(v/ beskikket advokat Cecilie Mieth)
Skatteministeriet Departementet
(v/ advokat Emilie Rohardt Gertsen)
Denne afgørelse er truffet af dommer Signe Borregaard Rasmussen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 29. januar 2024.
Sagen drejer sig om indbringelse af afgørelse fra Landsskatteretten.
A har nedlagt følgende påstand:
Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens lønindkomst for indkomståret 2020 udgjorde kr. 350.000,00, og sagsøgeren er berettiget til godskrivning af henholdsvis A-skat med kr. 119.140,00 og AM-bidrag med kr. 28.000,00.
Sagsøgerens personlige indkomst for indkomståret 2020 skal nedsættes med kr. 171.769,00
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har beskikket advokat for sagsøgeren i medfør af retsplejelovens § 259, stk. 3, sidste pkt.
Den 30. oktober 2023 stadfæstede Landsskatteretten en afgørelse fra Skattestyrelsen om bl.a. sletning af lønindkomst hos A vedrørende perioden 1. oktober 2020-31. oktober 2020. Af Landsskatterettens afgørelse fremgår bl.a.:
"Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, hvorvidt ansættelsesforholdet imellem klageren og G1-virksomhed har haft realitet, samt om klageren har fradragsret for et beslaglagt beløb.
Til den skattepligtige indkomst medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter, uafhængig om indtægterne stammer her fra landet eller fra udlandet. Den skattepligtige indkomst omfatter både engangsindtægter og løbende indtægter, ligesom indtægten kan være både i form af penge eller andre aktiver af økonomisk værdi. Det følger af statsskattelovens § 4.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den for hvis regning udbetalingen foretages.
Endvidere fremgår det af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb. Indeholdt A-skat og AM-bidrag bliver godskrevet på årsopgørelsen.
Skattestyrelsen kan slette lønindberetninger og nægte godskrivning, hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, jf. SKM2017.257.BR og SKM2018.94.BR.
Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om, at ansættelsesforholdet imellem klageren og G1-virksomhed har realitet og skal behandles skattemæssigt, som var det lønindkomst.
Klageren har bl.a. fremlagt en ansættelseskontrakt, som ikke er påført underskrifter, korrespondance med en NK, en NF og en NH, en lønseddel fra selskabet, et kontoudskrift fra klagerens konto, hvoraf der fremgår en indsætning på 202.860 kr. fra selskabet.
Landsskatteretten finder det ikke dokumenteret, at det påberåbte ansættelsesforhold har indeholdt realitet. Der er herved henset til, at der ikke er fremlagt en underskrevet ansættelseskontrakt, de usædvanlige ansættelsesvilkår, herunder vilkårene for aflønning og gennemførelse af arbejdsopgaverne, ligesom det ikke er dokumenteret, at de personer, som klageren forud for indkomståret 2020 indgik i en dialog med omkring en ansættelse officielt, var tilknyttet selskabet, idet selskabet ikke var registreret med ansatte i hverken det påklagede indkomstår eller forudgående indkomstår.
Endvidere finder Landsskatteretten det ikke godtgjort, at klageren har erlagt en arbejdsydelse i et ansættelsesforhold, idet der ikke er fremlagt dokumentation for, at klageren skulle have udarbejdet en ’Business rapport’/et forretningskoncept, ligesom det ikke er dokumenteret, at klageren skulle have deltaget i må- nedlige møder på selskabets adresse i Y1-by. Der er herved henset til, at klageren først indrejste til Danmark den 1. februar 2020, men at arbejdet skulle være påbegyndt allerede den 1. januar 2020. Det kan ikke føre til et andet resultat, at det er klagerens opfattelse, at der bestod et ansættelsesforhold.
Hertil kommer, at Landsskatteretten ikke finder det dokumenteret, at ansættelsesforholdet skulle have haft realitet alene på den baggrund, at selskabet har indberettet løn, A-skat og AM-bidrag for klageren til e-Indkomst samt fremsendt en lønseddel til klageren for perioden 1. oktober 2020-31. oktober 2020 og herefter har indsat et beløb på 202.860 kr. til klageren, som modsvarer beløbet angivet på lønsedlen. Det bemærkes hertil, at selskabet ikke havde dækning på kontoen til den foretagne udbetaling.
Det er herved med rette, at Skattestyrelsen har slettet klagerens lønindkomst for perioden 1. oktober 2020-31. oktober 2020, ligesom det er med rette, at Skattestyrelsen har nægtet godskrivning af tilhørende A-skatter og AM-bidrag for samme periode.
Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
Efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 kan der foretages beslaglæggelse af bl.a. pengebeløb og goder, som en mistænkt råder over, såfremt den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, og der samtidigt er grund til at antage, at pengene er det direkte udbytte af en strafbar lovovertrædelse.
Beslaglæggelse kan foretages med henblik på senere konfiskation i medfør af straffelovens § 75, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1.
Konfiskation er en tvungen afståelse af pengebeløb, goder og rettigheder, som retsfølge i straffesager.
Et pengebeløb kan konfiskeres, såfremt beløbet er det direkte udbytte af en strafbar lovovertrædelse, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Af Den Juridiske Vejledning version 2022-1, Afsnit C.C.2.2.2.17 om konfiskation fremgår bl.a.:
"Specielt om konfiskation Hovedregel
Personers eller virksomheders udgifter til konfiskation kan ikke trækkes fra i forbindelse med indkomstopgørelsen, men anses for en ikke fradragsberettiget, privat udgift. Se SL § 6 in fine.
Hvis det konfiskerede aktiv, er beskattede beløb, anses udgiften for fradragsberettiget efter SL § 6, stk. 1, litra a, selv om konfiskationen skyldes ulovlig virksomhed."
Klagerens repræsentant har nedlagt subsidiær påstand om, at klagerens anden skattepligtige indkomst skal nedsættes til 31.090,36 kr. for indkomståret 2020, idet repræsentanten har gjort gældende, at klageren skal have fradrag for det af politiet beslaglagte beløb på 171.769,36 kr., og har hertil henvist til Højesterets dom af 18. december 1998, offentliggjort som U1999.426H.
Det kan ikke udledes af U1999.426H, at en beslaglæggelse juridisk set kan sidestilles med en konfiskation. Landsskatteretten bemærker hertil, at en beslaglæggelse er en midlertidig sikringsakt, som først endeligt eksekveres på det tidspunkt, hvor der afsiges en dom fra byretten om enten udlevering/tilbagebetaling eller konfiskation.
Der er ikke afsagt dom om endelig konfiskation eller udlevering af det beslaglagte beløb.
Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter."
Af Landsskatterettens afgørelse af 30. oktober 2023 fremgår om sagens faktiske omstændigheder og forudgående forløb bl.a. følgende:
|
|
Skattestyrelsens afgørelse
|
|
Landsskatterettens afgørelse
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
Anden skattepligtig indkomst
|
|
|
|
Der har været afholdt møde mellem klageren, dennes repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klagerens repræsentant har endvidere udtalt sig over for Landsskatterettens medlemmer på et retsmøde.
Selskabets forhold (G1-virksomhed/G2-virksomhed)
G1-virksomhed (herefter selskabet), CVR-nummer ...11, blev stiftet den (red.fjernet.dato). Selskabet var registreret med branchekoderne "(red.fjernet.branchekode)", "(red.fjernet.branchekode1)" og "(red.fjernet.branchekode2)".
Selskabet var endvidere registreret med formålet "at drive virksomhed med køb og salg, udlejning, leasing, reparationer og klargøring af motorkøretøjer, biler, motorcykler, varevogne m.v., køb og salg af fast ejendom i forbindelse med denne virksomhed, finansiering af motorkøretøjer via egne selskaber og samarbejdspartnere samt køb og salg af plejeprodukter til biler, både, motorcykler, cykler m.v."
Den 5. maj 2021 blev selskabets navn ændret til G2-virksomhed, hvis formål var "at drive virksomhed med salg og køb af reservedele til telefoner og hermed forbundet virksomhed."
Der blev afsagt konkursdekret for selskabet den 4. oktober 2021 af Sø- og Handelsrettens Skifteretsafdeling, og konkursboet blev endeligt afsluttet den 21. april 2022.
Af (red.fjernet.hjemmeside) fremgår det, at der i indkomståret 2020 var registreret 0 medarbejdere ansat i selskabet. Endvidere fremgår det, at selskabet fra den 10. juli 2019 til den 28. juli 2020 var registreret med adresse på Y2-adresse, C/O G3-virksomhed. Herefter blev selskabet registreret med adresse på Y3-adresse, C/O NH fra 29. juli 2020 til 9. juni 2021.
Det fremgår bl.a. af selskabets regnskab for indkomståret 2020, at driftsresultatet var 486.527 kr. Af regnskabet fremstår bl.a. en nettoomsætning på 1.635.090 kr., et vareforbrug på 523.912 kr., eksterne omkostninger på 69.756 kr., ejendomsomkostninger på 120.000 kr. samt personaleomkostninger på 433.667 kr.
Selskabets registrerede ejer var frem til den 5. marts 2021 NH.
Ansættelsesforholdet og lønindberetning (G1-virksomhed)
Det er registreret, at klageren indrejste den 1. februar 2020 fra Y4-land til Danmark. Klageren var frem til 1. december 2020 registreret som bosat på Y5-adresse. Det er af klageren oplyst, at klageren flyttede ind på adressen Y5-adresse, allerede den 27. december 2019.
Klageren har forklaret, at klageren indgik i et ansættelsesforhold med G1-virksomhed, som bestod i perioden fra 1. januar 2020 til 31. oktober 2020.
Klageren har fremlagt en mailkorrespondance imellem klageren og NK ((red.fjernet.mail)).
Klageren sendte den 9. december 2019 følgende e-mail til (red.fjernet.mail):
As promised my private address; let’s get back after the weekend where we both have done some thinking about how to draft the contract/agreement etc going forward. Need to check it up with my Y6-land account ant as well.
But let’s save that until after the weekend. Definitely interested in helping you applying the concept in Denmark.
Den 9. december 2019 sendte NK ((red.fjernet.mail)) følgende mail til klageren:
As Per the telephone talk I do understand the uncertainities with VAT and other (red.fjernet.proces) issuses.
-
Confirm wether you Will be willing to take this up as a regular employment instead of project in tour own business and
-
advise how much your salary requirements would be if we are to construct this as a regular employment.
You should keep in mind that the Danish Tax would be about 36-38% + AM (pension)bidrag . So you need to keep that in mind when making us an offer. So that the payout to you would be not more and not less than if we would have contracted SBI for the same project. […]"
Klageren besvarede den 10. december 2019 NK’s email af 9. december 2019 således:
I will be living in Y7-by Kommune, with a tax bracket of 37%. Is the AM bidrage also different from kommune to kommune? […]"
NK besvarede klagerens mail samme dag. Heraf fremgår:
"Hej. The AM is always 8%. The you also get “fradrag" but those rules are also the same regardless of where in Denmark you are employed. It is only the Trækprocent (for you 37) that differs.
And yea also to your question on my voicemail this 37% is the Kommune you live (Y7-by) - not where you work.
Den 13. december 2019 sendte klageren en mail til NK, hvoraf følgende fremgår:
So last few days I finally got through the phone with SKAT in Denmark. It was advised to use this as “B-skat" . So I will have to wait a few days with giving you the calculations on my salary requirements.
Could you please confirm however how you will be covering my travel expenses to and from Y1-by?
Will you be doing this separately or should I include it as grand total in my basic quotation for the project? […]"
NK sendte den 14. december 2019 en mail til klageren. Heraf fremgår:
"No the transport to and from Y1-by you can still make as “fradrag" even if it is B-skat"
Den 15. december 2019 besvarede klageren NK’s e-mail således:
"Thanks. Will be estimating a salary requirement shortly"
Klageren sendte den 16. december 2019 en mail til (red.fjernet.mail), hvoraf følgende fremgår:
As for changing the project to a regular employment I am suggesting the following;
200 hours as we previously agreed upon, for which SBI would generally charge (red.fjernet.valuta)163.50/hour ex
VAT but where VAT would likely not be applicable anyways as the *current* (red.fjernet.proces) lookout.
= (red.fjernet.valuta)32.700 is +/- DKK 280000
Tweaking that with taking into consideratiom addition of Danish taxes as employed (37% vs 17% Corporate Tax in Y8-land) -
And also with the details around what I would have needed to pay in
I feel a fair estimate would be DKK 350000 for the project as whole as outlined on an employed basis.
Den 17. december 2019 besvarede NK ((red.fjernet.mail)) således:
"Hi, this is a fair amount however with consideration to the fact that this is your only employment in Denmark it should be A-skat. Can you please confirm if you are fine with this"
Klageren besvarede samme dag NK’s mail således:
However, we also need to touch the issue regards to the deposit SBI would ususally charge upon endavouring a project vis-a-vis a position as employed"
Den 18. december 2019 sendte NK en mail til klageren, hvoraf følgende fremgår:
"Sending you a draft contract with the amount discussed as well as for a flexibility of involving your own company if (red.fjernet.proces) issues become clearer in 2020. Calling you in 5. Also have a suggestion on receiving salary monthly however that would be somewhat lower. By nature of employment it is not however customary to pay deposit/advances to you as employee as if we would be hiring your firm <attachment 00001.pdf>"
Klageren sendte den 22. december 2019 en e-mail til (red.fjernet.mail), hvoraf følgende fremgår:
Although not customary I can indeed see the points we discussed yesterday. I am happy to accept the employment offer as discussed on the phone.
Please do go ahead with finialising a written contract and let me know what other formalities you require. If we don’t reach it before Xmas/New Year it’s fine as long as it is stated that my actual commitment is from 1.1.2020 […]"
Den 22. december 2019 besvarede NK klagerens e-mail således:
"This is great news and we Will be looking forward to working with you and welcoming you on our team.
Just for clarity di you prefer the offer of DKK 30000/month salary x 10 or the one off project salary of 350000 upon conpletion?"
Klageren sendte den 22. december 2019 følgende e-mail til (red.fjernet.mail):
"The higher amount (350000) upon completion would indeed be my preference for the entire period Jan 1 - Oct 31, 2020."
Den 27. december 2019 sendte NK ((red.fjernet.mail)) følgende e-mail til klageren:
Thank you for your confirmation and the constructive telephone conversation and we look indeed forward to welcoming you onboard the G1-virksomhed team.
In this NF, HR and IT manager is also copied in ((red.fjernet.mail1)) which Will help you set up all the technical details to our system. He will both provide you with the contract of employment as Well as what Else you need to finalise the contract. […]"
Samme dag sendte NF ((red.fjernet.mail1)) følgende e-mail til klageren:
As mentioned by NK I Will be setting you up on our intranet as Well as preparing your Contract of Employment.
Can you please provide the following:
Danish Residence /Work Permit
Klageren sendte samme dag følgende e-mail til (red.fjernet.mail1):
Pleasure to make contact with you
However since I am a Y4-land citizen I neither required nor am I able to obtain a “opholdstilladelse" in Denmark.
The Y4-land Citizenship itself together with CPR registration in Denmark replaces this process for Nordic citizens. The Y4-land citizenship itself entails unlimited and unrestricted unconditional work and residency rights in Denmark.
Can you please confirm that you are fine with and in understanding of this?
Other docs attached as requested"
Den 28. december 2019 sendte NF og NH ((red.fjernet.mail1)) en e-mail til klageren. Heraf fremgår:
I have then hereby great pleasure again to welcome you as Business Development Manager for our upconing Fleet (Parking) Management project with effect from 1.1.2020 (for and until 31.10.2020 unless further extended.
I have now set you up as user on our intranet. Your address Will be (red.fjernet.mail2)
You login through (red.fjernet.hjemmeside1) and then your first password is (red.fjernet.kode). You are encouraged to change this at your first login.
There Will be a calendar as Well as a cloud account for documents; the first document is already uploaded - your employment contract. Please sign all Pages and scan and re-upload in scanned version.
(We are all notified when a new relevant task, document, other object is uploaded/renewed on there so this is where we all communicate going forward)
Further help on navigating our cloud based intranet can be found on (red.fjernet.hjemmeside2)
Let me know if you encounter any problems otherwise see you soon on our intranet
Once again welcome onboard and we look forward to having onboard. […]"
Klageren har fremlagt kopi af en ansættelseskontrakt mellem G1-virksomhed, Y3-adresse, og klageren. Af kontraktens ordlyd fremgår bl.a.:
"1. TILTRÆDELSE OG ARBEJDSSTED
1.1. Medarbejderen er gyldig. 1. Januar 2020 ansat som administrator for projekt “Property Managemet".
1.2. Arbejdsstedet er forskelligt alt efter projektets placering men med udgangspunkt fra Y9-by.
Forretningsrejset - også over længere perioder - må påregnes.
2.1. Medarbejderen varetager arbejdet som Business Developmenager.
2.2. Arbejdet må delvist gennemføres I sammarbejd med A’s firma G4-virksomhed, hvilked omternt 1-5 Februar vil blive registreret I Y8-land og Y10-land.
2.3. Stillingsbeskrivelse:
Business Development Associate
3.1. Medarbejderen aflønnes med brutto kr. 35.000 per måned i projektets periode.
3.2. Lønnen udbetales bagud og er til disposition efter projektets er afsluttet - som udgangspunkt 31.10.2020.
4.1. Den normale ugentlige arbejdstid er 37 timer, eksklusiv frokost. Der er ikke til den nævnte stilling knyttet nogen højeste arbejdstid, og et vist merarbejde må derfor påregnes.
4.2. Arbejdstiden er fleksibel så medarbejderen kan selvstændigt styre mødetid, så længe alle deadlines overholdes.
4.3. Medarbejderen er tillige forpligtet til at påtage sig overarbejde. Der ydes ikke særskilt vederlag for overarbejde, i det der er taget behørig højde herfor ved fastsættelsen af det aftalte vederlag.
5.1. De første tre måneder af ansættelsesforholdet betegnes som prøvetid, hvor det gensidige opsigelsesvarsel er 14 dage. Opsigelse i prøvetiden kan gives til fratræden på en hvilken som helst dag i måneden.
Ansættelseskontrakten er ikke underskrevet af parterne, som er oplistet som henholdsvis klageren og NH. Klageren har hertil forklaret, at selve ansættelseskontrakten blev underskrevet digitalt, og at den underskrevne genpart af ansættelseskontrakten figurerer på selskabets servere, som klageren ikke længere har adgang til.
Den 3. februar 2020 registrerede klageren selskabet G4-virksomhed i Y8-land, som fik tildelt et Y8-land selskabsnummer: ...12.
Klageren har forklaret, at ansættelsesforholdet oprindeligt skulle have inkluderet klagerens Y8-land selskab G4-virksomhed, som er påført ansættelseskontrakten, men at dette ikke blev gennemført som følge af situationen omkring (red.fjernet.proces).
Klageren har fremlagt en kvittering dateret den 26. marts 2020 fra (red.fjernet.hjemmeside3), hvoraf fremgår, at der er bestilt computerudstyr for henholdsvis 3.990 kr. og 1.995 kr. ekskl. moms, som er faktureret via EAN til G1-virksomhed Y3-adresse.
Klageren har forklaret, at G4-virksomhed blev berostillet i den påklagede periode. G4-virksomhed blev efterfølgende opløst den 30. august 2022.
G1-virksomhed (herefter selskabet) har via e-Indkomst foretaget en lønindberetning for indkomståret 2020 for klageren på følgende måde:
"2020 Modt-dato Modt-tid Løn-start Løn-slut Disp-dato A-indkomst A-skat AM-bidrag ATP
29-10-2020 23:39 01-10-2020 31-10-2020 02-11-2020 199.905,00 62.497,00 15.992,00 284,00
02-11-2020 23:40 01-10-2020 31-10-2020 02-11-2020 -199.905,00 -62.497,00 -15.992,00 -284,00
02-11-2020 23:39 01-10-2020 31-10-2020 02-11-2020 350.000,00 119.140,00 28.000,00 0,00
350.000,00 119.140,00 28.000,00 0,00
Skattestyrelsen har oplyst, at selskabet ikke har betalt det krav, som efterfølgende er opstået på baggrund af indberetningen, herunder A-skat og AM-bidrag.
Klageren har fremlagt en lønseddel for oktober 2020, som efter det oplyste angår perioden 1. januar til og med 31. januar 2020, og udgør et beløb til udbetaling på i alt 202.860 kr.
Det fremgår af klagerens R75 for indkomståret 2020, at klageren havde følgende F2-bankkonti:
Klageren har fremlagt et udskrift fra kontonr. X2 og en specificering af postering dateret 4. november 2020, hvoraf fremgår, at G1-virksomhed C/O NH Y11-adresse har indsat et beløb på 202.860,00 kr.
Den 4. november 2020 har Østjylland Politi fremsendt et brev til klageren. Heraf fremgår bl.a. følgende:
"Østjyllands Politi har i dag foretaget beslaglæggelse af indestående på kr. 43.945,36 på Deres konto nr. X3 hos F1-bank samt beslaglæggelse af indestående på kr. 127.824,00 på konto nr. X2 hos F2-bank.
Baggrunden er mistanke om hvidvask efter straffelovens § 290a og beslaglæggelse sker i medfør af retsplejelovens § 806, stk. 4 jf. § 801, stk. 1, nr. 2 og 3."
Klageren har fremlagt et udskrift fra (red.fjernet.hjemmeside4), som omhandler et notat fra (red.fjernet.psykiatri), dateret den 17. november 2020. Heraf fremgår bl.a. at klageren har henvendt sig til Akutmodtagelsen på grund af en henvendelse fra Østjyllands politi den 4. november 2020.
Den 16. juli 2021 afsagde Retten i Aarhus kendelse i sagsnr. 10-11338/2020. Heraf fremgår bl.a. følgende:
Retten godkender, at politiet den 10. november 2021 har beslaglagt følgende:
43.945,36 kr. på konto: X3 (F1-bank) og 127.824,00 kr. på konto:
begge konti tilhørende A, Y12-adresse.
Politiet må opretholde beslaglæggelsen.
Retten i Y1-by har den 20. februar 2023 oplyst til Skatteankestyrelsen, at Retten ikke har afsagt dom om konfiskation vedrørende klagerens sagsnr.
Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren, A.
A har forklaret, at han er (red.fjernet.alder) år gammel og har været forretningsmand hele sit liv. Han er uddannet (red.fjernet.uddannelse) og har arbejdet som bl.a. (red.fjernet.jobtype) i Y4-land. Han er født og opvokset i Y13-by og har tidvis boet i Y6-land, hvor han har haft og stadig har sin egen virksomhed. Da sagen startede, boede han i Y7-by, men nu bor han i Y14-by. Han har en helt ren straffeattest og har aldrig været involveret i lignende sager.
Det arbejde, han skulle udføre for virksomheden G1-virksomhed, bestod i at undersøge muligheden for, om man i Danmark kunne anvende et koncept, som hans virksomhed tilbage i 2015-2016 havde udviklet i Y6-land, og som gik ud på, at man skulle investere i at købe p-pladser i lufthavne eller andre steder og leje dem ud som en investering. Han blev kontaktet af potentielle kunder, der gerne ville se, om et lignende koncept kunne lade sig gøre i Danmark. Det var G1-virksomhed, der kontaktede ham. Han skulle sondere muligheden for at overføre konceptet til det danske marked, og hvis det efter hans vurdering var muligt, skulle han udarbejde en forretningsplan. Han havde kontakt med flere fra G1-virksomhed, men NF var ham, han havde mest kontakt med. Han tror, at G1-virksomhed havde været kunde hos G5-virksomhed, den Y6-land virksomhed, og at det var derigennem, de havde fået kontakt til ham.
De talte sammen over telefon og hans almindelige forretningsmail, inden de begyndte at maile sammen. De havde flere drøftelser over telefon om, hvad hans stilling skulle indeholde.
Kontakten gik først til hans samarbejdspartner/kollega, MD, som han havde arbejdet med siden 2010. Han behandlede de skandinaviske kunder, mens MD fik de Y6-land kunder.
De første drøftelser gik på, om det overhovedet kunne lade sig gøre i Danmark, hvilket han ikke kunne garantere, da der er meget monopol på p-pladser i Danmark, især i lufthavne, men han kunne heller ikke udelukke det.
Normalt ville det blive en kunde i hans Y6-land virksomhed, men i dette tilfælde blev det et ansættelsesforhold på grund af (red.fjernet.proces) og usikkerheden i den forbindelse. Han kunne ikke få et klart svar på, hvordan han skulle udarbejde kundeforholdet, da det ikke på det tidspunkt var klart, hvordan handel mellem Y6-land og EU-lande skulle foregå. Heller ikke den Y6-land regering kunne give ham et klart svar. Derfor fandt de ud af, at det var nemmere - også fordi (red.fjernet.proces) var blevet udskudt flere gange - at lave det som en almindelig ansættelse i stedet for et kundeforhold. Der var drøftelser om, hvorvidt det skulle være månedlige ydelser eller en engangsbetaling. I en projektansættelse er det ikke atypisk med en engangsbetaling til sidst, også fordi lønnen ville være højere. I hans firma, som stadig ikke har nogen klager nogen steder fra, er det normalt med engangsbetaling. Hans økonomi er indrettet på, at der ikke kommer månedlige betalinger, men betalinger, hver gang et projekt afsluttes.
Han modtog ansættelseskontrakten i december 2019. Den blev underskrevet og sendt frem og tilbage via mail, hvilket ikke er usædvanligt. Han har ikke længere adgang til sin arbejdsmail, hvor kontrakten blev sendt til. I slutningen af december 2019 fik han en arbejdsmail hos G1-virksomhed, hvorfor den underskrevne kontrakt ligger der. Han underskrev kontrakten og scannede den ind og sendte den retur via arbejdsmailen. På det tidspunkt boede han i Y13-by. I ansættelseskontrakten står der, at han boede i Y7-by, da det var der, han skulle flytte hen, når arbejdsforholdet begyndte. Han flyttede fysisk ind i boligen i Y7-by før februar 2020. Hans udlejer gav ham den første husleje gratis, da lejligheden skulle istandsættes. Han havde således adgang til lejligheden i Y7-by fra januar 2020, men havde samtidig adgang til lejligheden i Y13-by, hvor den nye lejer flyttede ind omkring den 15. marts 2020.
Foreholdt at virksomheden adresse har en anden adresse i Y1-by, end den der står på kontrakten, var det ikke noget, han bemærkede, da han er vant til at have 5-6 kunder ad gangen og han ikke kan være til stede hos alle kunder på én gang. Hvis det havde været et kundeforhold, ville han have lavet et kredittjek på sin kunde, og så ville han måske have bemærket det. Han har ikke tidligere haft nogen problemer og er vant til at stole på det, han får oplyst. Da han skulle melde flytning, var borgerservice i Y7-by lukket ned. Det var den 15. januar 2020, og man skulle bestille tid i forvejen, og det tog derfor længere tid at melde flytning. På borgerservice fik han at vide, at der var 3 måneder til at melde flytning, og han fik klaret det indenfor 3 uger. Det tog kun 45 minutter for ham at rejse frem og tilbage mellem lejligheden i Y13-by, indtil han var flyttet. Han havde i forvejen en dansk kæreste, så det var bare en bonus, at han også fik arbejde i Danmark. Han havde ikke behøvet at flytte til Danmark på grund af arbejdet på grund af den korte afstand fra boligen i Y13-by.
Han gik i gang med arbejdet, der forløb planmæssigt. Oprindeligt var planen, at han ikke skulle arbejde fra Y1-by, men de skulle have haft flere fysiske møder, end de havde. I gennemsnit havde de fysiske møder én gang om måneden, mod de ugentlige møder, det nok var planen. De fysiske møder havde de i Y1-by. Han fik stillet en hjemmearbejdsplads til rådighed. Som man kan se af ordrebekræftelsen vedrørende computerudstyret, blev det betalt via EAN.nr af G1-virksomhed og leveret til hans adresse.
Han udførte sit arbejde, og han orienterede G1-virksomhed, at det desværre ikke så ud til at være en mulighed at overføre konceptet til Danmark, da der var monopol på parkering i Y9-by. Han afleverede sin konklusion til G1-virksomhed, inden han nåede oktober 2020, hvor ansættelsen ophørte. Det var den 5. november 2020, at kontakten til NF ophørte. Han kan huske datoen, fordi det var dagen efter det amerikanske valg. Det var et par dage efter udbetalingen af løn. Der var ikke nogen udfordringer frem til udbetalingen. Der var trukket skat af udbetalingen. Han blev efterfølgende ringet op af F2-bank, som spurgte ind til, hvilken betaling, det var. Det fortalte han. Han bemærkede, at han ikke kunne logge ind på sin netbank. Der skete mange ting på én og samme dag. Han blev ringet op af politiet og han fik også en mail fra banken om, at politiet havde beslaglagt penge på hans konti på grund af mistanke om hvidvask. Han blev telefonisk afhørt af politiet. Han blev ikke sigtet eller var mistænkt. Han ved ikke med hvilke rettigheder, han blev afhørt. Han blev senere spurgt, om han kunne være til rådighed som vidne. Det eneste, der overhovedet var på tale i forbindelse med de kontakter, han havde med politiet, var oplysning om, hvorfor de havde taget hans penge. Han er stadig hverken mistænkt eller sigtet. For omtrent et år siden skrev han til politiets efterforsker for at høre, hvordan det gik. Han svarede, at han ikke arbejdede med den sag længere, og hans henvendelse blev derfor videresendt til en administrativ enhed. Herfra fik han svar om, at efterforskningen var sat i bero, og at sagen afventede en ledig sagsbehandler. Da han talte med politiet første gang, faldt det sammen med, at kontakten til NF stoppede. Der er tilsyneladende sket noget kriminelt i den virksomhed, og derfor er det ikke så underligt, at de er væk. Politiet mistænker slet ikke, at han har medvirket til noget kriminelt.
Ca. 1 år senere traf SKAT afgørelse om, at de ændrede hans skat. Det klagede han over, og der kom en afgørelse fra Landsskatteretten.
I et af skrifterne fra Skattestyrelsen, står der, at der ikke er nogen af de navne, han har talt med, der står registreret på (red.fjernet.hjemmeside) som ejer. Hvis man driver en virksomhed gennem stråmænd, giver det mening, at dem, han har talt med, ikke er dem, der står som ejere af virksomheden. Det viser, at det var noget fup, men det var han ikke klar over. Det er jo netop, det der er fidusen, når man opretter en stråmandsvirksomhed. Han tjekkede ikke, hvem der ejede virksomheden.
Han udførte ikke arbejdet fra Y9-by. Han arbejdede hjemmefra og var til møder i Y1-by. Han har ikke lagt mærke til, at der i ansættelseskontrakten stod, at ansættelsesstedet var i Y9-by. Han havde flere kunder på en gang, men G1-virksomhed var den primære kunde i den periode, så han brugte ca. 80 % af sin arbejdstid på arbejdet for dem. Der er stor forskel i lovgivningen i Danmark og resten af norden og Y6-land, og det var også derfor det viste sig, at det ikke var muligt at overføre konceptet til Danmark.
Grundene, som p-arealerne ligger på, er privat ejet i Y6-land og en enhver kan købe dem. I Danmark er det lufthavnens, der ikke er privat ejet. Det var forskelle, som disse, han undersøgte og som han brugte sin arbejdstid på.
Han mødte andre ansatte i G1-virksomhed, når han var til møder i Y1-by. Det var dem, han havde skrevet med forinden ansættelsesforholdet. NF introducerede sig som ejer af virksomheden, men det fandt han efterfølgende ud af, ikke var rigtigt. Men det var det indtryk, han fik. NF var hans chef. NF’s ledelsesopgaver overfor ham bestod i, først at give ham en projektbeskrivelse af hans opgaver, som han fulgte op på gennem korrespondance frem og tilbage. For eksempel, hvis A skrev, at noget ikke kunne lade sig gøre, spurgte han ind til det, hvorefter A svarede. NF var projektleder. Han ved, at G1-virksomhed også beskæftigede sig med finansiel leasing af biler, hvor der nok har været en anden leder, men indenfor den niche, hvor han var ansat, var det NF, der var projektleder. Der var andre ansatte, der arbejdede med helt andre ting, som f.eks. leasingvirksomheden.
Han kan ikke huske, om det var NF, der underskrev kontrakten på vegne af G1-virksomhed, men det var i hvert fald NF, der sendte den til ham.
Indtil han fik udbetalingen i oktober 2020, levede han bl.a. af aktiekapital. Aktiekapitalen er 100.000 euro i hans virksomhed. Han har en buffer, fordi det er nødvendigt, når han lever af projektkunder. Han er Managing Director i det Y6-land firma og blev aflønnet som sådan.
Han kan ikke få fat på NF eller nogen af de andre, han har haft kontakt med fra G1-virksomhed. Han har 5 år gamle kontaktoplysninger på NF, men han ved ikke, om det er de rigtige. Han ville meget gerne indkalde dem som vidner til støtte for han synspunkt i sagen, men hvis hverken Skattestyrelsen eller politiet kan få dem i tale, er det nok nyttesløst.
A har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for den nedlagte påstand, gøres det gældende,
|
|
Sagsøger er skattepligtig af det beløb, kr. 350.000,00, som han har modtaget i løn fra G1-virksomhed, idet der har bestået et reelt arbejdsforhold.
|
|
|
den udarbejdede ansættelseskontrakt kan lægges til grund for ansættelsen.
|
|
|
der ikke er noget usædvanligt i ansættelseskontrakten, og ansættelseskontrakten sagtens kan indeholde bestemmelser om skæve udbetalinger.
|
|
|
det ikke skal lægges sagsøger til last, at arbejdsgiveren ikke har reageret på Skatteministeriets henvendelser.
|
|
|
det er problematisk for sagsøger, at hans arbejdsmail er blevet lukket, og han derfor ikke kan dokumentere de faktiske forhold, men at dette ikke kan lægges sagsøger til last. Ligesom det er problematisk, at politiet ikke vil udlevere det materiale fra hans mail, som de har adgang til.
|
|
|
sagsøger har dokumenteret, at der har været et ansættelsesforhold, blandt andet idet han har fremlagt korrespondance mellem sagsøger og arbejdsgiveren, sagens bilag 2.
|
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
Til støtte for den nedlagte påstand om frifindelse gøres det overordnet gældende, at Skattestyrelsen har været berettiget til at nedsætte A’s skattepligtige lønindkomst for 2020 med 350.000 kr. og til at nægte at godskrive, at der for dette beløb er indeholdt 119.140 kr. i A-skat og 28.000 kr. i AM-bidrag. A skal i stedet beskattes af indsætningen på 202.860 kr. som anden personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1, jf. nærmere nedenfor afsnit 3.1. Derudover har han ikke fradragsret for det beslaglagte beløb, jf. nedenfor afsnit 3.2.
Skatteministeriet forstår A’s påstande og anbringender sådan, at han er enig i, at han er skattepligtig af beløb overført fra G1-virksomhed, idet medhold i hans principale påstand vil føre til en beskatning af et beløb på 350.000 kr. før skat, der beskattes som personlig indkomst i medfør af personskattelovens § 3, stk. 1, jf. afsnit 3.1, nedenfor. For så vidt angår hans subsidiære påstand består uenigheden i, hvorvidt han har fradrag for det beslaglagte beløb, jf. nærmere afsnit 3.2, nedenfor.
3.1 Lønindberetningen m.v. i 2020 er slettet med rette, og A er skattepligtig af 202.860 kr. som anden personlig indkomst, jf. personskattelovens § 3, stk. 1.
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og en skatteyder skal årligt selvangive sin indkomst og kunne dokumentere, at de beløb, der selvangives, er korrekte, jf. dagældende skattekontrollovs § 2.
Af kildeskattelovens § 46, stk. 1, fremgår, at der i forbindelse med enhver udbetaling af A-indkomst, skal indeholdes skat. Indeholdelsespligten påhviler den, for hvis regning udbetalingen foretages.
Det fremgår af kildeskattelovens § 69, stk. 2, at den, som har indeholdt skat efter denne lov, hæfter over for det offentlige for betaling af indeholdte beløb. I forhold til lønindkomst er udgangspunktet, at arbejdsgiveren indberetter A-skat og AM-bidrag, og herefter sker der en godskrivning af indberettede A-skatter og AM-bidrag på årsopgørelsen.
Det påhviler lønmodtageren at godtgøre, at han har modtaget løn. Hvis der ikke er realitet bag de foretagne lønindberetninger, kan skattemyndighederne slette lønindberetningerne og nægte godskrivning, jf. f.eks. SKM2017.257.BR, SKM2018.94.BR og SKM2020.469.BR.
A har den 4. november 2020 ubestridt fået indsat 202.860 kr. på sin bankkonto i F2-bank fra selskabet G1-virksomhed, som han gør gældende, udgør løn.
A har ikke godtgjort, at der eksisterede et ansættelsesforhold mellem ham og G1-virksomhed. Det er derfor med rette, at Skattestyrelsen har slettet den indberettede lønindkomst samt dertilhørende A-skat og AM-bidrag i indkomståret 2020.
En række forhold viser, at der ikke var realitet bag ansættelsesforholdet.
Skattestyrelsen blev oplyst om, at overførslerne fra G1-virksomhed er sket som svigagtige transaktioner, jf. bilag B, s. 5, 5. afsnit. En del af beløbet blev beslaglagt den 10. november 2020 - dvs. 6 dage efter overførslen - på baggrund af mistanke om hvidvask efter straffelovens § 290a, jf. bilag A. Derudover har G1-virksomhed ikke indbetalt den A-skat og AM-bidrag, som selskabet har oplyst at have trukket af A’s løn, ligesom det fremgår af (red.fjernet.hjemmeside)., at selskabet havde 0 medarbejdere registreret som ansat i 2020, jf. bilag 1, s. 3, 3. afsnit.
G1-virksomhed har desuden ikke dokumenteret ansættelsesforholdet, eller i øvrigt reageret på Skattestyrelsens henvendelser i sagen, ligesom G1-virksomhed ikke løbende har foretaget indberetning til e-Indkomst, jf. bilag B, s. 7.
De af A fremlagte bilag godtgør heller ikke, at der eksisterede et ansættelsesforhold mellem ham og G1-virksomhed i 2020.
A har bl.a. fremsendt et dokument med overskriften ’Ansættelseskontrakt’ (bilag C) samt en lønseddel for perioden 1.-31. oktober 2020 (bilag D) til Skattestyrelsen.
Henset til de faktiske omstændigheder i nærværende sag, hvor ovennævnte ansættelseskontrakt indeholder usædvanlige vilkår om aflønning og gennemførelse af arbejdsopgaverne, jf. nærmere herom nedenfor, sammenholdt med, at ansættelseskontrakten hverken er underskrevet eller dateret, må A føre et sikkert bevis for, at der bestod et ansættelsesforhold, og at indsætningen udgjorde løn, jf. f.eks. UfR 2002.2633 H og SKM2024.127.VLR.
A har ikke ført et sådant sikkert bevis, idet det samtidig bemærkes, at en eventuel partsforklaring ikke vil være tilstrækkelig til at løfte den skærpede bevisbyrde, når forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR.
Der kan ikke lægges særlig bevismæssig vægt på de fremsendte dokumenter.
Først og fremmest er dokumentet (bilag C) hverken underskrevet af A eller selskabet. Der fremgår heller ingen datering af dokumentet, og det kan derfor ikke konstateres, hvornår eller af hvem, dokumentet er oprettet.
I ansættelseskontrakten fremgår selskabets adresse som Y3-adresse, jf. bilag C. Ifølge (red.fjernet.hjemmeside) var selskabet imidlertid i perioden 10. juli 2019 til 28. juli 2020 registreret med adressen C/O G3-virksomhed, Y2-adresse. Først fra den 29. juli 2020 til 9. juni 2021 var selskabet registreret med adresse på Y3-adresse, jf. bilag 1, s. 3, 3. afsnit. Videre fremgår det, at ansættelsen er gyldig fra 1. januar 2020 (bilag C, s. 1, pkt. 1.1), dvs. selskabets adresse i dokumentet stemmer dermed ikke overens med selskabets adresse pr. 1. januar 2020.
Dernæst fremgår det, at arbejdsstedet som udgangspunkt er Y9-by og at forretningsrejser, også over længere perioder, må påregnes (bilag C, s. 1, pkt. 1.2). A er først registreret som indrejst fra Y4-land til Danmark den 1. februar 2020, hvorfor det forekommer usandsynligt, at han er rejst frem og tilbage mellem Y9-by og Y4-land i januar 2020. A har i den forbindelse anført, at stort set al hans arbejde foregik hjemmefra (replikken, s. 3, 1. afsnit). Det fremgår intet sted i dokumentet, at arbejdet skulle udføres hjemmefra, hvilket understreger, at dokumentet og oplysningerne heri ikke kan tillægges særlig bevismæssig vægt.
Derudover fremgår det, at aflønning skulle ske med brutto 35.000 kr. pr. måned i projektets periode, men samtidig fremgår det, at lønnen udbetales bagud og er til disposition efter projektets afslutning, der som udgangspunkt er den 31. oktober 2020, jf. bilag C, s. 1, pkt. 3. Det må anses for at være usædvanligt, at der først sker aflønning efter 10 måneder særligt henset til, at det er A’ eneste indkomst, der er indberettet til skattemyndighederne, i 2020. Herudover er titlen på pkt. 3 "LØN OG PENSION", men der fremgår ingen oplysninger om pension.
Det er i det hele udokumenteret, at A har leveret en arbejdsydelse i et ansættelsesforhold med selskabet, og at indsætningen dermed udgør løn herfor.
Den i bilag 2 fremlagte korrespondance, der også er gengivet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3- 7), dokumenterer heller ikke, at der er realitet bag ansættelsesforholdet. Korrespondancen er foregået med mailadresserne ’(red.fjernet.mail)’ og ’(red.fjernet.mail1)’, og er underskrevet af en ’NK’ eller en ’NF’. Det fremstår ikke klart ud fra korrespondancen, hvem A har været i kontakt med, herunder om det var personer, der var tilknyttet eller ansat i G1-virksomhed. Hertil bemærkes, at selskabets e-mailadresse i 2019 er registreret som ’(red.fjernet.mail3)’, jf. bilag E, s. 3, ligesom der ifølge selskabets årsrapport for 2019 ikke er afholdt nogle udgifter til personaleomkostninger i 2019, hvor korrespondancen er foregået, jf. bilag E, s. 5, 4. række. Derudover var selskabet registreret med 0 ansatte i 2020, jf. bilag 1, s. 3, 3. afsnit. Disse usædvanlige omstændigheder medfører ligeledes, at A’ bevisbyrde er skærpet, jf. f.eks. UfR 1998.898 H.
Tilsvarende viser den fremlagte ordre i bilag 3 heller ikke, at ansættelsesforholdet var reelt, ligesom det heller ikke kan udledes af ordren, at den blev betalt af G1-virksomhed. At G1-virksomhed - med en på det tidspunkt forkert adresse, jf. ovenfor - er angivet som faktureringsadresse, viser ikke, at ordren rent faktisk blev betalt af selskabet.
Indbetalingen, der svarer til den fremsendte lønseddel, dokumenterer heller ikke, at der er realitet bag ansættelsesforholdet henset til de usædvanlige forhold. Selskabet havde ikke dækning på kontoen til den foretagne udbetaling, jf. bilag 1, s. 35, 5. afsnit, og selskabet var registreret med 0 ansatte i (red.fjernet.hjemmeside) i 2020.
For så vidt angår det i stævningen anførte på s. 1, nederst, til og med s. 3, bemærkes, at der er tale om en gengivelse af A’s og hans repræsentants bemærkninger under klagesagens behandling. Det er således ikke udtryk for Landsskatterettens afgørelse, og det af ham anførte er derfor ikke relevant.
A har ikke godtgjort, at udbetalingen på 202.860 kr. er sket i forbindelse med, at han har leveret en arbejdsydelse, og dermed udgør løn, hvorfor skattemyndighederne med rette har slettet den foretagne lønindberetning.
A er derfor skattepligtig af indsætningen på 202.860 kr., jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.
3.2 Der er ikke fradragsret for det beslaglagte beløb
A har desuden ikke godtgjort, at han skal have fradrag efter statsskattelovens § 6, stk. 1, for det af Østjyllands Politi beslaglagte beløb på 171.769,36 kr.
A har nedlagt en subsidiær påstand om, at hans personlige indkomst for indkomståret 2020 skal nedsættes med 171.769 kr., svarende til det beløb, politiet har beslaglagt fra hans to konti. Til støtte herfor har A gjort gældende, at der først skal ske beskatning af et eventuelt udbetalt beløb, når/hvis beslaglæggelsen ophæves, jf. f.eks. stævningen, s. 4, sidste afsnit.
Der er derfor enighed om, at A er skattepligtig af beløb overført fra G1-virksomhed, men uenighed om, hvornår beskatning i så fald skal ske.
Beslaglæggelse er en midlertidig sikringsakt, der kan foretages med henblik på senere konfiskation, jf. straffelovens § 75, stk. 1, jf. retsplejelovens § 802, stk. 1.
Hovedreglen i forhold til konfiskation er, at personers eller virksomheders udgifter til konfiskation ikke kan trækkes fra indkomstopgørelsen - medmindre det konfiskerede aktiv er beskattede beløb, hvorefter den beskattede del kan fratrækkes efter statsskattelovens § 6, stk. 1, jf. f.eks. UfR 2019.540 H, SKM2017.363.ØLR og Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.C.2.2.2.17.
Det er dermed alene ved en afgørelse om konfiskation, at der kan opnås mulighed for at få fradrag i den skattepligtige indkomst, ligesom fradragsret forudsætter, at beløbet er blevet beskattet.
Der er efter Skatteministeriets oplysninger ikke afsagt dom om konfiskation eller frigivelse af det beslaglagte beløb, og A har ikke fremlagt en sådan dom.
Da det herefter må kunne lægges til grund, at det i sagen omhandlede beløb på nuværende tidspunkt ikke er konfiskeret, men beslaglagt, kan A ikke få fradraget beløbet i sin indkomstopgørelse.
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Spørgsmålet i sagen er i første omgang, om det er med rette, at skattemyndighederne hos A har slettet A-indkomst på 350.000 kr., samt slettet A-skat og AM-bidrag, som G1-virksomhed har indberettet for indkomståret 2020, og i stedet forhøjet A’s anden skattepligtige indkomst for indkomståret 2020 med 202.860 kr.
Klageren har fremlagt en lønseddel fra G1-virksomhed for oktober 2020, som efter det oplyste angår perioden fra 1. januar til og med 31. oktober 2020, og udgør et beløb til udbetaling på i alt 202.860 kr.
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at der på
A’s bankkonto den 4. november 2020 blev indsat 202.860 kr. svarende til det beløb, der fremgår af den fremlagte lønseddel. Det kan endvidere lægges til grund, at G1-virksomhed, der ikke havde nogen registrerede ansatte i 2020, ikke havde dækning på sin konto til udbetalingen, ligesom selskabet ikke har betalt det krav, som efterfølgende er opstået på baggrund af indberetningen, herunder A-skat og AM-bidrag, og at selskabet blev taget under konkursbehandling den 4. oktober 2021. Endelig kan det lægges til grund, at Østjyllands Politi den 10. november 2020 beslaglagde henholdsvis 43.945,36 kr. og 127.824,00 kr., i alt 171.769,36 kr., på A’s private bankkonti på grund af mistanke om hvidvask, og at Retten i Y1-by ved kendelse af 16. juli 2021 godkendte beslaglæggelsen.
I den foreliggende situation, hvor der hverken foreligger en løbende lønindtægt, en underskrevet ansættelseskontrakt eller en arbejdsgiver, der kan opnås kontakt med, sammenholdt med de omstændigheder, der er anført ovenfor, påhviler det A at godtgøre, at det indsatte engangsbeløb stammer fra lønindtægter.
Efter bevisførelsen, herunder A’s forklaring, finder retten, at det ikke er tilstrækkeligt dokumenteret, at der har bestået et reelt ansættelsesforhold mellem A og G1-virksomhed, og at det indsatte beløb derfor stammer fra arbejdsopgaver, han har udført for selskabet. Retten har navnlig lagt vægt på, at forklaringen ikke er understøttet af objektive beviser i form af f.eks. dokumentation for afholdte møder eller udførte arbejdsopgaver. Den fremlagte udaterede ansættelseskontrakt og den forudgående korrespondance mellem A og nogle personer, hvis identitet er ukendt, beviser i denne sammenhæng ikke, at der har bestået et reelt ansættelsesforhold.
Herefter finder retten, at skattemyndighederne har været berettiget til at nedsætte A’s skattepligtige lønindkomst for 2020 med 350.000 kr. og at nægte at godskrive, at der for dette beløb er indeholdt 119.140 kr. i A-skat og 28.000 kr. i AM-bidrag, og i stedet beskatte ham af indsætningen på 202.860 kr. som anden personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4 og personskattelovens § 3, stk. 1.
Spørgsmålet er herefter, om A har fradragsret for de beløb, som politiet beslaglagde den 10. november 2020 på henholdsvis 43.945,36 kr. og 127.824,00 kr. på A’s private bankkonti, i alt 171.769,36 kr.
Af de foreliggende oplysninger fremgår, som anført ovenfor, at Retten i Y1-by den 16. juli 2021 godkendte beslaglæggelsen. Det må samtidig lægges til grund, at der ikke er afsagt dom om konfiskation, og at der således ikke er taget endelig stilling til, om det beslaglagte beløb kan frigives til A eller skal konfiskeres. Da retten finder, at der ikke er grundlag for at tage stilling til, hvilke konsekvenser en eventuel konfiskation skal have for A’s skatteansættelse, kan der ikke gives medhold i påstanden om, at han skal have fradragsret i den skattepligtige indkomst for det beslaglagte beløb.
Af de grunde, der er anført ovenfor, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge i det hele.
Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 25.000 kr., der udgør et passende beløb til dækning af advokatudgift med tillæg af moms. Retten har ved fastsættelsen af beløbet lagt vægt på bl.a., at sagsværdien efter det oplyste udgør 90.969 kr., og at hovedforhandlingen blev gennemført på knap 2 timer. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet Departementet frifindes.
A skal til Skatteministeriet Departementet inden 14 dage betale sagsomkostninger med 25.000 kr.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.