller anden indikation af, at der i udlandet fandtes midler, som A ville kunne få glæde af efter ansøgning.

Landsskatteretten tager ikke stilling til karakteren af de oplysninger, som A (og IA) er blevet givet, eller til de nærmere omstændigheder under hvilke, disse oplysninger er givet. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at Landsskatteretten slet ikke omtaler den klare ulighed mellem på den ene side A’s/IA’s evne til at omsætte de givne oplysninger til juridiske konsekvenser, og på den anden side de personer, som er afsendere af disse oplysninger, navnlig en række advokater, for hvem netop denne evne er fremtrædende. Ligeledes er det overraskende, at Landsskatteretten ikke tillægger det betydning, at A ikke de facto fik adgang til midlerne - for så vidt angår G12-trust trustene slet ikke modtog nogen ydelser fra disse i de omhandlede år, herunder fik afslag på den eneste ansøgning, der blev sendt (bilag 15, side 4 / E 263).

Uagtet Landsskatteretten angivelse af, at der skal foretages en samlet vurdering af sagens forhold, kan en sådan samlet afvejning dog ikke udledes af afgørelsen.

Under de faktisk foreliggende omstændigheder er der ikke grundlag for at statuere, at A/IA har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at undersøge, om de midler, som A fik oplyst, at han havde en vis begrænset adgang til, faktisk til fulde skulle anses som hans personlige midler skattemæssigt.

I denne forbindelse mindes om, at Skattestyrelsens straffesagsenhed har vurderet, at der ikke er grundlag for at straffe A for overtrædelses af skattekontrolloven (bilag 34 og 49 / E 440 og 509). Det er således Skattestyrelsens strafferetlige vurdering, at A ikke har handlet groft uagtsomt i perioden 2009-2016, som dette sagsanlæg angår. Selvom begrebet grov uagtsomhed er det samme, udelukker strafferetlig forfølgning ikke, at der kan foretages ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27. Men årsagen til den manglende strafferetlige forfølgning må være usikkerhed om beviset.

Landsskatteretten afgørelser er heller ikke forenelig med den ansvarsbedømmelse, som følger af sagen om de amerikanske trusts i SKM2020.452.ØLR (M 167). Sagen om de amerikanske trusts og de fleste øvrige trustsager, har det fællestræk, at stifteren begunstiger sine nære arvinger, som har eller burde have forstået "konceptet" (i den amerikanske sag qua, at begge arvinger havde underskrevet trustdokumenterne). Nærværende sag er helt forskellig, da A alene havde sporadisk kontakt med sin far, kombineret med IF, IE og IG, der forholdt IA og A, der havde meget begrænsede forudsætninger, enhver relevant information.

5.2           Har nogen på A’s vegne handlet groft uagtsomt

Skattestyrelsen har i ansættelserne (bilag 1 og 2 / E 13 og 47) ikke entydigt peget på, hvem der skulle have repræsenteret A, men i høringssvaret til Skatteankestyrelsen har Skattestyrelsen peget på trustees i de to G12-trust trusts (IG), dødsboets eksekutorer, herunder navnlig IF, IA, farbroren og IC fra G2-virksomhed.

A har bestridt, at han (eller IA) har givet nogen fuldmagt til at handle på A’s vegne, og det noteres, at Landsskatteretten deler denne opfattelse, idet Landsskatteretten alene henviser til A eller IA (som værge) som relevante for vurderingen af uagtsomhed. Dette resultat følger for så vidt også af sagen om de amerikanske trusts i SKM2020.452.ØLR (M 167). Tilsvarende har Højesteret også i U.2023.5413 H afgjort sagen på baggrund af skatteyderens egen tilregnelse og fulgte dermed ikke ministeriets synspunkt (M 136).

Skatteministeriet har ikke bekræftet opfordring (1) om, at ministeriet tilslutter sig, at bedømmelsen alene skal baseres på IA’s ageren frem til myndighedstidspunktet og herefter på A’s ageren. Skatteministeriet har i svarskriftet anført, at ministeriet alternativt til A’s selvstændige ansvar gør gældende, "at andre på vegne af A ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt og ufuldstændigt grundlag". Ministeriet har i replikken præciseret, at disse andre er IG, IF og IE.

Der er enighed om, at kredsen af trustforvaltere (trustees) og advokater, der optræder i sagen, alle har haft betydeligt flere oplysninger om forholdene end A (og IA).

Det gøres gældende, at skatteforvaltningslovens § 27 om, at nogen på ens vegne kan handle groft uagtsomt, forudsætter, at skatteyderen positivt har givet fuldmagt til den, som handler groft uagtsomt, jf. betænkning 1426/2003 (M 48). Det typiske eksempel, som også Skatteministeriet henviser til i U.2023.5413 H, er revisor, som bistår med selvangivelsen og indleverer denne på skatteyderens vegne, og som netop gør dette i kraft af den udtrykkelige og skriftlige fuldmagt, som skatteyderen har givet til sin revisor.

Reglen i skatteforvaltningslovens § 27 må fortolkes i lyset af de almindelige regler i aftaleloven om fuldmagt, hvor det af § 10 følger:

“Den, som har givet en anden fuldmagt til at foretage en retshandel, bliver umiddelbart berettiget og forpligtet overfor tredjemand ved retshandel, som fuldmægtigen foretager i fuldmagtsgiverens navn og indenfor fuldmagtens grænser."

Skatteministeriets argumentation for Højesteret i U.2023.5413 H bygger på samme antagelse (M 136). Samleveren B handledes på A’s vegne, da A havde overladt driften af selskabet til B. A havde således givet B fuldmagt, og hun var helt på det rene med, at B drev virksomheden, som hun ejede og var direktør i. At aftaleloven er normerende for forståelsen af § 27 følger også af ministeriets synspunkt i U.2022.820 H, side 737 (M 165):

"Ordene »kommet til kundskab« i § 27, stk. 2, 1. pkt., må forstås på samme måde som efter aftalelovens § 7."

A var civilretligt ikke ejer at trustene og kunne derfor ikke give nogen fuldmagt til at drive trustene. Hertil kommer, at hele forudsætningen for at kunne give fuldmagt er, at begge parter anerkender, at fuldmagtsgiver kan bemyndige fuldmægtigen.

A har ikke givet hverken IF, IE eller IG’s fuldmagt. Den eneste fuldmagt, som A har givet, er en fuldmagt i 2018 til IC fra G2-virksomhed (bilag 52 / E 393). A har heller ikke opfattet situationen sådan, at han kunne give IF, IE eller IG fuldmagt, mens de har været på det rene med, at A ikke kunne give dem fuldmagt eller i øvrigt havde nogen instruktionsbeføjelse over dem i forhold til trustene. Dette underbygges for så vidt også af, at A, siden han fik reelt kendskab til trustene og den rolle han selv havde mulighed for at indtage i forhold til disse, har søgt at opløse trustene og ikke har antaget hverken IF, IE eller IG som rådgivere.

Beviset for, at der er givet en fuldmagt, bør være klart og må påhvile den, som gør synspunktet gældende. Skatteministeriet har ikke løftet denne bevisbyrde.

5.2.1 2008-2014:                 Dødsboet (IF og IE)

For så vidt angår dødsboer er disse efter dansk ret selvstændige rets- og skattesubjekter. Fra dødsfaldet i 2008 og indtil 2014 var IF og IE eksekutorer i boet, og de kunne og skulle ikke repræsentere A. Skatteministeriet har besvaret opfordring (3) med, at ministeriet ikke gør gældende, at IF og/eller IE i korrespondancen skulle have tilkendegivet, at de handlede som repræsentanter for A.

5.2.2 2014-2021:             G11-trust (IF og IE)

Dødsboet fortsatte i 2014 i regi af G11-trust, hvor IF og IE som trustees ikke kunne og heller ikke repræsenterede A (bilag F og 38 / E 394 og 358).

IF og IE har som trustees i G11-trust, vejledt A om, hvorledes A af egen drift skulle selvangive udlodninger fra G11-trust (bilag 32 / E 316). Dette tydeliggør, at de netop ikke har fuldmagt fra A til at agere overfor Skattestyrelsen på vegne af A, der for så vidt angår sin selvangivelse og skatterevisionen blev bistået af IC fra G2-virksomhed (IC er uddannet statsautoriseret revisor og har deponeret sin beskikkelse i 2006) (bilag E og 52 / E 395 og 393).

Dette er ikke anderledes, end når en dansk fond foretager uddelinger og som led heri oplyser legatmodtagerne, hvorledes legatet skattemæssigt behandles hos modtager. Det er naturligvis legatmodtagers eget ansvar at selvangive beløbet, og såfremt legatmodtager selvangiver i overensstemmelse med vejledningen, påtager legatmodtager sig selvsagt en standpunktsrisiko. Men det gør ikke at legatmodtager per automatik handler groft uagtsomt, såfremt vejledningen måtte vise sig at være forkert. Legatmodtager handler kun groft uagtsomt, hvis vejledningen havde et sådant indhold, at legatmodtager burde have indset, at legatmodtager skulle foranstalte egne undersøgelser. Og det er jo netop kernen i nærværende sag. A (eller hans mor) havde på baggrund af oplysningerne fra IF og IE ikke anledning til at foranstalte egne selvstændige undersøgelser.

5.2.3 2008-2021                   De to G12-trust Trusts (IF og IG)

Som nævnt var IF IM’s advokat og bistod IM både angående G12-trust-trustene, skilsmissen og som en af tre eksekutorer i dødsboet.

At IF valgte at agere som en form for "bindeled" mellem forvalterne af de to G12-trust trusts og A, gav ikke IF fuldmagt til at handle på vegne A.

Når A var begunstiget i de to G12-trust Trusts, var det naturligt, at forvalterne, der ikke var bekendt med dansk ret, kort tid efter stifterens død indhentede rådgivning om behandlingen af trusts efter dansk ret. At forvalterne ikke fulgte DBO’s råd om at indhente bindende svar, og ikke - som de burde - orientererede IA herom, gjorde dog ikke forvalterne (eller IF) til A’s fuldmægtige - det var vel nærmest en indikation på det modsatte.

5.2.4     Trustene er efter dansk civilret selvstændige retssubjekter, der ikke kontrolleres af A

Som det fremgår af Den juridiske vejledning, afsnit C.B.2.15.2, er det almindeligt anerkendt, at et udenlandsk retssubjekt, der er lovligt bestående i henhold til lovgivningen i domicillandet, betragtes som selvstændigt i civilretlig henseende i Danmark. Dansk ret indeholder således ingen særregler, der kan begrunde, at man betragter et selskab eller lignende, der er gyldigt stiftet i udlandet, som ikke eksisterende i Danmark (M 59).

Vurderingen af om A (eller IA) har givet nogen fuldmagt skal derfor vurderes ud fra en civilretlig betragtning. Om de to G12-trust Trusts og G11-trust gælder, at disse også efter dansk ret anerkendes som selvstændige retssubjekter (juridiske personer). Det er kun skattemæssigt, at trusts efter en konkret bedømmelse kan anses for transparente. At en juridisk person er skattemæssigt transparent er ikke noget særsyn. Det gælder f.eks. også danske interessentskaber og partnerselskaber.

Som juridisk person gælder for G11-trust og de to G12-trust trusts, at formuen ejes af trustees. En begunstiget som A har derfor ikke adgang til formuen, og det er udelukkede trustees, der beslutter om der fra formuen - i overensstemmelse med vedtægterne - skal tilflyde den begunstigede formuefordele. Det er sådan trustees agerer, og det sker uden skelen til, hvad skattemyndighederne i Danmark måtte mene.

A har som begunstiget civilretligt begrænset adgang til indsigt i trustens virksomhed, og konkret fik A ikke før undertegnede mellemkomst ultimo 2019 informationer, der muliggjorde at han kunne foranstalte egne undersøgelser af de skattemæssige konsekvenser. Udlevering af dokumenter om trustene er således sket efter anmodning til trustees og efter deres frie skøn. Undertegnede har for nylig bedt trustees på G12-trust om at sende kontaktdetaljer på IG, så hun kan indkaldes som vidne, men trustees har nægtet dette (bilag 53 / E 267).

A har ingen instruktionsbeføjelser overfor trustees, og det har formodningen imod sig, at trustees skulle være villige til at optræde som fuldmægtige for en begunstiget.

På samme vis kan trustees ikke uden særskilt aftale med A optræde på hans vegne. A har aldrig hverken stiltiende eller udtrykkeligt bedt trustees (eller IG) om at bistå sig med sine danske skatteforhold, og der er heller ingen dokumentation eller indicier for, at trustees har handlet som fuldmægtige for A i forhold til Skattestyrelsen. Tværtimod, hvilket bilag 32, F og 52 dokumenterer (E 316, 394 og 393).

Årsagen til at undertegnede blev valgt til at overtage fra IC under skatterevisionen, da den i 2019 spidsede til, var fordi IE og IF ikke var (eller kunne være) A’s repræsentanter, og derfor kunne advokatfirmaet R2-advokathus (i dag R2-advokathus), der ellers har skatteekspertise, heller ikke bistå A. IE og IF var derimod G11-trusts trustees, og for IF gjaldt tillige, at han i 2015 var antaget som rådgiver af trustees i de to G12-trust trusts. IF har heller ikke i denne egenskab fået nogen fuldmagt fra A.

5.2.5     Sammenfatning

Som nævnt har kredsen af professionelle trustforvaltere og advokater, der optræder i nærværende sag, alle haft betydeligt flere oplysninger om forholdene end A og IA. A og Skatteministeriet deler synspunktet om, at disse personer burde have oplyst IA og A herom. Denne personkreds har imidlertid også haft betydelige egne økonomiske interesser i, at trustene blev oprettet/fastholdt, investerede og fortsat bestod. IF og IE fakturerede G11-trust hovedparten af rådgiverudgifterne på 17,5 mio. kr. Sagt ligefrem; IF og IE "malkede" G11-trust og formentlig også dødsboet. De synes ved de indgåede forlig at have erkendt dette (bilag 41 og 42 / E 380 og 385).

Selv efter undertegnede præsenterede A for det synspunkt, at Skattestyrelsens vurdering af trustene kunne være korrekt, fastholdt IE sin oprindelige vurdering med det modsatte resultat (bilag 35 / E 446). Ej heller i det lys synes der at være grundlag for at anfægte A’s forklaring om, at han aldrig blev bibragt en tilnærmelsesvis forståelse af, at trustenes midler skatteretligt kunne anses for hans personlige formue, hvis afkast A løbende skulle beskattes af.

A bestrider således, at "nogen" - det være sig IG eller advokat IF - for indkomstårene 2009-2014 har handlet på hans vegne i relation til de to G12-trust trusts skattemæssige behandling i Danmark. Hverken A eller IA, har givet nogen en sådan fuldmagt.

A bestrider ligeledes, at "nogen" - det være sig IF eller IE - for indkomstårene 2015 - 2016 har handlet på hans vegne i relation til G11-trusts skattemæssige behandling i Danmark. A har hverken givet IF eller IE en sådan fuldmagt.

Landsskatteretten synes at være enig heri, og samme resultat følger også af SKM.2020.452.ØL og U.2023.5413 H (M 167 og 136). Praksis synes at anlægge en snæver fortolkning af "nogen på dennes vegne". …"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

4.          Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt, idet A selv eller nogen på hans vegne ved mindst grov uagtsomhed har bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2009-2016 er blevet foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (M3).

Det er ubestridt, at reaktionsfristen, der følger af stk. 2, er overholdt.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse, når skatteyderen har handlet mindst groft uagtsomt (M3):

"§ 27. Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(...)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."

I 1989-forarbejderne til skattestyrelseslovens § 35, forløberen til skatteforvaltningslovens § 27, fremgik det, at forslaget skulle lovfæste gældende praksis om, at "forældelsesfristen suspenderes, når skatteyderen har begået positive fejl." (M19).

Ved ændringslov nr. 381 af 2. juni 1999 (M21) blev de tidligere bestemmelser om genoptagelse samlet i skattestyrelseslovens § 34 om ordinær ansættelse og § 35 om ekstraordinær ansættelse. Af bestemmelsens ordlyd og forarbejder fremgår, at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at skatteyderen eller nogen på dennes vegne enten forsætligt eller ved groft uagtsom adfærd har forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger "typisk i forbindelse med opfyldelsen af selvangivelsespligten" (M29).

I henhold til skattekontrollovens § 2 (tidligere § 1), er enhver skatteyder netop pligtig til at oplyse om sin indkomst og visse formueoplysninger, herunder indeståender og værdipapirer (M9).

Det er - eftersom Skattestyrelsens materielle afgørelser ubestridte - bevisfast, at A var aktuel kapitalejer af de to G12-trust-trusts indtil sit 25. år, og derefter var de to trusts transparente, samt at A var aktuel kapitalejer af den båndlagte kapital i G11-trust.

Bevisresultatet angående spørgsmålet om beskatning skal også lægges til grund ved vurderingen af, om A har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive de omhandlede indtægter, jf. UfR 2023.5413 H (M150), UfR 2018.3845 H (M210 f.) og UfR 2018.3603 H (M221).

Det ligger dermed fast, at A trods betydelige indkomster i de pågældende trusts ikke har selvangivet. Han har således begået en positiv fejl og forholdt skattemyndighederne ligningsrelevante oplysninger i forbindelse med opfyldelse af selvangivelsespligten. Ministeriet gør gældende, at dette er groft uagtsomt.

4.1        Indkomst fra de to G12-trust-trusts i årene 2009-2014 (E13 ff.)

4.1.1     Grov uagtsomhed fra A og forældremyndighedsindehaver IA

Det er ubestridt, at IA handlede på vegne af A, frem til han blev myndig i 2010. Grov uagtsomhed skal derfor i hvert fald vurderes ud fra såvel A’s som IA’s forhold (E95, 3. afsnit).

IA havde, forud for IM’s død, hørt om disse trusts fra ham selv (E95, sidste afsnit), og ifølge det under sagen oplyste havde IA forud for IM’s død, ligeledes viden om, at han var efterkommer til G13-virksomhed-stifterne, at han var blevet skilt fra sin kone og at A "i et eller andet omfang var arving" til farens formue (E110-111).

Til IM’s begravelse havde hans advokat og eksekutor IF præsenteret sig for IA. I stævningen anføres følgende herom (E87, 9. afsnit):

"I den forbindelse tilkendegav han noget i retning af, at han havde til opgave at tage vare på A, men sagde ikke ret meget om dødsboet. IA husker ligeledes, at IF i de følgende år ofte kom forbi, og at han var meget faderlig overfor A."

G12-trust-fondenes bestyrer, trustee IG har i mail af 12. maj 2019 (E256) til IF gengivet sine noter, hvoraf det fremgår, at hun mødte A den 23. april 2009 sammen med IF (E256, 2. afsnit), og at de ikke delte oplysninger om fondenes aktiver på mødet (E257, 3. afsnit ff.).

Omstændighederne viser, at der var tale om ikke ubetydelige midler, der ville komme A til gode som følge af hans fars dødsfald. A og IA var bekendt med, at midlerne var placeret i udenlandske trustkonstruktioner, og at midlerne i et eller andet omfang kunne komme A til gode, hvad de da også gjorde løbende (E262 ff. og E437 f.). De havde dermed anledning til at afklare den skattemæssige virkning, jf. SKM2019.571.VLR (SKM2019.61.BR) og SKM2020.452.ØLR (M172), idet ejerskab af aktiver i udlandet giver - eller i hvert fald bør give - anledning til at overveje, om der foreligger skattepligt til Danmark af et eventuelt afkast.

Hvis de havde foretaget yderligere undersøgelser heraf, ville de have afdækket, at de to trusts var skattemæssigt transparente, og at A derfor burde selvangive trustenes indtægter.

De manglende undersøgelser af indtægter og retsstillingen er udtryk for mindst grov uagtsomhed, og betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er dermed opfyldt.

4.1.2               Andre på vegne af A

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (M3), følger, at en skatteansættelse kan ændres uanset fristerne i § 26, hvis den skattepligtige eller "nogen på dennes vegne" forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Dette udtryk omfatter ikke kun en skatteyders repræsentant - forstået som f.eks. en revisor eller advokat, der bistår skatteyderen med indgivelse af selvangivelse eller i øvrigt repræsenterer en skatteyder over for skattemyndighederne - men også tilfælde som det foreliggende, hvor skatteyderen lader tredjemænd agere på sine vegne, jf. UfR 2023.5413 H (M150).

Skatteministeriet gør gældende, at IG, IF eller andre af de af A og de to trusts engagerede rådgivere ved mindst grov uagtsomhed på vegne af A har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

IG og IF var antaget til at varetage A’s interesser som hhv. trustee og eksekutor/rådgiver. De facto varetog de hans interesser ved at forvalte hans formue og undersøge hans skattemæssige position. De jure varetog de hans interesser gennem deres definerede hverv, som blev aflønnet med hans midler gennem de oprettede trusts (E198 ff.) og/eller boet, hvor han var enearving.

Det er i stævningen, (E83, afsnit 3.3.2) beskrevet, hvordan IF, der var IM’s tidligere advokat og eksekutor i hans dødsbo, blev "bindeleddet" mellem A og de to trusts. IGs notater viser, hvordan IF foreslog at tilbageholde udbetalinger til A allerede i 2009 (E262, 2. afsnit). Det er videre beskrevet, hvordan IF agerede "faderligt" over for og således tog sig af A (E87, 9. afsnit), herunder finansierede et længerevarende ophold i Y5-land i 2013 (E112, 8. afsnit). Fakturaer i fondenes regnskaber (E198 ff.) viser, hvordan fondene har holdt møder med eksekutorerne i IM’s dødsbo (E198), har håndteret danske myndigheder (f.eks. E201) og har undersøgt A’s skattemæssige position (E198). Det fremgår videre af fakturaerne, at IF via firmaet G6-virksomhed pr. 1. juli 2015 blev antaget til at bistå i relation til A (E242 ff.).

På samme måde må det lægges til grund, at IG har handlet på vegne af A, idet hun bestyrede de trusts, som var A’s båndlagte kapital / transparente enheder (f.eks. E218).

A (og IA) har accepteret dette set-up og dermed accepteret, at IF og/eller IG handlede på vegne af A i økonomiske henseender angående de to trusts. De har på intet tidspunkt gjort indsigelser herimod. Det er under sådanne omstændigheder uden betydning, om der foreligger et direkte og formelt fuldmagtsforhold mellem A og de pågældende (modsat replikken, E114, 1. afsnit), jf. UfR 2023.5413 H (M150).

De faktiske omstændigheder viser rådgivernes grove uagtsomhed:

IG har underskrevet dokumenter angående de to trusts (E127-142 og E158-163). Hun har dermed været bekendt med alle de faktiske omstændigheder, der begrundede, at de to trusts ikke er selvstændige skattesubjekter efter dansk ret.

IG og IF var da også begge bekendt med, at der var tvivl om fondenes skattemæssige status henset til R1-revision’s notat herom (E167 ff.). I henhold til IG’s noter traf de et bevidst valg om at undlade at undersøge forholdene nærmere, idet "IP" og hans kollegaer håndterede A’s personlige skattespørgsmål i forbindelse med håndteringen af dødsboet (E257, 6. afsnit).

IF var eksekutor i dødsboet (E274, pkt. 5) og var således bekendt med såvel fondene som boet.

De burde begge - særligt henset til deres viden om usikkerheden og deres professionelle baggrund - have sikret, at der blev fulgt op på den skattemæssige position. Rådgiverne har hver især og samlet handlet mindst groft uagtsomt på vegne af A ved ikke at afklare A’s skattemæssige position og sikre korrekt selvangivelse.

4.2    Indkomst fra G11-trust i årene 2015-2016 (E47 ff.)

4.2.1               Grov uagtsomhed fra A

Som anført i afsnit 3.2, ovenfor, blev G11-trust stiftet i 2014 ved indskud af midler fra IM’s dødsbo, hvor A var enearving. A blev samme år orienteret om trustens oprettelse (E111, sidste afsnit).

A burde grundet sin stilling som enearving i boet og sin ubestridte viden om, at midlerne kunne komme ham til gode (E88, afsnit 3.6.3), have overvejet den skattemæssige virkning heraf. Dette underbygges af hans faktiske viden om, hvordan meget betydelige midler udbetaltes til ham eller stilledes til sikkerhed for ham i perioden 2016-2019, herunder bl.a. kaution for et lån på 9,5 mio. kr. til to af de af A ejede selskaber og legater for i alt 1,75 mio. kr. til A’s underhold (E86, afsnit 3.4.3).

Nærmere undersøgelser ville have afdækket, at han var skattepligtig af G11-trusts indtægter. Det er mindst groft uagtsomt, at A ikke afdækkede sin skattemæssige position.

I hvert fald den 11. marts 2019, hvor Skattestyrelsen varslede indkomstforhøjelse for indkomstårene 2009-2016 angående særligt indkomsten fra G12-trust-trustene (E418 ff. og E430), havde A anledning til at overveje den skattemæssig position for G11-trust, der jo ligeledes var en trust med arv fra hans far. Dette var inden for den ordinære ansættelsesfrist for indkomstårene 2015-2016, jf. skatteforvaltningslovens § 26 (M5). Alligevel foretog A sig ikke noget for at sikre, at hans skatteansættelser blev korrigeret. Den manglende korrektion er i sig selv udtryk for grov uagtsomhed, som giver grundlag for ekstraordinær genoptagelse af de omtvistede indkomstår 2015 og 2016, jf. SKM2007.546.ØLR (M223) og UfR 2022.820 H (M163 og M166).

Det bestrides, at A først måtte have haft tilstrækkelig viden herom i efteråret 2019 (replikken, E114, 6. afsnit), og selv hvis det måtte forholde sig sådan, var det fortsat muligt for ham at bede om ordinær genoptagelse af indkomståret 2016 på det tidspunkt.

4.2.2               Andre på vegne af A

Videre gør Skatteministeriet gældende, at IF, IE og/eller andre af de af A og trusten engagerede rådgivere ved mindst grov uagtsomhed på vegne af A har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det er også her irrelevant, om der foreligger et direkte og formelt fuldmagtsforhold mellem A og de på- gældende (modsat replikken, E114, 1. afsnit).

A har netop været bistået af advokater og andre rådgivere, der har varetaget hans økonomiske interesser. Disse assisterede også, da skattesagen startede, f.eks. da A ved brev af 19. april 2018 (E395 ff.) svarede på Skattestyrelsens materialeindkaldelse med henvisning til en redegørelse fra IF (E394). Disse rådgivere burde have været opmærksomme på eller have afklaret de skattemæssige konsekvenser af trustkonstruktionen, som de havde valgt og sat op. Trustkonstruktionen medførte jo, at afkast kun vanskeligt kunne opdages af de danske myndigheder, selvom A var skattepligtig af det afkast, der var på de midler, han havde arvet som enearving.

A anfører (replikken, E114, 4. afsnit), at advokaterne, IE og IF, "malkede" G11-trust og "formentlig også dødsboet", og at advokaterne har "erkendt dette" ved de indgåede forlig (E380 ff. og E385 ff.). Det fremgår ikke af forligene, ligesom det ikke fremgår, hvilket krav A oprindeligt havde rejst over for de pågældende. A har fortsat ikke dokumenteret en retligt relevant interessemodsætning mellem ham selv og rådgiverne. Rådgiverne har været antaget af hans fars dødsbo, trusten hvori han var beneficeret og/eller ham selv. Der er ikke relevante interessemodsætninger i skattesagen.

4.3        Bevismangel

De ovenfor fremhævede oplysninger, som giver grundlag for at statuere grov uagtsomhed i forhold til afkastet fra såvel de to G12-trust trusts som G11-trust, skal ses i lyset af, at der generelt er fremlagt meget få oplysninger om A’s viden.

Skatteministeriet fremsatte i svarskriftet (E102 f.) en række opfordringer, hvor ministeriet bad A redegøre for og dokumentere orientering om testamentet og status som enearving (opfordring B), løbende kontakt til IF (opfordring C), kontakt til IE (opfordring D), finansiering af ophold i Y5-land i 2013 (opfordring E) og viden om oprettelsen af G11-trust (opfordring G). Da der ikke blev fremlagt megen dokumentation ved besvarelsen i replikken (E110 ff.), opfordrede ministeriet i duplikken (E116) A (opfordring J) til at redegøre for og dokumentere, hvad han har gjort for at opfylde Skatteministeriets opfordringer, herunder for at få udleveret notater, afregninger, mv. fra de relevante rådgivere og forvaltere. Til besvarelse heraf har A oplyst, at han ikke har indhentet yderligere materiale (E120), dvs. han har ikke forsøgt at belyse forholdene.

Oplysningerne i sagen stammer således alene fra A’s og hans mors, IA’s, egne forklaringer. Derimod er der ikke fremlagt objektiv dokumentation i form af f.eks. mails, notater og tidsregistreringer fra de involverede rådgivere, som ville kunne belyse, hvad der måtte være blevet kommunikeret til A og IA. Det er ellers oplysninger, som angår A’s forhold, og som må kunne skaffes fra hans egne rådgivere og trusts.

Bevismanglen må komme A processuelt til skade. Når yderligere oplysninger ikke er søgt fremskaffet og fremlagt, må det lægges til grund, at han og IA - som forældremyndighedsindehaver - løbende har fået oplysninger, der gav dem anledning til at overveje skattepligten i Danmark. 

4.4                 A’s argumentation

A gør først og fremmest gældende, at der ikke er handlet groft uagtsomt, fordi han blev holdt i uvidenhed af eksekutorer og trustees, og at dette ikke kan bebrejdes ham og hans mor IA, henset til deres uddannelsesbaggrund og sprogkundskaber.

Synspunktet holder ikke.

A og IA var begge bekendte med kompleksiteten og med deres egen formåen. Når de alligevel valgte at agere uden at søge (yderligere) sagkyndig bistand, må de bedømmes ud fra den standard, der gælder, når man vælger at benytte trusts til beskyttelse af sin formue og som forsøg på skattely.

A var bekendt med, at han arvede fra sin far, og han frasagde sig ikke arven. Hvis han fandt oplysninger utilstrækkelige eller uklare, måtte han aktivt søge yderligere information eller bistand. Mangel på forståelse af trusts og skatteretlige forhold fritager ikke for ansvar, men indebærer tværtimod en forpligtelse til at indhente sagkyndig rådgivning. Det var hans far, IM, der havde valgt at anvende en trustkonstruktion, og når A overtog konstruktionen som arving, var han ansvarlig for korrekt håndtering heraf.

Trust-konstruktionerne og A’s muligheder for at få udleveret dokumenter og oplysninger fra trusten samt hans instruktionsbeføjelser heroverfor beror alene på hans egne og hans fars forhold. Såfremt konstruktionerne har medført, at A personligt er blevet holdt i uvidenhed om forhold, han ønskede sig kendskab til, må det alligevel tilregnes ham.

A gør dernæst gældende, at han har stolet på de råd, han fik fra bl.a. IG, IF og IE, men at de ikke har handlet på hans vegne i forhold til vurderingen af uagtsomhed i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 (M3).

En sådan mellemposition er der ikke plads til.

A kan ikke støtte sin gode tro på udsagn fra rådgivere, der er antaget af ham og/eller hans skatteretligt transparente fonde. Enten har de rådgivet ham og dermed handlet på hans vegne, eller også har han ikke kunnet tillægge deres råd betydning, og så har handlet groft uagtsomt ved ikke selv at foretage undersøgelser.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

A er født den (red.dato.nr.1.fjernet). 

A’s far, IM, stiftede i (red.årstal.nr.2.fjernet) to trusts på G12-trust. 

A’s far, som var bosat i Y12-land, døde i starten af 2008. A var på det tidspunkt 15 år gammel og boede hos sin mor IA på Y1-by i Y2-by. 

Efter IM’s død var A den eneste begunstigede i de to trusts på G12-trust. A var enearving til IM, som efterlod sig en betydelig formue. IM havde i sit testamente bestemt, at dødsboets aktiver skulle holdes i trusts hos de udpegede eksekutorer, som var advokaterne IF og IE samt IM’s bror, IK. 

A’s farfar, som også var bosat i Y12-land, døde i 2010, hvor A fyldte 18 år. A var arving til farfaren. Det lægges efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, til grund, at der opstod en tvist mellem A og IK i tilknytning til behandlingen af farfarens dødsbo, og at der på foranledning af advokat IE blev taget kontakt til advokat IL med anmodning om, at denne skulle varetage A’s interesser. 

Eksekutorerne i IM’s dødsbo, som i 2014 alene udgjordes af advokaterne IE og advokat IF, overførte i 2014 - hvor A fyldte 22 år - boets formue til en ny trust, G11-trust. A var begunstiget sammen med sine efterkommere. Boets formue skulle forblive i trusten indtil 21 år efter A’s død. 

Sagerne angår, om der er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelse for indkomstårene 2009-2016. 

Det er uomtvistet, at skattemyndighederne ikke blev oplyst om A’s indtægter fra to trusts på G12-trust i indkomstårene 2009-2014 (Landsskatterettens afgørelse af 12. oktober 2023 i sag nr. 19-0087238). Det er videre uomtvistet, at skattemyndighederne ikke blev oplyst om A’s indtægter fra G11-trust Discretariory Trust i indkomstårene 2015-2016 (Landsskatterettens afgørelse af 12. oktober 2023 i sag nr. 21-0053865). 

A har anerkendt, at han er skattepligtig, men har gjort gældende, at Skattestyrelsen ikke har opgjort skatteansættelserne rettidigt. 

Skatteministeriets synspunkt er, at A eller nogen på hans vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at A’s skatteansættelser blev foretaget på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvorfor det har været berettiget at genoptage A’s skatteansættelser i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. A har heroverfor gjort gældende, at han ikke har handlet forsætligt eller groft uagtsomt.

Spørgsmålet er herefter, om A eller nogen på hans vegne har handlet forsætligt eller groft uagtsomt i forløbet fra 2009-2014 (de to G12-trust-trusts) og 2015-2016 (G11-trust). 

Herom bemærker retten:

Efter IA’s forklaring lægges det til grund, at hun - også før IM’s død - var bekendt med, at IM og dennes familie var velhavende, ligesom hun var bekendt med, at hele IM’s familie var bosiddende i udlandet. A har i sit sammenfattende processkrift af 15. april 2025 videre oplyst, at IA var bekendt med, at IM havde nogle trusts. 

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det videre til grund, at A og IA efter dødsfaldet deltog i rydningen mv. af IM’s hus i Y15-by. Det lægges tillige til grund, at A og IA under et møde i Y15-by blev gjort bekendt med, at A var arving og at der var udarbejdet et testamente, ligesom de blev gjort bekendt med, at bl.a. IF var indsat som eksekutor i dødsboet. IE har forklaret, at IM’s testamente blev gennemgået under mødet. A har videre forklaret, at han blev oplyst om de to G12-trust trusts efter farens død.

Efter indholdet af R1-revision’s notat af 22. maj 2008 sammenholdt med IG mail af 12. maj 2019 til bl.a. IF, lægger retten også til grund, at både IG og IF var bekendt med, at der var tvivl om de to G12-trust Trusts skattemæssige status. IE har videre forklaret, at han og hans advokatkollega IP helt tilbage i 2008-2010 bevidst undlod at anmode de danske skattemyndigheder om et bindende svar. 

A har forklaret, at han ingen erindring har om et møde i 2009. Efter indholdet af IG mail af 12. maj 2019 som understøttes af oplysningerne i A’s påstandsdokument (s. 16) lægges det til grund, at A deltog i et møde i Y2-by den 23. april 2009 sammen med bl.a. IG, som var G12-trust-fondenes bestyrer og IF. 

Efter IE’s og IF’s forklaringer lægges det videre til grund, at såvel A som IA løbende deltog i møder med bl.a. flere advokater om de to G12-trust Trusts, bl.a. i Y12-land, på G12-trust og i Y7-land.

A har forklaret, at han boede hjemme hos sin mor i 2014, hvor han fyldte 22 år. Efter IE’s og IF’s forklaringer lægger retten til grund, at A blev gjort bekendt med stiftelse af G11-trust Trusten i 2014, herunder baggrunden herfor. IE’s og IF’s forklaringer understøttes af A’s forklaring, hvorefter han i 2014 fik oplysning om, at hans arv ville blive udskudt. IE har videre forklaret, at advokat IL, som var advokat for A, også deltog i et møde i forbindelse med stiftelse af G11-trust Trusten. 

Efter bevisførelsen, herunder de afgivne forklaringer, lægges det tillige til grund, at A og IA løbende blev orienteret om, at A kunne ansøge de i sagen omhandlede trusts om midler til investeringer, underhold, bolig mv. Det er under sagen oplyst, at IF i forløbet bl.a. arrangerede et ophold for A i Y5-land i 2013. Det er under sagen videre oplyst, at G11-trust Trusten erhvervede en ejendom i Y11-ejendommen i 2016, som skulle anvendes til bl.a. boliger for A og IA. I samme år kautionerede G11-trust Trusten for et lån på 9,5 mio. kr. til to selskaber, som var ejet af A. I 2016 skete der udlodning til A’s underhold med 500.000 kr. I de følgende år skete der også udlodning af beløb til A’s og dennes familie.

I et brev af 18. april 2018 rettede IF henvendelse til IC og anmodede om dennes bistand til brug for besvarelse af SKAT’s spørgsmål omhandlende A’s skatteforhold i 2014-2016. I et brev af 19. april 2018 til SKAT besvarede IC en række spørgsmål om A’s skatteforhold.

I et brev af 11. marts 2019 meddelte Skattestyrelsen, at styrelsen påtænkte at ændre A’s skat for 2009-2016. 

Herefter bemærker retten:

Om indkomst fra de to G12-trust-trusts i årene 2009-2014:

Under de ovenfor anførte omstændigheder finder retten, at der er udvist grov uagtsomhed fra A og de personer, som handlede på hans vegne indtil han fyldte 18 år i 2010, ved bl.a. ikke at afklare de to trusts skattemæssige retsstilling. IA accepterede herunder, at andre personer handlede på vegne af A i økonomiske henseender i forhold til de to trusts.

Af de samme grunde finder retten, at A og de personer, som handlede på hans vegne, har handlet groft uagtsomt i tiden fra A fra han fyldte 18 år og frem til og med 2014. A accepterede herunder, at andre personer handlede på hans vegne i økonomiske henseender i forhold til de to trusts. A blev ifølge det for retten oplyste undervejs i forløbet tillige bistået af advokat IL.   

I april 2018, hvor IC besvarede en række spørgsmål fra SKAT omhandlende indkomstårene 2014-2016, havde A og de personer, som handlede på hans vegne, yderligere en anledning til overveje A’s skattemæssige forhold også i forhold til de to G12-trust trusts. Den 11. marts 2019, hvor Skattestyrelsen varslede indkomstforhøjelse for indkomstårene 2009-2016, havde A og de personer, som handlede på hans vegne, en skærpet anledning til at reagere på A’s skattemæssige forhold i forhold til de to G12-trust trusts.  

Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt. Det forhold, at A i perioden 2009-2014 fik udbetalt en livsforsikringssum fra sin far og en arv fra sin farfar, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Om indkomst fra G11-trust Trusten i 2015-2016: 

Under de ovenfor anførte omstændigheder finder retten, at der er udvist grov uagtsomhed fra A og de personer, som handlede på hans vegne ved bl.a. ikke at afklare G11-trust Trustens skattemæssige retsstilling. 

I april 2018, hvor IC besvarede en række spørgsmål fra SKAT omhandlende indkomstårene 2014-2016, havde A og de personer, som handlede på hans vegne yderligere en anledning til at overveje A’s skattemæssige forhold også i forhold til G11-trust Trusten. Den 11. marts 2019, hvor Skattestyrelsen varslede indkomstforhøjelse for indkomstårene 2009-2016, havde A og de personer, som handlede på hans vegne, en skærpet anledning til at reagere på A’s skattemæssige forhold i forhold ikke blot i forhold til de to G12-trust trusts, men også i forhold til G11-trust Trusten.

I april 2018, hvor IC besvarede en række spørgsmål fra SKAT omhandlende indkomstårene 2014-2016, havde A og dennes rådgivere yderligere en anledning til at overveje G11-trust Trustens skattemæssige forhold. Den 11. marts 2019, hvor Skattestyrelsen varslede indkomstforhøjelse for indkomstårene 2009-2016, havde A og dennes rådgivere også en særlig anledning til at overveje G11-trust Trustens skattemæssige forhold.  

Forløbet om udbetaling af 500.000 kr. fra G11-trust Trusten til A i 2016, som blev opgivet til skattemyndighederne, kan ikke føre til en ændret vurdering. 

Betingelserne for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Sagsomkostninger i sag nr. BS-1331/2024-LYN:

Sagens værdi er opgjort til 4,2 mio. kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr.  Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. 

Det er indgået i vurderingen, at sagen har været sambehandlet med sag nr. 1333/2024, og at de to sager har haft sammenfaldende juridiske problemstillinger. Det er videre indgået i vurderingen, at hovedforhandlingen har været afviklet over 2 retsdage.

Sagsomkostninger i sag nr. BS-1333/2024-LYN:

Sagens værdi er opgjort til 2,8 mio. kr. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 150.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret. 

Det er indgået i vurderingen, at sagen har været sambehandlet med sag nr. 1331/2024, og at de to sager har haft sammenfaldende juridiske problemstillinger. Det er videre indgået i vurderingen, at hovedforhandlingen har været afviklet over 2 retsdage.

THI KENDES FOR RET:

I sag BS-1331/2024-LYN

Skatteministeriets Departement frifindes. 

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 150.000 kr. 

I sag BS-1333/2024-LYN

Skatteministeriets Departement frifindes. 

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 150.000 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.