(v/ advokat Henrik Rahbek)
(v/ advokat David Auken v/advokat Marianne Lovring)
(v/ advokat Henrik Rahbek)
(v/ advokat David Auken v/advokat Marianne Lovring)
(v/ advokat Henrik Rahbek)
(v/ advokat David Auken v/advokat Marianne Lovring)
Retten i Kolding har den 31. juli 2024 afsagt dom i 1. instans (sagerne BS33265/2023-KOL, BS-33269/2023-KOL og BS-56332/2023-KOL).
Landsdommerne Helle Krogager Rasmussen, Rasmus Krogh Pedersen og Bo Ruby Nilsson (kst.) har deltaget i ankesagernes afgørelse.
Appellanten, H1, har gentaget påstanden om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H1’s momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Appellanten, H2, har gentaget påstanden om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H2’s momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Appellanten, H3, har gentaget påstanden om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at H3’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016 hjemvises til fornyet behandling hos Skattestyrelsen.
Indstævnte, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om stadfæstelse.
NK har supplerende forklaret, at H2, H1 og H3 nu har fået bindende svar fra skattemyndighederne om, at 18 af selskabernes ansatte tatovører udfører kunstnerisk virksomhed, der er fritaget for moms. Heraf er fem af de ansatte elever.
Driften i selskaberne går godt. Der er i dag omkring 50 ansatte, og den samlede årlige omsætning overstiger 20 mio. kr. Selskaberne leverer nu kun tatoveringer. Der leveres både momspligtige og momsfritagne tatoveringer. De har fået et specielt kassesystem, som kan håndtere forskellen på momsfritagne og momspligtige tatoveringer. Andelen af momspligtige tatoveringer udgør ca. 29 % af den samlede omsætning. I 2015 og 2016 leverede selskaberne ikke momspligtige tatoveringer.
Han har indgået en aftale med sin bank om, at selskaberne kun i meget begrænset omfang må modtage kontant betaling for tatoveringer. Kontante betalinger udgør nu ca. 1 % af omsætningen. I 2015 og 2016 skete betalingerne primært kontant, idet de i 2016 dog fik de mulighed for betaling via (red.fjernet.app) og kort.
De kontante betalinger i 2015 og 2016 blev lagt i to separate kuverter afhængigt af, om det vedrørte frisørydelser eller tatoveringsydelser. Kuverterne blev afleveret i bankens døgnboks og herfra indsat på selskabernes konti.
Alle indsætninger på H1’s konto i 2015 og 2016 vedrørte salg af tatoveringsydelser, idet enkelte dog vedrørte hårextensions. Der blev i den periode kun udført kunstneriske tatoveringer i selskabet. Man kan konstatere, at kontoindsætningerne vedrørte kunstneriske tatoveringer ved at sammenholde datoerne for indsætningerne med opslag på (red.fjernet.socialtmedie) om udførte tatoveringer. Selskaberne postede altid resultatet af en udført tatovering på (red.fjernet.socialtmedie).
Indbetalingen på H2’s konto på 53.300 kr. benævnt "Y1-adresse" vedrørte en mellemregning med H3. Det vedrørte et depositum. De to indbetalinger på 50.020,59 kr. og indbetalingen på 11.665,91 kr. vedrørte ligeledes mellemregninger.
Efter mødet med Skattestyrelsen i 2019 havde han fokus på at bevise, at selskaberne udførte kunstnerisk virksomhed. Det var baggrunden for, at der blev udmeldt syn og skøn under Landsskatterettens behandling af sagerne.
En medarbejder fra Skattestyrelsen deltog under skønsforretningen. Der deltog også en tatovør, MM, som havde været ansat i 2015 og 2016. Skønsmanden stillede en række kritiske spørgsmål til tatovøren om arbejdsmetoder mv. Skønsmanden havde fokus på, hvorfra tatovørerne fik deres inspiration og på deres tekniske færdigheder. På baggrund af samtalen konkluderede skønsmanden, at MM udførte kunstnerisk virksomhed. Skønsmanden så også værker fra tre andre tatovører.
Det materiale, der blev sendt til skønsmanden i forbindelse med skønsforretningen, vedrører tatoveringer udført af tatovører i 2015 og 2016.
Foreholdt et opslag på (red.fjernet.socialtmedie) den 10. august 2015 (ekstrakten side 339) har han forklaret, at H2 leverede tatoveringsydelser i hele 2015. Det beroede på en misforståelse, at han for byretten forklarede, at selskabet først leverede tatoveringsydelser fra 2016. Han kan ikke svare på, hvorfor der ifølge det specificerede årsregnskab for selskabet ikke var varesalg af momsfritagne tatovørydelser i 2015. Det beroede også på en misforståelse, at han for byretten forklarede, at H3 først leverede tatoveringsydelser fra august 2016. Selskabet leverede rettelig tatoveringsydelser fra 2015.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Sagerne angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 14. april 2023 om forhøjelse af H2’s (tidligere H2) og H1’s momstilsvar for perioden fra den 1. juli 2015 til den 31. december 2016 samt H3’s momstilsvar for perioden fra den 1. oktober 2015 til den 31. december 2016.
Med afgørelserne tiltrådte Landsskatteretten med enkelte ændringer, at Skattestyrelsen havde foretaget skønsmæssige forhøjelser af selskabernes momstilsvar på baggrund af en række indsætninger på selskabernes bankkonti, som ifølge skattemyndighederne udgjorde vederlag for selskabernes momspligtige ydelser.
Der er også for landsretten enighed om, at skattemyndighederne var berettiget til at ansætte selskabernes momstilsvar skønsmæssigt. Tvisten angår således alene, om der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens skøn, fordi de er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater. Selskaberne har i den forbindelse gentaget, at skattemyndighederne ved skønnene burde have taget højde for, at selskaberne i den omhandlede periode leverede tatovørydelser, der udgjorde kunstnerisk virksomhed, og som derfor er fritaget for moms efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 7, er en undtagelse til hovedreglen i momslovens § 4, stk. 1, og skal derfor fortolkes indskrænkende, jf. bl.a. U1985.122H. Det følger heraf bl.a., at tatovørvirksomhed ikke generelt er omfattet af bestemmelsen.
Som anført af byretten påhviler det selskaberne at godtgøre, at Landsskatterettens skøn er foretaget på et forkert grundlag eller har ført til åbenbart urimelige resultater, herunder at kontoindsætningerne angik vederlag for momsfritagne tatovørydelser.
Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at der ikke ved bevisførelsen, herunder forklaringen fra NK, den fremlagte skønserklæring samt de fremlagte fotos og opslag på (red.fjernet.socialtmedie), er godtgjort en sådan sammenhæng mellem kontoindsætningerne og levering af tatovørydelser, herunder momsfritagne tatovørydelser, at der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelser.
Landsretten stadfæster herefter byrettens dom.
Efter sagernes udfald skal H1, H2 og H3 i sagsomkostninger for landsretten betale henholdsvis 50.000 kr., 12.000 kr. og 28.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene vedrører udgifter til advokatbistand inkl. moms og er fastsat under hensyn til sagernes værdi, omfang og forløb, herunder at der er tale om ensartede sager, som har været behandlet i forbindelse med hinanden.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal H1 betale 50.000 kr. til Skatteministeriet, H2 skal betale 12.000 kr. til Skatteministeriet og H3 skal betale 28.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.