Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens [A] ansøgning om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 112.072,50 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en anmodning om henstand.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ved afgørelse af 26. februar 2018 traf SKAT (nu Skattestyrelsen) afgørelse om at ændre klagerens skattean­sættelser for indkomstårene 2013-2015 vedrørende bl.a. forhøjelse af udbytte og lønindkomst. Afgørelsen medførte dannelse af nye årsopgørelser for klageren for indkomstårene med en restskat på henholdsvis 33.312.912 kr., 26.469.576 kr. og 7.664.817 kr., i alt 67.447.305 kr.

På vegne af klageren påklagede R1 Advokatpartnerselskab (herefter klagerens repræsentant) SKATs afgørelse til Skatteankestyrelsen den 25. maj 2018. Herved blev der nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser skulle nedsættes med mindst 293.093 kr.

Skatteankestyrelsen kvitterede den 30. maj 2018 for modtagelse af klagen, som fik sagsnr. 18-0003258.

På vegne af klageren anmodede revisor SM fra R2 den 22. januar 2020 Skat­testyrelsen om henstand med betaling af klagerens restskat for indkomstårene 2013-2015 samt tilhørende renter i form af restskat for indkomståret 2018:

"Min klient A har klaget over ændrede skatteansættelser for årene 2013, 2014 og 2015. I forbindelse med klagen er det min opfattelse, at klagende advokatfirma har ansøgt om henstand med betaling af restskatter, indtil klagen var afgjort. Jeg er kommet i tvivl om dette, idet min klient bliver rykket for visse betalinger i den forbindelse.

Jeg skal derfor ansøge om henstand jfr. ovenstående, herunder renter vedr. restskatterne, som bl.a. har medført restskat for året 2018 (på kr. 223.006 * 3), som der derfor også søges henstand med."

Ifølge Skattestyrelsens oplysninger havde klageren på tidspunktet for anmodningen om henstand allerede en bevilliget henstand for indkomstårene 2011 og 2012 samt en samlet offentlig gæld på over 88 mio. kr. inkl. den restskat, som SKATs afgørelse af 26. februar 2018 medførte.

I brev af 26. august 2020 til klageren med kopi til revisor SM, R2, anmodede Skattestyrelsen om klagerens aktuelle indkomst- og formueoplysninger for at kunne behandle anmodnin­gen om henstand. Skattestyrelsen modtog ikke de efterspurgte oplysninger og udsendte den 22. december 2020 et forslag til afgørelse med afslag på henstand til klageren med SM, R2, som kopimodtager.

I brev af 12. februar 2021 til Skattestyrelsen fremkom R1 Advokatpartnerselskab som repræ­sentant for klageren med indsigelser til Skattestyrelsens forslag, herunder om at Skattestyrelsen hverken havde godtgjort, at henstand ville indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet blev forringet, el­ler at der forelå en nærliggende fare for, at skatten ikke ville blive betalt, hvis der blev ydet henstand. Der­udover oplyste klagerens repræsentant at ville medbringe en formueopgørelse på et møde med Skattesty­relsen.

Skattestyrelsen opfordrede herefter klagerens repræsentant til at fremsende formueopgørelsen med hen­visning til, at Skattestyrelsen tidligere havde bedt om disse oplysninger. Klagerens repræsentant frem­sendte den 24. februar 2021 klagerens formueopgørelse pr. 31. december 2020.

Ved afgørelse af 26. februar 2021 besluttede Skattestyrelsen at give henstand, hvorved klageren kunne vente med at betale 68.116.323 kr. i restskat for indkomstårene 2013-2015 og 2018.

Klageren ansøgte den 14. september 2022 om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 112.072,50 kr. for ud­gifter til repræsentantens bistand i forbindelse med anmodningen om henstand.

I ansøgningsskemaet var Landsskatteretten angivet som klageinstans med sagsnr. 18-0003258. Ansøgnin­gen var bl.a. vedhæftet R1 Advokatpartnerselskabs fakturanr. 770 af 11. oktober 2021 til kla­geren med overskriften "Klage skatteansættelse for indkomstårene 2013-2015 vedr. journalnr.: 18­0003258". Ifølge den vedhæftede faktura dækker den perioden 19. august 2019 til 24. februar 2021.

Af fakturaen fremgår følgende arbejdsbeskrivelse og timeforbrug for ansøgningsbeløbet:

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke imødekommet klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse.

Skattestyrelsen har som begrundelse bl.a. anført:

"[...]
Det fremgår af Skatteforvaltningsloven § 52 stk. 1. at, der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene, jf. § 54, stk. 4, 1. pkt. i Skatteforvaltningsloven. Der ydes således om­kostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i forbindelse med klager over afgørelser om henstand. Det fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A.13.5.1.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 55 stk. 5, 1. pkt., at der ydes godtgørelse for udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51. Bestemmelsen er indsat i skatteforvaltningsloven ved lov nr. 1665 af 20. december 2016.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der er tale om en lovfæstelse af den hidtidige prak­sis, hvorefter det blev ydet godtgørelse af udgifter til udarbejdelsen af anmodningen om henstand.

Det er således kun udgifter til udarbejdelse af selve anmodningen om henstand, der er godtgørelsesbe-rettigede. Selve henstandssagen er en ny, selvstændig sag, hvor Skattestyrelsen som 1. instans træffer afgørelse. Efterfølgende bistand til opfølgning på henstandsanmodningen, gennemgang og diverse skri­velser, m.v., herunder korrespondance, er derfor ikke godtgørelsesberettiget.

I afgørelsen af den 26. februar 2021 fremgår det, at du den 22. januar 2020 havde bedt om at vente med at betale skatten for 2013-2015 og 2018 i forbindelse med, at du den 25. maj 2018 har klaget til Skatteankestyrelsen over SKATs (nu Skattestyrelsen) afgørelse af den 26. februar 2018.

I timesagsregnskabet for faktura nr. 770 af den 11. oktober 2021 fremgår ikke en anmodning om hen­stand. Dertil er det udførte arbejde i fakturaen fra perioden før der formelt var truffet afgørelse i din sag om henstand. Det udførte arbejde fremgår i timesagsregnskabet, som udført til understøttelse af indsigelsen på forslaget til afgørelse af den 22. december 2020. Hertil har det udførte arbejde relateret sig til indsamling, gennemgang og andet ifm. at få bevilliget henstand med betaling af skatter for ind­komstårene 2013-2015 og 2018.

Vi dækker ikke udgifter til bistand i forbindelse med Skattestyrelsens sagsbehandling af anmodningen om henstand, herunder kommunikation med Skattestyrelsen.

Disse udgifter vedrører arbejde ved Skattestyrelsen som 1. instans, og udgifterne er ikke godtgørelses-berettigede efter skatteforvaltningslovens § 55.

Vi kan ikke dække udgifter til rådgiver i indeværende ansøgning om omkostningsgodtgørelse. Derfor imødekommer vi ikke din ansøgning.

[...]"

Udtalelse fra Skattestyrelsen
I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Skattestyrelsen den 10. januar 2023 udtalt:

"[...]
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk.1, 1. pkt. fremgår, hvilke betingelser, der skal være opfyldt, før der kan udbetales omkostningsgodtgørelse. Vi har i vores afgørelse lagt til grund, at betingelsen i skattefor-valtningslovens §§ 52 og 55 ikke er opfyldt, da ansøgningen vedrører udgifter til sagkyndig bistand i for­bindelse med arbejde udført udover anmodning om henstand ved Skattestyrelsen som 1. instans.

Ifølge klagen, lægger repræsentanten ej heller skjul på, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse vedrører udgifter til sagkyndig bistand for arbejde udført i forbindelse med henstand, udover anmod­ning om henstand.

Klagers repræsentant anbringer skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt. som et eksplicit argument i nærværende sag.

Dertil understøtter med følgende:

Ifølge Skattestyrelsens opfattelse, kan en person kun opnå omkostningsgodtgørelse for de ud­gifter som afholdes i forbindelse med udarbejdelse af selve ansøgningen om henstanden med betaling af restskatterne, hvorimod der ikke kan opnås omkostningsdækning for den del af ud­gifterne, som ligger efter at ansøgningen er indsendt, men som de facto vedrører anmodnin­gen om henstanden af skatterne.

...

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens opfattelse. Efter vores opfattelse bør en person efter be­stemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt. også være berettiget til omkost­ningsgodtgørelse for de udgifter, der i hvert fald afholdes som følge af Skattestyrelsens efter­følgende sagsbehandling og frem til det tidspunkt Skattestyrelsen afgør om det kan ydes hen­stand med betaling af skatterne eller ej.

Afslutningsvis påpeger klagers repræsentant:

I nærværende sag, har udgifterne til sagkyndig bistand om bistand forbindelse med klagehen­stand, derfor en tæt tilknytning til klagesagerne i Landsskatteretten vedrørende sagsnummer 18-0003258.

I klagen henvises der til afgørelse ved Landsskatteretten, SKM2022.462.LSR.

Spørgsmålet i nærværende klagesag over afslag på omkostningsgodtgørelse er, hvorvidt betingelsen om, at der skal ske en udbetaling af omkostningsgodtgørelse for arbejde udført efter en henstandsan­modning ved 1. instans.

Adgangen til at opnå omkostningsgodtgørelse er betinget af, at skattemyndighedens afgørelse påklages eller indbringes for domstolene, jf. § 54, stk. 4, 1. pkt. i Skatteforvaltningsloven. Ansøgningen om om­kostningsgodtgørelse indeholder dokumentation af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med ar­bejde udført ved 1. instans, der ikke er en godtgørelsesberettigede sagstype i henhold til skatteforvalt-ningslovens § 55 stk. 1.

Det fremgår af skatteforvaltningsloven § 55 stk. 5, 1. pkt., at der ydes godtgørelse for udgifter, som af­holdes ved anmodning om henstand efter § 51. Bestemmelsen er indsat i skatteforvaltningsloven ved lov nr. 1665 af 20. december 2016.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget nr. 1665 af den 20. december 2016, at der er tale om en lovfæstelse af den hidtidige praksis, hvorefter det blev ydet godtgørelse af udgifter til udarbejdelsen af anmodningen om henstand.

Det er således kun udgifter til udarbejdelse af selve anmodningen om henstand, der er godtgørelsesbe-rettigede. Dette fremgår af den juridiske vejledning afsnit A.A.13.4. "Udgifter til anmodning om hen­stand i forbindelse med en klagesag".

Udgifterne i faktura 770 af den 11. oktober 2021 er ikke godtgørelsesberettigede efter skatteforvalt-ningslovens § 54, stk. 1.

I timesagsregnskabet for fakturanr. 770 af den 11. oktober 2021 fremgår ikke en anmodning om hen­stand. Derudover er det udførte arbejde i fakturaen fra en periode før der formelt var truffet en afgø­relse i sagen om henstand.

I SKM2022.462.LSR, fremgår der ikke nogen steder at arbejde udført ved 1. instans er godtgørelsesbe-rettiget. Afgørelsen fra Landsskatteretten er særdeles konkret i den pågældende sag, hvor fejl i forbin­delse med sagsbehandling, efter imødekommelse af henstandsanmodning, førte til yderligere udgifter for klageren.

Det kan heller ikke lægges til grund at argumenterne i SKM2022.462.LSR kan sammenlignes til indevæ­rende klagesag, ansøgning om omkostningsgodtgørelse, eller den underliggende klagesag.

Det fremgår af SKM2022.462.LSR, at for så vidt angår den bistand, som klagerens tidligere repræsen­tant ydede i forbindelse med udarbejdelsen af brevene til SKAT (nuværende Skattestyrelsen) af hen­holdsvis 2. juli 2015 og 25. september 2015 og til gennemgang af brevene fra SKAT (nuværende Skat­testyrelsen) af henholdsvis 24. juli 2015 og 28. oktober 2015, finder Landsskatteretten, at bistanden ikke har en naturlig tilknytning til den underliggende klagesags behandling i Landsskatteretten. Der er herved henset til, at der er tale om indsigelser vedrørende SKATs (nuværende Skattestyrelsen) sagsbe­handling af skattesagen i 1. instans.

Landsskatteretten fandt, at bistand til gennemgang af renter på årsopgørelsen (eller andre dokumenta-tionsnødvendige aspekter) ikke har en sådan tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne til bistanden er godtgørelsesberettigede efter SKATs (nuværende skattestyrelsen) tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvaltningslovs § 55, stk. 4.

Bistand til gennemgang af renter på årsopgørelsen, korrespondance i øvrigt med SKAT (nuværende skattestyrelsen) må anses for bistand vedrørende en sag i første instans, som ikke er godtgørelsesbe-rettiget efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, modsætningsvis.

Der er således ingen forudsætning for at der kan ydes omkostningsgodtgørelse for andet arbejde i an­søgningen om omkostningsgodtgørelse, end for anmodning om henstand, som i øvrigt ikke fremgår i faktura 770 af den 11. oktober 2021.

Vi fastholder vores afgørelse af 2. november 2022 med henvisning til ovenstående bemærkninger og begrundelse i vores afgørelse af den 2. november 2022.
[...]"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for det fulde ansøgningsbeløb.

Til støtte for påstanden er bl.a. anført:

"[...]
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at A ifølge skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt. er berettiget til 50 procent omkostningsgodtgørelse af udgifter på i 112.072,50 alt kr. inkl. moms, idet udgifterne må anses for at have en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag ved Landsskatteretten (sagsnr. 18-0003258), at udgifterne hertil må anses for at være godtgørelses-berettigede.

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt. er sålydende:
"Stk. 5.Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved an­modning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den."

Det fremgår således eksplicit af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt., at der ydes omkostnings­godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand med be­talinger af en skat, hvis afgørelsen er påklaget til Skatteankestyrelsen.

Ifølge Skattestyrelsens opfattelse, kan en person kun opnå omkostningsgodtgørelse for de udgifter som afholdes i forbindelse med udarbejdelse af selve ansøgningen om henstanden med betaling af restskat­terne, hvorimod der ikke kan opnås omkostningsdækning for den del af udgifterne, som ligger efter at ansøgningen er indsendt, men som de facto vedrører anmodningen om henstand af skatterne.

Skattestyrelsen er således af den opfattelse, at der ikke er omkostningsgodtgørelse for de udgifter som blev afholdt som følge af, at det arbejde som ligger i perioden efter indsendelse af ansøgningen og frem til det tidspunkt hvor Skattestyrelsen udsendte afgørelsen om imødekommelse af henstand med beta­ling af skatterne.

Vi er ikke enige i Skattestyrelsens opfattelse. Efter vores opfattelse bør en person efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt. også være berettiget til omkostningsgodtgørelse for de ud­gifter, der i hvert fald afholdes som følge af Skattestyrelsens efterfølgende sagsbehandling og frem til det tidspunkt Skattestyrelsen afgør om det kan ydes henstand med betaling af skatterne eller ej.

Dette synspunkt støtter vi blandt andet på Landsskatterettens afgørelse SKM2022.462.LSR, hvor en skatteyder var berettiget til omkostningsgodtgørelse for de udgifter som var afholdt efter at ansøgnin­gen blev indsendt, da udgifterne i den konkrete sag blev anset for at have en sådan naturlig til- knyt­ning til den underliggende klagesag, at udgifterne hertil måtte anses for at være godtgørelses- beretti­gede.

I SKM2022.462.LSR ansøgte en skatteyder om henstand med betaling af restskatter for indkomst- årene 2009, 2010, 2011 og 2012, der havde forbindelse med klagesagen ved Landsskatteretten. Ved afgørelse af 20. august 2014 traf SKAT afgørelse og bevilligede skatteyderen henstand med betaling af de pågæl­dende restskatter for indkomstårene 2009-2012.
Den 7. oktober 2015 traf SKAT en ny afgørelse om henstand med betaling af skatterne. Skatteyderens repræsentant anmodede i oktober 2015 SKAT om at oplyse om baggrunden for den nye henstand, da det var repræsentantens opfattelse, at beløbene allerede var omfattet af den tidligere bevilligede kla­gehenstand. Skatteyderens havde i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 - efter at afgørelsen om henstand var truffet - korrespondance med SKAT og skatteyderen vedrørende SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015.
Landsskatteretten fandt, at repræsentantens bistand i forbindelse med SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015 havde en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag ved Landsskatteret­ten, at udgifterne hertil måtte anses for at være godtgørelsesberettigede. Landsskatteretten fandt der­for, at repræsentantens udgifter fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 var omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse. I sagen SKM2022.462.LSR fik skatteyderen således omkostnings­godtgørelse udgifterne, selvom udgifterne var afholdt efter, at SKAT havde truffet afgørelse af hen­stand med betaling af restskatterne.

I nærværende sag omfatter arbejdet assistance i forbindelse med anmodning om henstand med beta­ling af restskatterne for indkomstårene 2013-2015 frem til den 26. februar 2021, hvor Skattestyrelsen endelig imødekom anmodningen om henstand med betalingen af restskatterne for 2013-2015.

Det udførte arbejde omfatter blandt andet gennemgang af Skattestyrelsens forslag til af 22. decem­ber 2020 vedrørende afslag på henstand med betaling af skatter for indkomstårene 2013-2015 (bilag 3), udarbejdelse, tilretning og færdiggørelse af indsigelse af 12. februar 2021 (bilag 4) vedrørende Skat­testyrelsens forslag til af 22. december 2020, e-mail korrespondance mv. vedrørende henstand, gen­nemgang af formueopgørelse modtaget fra registreret revisor SM, udarbejdelse og færdiggørelse af yderligere indsigelse af 24. februar 2021 med tilhørende materiale (bilag 6) vedrø­rende henstandssagen.

I nærværende sag, har udgifterne til sagkyndig bistand om bistand i forbindelse med klagehenstand, derfor en tæt tilknytning til klagesagerne i Landsskatteretten vedrørende sagsnummer 18-0003258.

Sammenfattende er det således vores opfattelse, at A er berettigede til 50 procent omkost­ningsgodt-gørelse af advokatudgifterne på i 112.072,50 alt kr. i forbindelse med anmodning om hen­stand med betalinger af restskatterne for indkomstårene 2013, 2015 og 2015, da udgifterne har en så­dan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag ved Landsskatteretten, at udgifterne hertil må anses for at være godtgørelsesberettigede.
[...]"

Klagerens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse:

"[...]
Den sagkyndige bistand vedrører hovedsageligt arbejde udført fra den 11. januar 2021 og frem til og med den 24. februar 2021.

Den sagkyndige bistand vedrører arbejde med indlevering af anmodning om henstand med betaling af restskatterne vedrørende klagesagen i Landsskatteretten, herunder arbejde i forbindelse med Skat­testyrelsens forslag af 22. december 2020 om afslag på henstand med betaling af restskatterne og frem til Skattestyrelsens endelig afgørelse 26. februar 2021, hvor Skattestyrelsen imødekom R1 Advokatpartnerselskabs anmodningen om henstand med betalingen af restskatterne for 2013-2015 vedrørende klagesagen i Landsskatteretten

Der henvises eksempelvis til vores brev af 12. februar 2021 til Skattestyrelsen (bilag 4 i vores indsendte klage af 6. december 2022), hvor det blandt andet fremgår: "Sammenfattende er det således vores opfattelse, at Skattestyrelsen bør give henstand med betaling af skatterne for indkomstårene 2012-2015".

Vi er enige med Skattestyrelsen i, at det udførte advokatarbejde ifølge fakturanr. 770 af den 11. okto­ber 2021 - i lighed med selve ansøgningen - er udført før Skattestyrelsen traf afgørelse i sagen om hen­stand med betaling af skatterne den 26. februar 2021. Dette viser netop, at det udførte arbejde i perio­den fra den 11. januar 2021 og frem til og med den 24. februar 2021 vedrører arbejde i forbindelse med anmodningen om henstand med betalingen af restskatterne vedrørende klagesagen i Landsskatteret­ten.

Vi henviser til den udstedte fakturanr. faktura 770 af 11.10.2021, hvoraf det fremgår af den sagkyndige bistand vedrører review og kommentarer vedrørende udarbejdelse af formueopgørelse til brug for an­modningen om henstand med betaling af skatterne, hvilet blev endeligt indsendt til Skattestyrelsen den 24. februar 2021.

Det fremgår yderligere af fakturaen, at arbejdet blandt andet omfatter:

"brev til skattestyrelsen vedrørende henstand med betaling af skatter og formueopgørelse", "færdiggø­relse og indsigelse til Skattestyrelsen vedr. forslag til afslag på henstand med betaling af skatter for ind­komstårene 2013-2015", "udarbejdelse af klage vedrørende forslag til afslag på henstand med betaling af skatter for 2013-2015" m.v.

Det må derfor lægges til grund, at den sagkyndige bistand (advokatbistanden) fra den 11. januar 2021 og frem til og med den 24. februar 2021, er afholdt i forbindelse med anmodning om henstand med be­taling af restskatterne vedrørende klagesagen i Landsskatteretten.

For så vidt angår advokatbistanden den 19. august 2019, 11 og 12. november 2019 og 10. december 2019 i alt 18.062,50 kr. vedrører dette arbejde drøftelse med advokat FL, som førte sagen i Landsskatteretten, herunder blandt andet skrivelse vedrørende henstand m.v.

Vi er i den forbindelse enige med Skattestyrelsen i, at Landsskatteretten i SKM2022.462.LSR fandt, at sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesagen i 1. instans, ikke blev anset for at være godtgørelsesberettigede udgifter. Denne del af udgifterne vedrørte således ikke den sagkyndig bistand i forbindelse med anmodning om henstand med betaling af restskatter i forbindelse med skattesagen i Landsskatteretten.

Skattestyrelsen overser imidlertid det forhold, at Landsskatteretten i SKM2022.462.LSR samtidig fandt, at den sagkyndige bistand i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015, hvor repræsen­tanten havde korrespondance med SKAT og klageren vedrørende SKATs afgørelse om henstand af 7. ok­tober 2015 med betaling af restskatterne vedrørende klagesagen i Landsskatteretten, blev anset for at være godtgørelsesberettigede.

I SKM2022.462.LSR skrev Landsskatteretten således i sin afgørelse:

"Det fremgår af sagens oplysninger, at klagerens tidligere repræsentant i perioden fra den 19. oktober 2015 til den 26. oktober 2015 havde korrespondance med SKAT og klageren vedrørende SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015.

Landsskatteretten finder, at bistanden i forbindelse med SKATs afgørelse om henstand af 7. oktober 2015 har en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne hertil må anses for at være godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skattefor­valtnings-lovs § 55, stk. 4."

Det er desuden væsentligt at være opmærksom på, at R1 Advokatpartnerselskabs fakturanr. 770 af 11. oktober 2021 ikke vedrører sagkyndig bistand vedrørende opkrævning under henstand, gennemgang af renter på årsopgørelsen og indsigelser vedrørende SKATs sagsbehandling af skattesa­gen i 1. instans.

I SKM2022.462.LSR skrev Landsskatteretten modsætningsvist:

"Den bistand, som klagerens tidligere repræsentant efter det oplyste ydede i forbindelse med drøftel-ser/korrespondance med SKAT og klageren vedrørende afgørelserne om modregning af henholdsvis 5. august 2015 og 19. november 2015 og udlægsforretningen foretaget den 21. september 2015, anser Landsskatteretten for at være bistand i forbindelse med opkrævning under henstand.

Landsskatteretten finder, at den ydede bistand i forbindelse med opkrævning under henstand ikke kan anses for at have en sådan naturlig tilknytning til den underliggende klagesag, at udgifterne til bistan­den er godtgørelsesberettigede efter SKATs tidligere administrative praksis og dagældende skatteforvalt-ningslovs § 55, stk. 4. Der er herved henset til, at afgørelserne om modregning er særskilte afgørelse fra SKAT, som ikke kan anses for en integreret del af klagesagen vedrørende SKATs afgørelse af 16. juni 2014, og at skatteforvaltningen kan foretage modregning og/eller udlæg, selvom der er bevilget hen­stand med betalingen af gælden"

Den sagkyndige bistand udført af R1 Advokatpartnerselskab i perioden fra den 11. januar 2021 til og med den 24. januar 2021, vedrører derimod og på linje med godtgørelsesberettigede om­kostninger som beskrevet i ovenfornævnte afgørelse af Landsskatteretten, gennemgang, udarbejdelse, tilretning og færdiggørelse af indsigelse af Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 22. december 2020 om afslag på henstand med betaling af skatterne, e-mail korrespondance mv. vedrørende henstand, gennemgang af formueopgørelse til brug for henstandssagen, udarbejdelse og færdiggørelse af indsi­gelse vedrørende forslag til afslag på anmodning om henstand med betaling af restskatterne i forbin­delse med klagesagerne i Landsskatteretten.

Efter vores opfattelse, bør A derfor være berettigede til 50 procent omkostningsgodtgørelse af den sagkyndige bistand på i 112.072,50 alt kr., der er afholdt i forbindelse med anmodning om hen­stand med betalinger af restskatterne for indkomstårene 2013, 2015 og 2015 vedrørende klagesagerne i Landsskatteretten.
[...]"

Retsmøde
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, at

Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge reg­ning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

De pågældende sager der ydes omkostningsgodtgørelse i, nævnes i § 55, stk. 1:

Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1)  I en sag, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse ved påklage.
2)  I en sag, hvor skatteankeforvaltningen kan træffe afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3)  Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.
4)  Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5)  I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6)  I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.

Omkostningsgodtgørelse ydes herefter, som udgangspunkt, i skatteretlige sager ved de administrative klageinstanser; Skatteankestyrelsen, Landsskatteretten eller et skatteankenævn.

Udgifter i forbindelse med henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, godtgøres i det omfang der er bestemt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5 (Skattestyrelsens understregning):

Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når ud­gifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gen­nemføre den. Hjemvises en sag som følge af nye oplysninger, som den skatte- eller afgiftsplig­tige fremlægger i sagen, ydes der dog ikke omkostningsgodtgørelse til behandlingen ved hjemvisningsinstansen, medmindre klageinstansen eller domstolen har taget stilling til det spørgs­mål i klagen eller retssagen, som de nye oplysninger angår, og der efter de almindelige regler ydes omkostningsgodtgørelse ved denne hjemvisningsinstans.

Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5 om godtgørelse til anmodning om henstand, blev indsat ved lov nr. 1665 af 20. december 2016, fremsat som lovforslag nr. 28 af 5. oktober 2016. I lovfor­slag nr. 28 fremgår det, at tilføjelsen i § 55, stk. 5 (daværende stk. 4) er en lovfæstning af dagældende praksis, hvorefter udgifter til udarbejdelse af anmodning om henstand, når anmodningen vedrører den materielle klagesag, godtgøres, jf. de almindelige bemærkninger, punkt 3.12.2:

Forslaget går ud på at lovfæste SKATs administrative praksis for godtgørelse af udgifter til sag­kyndig bistand ved ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51.

Det fremgår desuden af de specielle bemærkninger til lovforslag nr. 28, til § 1, til nr. 3, at der er tale om lovfæstelse af gældende praksis, hvor der ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af anmodning om henstand:

De udgifter, som efter praksis godtgøres, er udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage.

Ligesom der i lovforslag nr. 28, til § 1, nr. 10 står:

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes efter, at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgif­terne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbej­delse af anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en afgørelse eller indbringer den for domstolene. Godtgørelsen ydes med 50 pct. af udgifterne til den sagkyndige bistand. Får den godtgørelses-berettigede senere fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved klageinstansen eller ved domstolene, justeres godtgørelsen, således at den godtgørelsesberettigede opnår fuld dækning for sine udgifter til anmodningen om henstand.

I lovforslag nr. 23 af 2. oktober 2019 er det også beskrevet under de almindelige bemærkninger, afsnit 2.7.2, at godtgørelse til udgifter til henstandsanmodninger baseres på tidligere praksis, idet henstands­anmodninger ansås for at være en integreret del af klagesagen (Skattestyrelsens understregning):

Ved gennemførelse af forslaget i § 1, nr. 21, hvor »ved klage« udgår af § 55, stk. 1, nr. 1 og 2, er der behov for at tage stilling til, hvilken bistand der efter, at skattemyndigheden har truffet afgørelse i 1. instans, bør være godtgørelsesberettiget.

På den ene side følger det af skatteforvaltningslovens § 54, stk. 1, nr. 6, at der ikke ydes godt­gørelse for udgifter til en sagkyndigs udtalelse om, hvorvidt den skattepligtige bør påklage skattemyndighedens afgørelse. På den anden side er der i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt., hjemmel til at godtgøre udgifter til den sagkyndiges anmodning efter § 51 om hen­stand med betaling af skatten ifølge skattemyndighedens afgørelse, som den skattepligtige ønsker at påklage eller indbringe for domstolene. Hjemlen kodificerer tidligere gældende admi­nistrativ praksis, idet udgifter til henstandsanmodninger blev anset for en integreret del af klage- eller retssagen.

Før lovfæstningen i lov nr. 1665 havde Skattestyrelsen (daværende SKAT) en praksis, hvorefter der alene udbetaltes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelse af selve ansøgningen om henstand, og ikke til udgifter der lå herudover.

Eftersom tilføjelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5 (daværende stk. 4) var en lovfæstelse af gæl­dende praksis, må det, på baggrund af teksten i lovforslag nr. 28, antages, at der i samme omfang som tidligere, kun udbetales omkostningsgodtgørelse til udgifter der afholdes i forbindelse med udarbej­delse af selve ansøgningen om henstand.

Selvom der ikke er en direkte beskrivelse af, hvad der menes i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5 om godtgørelse af henstandsanmodninger, er det fastlagt i den praksis som bestemmelsen hviler på, at der alene ydes omkostningsgodtgørelse til udarbejdelsen af selve henstandsanmodningen.

Det fremgår af timesagsregnskabet til faktura 770, at det fakturerede arbejde blev udført i perioden 19. august 2019 til 24. februar 2021.

Arbejdet der er udført i perioden 19. august til 10. december 2019 vedrører ifølge arbejdsbeskrivelsen, gennemgang af skrivelse og mail vedrørende henstand.

Skattestyrelsen tilslutter sig Skatteankestyrelsens indstilling vedrørende disse udgifter, hvorefter der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter på samlet 22.578,12 kr., da arbejdet ifølge timesags-regnskabet ikke vedrører udarbejdelse af selve ansøgningen om henstand.

I klagen af 6. december 2022 fremgår det, at registreret revisor SM den 22. januar 2020 anmodede om henstand med betalingen af klagers restskatter vedrørende indkomstårene 2013 - 2015.

Skattestyrelsen antager på den baggrund, at der er udført arbejde vedrørende udarbejdelse af selve an­modningen om henstand, men da det ikke fremgår af timesagsregnskabet på faktura 770, er det ikke en del af det ansøgte beløb på 112.072,50 kr.

Arbejdet der er udført efter den 22. januar 2020 kan ikke vedrøre udarbejdelsen af selve henstandsan­modningen da arbejdet er udført efter henstandsanmodningen er fremsendt til Skattestyrelsen.

Alene på den baggrund kan udgifterne til dette arbejde ikke være omfattet af reglen i skatteforvalt-ningslovens § 55, stk. 5, der er baseret på en lovfæstet administrativ praksis, hvorefter udgifter i forbin­delse med henstandsanmodningen, som ikke er udarbejdelse af selve anmodningen, ikke er godtgørel-sesberettiget. Dette underbygges af, at der ikke på timesagsregnskabet i løbet af hele faktureringsperi­oden, er nævnt udarbejdelse af henstandsanmodning.

Sagkyndig bistand i forbindelse med en anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51, er ydet ved Skattestyrelsen som 1. instans. Bistand ved 1. instans er ikke godtgørelsesberettiget efter skat-teforvaltningslovens § 55, stk. 1, modsætningsvist, og det er derfor alene den lovfæstede administra­tive praksis i stk. 5, vedrørende udarbejdelse af selve henstandsanmodningen, der ydes godtgørelse til. Derfor vil udgifter efter henstandsanmodningen er fremsendt til Skattestyrelsen ikke være godtgørelsesberet-tiget. Dette gælder også selvom arbejdet der udføres, sker på baggrund af henstandsanmod­ningen.

At henstandsanmodningen er afledt af den materielle klagesag, gør ikke at udgifterne til andet end ud­arbejdelse af selve henstandsanmodningen, kan anses for at være godtgørelsesberettiget.

Efter SKM2011.730.LSR påhviler det ansøgeren at bevise, at der er tale om sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag. Ansøger skal dermed påvise at der forud for ændringsloven forelå en bin­dende administrativ praksis for, at udgifter til sagkyndig bistand, der ligger ud over udarbejdelse af selve anmodning om henstand, er godtgørelsesberettiget. Skattestyrelsen anser ikke denne bevisbyrde for løftet.

Skattestyrelsen kan på den baggrund ikke tilslutte sig Skatteankestyrelsen forslag til afgørelse om godt­gørelse af udgifter på samlet 89.494,38 kr. fra perioden 11. januar til 24. februar 2021, da udgifterne, som Skatteankestyrelsen også påpeger, ligger efter anmodningen om henstand.

Skattestyrelsen fastholder dermed, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til de ansøgte udgif­ter."

Efter modtagelse af Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse hertil har klagerens re­præsentant i overensstemmelse med klagen fastholdt, at det fulde ansøgningsbeløb er godtgørelsesberet-tiget.

Indlæg under retsmødet
Klagerens repræsentant fastholdt på retsmødet påstanden om, at klageren er berettiget til omkostnings­godtgørelse for det fulde ansøgningsbeløb og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Om de udgifter til sagkyndig bistand, der blev udført efter anmodningen om henstand blev indsendt til Skattestyrelsen og inden Skattestyrelsen traf afgørelse om henstand, henviste repræsen­tanten til, at Skattestyrelsen i denne periode behandlede anmodningen om henstand, ligesom repræsen­tanten med henvisning til SKM2022.462.LSR anførte, at det udførte arbejde i denne periode havde en na­turlig tilknytning til den underliggende klagesag. Hvad angår de udgifter, der blev afholdt før anmodningen blev indsendt, gennemgik repræsentanten det i fakturaen angivne arbejde og henviste ligeledes til, at den underliggende klagesag også eksisterede på dette tidspunkt, og at det udførte arbejde havde en naturlig tilknytning hertil.

Adspurgt oplyste repræsentanten, at han ikke vidste, om revisor SM har faktureret klage­ren for arbejdet vedrørende anmodningen om henstand, men at han antog det.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes. Herved henviste Skattestyrelsen til den administrative praksis, som blev lovfæstet, og at der forud for lovfæstelsen ikke var praksis, hvorefter der blev givet omkostningsgodtgørelse for udgifter udover udgifter til udarbej-

delsen af anmodningen om henstand. Skattestyrelsen påpegede, at sagen i SKM2022.462.LSR havde sær­lige forhold. Skattestyrelsen anførte, at der ikke er hjemmel i lovgivningen til at yde omkostningsgodtgø­relse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag ved 1. instans. Adgangen til omkostningsgodtgørelse vedrø­rende henstand er en undtagelse hertil og omfatter ikke selve henstandssagen, men alene indsendelsen og udarbejdelsen af anmodningen. Skattestyrelsen anførte, at der ikke er ansøgt om omkostningsgodtgørelse for revisor SMs indsendelse af anmodningen.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med anmodningen om henstand ef­ter skatteforvaltningslovens § 51 er godtgørelsesberettigede. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om udgifterne på i alt 112.072,50 kr. ifølge R1 Advokatpartnerselskabs fakturanr. 770 af 11. oktober 2021 til klageren er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5.

Retsgrundlaget
På tidspunktet for klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse den 14. september 2022 fremgik føl­gende af skatteforvaltningslovens § 51, stk. 1 og 4, og § 55, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, 1. pkt. (lovbekendtgø­relse nr. 835 af 3. juni 2022):

"§ 51
Told- og skatteforvaltningen kan efter ansøgning give henstand med betaling af en skat, hvis afgørelsen er indbragt for domstolene eller påklaget. Det gælder dog ikke afgørelser efter toldlovgivningen, jf. artikel 244 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks.
[...]

Stk. 4. Henstand kan gøres betinget af sikkerhedsstillelse for henstandsbeløbet, hvis det skønnes, at meddel­else af henstand vil indebære, at muligheden for senere at inddrive kravet forringes.

[...]

§ 55
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1)     I en sag, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse ved påklage.
[...]

Stk. 5. Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den. [...]"

Af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 51 (de specielle bemærkninger i lovforslag nr. 110 af 24. fe­bruar 2005) fremgår bl.a.:

"Til § 51
Bestemmelsen er en lovfæstelse af § 27 i bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002 om myndighedsinddeling og sagsudlægning, med en enkelt ændring, jf. stk. 2, 2. pkt. Bestemmelsen i § 27 er udtryk for en mangeårig praksis.

Efter gældende ret har en klage ikke opsættende virkning, medmindre andet er bestemt, jf. f.eks. statsskatte­lovens § 38.

Det er imidlertid fast praksis på skatteområdet, at hvis der klages over en skatteansættelse, så gives der efter anmodning som udgangspunkt henstand med betaling af den del af skatten, som klagen vedrører. Dette gæl­der dog ikke, hvis der er en nærliggende fare for, at skatten ikke vil blive betalt, hvis der ydes henstand, f.eks. hvis den skattepligtige er ved at flytte til udlandet. Alternativt kan der kræves sikkerhedsstillelse for at give henstand.
[...]

Ved lov nr. 1500 af 23. december 2014 (lovforslag nr. 42 af 30. oktober 2014), blev skatteforvaltningslo-vens § 55, stk. 5, (tidligere stk. 4) indsat. Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"§ 55
[...]
Stk. 4. Endelig ydes godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes, efter at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den. [...]"

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, blev ændret ved lov nr. 1665 af 20. december 2016, fremsat som lov­forslag nr. 28 af 5. oktober 2016, idet følgende blev indsat i bestemmelsen efter ordet "afholdes":

"ved anmodning om henstand efter § 51, og godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes"

Af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. 28 fremgår bl.a.:

"3.12.1. Gældende ret
[...]
Efter SKATs praksis ydes der omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med an­modning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Denne praksis har gennem årene været beskrevet i de offentliggjorte vejledninger »Vejledning om processuelle regler på SKATs område« og »Den juridiske vej­ledning«. Således fremgår det af Vejledning om processuelle regler på SKATs område 2006-4, afsnit K. 3.1., »at udgifter til ansøgning om henstand med betaling af skatter anses for godtgørelsesberettigede, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.« I den seneste udgave af Den juridiske vejledning fremgår det tilsvarende, at »udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i for­bindelse med en klage anses for godtgørelsesberettiget, da disse udgifter betragtes som en integreret del af klagesagen.«

Der ydes således i praksis omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand til udarbejdelse af en anmodning til SKAT om henstand i forbindelse med klage.

3.12.2. Lovforslaget
Forslaget går ud på at lovfæste SKATs administrative praksis for godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand ved ansøgning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51. Lovfæstelsen blev ved en fejl ikke medtaget i forbindelse med gennemførelsen af lov nr. 1500 af 23. december 2014, hvor SKATs administrative praksis om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder blev lovfæstet."

Det fremgår videre af de specielle bemærkninger til lovforslaget:

"Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
[...]
Til nr. 3
[...]
De udgifter, som efter praksis godtgøres, er udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand i forbindelse med en klage. Det er ikke en forudsætning for ydelsen af godtgørelsen, at SKAT imødekommer ansøgningen.
[...]
Til nr. 10
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 4, ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes efter, at der er truffet afgørelse i en klage- eller retssag, hvortil udgifterne er godtgørelsesberettigede, når udgifterne direkte knytter sig til udfaldet af den trufne afgørelse og er nødvendige for at gennemføre den.

Det foreslås, at der skabes hjemmel til at få godtgjort udgifter til sagkyndig bistand til udarbejdelse af anmodning om henstand efter skatteforvaltningslovens § 51 i forbindelse med, at den godtgørelsesberettigede klager over en afgørelse eller indbringer den for domstolene.

Godtgørelsen ydes med 50 pct. af udgifterne til den sagkyndige bistand. Får den godtgørelsesberettigede se­nere fuldt medhold eller medhold i overvejende grad ved klageinstansen eller ved domstolene, justeres godt­gørelsen, således at den godtgørelsesberettigede opnår fuld dækning for sine udgifter til anmodningen om henstand."

Bevisbyrden for eksistensen af en administrativ praksis påhviler skatteyderen, jf. f.eks. Højesterets dom af 2. september 2011, offentliggjort som U.2011.3305H.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 1. pkt., at der ydes godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand m.v. i de sager, der er nævnt i § 55. Godtgørelse ydes bl.a. "I en sag, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten kan træffe afgørelse ved påklage", jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1. Om denne bestemmelse anførte Højesteret i dom af 10. oktober 2013, offentliggjort som SKM2013.731.HR:

"[...] Højesteret finder, at bestemmelsen hverken efter sin ordlyd eller forarbejderne hjemler ret til om­kostningsgodtgørelse for sagkyndig bistand, der ydes, efter at der er truffet afgørelse i klageinstansen.

Skattemyndighederne har imidlertid i deres praksis tillige anerkendt ret til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand ydet efter klagesagens afslutning, når udgifterne direkte relaterer sig til udfaldet af klagesagen og er nødvendige for at realisere en truffen afgørelse.
[...]"

Den praksis, som Højesteret omtaler, blev lovfæstet i den dagældende § 55, stk. 4 (nu stk. 5), ved lov nr. 1500 af 23. december 2014.

Ifølge skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt., 1. led, ydes der godtgørelse for godtgørelsesberettigede udgifter, som afholdes ved anmodning om henstand efter § 51. Godtgørelse for udgifter "ved anmodning om henstand efter § 51" blev indsat ved lov nr. 1665 af 20. december 2016. Det fremgår af lovens forarbej­der, at der var tale om en lovfæstelse af SKATs administrative praksis for godtgørelse af udgifter til sagkyn­dig bistand ved ansøgning om henstand efter § 51. Det fremgår ligeledes af forarbejderne, at lovfæstelsen ved en fejl ikke var medtaget i forbindelse med lov nr. 1500 af 23. december 2014, hvor SKATs administra­tive praksis om omkostningsgodtgørelse i hjemvisningssager og til afsluttende arbejder blev lovfæstet.

Den praksis, der blev lovfæstet efter lovens ordlyd, var således godtgørelse af udgifter "ved anmodning om henstand efter § 51". I forarbejderne er dette flere steder beskrevet som godtgørelse af sagkyndig bi­stand til "udarbejdelse af (en) anmodning" om henstand.

I høringssvaret til Skatteankestyrelsens indstilling i nærværende sag har Skattestyrelsen oplyst, at SKATs praksis før lovfæstelsen ved lov nr. 1665 af 20. december 2016 var, at der alene udbetaltes omkostnings­godtgørelse til "udarbejdelse af selve ansøgningen om henstand" og ikke til udgifter, der lå herudover. Dette ligger inden for rammerne af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 5, 1. pkt., 1. led, og - navnlig - forarbejdernes beskrivelse af dagældende praksis.

Heroverfor har klageren ikke godtgjort, at der forud for lovfæstelsen forelå en bindende administrativ praksis, hvorefter der blev godtgjort udgifter til sagkyndig bistand i videre omfang, end det er anført af Skattestyrelsen.

Den 26. februar 2018 traf SKAT afgørelse om forhøjelser af klagerens indkomster for indkomstårene 2013­2015. På vegne af klageren påklagede R1 Advokatpartnerselskab den 25. maj 2018 SKATs af­gørelse til Skatteankestyrelsen.