H1 

(advokat Kenneth Gudmundsson

v/ advokatfuldmægtig Fabiano Lusso) 

mod 

Skatteministeriet 

(advokat Anne Larsson)

Denne afgørelse er truffet af dommer Inge de Neergaard.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 2. februar 2024. 

Sagen angår, hvorvidt ejendommen Y1-vej 5, Y2-postnummer, er undtaget fra vurdering pr. 1. januar eller 1. oktober 2019 efter dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1, hvorefter kirker og kirkegårde er undtaget fra vurdering. 

H1 har nedlagt følgende påstande: 

Principalt:
Skatteministeriet skal anerkende, at ejendommen beliggende Y1-vej 5, Y2-postnummer, fra 1. januar 2019 er undtaget fra ejendomsvurdering.

Subsidiært:
Skatteministeriet skal anerkende, at ejendommen beliggende Y1-vej 5, Y2-postnummer, fra 1. oktober 2019 er undtaget fra ejendomsvurdering.

Skatteministeriet har overfor sagsøgers principale påstand nedlagt påstand om afvisning, subsidiært frifindelse. 

Over for sagsøgers subsidiære påstand har Skatteministeriet nedlagt påstand om frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Af Vurderingsankenævn Københavns afgørelse af 2. november 2023 fremgår blandt andet følgende: 

"… 

Klagesagen drejer sig om 

Hvorvidt der er grundlag for at undtage den påklagede ejendom for vurdering pr. 1. oktober 2019 under henvisning til, at ejendommen ejes af et anerkendt trossamfund og derfor bør være undtaget for vurdering i medfør af vurderingslovens § 7, stk. 1., nr. 1., idet klager mener, at der fejlagtigt der opkræves ejendomsskatter for 2019 og 2020. 

Der er klaget over

 

Vurderingsstyrelsens foretagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2019.

Sagens oplysninger

 Oplysninger om ejendommen

Matrikelnr.	(red. …3) Y11-ejerlav
Benyttelseskode	33 privat institutions/serviceejendom
Opførelsesår	1966
Vurderet areal	717 m2
Bebygget areal	378 m2
Vurderingskreds	(red. Vurderingskreds 1 udeladt)

Særlige oplysninger om ejendommen 

-        Klager har købt ejendommen med overtagelse den 1. januar 2019 for 1 kr. Det fremgår af skødet, at bygningen skal anvendes til H1 sociale og kulturelle institutioner, søndagsskolearbejde, administration og undervisning.

-        Ejendommen har forinden handlen været anvendt til daginstitution

-        Y4-kommune har oplyst, at der er ingen verserende byggesager hos kommunen. Endvidere har kommunen oplyst, at der ikke er verserende sager om ændring vedrørende fritagelse i henhold til kirkelige handlinger eller fritagelse af ejendomsskatter på ejendommen.

-        Ifølge CVR-registeret er der registreret følgende firmaer på ejendommen pr. 1. oktober 2019: 

CVR nummer/REG-nummer	Startdato	Navn	Virksomhedsform	Hovedbranche
(red. …33)	1985-01-01	G1	Frivillig forening	949900 Andre organisationer og foreninger
(red. …90)	1997-11-03	H1	Forening	949100 Religiøse institutioner og foreninger
(red. …37)	1998-08-01	G2	Forening	601000 Radiovirksomhed
(red. …80)	2000-07-01	G3	Forening	731190 Anden reklamevirksomhed
(red. …98)	2009-02-16	G4	Frivillig forening	949900 Andre organisationer og foreninger

-          Følgende firmaer er registreret på ejendommen senere end den 1. oktober 2019: 

CVR nummer/REG-nummer	Startdato	Navn	Virksomhedsform	Hovedbranche
(red. …75)	2021-10-01	G5	Folkekirkelige institutioner	949100 Religiøse institutioner og foreninger
(red. …03)	2022-08-26	G6	Frivillig forening	949900 Andre organisationer og foreninger i.a.n.
(red. …60)	2024-06-12	G7	Frivillig forening	949900 Andre organisationer og foreninger i.a.n.

-         Klager har oplyst, at ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige/religiøse handlinger af to menigheder: H1 og G5. Derudover gennemføres bibelundervisning, bedemøder, studiegrupper, sjælesorgssamtaler, lovsangs- og bedemøder, musik og korøvelser og lignende kirkelige/religiøse handlinger. Der er ingen bolig for præst eller kirkebetjent, ligesom der ikke er nogen lønnede ansatte i H1;

-         Derudover er det oplyst, at de øvrige virksomheder, som er registreret på adressen, står for H1 missionsarbejde, som er et mediearbejde. G1 sender kristen radio i København hver morgen, G4, Natradio, sender prædikener og bibelundervisning hver nat og G2 streamer døgnet rundet på internettet og publicerer et andagtshæfte fire gange om året. Det sendes med posten til ca. 20.000 personer i hele Skandinavien. (red. tekst 1 udeladt) er et rum på 2,20m x 3,40 m, hvori der står en computer, der afvikler samtlige udsendelser til en server i Tyskland. 

Vurderingsstyrelsens afgørelse

Ejendomsværdi          4.450.000 kr.
Grundværdi                2.129.500 kr. 

Klager: H1 er pr. 1. oktober 2019 ikke undtaget vurdering.

Udtalelse fra Vurderingsstyrelsen 

I forbindelse med Skatteankestyrelsens klagesagsbehandling har Vurderingsstyrelsen den 3. maj 2021 udtalt følgende:

"…
Vi har set på sagen og mener ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen.

Sådan har vi forstået klagen
H1 klager over 2019 vurderingen. Det er klagerens opfattelse, at ejendommen bør undtages fra vurderingen, på grund af de er et anerkendt trossamfund. Af denne grund, bør klager ikke betale de opkrævede ejendomsskatter for årene 2019 og 2020 jf. klagen den 22. april 2021.
Der er vedlagt en kopi af skødet dateret 26. marts 2019.

     

Disse oplysninger har vi brugt i sagen

H1 har erhvervet ejendommen ved almindelig fri handel på markedsvilkår med overtagelse den 1. januar 2019 (købsaftale den 17. december 2018).
Købssummen udgjorde 4.450.000 kr.

Tidligere ejere var G8 og tidligere G9.

Ejendommen har siden seneste ordinære vurdering i 2012 ikke haft en årsvurdering. Der er hverken sket ændring i arealet, anvendelse eller udnyttelsesmuligheder.

Vurderingsstyrelsen har fra Y4-kommune modtaget en orientering (en såkaldt varsling) med 3 varslinger som vedrører bygning 1 og 2 med fuldførtdato den 3. og 6. april 2020. Der er ikke nogen af disse varslinger, som ændrer ejendommens bygninger.

Ifølge filarkiv er ejendommen ændret med byggetilladelse ad den 25. februar 1999. G9 fik tilladelse til at foretage bygningsmæssige ændringer i kælderen og stueetagen i børnehaven.  

Filarkivets tegninger viser depot og kontor m.m., børnehaven for 20 børn og 4 voksne.

Der ses heller ikke være modtaget administrative varslinger for fritagelse i henhold til kirkelige handlinger.

Siden 2012 har ejendommen været ansat med benyttelseskode 33 - privat institutions- og serviceejendom og der har ikke tidligere været nogen klage på ejendommen.

På grunden med matrikel (red. …3) med et matrikulært areal på 717 m2 uden vejareal, er der ikke kortlagt nogen forurening.

For ejendommen gælder lokalplanen nr. 171 trådt i kraft den 2. juli 1990.

Ejendommen ligger i boligområdet

Der er 2 erhvervsbygninger opført i hhv. 1996 og 1978. Bygning 1 med et areal på 378 m2 anvendes til daginstitution og bygning 2 med 7 m2 anvendes til kontor, handel og lager.  

Vurderingsstyrelsens ansættelse er i overensstemmelse med Bygnings- og Boligregisteret (BBR) som senest er ændret den 2. april 2020. Ifølge Y4-kommune har bygningen hhv. anvendelse 441 daginstitution og anvendelse 321 kontor.  

Bygning 1’s ydervægges og tagdækning består af mursten og tagpap med lille hældning og opvarmes af fjernvarme/blokvarme. Bygning 2’s ydervægge og tagdækning består af træ og tagpap med lille hældning og opvarmes af fjernvarme/Blokvarme jf. (BBR).

Det fremgår af vedlagte skøde under ejendomsskategori, at bygningen skal anvendes til H1 sociale og kulturelle institutioner, søndagsskolearbejde, administration og undervisning.

H1 er anført på listen over anerkendte trossamfund. Under G10 ses i regnskabet på side 2, at H1 har anført ejendom Y1-vej 5, Y5-bydel som et aktiv.

G9 havde adressen i Y1-vej 5, Y2-postnummer.

Y4-kommune oplyste den 27. april 2021, dels af ejendommen ikke har ændret anvendelse. Dels at der ikke findes nogen Byggesag og dels, at skulle ejendommen have været anvendt som kirke eller lignende, ville denne have en anvendelseskode 414. Koden står for "Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund", men ejendommen har koder 441 og 321.

Det fremgår af Karnovs notatis 24 og 25 til ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 1 nr. 1.

"Ved kirker forstås bygninger med tilhørende grund, der er bestemt til benyttelse til egentlig gudstjeneste og andre kirkelige handlinger, hvad enten de er til brug for folkekirken eller andre her i landet anerkendte trossamfund.

Også de til kirken knyttede bygninger, herunder kapeller med tilhørende grund samt areal, der er anlagt som parkeringsplads for kirkesøgende, er undtaget fra vurdering. 

Undtagelsen gælder bygningen i dens helhed, selv om der heri findes lokaler, der benyttes til andet end gudstjeneste f.eks. til bolig for præst og kirkebetjent, når disse udgør en mindre væsentlig del af bygningen. Omvendt må en bygning hvoraf en del benyttes til gudstjeneste, vurderes i sin helhed, når øvrige lokaler udgør den væsentligste del af bygningen.

Selvstændige bygninger, f.eks. præsteboliger, menigheds- eller forsamlingshuse, omfattes ikke af undtagelse, som om de ligger på kirkens grund.

Som kirkegård betragtes ethvert jordstykke, der i overensstemmelse med de gældende regler er indrettet til begravelsesplads, samt de herpå opførte bygninger, hvis anvendelsen har tilknytning hertil (kapeller, krematorier, opsynsmands- og graverboliger, kirkegårdskontorer og lign).

At et mindre afsnit af en kirkegård benyttes til dyrkning af urter eller blomster med salg for øje medfører ikke vurderingspligt for det pågældende areal. De for kirken eller kirkegården nødvendige parkeringsanlæg er omfattet af undtagelsen.

Det er uden betydning for undtagelsen fra vurdering, hvorvidt arealerne i henhold til offentlige bestemmelser (lokalplan/kommuneplan) udlægges til anden anvendelse.

Der skal alene tages hensyn til den faktiske benyttelse.

Landsskatteretten tog i afgørelse optrykt i TfS 1998 403 stilling til en tilsvarende problemstilling i sagen var en stor del af en ejendom, som blev anvendt til kirkegård i henhold til kommuneplan, blev udlagt til etageboligområde.

Landsskatteretten bemærkede, at det måtte lægges til grund, at det omhandlede areal anvendtes til kirkegård og dertil hørende formål, og at det for afgørelse af hvorvidt og i hvilket omfang var undtaget fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7 stk. 1, i et tilfælde som det foreliggende alene var relevant at tage hensyn til ejendommens faktiske benyttelse og ikke den retlige udlægning i henhold til offentligretlige bestemmelser".

Ved søgning på H1 fremgår ikke gudstjenester på Y1-vej, men på Y6-vej 11.

Derfor mener vi ikke, at der er grund til at ændre vurderingen
Ihf. Vurderingslovens § 7 stk. 1, nr. 1 er bygningen bestemt til kirkelige handlinger undtaget fra vurdering - omfatter ligeledes anerkendte trossamfund eller andre trossamfund godkendt af Kirkeministeriet.

Bygninger med tilknytning til kirken er ligeledes undtaget - kapeller, konfirmationsforberedelse m.v. - men ikke menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde.

Ejendommen er i BBR registreret som døgninstitution og bygning til kontor, og der er ikke noget der taler for fritagelse i henhold til kirkelige handlinger.

Y4-kommune bekræfter desuden, at der ikke er nogen byggesag på ejendommen.

Det er vurderingsstyrelsens opfattelse, at klager ikke har sandsynliggjort, at ejendommen faktisk benyttes til kirke eller lignende tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund, som skal undtages fra vurderingen efter vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Vi mener derfor, at vurderingen pr. 1. oktober 2019 skal fastholdes.

KLAGERENS OPFATTELSE 

Klageren ønsker undtagelse for vurdering pr. 1. oktober 2019 under henvisning til, at H1 er et anerkendt trossamfund og dermed er omfattet af vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1 med den følge, at klageren ikke skal betale ejendomsskatter.

Argumenterne for klagen er:

"H1 er blevet opkrævet og har betalt ejendomsskat for årene 2019 og 2020, men kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund er undtaget fra vurdering og skal ikke betale ejendomsskatter.

H1 overtog ejendommen 1. januar 2019.
Skødet blev først registreret på Tinglysningskontoret 26. marts 2019".

Klager har indsendt følgende supplerende bemærkninger til klager:

"Hele ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige/religiøse handlinger af to menigheder: H1 og G5. I H1 foregår alt på dansk og i G5 bliver gudstjenester og møder afviklet på en blanding af thai, engelsk og dansk.

Udover gudstjenester gennemføres bibelundervisning bedemøder, studiegrupper, sjælesorgssamtaler, lovsangs- og bedemøder, musik og korøvelser og lignende kirkelige/religiøse handlinger.

De øvrige virksomheder, som er registreret på adressen står for H1 missionsarbejde, der er et udpræget mediearbejde. G1 sender kristen radio hver morgen kl. 06.00 - 10.00 på (red. radio frekvens 1 udeladt). G11 sender prædikener og bibelundervisning (red. radio program udeladt) hver nat kl. 00.00 - 06.00 på (red. radio frekvens 2 udeladt) og G2 streamer døgnet rundt på internettet (G2) og publicerer desuden et andagtshæfte (red. andagtshæfte udeladt) fire gange om året. Det sendes med posten til ca. 20.000 personer i hele Skandinavien.

(red. tekst 1 udeladt) er et rum på 2,20 x 3.40 meter, hvor en enkelt computer står og afvikler samtlige udsendelser til en server i Tyskland, hvorfra både G1 og G11 fanger signaler og sender det ud på FM-båndet. G1's sender står på (red. tekst 1 udeladt) og G11 står på (red. tekst 2 udeladt).

Der er ingen bolig for præst eller kirkebetjent, ligesom der ikke er nogen lønnede ansatte i H1, Alle medarbejdere er frivillige, ulønnede medarbejdere."

Klager har indsendt yderligere supplerende bemærkninger til klager således:

"Det er ikke Y4-kommune, der skal afgøre vores anmodning om undtagelse for vurdering. 

Det er Vurderingsstyrelsen, der har truffet en forkert afgørelse, da skatteloven siger: Kirker mv., tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser.
Efter EVL § 9, stk. 1, nr. 4, er kirker mv., der tilhører anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser er undtaget fra vurdering.
Undtagelsen omfatter…., kirker, der tilhører andre trossamfund, moskeer, templer og andre bygninger, som er indrettet til religionsudøvelse, når disse tilhører anerkendte eller godkendte trossamfund. Undtagelsen omfatter desuden selve kirken m.v., inkl. eventuelle kapeller, konfirmandstuer og lign., men ikke præsteboliger.

-

Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 1. Efter bestemmelsen var kirker og kirkegårde undtaget fra vurdering. Betingelserne for, at en kirke i sin helhed var undtaget fra vurdering, var dog, af en af følgende betingelser var opfyldt:

• • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og var omfattet af folkekirken
  • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et anerkendt trossamfund
  • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et trossamfund, som har præster, der er bemyndiget til at foretage vielse.
    H1 er et anerkendt trossamfund, og den væsentligste de af bygningen bliver anvendt til kirkelige formål og tilhører et anerkendt trossamfund, (H1) og NP (kirkens præst) er bemyndiget til at foretage vielser."

Klagerens bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse 

Klageren har fremsat følgende bemærkninger til Vurderingsstyrelsens udtalelse:

"Der er nogle punkter, vi gerne vil kommentere, da informationerne tilsyneladende ikke er helt opdaterede. Det er korrekt, at H1 har erhvervet ejendommen ved almindelig fri handel på markedsvilkår, med overtagelse den 1. januar 2019 (Købsaftale den 17. december 2018).

Købesummen udgjorde 1,- kr. KRONER ÉN - og ikke 4.450.000 kr.

I menighedens regnskab for 2019 er ejendommen opført som et aktiv, kr. 2.735.060. Det er det beløb, vi har anvendt til at sætte ejendommen i strand, så den kan bruges som kirke og ramme om menighedens øvrige aktiviteter.

I forbindelse med overtagelsen søgte vi Y4-kommune om tilladelse til at lave overkørsel til ejendommen (præcis hvor bygning 2 åbenbart engang har stået), og fik samtidig politiets tilladelse til at nedlægge en parkeringsplads i Y1-vej, så vi kunne bruge den nye indkørsel til ejendommen. Bag ejendommen etablerede vi parkeringspladser, så vi ikke belaster områdets p-pladser unødigt med menighedens gudstjenester og møder.

Vi har nu bedt Y4-kommune om at ændre i BBR, så bygning 2 ikke længere står i BBR-registreret, - bygningen er nedbrændt for adskillige år tilbage. Endvidere skal kommunens anvendelseskode ændres, så den fremover bliver "404, Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund"

Vurderingsstyrelsens søgning på H1, har gjort os opmærksomme på, at kirkens hjemmeside ikke var opdateret. Det råder vi mod på nu, så informationerne bliver korrekte.

Ejendommen benyttes som kirke eller lignende tilhørende et godkendt trossamfund (H1), og skal som sådan undtages fra vurderingen efter vurderingslovens § 7 stk. 1.

Vi citerer fra Vurderingsstyrelsens svar: "at det for afgørelsen i henhold til vurderingslovens § 7, stk. 1, i et tilfælde som det foreliggende alene var relevant at tage hensyn til ejendommens faktiske benyttelse og ikke den retlige udlægning i henhold til offentligretlige bestemmelser."

Vi forventer, at Y4-kommune ændrer i BBR, så bygning 2 ikke længere står registreret, og ligeledes at kommunen ændrer sin anvendelseskode, så bygningen fremover betegnes "414, Kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund".

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens partshøring 

Klager har i forbindelse med Skatteankestyrelsens partshøring indsendt følgende:

• • H.a.2.3.1 Ejendomme, der ikke vurderes
    Dette afsnit omhandler de ejendommen, som er undtaget fra vurdering. Af EVL § 9, stk. 1, fremgår, at en række ejendomme ikke vurderes. Helt overordnet gælder det at ejendomme, som har været undtaget fra vurdering efter VUL § 7, stk. 1, også fortsat er undtaget fra vurdering efter ejendomsvurderingsloven.
    Formålet med vurderingen af en ejendom er grundlæggende at tilvejebringe et retvisende grundlag for beskatning af fast ejendom. Hvis der ikke er et grundlag for opkrævning af ejendomsværdiskat, grundskyld og eventuel dækningsafgift af den pågældende ejendom, er en vurdering som udgangspunkt ikke nødvendig. Dette er baggrunden for bestemmelsen.
    Er kun en del af ejendommen omfattet af forhold, som nævnt i bestemmelsen, er kun denne del omfattet af undtagelsen. Dette følger af EVL § 9, stk. 2. Det betyder, at alene de dele af ejendommen, der er omfattet af undtagelsen, ikke vurderes. For den resterende del af ejendommen ansættes derfor fortsat såvel grundværdi som ejendomsværdi.
    Følgende ejendomme vurderes ikke: 

- 

4. Kirker mv. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser. 

- 

7. Kirker m.v. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser. 

Efter EVL § 9, stk. 4, er kirker mv.., der tilhører andre trossamfund, moskeer, templer og andre bygninger, som er indrettet til religionsudøvelse, når disse tilhører anerkendte eller godkendte trossamfund. Undtagelsen omfatter desuden selve kirken m.v., inkl. eventuelle kapeller, konfirmandstuer og lign. Men ikke præsteboliger.
Kirkegårde, godkendte begravelsespladser, krematorier, kirkegårdskontorer og lign., er ligeledes undtaget fra vurdering.
Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til den tidligere bestemmelse i VUL § 7, stk. 1, nr. 1. Efter bestemmelsen var kirker og kirkegårde undtaget fra vurdering. Betingelserne for, at en kirke i sin helhed var undtaget fra vurdering, var dog, at en af følgende betingelser var opfyldt:

• • • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og var omfattet af folkekirken,
    • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et anerkendt trossamfund
    • Den væsentligste del af bygningen blev faktisk anvendt til kirkelige formål og tilhørte et trossamfund, som har præster, der er bemyndiget til at foretage vielse.

…."

Vurderingsankenævnets begrundelse for afgørelsen 

Nævnet bemærker indledningsvis, at vurderingsankenævnet i medfør af skatteforvaltningslovens § 6 afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter lov om vurdering af landets faste ejendomme, ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1. nr. 3 og ejendomsvurderingen.

Stillingtagen til spørgsmålet om, hvorvidt G12 kan undtages for betaling af ejendomsskatter m.v. ligger derfor uden for vurderingsankenævnets kompetence. Regulering m.v. vedrørende ejendomsskatter varetages af kommunerne indtil den 1. januar 2024, hvorefter dette overtages af staten.

Nævnets behandling af sagen vedrører således, hvorvidt klagerens ejendom er undtaget fra vurdering. Afgørelsen skal træffes ud fra dagældende vurderingslov § 7, stk. 1, nr. 1.

Det følger af § 7, stk. 1, nr. 1, i dagældende lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer om vurdering af landets faste ejendomme, af kirker og kirkegårde, som er tilhørende anerkendte trossamfund eller andre trossamfund godkendt af Kirkeministeriet, er undtaget fra vurdering. Ved definitionen kirker og kirkegårde forstås bygninger bestemt til kirkelige handlinger.

Det er fast antaget i administrativ praksis, at definitionen kirker omfatter folkekirken og andre her i landet anerkendte trossamfund og at det endvidere kræves, at den væsentligste del af bygningen anvendes til gudstjeneste og andre kirkelige formål.

Det er H1's påstand, at ejendommen skal undtages for vurdering pr. 1. oktober 2019.

Vurderingsstyrelsen har truffet afgørelse om, at ejendommen ikke skal undtages for vurdering.

H1 købte ejendommen med overtagelse pr. 1. januar 2019 for en handelspris af 1. kr. Ejendommen fungerede indtil da som daginstitution.

Ejendommen har et vurderet grundareal på 717 m2 og et bebygget areal på 378 m2. Ejendommen er i en etage.

Ejendommen er i BBR registreret med benyttelseskode 33 privat institutions-/serviceejendom. Der er ikke og har ikke været byggesager på ejendommen vedrørende ændring af bygningen, efter at den tidligere har fungeret som daginstitution. Endvidere er der ikke verserende sager om ændring vedrørende fritagelse i henhold til kirkelige handlinger eller fritagelse af ejendomsskatter på ejendommen.

H1 er registreret som et anerkendt/godkendt trossamfund.

Landsskatteretten tog i afgørelse optrykt i TfS 1998 403/LSR1998.671-1409-628 stilling til undtagelse for vurdering på en ejendom, som blev anvendt til kirkegård. I sagen var en stor del af ejendommen, som blev anvendt til kirkegård i henhold til kommuneplan blevet udlagt til etageboligområde. Landsskatteretten lagde i den forbindelse til grund, at det omhandlede areal anvendtes til kirkegård og dertil hørende formål, og at der for afgørelse af hvorvidt og i hvilket omfang en ejendom var undtaget fra vurdering i henhold til vurderingslovens § 7, st. 1, var relevant at tage hensyn til ejendommens faktiske benyttelse.

Den påklagede ejendom har benyttelseskode 33 privat institutions-/serviceejendom. Klager har oplyst, at ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige/religiøse handlinger af to menigheder. H1 og G5. Klager har derudover oplyst, at der gennemføres bibelundervisning, bedemøder, studiegrupper, sjælesorgsamtaler, lovsangs- og bedemøder, musik & korøvelser og lignende kirkelige/religiøse handlinger samt radiotransmission. Der er ingen bolig for præst eller kirkebetjent og ingen lønnede ansatte.

Efter dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1 med forarbejder, skal ejendommen vurderes i sin helhed, hvor det afgørende er, at den væsentligste del af ejendommen skal anvendes til gudstjenester, før ejendommen efter en skønsmæssig vurdering kan anses som undtaget fra vurdering.

Klager har oplyst, at trossamfundet har anvendt 2.735.060 kr. til istandsættelse af bygningen og udenomsarealer, således ejendommen kan anvendes som kirke og ramme om menighedens øvrige aktiviteter. Ejendommens grundareal er 378 m2. Der foreligger ingen oplysninger om bygningens indretning af lokaler mv. ud over, at det er oplyst, at der er indrettet et mindre lokale til radiotransmission.

Endvidere er det oplyst, at der udover gudstjeneste ligeledes finder bibelundervisning, bedemøder, studiegrupper, sjælesorgsamtaler, lovsangs og bedemøder, musik & korøvelser samt radiotransmission sted. Endelig er det oplyst, at ejendommen ligeledes anvendes til gudstjenester for trosretningen G5. Der foreligger ingen nærmere oplysninger om G5 anvendelse af bygningen, herunder om klagerens og trossamfundet aftale om anvendelsen af bygningen.

Den 1. oktober 2019 var følgende virksomheder registreret på adressen: H1, G1, G2, G13 og G14. Det bemærkes, at G5 først er registreret på adressen den 1. oktober 2021.

Med disse bemærkninger og da de aktiviteter, der finder sted på ejendommen, udover gudstjenester relaterende sig til klagerens trosudøvelse, efter nævnets opfattelse overvejende er af en karakter, der kan sidestilles med aktiviteter, der kunne foregå i et menigheds- eller forsamlingshus eller øvrige dertil indrettede lokaler, finder nævnet, at der ikke er grundlag for at anse, at den væsentligste del af ejendommen anvendes til gudstjenester for klageren.

Vurderingsankenævn København finder derfor, at klager ikke har sandsynliggjort, at ejendommen i overvejende grad benyttes til gudstjenester og kirkelige handlinger, som medfører, at ejendommen i sin helhed er undtaget fra vurdering i medfør af vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

Afslutningsvis henleder nævnet opmærksomheden på, at det er ejers pligt at sørge for, at oplysningerne i BBR er korrekte, jf. BBR-meddelelsen /"Din pligt som ejer") samt §§ 2 og 16 i bekendtgørelse nr. 1010 af 24. oktober 2012 med senere ændringer om ajourføring af Bygnings- og Boligregisteret (BBR).

Vurderingsankenævn København undtages således ikke ejendommen fra vurderingen pr. 1. oktober 2019.
…"

Forklaringer 

NP har forklaret, at han er menighedsforstander i H1. H1 anvender ikke betegnelsen "præst", men en menighedsforstander svarer til en præst inden for Folkekirken. Han er født og opvokset i H1 og har været forstander, siden menigheden blev grundlagt på Amager i 1997. Han fungerede som præst og havde vielsesmyndighed allerede inden 1997. Y7-vej 25 var den første ejendom, som H1 købte, mens de var en del af G15. Y7-vej 25 var undtaget fra vurdering. De benyttede ejendommen til samme aktiviteter, som nu finder sted på ejendommen i Y1-vej, herunder gudstjenester, møder, bibelundervisning og spejderarbejde mv. 

I 2019 satte de ejendommen Y1-vej 5 i stand. Der blev ikke bygget noget om. 

Forevist plantegning af 23. august 1965 forklarede han, at ruminddelingen fortsat er som på tegningen. Den eneste ændring er, at de nedlagde nogle børnetoiletter, som der ikke længere var brug for. De fire store lokaler udgør hver især ca. 40 m2. Disse lokaler begyndte de meget hurtigt at benytte, da de kun skulle ryddes, rengøres og males. Han husker ikke, præcis hvornår de begyndte at afholde gudstjenester på adressen, men det var i begyndelsen af 2019. Dørene ind til de fire lokaler var smadrede og blev udskiftet løbende, men det betød ikke, at lokalerne ikke kunne bruges. De havde overvejet at rive væggen ned imellem to af de store lokaler, men det ville medføre nedlæggelse af et toilet, så det opgav de. Hvis der er mange mødedeltagere, kan man sætte en storskærm op og transmittere det, der foregår, til et af de andre lokaler. 

De små lokaler på den side af gangen var stort set raserede, da de overtog ejendommen. Bygningen havde stået tom i tre år og havde været bopæl for nogle hjemløse østeuropæere. De havde revet alle ovnene ud af køkkenet og sat dem ind i værelserne for at skaffe varme. Da H1 overtog ejendommen, var den sundhedsskadelig. Toiletterne kunne ikke trække ud, og de fik at vide, at de skulle kasseres. De måtte hyre et rengøringsfirma til at gøre rent på grund af sundhedsfaren. De turde heller ikke at forære ting væk, fordi genstandene kunne være inficerede. 

Adspurgt vedrørende de fakturaer, der er fremlagt som sagens bilag 12, forklarede han, at G16 varetager H1 mediearbejde. G16 har sit eget CVR-nummer, fordi lovgivningen på området forudsætter, at en forening skal have som formål at lave radio, hvis den søger om radiotilladelse. Derfor var det lettere at oprette en ny forening. De valgte navnet "G16", fordi de samarbejder med en engelsk virksomhed med det navn. G16 hører under H1.

Adspurgt, hvorfor de ikke købte en bygning, der var indrettet som kirke, forklarede han, at det var langt billigere at sætte Y1-vej 5 i stand end at bygge en ny kirke. De gav 1 kr. for ejendommen, og selv om de skulle bruge penge på istandsættelsen, var det billigere end af bygge nyt. På et tidspunkt forsøgte de at købe Y6-vej 11, som de havde lejet i en periode, men sælgerne ville ikke sælge for den pris, de bød. 

Bedemøder er som en gudstjeneste, hvor der ikke er nadver. Han er arveligt belastet, fordi han er vokset op i et miljø, hvor man sjældent brugte udtrykket "kirke". Man sagde menighed. De bruger heller ikke udtrykket "gudstjeneste", men ordet "møder". Til bibelundervisning vil der være mere sang og musik end til et bedemøde, men det bliver afholdt på samme måde. Studiegrupper, sjælesorgssamtaler og lovsangsgrupper mv. er alle aktiviteter, der hører under H1. Der er meget sang og musik i en frikirke. H1 har store ligheder med folkekirken; der bliver prædiket, spillet musik og sunget sange. Den væsentligste forskel på bedemøder i H1 og gudstjenester inden for Folkekirken er, at H1 ikke har en stram liturgi. Det foregår mere frit i en frikirke. Der vil dog som regel være en mødeleder, som fortæller, hvad der skal foregå. 

I 2019 afholdt de hverken dåb, bryllupper eller begravelser på Y1-vej 5. Måske var der en enkelt begravelse, men begravelser inden for H1 foregår så vidt muligt på kirkegården, hvor de låner et kapel. Der var ikke nogen bryllupper eller dåb det år. Vielser afholder de normalt i kirken, men de er ikke bundet af bygningen. Hvis et brudepar vil vies i en park, gør de det. Der foregår de samme aktiviteter på Y1-vej 5 i dag som i 2019. G5, som afholdt gudstjenester i bygningen, er flyttet videre, fordi menigheden voksede for hurtigt. G5 har stadig sin administration på Y1-vej 5. 

På Y1-vej 5 har de indrettet et telefonrum med en bønnelinje. To yderligere lokaler benyttes til radiotransmission henholdsvis bibliotek og bogsalg. Derudover har de indrettet et kontorlandskab, hvor der produceres blade og tidsskrifter. Efterhånden som lokalerne blev malet og færdiggjort i 2019, blev de taget i brug. De flyttede løbende alle deres aktiviteter ind. Deres administration lå i mange år på en anden adresse, men den rykkede de til Y1-vej 5, så hurtigt de kunne. 

Forevist billeder af kirkesalen og adspurgt vedrørende den manglende udsmykning af rummet forklarede han, at H1 ikke har et alter. H1 har en pietistisk arv, og de fleste frikirker vil se sådan ud. Vurderingsstyrelsen besigtigede ikke ejendommen i forbindelse med behandling af sagen. 

De indgik en mundtlig aftale med G5 om lån af et lokale, men han forudså, at G5 nok ikke ville kunne bruge det særligt længe, da der ikke var plads til, at deres menighed kunne vokse.  

G7 informerer og inspirerer. Deres målgruppe er kristne kirker i Danmark og medlemmer heraf. Historisk set er det absurd ikke at have Israel med i en bibelsk sammenhæng, og de er ikke bange for at bringe politik ind i det. Det udspringer af deres tro. G7 har kun brug for en pc og optager ikke megen plads. 

G1 og G14 arbejder på samme pc, som sender en automatisk stream døgnet rundt. G1 er en tidligere kristen radio, som H1 har overtaget. De sender fra kl. 6.00-10.00. G14 er en natradio, som sender prædikener og bibelundervisning. De to radioer benytter ca. 5 % af bygningen og holder til i et lille rum. H1 tjener ikke penge på radioudsendelserne. G13 er den eneste forening på adressen, som er momsregistreret. De sælger bøger og musik. 

De var ikke opmærksomme på, at de selv skulle ændre bygningens anvendelseskode i BBR. De har ikke en stor administration, der har styr på den slags. Det var, da de modtog svaret fra Vurderingsstyrelsen, at de blev klar over, at de skulle ændre registreringen i BBR. Deres hjemmeside blev ikke rettet, da de flyttede til Y1-vej 5. De har haft forskellige adresser siden omkring 2000 og opdaterer ikke deres hjemmeside. Kalenderen på hjemmesiden er en Googlekalender, som burde lægge arrangementer ind på hjemmesiden automatisk. De kigger aldrig på hjemmesiden. De frygter ikke, at deres medlemmer går forkert. Han ved ikke, hvor mange der finder dem via hjemmesiden. Det er typisk skoleelever, som søger informationer om H1, der bruger hjemmesiden. Hjemmesiden blev lavet for mange år siden, fordi alle skulle have en hjemmeside. Den fungerer mest som et visitkort.  

Fakturaerne vedrørende anlægsgartnerarbejde angår nedlæggelse af to parkeringspladser og lægning af fliser, da de var nødt til at få fjernet to parkeringspladser langs Y1-vej for at få en indkørsel. De søgte om tilladelse hos Y4-kommune. 

De fakturaer, der er fremlagt i sagen, er de samme fakturaer, som H1's revisor har haft til rådighed. Det ene af de to fremlagte regnskaber må være et udkast og er ikke underskrevet. 

I 2019 foregik alle former for menighedsaktiviteter på Y1-vej 5, herunder administration, sjælesorg, gudstjenester, bibelundervisning, kontakt med mennesker, der henvendte sig mv. Bibelundervisning foregik nok kun hver anden uge. De tog ejendommen i brug i starten af 2019. Det er han ret sikker på. Et af lokalerne blev indrettet til snedker- og malerværksted, så det var det sidste lokale, der blev taget i brug. At der var håndværkere i bygningen, betød ikke, at de ikke kunne bruge den, for de kirkelige aktiviteter foregik ikke i dagtimerne. 

Et bedemøde foregår på den måde, at der typisk er en mødeleder, som byder velkommen. Derefter vil et medlem af menigheden enten læse en tekst fra bibelen eller bede en bøn. Det er frit, hvad man læser op. Der er også fællessang, som varer 20-30 minutter. Et bryllup er en selvstændig ceremoni og foregår ikke i forbindelse med en gudstjeneste. Bryllupper følger stort set Folkekirkens ritualer. Der var ingen bryllupper i 2019. De brugte ikke Y1-vej 5 til begravelser. Begravelser holdt de på kirkegården. Da de havde adresse på Y6-vej 11, holdt de dåb, fordi der var et dåbsbassin. Efter de er flyttet til Y1-vej 5, holder de dåb på Y3-område. Der er ca. 100 meter fra Y6-vej 11 til Y1-vej 5.

G5 holdt gudstjenester på Y1-vej 5 i 2021-2022 og boede ikke på adressen i 2019. 

H1 har anvendt begrebet "gudstjenester" på deres hjemmeside, så folk er klar over, hvad der foregår. De mennesker, der kender dem, ved godt, at en gudstjeneste er det samme som et bedemøde. 

De blev gjort opmærksom på, at der var registreret en forkert anvendelseskode for ejendommen i BBR af Vurderingsstyrelsen. Det var i forbindelse med klagesagen. Det var nok Vurderingsstyrelsens brev af 3. maj 2021, der gjorde dem opmærksomme på det, så de fik det ændret.  

Han ved ikke, hvorfor der gik et år, inden de fik anvendelseskoden ændret. Det var nok, fordi de fik et brev mere fra Vurderingsstyrelsen. Da de købte Y1-vej 5, havde de i over et år haft kontakt med kommunen om ejendommen, fordi den stod uden ejer. Det tog H1 et år at lokalisere sælgers bestyrelse, som kunne skrive under på købsaftalen. De fik også genåbnet den selvejende institutions CVR-nummer. 

Når de holder dåb, mødes de på Y1-vej 5 og tager i samlet flok til stranden. Når dåben er overstået, går de nogle gange tilbage til Y1-vej 5 og får kaffe og kage.  

Fra 2019 og frem har de en del gange lånt Y6-vej 11 for at have bedre plads til at pakke blade og tidsskrifter. 

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument anført:

"…
Anbringender
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det principalt gældende, at Ejendommen er undtaget fra vurdering pr. 1. januar 2019, da Ejendommen blev taget i brug som kirke fra dette tidspunkt. Subsidiært gøres det gældende, at Ejendommen er undtaget fra vurderingstidspunktet den 1. oktober 2019.

Til støtte for begge påstande gøres det gældende, at den væsentligste del af Ejendommen rent faktisk har været anvendt til kirkelige formål, uanset hvad der fremgår af offentligt registrerede oplysninger, herunder H1's egen hjemmeside. Ejendommen var i 2019, således omfattet af dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1 nr. 1.

Det gøres på baggrund heraf ligeledes gældende, at de på Ejendommen øvrige mediemæssige aktiviteter må anses for kirkelige aktiviteter, mens det subsidiært gøres gældende, at det ikke udgør en væsentlig del af Ejendommens anvendelse.

Yderligere gøres det gældende, at H1 skal godkendes ud fra en lighedsbetragtning, da der udøves samme aktivitet som i øvrige frikirker. Det kan således ikke komme H1 til last, at der ikke er tale om en folkekirke eller at ejendommen er en traditionel kirkebygning.

Virkning fra overtagelse af Ejendommen
Det gøres indledningsvist gældende, at H1 overtog Ejendommen den 1. januar 2019, hvorfor fritagelse for ejendomsvurdering skal have virkning fra dette tidspunkt, og ikke først fra 1. oktober 2019. Tidligere vurdering kan ikke ændres af H1, da det ikke var en kirke på tidligere vurderingstidspunkter, idet Ejendommen ikke var ejet eller anvendt af H1. Selvom tidligere vurdering, således ikke er påklaget, må tidligere gældende vurdering ligeledes blive nedsat pr. 1. januar 2019, da Ejendommen fra dette tidspunkt må anses for at være anvendt som kirke, og derfor pr. 1. januar 2019 være fritaget for Ejendomsvurdering, såfremt retten finder, at Ejendommen.

Klagefristen for at påklage vurderingen pr. 1. oktober 2018 er meget begrænset, hvorfor H1, der ikke har været ejer og derfor ikke har modtaget vurderingen, ikke haft mulighed for at påklage denne. Det kan således ikke komme H1 til skade, at Ejendommen blev overtaget den 1. januar 2019 og ikke først på vurderingstidspunktet.

Såfremt retten finder, at sagen ikke kan omfatte ejendomsskatter/ejendomsvurdering for perioden 1. januar 2019 - 30. september 2019, gøres det subsidiært gældende, at Ejendommen skal undtages for vurdering pr. 1. oktober 2019. Det gøres endvidere gældende, at der ikke kan ske afvisning, idet påstanden er nedlagt i overensstemmelse med det af Skatteministeriet anførte i sine processkrifter.

Ejendommens faktiske anvendelse
Vurderingen af, hvorvidt en ejendom er fritaget for ejendomsvurdering, skal foretages på baggrund af en ejendoms faktiske anvendelse og ikke ud fra hvad en ejendom er registreret som, da dette kan være misvisende.

Det fremgår, at Ejendommen er registreret med benyttelseskode 33, hvilket betyder, at Ejendommen anvendes til privat institutions-/serviceejendom, hvilket blandt andet indebærer private institutioner, museer, biblioteker, sportsanlæg, private plejehjem mv. Ejendommens benyttelseskode er ikke blevet ændret siden 2012, og blev således registreret før H1 overtagelse af Ejendommen. I og med sælger af Ejendommen var en børnehave, er det tydeligt, at anførelsen af benyttelseskode 33 skyldes, at ejer, H1, ikke har fået kontaktet kommunen efter overtagelse med henblik på en ændring af benyttelseskoden. Trods, at ansvaret for korrekt registrering påhviler ejer, har bestemmelserne om undtagelse af ejendomsvurdering til formål, at ejendomme der anvendes til særlige lovbestemte formål, skal være undtaget, herunder kirker, da det ellers kan begrænse muligheden for at drive kirker og dermed være en begrænsning af religionsfriheden.

Det fremgår blandt andet af Landsskatterettens afgørelse optrykt i TfS 1998 403, at det alene er relevant at tage hensyn til ejendommens faktiske benyttelse og ikke den retlige udlægning i henhold til offentligretlige bestemmelser. Det fremgår endvidere af skattevejledningen, at det er en betingelse at bygningen faktisk bliver anvendt til kirkelige formål, jf. skattevejledningens kapitel H.A.2.3.1, afsnittet om "Kirker mv. tilhørende anerkendte eller godkendte trossamfund samt kirkegårde og godkendte begravelsespladser". Omvendt vil en ejendom registreret med "benyttelseskode 00 - Undtaget fra vurdering" ikke være undtaget alene af den grund, at der er registreret en bestemt benyttelseskode, når ejendommens faktisk anvendelse ikke ellers vil være omfattet af undtagelsesbestemmelserne.

Det gøres på denne baggrund gældende, at vurderingen skal foretages på baggrund af den faktiske anvendelse af ejendommen, særligt når registrering klart skyldes en undladelse og ikke en egentlig handling.

Anførelsen på hjemmesiden
Det kan ligeledes ikke tillægges afgørende betydning, at der af hjemmesiden fremgik en anden adresse, når den faktiske lokation for afholdelse af bedemøder mv. skete på Ejendommen. Det gøres således gældende, at det forhold, at hjemmesiden ikke var blevet opdateret, ikke var ensbetydende med, at der ikke blev afholdt bedemøder på Ejendommen. Det bemærkes i denne forbindelse, at hjemmesiden tydeligt ikke er blevet prioriteret, hvilket blandt andet ses på layoutet af hjemmesiden i dag samt indholdet, hvor eksempelvis kalenderen ikke er opdateret, mens der af de øvrige faner fremgår minimal information (bilag 11). En kirke af mindre størrelse kan ikke forventes at have haft fokus på deres hjemmeside, idet der er en lang række andre ting, der er af mere betydning for den daglige drift, ligesom der ikke er tale om en it kyndig gruppe.

Omfattet af dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1 nr. 1
Det gøres endvidere gældende, at Ejendommens faktiske anvendelse medfører, at Ejendommen er omfattet af dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1 og dermed undtaget fra vurdering.

Det fremgår af vurderingslovens § 7, stk. 1. nr. 1, at "kirker" er omfattet af undtagelse for vurdering. Det fremgår af bestemmelsens forarbejder, at der ved "kirker" forstås bygninger med tilhørende grund, der er bestemt til benyttelse til egentlig gudstjeneste og andre kirkelige handlinger. Det fremgår endvidere, at som udgangspunkt gælder undtagelse bygningen i dens helhed, selvom der findes lokaler, der benyttes til andet end gudstjeneste, når disse lokaler udgør en mindre væsentlig del af bygningen. Det fremgår dog derimod yderligere, at en bygning, hvoraf en del benyttes til gudstjeneste, må vurderes i sin helhed, når de øvrige lokaler udgør den væsentligste del af bygningen.

Det er således ikke afgørende, hvor stor en andel af bygningen der benyttes til gudstjeneste, når det ud fra en samlet bedømmelse må anses for en bygning, der anvendes som til gudstjenester og kirkelige formål. Den væsentligste del af Ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige formål

Den væsentligste del af Ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige formål

Bygningen var originalt opført som en børnehave, hvorfor der naturligt ikke er mulighed for at have én stor kirkesal, hvor gudstjenesterne afholdes. Modsat folkekirker har mange frikirker ikke ressourcer og mulighed for at anvende en bygning opført med formålet af at være en kirke, hvorfor der som udgangspunkt vil anvendes diverse bygninger og lokaler, såsom eksempelvis tidligere bygninger anvendt til børnehaver. Dette er dog ikke ensbetydende med, at bygningen ikke har samme anvendelse som enhver anden kirkebygning, der udover gudstjenester ligeledes har øvrige religiøse og kirkelige aktiviteter fordelt i bygningens lokaler. En manglende anerkendelse heraf, må anses for en diskrimination af bestemte trosretninger, der ikke har ressourcer til at opføre eller købe en ’klassisk’ kirkebygning med en stor kirkesal.

Udover H1 regelmæssige afholdelse af gudstjenester og øvrige kirkelige ceremonier deles ejendommen med G5, hvilket medfører en forøget anvendelse af bygningen til gudstjenester og øvrige kirkelige formål, sammenholdt med øvrige kirker, der udelukkende har én trosretning og menighed, der anvender lokalerne.

Ankenævnet har lagt vægt på, at flere af aktiviteterne, der foregår på ejendommen kan sidestilles med aktiviteter, der kan foregå i et "menigheds- eller forsamlingshus eller øvrige indrettede lokaler" (bilag 7, side 11). Flere af aktiviteterne, såsom bibelundervisning, lovsangs- og bedemøder, sjælesorgsamtaler, musik og kor øvelser, vil i øvrige kirker med en større kirkesal foregå i kirkesalen, trods at disse aktiviteter ligeledes vil kunne udføres andre steder, såsom i et menigheds- eller forsamlingshus. En gudstjeneste vil ligeledes kunne udføres i et menigheds- eller forsamlingshus eller øvrigt indrettet lokale. Dette kan ikke medføre, at aktiviteterne ikke kan anses for ’kirkeaktiviteter’, der er omfattet af bestemmelsen, da det direkte henhører under aktiviteter, der som udgangspunkt udøves i en kirke, herunder i folkekirker. Det gøres på denne baggrund gældende, at en vurdering af, hvorvidt en aktivitet kan ske i et øvrigt indrettet lokale er i strid med fortolkningen af bestemmelsen, når aktiviteterne i sin helhed kan anses for kirkelige handlinger, og derfor er omfattet af anvendelse til kirkelig formål.

De øvrige medieaktiviteter, der ikke vil kunne anses for kirkelige handlinger, såsom radioudsendelser, foregår i (red. tekst 1 udeladt), der med et anvendelsesområde på 7,48 m2 klart må anses for en ikke væsentlig del af det samlede bebyggede areal på 378 m2.

Selvom den bygningsmæssige indretning ikke tillader en ’klassisk’ anvendelse af kirken, gøres det på ovenstående baggrund gældende, at den væsentligste del af bygningen bliver anvendt til gudstjenester og kirkelige formål, hvorfor bygningen på Ejendommen skal anses for en ’kirke’ efter dagældende ejendomsvurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1 (og dermed nuværende § 9, stk. 1, nr. 4).

Såfremt det findes, at den væsentligste del af bygningen ikke anvendes til kirkelige formål, gøres det subsidiært gældende, at bygningen ud fra en helhedsvurdering anvendes til gudstjenester og kirkelige formål.

Øvrige mediemæssige aktiviteter
De af G1, G14, G2 og G13 foretagne kristne radio- udsendelser, prædikener og bibelundervisning, må anses for en del af H1's sædvanlige missionsarbejde. Såfremt retten ikke måtte finde, at dette kan anses for kirkelige handlinger, gøres det gældende, at den væsentligste del af bygningen fortsat anvendes til bedemøder og andre kirkelige formål.

Ligeledes gøres det gældende, at G7 og G6, aktiviteter udgør en uvæsentlig del af Ejendommens anvendelse, hvorfor det ikke har betydning for Ejendommens generelle status.

Skal godkendes ud fra en lighedsbetragtning
Det gøres yderligere gældende, at H1 skal godkendes ud fra en lighedsbetragtning, eftersom folkekirker og øvrige kirker, hvor lignende aktiviteter udøves er undtaget for ejendomsvurdering. Lignende aktiviteter, såsom bibelundervisning, lovsangs- og bedemøder, sjælesorgssamtaler, musik og korøvelser mv. udføres i samtlige frikirker i Danmark, der som klart udgangspunkt er undtaget fra ejendomsvurdering, trods af at aktiviteterne kan udføres i øvrige indrettede lokaler.

Manglende anerkendelse af H1 anvendelse af Ejendommen som kirkebygning vil udgøre en diskrimination af trosretninger og frikirker, der ikke har ressourcer til at opføre eller købe en bygning med en stor kirkesal til brug for gudstjenester. Ejendommen har tidligere været opført som børnehave, hvorfor Ejendommen ikke naturligt er indrettet med en stor kirkesal til brug for gudstjenester. Ankenævnet har i deres afgørelse lagt vægt på, at flere af aktiviteterne på Ejendommen ville kunne sidestilles med aktiviteter, der kan foregå i et menigheds- eller forsamlingshus eller øvrige indrette lokaler. Dette er dog ikke ensbetydende med, at Ejendommen efter H1 opkøb heraf ikke har haft funktion som en kirke med øvrige kirkelige aktiviteter, som H1 i henhold til deres trosmæssige overbevisning har foretaget - herunder ved bibelundervisning, sjælesorgssamtaler, musik, korøvelser.

Blot fordi denne type aktiviteter kan foregå i øvrige lokaler, er det ikke tilsvarende til "Menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde", der af gode grunde ikke er undtaget fra vurdering, da udøvelse af kirkelige handlinger ikke er deres primære formål, men ejendommene anvendes derimod til beboelse og lign. Dette er ikke tilfældet for Ejendommen, der som klart udgangspunkt anvendes til kirkelige aktiviteter.

H1 indretning af Ejendommen er foretaget ved en inddeling af Ejendommen i flere rum, hvor de forskellige kirkelige aktiviteter foretages. Ved en traditionel kirkebygning vil denne bestå primært af én stor kirkesal, hvor både gudstjenester, korundervisning, skriftoplæsning, musik og anden form for undervisning af bl.a. konfirmander foretages. Det skal i øvrigt tillægges vægt, at bibelundervisning er en væsentlig del af H1 religion og overbevisning, hvilket ofte vil forekomme i forlængelse af gudstjenesterne om søndagen. Det gøres derfor gældende, at det ikke skal ligge H1 til last, at Ejendommen ikke er indrettet som en traditionel kirke med én stor kirkesal, men som en kirke med flere mindre rum.

Yderligere bestrides det ikke, at undtagelsen finder anvendelse på kirker, som følge af deres manglende kommercielle eller erhvervsmæssige funktion, hvorfor disse ikke bør være genstand for ejendomsvurdering og beskatning. Dette ændrer dog ikke på, at der på Ejendommen drives en kirke, der netop ikke har en kommerciel eller erhvervsmæssig funktion, hvorfor Ejendommen i overensstemmelse med formålet og vurdering af Ejendommens art og manglende selvstændige økonomiske værdi skal undtages af ejendomsvurdering.

Det fremgår af Lovforslaget til ejendomsvurderingsloven af den 3. maj 2017, at undtagelsen ikke alene omfatter kirker, men også moskeer, templer og andre ejendomme, som er indrettet til religionsudøvelse.

Det er således ikke udelukkende handlingerne oplistet i forarbejderne, der kan anses for kirkelige handlinger, da dette udelukkende henhører til aktiviteter, der udføres i folkekirker - altså dåb, konfirmation, vielser, begravelser og bisættelser. Dåb og konfirmationer er eksempelvis ikke en del af islam, hvorfor en ejendom med en moske udelukkende vil kunne udføre 3 ud af de 5 oplistede handlinger. Det er derfor vigtigt at tillægge øvrige handlinger betydning, såsom blandt andet religiøs undervisning, når dette sker som en del af kirkens udøvelse. Undervisning er i mange trossamfund en stor del af det at gå i kirke. Ligesom missionsarbejde og anden eksponering for mange mindre trossamfund er en væsentlig del af de kirkelige handlinger.

Derudover skal det bemærkes, at "bedemøder" er betegnelsen for gudstjenester, hvorfor det ikke kan komme H1 til skade, at der anvendes en anden terminologi for tilsvarende handling. Det giver således ikke mening, når Skatteministeriet i sit svarskrift på side 9 bestrider, at samtlige af H1 oplistede aktiviteter ikke "udgør gudstjenester og andre kirkelige handlinger" blot fordi, at der ikke anvendes samme betegnelser som i folkekirken.

Yderligere gøres det gældende, at det beror på en helhedsvurdering af anvendelsen. Ligesom der i mange folkekirker holdes koncerter, loppemarkeder eller diverse aktiviteter i hverdagene samt mange weekendaftener (og dermed størstedelen af tiden) er det ikke ensbetydende med, at kirkerne i deres hele ikke anvendes til kirkelige aktiviteter, men blot at det beror på en overordnet samlet vurdering af, hvorvidt bygningen anvendes som kirke eller blot som en almindelig bygning. Da der på Ejendommen ugentligt holdes "bedemøder" altså gudstjenester mv. anvendes Ejendommen i sit hele til kirkelige handlinger. At der så er enkelte mindre aktiviteter, der ikke kan anses for kirkelige handlinger, ændrer ikke på, at Ejendommen ved en samlet vurdering primært anvendes til kirkelige handlinger. Her skal det desuden understreges, at radioudseendelser ikke ændrer ved, at Ejendommen ikke har en kommerciel eller erhvervsmæssig funktion, hvorfor det grundlæggende hensyn om manglende selvstændig økonomisk værdi ikke ændrer sig heraf.

Det gøres således fortsat gældende, at Ejendommen overordnet anvendes til kirkelige handlinger. Det gøres endvidere gældende, at en snæver fortolkning af bestemmelsen i nærværende situation utvivlsomt vil have en negativ betydning for udøvelse af trossamfundet, da en udgift på kr. 72.403 om året udgør en væsentlig byrde for udøvelse samt udvidelse af kirken og trosretningen, hvilket må anses som en indirekte begrænsning i medlemmernes religionsfrihed. Nævnenes samt Skatteministeriets fortolkning af reglerne medfører i nærværende situation, at en lang række handlinger, der er en væsentlig del af trossamfundets udøvelse, anses for ikke kirkelige handlinger, da disse ikke er i nøjagtig overensstemmelse med handlinger der udføres i folkekirken. Som Skatteministeriet selv anfører i svarskriftet, skal vurderingen dog bero på, om en ejendom efter dens art er genstand for almindelig omsætning, og dermed har en selvstændig økonomisk værdi, hvorfor det afgørende ikke er, hvorvidt hver enkel handling kan anses for en tilsvarende handling i folkekirken eller hvorvidt handlingerne kan udføres i øvrige lokaler, men hvorvidt disse er med til at give en kommerciel økonomisk værdi, hvilket ikke er tilfældet for H1 anvendelse af Ejendommen.

Ligesom tilhørende kapeller og bygninger med lokaler til konfirmationsforberedelser også er undtaget fra vurdering, må undervisning i øvrige sammenhænge, når disse sker i tæt forlængelse og tilknytning til de øvrige kirkelige aktiviteter, ligeledes anses for en kirkelig aktivitet, der er undtaget for ejendomsvurdering.

Det gøres således gældende, at "tilsvarende handlinger" skal fortolkes bredt, således at der også tages hensyn til variationen blandt de øvrige trossamfund.

Sagens værdi
Det gøres gældende, at sagens værdi udgør kr. 362.015,00.

Det bestrides ikke, at vurderingen pr. 1. oktober 2019 alene har indflydelse på ejendomsbeskatning for indkomstårene 2020 og 2021. Det gøres dog gældende, at en dom vedrørende undtagelse af ejendomsvurdering af H1 pr. 1. januar 2019 ligeledes vil have betydning for en andel af tidligere vurdering, der lægger til grund for opkrævning af 1. januar 2019, ligesom en dom om undtagelse vil have betydning for de efterfølgende vurderinger.
…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…
1. SKATTEMINISTERIETS ANBRINGENDER

1.1 Påstande over for H1 principale påstand - afvisning og frifindelse

Den indbragte afgørelse angår vurderingen pr. 1. oktober 2019, hvilket udgør vurderingsterminen (bilag 7, s. 1). Dette var desuden også H1's påstand for vurderingsmyndighederne, jf. Vurderingsankenævn Københavns afgørelse, s. 10, 6. afsnit (bilag 7).

H1's påstand for byretten angår imidlertid vurderingen pr. 1. januar 2019.

Påstanden angår ikke - i overensstemmelse med den indbragte afgørelse - den korrekte vurderingstermin. Der eksisterer slet ikke en vurderingstermin pr. 1. januar 2019.

Det forhold, at H1 overtog ejendommen pr. 1. januar 2019 har intet med vurderingsterminen at gøre, og der foreligger i øvrigt ikke en omvurdering af ejendommen efter H1 overtagelse af ejendommen i 2019.

H1's principale påstand hviler på et anbringende om, at H1 skal fritages for betaling af ejendomsskatter pr. 1. januar 2019, hvor de overtog ejendommen.

H1's principale påstand medfører, at der ikke er noget prøvelsesgrundlag, eftersom den indbragte afgørelse angår en vurdering pr. 1. oktober - og ikke 1. januar. Derudover angår afgørelsen, hvorvidt ejendommen er undtaget fra vurdering - og ikke, hvorvidt H1 er fritaget fra betaling af ejendomsskat.

H1's principale påstand skal derfor afvises.

Det ligger uden for Vurderingsankenævnets kompetence at tage stilling til betalinger af ejendomsskatter, jf. skatteforvaltningslovens § 6, hvilket også fremgår af Vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 1, s. 10). Afgørelsen angår alene spørgsmålet, om ejendommen er undtaget for vurdering pr. 1. oktober 2019, og ikke om H1 kan fritages fra betaling af ejendomsskat (modsat processkrift 3, s. 2, 3. afsnit, 1. sætning), jf. også svarskriftets s. 2, 1. afsnit. Af skatteforvaltningslovens § 48, fremgår, at afgørelser truffet af skattemyndighederne kan indbringes for domstolene, og modsætningsvist kan spørgsmål, der ikke er truffet afgørelse om, ikke indbringes for domstolene. Der er ikke truffet afgørelse om betalingen, og derfor kan spørgsmålet heller ikke prøves for domstolene.

Tillige af den grund skal den principale påstand afvises.

Hvis retten måtte finde, at H1 kan få prøvet sin principale påstand, nedlægger Skatteministeriet heroverfor - subsidiært - påstand om frifindelse. Skatteministeriets anbringender herom er i den sammenhæng sammenfaldende med anbringender til støtte for påstanden om frifindelse i forhold til H1 subsidiære påstand, jf. herom straks nedenfor.

1.2 Påstand over for H1 subsidiære påstand - frifindelse 

Over for H1 subsidiære påstand gør Skatteministeriet overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte Vurderingsankenævn Københavns afgørelse af 2. november 2023, og at ejendommen beliggende Y1-vej 5, Y2-postnummer, derfor ikke skal undtages fra vurdering pr. 1. oktober 2019.

H1 har ikke dokumenteret, at ejendommen udgør en kirke, herunder at gudstjenester og andre kirkelige handlinger udgjorde den væsentligste del af bygningens anvendelse pr. 1. oktober 2019 (vurderingstidspunktet), eller at H1 har bygget en kirke efter overtagelsen.

Der foreligger ikke dokumentation for, at ejendommen faktisk har været anvendt som kirke.

Ejendommen på Y1-vej 5, Y2-postnummer, er dermed med rette ikke blevet undtaget fra vurdering.

1.2.1 Det retlige grundlag

Af den dagældende vurderingslovs § 5, stk. 1, fremgår, at der foretages almindelig vurdering af fast ejendom hvert andet år. Af den dagældende vurderingslovs § 5, stk. 1 og 2, jf. § 88, stk. 2, fremgår, at ejendomme, der skal vurderes i ulige år som andre ejendomme end ejerboliger, skulle vurderes pr. 1. oktober 2019. Det er derfor ejendommens forhold pr. denne dato, der afgør, hvilken vurdering, der skal foretages.

Det fremgår af den dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1, at kirker og kirkegårde, som er tilhørende anerkendte trossamfund eller andre trossamfund godkendt af Kirkeministeriet, er undtaget fra vurdering.

Det fremgår af bemærkningerne til § 7 (lovforslag nr. 10 af 19. januar 1956), at:

"Ved spørgsmålet om, hvilke ejendomme der bør holdes udenfor vurderingen, må afgørelsen formentlig bero på, om ejendommene efter deres art ikke kan være genstand for almindelig omsætning, fordi de ikke har selvstændig økonomisk værdi, således at der ikke er holdepunkter for en værdiansættelse på grundlag af salgsværdien."

 

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.1.2.2, at:

"Regel

 

Nogle ejendomme er undtaget fra vurdering. Se VUL § 7, stk. 1

 

[…]

 

Når SKAT skal afklare, om en bygning er undtaget fra vurdering, foretager SKAT et selvstændigt skøn med hensyn til, om en væsentlig del af bygningen bliver brugt til formål, der er undtaget fra vurdering. Ved denne afklaring skal der tages udgangspunkt i, hvilken del af anvendelsen der i værdi er mest væsentlig.

 

Når en bygning i væsentligt omfang bliver brugt til et undtaget formål, bliver hele bygningen med hele den tilhørende grund undtaget fra vurdering.

 

[…]

 

Ad a) Kirker 

Ved en kirke forstås bygninger, der er bestemt til kirkelige handlinger. Se VUL § 7, stk. 1, nr. 1.

Folkekirkens kirker er undtaget fra vurdering.

Omfattet er også andre kirker og gudstjenestehuse, der tilhører de ved kongelig resolution anerkendte trossamfund eller andre trossamfund, der er godkendt af Kirkeministeriet, og der har præster, som er eller vil kunne forventes bemyndiget til at foretage vielser med borgerlig gyldighed. Se ægteskabsloven § 16, stk. 1, nr. 3, lovbekendtgørelse nr. 1818 af 23. december 2015.

Bygninger med tilknytning til kirken, fx kapeller og bygninger med lokaler til konfirmationsforberedelser, er også undtaget fra vurdering. 

Når en bygning er undtaget fra vurdering, gælder det hele bygningen, selv om nogle af rummene bliver brugt til andre formål end kirkelige handlinger, hvis disse rum udgør en mindre væsentlig del af bygningen.

En kirke, som er ved at blive bygget, er også undtaget fra vurdering, fra den første vurdering efter byggeriet er påbegyndt.

Kirkens faste ejendom bliver opdelt i to kategorier:

• • • • kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård - kaldet "kirkegodset"
      • præstegården med eventuel have og øvrige tilliggende - kaldet "præstelodden".

Det er "kirkegodset", der er undtaget fra vurdering. 

Menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde er ikke undtaget fra vurdering. Den grund, der hører med til forsamlingshuset, er fritaget for kommunal grundskyld, medmindre forsamlingshuset bliver drevet erhvervsmæssigt. Se kommunal ejendomsskattelov § 7, stk. 1 litra e. Denne fritagelse påvirker ikke vurderingspligten." 

Det følger af ovenstående, at kirkens faste ejendomme traditionelt henføres til to dele; kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård (kirkegodset), eller præstegården med eventuel have og øvrige tilliggende (præstelodden). Undtaget fra vurdering efter vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1, er kirkegodset, det vil sige kirkens bygninger med tilhørende grund og kirkegård. Menighedshuse, forsamlingshuse og sognegårde er ikke undtaget fra vurdering.

Efter vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1, skal ejendommen vurderes i sin helhed. Det afgørende er, at den væsentligste del af ejendommen skal anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger, førend ejendommen efter en skønsmæssig vurdering kan undtages fra vurdering.

Ved kirkelige handlinger forstås aktiviteter af religiøs karakter, der foretages som led i et trossamfunds almindelige aktiviteter, jf. eks. LFF 2016-10-05 nr. 13, forslag til lov om ændring af folkeoplysningsloven og ligningsloven, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 5. I folkekirken vil dette f.eks. være dåb, konfirmation, vielser, begravelse.

Efter vurderingslovens § 7, stk. 1, er ejendomme undtaget, da de ikke er frit omsættelige, så længe de bliver anvendt til det formål, som de er opført til. Bestemmelsens formål har derfor intet med beskyttelsen af religionsfriheden at gøre (modsat stævningen, side 4, 3. afsnit).

Det er ubestridt, at H1 præst, NP, har bemyndigelse til at foretage vielser, og at H1 er et anerkendt trossamfund.

Sagen angår således alene spørgsmålet om, hvorvidt ejendommen beliggende Y1-vej 5, Y2-postnummer, udgjorde en kirke i medfør af den dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1.

Ejendommen på Y1-vej 5, Y2-postnummer, er således alene undtaget fra vurdering, hvis H1 godtgør, at bygningen var bestemt til kirkelige handlinger, og at gudstjenester og andre kirkelige handlinger udgjorde den væsentligste del af bygningens anvendelse pr. 1. oktober 2019, hvilket ikke er sket.

Det er forholdene pr. 1. oktober 2019, der er afgørende for denne vurdering.

H1 har ikke ved dokumentbevis godtgjort, at bygningen var bestemt til kirkelige handlinger, og at gudstjenester og andre kirkelige handlinger udgjorde den væsentligste del af bygningens anvendelse pr. 1. oktober 2019.

H1 forklaringer skal være bestyrket ved objektive kendsgerninger, jf. herved UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.476/2 H. Det er ikke tilstrækkeligt, at H1 har indkaldt NP til at afgive partsforklaring, idet parts- og vidneforklaringer ikke kan erstatte objektive kendsgerninger, jf. herved UfR

2009.476/2 H, U 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR og UfR 2002.1172 H.

H1 har desuden påberåbt sig en lighedsgrundsætning til støtte for, at ejendommen skal undtages fra vurdering. Påberåbelse af en lighedsgrundsætning kan ikke berettige H1 til en bedre retsstilling, end der følger af loven, jf. herved UfR 2013.207 H og UfR 2003.2005 H, ligesom de almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse, jf. UfR 2009.476/2 H.

3.2.2 H1 har ikke godtgjort, at ejendommen var en kirke

H1 har ikke godtgjort, at ejendommen udgør en kirke, herunder at gudstjenester og andre kirkelige handlinger udgjorde den væsentligste del af bygningens anvendelse pr. 1. oktober 2019 - det vil sige, om ejendommen er anvendt som kirke på vurderingstidspunktet.

Alene det forhold, at H1 som anerkendt trossamfund erhverver en ejendom, medfører ikke, at ejendommen er en kirke og skal undtages for vurdering efter vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1.

De anførte aktiviteter af H1 er dels ikke dokumenteret, dels udgør de ikke aktiviteter, der berettiger en undtagelse fra vurdering efter vurderingslovens § 7. stk. 1, nr. 1.

3.2.2.1                  Gudstjenester eller tilsvarende handlinger foregik ikke på ejendommen på vurderingstidspunktet

Ejendommen var på vurderingstidspunktet registreret med to bygninger i ét plan i BBR. Ingen af bygningerne var registreret som kirke; den ene bygning var registreret med koden "441 daginstitution" og den anden under "321 kontorbygning". Ejendommen var registreret med kode "33 - privat institutions- og serviceejendom". Først efterfølgende - den 24. marts 2022 - blev anvendelseskoden ændret til "414 kirke eller anden bygning til trosudøvelse for statsanerkendte trossamfund", jf. BBR-udskrift bilag D. Den efterfølgende ændring er uden betydning for vurderingen pr. 1. oktober 2019.

Ejendommen blev ifølge skødet (bilag 3, s. 1) købt i fri handel af H1 med overtagelse den 1. januar 2019. Sælger var G8, der drev daginstitution på ejendommen. Af skødet (bilag 3, s. 2) fremgår, at bygningen skulle anvendes til H1 "sociale og kulturelle institutioner, søndagsskolearbejde, administration og undervisning" - og således ikke gudstjenester og kirkelige handlinger.

Det fremgik af H1 offentlige kalender på deres hjemmeside, jf. udskrift af H1 hjemmesides kalender pr. 18. april 2021 (bilag G), samt hjemmesidens lokalitetsoplysninger, jf. udskrift af H1 hjemmesides lokalitetsoplysninger pr. 18. april 2021 (bilag I), at de ugentlige gudstjenester blev afholdt på en helt anden adresse og hos en helt anden kirke (hvilket H1 i øvrigt ikke har bestridt):

"Vi holder gudstjenester hver søndag kl. 10.00 I G20, Y6-vej 11, Y2-postnummer".

Af H1 hjemmeside fremgik desuden, at deres kontoradresse var på Y8-vej, Y2-postnummer, og at H1 postadresse var hos Frikirken med postboks i Y10-by, jf. udskrift af H1 hjemmesides kontaktoplysninger pr. 18. april 2021 (bilag H).

H1 har således selv angivet - i overensstemmelse med det oplyste i skødet - at de kirkelige handlinger foregik i G20 - og dermed ikke på Y1-vej 5. Det skærper selvsagt institutionens bevisbyrde, når det gøres gældende, at der på trods heraf var tale om en kirke, hvorfra der blev udøvet kirkelige handlinger.

H1 anfører, at angivelsen helt frem til april 2021 på hjemmesiden beror på en "mindre fejl" (processkrift 1, s. 3, 2. afsnit), og at hjemmesiden ikke blev opdateret på baggrund af ressourcemangel (processkrift 1, s. 5, 2. afsnit). At oplysninger på kirkens egen hjemmeside om, hvor udførslen af kirkens (centrale) religiøse handlinger foregår, ikke skal tillægges afgørende betydning, er uholdbart, og et forsøg på at nedtone, at H1 ikke har dokumenteret, at gudstjenester og andre kirkelige handlinger foregik på ejendommen, Y1-vej 5, Y2-postnummer.

H1 har oplyst (stævningens s. 2, 3.-4. afsnit), at før overtagelsen af ejendommen - og siden 2015 - lejede H1 lokaler i G21, der holdt til på adressen på Y6-vej, Y2-postnummer som er den adresse, som fremgik af H1 egen hjemmeside frem til april 2021, og at lejemålet blev opsagt.

Ophøret af lejemålet er imidlertid ikke dokumenteret, på trods af Skatteministeriets opfordring C (senest gentaget i processkrift B, s. 3, andensidste afsnit ff.). Den fremlagte faktura af 23. juni 2016 (bilag 8) for booking af lokaler nogle søndage i sommeren 2016 under titlen "møde/seminar" vedrører et helt andet sted - G22 på Y9-vej, som H1 anfører at have lejet, fordi G21 på Y6-vej, Y2-postnummer, gennemgik en renovering. Fakturaen dokumenterer ikke, at lejemålet G21 lokaler var ophørt pr. 1. oktober 2019.

Det skal derfor ved sagens pådømmelse lægges til grund, at gudstjenester eller tilsvarende handlinger ikke foregik på ejendommen Y1-vej 5, Y2-postnummer på vurderingstidspunktet, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2. Allerede af denne grund skal Skatteministeriet frifindes.

Der foreligger desuden ingen oplysninger om, hvordan bygningen, beliggende på ejendommen, Y1-vej 5, Y2-postnummer, var indrettet. H1 har alene fremlagt en plantegning fra 1966 (bilag 6) samt et foto (angiveligt af en kirkesal) som er dateret 9. januar 2024 (bilag 5). Ingen af de fremlagte bilag angår indretningen og anvendelsen pr. 1. oktober 2019 og er derfor uden betydning for afgørelsen af sagen.

De fremlagte bilag 5 og 6 viser derimod, at bygningen ikke er indrettet til og dermed bestemt til kirkelige handlinger.

Den omhandlede bygning er tidligere anvendt som børnehave, hvilket også fremgår af plantegningen (bilag 6). Der er ikke modtaget varslinger om fritagelse i henhold til kirkelige handlinger (bilag 7, s. 5), ligesom der ikke var nogen byggesag på ejendommen på tidspunktet for Vurderingsankenævnets afgørelse (bilag 7. s. 6).

Hverken det fremlagte foto (bilag 5) eller fakturaerne (bilag 12) godtgør, at bygningen blev anvendt til gudstjenester eller andre kirkelige handlinger. Det fremlagte foto (bilag 5) viser blot et rum, hvor der er opsat stolerækker og en pult. De fremlagte fakturaer (bilag 12) angår en række udgifter, der ikke godtgør, at H1 anvendte ejendommen til gudstjenester eller andre kirkelige handlinger. Der er tale om en række udgifter, der ikke angår indretning til religionsudøvelse, f.eks. køb af en saucekande og pandekagepande (bilag 12, s. 11), en madras fra Jysk (bilag 12, s. 25) samt montering af tæppe i 4 lydrum (bilag 12, s. 52).

H1 har derfor ikke godtgjort, at ejendommen udgør en kirke, herunder at gudstjenester og andre kirkelige handlinger udgjorde den væsentligste del af bygningens anvendelse pr. 1. oktober 2019.

3.2.2.2                   Der fandt i øvrigt ikke aktiviteter sted på ejendommen, der udgør kirkelige handlinger

H1 har i øvrigt ikke godtgjort, at der blev gennemført bibelundervisning, studiegrupper, sjælesorgsamtaler, lovsangs- og bedemøder, musik og korøvelser mv. på ejendommen på tidspunktet for vurderingen den 1. oktober 2019 (modsat stævningens s. 5, 4.-5. afsnit), ligesom H1 ikke har godtgjort, at de omtalte aktiviteter udgør gudstjenester og andre kirkelige handlinger, jf. vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1, eller at disse aktiviteter - såfremt de fandt sted - har udgjort den væsentligste del af ejendommens anvendelse.

Der var ifølge CVR-registret pr. 1. oktober 2019 registreret en lang række virksomheder på adressen Y1-vej 5, Y2-postnummer, herunder G1, G2, G13, G14, G6. Fra 2021 blev yderligere to virksomheder registreret på ejendommen - G5 og G7 (svarskriftet, s. 4).

G1, G2, G13 og G14 skulle være religiøse radiostationer (stævningens s. 2, 7. afsnit), mens G7 og G6 er "religiøse foreninger, der henhører under H1 aktivitet." (stævningens s. 2, 10. afsnit). Udsagnet er ikke dokumenteret, trods Skatteministeriets opfordring E, senest fremsat i processkrift B, s. 4, 3. afsnit, hvor H1 blev opfordret til at fremlægge dokumentation for, hvilke aktiviteter, de registrerede virksomheder udøvede (svarskriftet, s. 3-4).

En pamflet og artikel (bilag 10) om besøg til Israel angår hverken de registrerede virksomheders eller H1 aktiviteter på ejendommen, og dokumenterer ikke, at den væsentligste del af ejendommen på vurderingstidspunktet blev anvendt til gudstjenester og kirkelige handlinger. I processkrift 1, s. 2, 2. afsnit, anerkender H1 da også, at G7 og G6 aktiviteter ikke udgør kirkelige handlinger mv.

Det er ikke dokumenteret, at ejendommen anvendes til gudstjenester for trosretningen, G5, (stævningens s. 5, 3. afsnit, samt processkrift 1, s. 2, 4. afsnit), der i øvrigt først er registreret på adressen den 1. oktober 2021 (processkrift 1, s. 2, 4. afsnit). G5 anvendelse er derfor uden betydning for sagen, hvilket H1 selv anerkender, jf. det i processkrift 1, s. 2, 4. afsnit, anførte (som svar på opfordring F) om, at "G5 er fortsat registreret på Ejendommen, men benytter sig udelukkende af postkassen og ikke af selve Ejendommen til afholdelse af møder, gudstjenester eller øvrige aktiviteter, idet gudstjenester og øvrige kirkelige aktiviteter på Ejendommen i dag udelukkende foretages af H1." G5, G5 samt G5 antages at være synonymer (processkrift 1, s. 2, 4. afsnit, samt stævningens s. 5, 3. afsnit).

Som svar på Skatteministeriets opfordring H om dokumentation for, hvilke "øvrige mediemæssige aktiviteter", der fandt sted på ejendommen (svarskriftets s. 9, 5. afsnit) har H1 anført (processkrift 1, s. 5, 3. afsnit), at der er "tale om kristne radioudsendelser, prædikener og bibelundervisning, der må anses for en del af H1 sædvanlige missionsarbejde.". H1 har ikke dokumenteret, hvorvidt dette "missionsarbejde" overhovedet fandt sted, omfanget heraf, eller at der hermed på nogen måde skulle være tale om gudstjenester og andre kirkelige handlinger. Det bestrides i den sammenhæng, at radiovirksomhed i en bebyggelse kan bevirke, at ejendommen kan få karakter af en kirke i den dagældende bestemmelses forstand. Det gælder uanset indholdet af de udsendelser, der produceres fra adressen.

Og selv hvis disse radioaktiviteter skulle udgøre "gudstjenester og andre kirkelige handlinger", har H1 ikke dokumenteret, at der er tale om, at handlingerne har udgjort den væsentligste del af ejendommens anvendelse.

3.2.2.3                 H1 har ikke bygget en kirke

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2017-2, afsnit H.A.1.2.2, at:

"En kirke, som er ved at blive bygget, er også undtaget fra vurdering, fra den første vurdering efter byggeriet er påbegyndt".

Efter en almindelig sproglig forståelse betyder dette, at der skal være tale om opførelsen af en bygning - og ikke en ombygning, herunder renovering af en eksisterende bygning. En anden fortolkning vil være uforenelig med vejledningens ordlyd.

H1 har oplyst (stævningen, s. 2, andensidste afsnit), at det første år efter erhvervelsen af ejendommen blev brugt på at renovere ejendommen for 2.735.060 kr. ekskl. moms, jf. processkrift 1, s. 2, 1. afsnit, før den kunne danne ramme om menighedens religiøse handlinger. Det er uvist, hvornår renoveringen blev påbegyndt eller afsluttet, på trods af Skatteministeriets opfordring D, senest gentaget i processkrift B, s. 4, afsnit 2.

H1 har ikke dokumenteret, at der er blevet bygget en kirke.

De fremlagte kvitteringer og fakturaer (bilag 12) dokumenterer ikke, at der er bygget en kirke.

De fremlagte fakturaer og kvitteringer viser en række - meget forskelligartede - udgifter, hvor det ikke fremgår, hvem der har afholdt udgiften, hvilket arbejde, der er udført, hvor arbejdet er udført, ligesom en række fakturaer er udstedt til andre, f.eks. G2 (bilag 12, s. 17) og dermed ikke H1. Desuden er en række af kvitteringerne/fakturaerne udstedt i slutningen af året 2019. Af én faktura af 5. december 2019 udstedt til "G2" fremgår f.eks. alene helt overordnet, at arbejdet vedrører "Renovering af gammel børnehave", jf. bilag 12, s. 6. En række udgifter ses ikke at have noget som helst med bygningen af en kirke at gøre, f.eks. køb af en saucekande og pandekagepande (bilag 12, s. 11), en madras fra Jysk (bilag 12, s. 25) samt montering af tæppe i 4 lydrum (bilag 12, s. 52).

Som H1 selv anfører (processkrift 3, s. 2, andensidste afsnit), er der end ikke beløbsmæssig sammenhæng mellem de påståede renoveringsudgifter; i H1 skrift er udgifterne angivet til 2.735.060 ekskl. moms (processkrift 1, s. 2, 1. afsnit), i H1 regnskab for 2019 er beløbet 2.466.451,49 kr. (bilag 9, s. 5), mens renoveringen skulle have kostet 2.605.491,67 kr. (inkl. moms) ifølge de fremlagte - forskelligartede - kvitteringer og fakturaer i bilag 12, s. 2.

I øvrigt fremgår det ikke af resultatopgørelsen for 2019, at der skulle være brugt penge på renovering (bilag 9, s. 1), ligesom der indgår udgifter til f.eks. ejendomsskat i det interne overblik over udgiftsposter, der altså intet har at gøre med renovering. 

3.2.3                     H1 bliver ikke diskrimineret

H1 gør gældende (stævningen, s. 5, 2. afsnit), at hvis ejendommen ikke anerkendes som en kirke og fritages for vurdering, vil dette udgøre "diskrimination af bestemte trosretninger, der ikke har ressourcer til at opføre eller købe en ’klassisk’ kirkebygning med en stor kirkesal."

Påberåbelse af en lighedsgrundsætning kan ikke berettige H1 til en bedre retsstilling, end der følger af loven, jf. herved UfR 2013.207 H og UfR 2003.2005 H, ligesom de almindelige skatteretlige dokumentationskrav gælder uanset trosbekendelse, jf. UfR 2009.476/2 H.

H1 har ikke redegjort nærmere for, hvilket faktisk såvel som retligt grundlag, anbringendet om diskrimination støttes på. Dette på trods af Skatteministeriets gentagne opfordringer hertil, senest i processkrift B af 4. marts 2025, s. 5, 2. afsnit (opfordring I og J).

Det er således uvist, hvilket retsgrundlag, H1 påberåber sig, og allerede derfor foreligger der ikke diskrimination.

H1 har i øvrigt ikke påvist noget grundlag for, at den indbragte afgørelse udgør diskrimination mod H1.

H1 har end ikke påvist, at H1 er udsat for forskelsbehandling, herunder at der skulle være tale om, at de bliver behandlet anderledes end andre i sammenlignelige situationer.

H1 bliver netop ikke diskrimineret; der stilles de helt samme beviskrav til H1 som til andre efter den dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1.

H1 anbringender synes at indikere, at alene det forhold, at de - som anerkendt trossamfund - erhverver en ejendom, skal berettige til, at ejendommen undtages for vurdering efter vurderingslovens § 7, stk. 1, nr. 1. Dette er selvsagt en ganske uholdbar retsstilling.

At H1 ikke har fremlagt dokumentation for anvendelsen af ejendommen på vurderingstidspunket (hvilket er kravet for at blive undtaget for vurdering), udgør ikke diskrimination eller en hindring i udøvelsen af religionsfriheden.

Det er en konsekvens af, at bevisbyrden for, at ejendommen udgør en kirke i vurderingsloven § 7, stk. 1, nr. 1’s forstand påhviler H1 som ejer af bygningen, og at bevisbyrden ikke er løftet. Der er således tale om en konkret bevisvurdering (som H1 er utilfreds med) - og ikke diskrimination. H1 anbringende er dermed reelt udtryk for uenighed om, hvorvidt bevisbyrden er løftet eller ej - og ikke et udtryk for, at H1 bliver forskelsbehandlet (hvilket den ikke gør).

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat 

Skatteministeriets afvisningspåstand

Vurderingsankenævn København traf den 2. november 2023 afgørelse om ikke at undtage ejendommen Y1-vej 5, Y2-postnummer, fra vurdering pr. 1. oktober 2019. Afgørelsen er ved sagsanlæg i nærværende sag indbragt for domstolene den 2. februar 2024. 

Sagsøger har principalt gjort gældende, at ejendommen skal undtages fra vurdering fra den 1. januar 2019, da sagsøger tog ejendommen i brug som kirke fra denne dato. 

Efter skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., kan vurderinger og afgørelser truffet i medfør af lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 1067 af 30. august 2013 med senere ændringer, først indbringes for domstolene, når de er blevet prøvet eller afvist af den administrative klageinstans. 

Vurderingsankenævn København har med sin afgørelse af 2. november 2023 truffet afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at undtage ejendommen fra vurdering pr. 1. oktober 2019 er opfyldt, men ikke om undtagelse fra vurdering pr. 1. januar 2019.

Da spørgsmålet om ejendommens undtagelse fra vurdering pr. 1. januar 2019 således hverken er prøvet eller afvist af klageinstansen på området ved den afgørelse, der er indbragt for domstolene, og da sagsøger heller ikke på andet grundlag findes at have krav på en realitetsbehandling af forholdet, afvises sagsøgers principale påstand. 

Sagen angår herefter alene, hvorvidt betingelserne for at undtage ejendommen Y1-vej 5, Y2-postnummer, fra vurdering pr. 1. oktober 2019 er opfyldt. 

Sagsøgers anbringende om tilsidesættelse af officialprincippet

Sagsøger har under hovedforhandlingen gjort gældende, at sagsøgte har tilsidesat officialprincippet. 

Sagsøgte har protesteret imod fremsættelsen af anbringendet. 

Efter det oplyste finder retten ikke, at der foreligger sådanne omstændigheder, at der er grundlag for at tillade fremsættelsen af anbringendet.

Fritagelse fra ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2019

Efter dagældende vurderingslovs § 7, stk. 1, nr. 1, er kirker og kirkegårde undtaget fra vurdering. 

Af lovforslagets bemærkninger til § 7 fremgår, at ved spørgsmålet om, hvilke ejendomme, der bør holdes uden for vurderingen, må afgørelsen bero på, om ejendommene efter deres art ikke kan være genstand for almindelige omsætning, fordi de ikke har selvstændig økonomisk værdi, således at der ikke er holdepunkter for en værdiansættelse på grundlag af salgsværdien.

Ifølge Den Juridiske Vejledning 2017-2, afsnit H.A.1.2.2, forstås ved "en kirke" bygninger tilhørende Folkekirken eller anerkendte trossamfund, som er bestemt til kirkelige handlinger. Når en bygning er undtaget fra vurdering, gælder det hele bygningen, selv om nogle af rummene bliver brugt til andre formål end kirkelige handlinger, hvis disse rum udgør en mindre væsentlig del af bygningen. Omvendt skal ejendommen vurderes i sin helhed, når kun en uvæsentlig del anvendes til de nævnte formål. 

Denne praksis er i overensstemmelse med forarbejderne til bestemmelsen, hvorefter afgørelsen må bero på, om ejendommen kan være genstand for almindelig omsætning. 

Idet det lægges til grund, at H1 er et anerkendt trossamfund, er det afgørende herefter, om den væsentligste del af ejendommen anvendes til gudstjenester og kirkelige handlinger. Ved vurderingen heraf lægges der vægt på den faktiske anvendelse af bygningen pr. 1. oktober 2019.

Ifølge BBR var ejendommen indtil den 24. marts 2022 registreret som daginstitution og kontorbygning og skulle ifølge skødet af 17. december 2018 benyttes til H1 sociale og kulturelle institutioner, søndagsskolearbejde, administration og undervisning. Af H1 hjemmeside fremgik frem til den 18. april 2021, at gudstjenester fandt sted på Y6-vej 11, Y2-postnummer. 

Ifølge CVR-registret var der pr. 1. oktober 2019 registreret en række foreninger på adressen, herunder G1, G2, G13, G14, og G6. 

Sagsøger har gjort gældende, at ejendommen i det væsentligste blev anvendt til kirkelige handlinger, herunder gudstjenester, bibelundervisning, bedemøder, studiegrupper, sjælesorgssamtaler, lovsangsmøder, musik- og korøvelser mv. Sagsøger har endvidere gjort gældende, at de mediemæssige aktiviteter på ejendommen var en del af H1 missionsarbejde, og at G6, udgjorde en uvæsentlig del af ejendommens anvendelse. 

Menighedsforstander NP har forklaret blandt andet, at det ene af de fire store lokaler på ejendommen anvendes til gudstjenester. I 2019 foregik alle former for menighedsaktiviteter på Y1-vej 5, herunder administration, sjælesorg, gudstjenester, bibelundervisning, kontakt med mennesker, der henvendte sig mv. H1 begyndte at afholde gudstjenester på adressen i starten af 2019 og tog løbende de øvrige lokaler i brug, efterhånden som de blev malet og færdiggjort i 2019. På ejendommen er indrettet et telefonrum med en bønnelinje, to lokaler benyttes til radiotransmission henholdsvis bibliotek og bogsalg, og derudover er der indrettet et kontorlandskab, hvor der produceres blade og tidsskrifter. Endvidere blev H1 administration rykket til Y1-vej 5, så hurtigt det kunne lade sig gøre. Der afholdes som udgangspunkt ikke begravelser, bryllupper og dåb på ejendommen, idet disse aktiviteter foregår andre steder. 

Om de mediemæssige aktiviteter har NP forklaret, at G1 og G14 er kristne radiokanaler, som sender prædikener og bibelundervisning. G13 sælger bøger og musik. G6l informerer og inspirerer kristne kirker i Danmark og medlemmer heraf. 

Efter bevisførelsen, herunder NP forklaring, finder retten ikke, at det kan lægges til grund, at ejendommen pr. 1. oktober 2019 var en kirke i vurderingslovens forstand. Retten har herved lagt vægt på, at NP har forklaret om en række aktiviteter, der efter en almindelig sproglig forståelse ikke udgør kirkelige handlinger, og at forklaringen i øvrigt ikke er bestyrket ved objektive kendsgerninger. 

H1 har således ikke godtgjort, at den væsentligste del af ejendommen Y1-vej 5, Y2-postnummer, blev benyttet til gudstjenester og andre kirkelige handlinger, og retten er derfor enig i Vurderingsankenævnets afgørelse om, at ejendommen ikke er undtaget fra vurdering pr. 1 oktober 2019. 

Det, sagsøger har anført om, at ejendommen skal undtages fra vurdering ud fra en lighedsbetragtning, kan ikke føre til et andet resultat. 

Som følge heraf tages Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. 

  

T H I  K E N D E S  F O R  R E T: 

Skatteministeriet frifindes. 

H1 principale påstand tages ikke under påkendelse.