(v/ advokat Claus Fabricius Nielsen)
(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)
(v/ advokat Claus Fabricius Nielsen)
(v/ advokat Camilla Bjerg Ipsen)
Retten i Viborg har den 13. maj 2024 afsagt dom i 1. instans (sag BS-1226/2022VIB og BS-1230/2022-VIB).
Landsdommerne Kim Rasmussen, Ida Skouvig og Mille Drews Mellbye (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Appellanterne, A og B, har gentaget deres påstande for byretten om nedsættelse af deres skatteansættelser for indkomstårene 2014-2016, dog således at nedsættelsen for indkomståret 2014 alene skal ske med 380.602 kr. for dem hver. De har endvidere gentaget deres subsidiære påstande om hjemvisning af sagerne til Skattestyrelsen eller Skatteankestyrelsen.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
B har supplerende forklaret, at han har rejst for selskabet i 10 år, bortset fra i weekender og ferier. Han har brugt sit personlige kreditkort og dankort, men har hverken haft benzinkort privat eller i selskabet. Der har aldrig været et kontokort i selskabet. I stedet er der altid blevet udbetalt et forskud fra selskabet til afholdelse af omkostninger, hvorefter han har gemt kvitteringen, taget den med hjem og fået pengene retur fra selskabet. De har altid brugt deres egne kreditkort og efterfølgende afleveret kvitteringer på det, som de havde betalt på selskabets vegne. Han ved ikke, hvorfor selskabet ikke har haft egne kreditkort.
Selskabet har heller ikke haft firmabiler. De har således foretaget al kørsel i private biler, og en del af rejseafregningerne drejer sig netop om kørsel i privat bil. Han har afregnet sine udgifter, men ikke selv foretaget bogføring, der er foretaget af en ekstern bogholder. Han har foretaget afregning i et Excel-ark eller samlet bilag sammen, som blev afregnet, typisk hvert halve år, når han havde sommerferie eller juleferie. Han har afleveret udgiftsbilag, herunder kørselsafregninger. Der blev foretaget lønudbetalinger, hvis selskabets konto var i selskabets favør.
Han har altid - også i 2014 - haft en forståelse af, at udeståender med selskabet blev opgjort efter saldometoden. Han så således på daværende tidspunkt, den 30. november 2014, ikke noget problem i at føre saldoen på mellemregningskontoen over på udlægskontoen. Med overførslen kunne de lettere få overblik og skulle ikke holde styr på plus og minus på to forskellige konti. Hvis han havde haft den viden, han har i dag, ville han ikke have foretaget overførslen.
Baggrunden for at oprette en ny udlægskonto i stedet for mellemregningskontoen var, at deres revisor kontaktede dem og fortalte, at man ikke længere måtte have en mellemregningskonto i minus, da det kunne give store problemer, men at man gerne måtte have en udlægskonto, hvor rejse- og driftsomkostningerne i selskabet blev ført på. Derfor førte de saldoen fra mellemregningskontoen over til udlægskontoen, og de sørgede fra det tidspunkt for ikke at trække flere penge ud af selskabet, end de havde afleveret bilag for. Herefter og frem til 2016 sørgede de generelt for at nedbringe gælden og i stedet opbygge et tilgodehavende fra selskabet til dem.
Oversigterne over saldoen på konto X1 (ekstraktens side 787 ff.) blev udarbejdet af selskabet til brug for sagens behandling ved byretten. Af oversigten fremgår, at der den 21. og 31. december 2016 er posteret meget store beløb på én gang. Der er således den 21. december 2016 fire posteringer benævnt "Rejseafregning" på henholdsvis 134.388,71 kr., 6.445,56 kr., 12.737,20 kr. og 73.268,22 kr. Beløbene er opgjort på dette tidspunkt, hvor han havde ro til at aflevere og opgøre rejseafregningerne og kørselsopgørelserne for rejser foretaget tidligere på året. Årsagen til, at kontoen går i selskabets favør er, at de ikke har foretaget afregningerne på det tidspunkt, hvor der faktisk er foretaget udlæg for selskabet. Man kan heller ikke genfinde beløb fra eksempelvis rejseafregningen for januar-maj 2014 (ekstraktens side 800) direkte på udlægskontoen, da beløbet fra rejseafregningen tværtimod indgår i den samlede bogføring foretaget sidst på året.
Der har bogføringsmæssigt, men ikke pengemæssigt, været et stort mellemværende på kontoen. Pengene er brugt til hotel, fly- og færgebilletter, mad og drikke og lignende rejseomkostninger samt til porto, kontorindkøb og lignende udgifter til driften af selskabet.
Han har ikke i 2014-2015 drøftet opgørelsesprincipper med selskabets daværende revisor. Han havde ikke hørt om bruttometoden, før han i 2019 kontaktede en skatteadvokat i forbindelse med, at Skattestyrelsen rejste sagen. Han fik et chok, da han så Skattestyrelsens afgørelse, og han forstår ikke afgørelsen, idet man tydeligt kan se, at pengene er gået til selskabets drift og ikke til eget forbrug.
Bogføringen viser, at der er foretaget en ekstraordinær aflønning på ca. 176.000 kr. ved udgangen af året, hvilket førte til almindelig beskatning, ATP-indeholdelse osv. Hvis han havde været klar over, at han alligevel skulle betale det samme i skat, ville det ikke give mening samtidig at udbetale ekstraordinær løn, som afledte yderligere beskatning. Eksemplet viser, at den daværende revisor ikke var klar over, hvordan skattereglerne skulle forstås.
Han husker ikke, om det allerede var i sommeren 2014, at det var meningen, at det hele skulle køres over en konto. Selskabets daværende revisor og han selv havde begge forstået, at beskatningen kørte efter en saldometode og ikke efter en bruttometode. Hvis beskatningen blev opgjort efter en saldometode, var det underordnet, om de to konti blev lagt sammen eller ej.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
A og B har præciserende anført, at den principale påstand indebærer, at der ikke er skyldig skat. Det anerkendes imidlertid, at der for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal ske beskatning efter ligningslovens § 16 E med et samlet beløb på 957.589,99 kr. fordelt med halvdelen til hver af dem. Den principale påstand er fastholdt navnlig for at sikre mulighed for genoptagelse af sagen, hvis retstilstanden ændres.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagen angår opgørelsen af ægtefællerne A og B skattepligtige indkomst efter ligningslovens § 16 E for indkomstårene 2014-2016 i anledning af hævninger foretaget over to mellemregningskonti i G1-virksomhed, som de ejer i lige sameje.
Den 30. november 2014 var der en saldo på 371.312,46 kr. i selskabets favør på konto X2. Saldoen blev pr. denne dato overført til konto X1. Der blev herefter ikke foretaget posteringer på konto X2. På konto X1 blev der foretaget en række posteringer, og saldoen svingede løbende i både selskabets og ægtefællernes favør.
Sagen drejer sig i første række om, hvorvidt opgørelsen af beløbet til beskatning efter ligningslovens § 16 E på konto X1 for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal korrigeres således, at omposteringen pr. 30. november 2014 på 371.312,46 kr. ikke medtages med den virkning, at saldoen herefter på ethvert tidspunkt efter den 30. november 2014 skal korrigeres med -371.312,46 kr. En sådan korrektion vil indebære en lavere beskatning for ægtefællerne.
Parterne er enige om, at beløb til beskatning efter ligningslovens § 16 E skal opgøres særskilt for hver af selskabets konti.
Opgørelsen efter ligningslovens § 16 E skal ske efter bruttometoden, som efter forarbejderne indebærer, at beskatningen sker på udbetalingstidspunktet, og at tilbagebetaling af et lån ikke fører til, at beskatningen bliver ophævet hos låntageren (Folketingstidende 2011-12, tillæg A, lovforslag nr. L 199, s. 8).
Den opgørelse af skattekravet, som Skatteankenævnet har foretaget, er foretaget på baggrund af den faktiske bogføring, og der foreligger ikke oplysninger, der giver grundlag for at antage, at den faktiske bogføring ikke er korrekt.
Det tiltrædes derfor, at skattekravene er opgjort som sket ved Skatteankenævnets afgørelser, idet den omstændighed, at bogføringen kunne have været foretaget på en anden måde med en lavere skat til følge, ikke kan føre til et andet resultat.
Spørgsmålet er herefter, om A og B har befundet sig i en sådan retsvildfarelse om den skattemæssige betydning af omposteringen af saldoen på 371.312,46 kr. fra konto X2 til konto X1, at der ved opgørelsen af beløbet til beskatning på konto X1 for indkomstårene 2014, 2015 og 2016 skal ses bort fra det omposterede beløb.
Landsretten lægger på baggrund af sagens oplysninger, herunder B’s forklaring, til grund, at selskabets daværende revisor i 2014 orienterede A og B om de nye skærpede skatteregler for mellemregningskonti, ligesom selskabets daværende revisor i selskabets årsregnskaber for 2014, 2015 og 2016 gjorde opmærksom på, at der i selskabet var optaget lån i strid med selskabs- og skattelovgivningen.
Herefter og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at A og B ikke har befundet sig i en sådan retsvildfarelse om den skattemæssige betydning af omposteringen foretaget den 30. november 2014, at der ved opgørelsen af beløbet til beskatning skal ses bort fra omposteringen.
Det kan ikke føre til et andet resultat, at A og B ikke var klar over, at omposteringen den 30. november 2014 kunne føre til, at der ville ske beskatning af hævninger foretaget på konto X1 i videre omfang, end hvis omposteringen ikke var sket.
Med den bemærkning, at A og B ikke har anmodet om omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29, stadfæster landsretten derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A og B i sagsomkostninger for landsretten hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet til udgifter til advokatbistand. Beløbet er inkl. moms, idet Skatteministeriet ikke er momsregistreret. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A og B inden 14 dage hver betale 30.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.