afsagt den 18. november 2022 i sag
cpr-nummer (red.fjernet.cpr)
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskriftet er modtaget den 26. august 2019.
for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved i forening med V1, hvis sag er afgjort, for perioden 1. januar til 31. december 2008 som direktør i selskabet G1-virksomhed, CVR nr. ...11, Y2-adresse, med forsæt til at unddrage staten betaling af momstilsvar at have været ansvarlig for, at der skete udeholdelse af momsbelagt omsætning fra selskabets indkomstopgørelse, hvorved selskabets overskud blev opgjort og selvangivet for lavt med 715.103 kr., og staten blev unddraget dette beløb i momstilsvar.
for overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, ved for perioden fra den 1. januar til den 30. juni 2012 som direktør i selskabet G2-virksomhed, CVR ...12, Y3-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen betaling af momstilsvar at have angivet selskabets momstilsvar for lavt med 606.615 kr., hvorved han uberettiget fik udbetalt moms med 142.891 kr, og forsøgte uberettiget at få udbetalt yderligere 463.724 kr., hvilket mislykkedes som følge af SKAT´s udbetalingskontrol.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf og en tillægsbøde på 650.000 kr.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært om rettens mildeste dom.
SKAT har påstået, at tiltalte skal betale 715.103 kr. i erstatning vedrørende sagens forhold 1.
Tiltalte har bestridt erstatningspligten og erstatningskravets størrelse.
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne V1 og V2.
Tiltalte har til retsbog af 11. oktober 2022 afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 1, at han i 2008 havde med selskabet G1-virksomhed at gøre. Adspurgt til tiltaltes uddannelsesmæssige baggrund forklarede han, at han alene har færdiggjort gymnasiet. Han har været tilknyttet (red.fjernet.studie1) og læst (red.fjernet.studie2), men har aldrig færdiggjort studierne, da han blev tilbudt en stilling i Y4-land, hvor han så boede i en årrække. I 1992 fik han job i G3-virksomhed, hvor han arbejdede frem til 2005, hvor han blev selvstændig. I (red.fjernet.år1) eller (red.fjernet.år2) stiftede han sammen med V1 G4-virksomhed, som senere blev til G1-virksomhed. Det kan godt passe, at selskabet blev stiftet den 2. januar (red.fjernet.år1). Selskabet var ejet af tiltalte og V1’s holdingselskaber. Tiltalte kendte V1 fra gymnasiet, men nok også forud for, for de har kendt hinanden i mange år.
Virksomhedens arbejdsområde var rådgivning af større virksomheder vedrørende køb af tele- og datakommunikation. I forbindelse med udbudsrunder i store virksomheder kunne de assistere virksomhederne med at stille de rigtige spørgsmål, opstille de rigtige priser og bistå i forhandlingen med leverandørerne. Det var grundlaget for virksomheden. I sagen med G5-virksomhed var de blandt andet ansat til at være behjælpelige med at opstille den omsætning, hvorpå tilbuddet skal gives. Tiltalte og V1 blev honoreret ud fra en procentdel af den besparelse, som G5-virksomhed opnåede ud fra deres rådgivning.
Adspurgt til tiltaltes og V1’s opgavefordeling i selskabet forklarede tiltalte, at han tog sig af alt det tele- og datatekniske. V1 stod for udarbejdelse af kontrakter og det juridiske, der var forbundet hermed, og administration af virksomheden. Tiltalte forestod salg og al kommunikation omkring salg og kundebesøg. I det øjeblik, at der forelå udkast til aftaler med virksomhederne, var det V1’s job at sikre deres rettigheder i aftalen bedst muligt. Der var ikke andre end de to i selskabet. Der var kortvarigt ansættelser af personer, men det viste sig hurtigt, at det ikke var noget for dem. Det var V1, der stod for faktureringen. De havde en bankkonto i selskabet, som de begge havde adgang til. Betalinger fra kunder gik ind på bankkontoen.
Adspurgt til løn til tiltalte og V1 forklarede tiltalte, at de tog løn ud, når der var penge til det. Helt praktisk foregik det ved, at hvis de f.eks. fik 100.000 kr. i kassen, kunne de få løn af det. Fra de indgik en aftale med en kunde, gik der lang tid, inden de fik deres honorar, da de først fik honorar, når kundens aftale med teleleverandøren var indgået. Derfor fik de først løn, når der var penge i kassen til det. Lønudbetalingerne foregik ved, at de tog en snak om, hvad der var i af penge på kontoen, og hvad der skulle gå til drift og lignende. Derefter fik de så en andel af det, der var tilbage. Adspurgt, om de foretog hævninger på kontoen, forklarede tiltalte, at det var V1, der forestod udbetalingerne. Tiltalte havde adgang til kontoen, men det var sjældent, at han brugte sin adgang. Det var V1, der lavede overførsler til deres konti. Det var efter, at de sammen havde aftalt, hvilket beløb de kunne trække ud. Han husker ikke, om de lavede lønsedler.
Adspurgt til mellemregningskontoen mellem tiltalte, V1 og selskabet forklarede tiltalte, at der var en forholdsvis stor mellemregningskonto i selskabet. Når pengene blev overført til dem hver især, blev det ført på mellemregningskontoen, som var V1’s opgave at administrere. F.eks. i forbindelse med opgaven med G5-virksomhed, hvor de fik honoraret den 19. december 2008, fik de dagen efter ca. 600.000 kr. hver udbetalt af beløbet på de ca. 3,5 mio. kr. Adspurgt, om det blev ført på mellemregningen, forklarede tiltalte, at det blev ført på mellemregningskontoen, indtil der skulle gøres op i forhold til det endelig regnskab. De skulle lave lønsedler, når der skulle laves regnskab. De lavede ikke løbende lønsedler, så vidt han husker. Adspurgt, om mellemregningerne fandtes fysisk, elektronisk eller på papir forklarede tiltalte, at det han ville tro, at V1 havde et Excelark, hvori det blev bogført. Når det skulle til revisoren i forbindelse med udarbejdelse af regnskab, fik revisoren de forskellige bilag fra virksomheden, herunder en opgørelse af mellemregningskonti. Adspurgt, om tiltalte løbende fulgte med i mellemregningskontoen forklarede han, at han til hver en tid kunne spørge V1 ind til det, men han fulgte ikke som sådan med i mellemregningskontoen. De fik ikke løn så ofte, så mellemregningerne var til at kunne i hovedet.
Foreholdt bilag 1-4, side 3, faktura af 26. marts 2008 til G6-virksomhed på 2.500.000 kr., og næste side, faktura af 9. juni 2008 til G6-virksomhed på 1.075.000 kr., og adspurgt til tiltaltes kendskab til, at fakturaerne blev sendt til kunden, forklarede tiltalte, at han var bekendt med det. Der var problemer med betalingen fra kunden. Aftalen med G5-virksomhed blev indgået i december (red.fjernet.år2) og var diskretionær sådan, at G5-virksomhed bestemte, hvornår sagen var afsluttet. De kunne ikke fakturere, før G5-virksomhed sagde, at sagen var afsluttet. Desuagtet lavede V1 en á conto-faktura i marts 2008 i et forsøg på at få en del af deres honorar, da forhandlingerne mellem G5-virksomhed og G3-virksomhed trak ud. Det var ikke aftalen, at det skulle tage så lang tid. G5-virksomhed afviste at betale den faktura. De afviste også at betale den næste faktura, som V1 udstedte den 9. juni 2008.
Foreholdt bilag 16-2, korrespondance vedr. faktura modtaget fra forsvareren, mail af 20. maj 2008 fra tiltalte til NS og NC, forklarede tiltalte, at mailen var til G6-virksomhed. G5-virksomhed og G6-virksomhed er samme virksomhed. G5-virksomhed ejer dataselskabet G6-virksomhed. Der blev udstedt to fakturaer forud for de fakturaer, som sagen her drejer sig om. Han husker det som, at de to fakturaer blev betalt. Da aftalen blev indgået, var det således, at man betalte et grundhonorar for at opstarte aftalen og betalte et fast beløb for at gennemføre en kontrol af de forudgående år for at undersøge, om G3-virksomhed havde faktureret korrekt i henhold til daværende aftale. Han husker ikke, hvornår fakturaerne blev betalt, men de blev det formodentlig i løbet af foråret.
Foreholdt samme bilag, side 11, mail af 11. august 2008 fra tiltalte til NC, afsnit 1 - 3, forklarede tiltalte, at han havde fået lovning på, at fakturaerne fra 26 marts og 9. juni 2008 ville blive betalt. Den 11. august 2008 mente G6-virksomhed endelig, at fakturaerne var betalingsmodne, men de havde en betalingsfrist. G6-virksomhed betalte fakturaerne den 19. september 2008.
Foreholdt samme bilag, side 13, vedrørende overdragelse til inkasso, forklarede tiltalte, at G5-virksomhed godt var klar over, at det var trukket ud med betalingen, da der var detaljer, der skulle på plads med G3-virksomhed. Tiltalte og V1 frigav fakturaerne til betaling, og G5-virksomhed ville speede betalingen op.
Foreholdt side 4, mail af 26. maj 2008, forklarede tiltalte, at mailen af 11. august 2008 til tiltalte, hvor han blev orienteret af NC om, at de anså fakturaerne for betalingsmodne, oplyste NC også, at de ville blive betalt i uge 34, altså 14 dage senere. Da der var gået yderligere 14 dage, og de ikke havde modtaget deres penge, "tabte V1 sutten og de røg til inkasso". G5-virksomhed betalte i henhold til betalingsbetingelserne, hvorefter inkassosagen blev trukket tilbage. G6-virksomhed speedede ikke noget op, men henholdt sig til kontrakten, hvoraf de måtte beslutte, hvornår sagen var afsluttet og dermed, hvornår fakturaerne var betalingsmodne.
Foreholdt bilag 1-10, kontoudtog af 31. september 2007, side 3/4, fra selskabet, bogført transaktion af 18. september, beløbet 3.575.515 kr. fra G5-virksomhed med henvisning til faktura 028 og 029, forklarede tiltalte, at der efter modtagelsen af dette beløb blev overført beløb til tiltalte og V1 som honorar. Dagen efter blev der overført 600.000 til tiltalte og to beløb til G13-virksomhed og et mindre beløb til V1.
Adspurgt, hvordan virksomhedens (red.fjernet.studie2) udviklede sig i 2008, forklarede tiltalte, at økonomien den 20. september 2008 var særdeles fin. De kunne tage 600.000 kr. ud til hver, og er var stadig midler i selskabet til, at der kunne betales moms, skat, m.v. I den efterfølgende periode fra december 2008 og frem opstod der finanskrise. Finanskrisen indtraf i november-december 2008. Alle aktier styrtdykkede, man fik hjælpepakker fra staten og momsen blev udskudt. Der skete en lang række ting. Der skete det, at "én fik en brilliant idé, at de skulle investere i aktier". Det kan ses på kontoudtoget, hvordan der blev handlet med aktier. Det er alle de transaktioner, der begynder med "fonds", som var køb og salg af aktier.
Foreholdt bilag 10-1, kontoudtog af 31. december 2008, side 2/5, med fondsbetalinger startende den 17. november 2008 ff, bekræftede tiltalte, at det var korrekt, at det var de betalinger, der var aktiekøb -og salg. Tiltalte var lige så ansvarlig som V1, men det var ikke tiltalte, der foretog handlerne. Han koncentrerede sig om det, som virksomheden var lavet til. Der blev handlet så ekstremt med aktier, at de i løbet af vinteren og foråret 2009 så, hvordan beløbet på kontoen gik fra ca. 2 mio. kr. og blev reduceret til stort set ingenting. Ved normal aktiehandel, hvor man f.eks. køber aktier for 1 mio. kr., beholder man aktierne i nogle måneder eller flere år for at få et afkast, men her blev der handlet ekstremt, mindende om "shorting", hvor man køber og sælger aktier nogle gange indenfor minutter og får provenu, men det skete bare ikke i deres tilfælde. Man skal også betale kurtage hver gang, man laver aktiehandel. De var uheldige med de investeringer, der blev lavet i løbet af vinteren og marts og april 2009. Deres 2 mio. kr. på kontoen var derefter det rene ingenting. De befandt sig i en situation, hvor regnskabsmaterialet var sendt til revisoren i R1-revision. Alle de penge de skulle have brugt til moms, skat m.v. var tabt.
Tiltalte forklarede, at selskabets regnskab var indleveret til R1-revision. De fik den brilliante idé, at de udelod de to fakturaer fra G6-virksomhed og maskerede det som en indbetaling fra tiltalte. For at det kunne lykkes, var det nødt til at afslutte samarbejdet med R1-revision og få det fuldstændige regnskabsmateriale tilbage fra dem. De fik derefter R2-revision til at lave nyt regnskab ud fra bilagene, men hvor fakturaerne fra G6-virksomhed var udeladt og beløbet fremgik som en indbetaling fra tiltalte. Derved opnåede de, at mellemregningen med tiltalte gik i nul. Det var hele formålet at få sluttet de mellemregninger, der lå i selskabets regnskab. Det var grunden til, at de betalte 50.000 kr. til R1-revision, tilbagekaldte materialet og lavede skiftet til nyt revisionsfirma, hvor fakturaerne var maskeret som en indbetaling fra ham.
Tiltalte bekræftede, at pengene først stod i materialet som en indtægt, som de trak tilbage og derefter sendte frem til ny revisor som en indbetaling fra tiltalte. På posteringsoversigten vedrørende G1-virksomhed stod der kun en linje pr. postering. Der står ikke, at indbetalingen kom fra G5-virksomhed, som på et kontoudtog. Det var den måde, at de kunne skjule, at indbetalingen kom fra G5-virksomhed. Den 19. september 2008, hvor de 3,5 mio. kr. gik ind på kontoen, fremgik det alene som en overførsel på en posteringsoversigt, og ikke hvor pengene kom fra, hvorfor R2-revision ikke kunne se, at pengene reelt kom fra G5-virksomhed.
Da selskabet gik konkurs og kurator gennemgik regnskabet, fandt kurator ingen omstødelige transaktioner i deres selskab. Derfor sendte kurator tiltalte en mail den 23. juni 2011, hvor det stod, at det ikke var nødvendigt, at tiltalte mødte i Skifteretten i forbindelse med behandlingen af konkursboet. Så der var manøvren egentlig lykkedes.
Anklageren dokumenterede bilag 1-6, side 2, mellemregningsspecifikation vedrørende tiltalte, modtaget fra V1.
Tiltalte forklarede hertil, at det er første gang, han ser bilaget. Tiltalte havde ikke kendskab til, hvordan V1 sad og lavede de bogføringsmæssige registreringer. Tiltalte fik udbetalt 600.000 kr. Han ved ikke, hvordan V1 lavede mellemregningen, eller hvorfor han gjorde, som han gjorde. På bankkontoen kunne det ses, at tiltalte fik 600.000 kr. Det var det, som tiltalte vidste om det. Der var kun én udbetaling til tiltalte på bankkontoen på 600.000 kr.
Foreholdt, at tiltalte ved årets afslutning 2008 havde en gæld til selskabet, og adspurgt, om det var for at få mellemregningen til at forsvinde, at de lavede manøvren med at ændre indbetalingerne fra G6-virksomhed til en indbetaling fra ham, forklarede tiltalte, at det var den eneste måde at gøre det på. Den 18. september 2008, hvor pengene gik ind på kontoen fra G6-virksomhed, havde han ingen anledning til at foreslå, at de skulle skjule en faktura i regnskabet et halvt år fremme i tiden. Det var først, da kassen var tom, at det gav anledning til manøvren, for at kunne betale moms og skat for 2009.
Foreholdt, at konsekvensen blev, at de to fakturaer ikke blev momsangivet i selskabet og adspurgt, om han og V1 drøftede, hvornår de skulle momsangive omsætningen, forklarede tiltalte, at de drøftede de ikke. Grundlæggende havde de den tro, at moms skulle opgøres på betalingstidspunktet, for så vidt angår både købs- og salgsmoms. De talte om, hvornår man skal angive moms helt indledningsvis i forbindelse med stiftelsen af selskabet. V1 var af den firkantede opfattelse, at moms skulle indberettes på tidspunktet, hvor man kunne se pengene gå ind på eller fra kontoen. Foreholdt, at der skal momsangives i momsregnskabet, når man fakturerer, forklarede tiltalte, at V1 er advokat. Når V1 på daværende tidspunkt i (red.fjernet.år1)-(red.fjernet.år2) fortalte, at praksis var, at moms først skulle opgives, når man betalte eller fik penge udbetalt, virkede det også logisk for tiltalte. Adspurgt, om han på noget tidspunkt forud for sagen blev bekendt med, at det var en forkert opfattelse, forklarede han, at det gik op for ham i 2016, hvor han blev sigtet for forholdet.
Adspurgt, om tiltalte i forsommeren 2009, hvor de ændrede bogføringen vedrørende indbetalingerne fra G6-virksomhed, var bekendt med, at der ikke var sket momsafregning for de to fakturaer, og at fakturaerne heller ikke ville indgå i momsberegningen på et senere tidspunkt, forklarede tiltalte, at det den 4. september 2009, da der skete indberetning af moms, var hans opfattelse, at der blev indberettet for lidt, da de to fakturaer ikke indgik. Den 4. september 2009 skulle de have indberettet 1.215.101 kr., men eftersom fakturaerne fra G6-virksomhed var hevet ud, blev der indberettet 500.000 kr., altså præcis 715.101 kr. mindre, end der rettelig burde have været.
Adspurgt, hvorfor tiltalte nægtede sig skyldig i forhold 1, henviste tiltalte til kontoudtog af 30. juni 2009 i bilag 1-10, side 1/4, postering af 1. april 2009, hvor man kunne se, at indestående var 209.286,31 kr. Den 28. april 2009 var saldoen 18.867,95 kr. På det tidspunkt var midlerne i selskabet tabt. De spurgte sig selv, hvad de skulle gøre med de store mellemregninger. De kunne lade selskabet gå konkurs, så ville mellemregningerne blive eksponeret. De kunne også skjule eller maskere de 3,5 mio. som en indbetaling fra tiltalte og lave et nyt regnskab, så de på den måde kunne skjule den store mellemregning. Fakta var, at de var konkurs på det tidspunkt. Der var ingen penge på kontoen. Hvis de havde ladet selskabet fortsætte og indberettet det korrekte beløb, havde det knust virksomheden. På det tidspunkt var de insolvent. Hvis de havde ladet selskabet gå konkurs, ville SKAT’s tab været på 1.215.103 kr. Adspurgt, om kravet ikke var over 1 mio. kr. alligevel, når kravet på selskabet i stedet bare var skjult, forklarede tiltalte, at der kun var 18.000 kr. på kontoen, og der kom ikke flere penge på kontoen af, at fakturaen blev skjult. Selskabet var insolvent på grund af de fejlslagne aktiehandler.
Adspurgt, hvordan politiet blev bekendt med forholdet, når det var lykkedes dem at maskere fakturaerne, forklarede tiltalte, at han efterfølgende modtog brev fra kurator den 23. juni 2011, hvoraf fremgik, at konkursboet blev sluttet efter konkurslovens § 143. Da kurator skrev brevet, havde kurator ikke fundet omstødelige forhold, og deres manøvre var lykkes, men V1 syntes, at han skulle have nogle penge af tiltalte, og hvis tiltalte ikke betalte, ville V1 anmelde forholdet til kurator. Tiltalte betalte ikke V1 nogle penge. Den 29. juni 2011 anmeldte V1 så forholdet, hvilket gjorde, at kurator genoptog konkursboet, og det kom til politiets kendskab. V1 anmeldte det ikke, fordi han var bange for nogen, men af surhed og hævngerrighed i forhold til tiltalte.
Adspurgt bekræftede tiltalte, at tiltalte og V1 blev uvenner over betalinger, som V1 mente, at han havde til gode hos tiltalte. Tiltalte var ikke enig.
Anklageren henviste til bilag 1-4, V1’s anmeldelse af 29. juni 2011 til SKAT.
Tiltalte forklarede, at tiltalte og V1 ikke er uvenner den dag i dag. Det er mange år siden. V1 er et menneske som alle mulige andre, og han må rode med, hvordan han har opført sig, men tiltalte og V1 ses ikke og kommer ikke til det.
Adspurgt af forsvareren til indberetningen til SKAT, forklarede tiltalte, at indberetningen i andet halvår af 2008 og første halvår af 2009 var udskudt til 4. september 2009 grundet finanskrisen. Det var derfor ikke aktuelt at anmelde skat i foråret 2009, men først efteråret 2009.
Tiltalte forklarede vedrørende forhold 2, at selskabet G2-virksomhed blev stiftet den 12. marts 2010. Direktøren var registreret som SL, som er et familiemedlem til tiltalte. Han blev indsat som direktør den 13. maj 2011. Det har hele tiden været hans virksomhed, og han har drevet virksomheden alene uden ansatte fra start til slut. Virksomheden beskæftigede sig med nøjagtig det samme som G1-virksomhed. V1 og tiltalte sluttede deres samarbejde i begyndelsen af 2010, og de gik hver til sit. Det var lidt før selskabets konkurs. Tiltalte sad alene i det nye selskab, og drev virksomheden. Økonomien i det nye selskab var fin, og selskabet var likvid. Selskabet lavede nydelige årsomsætninger i årene 2010 til 2012. Det ændrede sig ikke. Selskabet blev taget under konkursbehandling den 12. november 2013. Baggrunden var en inkassosag, som V1 havde indledt mod tiltalte personligt. V1 ville have penge, som tiltalte ikke ville betale. Det endte med, at det lykkedes V1 at få tiltalte erklæret personlig konkurs.
Adspurgt, om det i perioden fortsat var tiltaltes opfattelse, at moms skulle angives ved betaling og ikke ved fakturering, bekræftede tiltalte, at det var det. Bogføringen foregik i et Excel ark, hvor tiltalte registrerede de salgs- og købsfakturaer, der var i selskabet. Han lagde de relevante bilag i en mappe og afleverede materialet til en revisor én gang om året. Revisorens rolle var at lave årsregnskab, validere moms og skat og foretage det, som en revisor skal foretage sig. De løbende momsangivelser til og med andet kvartal 2012 stod tiltalte for. Derefter overdrog han alt moms- og skatteafregning til revisor. Han angav selv momsen for andet kvartal 2010 og frem til og med andet kvartal 2012. Baggrunden for, at momsangivelsen blev overdraget til en revisor var, at tiltalte lavede en indtastningsfejl i forbindelse med momsen i andet kvartal 2012.
Foreholdt bilag 1-7, ekstrakt, side 3, hvoraf fremgår, at der for 2. halvår den 14. august 2012 blev angivet salgsmoms på 0 kr. og købsmoms på 470.471 kr., som resulterede i negativ momsangivelse, så selskabet stod til at få udbetalt de 470.471 kr., og adspurgt til indberetningen, forklarede tiltalte, at der var tale om en fejl. Da han af SKAT blev gjort opmærksom på de indtastede beløb, vendte han tilbage med det samme og sagde, at der var tale om en indtastningsfejl. Han husker ikke, hvad grundlaget for indberetningen var. Det var så åbenlyst en fejl, at der næsten ikke kunne være tale om andet. Han var fuldt ud opmærksom på, at hvis man krævede så meget købsmoms tilbage, så blev man øjeblikkeligt udtaget til kontrol. Han havde tidligere drevet en restaurant. Da de etablerede restauranten, var der store indkøb til varelager og interiør, så købsmomsen var kæmpestor, og der var ingen salgsmoms, fordi restauranten ikke var i gang endnu. Der blev selskabet prompte udtaget til kontrol. Det var i 2007. Han var fuldt ud klar over, at man blev udtaget til kontrol, hvorfor han er helt sikker på, at der var tale om en fejl. Adspurgt, hvad der skulle have stået i stedet, forklarede han, at han overdrog det til en revisor, så det kunne blive ordnet, som det skulle.
Foreholdt 1-8, forhold 2, mail af 20. august 2012 fra V2 fra SKAT med spørgsmål, ad næste side, tiltaltes svar i mail af 21. august 2012 med rette beløb, og adspurgt til beregningen til de 170.471 kr., forklarede tiltalte, at han ikke husker det. Han formoder, at han havde kigget sine tabeller igennem i Excel. Han kan ikke udelukke, at der blev lavet en sammenlægningsfejl igen. Det kan summeres op i Excel på et øjeblik, og hvis man tager for mange kolonner med, så bliver summen i bunden forkert. Han spurgte SKAT, hvordan man rettede fejlen. Han har ikke i dag mulighed for at rekonstruere, hvordan han kom frem til beløbet. I dialogen med V2 fra SKAT, fremstod fejlen som ingenting for tiltalte. Han var af den opfattelse, at SKAT godtog forklaringen. Han talte i telefon med V2, hvor han blev rykket for nyt. I løbet af det næste år blev han kun rykket én gang af V2. Han blev ikke løbende rykket for bilag. Han blev kontaktet i efteråret 2012, hvor han sagde til V2, at han ville få det ordnet hurtigst muligt. Året efter fik tiltalte en frist til februar 2013, hvor tiltalte skulle sende alle bilag til SKAT. SKAT fik ikke et bilag med tiltaltes udregning af de 170.471 kr. Tiltalte skrev aldrig til V2 og rykkede for udbetaling af de 170.471 kr., da han konstaterede fejlen. Hverken overfor tiltalte eller revisor blev der givet udtryk for at der var noget strafferetligt i sagen. Revisoren lavede i februar 2013 momsregnskabet for hele 2012.
Adspurgt, om grunden til, at tiltaltes udregning af beløbet på 170.471 kr. ikke blev givet til SKAT, forklarede tiltalte, at tiltalte ikke mente, at det var relevant, da han afleverede det materiale til SKAT, som han var blevet bedt om at indsende. Tiltalte fandt ikke anledning til at dokumentere udregningen, da V2 ikke bad ham om det. Han spurgte den 21. august 2012 V2, hvordan han kunne rette fejlen. Adspurgt, om tiltalte ikke mente, at han skulle kunne dokumentere, hvordan han var kommet frem til beløbet, forklarede han, at det var det, som revisoren skulle tage sig af. Det var det V2 af egen drift talte med tiltaltes revisor om.
Foreholdt bilag 1-7, og 1-9, ekstrakt, side 1 af 4, sendt fra revisor til SKAT, bl.a. opgørelse over salgsmoms og fakturaer, og adspurgt, hvorfor beløbet ikke var angivet under salgsmoms, forklarede tiltalte, at det tilsyneladende var en fejl, at der ikke var indtastet salgsmoms. Han havde ikke alene tastet forkert, da anført det til 0 kr., men han havde også afsluttet registreringen for hurtigt. Han husker ikke, om man begynder med at indtaste salgsmomsen og derefter købsmomsen.
Anklageren bemærkede, at faktura 1086 er udstedt den 19. juni 2012, på 71.250 kr. inkl. moms på 14.250 kr. fra selskabet G2-virksomhed til G7-virksomhed, betaling på side 8, kontoudtog af 28. december 2012 fra G2-virksomhed, og fremstår som betalt den 21. juni 2012 på kontoudtog af den 28. december 2012.
Adspurgt hertil forklarede tiltalte, at beløbet skulle have været taget med ved indtastningen af salgsmoms. Det var en fejl, at det ikke blev det i første omgang. Revisor tog det med i opgørelsen den 22. februar 2013. Tiltalte lavede to fejl ved nul angivelse af salgsmoms og en fejltastning i købsmomsen for 1. kvartal 2012. Han kan ikke komme nærmere ind på, hvordan han kom frem til.
Foreholdt bilag 1-8, korrespondance fra 21. august 2012 til 6. februar 2013 mellem V2 og tiltalte, sammenholdt med bilag 1-8-1, indberetning af momskvittering af 8. februar 2013, ad side 3, kontoudtog af 1. januar 2013, hvor beløbet betales, og sammenholdt med bilag 1-9, mail af 22. februar 2013 fra tiltalte til V2, forklarede tiltalte, at der i februar 2013 skete en aflevering af det efterspurgte materiale til SKAT, og han betalte den 8. februar 2013 beløbet 25.578 kr., som revisor havde udregnet, han skulle betale. Han gik ud fra, at sagen var i orden på det tidspunkt. Han blev opmærksom på, at SKAT gik videre med det ved mødet hos SKAT den 14. august 2013. V2 bad om flere oplysninger undervejs i korrespondancen. Tiltalte afleverede personligt materialet i maj. V2 indkaldte tiltalte til et møde den 14. august. Tiltalte spurgte, om V2 ville være sød at sende sine spørgsmål til bilagene, så tiltalte kunne forberede sig. Han fik ikke et svar. Da han ankom til mødet den 14. august 2013, blev han oplyst, at han havde en sigtedes rettigheder. Der gik det op for ham, at der var noget, som SKAT var utilfreds med. Han nægtede derfor at udtale sig, før han havde talt med sin revisor. Adspurgt, om de ved mødet talte om første kvartal 2012 forklarede tiltalte, at referatet fra mødet var rimelig præcist. SKAT løb deres spørgsmål igennem, men tiltalte havde ikke nogle svar til dem.
Foreholdt bilag 1-11, referat af mødet 14. august 2013, forklarede tiltalte, at referatet er dækkende for det skete.
Foreholdt bilag 1-7, ekstrakt, side 2, angivet i første kvartal 2012, adspurgt til købsmoms, forklarede tiltalte, at beløbet var fremkommet ved at summere de betalinger, der var i første kvaral. Det blev åbenbart til 230.403 kr. Vedrørende sagsnummer 10259 indgået betaling af 74.375 kr. fra advokats klientkonto skal man være opmærksom på, at det var en betaling af en faktura på 125.000 kr. Det skyldtes, at sagen havde været gennem tiltaltes daværende advokat, så det var advokaten, der forestod forhandlingen med G3-virksomhed, hvorfor advokaten fratrak sine omkostninger, inden han udbetalte restbeløbet fra sin klientkonto til tiltalte ved angivelse af sagsnummer 10259.
Foreholdt bilag 5, side 15, faktura 1080 af 27. januar 2012, bekræftede tiltalte, at det var omtalte faktura. I teksten stod bl.a. honorar ifølge aftale. De 125.000 kr. gik ind på klientkontoen, hvor advokaten fratrak omkostninger, og tiltalte fik den 2. februar udbetalt de 74.375 kr. fra G8-virksomhed. G8-virksomhed ejer G9-virksomhed i Danmark.
Tiltalte henviste til bilag 5, side 6, og forklarede, at der den 11. april 2012 var en indbetaling fra G9-virksomhed på 125.000 kr. Der var tale om en fejlindbetaling fra G9-virksomheds side. Tiltalte har emailkorrespondance med G9-virksomhed vedrørende fejlindbetalingen. Han blev først gjort opmærksom på det den 21. juni 2021 af en ansat hos G9-virksomhed. Der gik et stykke tid, inden pengene røg tilbage til G9-virksomhed.
Forsvareren gjorde gældende, at den af tiltalte omtalte korrespondance herefter kan tilgå sagen.
Adspurgt af anklageren til salgsmoms på 25.000 kr. i første kvartal, forklarede tiltalte, at beløbet blev betalt af tiltaltes advokat efter udregning af revisor. Det var derfor angivet salgsmoms i regnskabet. Det var en fejl, at det i første omgang ikke var angivet som salgsmoms. Der var fejlindtastet for andet kvartal. Han gjorde sig umage for at rette op på fejlen ved at sende bilag til revisor og alt materialet til SKAT, som så kunne efterprøve det.
Tiltalte har til retsbog af 14. oktober 2022 afgivet følgende forklaring:
Tiltalte forklarede supplerende til forhold 1, foreholdt bilag 1-7, at det tilsyneladende er korrekt, at han mødte i skifteretten den 30. november 2011, men han husker det ikke.
Foreholdt skifterettens retsbog, side 1 fra linje 7 - 13, forklarede tiltalte, at han ikke husker at have forklaret således om de to fakturaer fra G6-virksomhed i skifteretten. Han husker ikke mødet i skifteretten.
Forholdt ad forhold 2, bilag 1-3, årsrapport fra 2012, side 4, fra midterste afsnit og bilag 1-9, ekstrakten, side 4, salgsmoms på 214.190 kr., sammenholdt med købsmoms på 283.310 kr., side 7, og adspurgt, om der var god økonomi i selskabet, forklarede tiltalte, at det afhænger af, hvordan man måler god økonomi, om man vurderer ud fra beløbet på kontoen, eller hvad man forventer at få ind på kontoen. Året før omsatte selskabet for 12 mio. kr., og året før igen for 10 mio. kr. Der var en lille nedgang i aktiviteterne i forhold til indtjening. Aktiviteterne var i fuld gang, selvom tallene kan læses som dårlig økonomi.
Foreholdt bilag 1-3, side 10, regnskab og opgørelse vedrørende 2011 og 2012, hvoraf fremgår bruttoresultat ca. 1,3 mio. kr. og personaleomkostninger for ca. 2 mio. kr., hvilket giver et negativt indtjeningsbidrag og et underskud i 2011, og adspurgt på ny, om selskabet havde god økonomi, forklarede tiltalte, at størstedelen af alle nystartede virksomheder indledningsvist har høje omkostninger til f.eks. software og en lang række andre ydelser. De havde bl.a. omkostninger til software.
Foreholdt bilag 1-9, ekstrakten, side 4, hvoraf fremgår udgifter til "Hyggepejsen", (red.fjernet.forlystelsespark)medlemskab m.m., og adspurgt, om de omkostninger vedrørte opstarten af virksomheden, forklarede tiltalte, at man tager kunder med rundt og bespiser dem, f.eks. også ved at underholde dem i (red.fjernet.forlystelsespark). Tiltalte har ingen ændringer til sin forklaring om, at økonomien i selskabet var god.
Foreholdt bilag 1-8, tiltaltes mail til SKAT om fejlindtastning af købsmomsen, side 2, og adspurgt, hvorfor tiltalte ikke skrev noget om, at der også var fejl i salgsmomsen, som var angivet til 0, men som i virkeligheden var væsentlig højere, forklarede tiltalte, at han ikke på det tidspunkt var klar over, at den var gal med registreringen af salgsmoms. Han havde fokus på at svare V2 på det med købsmomsen. Da han alene blev gjort opmærksom på købsmomsen, svarede han kun på det. Foreholdt, at tiltalte svarede, at han havde gennemgået alle bilagene, forklarede tiltalte, at han svarede på det, som SKAT spurgte om og gennemgik de relevante bilag.
Foreholdt samme bilag, side 1, hvoraf fremgår, at SKAT havde spørgsmål til momsangivelsen i sin helhed, og tiltalte svarede, at der var fejl ved angivelsen af 470.471 kr., som skulle have været 170.471 kr., men ikke skriver, at der var fejl i salgsmomsen, og adspurgt, om det var korrekt, at tiltalte havde kigget bilagene igennem, forklarede tiltalte, at han hurtigt havde kigget det igennem. Han sad ikke med følelsen af, at der var noget helt galt på det tidspunkt. V2 skrev ikke noget om, at tiltalte prompte "skulle komme ind i kampen", fordi tiltalte ellers kunne forvente fængsel og en bøde på 500.000 kr. Adspurgt, om tiltalte var klar over, at han som direktør havde pligt til at opgive korrekt moms, forklarede tiltalte, at han var klar over det, og det gjorde han også.
Adspurgt til momsangivelsen for tredje kvartal, forklarede tiltalte, at han angav købs- og salgsmomsen som 0, for at undgå yderligere fejl i tingene. Der var aktiviteter i selskabet i tredje kvartal. Han ville undgå, at der blev mere roderi med momsen, hvorfor han angav det som 0. Adspurgt, om han kunne have rettet op på det forsømte ved at angive det i tredje kvartal, bekræftede tiltalte, at det kunne han formodentlig godt. Selskabet havde penge til gode i tredje kvartal. Han kunne måske godt have angivet det fra andet kvartal i tredje kvartal. ..."
Tiltalte har til retsbogen den 7. november 2022 afgive følgende forklaring:
Adspurgt af forsvareren forklarede tiltalte supplerende til forhold 2, at momsen på de 25.000 kr. var en del af indbetalingen på 74.375 kr. der fremgår af kontoudtoget. Advokat PJ bistod ham i nogle forhandlinger med G3-virksomhed. Da forhandlingerne var færdige og sagen forligt, indbetalte G3-virksomhed 125.000 kr. inkl. moms til PJ’s klientkonto. Advokaten modregnede nogle beløb i indbetalingen og indbetalte det resterende beløb til tiltalte.
Foreholdt nye ubilagerede bilag, faktura nr. (red.fjernet.fakturanr.) udstedt af PJ til G2-virksomhed, anført "indbetaling forligsbeløb...", forklarede tiltalte, at det var den faktura, der medførte indbetalingen på 74.375 kr. fra advokatkontoret.
Foreholdt nyt bilag fortsat, mailkorrespondance af 1. februar 2012 mellem advokat PJ og tiltalte, forklarede tiltalte, at han, da han modtog indbetalingen på 74.375 kr., kunne se, at den indeholdt moms, hvorfor han indberettede salgsmoms på 25.000 kr. for første kvartal 2012.
Indberetningen af salgsmoms i første kvartal 2012 var på 25.000 kr., som var henført direkte til mailkorrespondancen og fakturaen. Adspurgt til tiltaltes forklaring om, at han skulle indberette moms, når han modtog beløbet, forklarede han, at han på det tidspunkt stadig var af den opfattelse, at der først skulle indberettes ved indbetalingsdatoen.
Foreholdt støttebilag B-1-9 print af 13. februar 2013, side 4, kontokort for perioden 1. januar til 13. juni 2012, sammenholdt med side 3 af 4 af kontokort (side 6 i bilag) vedr. første kvartal 2012, og adspurgt til differencen mellem saldoen den 13. februar 2012 på 200.952 kr. og det indberettede beløb på 230.403 kr., forklarede tiltalte, at han ikke husker, hvordan differencen opstod. Det kunne bero på mange ting, f.eks. krediteringer, andre bilag eller andet. Han lavede sine opgørelser og sendte hen ad vejen sine bilag til revisor, men han husker ikke justeringerne fra første kvartal 2012 til 2013. Det var revisor, der afgjorde, hvor meget der eventuelt skulle henføres fra det ene kvartal til det andet. Han husker det ikke nærmere.
Adspurgt, hvad tiltalte husker fra korrespondancen mellem tiltalte og revisor i efteråret 2012 efter indberetningen i andet kvartal, hvor tiltalte blev kontaktet af SKAT, som bad om bilag fra tiltalte, forklarede tiltalte, at V2 fra SKAT henvendte sig til tiltalte i starten af august og spurgte til indtastningen, hvor tiltalte svarede, at det var en fejl. SKAT bad om regnskabsmateriale, og så var der ikke yderligere med det. Sagen var ikke present for tiltalte. Da V2 bad om materialet, henvendte tiltalte sig derfor til revisoren for at få opgjort det korrekte tal og få materialet. Tiltalte gjorde ikke så meget andet end at bede revisor tage fat i sagen. Revisoren talte med V2 i starten af januar eller februar 2013, hvor de talte om, hvordan fejlindberetningen skulle nulstilles. Tiltalte deltog ikke i dialogen. Det var mellem revisor og SKAT. V2 bad om dokumentation i form af regnskabsbilag med deadline i februar 2013. Tiltalte sendte materialet, som han fik fra revisor, til V2. Derefter blev tiltalte indkaldt til et møde. Han havde ingen fornemmelse af, at det var et alvorligt møde. Det var en meget almindelig indkaldelse til foråret 2013, og der var ikke noget usædvanligt ved det. De havde en høflig dialog om at finde en dag, og han troede blot de skulle drikke en kop kaffe og tale sammen. Han spurgte, om V2 havde konkrete spørgsmål, så han kunne forberede sig til mødet, men fik ikke tilsendt nogle spørgsmål vedrørende specifikke bilag. Der var intet graverende, og han fornemmede ikke, at noget var galt. Det var først ved mødet, da han blev oplyst om en sigtedes rettigheder, at det gik op for ham, at der var noget galt. Det kunne have været rart at have vidst det forud for, så han kunne have taget revisoren med, som havde lavet bilagene, eller taget en advokat med til mødet.
Foreholdt bilag 2-B-7, sammenholdt med SKAT’s bilag i mappen, bilag 1-8 (bilag på 53 sider), side 5, mailkorrespondance, forklarede tiltalte, at han rykkede revisoren i oktober 2012. Han havde allerede sat revisoren på sagen i august.
Foreholdt næste side, mail af 6. februar 2013, sammenholdt med bilag 2-B-7, side 1, mail fra PZ, forklarede tiltalte, at det var PZ, der sad med tiltaltes sag ved revisoren. Adspurgt, om SKAT ringede til revisoren for at rykke, forklarede tiltalte, at det var revisoren, der ringede til SKAT.
Foreholdt bilaget fortsat og adspurgt til angivelsen, om han havde talt med SKAT i mellemtiden, forklarede tiltalte, at det var revisor, der opgjorde momsen for 2012 og oplyste ham om, at der skulle indbetales 25.578 kr. senest den 11. februar 2013. Han indbetalte punktligt beløbet den 11. februar 2013.
Ad side 7 i samme bilag, saldobalance, indberetning af moms, forklarede tiltalte, at det var en indberetning, revisor lavede den 8. februar 2013. Momsindberetningen var for fjerde kvartal, men tiltalte troede, at det var for hele året. Han indbetalte det i mailen anførte beløb, 25.578 kr.
Foreholdt samme bilag, side 9, mail af 12. februar 2012 fra tiltalte til PZ, forklarede tiltalte, at han ikke husker datoerne i hovedet. Efter mailen af 12. februar 2013 havde revisor foretaget momskorrektion. Revisor skulle lave materialet, som tiltalte kunne sende til V2 den 22. februar som aftalt. Det var alt det materiale, som V2 havde anmodet om.
Forsvareren dokumenterede:
samme bilag, side 13, mail fra tiltalte til PZ af den 17. februar 2013, ad side 14, svar fra PZ til tiltalte af 17. februar 2013, ad side 16, mail af 18. februar 2013 fra PZ til tiltalte, ad side 21, faktura, ad side 26, vedhæftet kontokort, bilag 1-9, korrespondance med SKAT af 22. februar 2013, bilag 1-10, mailkorrespondance startende april 2013 vedr. afholdelse af møde, bilag 2-B-7, side 44, mail af 6. maj 2013 fra PZ til tiltalte, samt side 47 til 50, udskrift af 6. maj 2013 saldo 448.658,04 kr, og kontokort, print fra 16. maj 2013 med saldo opgjort til 415.272,54 kr.
Adspurgt, hvordan differencen på opgørelsen af købsmoms den 6. maj 2013 og den 16. maj 2013 opstod, og om tiltalte talte med revisoren om købsmoms, forklarede tiltalte, at han talte med revisoren om købsmomsen. De flyttede et par af bilagene over på lønkontoen. Det gjorde de, fordi revisoren var af den overbevisning, at bilagene var privatforbrug og ikke en del af virksomhedens udgifter. Differencen var på 33.385 kr.
Forsvareren dokumenterede bilag 2-B-7, side 51, mailkorrespondance af 10. september 2013 mellem tiltalte og PZ.
Tiltalte forklarede, at da revisor opgjorde de 33.385 kr. og lavede ændringen den 16. maj 2013, sendte revisor også en efterregulering i SKAT’s momssystem. Der lå en efterregulering på beløbet den 16. maj 2013. Tiltalte bad revisor om at for at have en kopi af den.
Foreholdt bilag 2-B-7, side 53, mail fra PZ til tiltalte, og adspurgt, om dialogen om indberetning og betaling var i september, forklarede tiltalte, at han ikke husker det. Grunden til, at han bad om det, var, at det var revisor, der stod for det, og at han ikke rigtig var med i det.
Adspurgt til mødereferatet fra mødet med SKAT under henvisning til bilag 111, forklarede tiltalte, at han ankom punktligt til mødet. Han blev mødt med en række spørgsmål, som han ikke kunne svare på, da det var revisor, der havde haft dialogen og produceret materialet. Han havde svært ved at forholde sig til spørgsmålene. SKAT fulgte op med at minde ham om en "sigtedes rettigheder". Han ønskede derefter ikke at udtale sig yderligere, før han havde assistance af revisor og advokat.
Korrespondancen om bilagene var med advokaterne, som tiltalte, ikke længere har kontakt med, så han så ikke korrespondancen forud for denne sag.
Foreholdt bilag 1-12, mail af 30. august 2013, forklarede tiltalte, at han aldrig har set brevet, selvom der af brevpapiret fremgik tiltaltes adresse. Han så først brevet under sagens forberedelse.
Foreholdt bilag 1-13, brev af 28. februar 2014, forklarede tiltalte, at han ikke modtog brevet. Han boede ikke på adressen, som var anført i brevhovedet, på det tidspunkt. Han var fraflyttet. Hvis han havde set brevet, kunne der ikke være noget at misforstå. Man kom frem til, at SKAT skyldte selskabet det anførte beløb. Det var ikke tiltalte eller selskabet, der skyldte moms, men SKAT, der skyldte selskabet penge.
Forsvareren dokumenterede bilag 1, anmeldelsesrapport, sammenholdt med ansvarsredegørelsen af 16. april 2015, side 5, 6. afsnit, hvoraf fremgår, at brevet kom retur til SKAT med besked om "ubekendt på adressen".
Foreholdt bilag 1-14, brev af 12. maj 2014, sendt til en adresse i Y5-adresse, forklarede tiltalte, at han ikke ved, hvorfor det blev sendt dertil. Han ved ikke, hvem der var kurator på boet i hans selskab. Han hørte aldrig fra kurator.
Forsvareren dokumenterede bilag 1-15, afgørelse om ændring af moms, af 2. juli 2014, sendt til c/o PJ i Y5-adresse, ad næste side, samlet momstilsvar på -650.000 kr., afgiftstilsvar på 25.578 kr. for 4. kvartal, ad side 5 af 16, andet afsnit, hvoraf fremgår momsafstemning, ad side 6 af 16, bilagsgennemgang, ad side 10 af 16, vedr. udgående moms, og samme side, indgående moms.
Adspurgt af anklageren til salgsmomsen i første kvartal på 25.000 kr., om momsen var opgjort således, fordi der var indbetalt tilsvarende på tiltaltes konto, forklarede tiltalte, at han gik ud fra, at momsen skulle angives, når det rent faktisk var blevet betalt i først kvartal. Det var derfor, at det var angivet i første kvartal af 2012. Han opgjorde det ud fra kontoudtoget fra banken.
Foreholdt mappe 2, bilag 5, kontoudtog, side 10, indbetaling af 5. januar 2012 fra G10-virksomhed på 84.375 kr, forklarede tiltalte, at G10-virksomhed var en af hans kunder. Det vedrørte faktura (red.fjernet.fakturanr.1). Han havde afleveret bilagene fra 2011 til revisor, og revisor havde indregnet beløbet på fakturaens moms, som indgik i årsregnskabet for 2011. Det var ikke en del af det materiale, som SKAT skulle have, da beløbet kunne henføres til 2011, som ikke indgår i sagen. Han havde afleveret det, der var udskrevet i 2011 til revisor. Revisor fortalte, at beløbet, der indgik den 5. januar 2012 skulle indføres i regnskabet fra 2011. Adspurgt, hvornår revisoren fortalte, at beløbet skulle indgå regnskabet for 2011, forklarede tiltalte, at det var i forbindelse med, at revisoren gennemgik bilagene fra 2011, som revisor nok gjorde i starten af 2012. Tiltalte spurgte ikke, hvorfor det medgik i momsen fra 2011. Han sad ikke og så på hvert enkelt bilag. Han afleverede det til revisor, og så var det ude af hans hænder. Adspurgt, om han så ikke undrede sig over, om hans opfattelse af, at det først skulle indberettes ved betalingstidspunktet, forklarede han, at det gjorde han ikke. Han blev ikke usikker på, om han havde misforstået det. Han sad ikke og gennemgik hvert eneste bilag med revisor. Han undrede sig ikke over, om han havde misforstået noget. Der var ingen alarmklokker, der ringede.
Foreholdt støttebilag B-I, side 3, momsangivelse fra andet kvartal 2012, hvoraf fremgår salgsmoms på 0 kr., og adspurgt, om det også var beregnet ud fra kontoudtog, forklarede tiltalte, at indberetningen fra andet kvartal var fejlagtigt for både købs- og salgsmoms. Nullet var også en tastefejl.
Foreholdt støttebilag, side 4, salgsmoms, hvoraf tre beløb blev betalt i andet kvartal, og adspurgt, hvordan der så kunne være en tastefejl på 0 kr., når der skulle være tastes et sammenlagte beløb for moms af tre indbetalinger, forklarede tiltalte, at han ikke husker det - måske lukkede han indberetningen for tidligt. Han anerkendte fejlen med det samme, han blev gjort opmærksom på den af SKAT. Han tog fat i sin revisor, og han gav SKAT alle de bilag, de bad om indenfor fristen.
Foreholdt bilag 1-8-1, momsangivelse, som fremstår som værende fra fjerde kvartal 2012, sammenholdt med bilag 7, side 2, mail af 8. februar 2012, og adspurgt hvorfor han gik ud fra, at det var hele årsopgørelsen, forklarede han, at det var revisor, der havde udarbejdet bilagene, så han gik ud fra, at det var en hele årsindberetning, sådan som revisor havde formuleret mailen.
Foreholdt samme bilag, side 26 (støttebilagets side 4), momsopgørelse pr. 30. juni 2012, sammenholdt med side 29 (støttebilagets side 7), købsmoms opgjort til 283.448,26 kr. for perioden og salgsmoms til 214.190,20 kr., sammenholdt med side 50, hvor 214.190,20 kr. blev forhøjet efter en enkelt salgsfaktura fra fjerde kvartal, så salgsmomsen for hele året ifølge revisors opgørelse var 221.785 kr., forklarede tiltalte, at han ikke kunne sige noget om det, da det var revisor, der udregnede det. Der blev reguleret for endnu en faktura senere hen, så vidt han husker.
Foreholdt side 50 fortsat, hvoraf fremgår beløb på 221.785 kr., og adspurgt, om selskabet havde mere omsætning i fjerde kvartal, forklarede tiltalte, at han mente, at der blev reguleret yderligere for ca. 25.000 kr.
Foreholdt bilag 1-5, side 10, opgørelse fra juli 2012, anden tabel på siden, udgående moms, efterregulering på 20.329 kr. forklarede tiltalte, at der også blev reguleret for dette beløb vedrørende faktura (red.fjernet.fakturanr.2).
Foreholdt 1-8-1, 198.000 kr. fra fjerde kvartal og foreholdt, at der blev reguleret for flere beløb, forklarede tiltalte, at han ikke kunne svare på, hvad revisoren gjorde sig af tanker om periodisering og den slags. Han talte ikke med revisor om det, så vidt han husker. Det er revisors ansvar, at det bliver opgjort i henhold til reglerne, så det gik han ud fra, at revisor havde styr på.
Vidnet V1 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet bekræftede, at straffesagen mod vidnet er endeligt afgjort.
Vidnet forklarede, at vidnet og tiltalte var direktører i selskabet G1-virksomhed og ejede hver 50 % gennem deres Holding selskaber. De var begge registreret som direktører. Adspurgt til arbejdsfordelingen forklarede vidnet, at tiltalte tog sig af det tekniske omkring telekommunikationsaftalerne, da tiltalte kom fra den verden. Vidnet stod for det juridiske og sad primært med administrationen af deres selskab. Vidnet stod for momsangivelserne. Der var en revisor, der stod for bogføringen. Vidnet lavet momsangivelserne.
Adspurgt, hvornår vidnet indberettede salgsmoms, hvis en faktura f.eks. blev udstedt i første kvartal af 2008, forklarede vidnet, at fakturaerne blev bogført i perioden, de blev betalt i. Det var vidnets opfattelse, at det var sådan reglerne var for momsangivelse. Han husker ikke, at det var noget, han drøftede med tiltalte. Adspurgt, om vidnet var bekendt med, om tiltalte også mente, at momsreglerne var sådan, forklarede vidnet, at det forestiller han sig, at tiltalte gjorde. Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at vidne fortalte tiltalte, at reglerne var sådan, forklarede vidnet, at han ikke kunne udelukke, at han har gjort det. Forholdet er 15 år gammelt, så han husker ikke det hele. Vidnet kan meget vel have sagt det til tiltalte, hvis tiltalte har spurgt, da det var vidnets opfattelse.
Vidnet bekræftede, at han i sin egen straffesag har afgivet forklaring i Københavns Byret og i Østre Landsret.
Foreholdt bilag 0-8, blåt omslag, retsbog af 24. november 2020 fra Østre Landsret, side 2, midten, forklarede vidnet, at han sikkert forklarede "vi", men at det var vidnet. Fakturaerne blev ikke momsangivet, når de blev udstedt. Det gjaldt også købsmomsen, hvis det var betalt forskudt. Momsreglerne er ikke logiske, så der var en misforståelse af reglerne.
Da der gik en stor indbetaling ind i september 2008, talte vidnet og tiltalte naturligvis om det. De lavede en udbetaling til dem hver på ca. 600.000 kr. Adspurgt, om vidnet havde sendt G5-virksomhed til inkasso forklarede han, at der opstod et problem med betalingen. De havde en kontrakt med G5-virksomhed, som betød, at G5-virksomhed bestemte, hvornår vidnet og tiltalte var berettiget til at udstede en faktura og få betaling i forbindelse med en indgået aftale. Ud fra kontrakten med G5-virksomhed var forhandlingerne forventet afsluttet i december 2007 eller januar/februar 2008. Da vidnets og tiltaltes rådgivning var afsluttet, havde G5-virksomhed selv fortsat forhandlinger med G3-virksomhed, der trak ud, så vidnet og tiltalte skulle vente på deres betaling. De udstedte derfor en á conto faktura, selvom der ikke var indgået en aftale om á conto betaling med G5-virksomhed. De udstedte fakturaen i håb om betaling fra G5-virksomhed. G5-virksomhed afviste fakturaerne og sagde, at honoraret endnu ikke skulle afregnes. Der var korrespondance frem og tilbage om det i 2008. De fik i maj besked fra G5-virksomhed om, at aftalen med G3-virksomhed var på plads, og at der kun manglede underskrifter. Vidnet og tiltalte var utilfredse, fordi G5-virksomhed og G3-virksomheds resterende forhandlinger handlede om gamle aftaler, som intet havde med tiltalte og vidnet at gøre. Det var urimeligt, at deres honorar skulle vente på, at de fik styr på det. Vidnet overvejede, hvor lang snor, han skulle give dem. Før sommeren meddelte G5-virksomhed, at nu var det hele på plads, undtagen småting og underskrifter. Der gik yderligere 14 dage fra den besked uden betaling, så vidnet tog kontakt og fik at vide, at det ikke var på plads. Deres fakturaer blev stadig ikke betalt. I august meddelte G5-virksomhed dem, at de havde underskrevet kontrakt med G3-virksomhed, så de nu kunne afregne. Der gik en måned, og så gik pengene ind på kontoen. G5-virksomhed havde i henhold til kontrakten 45 dages betalingsfrist. Det gik lidt hurtigere, da honoraret blev betalt medio september. Vidnet og tiltalte overførte derefter et beløb til dem hver. Der stod derefter stadig ca. 2,5 mio. kr. i selskabet.
Foreholdt bilag 1-10, kontoudtog, posteringer "fonds", forklarede vidnet, at finanskrisen ramte i efteråret. Det betød, at aktiemarkedet blev hårdt ramt og kurserne faldt. De havde penge i selskabet og læste markedet forkert ved at tænke, at det var smart at sætte penge i aktier i håb om, at den lave kurs ville ændre sig. Alle selskabets midler blev placeret i aktier. De foretog løbende køb og salg af aktier. Vidnet husker ikke, hvor ofte de foretog handler. De startede med at placere det hele i F1-bank-og G11-virksomhed-aktier. Det var i samråd med banken, som havde indspark til deres investeringer. Det gik særdeles skidt. Markedet faldt yderligere og ramte bunden i marts 2009. Selskabet var stortset udraderet. De lukkede ikke selskabet.
Foreholdt, at tiltalte har forklaret, at de traf en beslutning om de to fakturaer til G5-virksomhed, bekræftede vidnet, at det er korrekt. De besluttede i den forbindelse at bogføre fakturaerne på mellemregningskontoen. Adspurgt, om de skiftede revisor forklarede vidnet, at han den 22. april 2009 skrev tørt formuleret til R1-revision, at de havde besluttet at skifte revisor. R1-revision havde fakturaerne, som var korrekt bogført, bilag osv. til regnskabet, så de var nødt til at skifte revisor, hvis de ville holde de to fakturaer ude af regnskabet. De betalte i øvrigt R1-revision 55.000 kr. for det arbejde, det havde udført inden skiftet. Den nye revisor fik ikke de to fakturaer. Det var vidnet, der lavede mellemregningskontoen.
Foreholdt bilag 1-6, mappe 1, og adspurgt, om vidnet førte mellemregningerne på papir eller elektronisk, forklarede vidnet, at han havde ført et excelark, så de løbende havde styr på, hvad de hver især havde fået. Vidnet ændrede i mellemregningskontoen, i forbindelse med, at de afleverede papirerne hos den nye revisor.
Foreholdt samme bilag, ad 18. september 2008, indbetaling på 3,5 mio. kr. fra tiltalte, hvorefter halvdelen blev overført til vidnets mellemregningskonto i selskabet, bekræftede vidnet, at det er korrekt. Det stemte, at tiltalte skyldte selskabet ca. 1 mio. kr. den 18. september 2008, inden de ændrede det. Den 31. december 2008 stod han derefter til at have ca. 260.000 kr. til gode. Hvis pengene ikke var gået ind fra tiltalte, havde tiltalte skyldt selskabet ca. 1,5 mio. kr. Adspurgt, om de talte om konsekvenserne i forbindelse med momsafregningen ved den bogføringsændring, forklarede vidnet, at de ikke talte nærmere om det. Det, der var problemet, var, at de stod med et selskab, der ikke var i stand til at betale sine forpligtelser grundet tabte midler. De kunne have kastet håndklædet i ringen. Vidnet kendte til den mulighed som advokat. De kunne ikke lade selskabet gå konkurs, fordi tiltalte skyldte selskabet 1 mio. kr. Det var derfor, de lavede manøvren. De gjorde sig ikke tanker om moms i den forbindelse, fordi selskabet ikke var i stand til at betale. Hvis de havde angivet det korrekt, havde statskassen lidt det samme tab. Foreholdt, at SKAT i den forbindelse kunnet have gået efter beløbet hos tiltalte, bekræftede vidnet, at det var korrekt.
De momsen fra to fakturaer fra G6-virksomhed var ikke medtaget i momsangivelsen for 2008, der først blev afgivet i september 2009 grundet finanskrisen.
Selskabet gik alligevel konkurs efterfølgende. De angav 500.000 kr. i moms i september 2009, hvilket var korrekt for selskabets øvrige aktiviteter. De håbede, at de kunne betale det. Vidnet skrev til SKAT om henstand med betalingen, da de havde store kontrakter i pipelinen, men SKAT afslog. De fik ikke henstand, så der var ikke mere at gøre, så SKAT fik erklæret selskabet konkurs.
Foreholdt bilag 1-4, skrivelse af 29. juni 2011 fra vidnet, forklarede vidnet, at han var ude og aflevere skrivelsen til SKAT. Vidnet havde ikke noget udestående med selskabet. Den 1. november 2008 indskød vidnet over 1 mio. kr. i selskabet og havde penge til gode ved årets udgang. Foreholdt, at vidnet i sin egen straffesag har forklaret, at han ikke gjorde krav på nogle penge i konkursboet, forklarede han, at han anmeldte sit tilgodehavende i konkursboet.
Adspurgt, hvorfor vidnet anmeldte den ukorrekte momsangivelse forklarede vidnet, at han lavede manøvren i foråret 2009 ene og alene med det formål at fjerne lånet/mellemregningen, som tiltalte havde i selskabet, så tiltalte kunne komme ud af selskabet, uden at svare personlig skat af beløbet. Det gav ikke vidnet noget som helst. De havde en aftale om at fortsætte med at drive virksomhed sammen i et nyt regi. Vidnet erfarede senere, at pengene nu lå i det selskab, som tiltalte havde startet i 2010. Det var noget vidnet erfarede, da vidnet og tiltalte aftalte et møde i 2011. Vidnet gik ind og trak regnskabet fra tiltaltes nye selskab, hvor han kunne se omsætningen. Han lagde to og to sammen, og kunne konstatere, at den omsætning ikke kunne være lavet, uden de kontrakter, som vidnet og tiltalte sammen havde haft i pipelinen. Vidnet følte sig snydt på det tidspunkt, og det var ikke en fair behandling, efter alt hvad vidnet havde gjort i forbindelse med det gamle selskab for at redde tiltalte fra mellemregningen. Så for at få "ren røv at trutte i", måtte han melde det til myndighederne og rydde op.
Den 23. juni 2011 skrev kurator, at konkursboet nu kunne lukkes. Den 25. juni 2011 mødtes vidnet og tiltalte, og den 29. juni 2011 anmeldte vidnet forholdet til SKAT. Adspurgt, om vidnet foretog sig yderligere i forbindelse med tiltaltes nye selskab, forklarede vidnet, at han ikke stævnede tiltalte for noget økonomisk. Foreholdt, at tiltaltes selskab gik konkurs grundet en stævning med krav fra vidnet, forklarede vidnet, at det var et andet mellemværende, de havde. Det går mange år tilbage. Det andet forhold vedrørte tiltalte personligt og ikke hans nye selskab. Vidnet mener ikke, at han har haft noget med et krav mod G2-virksomhed at gøre.
Vidnet blev dømt i Københavns Byret og Østre Landsret ved dom med en betinget dom med fængsel i 6 måneder og en tillægsbøde samt dømt til at betale erstatning med 715.103 kr. Han synes, at det var bemærkelsesværdigt, at han i byretten blev dømt for skatte- og momssvig med erstatning, hvor han i Østre Landsret blev frifundet for det ene forhold, men erstatningen forblev den samme. Han har ikke betalt noget af beløbet.
Adspurgt af forsvareren til momsangivelsen, hvorvidt vidnet talte med tiltalte herom og foreholdt bilag 0-5, retsbog af 21. juni 2019, side 2, første store afsnit fra linje 9 - 11, forklarede vidnet, at det er korrekt som angivet. For så vidt angår momsangivelsen for andet halvår drøftede de det, fordi det blev skudt til 2009, som var langt senere. Han forestiller sig ikke, at de drøftede de konkrete tal i første halvår 2008. I foråret 2009, hvor økonomien ramte bunden, blev momsangivelsen skubbet. Alle virksomheder fik en hjælpende hånd, således at momsen for andet halvår af 2008 først skulle anmeldes og afregnes i september 2009. Det var en del af hjælpepakkerne og var noget alle vidste, da det var nyhederne den gang. I løbet af ultimo 2008 og primo 2009 var regeringen i gang med tiltag for at holde hånden under selskaberne med hjælpepakker. Det kom frem i ultimo 2008 og blev vedtaget i februar 2009. Det var deres klare opfattelse, at fakturaerne, som de modtog betaling for i september 2008 først skulle indberettes i september 2009, da de hele tiden var af den opfattelse, at det var betalingen, der var afgørende for indberetningen af momsen.
Adspurgt, hvad vidnet kunne se ud af tiltaltes selskabs regnskab forud for mødet i sommeren 2011, forklarede vidnet, at tiltalte havde meddelt vidnet, at han ikke kunne fortsætte samarbejdet med vidnet grundet manglende økonomi, og at han ville søge ansættelse i branchen igen. Der gik ikke længe, før vidnet kunne se, at der var oprettet et nyt selskab i tiltaltes navn. Uagtet det, var det fair nok, at deres veje måtte skilles. Vidnet tænkte i forbindelse med deres møde, at han ville se, hvordan det var gået tiltaltes selskab, så han trak regnskabet. Der var gået 10 måneder siden selskabets stiftelse. Der var så stor en omsætning, at det ikke kunne have lade sig gøre, uden de kontrakter og fælleskunder, de havde i støbeskeen, var en del af det. Processerne i branchen er så langsommelige, at det ikke kunne lade sig gøre på 10 måneder uden forudgående kontakter og arbejde. Tiltalte og vidnet mødtes og det startede udmærket ud. De talte om det passerede, og hvad fremtiden skulle bringe. I løbet af samtalen foreholdt vidnet tiltalte, at han var opmærksom på, at tiltalte havde tjent rigtig gode penge i det nye selskab. Det kunne vidne godt tænke sig at komme nærmere ind på. Deres relation gik mange år tilbage som venner og forretningspartnere. Der blev sagt nogle ting og ultimativt forlod tiltalte stedet.
Adspurgt af retsforkvinden og foreholdt bilag 1- 4 på ny, skrivelse fra vidnet, forklarede vidnet, at skrivelsen beskrev manøvren. Han afleverede skrivelsen og de to originale fakturaer, som SKAT ikke havde.
Anklageren bemærkede, at det alene er skrivelsens første fem afsnit, der er relevante for nærværende sag.
Adspurgt, om manøvren var for at reducere selskabets momstilsvar, forklarede vidnet, at de ville kunne betale den moms, de ville komme til at anmelde. De kunne komme ud af det på den måde, og tiltalte kunne komme ud af selskabet uden gæld. Tiltaltes mellemregning gjorde, at han skyldte selskabet penge, så i og med, at tiltalte blev sat som indbetaler af beløbet fra G6-virksomhed, forsvandt tiltaltes mellemregning. Tiltalte havde ellers ved årets udgang stået med en gæld på 1,5 mio. kr.
Anklageren henviste til bilag 1-6, mellemregningskonto, og bemærkede, at når kontoen er i plus i højre kolonne, har tiltalte beløbet i gæld til selskabet, hvorefter tiltalte i slutningen af året havde 260.000 kr. til gode.
Vidnet forklarede, at det var hele grunden til, at de gjorde det. De kunne alternativt bare have ladet selskabet gå konkurs. Skattesvigen havde været den samme.
Adspurgt af anklageren, om de ville bogføre om igen, så de 3,5 mio. kr. senere skulle ind i selskabet, hvorefter de ville angive momsen korrekt, forklarede vidnet, at de ikke havde et ønske om at snyde, så det afhang af selskabets fremtid. Adspurgt, om de talte om det som en endelig plan, således at det var på tale at bogføre det om, forklarede vidnet, at de talte om det. Hvis de aftaler, de havde i pipelinen, var gået op i en højere enhed, skulle de have forhøjet selskabsskat, moms osv. Det skete ikke, fordi økonomien ikke gik som håbet. De havde grundet krisen fået sat store kontrakter på hold, fordi selskaber skulle i gang med fyringsrunder. Et eksempel var, at kontraktholderen hos G12-virksomhed blev fyret, og ingen andre i virksomheden overtog aftalen med vidnet og tiltaltes selskab. De håbede på, at økonomien ville rette sig.
Vidnet V2 har til retsbogen afgivet følgende forklaring:
Vidnet forklarede, at han er ansat i kontrolafdelingen i SKAT. Han arbejder med mange opgaver blandt andet med negative momsangivelser. Det vil sige, hvor virksomheder gør krav på at få penge udbetalt. Kontrollerne bliver udtaget ud fra en risikomodel. Når virksomheder angiver negativ moms, kigger de på virksomheden ud fra en helhedsvurdering, før de tager kontakt til selskabet. Der kan godt være angivet negativ moms af en pæn størrelse, uden at SKAT tager kontakt. Det gælder typisk nystartede virksomheder med etableringsudgifter, der gør, at det er sandsynligt, at det er, som det skal være. De udtager ikke alle virksomheder, men nogle af de største negative momsangivelser, eller hvor der efter deres vurdering er andre forhold, der springer i øjnene.
Vidnet har siddet i kontrolafdelingen siden 2002. Han blev ansat i SKAT i 1998 og var tidligere ansat i andre afdelinger.
Hvis de i kontrolafdelingen finder noget der giver anledning til yderligere kontrol, laver de en gennemgående kontrol, hvor de beder virksomheden om bilag. Kontrollen skal give et indtryk af, om det er en almindelig fejl uden grov uagtsomhed eller forsæt. Hvis de efter gennemgangen af dokumenterne fornemmer, at der kan være mere om det, sender de det videre til deres afdeling for ansvarsvurdering. Afdelingen for ansvarsvurdering bestemmer, om det skal videregives til politiet. Der er dermed flere trin, herunder selve kontrollen, hvor den negative moms opdages, hvorefter de indhenter bilag, og til sidst vurdering af muligt strafbart forhold, hvorefter det sendes videre. Vidnets opgave er materiel gennemgang af, om momslovens regler er overholdt.
Vidnet fik selskabet G2-virksomheds momsangivelse for første halvår af 2012 til kontrol på grund af en meget stor negativ momsangivelse uden salgsmoms i andet kvartal 2012. Der var angivet negativ moms, da købsmomsen var angivet med næsten en 500.000 kr. Der var ikke angivet salgsmoms, så selskabet blev automatisk taget ud til kontrol. De sammenholdt virksomhedens historik med angivelsesmønsteret, for at se, om der skulle kigges nærmere på virksomheden. Virksomheden blev udtaget til kontrol, og vidnet fik tildelt sagen.
Foreholdt bilag 1-7, ekstrakten, hvoraf fremgår negativ moms i 2012, forklarede vidnet, at den negative momsangivelse i første kvartal gav et momstilsvar på 205.000 kr., som blev udbetalt til selskabet. Han kan ikke sige, hvorfor beløbet var blevet udbetalt til selskabet uden kontrol. Der var færre visiteringer den gang, da det foregik manuelt. I dag er det mere avanceret med automatiske systemer. Det er ikke helt unormalt, at der bliver udbetalt momstilsvar i den størrelse, som der blev i 1. kvartal 2012.
Vidnet kiggede på sammenhængen med foregående kvartaler og kunne se, at der også i 1. kvartal var udbetalt et beløb. Så kom momsangivelsen for andet kvartal uden salgsmoms, hvor købsmoms var angivet til over 470.000 kr.
Foreholdt bilag 1-8, mail fra vidnet til tiltalte, sammenholdt med næste side, og adspurgt, hvordan korrektionen rent praktisk skulle foregå, forklarede vidnet, at man via en blanket kan lave en rettelse med det korrekte beløb på, i stedet for det fejlagtige beløb. Blanketten skal underskrives af virksomhedens ledelse og sendes til SKAT, som så laver korrektionen ud fra korrektionsangivelsen. Vidnet husker ikke, om han sendte en blanket til selskabet, eller om han modtog en blanket fra selskabet. Blanketten blev formentlig ikke udfyldt, hvis den ikke ligger på sagen, fordi SKAT gemmer alt på sagen, inklusiv mails og sagsnotater.
Adspurgt, om vidnet fik det efterspurgte materiale i august, forklarede vidnet, at han fik materialet, men ikke lige umiddelbart efter den første mail. Vidnet fik noget materiale på et tidspunkt. Han lavede en aftale med tiltalte om, at han skulle komme og aflevere ringbind med bogførings- og bilagsmateriale. Tiltalte afleverede det på SKAT’s kontor.
Foreholdt bilag 1-8, side 5, mail af 12. oktober 2012, korrespondance mellem vidnet og tiltalte, forklarede vidnet, at han husker, at han havde kontakt til en revisor/bogholder. Vidnet husker ikke, hvem der kontaktede hvem. Han husker bare, at han talte med bogholder eller revisor i den sag. Det blev oplyst vidnet, at der var sket en fejl ved momsangivelsen, hvor de 470.471 kr. var forkert, og at der rettelig skulle stå 170.471 kr. Vidnet sagde, at han ville se mere materiale, da selskabet stadig var udtaget til nærmere gennemgang. Revisoren sagde, at der i følge hans beregninger kunne laves en ny angivelse, som ville være endnu lavere end de 170.471 kr., nemlig på 25.000 kr. Vidnet holdt fast i, at han ville se mere materiale, da det virkede som om, at man ikke kunne fremskaffe det efterspurgte materiale, da han måtte bede om det flere gange. Adspurgt, om der blev oplyst, at der var fejl i salgsmoms, forklarede vidnet, at han ikke husker, at det skulle have været fremme, at der var fejl i salgsmomsen.
Adspurgt, om vidnet modtog en skriftlig redegørelse vedrørende årsagen til fejlen, forklarede vidnet, at det blev forklaret, at der var tale om en tastefejl. Det kunne vidnet sætte sig ind, da tallene 1 og 4 ligger lige over hinanden på et tastatur. Adspurgt, om vidnet modtog materiale, der dokumenterede købsmomsen, forklarede han, at der i materialet han fik, slet ikke var materiale til det beløb. Det kunne slet ikke stemmes af med bogføringen, hvor der var helt andre tal.
Foreholdt bilag 1-8-1, indberetning af moms af 8. februar vedrørende 4. kvartal, forklarede vidnet, at der for tredje kvartal 2012 var indberettet 0 i både købs- og salgsmoms. Da fjerde kvartal blev angivet, fik vidnet oplyst, at beløbene fra fjerde kvartal 2012 vedrørte hele året 2012, så det var samlet og skulle erstatte alle foreliggende momsangivelser. Vidnet husker ikke, hvornår tiltalte kom forbi med materialet, så han kan ikke sige, om det var før eller efter. Han fik bogføringsmaterialet. Han husker ikke, om tallene i bogføringen stemte med materialet.
Foreholdt bilag 1-9, ekstrakten, momsangivelse af 8. februar 2013, og adspurgt, om vidnet gjorde sig tanker om, hvordan indberetningen i fjerde kvartal kunne svare til hele året samlet, forklarede vidnet, men bogføringen stemte ikke overens med indberetningen.
Foreholdt bilag 1-10, vidnets mail af 12. april 2013 til tiltalte med anmodning om materiale fra første kvartal 2012, sammenholdt med bilag 1-11, mødereferat af 14. august 2012, forklarede vidnet, at mødet startede med, at de talte om momsangivelsen for første kvartal 2012, hvor det viste sig, at udbetalingen af momstilsvar på 205.000 kr. var en fejl, da der senere forelå nogle bilag. Det var tiltalte, der oplyste det. De gjorde tiltalte opmærksom på, at han skulle have henvendt sig til Skattestyrelsen, da det gik op for ham, at han har fået udbetalt for meget i henhold til bogføringen. Det var det, de startede mødet med. Adspurgt, om de drøftede hvornår man angiver moms, forklarede han, at han ikke husker det. Foreholdt, at der er blevet forklaret i retten, at der først skal momsangives, når fakturaen er betalt, forklarede vidnet, at han ikke husker, at han har hørt det fra tiltalte. De drøftede de angivne 470.471 kr., og tiltaltes påstand om en slåfejl i indberetningen, som skulle have været 170.471 kr. De antog det som sandsynligt. Vidnet havde en kollega med til mødet, og de rejste ikke tvivl om, at det kunne være sket på den måde.
Foreholdt samme bilag fortsat, og adspurgt, om de tilsidesatte de 470.471 kr. i det hele, forklarede vidnet, at han ikke husker deres tanker omkring det. Det var forholdet mellem de 170.471 kr. og det, som bogføringen efterfølgende viste, hvoraf beløbet skulle være endnu lavere end de 170.471 kr., der gjorde dem mistænksomme. De mente, at det var ansvarspådragende forhold, når der var en påstand om fejltastning, og beløbet retteligt skulle være 170.471, og bogføringen så viste et endnu lavere beløb. Derfor var der fortsat tvivl om, hvorvidt der med vilje var angivet for meget.
Foreholdt bilag 1-9, side 7, ekstrakten, forklarede vidnet, at det var den forskel i købemoms, der var for stor til, at det kunne være et uheld, når der uagtet den mulige tastefejle stadig var angivet mere end halvdelen for meget i købsmoms. Vidnet fik ikke dokumentation på, at der var en købsmoms som angivet. Da de havde gennemgået yderligere bilag, viste der sig også at være en del manglende bilag, som ikke kunne fremskaffes. Der var også bilag af private karakter, så de regulerede købsmomsen endnu lavere ned, grundet nogle bogføringer, som SKAT ikke kunne godkende.
Foreholdt forslag til afgørelse og afgørelse, forklarede vidnet, at de lavede en opgørelse af de bilag, de ikke kunne godkende på grund af manglende dokumentation eller privat karakter, som løb op i mere end 35.000 kr.
Foreholdt bilag 1-15, afgørelse af 2. juli 2014, hvoraf kontrollen lavede en ændring, ad side 6, opgørelsen, 3. kolonne, bekræftede vidnet, at det ændrede momstilsvar fremgår af afgørelsen, men de posteringer havde ikke betydning for nærværende straffesag.
Vidnet kender ikke noget til et erstatningskrav fra SKAT.
Anklageren bemærkede, at anklagemyndigheden vil vende tilbage til spørgsmålet om erstatningskrav fra SKAT.
Adspurgt af forsvareren, hvornår tiltalte blev sigtet for skatte- og momssvig, forklarede vidnet, at de ikke sigter nogen i kontrolafdelingen, men at de i ansvarsafdelingen vurderer, om der skal indgives en anmeldelse til politiet. Kontrolmedarbejderne har ikke beføjelser til at sigte de pågældende. I vidnets indledende arbejde tager han ikke hensyn til, at borgeren muligvis står overfor en straffesag og skal have oplyst en sigtedes rettigheder. De siger til repræsentanterne for virksomhederne, at de ikke behøver at udtale sig. Vidnet sagde det ikke til tiltalte på mødet i august. Han var sammen med en kollega, NN, som tog over, da det viste sig, at der kunne være tale om ansvarspådragende forhold, så det var kollegaen, der sagde, at tiltalte ikke havde pligt til at udtale sig. Udgangspunktet for, at kollegaen bemærkede det med sigtedes rettigheder, var de 205.000 kr. fra første kvartal 2012.
Adspurgt, om der efter vidnets mail af 20. august 2013 til tiltalte med spørgsmål til momsangivelsen var telefonisk kontakt, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvad der var af kontakt de følgende dage.
Foreholdt, at vidnet den 21. august 2013 skrev til tiltalte, forklarede vidnet, at han ikke husker, hvornår han fik det efterspurgte materiale. Han fik materialet før mødet, fordi tiltalte kom forbi med regnskabsmaterialet, inden de indkaldte tiltalte til mødet. Mødet var nemlig med udgangspunkt i deres gennemgang af regnskabsmaterialet.
Foreholdt bilag 1-9, mailkorrespondance, og adspurgt, om materialet svarede til det materiale, vidnet efterspurgte i august, forklarede vidnet, at han ikke husker præcis, hvad han efterspurgte i august måned. Han fik en del materiale i form af bl.a. balance og bilagsmateriale.
Foreholdt bilag 1-8, side 3, mail med saldobalance, kontospecifikationer m.m., bekræftede vidnet, at det er korrekt, at det var det, han efterspurgte. Han fik materialet i februar, som han havde efterspurgt i august, og det blev modtaget før mødet med tiltalte.
Foreholdt bilag 1-10 på ny, sammenholdt med bilag 6, mail af 13. maj 2013 og mail af 17. maj 2013, bekræftede vidnet, at han fik materialet af tiltalte af to omgange. Vidnet oplevede ikke, at tiltalte var modvillig, men han husker ikke, om han fik alt det materiale, han bad om. Vidnet fik meget materiale af tiltale, da tiltalte var forbi. Han fik bilag, herunder bl.a. bilag, som ikke er en del af denne sag.
Adspurgt, om der var snak om at opgøre det korrekte krav eller dialog med tiltalte om, hvordan SKAT endte med at opgøre momskravet efter mødet, forklarede vidnet, at de ikke drøftede omfanget af kravet, så vidt han husker. De gjorde kravet op ud fra det materiale, de havde liggende på sagen. Vidnet har sikkert bedt om forklaringer til bilag, men han ved ikke, om det er en del af denne straffesag. Han havde spørgsmål til nogle bilag.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han er (red.fjernet.alder) år. Han har på grund af en (red.fjernet.helbred) søgt om førtidspension og afventer kommunens afgørelse herom.
Tiltalte er ikke tidligere straffet
Rettens begrundelse og afgørelse
Efter de af tiltalte og V1 afgivne forklaringer kan det lægges til grund, at salgsmomsen på de to fakturaer udstedt til G6-virksomhed den 26. marts 2008 og den 9. juni 2008 ikke blev indberettet til SKAT i først halvår 2008. Det samlede fakturabeløb på 3.575.515,00 kr. indgik på selskabets konto i F1-bank den 18. september 2008, men momsen af beløbet blev heller ikke indberettet til SKAT i andet halvår. Tiltalte og V1 har samstemmende forklaret om baggrunden herfor, herunder at de skiftede revisor for at skjule indbetalingerne fra G6-virksomhed ved hjælp af en mellemregningskonto mellem tiltalte og selskabet, hvorved beløbet kom til at stå som en indbetaling fra tiltalte, der skyldte selskabet penge. Dette skete for at vinde tid, da de efter udbetaling af større beløb til dem selv fra selskabets konto efter indbetalingen fra G6-virksomhed og fejlslagen spekulation i aktier ikke havde penge til at svar moms. Det kan på denne baggrund lægges til grund, at tiltalte og V1 forsætligt begik momsunddragelse, hvorfor det er bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Det kan ved sagens afgørelse lægges til grund, at tiltalte for 1. kvartal 2012 angav salgsmoms med 25.000 kr. og købsmoms med 230.403 kr., hvilket medførte, at G2-virksomhed fik tilbagebetalt 142.891 i moms. Tiltalte har i retten forklaret, at de 25.000 kr. udgjorde moms fra en indbetalning fra hans advokat i forbindelse med dennes afregning af et forligsbeløb på 74.375 kr. efter afslutning af en sag om en faktura på 125.000 kr. Det kan videre lægges til grund, at tiltalte undlod at indberette moms af indgående beløb den 29. og 30. marts 2012 på henholdsvis 6.687,32 kr. og 7.552,88 kr. fra G10-virksomhed og af beløb indgået den 30. marts 2012 på 99.200,00 kr. fra G14-virksomhed, selvom disse beløb fremgik af udstedte fakturaer og kontoudtog for selskabet, og tiltalte har forklaret, at han var af den opfattelse, at momsen skulle indberettes til SKAT, når beløbet blev betalt.
Det kan endvidere lægges til grund, at den indberettede købsmoms var angivet for højt med ca. 30.000 kr. Tiltalte har ikke på noget tidspunkt under sagens verseren hos SKAT fra august 2012 eller i retten kunnet give en nærmere redegørelse for baggrunden for denne difference, der er fremkommet efter gennemgang af de bilag, som tiltalte har haft i sin besiddelse ved indberetningen, og som han har videregivet til sin revisor.
Vedrørende indberetningen af moms for 2. kvartal 2012 har tiltalte forklaret, at indberetningen af salgsmomsen til 0 kr. og salgsmomsen til 470.471 kr. var en fejl, og at han straks, da SKAT rettede henvendelse om momsangivelsen, meddelte, at det var en tastefejl, og at der retteligt skulle have stået 170.471 kr. som købsmoms. Heller ikke dette beløb har tiltalte kunnet redegøre for. Det korrekte beløb er opgjort af revisor ud fra selskabets bilag til 82.497 kr. Vedrørende salgsmomsen kan det efter bevisførelsen lægges til grund, at der blev udstedt fakturaer med salgsmoms i 2. kvartal 2012 og indgik beløb fra salg, således at der, selvom tiltalte stadig måtte gå ud fra, at der først skulle indberettes moms ved betaling af en faktura, var beløb, der skulle indberettes. Beløb som tiltalte ikke har oplyst til SKAT under sagens behandling.
På denne baggrund og da retten finder, at tiltaltes handlinger i første og andet kvartal 2012 vedrørende oplysning af salgs- og købsmoms til SKAT skal ses i sammenhæng, lægger retten til grund, at tiltalte bevist har forsøgt at unddrage moms i første og anden kvartal 2012. Derfor og da retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte SKAT´s skøn over det unddragne beløb er det bevist, at tiltalte er skyldig i overensstemmelse med tiltalen.
Straffen fastsættes til fængsel i 1 år, jf. straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1.
Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter og omfang, herunder de undragne beløbsstørrelse.
Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder den betingelse, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 1. Retten har herved lagt vægt på, at forholdene er begået i 2008 og 2012 og den lange sagsbehandlingstid, der kun delvist kan henføres til tiltaltes forhold.
I medfør af straffelovens § 50*, stk. 2, idømmes tiltalte en tillægsbøde på 650.000 kr., subsidiært fængsel i 90 dage.
Den nedlagte erstatningspåstand tages efter retsforkvindens bestemmelse til følge som nedenfor bestemt, idet det offentlige har lidt et tab på 715.103 kr. vedrørende sagens forhold 1, idet tiltalte og V1’s strafbare handlinger har medført, at selskabet ikke havde det fornøden kapitalberedskab til betaling af dets momsforpligtigelser, hvorved SKAT led et tab.
Tiltalte T straffes med fængsel i 1 år.
Fuldbyrdelsen af fængselsstraffen udsættes og bortfalder efter en prøvetid på 2 år på betingelse af, at tiltalte ikke begår strafbart forhold i prøvetiden.
Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 650.000 kr. Forvandlingsstraffen er fængsel i 90 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger, herunder 100.000 kr. med tillæg af moms i salær til den beskikkede forsvarer, advokat NJ samt 1.500 kr. i udlæg samt 1.555 kr. med tillæg af moms i kørselsgodtgørelse. Et tidligere udlagt salær på 21.300 kr. med tillæg af moms til samme forsvarer skal endvidere afholdes endeligt af tiltalte, ligesom salær på 35.000 kr. med tillæg af moms til den tidligere beskikkede forsvarer, advokat NT endeligt skal afholdes af tiltalte.
Tiltalte skal endvidere inden 14 dage til SKAT betale 715.103 kr. med tillæg af procesrente fra den 8. november 2022 til betaling sker.
-----------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------
Afsagt den 26. februar 2025 af Østre Landsrets 12. afdeling
(landsdommerne Annette Dam Ryt-Hansen, Michael de Thurah og Knud-Erik Kofoed (kst.) med domsmænd).
(cpr.nr. (red.fjernet.cpr))
Dom afsagt af Københavns Byret den 18. november 2022 (SS 3-21706/2019) er anket af T med endelig påstand om afvisning af forhold 1, subsidiært frifindelse, og for så vidt angår erstatningskravet påstand om afvisning, subsidiært frifindelse og mere subsidiært domfældelse for et mindre beløb. Vedrørende forhold 2 har T påstået frifindelse, subsidiært formildelse.
Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse.
Af anklageskrift af 3. december 2020, som erstatter tidligere anklageskrifter, fremgår, at T i forhold 1 er tiltalt for:
"overtrædelse af straffelovens § 289, jf. momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,
ved i forening med V1, hvis sag behandles særskilt, for perioden 1. januar til 31. december 2008 som direktør i selskabet G1-virksomhed, cvr. nr. ...11, Y2-adresse, med forsæt til at unddrage statskassen betaling af momstilsvar at have været ansvarlige for, at der skete udeholdelse af momsbelagt omsætning fra selskabets indkomstopgørelse, hvorved selskabets momstilsvar blev angivet for lavt med 715.103 kr. og staten blev unddraget dette beløb i momstilsvar."
Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte.
De i byretten af vidnerne V1 og V2 afgivne forklaringer er dokumenteret i medfør af retsplejelovens § 923.
Tiltalte har forklaret bl.a., at han ikke har været indehaver af andre selskaber end G1-virksomhed og G2-virksomhed. Tilbage i 2007 var han sammen med V1 med til at investere i en restaurant. Det skete via deres daværende fælles selskab. Han var ikke involveret i driften af restauranten. Restauranten blev på et tidspunkt udtaget til kontrol af SKAT. Han var som medejer bekendt med kontrollen og grundlaget for denne, men var derudover ikke involveret i kontrollen. Derudover har han ikke forud for forholdene i denne sag været involveret i noget, som er blevet udtaget til kontrol af SKAT.
Vedrørende forhold 1 har tiltalte forklaret, at det var V1, der tog sig af administrationen af selskabet. Han vidste ikke, hvornår indberetningsfristen for moms var i den pågældende periode. Det havde han ikke noget med at gøre. Han ved bare, at indberetningsfristen blev udskudt som følge af hjælpepakkerne under finanskrisen. Der blev ikke på noget tidspunkt indberettet moms af de to fakturaer på i alt 3.575.515 kr. udstedt til G6-virksomhed. Han kan ikke uddybe yderligere, hvad de fik ud af at udeholde de to fakturaer fra selskabets momsregnskab. Når han i byretten beskrev idéen om, at selskabet skulle investere i aktier, som "brillant", var det ment ironisk.
Vedrørende forhold 2 har tiltalte forklaret, at han i dag ikke kan huske nærmere om de enkelte fakturaer fra den periode, herunder hvorfor konkrete fakturaer blev medtaget i det ene eller andet kvartal i selskabets momsregnskab. Han vedkender sig, at der var en del rod i kvartalsregnskaberne i 2012. Han antog imidlertid en revisor, som han regnede med, tog sig af det.
De tal, som blev indberettet til SKAT for 1. og 2. kvartal i 2012, havde han fra selskabets kontoudtog. Han anvendte et simpelt excel-ark med to kolonner til at holde styr på henholdsvis købs- og salgsmoms. Alt regnskabsmateriale fra dengang overgav han senere til sin revisor. Han valgte at give materialet til revisor i stedet for til SKAT, selv om SKAT i august 2012 efterspurgte regnskabsmaterialet. Det er han i dag glad for, at han gjorde. Han modtog ikke nogen kontospecifikation fra sin revisor før i februar 2013. Han videresendte det, han modtog fra revisor, til SKAT. Det kan godt passe, at han selv afleverede momsregnskabet og bilagsmateriale for 2. halvår 2012 hos SKAT, umiddelbart efter han modtog det i maj 2013 fra sin revisor.
Han flyttede på et tidspunkt i løbet efteråret 2013, men han husker ikke, om han også fik ændret sin folkeregisteradresse.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han siden byrettens dom er blevet tilkendt førtidspension på grund af sin (red.fjernet.helbred). Han har (red.fjernet.antal) voksne børn og bor sammen med sin kæreste, som han har været sammen med i (red.fjernet.antal) år.
Landsrettens begrundelse og resultat
Landsretten finder, at anklageskriftet af 3. december 2020 indeholder en tilstrækkelig og tydelig beskrivelse af tiltaleforhold 1, så tiltalte har haft reel mulighed for at vide, hvad tiltalen går ud på, og har kunnet tilrettelægge sit forsvar forsvarligt. Anklageskriftet opfylder derfor præciseringskravet i retsplejelovens § 834, stk. 2, nr. 4, og stk. 1, nr. 3.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 1.
Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde, der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet i forhold 2. Landsretten tiltræder herved også, at de unddragne momsbeløb i 1. og 2. kvartal 2012 skal vurderes i sammenhæng, og at forholdet derfor er omfattet af straffelovens § 289 og således ikke forældet, jf. straffelovens § 93, stk. 1, nr. 3.
Den idømte fængselsstraf findes passende. Landsretten tiltræder af de grunde, som er anført i dommen, at straffen er gjort betinget med vilkår som sket.
Landsretten tiltræder endvidere, at tiltalte er idømt en tillægsbøde på 650.000 kr. Bøden svarer til halvdelen af "normalbøden" i denne type sager, og der er således ved bødens fastsættelse taget højde for den lange sagsbehandlingstid. Landsretten finder, at der ikke er grundlag for yderligere nedsættelse af bøden som følge af den lange sagsbehandlingstid.
Forvandlingsstraffen fastsættes til fængsel i 60 dage.
Anklagemyndigheden har på vegne af SKAT gentaget den nedlagte erstatningspåstand vedrørende forhold 1 på betaling af 715.103 kr. Tiltalte er i forhold 1 fundet skyldig i som direktør i selskabet G1-virksomhed forsætligt at have udeholdt momsbelagt omsætning, hvorved staten blev unddraget moms for et beløb på 715.103 kr. De juridiske dommere finder, at erstatningskravet efter sin karakter og de oplysninger, der foreligger til støtte for kravet, kan tages under påkendelse.
De juridiske dommere tiltræder, at tiltalte skal erstatte SKAT det beløb, som er unddraget statskassen. Byrettens bestemmelse om erstatning stadfæstes derfor med en bemærkning om, at tiltalte over for SKAT hæfter solidarisk med V1, der oprindeligt var tiltalt i forhold 1 sammen med tiltalte, og som ved Københavns Byrets dom af 5. juli 2019 (SS 1-2423/2017) blev dømt til at erstatte SKAT et tilsvarende beløb. Denne del af Københavns Byrets dom blev stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 24. november 2020 (S-213419).
Landsretten stadfæster herefter dommen med den ændring, at forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage.
Byrettens dom i sagen mod T stadfæstes med den ændring, at forvandlingsstraffen for tillægsbøden fastsættes til fængsel i 60 dage.
Tiltalte skal betale sagens omkostninger for landsretten.