Sag BS-5536/2022-HRS
H1
(advokat Hussain Ali Alhaidary)
mod
Skatteministeriet Departementet
(advokat Mattias Chor)
Denne afgørelse er truffet af dommer Rasmus Lindhardt, dommer Kresten Trolle og retsassessor Jakob Herborg.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 10. februar 2022.
Sagen drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at tilsidesætte Landsskatterettens afgørelse om, at Vurderingsstyrelsen var berettiget til at ændre den omberegnede grundværdi for Y1-vej 19 A, Y2-postnummer, i vurderingsårene 2011-2012, hvor ejendommen tilhørte sagsøgeren, H1.
H1 har nedlagt følgende påstand:
"Der nedlægges påstand om, at Landsskatterettens afgørelse af 10. november 2021 vedrørende ejendommen beliggende, Y1-vej 19 A, Y2-postnummer, ejendomsnummer (red. …2), hjemvises til fornyet behandling ved Vurderingsstyrelsen."
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Vurderingsstyrelsen traf den 24. april 2020 afgørelse om ændring af ejendomsvurderingerne for ejendommen Y1-vej 19 A, Y2-postnummer.
Afgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten, der den 10. november 2021 traf afgørelse i sagen. Landsskatteretten stadfæstede Vurderingsstyrelsens afgørelse vedrørende revision af den omberegnede grundværdi pr. 1. oktober 2011 og størrelsen heraf på 117.037.400 kr.
Parternes synspunkter
H1 har i sit påstandsdokument anført:
"...
Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at betingelserne i skatteforvaltningslovens § 33 a for revision af vurderingen pr. 1. oktober 2011 og 2012 for sagsøgers ejendom ikke er opfyldt.
Det retlige grundlag
Indledningsvis bemærkes, at henvisninger til skatteforvaltningsloven er en henvisning til dagældende skatteforvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 (med senere ændringer).
Skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, har følgende ordlyd:
"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, jf. stk. 4, om ændring af en vurdering eller en del af en vurdering af en fast ejendom senere end den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb. En ændring skal være gennemført senest den 1. oktober samme år. Har et vurderingsankenævn, skatteankeforvaltningen, Landsskatteretten eller en domstol ændret grundværdiansættelsen for ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 3, stk. 1 nr. 4, eller i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr.1-4, 6, 7 eller 8, kan, kan told- og skatteforvaltningen på dette grundlag kun varsle og foretage ændring af en foretaget vurdering for andre ejendomme som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 33, stk. 1, nr. 4, eller som nævnt i ejendomsvurderingslovens § 4, stk. 1, nr. 1-4, 6, 7 eller 8, hvis helt sammenlignelige forhold vil resultere i en ændring af grundværdiansættelsen med mere end 20 pct."
Bestemmelsen er genindført ved lov nr. 649 af 12. juni 2013 om ændring af skatteforvaltningsloven og forskellige andre love (ny klagestruktur på skatteområdet og ændringer som følge af idriftsættelsen af Ét Fælles Inddrivelsessystem m.v.).
Af lovforslagets § 16 fremgår det:
"Stk. 11. Loven træder i kraft den 1. januar 2014 jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 2, nr. 1, § 1, nr. 30 og §§ 14 og 15 træder dog i kraft den 1. juli 2013."
Lovforslagets § 16, stk. 7, har følgende ordlyd:
"§ 1, nr. 30, finder anvendelse fra 1. januar 2013. I tilfælde, hvor anvendelsen af bestemmelsen ville resultere i en højere vurdering eller på anden måde har skærpende virkning, finder bestemmelsen dog først anvendelse fra vurderingsåret 2013." [Min understregning].
Af bemærkningerne til stk. 7 fremgår det:
"Til stk. 7
Det foreslås, at § 1, nr. 30, om rettelse af en fejl i en lovændring fra 2012 på ejendomsvurderingsområdet finder anvendelse fra 1. januar 2013, hvilket var det tidspunkt, hvor den hidtidige og identiske bestemmelse blev ophævet.
Det foreslås videre, at den tilbagevirkende kraft til 1. januar 2013 alene skal gælde i de tilfælde, hvor de ændringer, som SKAT foretager, vil være til gunst for borgerne. I de tilfælde, hvor ændringer medfører højere vurderinger eller på anden måde har skærpende virkning, foreslås det, at lovændringen får virkning fra vurderingsåret 2013, dvs. den vurdering, der foretages pr. 1. oktober 2013. Det betyder, at genindførelsen af bestemmelsen ikke kan anvendes til at skærpe vurderingen for vurderingsåret 2012. Vurderinger for vurderingsåret 2011 berøres ikke af forslaget, da SKATs adgang til at korrigere vurderingen for vurderingsåret 2011 er udløbet, når bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2013. " [Min understregning].
Ligeledes fremgår det af bemærkningerne til lov nr. 1635 af 26. december 2013 om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme og tinglysningsafgiftsloven (vurderingerne i 2013-2015 og tinglysningsafgift af handelsprisen):
"SKAT har efter den gældende revisionsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at ændre foretagne vurderinger. Dette skal ske inden den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb. Den almindelige vurdering af ejerboliger pr. 1. oktober 2011 ville hermed med lovens nuværende udformning kunne ændres frem til den 1. juli 2013.
Revisionsbestemmelsen kan anvendes i tilfælde, hvor eksempelvis en del af medlemmerne af en grundejerforening klager over en vurdering. Hvis klagerne får medhold, og forholdene for ejendommene i øvrigt er identiske, kan SKAT af egen drift ændre vurderingen for samtlige medlemmer i grundejerforeningen, uden at alle behøver at klage. SKAT kan også i andre tilfælde af egen drift ændre vurderinger, hvis man bliver opmærksomme på fejl.
Ændring af vurderinger kan som udgangspunkt være såvel til gunst som til ugunst for borgeren. Borgeren vil modtage en såkaldt agterskrivelse fra SKAT om, at man agter at ændre vurderingen, og der vil være givet en begrundelse herfor. Borgeren vil kunne påklage ændringen.
Som nævnt er tidsfristen for ændring af 2011-vurderingen af ejerboliger efter revisionsbestemmelsen nu udløbet.
Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at SKAT af egen drift fortsat vil kunne korrigere eventuelle fejl vedrørende 2011-vurderingen. Det foreslås derfor, at fristen forlænges, således at SKAT fortsat vil kunne foretage ændringer, hvis sådanne fejl konstateres.
Fristen foreslås fastsat til 1. juli 2015, hvilket falder sammen med fristen efter skatteforvaltningslovens generelle revisionsbestemmelse for at kunne foretage ændringer af 2013-vurderingen (dvs. den »forlængede« 2011-vurdering).
Da den generelle frist for at foretage ændringer af 2011-vurderingen som før nævnt er udløbet, foreslås det, at ændringer af 2011-vurderingen kun skal kunne foretages, når de er til gunst for borgeren, dvs. at vurderingen sættes ned. En ændring af 2011-vurderingen efter denne bestemmelse vil blive betragtet som en almindelig vurdering pr. 1. oktober 2011, jf. forslaget til § 44, stk. 3." [Min understregning].
Af bemærkningerne til § 1 fremgår det videre:
"Der ikke er tale om etablering af en ny klageadgang. Der er derimod tale om en forbedring af SKATs muligheder ud over de allerede eksisterende for selv at kunne rette fejl, som SKAT bliver opmærksom på, eller som SKAT bliver gjort opmærksom på.
Fristen for ændringer af vurderinger foretaget i 2012 udløber den 1. juli 2014. Der foreslås ikke ændringer heri. Ændringer af vurderinger foretaget i vurderingsåret 2012 kan kun ske til gunst for borgeren, jf. § 16, stk. 7, i lov nr. 649 af 12. juni 2013.
For 2013-vurderingerne og følgende vurderinger vil den generelle revisionsbestemmelse i skatteforvaltningslovens § 33 a være gældende. Ændringer i medfør af denne bestemmelse kan hermed være til såvel gunst som til ugunst for borgeren." [Min understregning].
Med lov nr. 688 af 8. juni 2017, forslag til lov om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love (ny vurderingsankenævnsstruktur, regler om klagebehandling for vurderingssager og ændringer som følge af en ny ejendomsvurderingslov m.v.), blev bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-7, indført, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.
Af bemærkningerne til § 1, nr. 30, fremgår det:
"Vurderingsmyndigheden har - udover adgangen til at foretage eller ændre en vurdering efter reglerne om genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 35 a, stk. 3 - efter skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for at revidere foretagne vurderinger inden for den frist, der er fastsat i bestemmelsen, jf. beskrivelsen af den gældende revisionsbestemmelse i afsnit 2.10.1.3 i lovforslagets bemærkninger og den indførte udvidede revisionsbestemmelse i afsnit 2.10.2.4, samt noten ad § 1, nr. 32. Dette er tydeliggjort ved, at der til § 33a som ny overskrift er indsat »Revision«." [Min understregning].
Af bemærkningerne til § 1, nr. 32, som indfører stk. 2-7, fremgår det:
"Vurderingsmyndigheden kan efter skatteforvaltningslovens § 33 a indtil den 1. juli det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb varsle revision af foretagne vurderinger, der kan foretages indtil den 1. oktober i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb.
Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter er forlænget ved udskydelseslovene (L 2013 1635, L 2014 1535 og L 2017 61). Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at forlænge fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse kunne påklages. Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor alene revision af disse vurderinger, for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014.
Ændringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for borgeren.
Revisionsbestemmelsen er ved den seneste udskydelseslov (L 2017 61) endvidere blevet udvidet, således at vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når revisionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen, dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen.
Den udvidede revisionsadgang, der blev indsat ved den seneste udskydelseslov, er gældende for alle vurderingsmyndighedens ansættelser, dvs. både ansættelsen af de almindelige værdier (ejendomsværdi og grundværdi) og ansættelsen af de omberegnede værdier (omberegnet ejendomsværdi 2001/2002 og den aktuelle omberegnede grundværdi). Vurderingsmyndighedens adgang til at gennemføre revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a er ikke herudover underlagt begrænsninger. Vurderingsmyndigheden kan inden for de fastsatte frister varsle og gennemføre revision, uanset om den fejlagtige eller ved en fejl ikke foretagne vurdering skal ændres eller foretages på grund af faktiske eller retlige forhold. Revision kan således foretages af vurderingsmyndigheden, uanset om revisionen alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurderingsskøn." [Min understregning].
Lovforslaget, som indførte bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-7, begrænser adgangen til revision for så vidt angår vurderingen pr. 1 oktober 2011 og 1. oktober 2012 til udelukkende at kunne foretages til gunst for borgerne, idet fristen for revision på tidspunktet for genindførslen af skatteforvaltningslovens § 33 a var udløbet for begge vurderingsår.
Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a, at bestemmelsen tidligst kan medføre revision til ugunst for grundejer fra og med vurderingsåret pr. 1. oktober 2013, såfremt der er foretaget omvurdering i det pågældende år.
Ved lov nr. 61 af 16. januar 2017 blev vurderingerne videreført med ét år. Loven trådte i kraft den 1. januar 2019.
Af lovforslagets pkt. 6 fremgår:
"I § 44, stk. 5, 1. pkt., ændres »1. januar 2018« til: »1. januar 2019«, og »1. januar 2019« ændres til: »1. januar 2020«."
Af bemærkningerne til nr. 6 fremgår det:
"Til nr. 6
SKAT har efter revisionsbestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 33 a mulighed for af egen drift at ændre foretagne vurderinger. SKAT skal i så fald afsende varsel om foretagelse eller ændring af en vurdering senest den 1. juli i det andet år efter vurderingsårets udløb.
Revisionsbestemmelsen kan eksempelvis anvendes, hvor en ejer har klaget over vurderingen, og hvor den pågældende har fået medhold. I sådanne tilfælde vil SKAT af egen drift kunne ændre vurderingen for de ejere, der ikke har klaget, således at alle får samme behandling.
Som følge af forslaget om, at vurderingerne videreføres i yderligere ét år, jf. lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at SKAT får mulighed for fortsat at kunne ændre 2011- og 2012-vurderinger frem til det tidspunkt, hvor nye vurderinger med et nyt vurderingssystem ventes at kunne foretages, dvs. inden den 1. januar 2019 for ejerboliger og inden den 1. januar 2020 for erhvervsejendomme m.v." [Min understregning].
Af bemærkningerne til nr. 7 fremgår det:
"Det foreslås derfor, at revisionsbestemmelsen ændres, så SKAT også kan sende varsel som nævnt i skatteforvaltningslovens, for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2011 eller en senere vurdering og for så vidt angår den almindelige vurdering pr. 1. oktober 2012 eller en senere vurdering, når den varslede ændring er til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen." [Min understregning].
Det fremgår således af bemærkningerne til lov nr. 649 af 12. juni 2013, lov nr. 688 af 8. juni 2017 og lov nr. 61 af 16. januar 2017, at det var lovgivers hensigt at begrænse adgangen til revision af 2011- og 2012-vurderingerne til de situationer, hvor revisionen, såfremt den er varslet i tide, sker til gunst for borgeren.
Ikke hjemmel til revision af 2011- og 2012- vurderingen
Baggrunden for at undtage revision af 2011- og 2012-vurderingerne skal findes i, at lovgiver skulle rette en fejl, som skete i forbindelse med en lovændring fra 2012 på ejendomsvurderingsområdet. Dette fremgår således af bemærkningerne til lov nr. 649 af 12. juni 2013. Af bemærkningerne til § 1, nr. 30, i lov nr. 649 af 12. juni 2013, fremgår det ligeledes af bestemmelsen, at i de tilfælde, hvor det vil resultere i en højere vurdering eller på anden måde har skærpende virkning, finder bestemmelsen først anvendelse fra vurderingen pr. 1. oktober 2013.
Det fremgår yderligere af bemærkningerne til § 16, stk. 7, at genindførelsen af bestemmelsen i § 33 a ikke kan anvendes til at skærpe vurderingen for vurderingsåret 2012, og at genindførelse af bestemmelse ikke berører vurderinger for vurderingsåret 2011, da SKATs adgang til at korrigere vurderingen for vurderingsåret 2011 er udløbet, når bestemmelsen træder i kraft den 1. juli 2013.
Vurderingsstyrelsen havde i den konkrete sag ikke hjemmel til at foretage revision af vurderingerne for 2011 og 2012 til ugunst for sagsøger. Såvel Landsskatteretten som Vurderingsstyrelsen har henvist til, at revisionen til ugunst for sagsøger først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, revisionen foretages.
Vurderingsstyrelsen har hertil anført:
"Baggrunden for, at det af bemærkningerne til lov nr. 61 af 16. januar 2017 fremgik, at der ikke kunne ske revision af vurderingerne for 2011 og 2012 var således, at der dengang ikke gjaldt en revisionsadgang, udover revisionsadgangen efter skatteforvaltningslovens § 33 a, der svarede til revisionsfristen efter den nu gældende § 33 a, stk. 1.
De nævnte bemærkninger til lov nr. 61 af 16. januar 2017 afgrænser imidlertid ikke anvendelsesområdet for de udvidede revisionsadgange, der med lov nr. 688 af 8. juni 2017 blev indført i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 2-5, med virkning pr. 1. januar 2018. De nævnte bemærkninger fra lov nr. 61 af 16. januar 2017 afgrænser således heller ikke anvendelsesområdet for skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4."
Det er således Vurderingsstyrelsen og Landsskatterettens opfattelse, at lov nr. 688 af 8. juni 2017 udvider revisionsadgangen til også at revidere vurderingerne for 2011 og 2012 til ugunst for borgerne. Dette er imidlertid ikke korrekt, idet det af bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017 fremgår:
"Revisionsfristen for vurderingerne for 2011 og fremefter er forlænget ved udskydelseslovene (L 2013 1635, L 2014 1535 og L 2017 61). Det fremgår af bemærkningerne til de nævnte love, at det var hensigten at forlænge fristen for revision af vurderinger for 2011 henholdsvis 2012 og frem, indtil disse kunne påklages. Fristen for revision af 2011-vurderingen for ejerboliger var imidlertid udløbet på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden. Udskydelsesloven hjemler derfor alene revision af disse vurderinger, for så vidt ændringen er til gunst for borgerne. For erhvervsejendomme m.v. udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014. Ændringer af 2012-vurderinger kan derfor efter denne dato tilsvarende kun foretages til gunst for borgeren.
Revisionsbestemmelsen er ved den seneste udskydelseslov (L 2017 61) endvidere blevet udvidet, således at vurderingsmyndigheden kan revidere vurderinger, når revisionen vil føre til en ændring til gunst for ejeren i form af en nedsættelse af beskatningen, dvs. uanset om der samtidig sker en nedsættelse af selve vurderingen." [Min understregning].
Af bemærkningerne fremgår det utvetydigt, at vurderingerne for 2011 og 2012 ikke kan ikke revideres. For vurderingen for 2011 skyldes dette, at fristen for revision på tidspunktet for 2013-udskydelseslovens ikrafttræden var udløbet. Idet fristen for revision var udløbet, var det lovgivers hensigt, at vurderingen for 2011 alene kan revideres til gunst for borgeren. For vurderingen for 2012 udløb fristen for revision af 2012-vurderingen den 1. juli 2014, hvorfor en revision af 2012 alene kan ske til gunst for borgeren.
Det af Vurderingsstyrelsen og Landsskatteretten anførte er således ikke korrekt, idet lovgiver eksplicit har afgrænset revision af 2011- og 2012-vurderingerne til de situationer, hvor dette sker til gunst for borgerne.
At lovgiver har foretaget en sådan afgrænsning, bekræftes af bemærkninger til § 1, nr. 32, i lov nr. 688 af 8. juni 2017, hvor det er anført, at vurderingsmyndighedens adgang til at gennemføre revision efter skatteforvaltningslovens § 33 a ikke herudover er underlagt begrænsninger.
Skatteministeriet er ikke fremkommet med oplysninger, som løfter bevisbyrden for, at vurderingsmyndigheden havde adgang til at revidere vurderingerne pr. 1. oktober 2011 og 1. oktober 2012 ekstraordinært til ugunst for sagsøger, jf. herved bemærkningerne til lov nr. 688 af 8. juni 2017.
Omregning af grundværdi
Som begrundelse for at ændre i den omberegnede grundværdi har Vurderingsstyrelsen i sin afgørelse (bilag 3, side 6) anført:
"I forbindelse med klage i 2012 over vurderingen pr. 1. oktober 2011 opfordrede partsrepræsentanten R1 til, at den omberegnede grundværdi i 2010-niveau, som oprindeligt var på 138.505.800 kr. (4.000 kr. * 185 % * 18.717 m2) blev nedsat til 103.879.350 kr. (3.000 kr. * 185 % * 18.717 m2).
SKAT traf dog afgørelse om, at den omberegnede grundværdi skulle ansættes til 48.477.000 kr., hvor der blev anvendt en områdepris i 2001-niveau på 1.400 kr. * 185 % * 18.717 m2 = 48.477.030 kr., afrundet til 48.477.000 kr.
Ejendommen hører i år 2010 under (red. vurderingskreds 1 udeladt) og (red. grundværdiområde 1 udeladt) og fra år 2011 hører ejendommen under (red. vurderingskreds 1 udeladt) og (red. grundværdiområde 2 udeladt), da dette grundværdiområde opstod i år 2011.
Ved årsomvurderingerne pr. 1. oktober 2011 og 1. oktober 2012 blev grundværdien ansat til 138.505.800 kr. (4.000 kr. * 185 % * 18.717 m2).
Den omberegnede grundværdi i 2010-niveau blev ved årsomvurderingen pr. 1. oktober 2011 også ansat til 138.505.800 kr. (4.000 kr. * 185 % * 18.717 m2). I forbindelse med en klage over årsomvurderingen pr. 1. oktober 2011 har SKAT ved sagsnr. 12137346 ændret grundværdien til 117.037.400 kr. (3.380 kr. * 185 % * 18.717 m2). Den omberegnede grundværdi blev ved klagebehandlingen ændret til 48.477.000 kr. (1.400 kr. * 185 % * 18.717 m2 = 48.477.030 kr., afrundet til 48.477.000 kr.). Den anvendte områdepris i den omberegnede grundværdi svarer til prisen i 2001-niveau. Prisen skulle have været i 2010-niveau. Den omberegnede grundværdi er fejlbehæftet, fordi der ved klagebehandlingen er anvendt en områdepris i 2001-niveau i stedet for i 2010-niveau og dermed også en forkert områdepris." [Min understregning].
"Efter både den nugældende og den tidligere gældende vurderingslovs § 33, stk. 17, skal der foretages en yderligere ansættelse af grundværdien (omberegnet grundværdi), når en ejendom omfattet af pligten til at betale grundskyld, har ændret anvendelse eller planforhold og denne ændrede anvendelse m.v. ikke er omfattet af den grundværdi, der danner grundlag for fastsættelsen af beregningsgrundlaget for grundskylden. Denne ansættelse omfatter grunden efter den ændrede anvendelse m.v. og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi." [Min understregning].
Vurderingsstyrelsens fremgangsmåde bestrides, idet vurderingsstyrelsen har foretaget en omberegning af grundværdien i strid med § 33, stk. 17, i dagældende vurderingslov. Bestemmelsen henviser til, at den omberegnede grundværdi skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. I den konkrete sag har Vurderingsstyrelsen i stedet for niveauet, som gælder for vurderinger det seneste år, anvendt niveauet for grundværdiområdet. Det seneste år udgjorde niveauet 1.400 kr. for sagsøgers ejendom. Dette er også tilfældet for øvrige ejendomme omfattet af samme lokalplan.
Vurderingsstyrelsens afgørelse af 21. august 2021, fremlagt som bilag 4, vedrørende ejendommen beliggende Y1-vej 13 K, Y2-postnummer. Det fremgår af bilag 4, at Vurderingsstyrelsen har foretaget en omberegning af grundværdien, hvor Vurderingsstyrelsen anvender en etagearealpris på 1.400 kr. Vurderingsstyrelsen har på side 3 anført:
"Vi har pr. 1. oktober 2015 ændret den omberegnede grundværdi fra 48.173.100 kr. til 19.953.400 kr. og pr. 1. oktober 2016 har vi ændret den omberegnede grundværdi fra 18.802.800 kr. til 7.788.100 kr., da vi har ændret etagearealprisen fra 3.380 kr./m2 til 1.400 kr. /m2."
Ejendommen er omfattet af samme lokalplan som sagsøgers ejendom. Som bilag 5 og 6 er fremlagt vurderingsmeddelelser, hvoraf det fremgår, at de omberegnede grundværdier for de øvrige ejendomme i lokalplanområdet er baseret på en etagearealpris på 1.400 kr. i basisåret 2010.
Vurderingsstyrelsen har i nærværende sag beregnet den omberegnede grundværdi ud fra en områdepris på 3.380 kr. i basisår 2010 i strid med, hvordan de omberegnede grundværdier for øvrige ejendomme i lokalplanområdet er beregnet.
Den omberegnede grundværdi skal rettelig beregnes ud fra det niveau, som gælder for vurderinger det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, jf. ordlyden i dagældende vurderingslovs § 33, stk. 17, også benævnt basisåret. Dette niveau udgør rettelig 1.400 kr. pr. etagemeter i basisåret 2010, hvilket ligeledes støttes af bilag 4-6, som vedrører de øvrige ejendomme i lokalplanområdet, som er omfattet af identiske planforhold. Landsskatteretten ses ikke at have forholdt sig hertil.
Sagsøger gør på baggrund af ovenstående gældende, at Vurderingsstyrelsen ikke havde hjemmel til at revidere vurderingerne for 2011 og 2012 til ugunst for sagsøger, idet grundlaget ikke er fejlbehæftet som anført af Vurderingsstyrelsen.
..."
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:
"...
3.1 Vurderingsstyrelsen havde hjemmel til at ændre ejendomsvurderingerne
Vurderingsstyrelsen besluttede ved afgørelse af 24. april 2020 (E 139) at ændre ejendomsvurderingerne for 2011 og 2012 for ejendommen.
Vurderingsstyrelsens ændring af ejendomsvurderingerne skete med henvisning til reglen om revision i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4 (M 7 og E 143, 3. afsnit). Skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4, 1. pkt. (M 7), havde dengang (og i dag) følgende ordlyd:
"Told- og skatteforvaltningen kan efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt., varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører forhøjelse af vurderingen." (mine understregninger)
Efter skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 1, 1. pkt. (M 7), kan skatteforvaltningen ellers ikke afsende varsel om ændring af en vurdering senere end den 1. juli i det andet kalenderår efter vurderingsårets udløb.
Konsekvensen af, at en vurdering ændres i medfør af skatte-forvaltningslovens § 33 a, stk. 4 (M 7) - og dermed uden for fristen i § 33 a, stk. 1 - er, at ændringen først tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages, hvis ikke alle de klageberettigede, som ændringen skal vedrøre, accepterer det, jf. skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 7, 2. pkt. (M 7):
"Ændring af en vurdering efter stk. 3 og 4 tillægges skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor ændringen foretages, hvis ikke alle de klageberettigede, som skal acceptere en skattemæssig virkning som nævnt i 1. pkt., accepterer." (min understregning)
Det står i modsætning til en ændring inden for tidsfristen i § 33 a, stk. 1, 1. pkt. (M 7), som tillægges skattemæssig virkning fra tidspunktet, "...hvor den vurdering, der ændres, blev foretaget", jf. skatte-forvaltningslovens § 33 a, stk. 6 (M 7).
Det følger dermed udtrykkeligt af ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4, 1. pkt. (M 7), at Vurderingsstyrelsen var berettiget til at forhøje vurderingerne af ejendommen for 2011 og 2012 (men alene med skattemæssig virkning fra ændringstidspunktet, jf. § 33 a, stk. 7 (M 7).
Tilsvarende følger det af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 33 a, at Vurderingsstyrelsen var berettiget til at forhøje vurderingerne af ejendommen for 2011 og 2012 (med skattemæssig virkning fra ændringstidspunktet).
Skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4 (M 7), blev - bortset fra to ændringer relateret til ejerboliger, der er irrelevante i denne sammenhæng - affattet ved lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1, nr. 32 (ej i M).
I de specielle bemærkninger til bestemmelsen, jf. lovforslag nr. 212 af 3. maj 2017, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 32 (M 22), fremgår indledningsvis om det foreslåede stk. 4, at
"...vurderingsmyndigheden efter et nyt stk. 4 [...] kan varsle ændring af en foretaget vurdering, der medfører forhøjelse af vurderingen [efter udløbet af fristen i stk. 1, 1. pkt.]..."
Udsagnet viser, at der er tale om en generel - og vidtgående - revisionsadgang, hvilket også illustreres af de konkluderende bemærkninger, der følger efter bemærkningerne til stk. 7 (M 24):
"De foreslåede ændringer af revisionsbestemmelsen skal som nævnt ses i lyset af, at der er konstateret et behov for at give vurderingsmyndigheden mulighed for at korrigere vurderinger samt dele af vurderinger, uanset om den fejlagtige vurdering eller del af en vurdering beror på faktiske eller retlige forhold, herunder også i situationer, hvor behovet for ændring alene er begrundet i en ændret opfattelse vedrørende rene beløbsmæssige vurderingsskøn, som ikke kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33.
Vurderingsmyndighedens adgang til at foretage nødvendige korrektioner vil med de foreslåede regler blive sikret, uanset at forudsætningerne for ændring ved genoptagelse ikke er til stede. De foreslåede udvidede revisionsadgangen skal således ikke være betinget af, at revisionen er begrundet i sådanne fejl og mangler, som kan begrunde genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 33. Den udvidede revisionsadgang vil således f.eks. give vurderingsmyndigheden mulighed for at revidere vurderinger, der af anden grund, f.eks. under henvisning til plus/minus 20 pct.-reglen, ikke vil kunne ændres efter reglerne om genoptagelse.
For at sikre borgernes retssikkerhed ved revision af meget gamle vurderinger, foreslås det dog, at revisioner, der foretages efter den gældende frist, når de kan være til ugunst for en eller flere klageberettigede i en vurderingssag, kun tillægges virkning fra tidspunktet, hvor den vurdering, der revideres, blev foretaget, hvis alle de klageberettigede, der vil kunne blive berørt af en sådan bagudrettet virkning, accepterer, at ændringerne gennemføres med denne virkning. Hvis en eller flere af sådanne klageberettigede ikke accepterer de varslede ændringer med bagudrettet virkning, vil revisionen alene skulle have fremadrettet virkning fra revisionen foretages." (min understregning)
Ikke alene giver bemærkningerne intet grundlag for - imod ordlyden - at antage, at vurderingsmyndighederne er afskåret fra at genoptage vurderingsårene 2011 og 2012; det er tværtimod udtrykkeligt forudsat, at vurderingsmyndighederne har mulighed for at foretage revision af "meget gamle vurderinger" uden anden begrundelse, end at den oprindelige vurdering var forkert. Det samme fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.10.2.4 (M 17).
H1s udlægning af forarbejderne til skatteforvaltningslovens § 33 a er misvisende og beror på urigtig udlægning af, hvilke udsagn der angår beskrivelsen af gældende ret (forud for lovforslagets vedtagelse) og lovforslagets indhold. De udsagn fra forarbejderne, som H1 har henvist til, er derfor af historisk karakter, jf. nærmere den udførlige tilbagevisning i Landsskatterettens afgørelse (E 32, 3. afsnit ff.). De pågældende udsagn giver derfor ikke grundlag for at begrænse den revisionsadgang, der følger klart af såvel ordlyden af skatteforvaltningslovens § 33 a som de relevante dele af aktuelle forarbejder til bestemmelsen.
Det er tilsvarende urigtigt, når H1 med henvisning til den tidligere vurderingslovs § 44 gør gældende (stævningen, E 49, 3. afsnit), at fristen for at foretage revision af vurderingerne for 2011 og 2012 udløb den 1. januar 2020. Vurderingslovens § 44 blev ophævet med virkning fra den 1. januar 2018, jf. udtrykkeligt den nye ejendomsvurderingslovs § 81, stk. 1 og 2 (M 61). Den tidligere vurderingslovs § 44 (M 38) fandt derfor ikke anvendelse på tidspunktet for Vurderingsstyrelsens afgørelse af 24. april 2020 (E 139). H1 har heller ikke i efterfølgende processkrifter (E 73 ff.) forholdt sig til ophævelsen af vurderingslovens § 44, ligesom H1 ikke har bestridt, at Vurderingsstyrelsens ændring af vurderingen for ejendommen blev gennemført inden for tremånedersfristen i skatteforvaltningslovens § 33 a, stk. 4, 2. pkt. (M 7).
Det er derfor med rette, at Landsskatteretten har tiltrådt, at Vurderingsstyrelsen foretog revision af vurderingerne for 2011 og 2012 for ejendommen.
3.2 Der er ikke grundlag for at tilsidesætte den reviderede omberegnede grundværdi
Ved afgørelsen af 24. april 2020 (E 139) ændrede Vurderingsstyrelsen bl.a. den omberegnede grundværdi fra 48.477.000 kr. til 117.037.400 kr., svarende til en ændring i områdeprisen fra 1.400 kr. pr. etagemeter til 3.380 kr. pr. etagemeter (E 143, næstsidste afsnit ff.).
Baggrunden for ændringen var - som det også fremgår af Vurderingsstyrelsens afgørelse (E 144, 3. afsnit ff.) - at den tidligere områdepris på 1.400 kr. pr. etagemeter var fastsat i 2001-niveau og ikke i 2010-niveau, fordi 2001 fejlagtigt var registreret som ejendommens basisår frem for 2010 (som ubestridt er det rigtige basisår, jf. stævningen, E 50, sidste afsnit).
Allerede af SKATs forslag til afgørelse af 12. oktober 2012 (E 111) fremgår det, at grundværdien for vurderingskredsen var på 3.380 kr. pr. etagemeter pr. 1. oktober 2011, mens de 1.400 kr. pr. etagemeter var udtryk for grundskatteloftet i 2001 for etagearealet i området.
Revisionen indebar derfor alene, at prisniveauet blev rettet fra 2001-niveau til 2010-niveau.
Landsskatteretten har i sin afgørelse (E 13) tiltrådt Vurderingsstyrelsens ændring af den omberegnede grundværdi med henvisning til, at der i ejendommens vurderingskreds ikke var grundværdiområder med en pris på 1.400 kr. pr. etagemeter for 2010, og at (red. grundværdiområde 1 udeladt), som ligger ca. 130 meter fra ejendommen, og som i 2010 blev udlagt til blandet bolig og erhverv, blev ansat til en pris på 4.000 kr. pr. etagemeter af SKAT.
Højesteret er i UfR 2016.191 H (M 80) fremkommet med følgende generelle udtalelse om domstolsprøvelsen af ejendomsvurderinger (M 94):
"Domstolene kan - i overensstemmelse med almindelige principper for prøvelse af forvaltningsafgørelser - tilsidesætte værdiansættelsen, hvis skatteyderen godtgør, at vurderingsmyndighederne ikke har foretaget et skøn, eller at den skønsmæssige ansættelse af grundens værdi hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, og dette er egnet til at påvirke værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan dog ikke tilsidesættes, hvis Skatteministeriet under retssagen godtgør, at fejlen eller manglen ikke har betydning for værdiansættelsen. Værdiansættelsen kan ligeledes tilsidesættes, hvis skatteyderen godtgør, at den ansatte værdi ligger uden for rammerne for det skøn, som tilkommer vurderingsmyndighederne, dvs. hvis værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig."
Det er altså skatteyderen - her H1 - der skal godtgøre, at vurderingsmyndighedernes skøn er foretaget på et forkert grundlag eller er åbenbart urimeligt, når vurderingsmyndighederne - som her - har været berettiget til at foretage en (ny) skønsmæssig værdiansættelse af ejendommen. Højesteret har desuden fastslået, at bevisbyrden er ganske tung, jf. tillige UfR 1999.1178 H (M 106) og UfR 2000.1171 H (M 99). H1 har ikke tilnærmelsesvis løftet denne tunge bevisbyrde.
H1 har alene henvist til, at områdeprisen på 3.380 kr. pr. etagemeter "er i strid med hvordan de omberegnede grundværdier for øvrige ejendomme i lokalplanområdet er beregnet" (stævningen, s. 14, næstsidste afsnit) og på den baggrund hævdet, at områdeprisen "udgør rettelig 1.400 kr. pr. etagemeter i basisåret 2010". Der er ingen anden argumentation for en områdepris på 1.400 kr. pr. etagemeter end henvisningen til vurderingerne for Y1-vej 13 K (E 165 ff.) og Y1-vej 11 B (E 107).
Selv hvis de to vurderinger var udtryk for afvigende vurderinger, ville det ikke være tilstrækkeligt til at løfte H1s bevisbyrde, jf. de ovennævnte højesteretsdomme og ligeledes UfR 2009.749 H (M 95).
De to vurderinger taler imidlertid end ikke efter deres indhold imod, at vurderingsmyndighedernes ansættelse af den omberegnede grundværdi er forkert:
Ejendomsvurderingen for Y1-vej 11 B (E 107) viser, at grundværdien ændres fra 119.206.600 kr. til 100.729.600 kr. (E 107), og at dette er udtryk for, at områdeprisen ændres fra 4.000 kr. til 3.380 kr., jf. vurderingsmeddelelsens specifikationer (E 108). Dette var altså udtryk for SKATs opfattelse af grundværdien for 2011, og den modsvarer områdeprisen for ejendommen efter revisionen, og vurderingen understøtter derfor også, at den omberegnede grundværdi for H1s ejendom er anset korrekt. Den omstændighed, at den omberegnede grundværdi for Y1-vej 11 B blev fastsat ud fra en områdepris på 1.400 kr., beviser heroverfor ikke, at dette var det korrekte prisniveau også i 2011.
Ejendomsvurderingen for Y1-vej 13 K (E 165 ff.) angår vurderingerne for 2015 og 2016 på baggrund af en genoptagelsesanmodning fra grundejeren. Det fremgår udtrykkeligt af selve afgørelsen (E 166, næstsidste afsnit), at genoptagelsesanmodningen blev fremsat med henvisning til styresignalet SKM2017.388.SKAT (M 73), der indebar begrænsninger i SKATs (og efterfølgende Vurderingsstyrelsens) genoptagelsesadgang, samt at ændringen af grundværdiansættelserne skete med henvisning hertil og ikke ud fra en vurdering af, at områdeprisen i 2010 vitterlig udgjorde 1.400 kr. (E 166, næstsidste afsnit):
Vi har ændret vurderingerne for 2015 og 2016 på baggrund af jeres anmodning af 30. april 2019, hvori I med henvisning til styresignal SKM2017.388.SKAT bad os, om ordinær genoptagelse af vurderingen for 2016, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1.
Tværtimod er det i afgørelsen efterfølgende udtrykkeligt nævnt (E 167, 1. afsnit), at "Ovenstående pris [den oprindelige områdepris] er i mellemtiden ændret fra 4.000 kr. til 3.380 kr. i forbindelse med en revisionssag" uden nogen afstandtagen herfra.
Allerede heraf følger, at hverken vurderingen af Y1-vej 11 B (E 107) eller vurderingen af Y1-vej 13 K (E 165 ff.) giver grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skøn over den omberegnede grundværdi.
Dertil kommer, at begge vurderinger af de to Y1-vej-ejendomme har været forelagt for Landsskatteretten, jf. omtalen i Landsskatterettens afgørelse (E 30, 1. afsnit ff.), og at Landsskatteretten på trods heraf har fastholdt den omberegnede grundværdi. De to vurderinger giver derfor endnu mindre grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skønsmæssige ansættelse af den omberegnede grundværdi til 3.380 kr. pr. etagemeter, jf. herved den parallelle situation i UfR 2016.191 H (M 80), hvor dette blev adresseret udtrykkeligt i Højesterets begrundelse (M 94, 1. sp. nederst og fremefter).
At der ikke er grundlag for at tilsidesætte områdeprisen på de 3.380 kr. pr. etagemeter, og at en områdepris på 1.400 kr. pr. etagemeter på ingen måde er retvisende, underbygges yderligere af H1s egen klage af 29. maj 2012 over ejendomsvurderingen pr. 1. oktober 2011 (E 101), hvor områdeprisen var fastsat til 4.000 kr. pr. etagemeter. Af klagen fremgår bl.a. følgende (E 103, 1. afsnit f.):
"Under hensyntagen til omfanget af de fremtidige investeringer i grundforbedringer, i forhold til den i lokalplanen forudsatte anvendelse af ejendommen, er det herefter vores opfattelse, at grundværdien skal ansættes til maksimalt kr. 3.000 pr. m2 etageareal.
På baggrund af ovenstående er det vores overbevisning, at grundværdien 2011 bør nedsættes til kr. 103.879.350 (3.000 kr. x 185 % x 18.717 m2)." (mine understregninger)
I sin særskilte klage af 15. juni 2012 over den omberegnede grundværdi (E 105) gentog H1 tilmed opfattelsen af, at områdeprisen var (maksimalt) 3.000 kr. pr. etagemeter, jf. udsagnet om, at "...den omberegnede grundværdi 2010 ligeledes bør nedsættes til kr. 103.879.350 (3.000 kr. x 185 % x 18.717 m2)" (E 105, sidste tekstafsnit; min understregning).
H1s tidligere opfattelse - som H1 ikke har anført nogen begrundelse for fragåelsen af - viser dermed i sig selv, at der hverken er grundlag for at tilsidesætte vurderingsmyndighedernes skøn eller er grundlag H1s nuværende synspunkt om en områdepris på 1.400 kr. pr. etagemeter.
..."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Der er mellem parterne enighed om, at tvisten i sagen alene angår vurderingsåret 2011.
Rettens begrundelse og resultat
Vurderingsstyrelsen besluttede ved afgørelse af 24. april 2020 at ændre ejendomsvurderingerne for 2011 og 2012 for ejendommen Y1-vej 19 A, Y2-postnummer, med henvisning til reglen om revision i den dagældende skatteforvaltningslovs § 33 a, stk. 4. På baggrund af den klare ordlyd af bestemmelsen, der støttes af forarbejderne i lovforslag nr. L 212 af 3. maj 2017, sammenholdt med den dagældende skatteforvaltningslov § 33 a, stk. 7, havde Vurderingsstyrelsen hjemmel til at foretage revision af vurderingen for 2011 for ejendommen som sket.
Det er H1, der skal godtgøre, at vurderingsmyndighedernes skøn er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at værdiansættelsen må anses for åbenbart urimelig, når vurderingsmyndighederne har været berettiget til at foretage en ny skønsmæssig værdiansættelse af ejendommen.
Som sagen er forelagt, lægger retten til grund, at basisåret er 2010. Ejendommen er beliggende i (red. vurderingskreds 1 udeladt). Det fremgår af afgørelserne fra Vurderingsstyrelsen og Landsskatteretten, at myndighederne har foretaget en selvstændig skønsmæssig vurdering. H1 har ikke godtgjort, at der er grundværdiområder i (red. vurderingskreds 1 udeladt), udlagt til blandet bolig og erhverv, der giver grundlag for at antage, at vurderingsmyndighedernes skøn er foretaget på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at værdiansættelsen i øvrigt må anses for åbenbart urimelig.
Retten tager herefter Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge. Det, H1 i øvrigt har anført, kan ikke føre til et andet resultat.
Uanset sagens karakter er der ikke grundlag for at ophæve sagens omkostninger. Som følge af sagens udfald skal H1 herefter betale sagsomkostninger til Skatteministeriet.
Sagsomkostningerne er efter sagens karakter, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 40.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
T H I K E N D E S F O R R E T :
Skatteministeriet Departementet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 40.000 kr.