(v/ advokat Hussain Ali Alhaidary)
(v/ advokat Søren Norlén ved advokat Katrine Møhl Bøegh)
Retten i Roskilde har den 13. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-8437/2022ROS).
Landsdommerne Jakob Friis Nolsø, Louise Saul og Mathias Eike (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Appellanten, A, har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Landsskatteretten til fornyet realitetsbehandling.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
Sagen er således ikke anket for så vidt angår byrettens afvisning af de for byretten nedlagte subsidiære påstande om nedsættelse af A’s personlige indkomst for 2013 og 2014.
Der er for landsretten fremlagt udskrift fra Erhvervsstyrelsen vedrørende
G1-virksomhed (tidl. G2-virksomhed), årsrapport for 2013 vedrørende G2-virksomhed, mailkorrespondance med F1-bank om oprettelse af erhvervskonto i perioden fra den 17. december 2012 til den 12. februar 2013, annoncetillæg af oktober 2013 vedrørende G2-virksomhed, mailkorrespondance mellem KA og MJ den 14. oktober 2014 samt aftale om oprettelse af NemID til selskabet G2-virksomhed.
A og MJ har afgivet supplerende forklaring. Endvidere har KA afgivet forklaring for landsretten.
A har forklaret bl.a., at han var (red.fjernet.alder) år, da selskabet blev stiftet. Han ville dengang være (red.fjernet.beskæftigelse), og hans (red.fjernet.relation) ville gerne sikre hans fremtid og stille ham bedre i forhold til at få en (red.fjernet.beskæftigelse) eller lignende. Det var derfor, at han blev registreret som ejer af selskabet. Han deltog ikke i selskabets drift. Han tænkte dengang ikke andet end, at det var meget rart med et selskab. I enkelte tilfælde underskrev han nogle dokumenter vedrørende selskabet, men det tænkte han ikke nærmere over. Han var på det tidspunkt studerende og hjemmeboende.
Han medvirkede ikke til oprettelsen af selskabets bankkonto. Han havde heller ikke en mailkorrespondance med banken herom. Hans (red.fjernet.relation) må have brugt hans navn. Han har aldrig været i kontakt med banken vedrørende selskabet.
Han underskrev selskabets årsrapport for 2013 en dag, hvor han var på besøg i (red.fjernet.virksomhed). Det var hans (red.fjernet.relation), der sagde, at han skulle underskrive. Han tænkte ikke nærmere over, hvad det var, han underskrev. Han kan i dag godt se, at det ikke er normalt at underskrive dokumenter, man ikke har læst, men han var ung og havde stor tillid til sin (red.fjernet.relation). Han kan tydeligt huske den dag, der var en journalist på besøg i (red.fjernet.virksomhed) vedrørende annoncetillægget af oktober 2013. Hans (red.fjernet.relation) havde forinden oplært ham i, hvad han skulle sige til journalisten. Han kan ikke i detaljer huske, hvad han sagde til journalisten, men det kan sagtens passe, at han har sagt det, der fremgår af annoncetillægget.
Hans (red.fjernet.relation) fandt på et tidspunkt ud af, at det ikke var så godt, at han stod som ejer af selskabet. Selskabet skulle derfor overdrages til PT. Han fik at vide, at det var bedst sådan, og han skrev derfor under på overdragelsen. PT, der var (red.fjernet.beskæftigelse1), skulle overtage selskabet med henblik på at videredrive det. Han fandt senere ud af, at PT havde "driftet" selskabet forud for overtagelsen. Det var også derfor, at hans (red.fjernet.relation) ville have selskabet overdraget til PT. PT var nogle gange på besøg i (red.fjernet.virksomhed). PT troede meget på konceptet og hjalp derfor også til i (red.fjernet.virksomhed). Hans (red.fjernet.relation) og PT var desuden kærester, og de drev derfor også (red.fjernet.virksomhed) sammen.
Han kan ikke svare på, hvorfor overdragelsesdokumentet af 8. august 2014 ikke er underskrevet. Han husker det som om, at han underskrev det. Han kan også huske, at KA en dag sagde til ham, at han nu alene stod som stifter af selskabet og derfor ikke længere havde noget med selskabet at gøre. De maskiner, der omtales i overdragelsesdokumentet, må være de slankemaskiner, som selskabet havde.
Det var hans (red.fjernet.relation), der havde adgang til selskabets NemID. Det var et NemID til erhverv. Han har ikke selv overført midler fra selskabets konto. Han havde fuldmagt og adgang til selskabets konto, men han kiggede ikke på kontoen. Han kan ikke huske, at han skulle have overført penge fra selskabet. Det kan godt være, at han nogle gange har betalt selskabets udgifter med private midler og derved lagt ud for selskabet. Han havde dog ikke mange penge, da han var på SU og alene havde et studiejob. Han var flyttet hjemmefra og til Y1-adresse, da selskabet blev stiftet.
PM er PT’s (red.fjernet.relation1). PT og PM arbejdede sammen i (red.fjernet.virksomhed1), der hed G3-virksomhed. PM var ansat i selskabet, og PT og PM var tit uvenner om, hvornår PM skulle have sin løn mv.
MJ har forklaret bl.a., at det var hende, der stod for at oprette selskabets bankkonto. Det var også hende, der havde mailkorrespondancen med banken herom. Det var hendes mail, der blev brugt til at skrive med banken, og A har aldrig set de mails, hun skrev til banken i hans navn. A ville på det tidspunkt gerne læse til (red.fjernet.beskæftigelse) og have en "(red.fjernet.symbol)" på. Hun var meget syg dengang, og hun ville derfor stifte et selskab, som A kunne drive, hvis der måtte ske hende noget. Hun fortalte A om selskabet, men han fandt hurtigt ud af, at han ikke ville være (red.fjernet.beskæftigelse) alligevel. Derefter gjorde hun alt for at få ham ud af selskabet.
A var på daværende tidspunkt ikke mere end 18-19 år, og han stolede blindt på sin (red.fjernet.relation). Han skrev derfor under, når hun sagde, han skulle gøre det. Det er det værste, hun nogensinde har gjort. Hun er den eneste, som man kan klandre for noget i denne sag. Hun rådførte sig med advokater mv. i et forsøg på at gøre det hele rigtigt. Det er kun hende, der har haft adgang til selskabets NemID, og det var også hende, der åbnede selskabets post.
PT sagde på et tidspunkt, at han gerne ville have et (red.fjernet.virksomhed1) i Danmark igen. Derfor oprettede de et binavn til selskabet, hvorefter PT gik i gang forskellige entrepriser. Hun sagde flere gange til PT, at det ikke var i orden, at A ikke vidste noget om selskabet, når det ikke længere kun havde noget med "(red.fjernet.symbol)" at gøre.
Det var KA, der lavede overdragelsesaftalen af 8. august 2014, som både PT og A underskrev. Hun har desværre ikke den underskrevne overdragelsesaftale. Den gav hun til A, der ikke har den længere. Hun fik alle sine rådgivere til at sige, at det hele var var gjort rigtigt, og at A nu var ude af selskabet. De maskiner, der omtales i overdragelsesaftalen, var nogle slankemaskiner ("(red.fjernet.maskine)"), som det var meningen, PT skulle overtage. A skulle ifølge aftalen modtage 50.000 kr., men det modtog han aldrig. Efterfølgende fortsatte KA som bogholder i selskabet. KA vil kunne bekræfte, at det hele er gået rigtigt til.
Både hun og PT havde adgang til selskabets bankkonto. Kontanthævningen på 6.000 kr., der blev foretaget fra selskabets konto den 5. februar 2014, blev anvendt til at betale løn til PT’s (red.fjernet.relation1), PM, der altid fik sin løn udbetalt kontant.
Det, som byretten har anført vedrørende hendes forklaring om, at hun troede på PT’s forklaring om, at PT ikke kunne stifte selskabet eller stå som ejer, er ikke helt rigtigt. De billeder, som fotografen PK tog, blev anvendt til markedsføring, herunder til messemateriale, selskabets hjemmeside samt annoncer. A er ikke med på billederne.
KA har forklaret bl.a., at han i en periode var selskabets bogholder. Han blev kontaktet af MJ i begyndelsen af 2014. Det var MJ, der fremstod som leder af selskabet. Han var selskabets eksterne bogholder og blev hyret til at udarbejde regnskabet for 2014. Der var dog en del kaos i bilagsforholdene og bilagsgangen. Han forsøgte at skabe orden i kaosset og gjorde ledelsen opmærksom på det, men der blev ikke rettet ind. Han har stort set aldrig haft noget med A at gøre. Han har mødt A enkelte gange i (red.fjernet.virksomhed). Derfor overraskede det ham også, da det kom frem, at det var A, der var selskabets direktør. A havde efter hans opfattelse ikke noget med selskabet at gøre.
Han udarbejdede et udkast til en overdragelsesaftale, da alle selskabets anparter på et tidspunkt skulle overdrages. Udkastet var klar til underskrift, men han overværede ikke, at aftalen blev underskrevet. Han har heller aldrig set en underskrevet overdragelsesaftale vedrørende selskabet.
MJ meddelte ham på et tidspunkt, at PT nu var ejer af selskabet. Han mener, at ejerskiftet blev anmeldt til Erhvervsstyrelsen. Det er ham, der har skrevet mailen af 14. oktober 2014, kl. 18.27, til MJ. Ud fra mailens indhold ser det ud til, at det er ham, der har anmeldt overdragelsen til Erhvervsstyrelsen.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
A har yderligere anført, at det er hans (red.fjernet.relation), MJ, der har stået for alle økonomiske og finansielle dispositioner i og for selskabet. Det har således været hende, der har foretaget de i sagen nævnte hævninger og overførsler, som Skattestyrelsen har anset som personlig indkomst for A. Det må derfor lægges til grund, at det er MJ, der er rette indkomstmodtager af hævningerne og overførslerne og ikke A, som har været uvidende om de pågældende dispositioner. A har endvidere anført, at byretten har set bort fra, at selskabet blev overdraget til A den 1. august 2014.
Skatteministeriet har heroverfor anført, at udbetalinger til andre end hovedanpartshaveren (konkret "PT" og "MJ") må som anført af Landsskatteretten anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi, hvorfor A med rette er blevet beskattet heraf. Ministeriet fastholder endvidere, at overdragelsesaftalen, der ikke er underskrevet, ikke ville have ført til et væsentligt andet udfald af Landsskatterettens afgørelse.
Landsrettens begrundelse og resultat
A var eneanpartshaver og direktør i selskabet G2-virksomhed og havde fuldmagt til selskabets konto i de relevante indkomstår.
Efter bevisførelsen finder landsretten, at A ikke har godtgjort, at de pågældende kontanthævninger og overførsler ikke har passeret hans økonomi. Landsretten finder endvidere, at der ikke kan lægges vægt på den ikke underskrevne aftale af 8. august 2014 om overdragelse af selskabet. Oplysningerne kunne derfor ikke have ført til et væsentligt ændret udfald af skatteansættelsen for 2013 og 2014, hvis de havde foreligget tidligere.
Herefter, og af de af byretten anførte grunde, tiltræder landsretten, at der ikke er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 1. Det, der er fremkommet for landsretten, kan ikke føre til et andet resultat.
Da der heller ikke foreligger sådanne ganske særlige omstændigheder, at der er grundlag for genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 35 g, stk. 3, tiltrædes det, at Skatteministeriet er frifundet som sket.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom i det omfang, den er anket.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten til Skatteministeriet betale 45.000 kr. til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og hovedforhandlingens varighed.
Byrettens dom stadfæstes i det omfang, den er anket.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.