A som indehaver af G1-virksomhed
v/advokat Daniel Rosenthal Plon iht. proceduretilladelse)
Retten på Frederiksberg har den 17. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-33863/2021-FRB).
Landsdommerne Steen Mejer, Julie Skat Rørdam og Christian Holger Vang (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.
Appellanten, A som indehaver af G1-virksomhed, har gentaget sine påstande for byretten om principalt, at appellantens momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 nedsættes med 2.294.358 kr., subsidiært at appellantens momstilsvar for perioden 1. juli 2011 til 31. december 2012 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.
A har afgivet supplerende forklaring. MA og JA har endvidere afgivet forklaring.
A har forklaret bl.a., at han ikke har haft kontakt med den Y1-land virksomhed, G2-virksomhed, efter at hans medarbejdere var i kontakt med de Y1-land myndigheder. Han har skrevet til G2-virksomhed, men har ikke fået noget svar. Han formoder, at G2-virksomhed nægtede at have købt biler af G1-virksomhed, fordi G2-virksomhed gerne ville undgå at betale moms eller afgifter i Y1-land.
G1-virksomhed solgte biler til både private og virksomheder i bl.a. Y3-land. De tjekkede altid pas og kørekort på køberne. Køberne skulle have prøvenummerplader for at kunne køre i bilerne, og for at få sådanne nummerplader udleveret skulle køberne aflevere kopi af pas og kørekort til SKAT. G1-virksomhed modtog kvitteringer fra SKAT på, at køberne selv havde hentet bilerne. G1-virksomhed skulle give SKAT en række oplysninger for at få eksportgodtgørelse, herunder salgsfakturaer og stelnummer. Han forstår ikke, at SKAT har tilbagebetalt registreringsafgift, men ikke vil godkende momsen for de samme biler.
Han kan ikke længere huske, hvilke biler der blev solgt til private, og hvilke der blev solgt til virksomheder. De fleste af de biler, der blev solgt til Y1-land købere, blev solgt til G2-virksomhed.
MA har forklaret bl.a., at han, så vidt han husker, var ansat hos G1-virksomhed fra 2010 til 2014. Under sin ansættelse var han involveret i næsten alle opgaver i virksomheden, herunder køb og salg af biler samt papirarbejdet i forbindelse hermed. Han fulgte de vejledninger, han fik fra SKAT og fra virksomhedens revisor, R1-revision. Virksomheden lavede de indberetninger, som revisoren sagde, at de skulle.
G1-virksomhed annoncerede på en Y1-land og en Y2-land hjemmeside og blev efterfølgende kontaktet af kunder, der havde set annoncerne.
Han husker samhandlen med G2-virksomhed og den efterfølgende konflikt med SKAT herom. A tog sig af den første handel med G2-virksomhed, men efterfølgende havde de øvrige ansatte hos G1-virksomhed også kontakt med virksomheden. G2-virksomhed var en stamkunde, der kom en gang om ugen eller hver 14. dag. Når G2-virksomhed kom, krævede G1-virksomhed billed-id, pas eller kørekort, og gemte en kopi på sagen. Hvis de ikke havde en kopi af et pas eller et kørekort, kunne de ikke få afgiftsgodtgørelse. Revisor havde ikke oplyst, at de skulle have yderligere dokumentation af hensyn til momsen.
G1-virksomhed havde nogle få privatkunder, men solgte mest til erhvervskunder.
Når de solgte til privatkunder, kunne de ikke kræve momsen tilbage.
De var oprindeligt ikke klar over, at ejeren af G2-virksomhed var fængslet, men fandt ud af det i forbindelse med skattekontrolsagen. De fik oplysningen fra andre Y1-land kunder.
Skattekontrolsagen forløb ikke gnidningsfrit. SKAT tvivlede på, at bilerne havde forladt Danmark og ændrede opfattelse under vejs i sagen. Han havde en ven, der talte Y1-land. Sammen rejste de til Y4-by, hvor de fandt frem til et centralt motorkontor, hvor mere end 80% af de omtvistede biler var registreret.
JA har forklaret bl.a., at han kender MA, men oprindeligt ikke havde noget med G1-virksomhed at gøre. Han taler Y1-land og bistod virksomheden med at skaffe nogle dokumenter i Y1-land. Sammen med MA tog han til Y4-by, hvor de på det centrale motorkontor fik bekræftet, at nogle bestemte biler var indregistreret i Y1-land. Han ved ikke, hvordan man fandt ud af, at man skulle spørge myndighederne om netop disse biler.
Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.
Landsrettens begrundelse og resultat
Det følger af momslovens § 4, stk. 1, at der skal betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. I henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1, er levering af varer, der af en virksomhed eller af en erhverver eller for disses regning forsendes eller transporteres til et andet EU-land, som udgangspunkt fritaget for afgift, når erhververen er registreret i et andet EU-land efter regler svarende til momslovens §§ 47, 49-50a, 51 eller 51 a.
Videre følger det af momslovens § 54, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder, der leverer varer til andre EU-lande, hvor erhververen er afgiftspligtig af varerne, skal indsende lister over sådanne leverancer til told- og skatteforvaltningen.
Det er uomtvistet, at G1-virksomhed i den relevante periode har solgt biler i Danmark. Spørgsmålet er herefter, om appellantens salg er fritaget for afgift i henhold til momslovens § 34, stk. 1, nr. 1.
A og MA har forklaret, at G1-virksomhed solgte biler til bl.a. G2-virksomhed i Y1-land. G2-virksomhed har over for SKAT oplyst, at virksomheden ikke havde kendskab til disse handler.
A har endvidere forklaret, at G1-virksomhed solgte biler til bl.a. G3-virksomhed i Y2-land. Forklaringen er ikke blevet bekræftet af G3-virksomhed.
A har hverken fremlagt dokumentation for, at de solgte biler blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land, eller for, at erhververne af bilerne var momsregistrerede i et andet EU-land. A har endvidere ikke foretaget listeindberetninger efter momslovens § 54, stk. 1. På denne baggrund finder landsretten, at A ikke har løftet bevisbyrden for, at leverancerne var momsfrie.
A har subsidiært gjort gældende, at det af SKAT udøvede skøn, tiltrådt af Landsskatteretten baserer sig på et forkert grundlag og fører til et urimeligt resultat, og har henvist til, at der ved udøvelsen af skønnet ikke kan ses fuldstændigt bort fra, at der reelt er gennemført eksport af en række køretøjer i perioden.
Landsretten finder, at det forhold, at nogle af de omhandlede biler ifølge Det Centrale Register over Køretøjer og Chauffører i Y1-land i marts 2013 var indregistreret i Y1-land, hverken dokumenterer, at disse biler blev solgt af G1-virksomhed til erhververe, der var momsregistrerede i et andet EU-land, eller at bilerne blev forsendt eller transporteret til et andet EU-land af G1-virksomhed, G1-virksomheds kunder eller for disses regning.
Landsretten finder det på denne baggrund ikke godtgjort, at det skøn, som SKAT har foretaget vedrørende G1-virksomhed ved A’s moms, hviler på et forkert eller mangelfuldt grundlag, eller at skønnet har ført til et åbenbart urimeligt resultat.
Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.
Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed.
Byrettens dom stadfæstes.
I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 100.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.