Spørgsmål

1. Er mine indtægter fra H1 i forbindelse med evaluering af AI-modeller momspligtige?

Svar

1. Nej

Af hensyn til skattemyndighedernes tavshedspligt, jf. skatteforvaltningslovens § 17, offentliggøres det bindende svar i redigeret form.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger arbejder hos en virksomhed fra Y-land, H1. Spørger arbejder via virksomhedens Platform. Spørger evaluerer AI-modeller og får en timeløn på ca. Y valuta plus små bonusser ved sprints.

Det fremgår af H1's hjemmeside, [red.hjemmeside udeladt], at virksomhedens hovedkvarter er beliggende i Y-by. Det fremgår også, at virksomhedens Platform er udviklet, så virksomheden kan hjælpe sine kunder med at evaluere AI-modeller og gøre modellerne bedre og sikrere.

Spørger har ingen ansættelseskontrakt, men det fremgår af de standardbetingelser, der fremgår af ovennævnte platform, at når man registrerer sig på eller deltager på ovennævnte platform, så har man accepteret, de standardbetingelser, der fremgår på platformens hjemmeside.

Spørger har registreret sig på Platformen. Spørger får udbetalt honorar en gang om ugen via paypal.

Udbetalingen kommer altid fra samme afsender, H1 (red.hjemmeside udeladt), som er dem, spørger arbejder for gennem Platformen.

Spørger har oplyst, at han ikke mener at have et erstatningsansvar, hvis han udfører en opgave forkert. Spørger har også oplyst, at han får løn uanset, om han udfører opgaven mangelfuldt eller ej.

Den eneste konsekvens ved at spørger udfører en opgave forkert eller mangelfuldt er, at spørger får en dårlig anmeldelse på platformen, hvilket i sidste ende kan have betydning for, om spørger får flere opgaver stillet til rådighed på platformen. Spørger har oplyst, at han mener, dette svarer til fyring som i de fleste andre normale ansættelsesforhold.

Spørger arbejder på forskellige projekter, men altid på samme platform, og lønnen kommer altid fra samme afsender.

Spørger har desuden oplyst, at kerneopgaven i arbejdet har karakter af forfattervirksomhed, da måden hvorpå en AI model evalueres beror på en "prompt", som er et spørgsmål og en række instrukser, på baggrund af hvilken modellen laver sine svar.

Spørgers arbejde består hovedsageligt i at finde på unikke, kreative og lokaliserede prompts, hvilket betyder at arbejdet hovedsageligt er kreativt tekstarbejde.

Spørger har i mange år drevet kunstnerisk virksomhed som musiker og forfatter, og han ser arbejdet med evaluering af AI-modeller som en forlængelse heraf.

Spørger har arbejdet hos H1 via H1’s Platform siden X-dato., og har til dags dato tjent Y valuta. Spørger har medsendt en rapport over sin indtjening for perioden, heraf fremgår spørgers indtægter, arbejdstid og udførte opgaver.

Spørger sender ikke fakturaer for udført arbejde, han modtager blot udbetalinger, alt efter hvor meget han har arbejdet. Udbetalingerne fremgår af spørgers indtjenings rapporter.

Spørger har ingen indflydelse på, om der er opgaver til ham. Han har kun opgaver, hvis H1 har kunder, der efterspørger kompetencer indenfor et projekt som spørger er tilknyttet. Det er op til spørger selv, hvor meget eller hvor lidt han arbejder, når der er opgaver.

Hvis spørger ikke arbejder, får han ingen betaling.

På Platformens hjemmeside fremgår de standardvilkår, der gælder for dem, der anvender Platformen og leverer ydelser til H1 i form af evaluering af H1's kunders AI-modeller.

Skattestyrelsen udleder bl.a. følgende af disse standardvilkår:

Vilkårene gælder for spørgers adgang til og brug af Platformen og alle tilknyttede mobil- og webtjenester og applikationer, der er gjort tilgængelige via Platformen. Standardvilkårene gælder også for spørgers leveringer af ydelser til H1.

Spørger skal oprette en konto på Platformens hjemmeside, for at kunne udføre opgaver for H1. Spørger er forpligtet til at vedligeholde denne konto, så alle informationer på kontoen er korrekte.

Spørger har ret til at bruge Platformens hjemmeside til at udføre sine opgaver for H1.

Det er ikke formålet med standardbetingelserne, at de skal konstituere et arbejdsgiver-/arbejdstagerforhold. H1 har ikke ret til et kontrollere, tilrettelægge eller planlægge de opgaver, spørger udfører. Spørger får ikke rettigheder eller goder, som et ansættelsesforhold ville give.

De betalinger spørger modtager fra H1 udgør ikke løn, men er alene betalinger for de opgaver, spørger har udført.

H1 kan ikke begrænse spørger i at påtage sig opgaver for andre eller fra at være ansat i andre virksomheder. Spørger kan ikke binde H1 og kan således ikke indgå aftaler eller lignende på vegne af H1. Spørger må ikke præsentere sig som ansat hos eller agent for H1.

Spørger vil blive betalt af H1 for de opgaver, spørger har påtaget sig, når opgaverne er udført på behørig vis. H1 vil udbetale det beløb, der er aftalt i forbindelse med indgåelse af aftalen om den konkrete opgave.

Hvis spørger ikke overholder standardvilkårene i forbindelse med udførelse af en opgave, kan H1 nægte at udbetale hele eller dele af det aftalte beløb.

Spørger skal selv lade sig registrere som selvstændig og skal selv sørge for at overholde alle regler og bestemmelser i denne forbindelse. Spørger skal også selv sørge for at afregne skat, moms mv. H1 indeholder hverken skat eller nogen andre former for bidrag.

Spørger skal overholde standardbetingelserne, herunder Community Guidelines, som er et tillæg til standardvilkårene. Spørger er ansvarlig for de aktiviteter, der foregår på hans konto. Spørger må ikke overdrage sin konto til andre personer eller virksomheder.

Spørger er indforstået med, at han skal levere de opgaver, han løser for H1 præcist, tilstrækkeligt og i overensstemmelse med de beskrivelser eller specifikationer, der er givet. Hvis spørger ikke løser opgaverne tilfredsstillende er det et brud på standardbetingelserne, og det kan medføre hel eller delvis tilbageholdelse af betalinger, til at spørger bliver flyttet fra projekter eller at spørgers konto deaktiveres. Det er H1, der afgør om en opgave er løst på tilfredsstillende vis.

Spørger vælger selv, hvilke opgaver han deltager i samt hvornår, hvor og hvordan han løser en opgave. Spørger er ikke forpligtet til at bruge H1’s Platform eller udføre opgaver på noget bestemt tidspunkt eller dag. Spørger er ikke forpligtet til at bruge Platformen med en bestemt frekvens og spørger vælger selv hvilke metoder, han bruger til at fuldføre den enkelte opgave.

Spørger skal selv sørge for alt det udstyr, der er nødvendigt for at løse spørgers opgaver. H1 refunderer ikke spørgers udgifter i forbindelse med løsningen af spørgers opgaver.

Spørger overdrager uigenkaldeligt alle rettigheder og interesser til arbejdsprodukter i hele verden, inklusive intellektuelle ejendomsrettigheder, til H1.

Spørger skal holde H1 og de selskaber, der er tilknyttet hertil, skadesløs fra og imod ethvert tab, omkostninger, udgifter, skader eller andre forpligtelser (herunder advokatsalærer og relaterede juridiske udgifter), som opstår direkte eller indirekte fra eller relateret til

1. at spørger ikke overholder standardvilkårene
2. at spørger anvender H1's systemer eller fortrolig information i modstrid med lovgivning eller disse standardvilkår
3. at spørger groft uagtsomt eller forsætligt bruger H1's systemer eller materialer forkert
4. at spørger overtræder en tredjeparts rettigheder
5. en uoverensstemmelse mellem spørger og enhver anden bruger af H1's system.

Standardvilkårene udgør hele den aftale, der er indgået mellem spørger og H1, medmindre H1 specifikt har udtrykt, at andre betingelser gælder.

Som et tillæg til standardbetingelserne findes bl.a. Community Guidelines. Disse retningslinjer gælder for alle, der anvender H1's platform. Hvis spørger ikke overholder retningslinjerne kan det betyde, at spørger bliver flyttet fra opgaver, får lukket sin konto eller andre restriktioner.

Det fremgår af disse guidelines, at spørgers opgaveløsning hjælper med at fremskynde udviklingen af ​​AI-applikationer ved at skabe træningsdata af høj kvalitet. H1 stoler på, at spørger udfører sine opgaver præcist. Det fremgår også af disse guidelines, at spørger bør:

• Fuldføre alle opgaver selv efter bedste evne uden hjælp fra andre personer, teknologisk automatisering såsom bots eller scripts eller tredjepartsmaterialer eller værktøjer - medmindre det specifikt kræves af en administrator på Platformen.
• Kun arbejde på opgaver, hvor spørger har udført det nødvendige arbejdsomfang eller læst informationsmaterialet.
• Udføre opgaver på en flittig, rettidig og ærlig måde efter bedste evne.
• Gennemføre alle certificerings- og kvalifikationstest, der kan være nødvendige for det givne projekt.
• Behandle alle med respekt.
• Kommunikere på et sprog, der er tilgængeligt for dem, der arbejder på projektet.
• Præsentere sig som selvstændig underleverandør ikke som ansat ved H1.

Af Platformens hjemmeside fremgår det, at der når man starter med at udføre opgaver i form af evaluering af AI-modeller for H1, bliver man tilknyttet en gruppe af ligesindede bidragsydere, gruppen bliver ledet af et erfarent lederteam. Hvert team vil hjælpe den enkelte bidragsyder med, hvordan man med størst succes bidrager til opgaven med at evaluere AI-modeller. Hovedreglen for onboarding-forløbet er, at det afsluttes med en eksamen, for at sikre den enkelte bidragsyders kompetencer.

Onboarding-forløbet tager 1-5 timer og deltagerne vil blive kompenseret for deltagelsen. Formålet med forløbet er at give den enkelte bidragsyder den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udføre sine opgaver succesfuldt.

På H1's Hjemmeside fremgår det, at H1 tilbyder ugentlige sessioner og dedikeret støtte til dem, der leverer evaluering af AI-modeller, som har brug for støtte eller hjælp til at bearbejde vanskeligt materiale. Desuden giver H1 detaljerede specifikationer og rammer til dem, der leverer evaluering af AI-modeller, for at sikre, at opgaverne udføres præcist, sikkert og inden for rammerne af opgaven.

Spørger har været i kontakt med Skattestyrelsens Borger og virksomheds kontakt, for at afklare om spørger skal momsregistreres for sit arbejde, fordi spørger mente, at han arbejdede som freelance. Spørger er blevet vejledt om, at han muligvis skal anses som honorarmodtager. På Skattestyrelsens hjemmeside, skat.dk, er spørger også blevet vejledt om, at han skal anses som honorarmodtager. Spørger forventer en årlig omsætning på over 50.000 kr., hvorfor Skattestyrelsens Borger og virksomhedskontakt har anbefalet ham at bede om et bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at spørger ikke skal afregne moms af sine honorarindtægter.

Det er spørgers opfattelse, at spørger skal anses som værende i et ansættelsesforhold til H1, fordi spørger bliver afregnet for sin opgave uanset om den udføres perfekt eller mangelfuldt.

Derudover er det spørgers opfattelse, at han ikke kan ifalde erstatningsansvar i forbindelse med udførte opgaver. Eneste konsekvens af mangelfuldt udførte opgaver er ifølge spørger, at han kan blive fyret.

Spørger har ikke indflydelse på, hvilke opgaver, der er tilgængelige og han bliver betalt en fast timeløn.

Spørger udfører arbejdet fra samme sted, for samme arbejdsgiver, på den samme platform og får altid løn på samme tidspunkt fra den samme virksomhed (H1)

Selvom spørger kunne anses som en afgiftspligtig person er det spørgers opfattelse, at spørgers arbejde kan anses som forfattervirksomhed. Den ydelse spørger sælger beror mestendels på kreativt arbejde. Spørger har i den forbindelse henvist til Den juridiske vejledning, afsnit D.A.5.7.2 Kunstnerisk Virksomhed, Momsfritagelse af kunstnerisk virksomhed, hvoraf fremgår: "Ydelser leveret af forfattere og kunstnere, herunder udøvende kunstnere, i forbindelse med forfattervirksomhed eller kunstnerisk aktivitet er fritaget for moms."  

Spørgers allerede igangværende og langvarige aktiviteter som musiker og forfatter har kvalificeret spørger til dette arbejde, hvorfor det altså kan ses som en direkte forlængelse af spørgers allerede igangværende kunstneriske virksomhed.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Det ønskes bekræftet, at spørgers indtægter fra H1 i forbindelse med evaluering af AI-modeller ikke er momspligtige.

Begrundelse

Spørger leverer evaluering af AI-modeller til H1, som leverer evalueringerne til deres kunder. Spørger leverer disse evalueringer via H1's platform.

Skattestyrelsen har forstået de standardvilkår, der fremgår af H1’s Platforms hjemmeside sådan, at vilkårene gælder for spørgers adgang til og brug af Platform m.v. Standardvilkårene gælder også for spørgers leveringer af ydelser i form af evaluering af AI-modeller til H1's kunder.

Skattestyrelsen har derfor ved besvarelsen lagt til grund, at spørger leverer ydelser i form af evaluering af AI-modeller til H1, og at det er standardbetingelserne, der danner grundlag for aftalen.

Det fremgår af momslovens § 3, stk. 1, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Det skal derfor først undersøges, om spørger agerer som en afgiftspligtig person, når han leverer sine ydelser i form af evaluering af AI-modeller til H1.

Agerer spørger som en afgiftspligtig person

Momslovens § 3 implementerer momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, hvoraf det fremgår, at ved "afgiftspligtig person" forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

For at blive en afgiftspligtig person som omfattet af momsloven, skal en juridisk eller fysisk person således opfylde to betingelser. Dels skal der udøves økonomisk virksomhed, dels skal denne økonomiske virksomhed udøves selvstændigt.

Ved økonomisk virksomhed forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås især udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter, jf. momssystemdirektivet, artikel 9, stk. 1, 2. afsnit.

Økonomisk virksomhed kan kun udøves selvstændigt. Lønmodtagere og andre personer er derfor ikke omfattet af momsreglerne i det omfang, de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar, jf. momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1, og artikel 10.

Spørger leverer ydelser i form af evaluering af AI-modeller til H1 og spørger modtager et aftalt vederlag herfor. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at spørger udøver økonomisk virksomhed. Spørgsmålet er herefter, om denne virksomhed udøves selvstændigt.

EU-Domstolen har i en række domme taget stilling til afgrænsningen mellem selvstændig økonomisk virksomhed og virksomhed, der ikke udøves selvstændigt.

I sag C-420/18, IO, udtalte Domstolen sig om, hvorvidt et medlem af bestyrelsen i en stiftelse selvstændigt udøvede økonomisk virksomhed, med den følge at bestyrelsesmedlemmet blev en momspligtig person.

EU-Domstolen udtalte i dommen, at ved vurdering af om et bestyrelsesmedlem udøver sine bestyrelsesaktiviteter selvstændigt, skal det undersøges, om det pågældende bestyrelsesmedlem udøver sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om det pågældende bestyrelsesmedlem selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed, jf. præmis 39.

Bestyrelsesmedlemmerne i stiftelsen kunne ikke individuelt udøve de beføjelser, som bestyrelsen var tillagt, og de handlede for samme bestyrelses regning og under dennes ansvar. Bestyrelsesmedlemmerne syntes således hverken individuelt at bære det ansvar, som fulgte af de dispositioner, som bestyrelsen foretog i forbindelse med den juridiske repræsentation af stiftelsen, eller det ansvar der opstod som følge af eventuel skade, under udøvelse af deres opgave, og syntes følgelig ikke at handle under eget ansvar, jf. præmis 41.

EU-Domstolen udtalte endvidere, at situationen for et medlem af en bestyrelse i modsætning til en erhvervsdrivende, er kendetegnet ved, at der ikke er nogen økonomisk risiko forbundet med den udøvede virksomhed. I sagen oppebar bestyrelsesmedlemmet et fast honorar, som hverken var afhængig af dennes mødeaktiviteter eller antallet af udførte arbejdstimer. Til forskel fra en erhvervsdrivende udøvede bestyrelsesmedlemmet således hverken nogen væsentlig indflydelse på indtægterne eller udgifterne, jf. præmis 42.

EU-Domstolen fandt herefter, at en person, som ikke bar en sådan økonomisk risiko, ikke kunne anses for selvstændigt at udøve økonomisk virksomhed, som omhandlet i momsdirektivets artikel 9.

I sag C-288/22 TP tog EU-Domstolen stilling til, om et bestyrelsesmedlem i et luxembourgsk aktieselskab udøvede selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-Domstolen udtalte, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1, skal fortolkes således, at et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab ikke udøver sin virksomhed selvstændigt i denne bestemmelses forstand, når bestyrelsesmedlemmet - på trods af at vedkommende frit tilrettelægger sit arbejde, selv oppebærer de honorarer, der udgør den pågældendes indtægt, handler i eget navn og ikke er underlagt et hierarkisk arbejdstager-arbejdsgiverforhold - hverken handler for egen regning eller på eget ansvar eller bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med vedkommendes virksomhed.

EU-Domstolen anførte i præmis 52, at det skal undersøges, om den pågældende udøver sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed, når det skal fastlægges, om pågældende udøver selvstændig økonomisk virksomhed.

Med hensyn til den økonomiske risiko præciserede EU-Domstolen i præmis 57, at den økonomiske risiko, som Domstolen har henvist til i sin praksis, altid vedrører den økonomiske risiko, der direkte pådrages af den person, hvis økonomiske virksomhed skal vurderes for at afgøre, om den udøves selvstændig. Den økonomiske risiko, som et selskab pådrager sig som følge af bestyrelsens beslutninger, kan dermed ikke være relevant ved vurderingen af, om det enkelte bestyrelsesmedlem udøver selvstændig økonomisk virksomhed.

I sag C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla fastslog EU-Domstolen, at virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed.

Det fremgår af præmis 13, at afgiftsopkræverne selv bar den økonomiske risiko ved

deres virksomhed, når den indtjening, de fik ved udførelsen af deres virksomhed, ikke alene var afhængig af de opkrævede afgiftsbeløb, men også af de omkostninger, som var forbundet med anvendelsen af det for deres virksomhed nødvendige personale og materiel.

For så vidt angik spørgsmålet om, for hvis ansvar arbejdet udførtes, var det afgørende det ansvar, som fulgte af de kontraktforhold, som afgiftsopkræverne havde indgået i forbindelse med udøvelsen af deres virksomhed, samt deres ansvar for skade, som påførtes tredjemand, når de ikke handlede som myndighedspersoner, jf. præmis 15.

Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøvede disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var der fortsat tale om at opkræverne udøvede selvstændig virksomhed.

I sag C-276/14 Gmina Wroclaw tog EU-domstolen stilling til, om budgetbundne enheder under en kommune kunne anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-Domstolen slog i denne forbindelse fast, at for at afgøre om en person drev økonomisk virksomhed selvstændigt, skulle det undersøges, om den pågældende person udøvede sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bar den økonomiske risiko, der var forbundet med udøvelsen af denne virksomhed, jf. præmis 34.

De budgetbundne enheder udøvede økonomisk virksomhed i kommunes navn og for dennes regning. Enhederne var ikke ansvarlige for den skade, der blev påført i forbindelse med den virksomhed, der blev udøvet, det var kommunen alene, der bar et sådant ansvar, jf. præmis 37.

EU-Domstolen anså heller ikke de budget bundne enheder for at bære den økonomiske risiko, fordi de ikke havde nogen egen formue, ikke genererede egne indtægter og ikke bar de til den økonomiske virksomhed knyttede omkostninger. De oppebårne indtægter blev overført til budgettet i kommunen, og udgifterne blev finansieret direkte over kommunens budget, jf. præmis 38.

I SKM2022.94.BR tog byretten blandt andet stilling til, om en "interim manager" kunne anses for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand.

Byretten opsummerede EU-Domstolens praksis sådan, at spørgsmålet om, hvorvidt en person udøvede økonomisk virksomhed selvstændigt, skulle afgøres navnlig på grundlag af en undersøgelse af, om den pågældende udøvede sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bar den økonomiske risiko, der var forbundet med udøvelsen af denne virksomhed. EU-Domstolen havde i sin praksis inddraget, om der forelå et underordnelsesforhold mellem parterne, om den pågældende frit tilrettelagde det daglige arbejde, om der udbetaltes en månedlig løn og årlige feriepenge, om der indeholdtes indkomstskat og socialsikringsbidrag og om den, der angav at være selvstændig, var afhængig af det udbetalende selskab med hensyn til fastsættelsen af den pågældendes aflønningsvilkår.

Byretten fastslog, at "interim manageren" ikke bar nogen reel økonomisk risiko, hverken for betalingen af sit vederlag eller i forhold til at ifalde ansvar overfor selskabets kunder, når blot han udførte sit arbejde indenfor de rammer, der var aftalt for selskabets ydelser til kunderne.

Byretten lagde i sin vurdering vægt på, at selskabet dækkede interim managerens udgifter til hotel, transport og fortæring mv. Det var ikke godtgjort, at interim manageren derudover havde haft driftsomkostninger, der efter deres karakter og omfang væsentligt adskilte sig fra det, der sædvanligt afholdes af lønmodtagere.

Byretten lagde herefter til grund, at "interim manageren" ikke drev selvstændig økonomisk virksomhed og derfor ikke kunne anses for en afgiftspligtig person efter momslovens § 3, stk. 1.

Det fremgår af ovenstående praksis, at for at fastslå, om økonomisk virksomhed bliver udøvet selvstændigt, skal det undersøges, om spørger udøver sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om spørger selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed.

På baggrund af en samlet, konkret vurdering er det Skattestyrelsens opfattelse, at spørger ikke udøver selvstændig økonomisk virksomhed. Spørger er derimod forpligtet over for H1 ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar, jf. momssystemdirektivets artikel 10.

Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at spørger er forpligtet til at oprette en profil på den platform H1 stiller til rådighed for udførelsen af evaluering af AI-modeller. Spørger skal holde denne konto opdateret, så alle oplysninger altid er korrekte.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at H1 har instruktionsbeføjelser i forhold til spørger. Vi har ved vurderingen lagt vægt på, at H1 stiller den platform til rådighed, som spørger kan til- og fravælge opgaver i. Vi har desuden lagt vægt på, at det er H1 alene, der afgør om spørger har afleveret et tilfredsstillende produkt.

Det er ligeledes Skattestyrelsens vurdering, at spørgers tilrettelæggelse af arbejdet er begrænset, idet spørger skal udføre alle opgaver selv, spørger må ikke få hjælp fra andre personer, eller fra teknologisk automatisering såsom bots eller scripts.

Det fremgår desuden af H1's hjemmeside, at H1 giver detaljerede specifikationer og rammer til dem, der leverer evaluering af AI-modeller, for at sikre, at opgaverne udføres præcist, sikkert og inden for rammerne af opgaven. Hvilket efter Skattestyrelsens vurdering betyder, at H1 har en vis grad af instruktionsbeføjelser samtidig med, at spørgers mulighed for tilrettelæggelse af sit arbejde begrænses.

Herudover stiller H1 Platformen til rådighed for spørger. Platformen kan benyttes i løsningen af spørgers opgaver med evaluering af AI-modeller. H1 stiller dermed i vidt omfang det udstyr til rådighed, som specifikt retter sig mod arbejdet med evaluering af AI-modeller. Det er således Skattestyrelsens vurdering, at spørger kun skal afholde udgifter til udstyr, som de fleste råder over i forvejen, eksempelvis computer og telefon.

Det fremgår af Platformens hjemmeside, at bidragsydere til evalueringen af AI-modeller i forbindelse med opstart skal gennemgå et onboardingforløb, som tager 1-5 timer. Deltagerne bliver kompenseret for deltagelse i forløbet. Formålet med forløbet er, at sikre den enkelte bidragsyder den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at udføre sine opgaver succesfuldt. Forløbet afsluttes med en eksamen.

Herudover tilbyder H1 ugentlige sessioner og dedikeret støtte til dem, der leverer evaluering af AI-modeller, som har brug for støtte eller hjælp til at bearbejde vanskeligt materiale.

Begge er tiltag, som er typisk kendetegnende for et lønmodtagerforhold.

Spørgers aflønningsvilkår svarer i vidt omfang til, hvad der gælder for akkordløn, dvs. aflønningsvilkår, hvorefter en medarbejder aflønnes efter antal udførte opgaver og dermed ikke er sikret en bestemt løn. Spørger modtager betaling hver uge, hvilket er kendetegnende for et lønmodtagerforhold, at få udbetaling af løn periodevis med et fast tidsinterval. Det bemærkes desuden, at spørger, som det er sædvanligt i lønmodtagerforhold, ikke selv udsteder fakturaer. Derimod modtager spørger blot udbetalinger fra H1, alt efter hvor meget han har arbejdet. Udbetalingerne fremgår af spørgers indtjenings rapporter.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at der ud fra en samlet vurdering er en overvægt af kriterier, der taler imod, at det vederlag, spørger oppebærer ved at udføre opgaver for H1, kan anses for at være optjent som led i en selvstændig virksomhed. Spørger agerer dermed ikke som en afgiftspligtig person, når han leverer ydelser i form af evaluering af AI-modeller til H1. Spørger er derimod forpligtet over for H1 ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar, jf. momssystemdirektivets artikel 10.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at når spørger udfører sine opgaver i samarbejde med H1 og ved benyttelse af H1's platform og teknologi, kan spørgers aktivitet ikke siges at være udført selvstændigt.

Spørgers levering af evaluering af AI-modeller er derfor ikke omfattet af momslovens regler, og disse leverancer er derfor ikke momspligtige i henhold til momslovens § 4, stk. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momssystemdirektivets artikel 9, stk. 1:

"Ved »afgiftspligtig person« forstås enhver, der selvstændigt og uanset stedet udøver økonomisk virksomhed uanset formålet med eller resultatet af den pågældende virksomhed.

Ved »økonomisk virksomhed« forstås alle former for virksomhed som producent, handlende eller tjenesteyder, herunder minedrift og landbrug, samt virksomhed inden for liberale og dermed sidestillede erhverv. Ved økonomisk virksomhed forstås navnlig udnyttelse af materielle eller immaterielle goder med henblik på opnåelse af indtægter af en vis varig karakter."

Momssystemdirektivets artikel 10:

"Eftersom økonomisk virksomhed kun kan udøves selvstændigt, jf. artikel 9, stk. 1, er lønmodtagere og andre personer ikke omfattet af momsreglerne, i det omfang de er forpligtede over for deres arbejdsgiver ved en arbejdskontrakt eller ved et andet retligt forhold, som skaber et arbejdstager-arbejdsgiverforhold med hensyn til arbejds- og aflønningsvilkår og arbejdsgiverens ansvar."

Momslovens § 3, stk. 1:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed."

Momslovens § 16, stk. 1:

"Leveringsstedet for ydelser er her i landet, når ydelsen leveres til en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, og som har etableret stedet for sin økonomiske virksomhed her i landet eller har et fast forretningssted her i landet, hvortil ydelsen leveres, eller i mangel heraf har sin bopæl eller sit sædvanlige opholdssted her i landet, og ydelsen leveres hertil, jf. dog stk. 2 og 3 og § 18, § 19, stk. 1, § 20 a, stk. 1, § 21 a og § 21 b."

Praksis

C-288/22, TP

EU-Domstolen tog i denne sag stilling til, om et bestyrelsesmedlem i et luxembourgsk aktieselskab udøver selvstændig økonomisk virksomhed.

EU-Domstolen udtalte, at momsdirektivets artikel 9, stk. 1  skal fortolkes således, at et bestyrelsesmedlem i et aktieselskab ikke udøver sin virksomhed selvstændigt i denne bestemmelses forstand, når bestyrelsesmedlemmet - på trods af at vedkommende frit tilrettelægger sit arbejde, selv oppebærer de honorarer, der udgør den pågældendes indtægt, handler i eget navn og ikke er underlagt et hierarkisk arbejdstager-arbejdsgiverforhold - hverken handler for egen regning eller på eget ansvar eller bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med vedkommendes virksomhed.

EU-Domstolen anførte, at det skal undersøges, om den pågældende udøver sin virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og om den pågældende selv bærer den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed, når det skal fastlægges, om pågældende udøver selvstændig økonomisk virksomhed.

Med hensyn til den økonomiske risiko præciserede EU-Domstolen, at den økonomiske risiko, som Domstolen har henvist til i sin praksis, altid vedrører den økonomiske risiko, der direkte pådrages af den person, hvis økonomiske virksomhed skal vurderes for at afgøre, om den udøves selvstændig.

C-420/18, IO

Dommen vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et medlem af bestyrelsen i en stiftelse udøver selvstændig, økonomisk virksomhed.

Domstolen slog for det første fast, at selvom bestyrelsesmedlemmet alene havde én bestyrelsespost, så berørte dette ikke, at der var tale om økonomisk virksomhed, da medlemmerne blev udpeget for en periode på fire år, hvilket gav det oppebårne honorar en varig karakter således, at der var tale om virksomhed af en vis varig karakter, der blev udført mod vederlag.

For det andet slog Domstolen fast, at medlemmet ikke udøvede selvstændig, økonomisk virksomhed, fordi den pågældende person hverken udøvede sin virksomhed i eget navn, for egen regning eller på eget ansvar, personen bar heller ikke selv den økonomiske risiko, der er forbundet med udøvelsen af denne virksomhed.

C-276/14 Gmina Wroclaw

EU-Domstolen tog i denne sag stilling til, om kommunale budgetbundne enheder, der var knyttet til kommunen kunne anses for at udøve selvstændig økonomisk virksomhed.

Enhederne kunne ikke anses for momspligtige, fordi de ikke opfyldte det i artikel 9, stk. 1, fastsatte selvstændighedskriterium. Enhederne kunne ikke anses for at udøve økonomisk virksomhed i eget navn, for egen regning og på eget ansvar, og de bar ikke selv den økonomiske risiko, der var forbundet med udøvelsen af denne virksomhed. 

C-202/90, Ayuntamiento de Sevilla

Virksomhed som afgiftsopkræver i henhold til spansk lovgivning måtte anses som selvstændig virksomhed. Opkræverne sørgede selv for det personale og materiel, som var påkrævet til virksomhedens udøvelse. Opkræverne bar derved den økonomiske risiko ved deres virksomhed. Selv om kommunen kunne give instrukser til og udøve disciplinærkontrol overfor opkræverne, og tredjemand kunne holde kommunen ansvarlig for opkrævernes adfærd, når de handlede som myndighedspersoner, var det fortsat tale om selvstændig virksomhed. Det afgørende i denne forbindelse var opkrævernes ansvar efter deres kontraktforhold i forbindelse med virksomheden samt deres ansvar for skader, som tredjemand blev påført, når opkræverne ikke handlede som myndighedspersoner.

SKM2022.94.BR

En konsulentvirksomhed havde ikke fradragsret for momsen af fakturaer, som en "interim manager" havde sendt til virksomheden, da han ikke blev anset for at drive selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig forstand. "Interim manageren" var således ikke en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3, stk. 1, hvorfor momsen var faktureret med urette.

Byretten lagde ved sin vurdering vægt på, at PM kontinuerligt varetog opgaver for H1-A/S’ kunder som en integreret del af H1-A/S’ virksomhed. Byretten lagde også vægt på, at PM indtil november 2009 i skattemæssig henseende blev betragtet som lønmodtager af H1-A/S. Der er ingen væsentlige forskelle i de leverandørkontrakter, der blev indgået før og efter PMs momsregistrering i november 2009.

PM blev betalt et fast vederlag beregnet pr. arbejdsdag og udbetalt hver måned. Ved fastsættelsen af vederlaget var der taget højde for sygdom, ferie og fridage. PM havde derudover mulighed for udbetaling af en løbende fastholdelsesbonus.

PM fik dækket sine udgifter til hotel, transport og fortæring mv. Det er ikke godtgjort, at PM derudover har haft driftsomkostninger, der efter deres karakter og omfang væsentligt adskiller sig fra det, der sædvanligt afholdes af lønmodtagere.

PM var forsikret af H1-A/S med en professionel ansvarsforsikring, krisehjælpsforsikring, sygeforsikring ved tab af erhvervsevne, sundhedsforsikring og livsforsikring, mens kunden skulle have en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

PM bar ikke nogen reel økonomisk risiko, hverken for betalingen af sit vederlag eller i forhold til at ifalde ansvar over for H1-A/S’ kunder.

Efter en samlet vurdering lagde byretten til grund, at PMs indtægter ikke blev oppebåret ved selvstændig økonomisk virksomhed, og som følge deraf ikke kunne anses som en afgiftspligtig person.