Offentliggøres i redigeret form.

Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte, at biogasmotorerne i H1 og de dertilhørende støttetilsagn skattemæssigt kvalificeres som et driftsmiddel omfattet af afskrivningsloven kapitel 2? 
2. Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med "Ja", kan Skatterådet da bekræfte, at H1’s salg af biogasmotorerne inkl. støttetilsagn fratrækkes i driftsmiddelsaldoen, og at en efterfølgende anskaffelse af en varmepumpe i salgsåret eller året efter salgsåret, vil udligne driftsmiddelsaldoen, hvormed det kun er den evt. negative saldo, der kommer til beskatning? 
3. Såfremt Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med "Nej", kan Skatterådet så bekræfte, at H1 kan sælge støttetilsagnene uden beskatning, jf. statsskattelovens § 5? 
4. Kan Skatterådet bekræfte, at H2 har fradrag for et kompensationsbeløb udbetalt til H1?

Svar

1. Ja
2. Ja
3. Bortfalder
4. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Baggrund

H1 er et forbrugerejet andelsselskab, som bl.a. på baggrund af biogas leveret fra H2, producerer el til elnettet og varme til beboerne i Y-By, som også er andelshavere i H1. Når man er varmeaftager i Y-by, bliver man automatisk tilkoblet varmeværket og bliver andelshaver i H1. Andelsselskabets vedtægter blev vedlagt anmodningen om bindende svar. Andelsselskabet er omfattet af almindelig selskabsskattepligt (selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 f).

H2 er et andelsselskab, som ejer et biogasanlæg, der producerer biogas baseret på biomasser primært fra gylle og organiske restprodukter fra industriproduktion. Andelsselskabet er omfattet af almindelig selskabsskattepligt. Andelshaverne i H2 er landmænd, som leverer eller potentielt kan levere biomasse til biogasanlægget.

H1 er via G1, som er et kommunalt ejet selskab, eneaftager af den biogas, som fremstilles i H2.

H2 og H1 har med G1 som mellemled og aftalepart indgået en aftale om levering af biogas, således at H2 leverer biogas til H1. Der er således indgået en leveringsaftale vedr. biogas mellem 1) H2 og G1 og 2) leveringsaftale vedr. biogas mellem G1 og H1.

G1’s funktion som distributør af biogassen varetages, jf. leveringsaftalerne, i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser og er dermed underlagt hvile-i-sig-selv-princippet. Tilsvarende er H2’s og H1’s produktion af hhv. biogas, el og varme begge reguleret af varmeforsyningslovens bestemmelser og dermed underlagt hvile-i-sig-selv-princippet.

H2 og H1 har begge på baggrund af deres produktion af biogas, el og varme opnået tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas fra Energistyrelsen. Udgangspunktet er, at et sådant støttetilsagn følger med det producerende anlæg. Støttetilsagnet er således alene knyttet til ét værk/anlæg. Der er således opnået støttetilsagn vedr. Y1, Y2, Y3 og Y4. Støttetilsagnene blev vedlagt ansøgningen som bilag. Anlæggene på Y1, Y3 og Y4 er ejet af H1.

Det fremgår af H1’s skatteregnskab fra 2023, at de for sagen relevante biogasmotorer er placeret på en særskilt driftsmiddelsaldo, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, som afskrives med 15 procent om året, jf. afskrivningslovens § 15 C, stk. 4. Ved udgangen af 2023 udgjorde driftsmiddelsaldoen omtrent xxxx kr.

H1 har på baggrund af sin produktion af el og varme opnået tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas fra Energistyrelsen. Udgangspunktet er, at et sådant støttetilsagn følger med det producerende anlæg - støttetilsagnet er som nævnt alene knyttet til de enkelte biogasmotorer. Der er opnået støttetilsagn vedr. biogasmotorerne på Y1, Y3 og Y4, som er ejet af H1.

Tilsagnet betyder, at der i en periode på 20 år inden for en årsnorm ydes et pristillæg pr. produceret kWh. Pristillægget reguleres én gang årligt.

Faktum på nuværende tidspunkt

Repræsentanten har oplyst, at der på tidspunktet for indgivelsen af anmodningen om bindende svar er en forhandling mellem G1 og H2 om H2’s køb af G1’s transmissionsledning samt G1’s rettigheder i henhold til Biogasaftalerne.

Transmissionsledningen og Biogasaftalerne er i aftaleudkast definereret som

• Transmissionsledningen: G1’s transmissionsledning, som forbinder H2 med H1.
• Biogasaftalerne: Leveringsaftalen mellem G1 og H2 primo november 2020 og leveringsaftale mellem G1 og H1 primo oktober 2020.

Formålet med aftalen er at samle alle essentielle aktiver og rettigheder hos H2, idet det er dets aktivitet, som ønskes solgt til en ekstern køber. Det er højst sandsynligt, at køber erhverver alle kapitalandele i et SPV, som aktiviteten forinden er blevet overdraget til.

Det følger af udkast til aftale, at H1 giver samtykker til, at Biogasaftalen mellem G1 og H1 overdrages til H2.

H2 skal betale en fast pris til G1 for overtagelse af transmissionsledningen og biogasaftalerne. Hele salgssummen er allokeret til transmissionsledningen, idet værdien af biogasaftalerne på dette stadie er sat til 0 kr.

Forhandling mellem H2 og H1

Det er på tidspunkt for indgivelse af anmodning om bindende svar meget sandsynligt, at biogasaftalen mellem H2 og H1 skal ophæves, hvis H2 sælges til en ekstern køber allerede af den grund, at en køber ikke ønsker at overtage biogasaftalen, men ønsker frihed til at sælge biogassen på det frie marked.

H1 er omfattet af lov om varmeforsyning og er dermed forpligtet til at levere varme til forbrugerne på billigst mulig måde, under hensyn til forsyningssikkerheden og Y Kommunes varmeplan. Både H1 og H2 kan se en fordel i at sælge værket og producere anderledes. Med indfasning af flere vindmøller og solceller vil der opstå tider, hvor el er billigste opvarmningsform og biogassen med fordel kan opgraderes til naturgasnettet, og der vil være perioder, hvor el bliver så dyr, at biogassen med fordel kan afbrændes i motorerne, og overskudsvarmen fra motorerne anvendes til opvarmning i Y. H1 og H2 har på denne baggrund indgået en aftale om undersøgelse af salgsmulighederne, hvor provenuet ved salg af H2’s og H1’s motorer fordeles til begge værker efter en aftalt fordelingsnøgle, H2 skal efter aftalen stå for salgsprocessen.

Et eventuelt kompensationsbeløb afhænger meget af, hvordan en aftale med en køber af biogasaktiviteten udformes, og det er derfor på nuværende tidspunkt ikke muligt at oplyse om beløbets eventuelle størrelse.

De påtænkte dispositioner

H1 påtænker at sælge sin biogasmotorer inklusive dertilhørende støttetilsagn til H2.

Overdragelsen medfører, at biogasmotorerne fjernes fra H1’s regnskab og driftsmiddelsaldo og tilføjes i H2’s regnskab som et driftsmiddel og tilføjes på en særskilt driftsmiddelsaldo.

Som følge af at biogasmotorerne overdrages fra H1 til H2, ophører G1 med at være distributør af gas mellem H1 og H2 og ophører dermed med at være mellemled mellem H1 og H2. I forbindelse med udfasningen af leveringsaftalerne kan der blive behov for, at H2 betaler et kompensationsbeløb til H1.

H1 påtænker efter salget af biogasmotorerne at sikre en ny grøn energikilde ved at købe en varmepumpe. Det er forventningen, at varmepumpen anskaffes i samme år som biogasmotorerne sælges til H2 og senest året efter salgsåret. Dette er meldt ud i en pressemeddelelse sendt ud af bestyrelsesformændene i H2 og H1.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ad spørgsmål 1

I dansk skatteret defineres driftsmidler som aktiver, der anvendes erhvervsmæssigt i en virksomheds drift. Driftsmidler kan omfatte både fysiske og immaterielle aktiver.

Maskiner, inventar m.v. kan afskrives efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, hvis de udelukkende eller delvist bruges erhvervsmæssigt.

Idet biogasmotorerne i H1 udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan de afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler.

Driftsmidler skal som udgangspunkt føres på en særskilt saldo, som kan afskrives med op til 25 procent årligt. Da biogasmotorerne i H1 er faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW, skal biogasmotorerne afskrives på en særskilt saldo, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4. Biogasmotorerne er i skatteregnskabet ført på en særskilt driftsmiddelsaldo, som afskrives med 15 procent om året.

Det er repræsentantens opfattelse, at biogasmotorerne og de dertilhørende støttetilsagn skal anses for at være ét driftsmiddel, idet støttetilsagnene er tilknyttet de enkelte biogasmotorer, og kan ikke handles særskilt. Det er repræsentantens opfattelse, at biogasmotorerne og de dertilhørende støttetilsagn er så nært tilknyttede i forbindelse med H1’s produktion, at de i skattemæssig henseende ikke kan adskilles fra hinanden. Dette er følger direkte af den bagvedliggende lovgivning på området, herunder særligt lov om fremme af vedvarende energi ("VE-loven").

Støttetilsagnene er udstedt i henhold til § 43 f i "VE-loven" og tildeles af Energistyrelsen som en afgørelse om tilsagn om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas på et elproducerende anlæg. Afgørelsen træffes med hjemmel i VE-lovens § 43 f samt bekendtgørelse nr. 1298 af 14. juni 2021, der regulerer pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas eller forgasningsgas fremstillet ved biomasse.

Støttetilsagn efter VE-lovens § 43 f og ovennævnte bekendtgørelse kan derfor tildeles et anlæg, der producerer elektricitet baseret på biogas. Ved tildeling af støttetilsagn knyttes dette direkte til et specifikt anlæg, hvilket fremgår af tildelingens angivelse af det pågældende anlægs GSRN-nummer i afgørelsen. Dette sikrer præcis identifikation af anlægget som det, der udøver den støtteberettigede aktivitet (produktion af elektricitet).

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 39 af 23. oktober 2019 til § 43 i VE-loven (om bl.a. overdragelse af støttetilsagn tildelt i henhold til VE-lovens § 43 f), at handel med støttetilsagn ikke er tilladt. Støttetilsagn kan derfor ikke handles separat, og støttetilsagn følger derved naturligt det anlæg, som det er udstedt til.

Desuden kan det fremhæves, at støttetilsagnet er tæt forbundet med anlægget, idet tilsagnet ikke kan udnyttes på anden vis (uden anlægget). Tilsagnene om pristillæg til elektricitet produceret ved anvendelse af biogas kan i henhold til afskrivningsloven ikke skattemæssigt kvalificeres som et immaterielt aktiv. Ifølge afskrivningsloven omfatter immaterielle aktiver typisk aktiver som patenter, licenser, goodwill og andre ikke-fysiske aktiver, der har en økonomisk værdi og kan afskrives over tid.

Efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, forstås ved andre immaterielle aktiver end goodwill:

"andre immaterielle aktiver så som særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt."

Disse kategorier af immaterielle aktiver falder støttetilsagnene ikke ind under, hvorfor støttetilsagnene ikke er et immaterielt aktiv, omfattet af ordlyden i afskrivningslovens § 40, stk. 2. Støttetilsagnene kan heller ikke anses for omfattet af begrebet udbyttekontrakt efter afskrivningslovens § 40, stk. 2, idet det ikke er støttetilsagnene alene, som giver udbytte. Der skal således udføres et stykke arbejde for at erhverve et udbytte. Støttetilsagnene er alene en rettighed, som direkte følger af offentligretlige regler, hvorfor de ikke er omfattet af de i afskrivningslovens § 40, stk. 2 omhandlede udbyttekontrakter.

Støttetilsagnene kan umiddelbart heller ikke skatteretligt kvalificeres som et formuegode efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a henregnes følgende ikke til indkomsten:

"formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer), for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;"

Hvis støttetilsagnene kunne udskilles og sælges uafhængigt af de biogasmotorer, som de er knyttet til, kunne de i princippet godt anses som et aktiv, dvs. en formuegenstand, omfattet af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det er dog imidlertid ikke muligt at sælge støttetilsagnene uden også at sælge de pågældende biogasmotorer, hvortil støttetilsagnene er tilknyttede. Støttetilsagnene kan således ikke anses for enkeltstående aktiver, men skal anses som en del af et driftsmiddel sammen med biogasmotorerne.

Repræsentanten henviser særligt til SKM2012.239.HR. Sagen vedrørte den skatteretlige kvalifikation af såkaldt disponibel kapacitet. Ved disponibel kapacitet forstås den tonnage (rumfang) og motorkraft, der knytter sig til et fartøj. Det er en betingelse for at drive erhvervsfiskeri, at et fiskefartøj er tildelt disponibel kapacitet. Skatteyderen i sagen havde ikke betalt for at få tildelt disponibel kapacitet fra myndighederne. Han ophørte i 2001 med at anvende fiskefartøjet til erhvervsfiskeri. Han solgte primo 2003 den disponible kapacitet og solgte først ca. 5 måneder senere fiskefartøjet.

Skatteyderen mente, at salgssummen for disponibel kapacitet ikke kunne beskattes efter afskrivningslovens § 9, stk. 4 og 5.

Højesteret tiltrådte, at det er den samtidige besiddelse af fartøj og disponibel kapacitet, der fører til, at fartøjet kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri, og dermed udgør et afskrivningsberettiget aktiv i denne virksomhed. Dette gælder, uanset om der er ydet betaling for disponibel kapacitet, eller - som i sagen her - denne er modtaget uden betaling. Den disponible kapacitet må derfor anses som en del af driftsmidlet, der foretages skattemæssige afskrivninger på. Dermed skal der ved salg i forbindelse med virksomhedsophør ske beskatning i medfør af afskrivningslovens § 9. Dette gælder, uanset om driftsmidlet i form af fartøj og disponibel kapacitet sælges under ét, eller der sker særskilt salg af fartøj og disponibel kapacitet.

Det er på baggrund af ovenstående repræsentantens opfattelse, at det er den samtidige besiddelse, men også den nære tilknytning mellem den disponible kapacitet og fiskefartøjet der gør, at den disponible kapacitet og fiskefartøjet skal betragtes som et hele.

Støttetilsagnene, som H1 har opnået, er, jf. de fremlagte afgørelser om tilsagn, tilknyttet de enkelte biogasmotorer. Det er på baggrund af ovenstående repræsentantens opfattelse, at tilknytningen mellem støttetilsagnene og biogasmotorerne, samt det faktum, at støttetilsagnene ikke kan udskilles og overdrages særskilt, uden samtidig at overdrage biogasmotorerne, medfører, at støttetilsagnene sammen med biogasmotorerne skal betragtes som et hele og som et driftsmiddel, der skal afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2.

Det er således repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Biogasmotorerne i H1 er indregnet på en særskilt driftsmiddelsaldo, jf. skatteregnskabet. Driftsmiddelsaldoen afskrives årligt med 15 procent og udgjorde ved udgangen af 2023 omtrent xxxx kr.

Det følger af afskrivningslovens regler, at der kan foretages skattemæssige afskrivninger på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, samt på visse andre udgifter.

Maskiner, inventar m.v. afskrives som udgangspunkt efter reglerne i afskrivningslovens kapitel 2, såfremt de anvendes udelukkende eller delvist erhvervsmæssigt. Idet biogasmotorerne i H1 udelukkende anvendes erhvervsmæssigt, kan de afskrives efter afskrivningslovens kapitel 2 om driftsmidler.

Udgangspunktet for afskrivning af driftsmidler findes i afskrivningslovens § 5:                         

"Driftsmidler og skibe, som en skattepligtig udelukkende benytter erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.                     

   Stk. 2.  Indkomstårets afskrivninger foretages på grundlag af den afskrivningsberettigede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Denne værdi opgøres som saldoværdien ved indkomstårets begyndelse med tillæg af anskaffelsessummen for driftsmidler og skibe, der er anskaffet i indkomståret, og med fradrag af salgssummen for driftsmidler og skibe, der er solgt og leveret i indkomstårets løb. Udgifter til forbedring behandles på samme måde som anskaffelsessummer. Saldoværdien ved indkomstårets begyndelse udgør det beløb, hvortil driftsmidler og skibe anskaffet i tidligere indkomstår er nedbragt ved afskrivninger. Driftsmidler og skibe, der anvendes til forsøgs- og forskningsvirksomhed, indgår i afskrivningssaldoen med det beløb, der kan fradrages efter § 6, stk. 1, nr. 3.        

   Stk. 3. Afskrivning kan højst udgøre 25 pct. af den afskrivningsberettigede saldoværdi efter stk. 2.  Udgør den afskrivningsberettigede saldoværdi før indkomstårets afskrivning et grundbeløb på 26.200 kr. (2010-niveau) eller derunder, kan beløbet fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst."

Da biogasmotorerne kan anses for faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW, skal biobiogasmotorerne afskrives på en særskilt saldo, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4:

"Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

1) Skibe med en bruttotonnage på 20 t eller derover, der anvendes til erhvervsmæssig transport af passagerer eller gods, og som ikke er omfattet af § 5 B. 

2) Luftfartøjer og rullende jernbanemateriel.

3) Borerigge, produktionsplatforme og andre anlæg til forundersøgelse, efterforskning, indvinding og raffinering af olie og gas.

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

5) Spildevandsanlæg."

Princippet i saldoafskrivning efter afskrivningslovens § 5 er, at årets afskrivning opgøres således:

Saldoværdien overført fra foregående år - årets salg + årets køb = afskrivningsgrundlag - afskrivning = Saldo, der overføres til følgende år.

Det betyder, at salgssummen i forbindelse med salget af biogasmotorerne til H2 skal fratrækkes på driftsmiddelsaldoen i salgsåret, hvormed afskrivningsgrundlaget nedskrives. Samtidig skal anskaffelsessummen i forbindelse med den efterfølgende anskaffelse af varmepumpen tillægget driftsmiddelsaldoen.

Det følger af afskrivningslovens § 8, at

"I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår."

Det betyder, at hvis driftsmiddelsaldoen bliver negativ som følge salget af biogasmotorerne til H2, så skal den negative driftsmiddelsaldo som udgangspunkt medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori saldoen er negativ, medmindre den negative driftsmiddelsaldo udlignes ved nye anskaffelser i salgsåret eller året efter salgsåret. Hvis ikke den negative driftsmiddelsaldo udlignes senest året efter salgsåret, skal den negative driftsmiddelsaldo indtægtsføres og beskattes, da den er udtryk for en fortjeneste ved salget af driftsmidlet.

Det er på baggrund af ovenstående repræsentantens opfattelse, at salgssummen i forbindelse med salget af biogasmotorerne inkl. støttetilsagn skal fratrækkes på driftsmiddelsaldoen, og at en efterfølgende anskaffelse af en varmepumpe vil udligne driftsmiddelsaldoen, således at det kun er en evt. negativ driftsmiddelsaldo, der kommer til beskatning.

Det er således repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja".

Ad spørgsmål 3:

Hvis Skattestyrelsen mod repræsentantens forventning ikke kan bekræfte, at biogasmotorerne i H1 og de dertilhørende støttetilsagn skattemæssigt kvalificeres som ét driftsmiddel omfattet af afskrivningsloven kapitel 2, er det repræsentantens opfattelse, at der i så fald er tale om et anlægsaktiv, som er en del af indtægtsgrundlaget og anses for en indtægtskilde, hvorefter salgssummen er skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, at

"Til indkomsten henregnes ikke:

a) formueforøgelse, der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet;"

Salget af biogasmotorer sker hverken som led i H1’s næringsvej eller i spekulationsøjemed.

Der er ikke tale om salg i forbindelse med den skattepligtiges næringsvej eller salg foretaget i spekulationsøjemed.

Næring

For at fastslå, hvorvidt der foreligger næring, er det afgørende, hvilken placering det pågældende aktiv har i skatteyderens økonomi. Er der tale om omsætningsformue, f.eks. varelager eller en vekselerers handel med værdipapirer, vil gevinst og tab blive beskattet som næringsindkomst. Det er en forudsætning for at beskatte efter næringsreglen, at virksomheden omfatter omsætning af aktiver af den type, som er afhændet. Det er ikke tilstrækkeligt, at aktivet har sammenhæng med næringsvirksomheden, jf. ordet henhører i § 5, stk. 1, litra a. Indtægter ved salg af de driftsmidler eller den ejendom, der har tjent som grundlag for virksomheden, er ikke skattepligtige efter reglen om næring, men er sædvanligvis skattepligtig efter særlove.

H1 er ikke næringsdrivende med køb og salg af biogasmotorer, men driver virksomhed med produktion af elektricitet og varme på baggrund af biogas. Salget af biogasmotorerne til H2 er således ikke sket som led i H1’s næringsvej og er dermed som udgangspunkt skattefrit efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Spekulation

Ved spekulation forstås, at en skatteyder erhverver et aktiv med den hensigt at videresælge aktivet med en fortjeneste. Såvel gevinst- som videresalgsmotiv skal foreligge ved erhvervelsen af aktivet. Ved vurderingen af, om der foreligger spekulation, ses følgende kriterier at indgå i vurderingen:

• Skatteyderens subjektive motiver
• Videresalgsmotivet
• Besiddelsestiden
• Realisation af det angivne formål med erhvervelsen
• Realisationsmåden
• Finansieringsmåden
• Aktivets beskaffenhed
• Gevinstens størrelse.

H1 har erhvervet biogasmotorerne med henblik på at anvende dem i virksomhedens produktion af el og varme ved brug af biogas. Biogasmotorerne er således ikke anskaffet med videresalg eller gevinst for øje. Salget af biogasmotorerne til H2 sker derfor ikke i spekulationsøjemed - biogasmotorerne sælges alene for at gøre det muligt at sikre en ny grøn energikilde ved den efterfølgende anskaffelse af en varmepumpe.

Det er således repræsentantens opfattelse, at der heller ikke kan være tale om salg i spekulationsøjemed.

Hvis en avance ved salg af et formuegode ikke er omfattet af en særlov, og afståelsen ikke er sket som led i næring eller spekulation, er avancen skattefri, jf. statsskattelovens § 5. Dette gælder, hvad enten avancen er realiseret eller ej. Det er repræsentantens opfattelse, at salget af biogasmotorerne inkl. støttetilsagn er ikke omfattet af nogen særlovgivning.

Det er på baggrund af ovenstående repræsentantens opfattelse, at hvis ikke biogasmotorerne inkl. de tilhørende støttetilsagn skattemæssigt kan kvalificeres som et driftsmiddel, må der alt andet lige være tale om et anlægsaktiv, der er en del af indtægtsgrundlaget som en indtægtskilde, hvorefter salgssummen er skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Ad spørgsmål 4

I forbindelse med ophævelsen af leveringsaftalerne mellem hhv. H2 og G1 og H1 og G1 er der mulighed for, at der i forbindelse med udfasningen bliver behov for at betale et kompensationsbeløb fra H2 til H1.

Vedrørende H1

Repræsentanten anfører, at skattepligten som udgangspunkt indtræder på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til indtægten. Det er derfor repræsentantens opfattelse, at H1 vil være skattepligtig af et kompensationsbeløb fra H2 ud fra et retserhvervelsesprincip, jf. statsskattelovens § 4.

Skatterådet fandt i SKM.2007.415.SR, at et kompensationsbeløb, som blev betalt i forbindelse med en aftale om ophør af en leveringsaftale, var skattepligtigt for de modtagende selskaber og fradragsberettiget for det betalende selskab. Skattestyrelsen udtalte følgende vedr. skattepligten for de modtagende selskaber:

"Kompensationsbeløbet tilsigter efter det oplyste at kompensere for de merudgifter af fradragsberettiget karakter, som B og C pådrages ved fremover ikke at kunne kræve levering i henhold til leveringsaftalen.

Efter en surrogatbetragtning er det derfor SKATs opfattelse, at kompensationsbeløbet er skattepligtigt efter statsskattelovens § 4, jf. herved bl.a. TfS 1992, 545 Ø."

Skatterådet er således enige i, at et kompensationsbeløb er skattepligtigt for modtageren ud fra et retserhvervelsesprincip.

Vedrørende H2

Efter ophævelse af de nuværende leveringsaftaler vil H2 kunne sælge biogassen til tredjemand i stedet for til G1. Den nære sammenhæng mellem de skattepligtige indtægter ved køb og salg af biogassen og den kompensation, der betales, medfører, at kompensationsbeløbet er fradragsberettiget i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det skattemæssige udgangspunkt for driftsomkostninger er, at de kan fradrages i det indkomstår, hvor pligten til at betale (pligtpådragelsestidspunktet) opstår. Det vil sige, at hvis det i forbindelse med ophøret af leveringsaftalerne indgås en aftale om, at H2 i udfasningsperioden skal betale et kompensationsbeløb til H1, så er kompensationsbeløbet fradragsberettiget, idet H2 da opnår en pligt til at betale kompensation til H1.

Vedrørende fradragsretten for betaling af et kompensationsbeløb i forbindelse med ophør af en leveringsaftale udtalte Skattestyrelsen i SKM.2007.415.SR følgende:

"Driftsomkostninger, dvs. udgifter medgået til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, kan fradrages med hjemmel i statsskattelovens § 6, litra a.

Under henvisning til det om baggrunden for ophævelse af leveringsaftalen - og den deraf følgende forpligtelse til at betale kompensation - oplyste, er det SKATs opfattelse, at afholdelsen af udgiften til kompensation har den fornødne kvalificerede relation til indkomsten, hvorfor det er SKAT´s opfattelse, at A kan fradrage kompensationsbeløbet i den skattepligtige indkomst i medfør af statsskattelovens § 6, litra a."

Det er på baggrund af ovenstående repræsentantens opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med "Ja", således at kompensationsbeløbet er fradragsberettiget for H2 og skattepligtigt for H1.

Som det fremgår af ovenstående, udgør kompensationen en erstatning som følge, at H1 får et tab som følge af, at en kilde (gas) skal erstattes af en anden kilde (el og varme).

Det er - bl.a. med henvisning til SKM2007.415.SR - repræsentantens vurdering,

• at et evt. kompensationsbeløb skal anses for en fradragsberettiget driftsomkostning i H2, idet omkostningen er direkte driftsrelateret, og
• at et evt. kompensationsbeløb ligeledes vil være skattepligtigt for H1, idet indtægten direkte er driftsrelateret.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at biogasmotorerne i H1 og de dertilhørende støttetilsagn skattemæssigt kvalificeres som et driftsmiddel omfattet af afskrivningsloven kapitel 2.

Begrundelse

Det er oplyst, at de omhandlede biogasmotorer ejes af H1 og bliver afskrevet på en særskilt saldo, jf. afskrivningslovens § 5 C.

Efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, afskrives visse driftsmidler med lang levetid på en særlig saldo. Afskrivningssatsen for denne saldo kan højst udgøre 15 pct. årligt af den afskrivningsberettigede saldoværdi, jf. afskrivningslovens § 5 C, stk. 4. Denne bestemmelse er en undtagelse til den almindelige regel i afskrivningslovens § 5, stk. 3, om, at driftsmidler årligt kan afskrives med højst 25 pct. af saldoværdien.

På den saldo, der føres efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4, skal bl.a. indgå faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW.

Afskrivning sker på anskaffelsessummens kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af aktivets anskaffelsessum lægges sammen med den resterende del af anskaffelsessummen, som anført i afskrivningslovens § 45, stk. 1.

Ifølge Spørgers repræsentant påtænker H1 at sælge biogasmotorene med dertilhørende støttetilsagn til H2.

Efter Skattestyrelsens opfattelse er det korrekt, at biogasmotorerne er afskrevet på en særskilt saldo, jf. afskrivningslovens § 5 C, da der er tale om faste anlæg til fremstilling af varme og el, som det må lægges til grund, har en kapacitet på over 1 MW.

Spørgsmålet er, om H2, som erhverver kan lade de udstedte støttetilsagn indgå i den afskrivningsberettigede anskaffelsessum, der skal indgå på den saldo, der føres efter afskrivingslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4.

Skattestyrelsen er enig med Spørger i, at de omhandlede støttetilsagn, der består i offentlige skattepligtige tilskud til el-produktion fra den enkelte biogasmotor, ikke kan afskrives efter afskrivningslovens § 40, stk. 2. Dette følger af bestemmelsens ordlyd.

Skattestyrelsen bemærker, at de omhandlede støttetilsagn efter Skattestyrelsens opfattelse er sammenlignelige med, hvad der oprindeligt gjaldt for "disponibel kapacitet" som omhandlet i SKM2012.239.HR, idet disponibel kapacitet oprindelig ikke kunne sælges eller overdrages særskilt. En køber betalte således for helheden (både fiskerifartøj og disponibel kapacitet) og kunne derfor også afskrive på hele anskaffelsessummen. I modsætning til hvad, der var gældende for disponibel kapacitet, er det dog ikke en betingelse for at kunne anvende en biogasmotor, at der er knyttet et støttetilsagn til motoren.

Det bemærkes endvidere, at støttetilsagnene efter Skattestyrelsens opfattelse også har betydelige ligheder med de mælkekvoter, der blev omhandlet i SKM2001.440.VLR. Det blev i dommen statueret, at værdien af en mælkekvote med rette var henført til en landbrugsejendoms driftsbygninger i forbindelse med fordeling af afståelsessummen til brug for opgørelse af genvundne afskrivninger i anledning af et i 1994 gennemført salg af landbrugsejendommen med mælkekvote.  Det bemærkes, at mælkekvoter på tidspunktet for afhændelsen af driftsbygningen var begrænset omsættelige og i almindelighed fulgte med i forbindelse med afhændelse af en driftsbygning.  

Henset til at støttetilsagnene knytter sig den enkelte motor og ikke kan overdrages særskilt, er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af et støttetilsagn må anses for en del af en biogasmotors værdi, således at støttetilsagn - ligesom henholdsvis disponibel kapacitet og mælkekvoter - som omhandlet de to ovennævnte domme i afskrivningslovens forstand udgør en helhed. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der bør svares "Ja" til spørgsmål 1. 

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Hvis Skatterådet besvarer spørgsmål 1 med "Ja", ønskes det bekræftet, at H1’s salg af biogasmotorerne inkl. støttetilsagn fratrækkes i driftsmiddelsaldoen, og at en efterfølgende anskaffelse af en varmepumpe i salgsåret eller året efter salgsåret, vil udligne driftsmiddelsaldoen, hvormed det kun er den evt. negative saldo, der kommer til beskatning.

Begrundelse

Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at værdien af de ydede støttetilsagn må anses for at udgøre en del af en biogasmotors værdi, således at en biogasmotor og et støttetilsagn skattemæssigt skal behandles som en helhed.

Efter det oplyste kan det efter Skattestyrelsens opfattelse lægges til grund, at salget af biogasmotorerne ikke sker som led i næring eller spekulation.

De omhandlede biogasmotorer afskrives som nævnt på en saldo efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4. På den saldo, der skal føres efter denne bestemmelse, indgår faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

Reglerne for driftsmidler omfattet af § afskrivningslovens 5, bortset fra § 5, stk. 4-6, og § 5 A og § 6, finder tilsvarende anvendelse for driftsmidler, der afskrives efter afskrivningslovens § 5 C. Dette følger af afskrivningslovens § 5 C stk. 4. Dette betyder, at afskrivningslovens § 8 om, hvorledes der forholdes, hvis en saldo omfattet af § 5 bliver negativ, tilsvarende gælder for en saldo omfattet af § 5 C. Heraf følger, at den skattepligtige kan vælge mellem at indtægtsføre en negativ saldo i det indkomstår, hvor den er opstået, eller at udligne den i det efterfølgende indkomstår eller indtægtsføre den i dette indkomstår.

Hvis der i forbindelse med, at H1’s salg af en biogasmotor opstår en negativ saldo, vil denne således helt eller delvis kunne udlignes ved køb af en varmepumpe i det indkomstår, hvori den negative saldo er opstået, eller i det efterfølgende indkomstår. Det forudsættes herved, at varmepumpen opfylder betingelserne for at kunne afskrives efter afskrivningslovens § 5 C, stk. 1, nr. 4

Det er med denne begrundelse således Skattestyrelsens opfattelse, at der bør svares "Ja" til spørgsmål spørgsmål 2.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Spørgsmål 3

Såfremt Skattestyrelsen besvarer spørgsmål 1 med "Nej", ønskes det bekræftet, at H1 kan sælge støttetilsagnene uden beskatning, jf. statsskattelovens § 5. 

Begrundelse

Da Skattestyrelsen har indstillet, at spørgsmål 1 besvares med "Ja", bortfalder spørgsmål 3.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med "Bortfalder".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 3 besvares med "Bortfalder".

Spørgsmål 4

Det ønskes bekræftet, at H2 har fradrag for et kompensationsbeløb udbetalt til H1.

Begrundelse

Hvis en skattepligtige i forbindelse med udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed påføres en udgift til en erstatningsydelse, er udgangspunktet, at erstatningsydelsen kan fradrages ved indkomstopgørelsen, hvis erstatningsudgiften kan anses for at være en naturlig og normal følge af følge af den risiko, der er forbundet med at drive den pågældende virksomhed. Dette fremgår fx af TfS 1996, 174 VLD, hvor en speditør, der havde misligholdt en speditøraftale, kunne fradrage den erstatning, som han herved havde pådraget sig, fordi udgiften faldt inden for de naturlige rammer for en speditør. Udgiften blev derfor anset for at være udslag af den normale risiko ved at drive virksomhed inden for dette felt.

SKM2007.415.SR vedrørte bl.a. den skattemæssige behandling af et beløb, der blev udbetalt som kompensation for ophævelse af en leveringsaftale. Skatterådet fandt, at udgiften var omfattet af fradragsretten efter statsskattelovens § 6 stk. 1, litra a, da udgiften efter det oplyste fandtes at have den fornødne kvalificerede tilknytning til indkomsterhvervelsen.

Den pligt til at betale et kompensationsbeløb, som det eventuelt aftales, at H2 skal betale til H1, vil udgøre erstatning for det tab, som H1 påføres som følge af, at H2 ophører med at levere biogas til H1, hvorfor H1 må købe en varmepumpe for at kunne fortsætte sin virksomhed.

Efter ophævelsen af de nuværende leveringsaftaler vil H2 kunne sælger biogas til tredjemand i stedet for til H1. Pligten til at betale det nævnte kompensationsbeløb skyldes således, at H2 skifter aftager af den biogas, som virksomheden producerer. Efter Skattestyrelsens opfattelse må påtagelse af en sådan forpligtelse til at betale kompensation anses for et udslag af en sædvanlig driftsrisiko ved udøvelsen af virksomhed som producent af biogas. Skattestyrelsen finder derfor, at det beløb, der betales i kompensation, kan fradrages som en driftsudgift, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, hvorfor der bør svares "Ja" til spørgsmål 4.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 4 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tilslutter sig Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Selskabsskattelovens § 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger m.v., der er hjemmehørende her i landet:

1)indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

2)andre selskaber, i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes i selskabet indskudte kapital, selskaber omfattet af § 2 C og registrerede selskaber med begrænset ansvar,

2a)-2e)

2f) kommuner, der driver netvirksomhed og øvrig virksomhed, som enten er omfattet af elforsyningslovens § 2, stk. 1, eller undtaget efter § 2, stk. 4, fra elforsyningslovens bestemmelser (elnæringsvirksomhed), jf. dog § 1, stk. 1, nr. 1 og 2 e. Skattepligten omfatter indtægt ved sådan virksomhed samt fortjeneste og tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til sådan virksomhed. Hvis kommunen producerer elektricitet og varme i samproduktion, omfatter skattepligten tillige indtægt ved varmeproduktion. Indtægt ved produktion af elektricitet og varme ved afbrænding af affald er dog undtaget fra skattepligten,

[…]

Afskrivningslovens § 5 C

Følgende driftsmidler afskrives på en særskilt saldo:

[…]

4) Faste anlæg til fremstilling af varme og el med en kapacitet på over 1 MW og anlæg til indvinding af vand til almene vandforsyninger, jf. vandforsyningslovens § 3, stk. 3.

[…]

Afskrivningslovens § 9

I det indkomstår, hvori en virksomhed sælges eller i øvrigt ophører (ophørsåret), kan der ikke afskrives eller straksafskrives på driftsmidler eller skibe omfattet af dette kapitel. Fortjeneste eller tab medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørsåret og opgøres som forskellen mellem på den ene side salgssummen for de i ophørsåret solgte driftsmidler og skibe, herunder salgssummen for straksafskrevne driftsmidler og skibe, og på den anden side saldoværdien ved ophørsårets begyndelse med tillæg af beløb, der i ophørsåret er anvendt til nyanskaffelser. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets begyndelse er negativ, opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem på den ene side salgssummerne med tillæg af et positivt beløb lig den negative saldo og på den anden side udgifterne til nyanskaffelser i ophørsåret. Ved opgørelsen af saldoværdien som nævnt i 2. og 3. pkt. kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldoværdierne efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.

   Stk. 2. Såfremt saldoværdien ved ophørsårets udgang er positiv og der fortsat er driftsmidler eller skibe, der ikke er solgt, videreføres den positive saldo for efterfølgende indkomstår. Salgssummen for driftsmidler og skibe, der sælges efter ophørsåret, fradrages i saldoværdien. Tab kan først fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det sidste driftsmiddel eller skib er solgt.

   Stk. 3. I de i stk. 1 nævnte salgssummer fradrages eventuelle anskaffelsessummer, der som følge af reglerne i § 5, stk. 4, jf. § 5 D, stk. 6, og § 6, stk. 3, ikke fuldt ud er fradraget i den skattepligtige indkomst, og som ikke i forvejen er medregnet i saldoen.

   Stk. 4. Sælges et driftsmiddel eller skib efter ophørsåret ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde, medregnes salgssummen fuldt ud i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori salget finder sted.

Afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2

Ved erhvervelse af goodwill kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Det gælder dog ikke goodwill, der er erhvervet fra et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18.

   Stk. 2. Ved erhvervelse af andre immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende (knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke eller ved erhvervelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt kan erhververen fra og med det indkomstår, hvori der er indgået endelig aftale om overdragelsen, afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med indtil 1/7 årligt. Anskaffelsessummen for bevilling, tilladelse eller rettighed til forundersøgelse, efterforskning og indvinding af kulbrinter afskrives dog med lige store årlige beløb over rettighedsperioden. Er overdragelsen af en udbytteret omfattet af ligningslovens § 12 B, stk. 7, kan erhververen ikke afskrive efter 1. pkt. Ved erhvervelse af rettigheder, der er beskyttet efter anden lovgivning, og hvor beskyttelsesperioden på aftaletidspunktet er mindre end 7 år, erstattes den sats, der er nævnt i 1. pkt., med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Afskrivningslovens § 45

Anskaffelses- og salgssummer samt godtgørelser og vederlag for aktiver omfattet af denne lov omregnes til kontantværdi, der beregnes ved, at den kontante del af anskaffelsessummen henholdsvis salgssummen lægges sammen med kursværdien af aktivets gældsposter. Afskrivninger foretages på grundlag af den således omregnede anskaffelsessum m.v. Medmindre kursen på afståelsestidspunktet er under 100, omregnes inkonverterbare lån for fiskerfartøjer, der af sælger er stiftet eller overtaget før den 19. maj 1993, til kurs 100, såfremt lånet er stiftet eller overtaget til en kurs på 100 eller derunder.

[…]  

Lov om fremme af vedvarende energi (VE-loven)§ 43 f  

For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på det antal øre pr. kWh, som sammenlagt med markedsprisen efter § 51, stk. 2, nr. 1, udgør 82,5 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4. Ejeren af anlægget nævnt i 1. pkt. kan med virkning fra et årsskifte vælge i stedet at modtage pristillæg efter stk. 2. Valget er bindende, indtil der med virkning fra et årsskifte igen vælges at modtage pristillæg efter dette stykke. Anmodningen om valg af pristillæg skal indgives inden den 1. oktober for at få virkning fra det følgende årsskifte.

    Stk. 2. For elektricitet produceret på anlæg, som anvender biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, kan klima-, energi- og forsyningsministeren yde et pristillæg på 44,8 øre pr. kWh for den andel elektricitet, som er produceret ved anvendelse af biogas. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

    Stk. 3. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 1 yde et pristillæg på 18 øre pr. kWh og i tillæg til pristillægget nævnt i stk. 2 et pristillæg på 26 øre pr. kWh. Pristillægget er betinget af klima-, energi- og forsyningsministerens tilsagn, jf. stk. 4.

    Stk. 4. For elektricitet produceret på anlæg, som er nettilsluttet og senest den 1. januar 2020 leverer elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3.

   Stk. 5. For elektricitet produceret på anlæg, som nettilsluttes og begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet efter den 1. januar 2020, kan klima-, energi- og forsyningsministeren meddele tilsagn om pristillæg efter stk. 1-3, når

1) der senest den 8. februar 2019 er foretaget en irreversibel investering i etablering af elproduktionsanlægget,

2) der er sikret leverance af biogas fra et eksisterende anlæg til produktion af biogas eller fra et planlagt anlæg til produktion af biogas, som senest den 1. juli 2019 er meddelt en tilladelse efter § 25 i lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM), i det omfang anlægget er omfattet af krav herom, og en miljøgodkendelse eller en tilladelse til at påbegynde bygge- og anlægsarbejder efter miljøbeskyttelseslovens § 33, i det omfang anlægget er miljøgodkendelsespligtigt, og,

3) såfremt det eksisterende eller planlagte biogasanlæg ikke har samme ejer som elproduktionsanlægget, der er indgået bindende aftale om køb af biogas til elproduktion fra biogasanlægget senest den 1. juli 2019.

   Stk. 6. Tilsagn efter stk. 5 om pristillæg er betinget af, at elproduktionsanlægget senest den 31. december 2022 leverer elektricitet til elforsyningsnettet.

   Stk. 7. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 er betinget af, at klima-, energi- og forsyningsministeren senest den 1. maj 2020 har modtaget en ansøgning om tilsagn. Der skal ansøges om tilsagn efter stk. 4 eller 5 for hvert værk. De elproduktionsanlæg, der findes på en eller flere sammenhængende matrikler, anses for ét værk i forbindelse med meddelelse af tilsagn, herunder i forbindelse med fastsættelse af støtteperioden, jf. stk. 8, og fastsættelse af årsnormen efter § 43 h. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan undtagelsesvis beslutte, at der meddeles tilsagn, uanset at ansøgningen er modtaget efter den 1. maj 2020.

   Stk. 8. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg efter stk. 1-3 meddeles for en periode på 20 år regnet fra det tidspunkt, hvor elproduktionsanlægget begynder at levere elektricitet produceret ved anvendelse af biogas, eventuelt sammen med andre brændsler, til elforsyningsnettet. For anlæg omfattet af stk. 4, som leverer elektricitet fra anvendelse af biogas til elforsyningsnettet inden den 1. september 2012, kan der meddeles tilsagn om pristillæg for en periode på 20 år regnet fra den 1. september 2012.

   Stk. 9. Tilsagn efter stk. 4 eller 5 om pristillæg meddeles på baggrund af en årsnorm, jf. § 43 h.

Forarbejder

Lovforslag 2019/1 L 39, fremsat den 23. oktober 2019 til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi, lov om naturgasforsyning og lov om elforsyning

"Til § 43 j

Den foreslåede bestemmelse i VE-lovens § 43 j er ny.

Bestemmelsen indeholder regler om overdragelse og konvertering af tilsagn om tilskud og pristillæg efter §§ 43 b-43 c, 43 f og 43 g.

Efter det foreslåede stk. 1 kan et tilsagn om tilskud eller pristillæg, jf. § 43 b, stk. 6, § 43 c, stk. 5, § 43 d, stk. 3, § 43 f, stk. 1-3, og § 43 g, stk. 1-3, herunder den fastlagte tilsagnsperiode og årsnorm, overdrages. Klima-, energi- og forsyningsministeren skal godkende overdragelsen.

De nærmere regler om overdragelse fastsættes af klima-, energi- og forsyningsministeren efter den foreslåede bestemmelse i § 50 a, stk. 9, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.

Formålet med reglerne om overdragelse er at sikre, at producenter af biogas får mulighed for at overtage tilsagnet, såfremt den oprindelige indehaver ikke længere ønsker at udnytte tilsagnet.

Baggrunden for dette er, at flere biogasanlæg i dag afsætter biogassen til et lokalt kraftvarmeværk eller et opgraderingsanlæg, dvs. en tredjepart. Det vil ifølge de foreslåede bestemmelser i lovforslaget være kraftvarmeværket eller opgraderingsanlægget, der bliver indehaver af tilsagnet, og som dermed vil eje retten til at modtage støtte. Samtidig vil det ikke længere være muligt for biogasproducenter selv at blive støttemodtager ved at investere i et støtteberettiget anlæg, da ordningerne lukkes for nye støttemodtagere den 1. januar 2020. Biogasproducenter, der i dag leverer biogas til anden part, som modtager støtten og dermed bliver indehaveren af tilsagnet, risikerer at gå konkurs, såfremt tilsagnsindehaveren ikke længere ønsker at anvende biogassen, da biogasproducenten ikke vil kunne omfattes af den gældende støtteordning efter den 1. januar 2020.

Det er således hensigten, at reglerne om overdragelse skal give mulighed for, at et tilsagn om støtte kan overdrages til den biogasproducent, der producerer biogas til indehaveren af tilsagnet. Overdragelse skal således alene kunne ske i tilfælde, hvor indehaveren af tilsagnet ikke producerer sin egen biogas. Det er derimod ikke hensigten at give mulighed for handel med tilsagn. Det er heller ikke hensigten at give mulighed for opdeling af tilsagn, medmindre indehaveren af tilsagnet aftager biogas fra flere biogasproducenter."

Praksis

SKM2012.239.HR

Sagen vedrørte den skatteretlige kvalifikation af såkaldt disponibel kapacitet. Ved disponibel kapacitet forstås den tonnage (rumfang) og motorkraft, der knytter sig til et fartøj. Det er en betingelse for at drive erhvervsfiskeri, at et fiskefartøj er tildelt disponibel kapacitet. Skatteyderen i sagen havde ikke betalt for at få tildelt disponibel kapacitet fra myndighederne. Han ophørte i 2001 med at anvende fiskefartøjet til erhvervsfiskeri. Han solgte primo 2003 den disponible kapacitet og solgte først ca. 5 måneder senere fiskefartøjet.

Skatteyderen mente, at salgssummen for disponibel kapacitet ikke kunne beskattes efter afskrivningslovens § 9, stk. 4 og 5.

Højesteret tiltrådte, at det er den samtidige besiddelse af fartøj og disponibel kapacitet, der fører til, at fartøjet kan anvendes til erhvervsmæssigt fiskeri og dermed udgør et afskrivningsberettiget aktiv i denne virksomhed.

Dette gælder, uanset om der er ydet betaling for disponibel kapacitet, eller - som i sagen her - denne er modtaget uden betaling. Den disponible kapacitet må derfor anses som en del af driftsmidlet, der foretages skattemæssige afskrivninger på. Dermed skal der ved salg i forbindelse med virksomhedsophør ske beskatning i medfør af afskrivningslovens § 9. Dette gælder, uanset om driftsmidlet i form af fartøj og disponibel kapacitet sælges under et, eller der sker særskilt salg af fartøj og disponibel kapacitet.

Spørgsmål 2

Lovgrundlag

Afskrivningslovens § 5 C

Se under spørgsmål 1.

Afskrivningslovens § 8

I det omfang en negativ saldo, der er fremkommet som følge af, at salgssummer m.v. skal fradrages i afskrivningsgrundlaget, jf. § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den er opstået, skal den udlignes ved anskaffelser eller medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det følgende indkomstår.

Stk. 2. Ved opgørelsen af saldoen som nævnt i stk. 1 kan den skattepligtige vælge at foretage opgørelsen på grundlag af summen af saldiene efter § 5, stk. 2, og § 5 D, stk. 4.

Stk. 3. Fristen for udligning af et negativt saldobeløb kan efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen forlænges, når der er indgået aftale om bestilling af aktiver til levering inden udløbet af fristen efter stk. 1 og anskaffelsen af disse aktiver kan udligne den negative saldo. Tilladelse gives, såfremt aktiverne på grund af leverandørens forhold først kan leveres efter fristens udløb og den skattepligtige ikke har kunnet forudse eller afværge en overskridelse af fristen efter stk. 1. Tilladelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for skattebetalingen.

Spørgsmål 3

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5

Til Indkomst henregnes ikke:

a. Formueforøgelse, der fremkommer ved, at de Formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i Værdi - medens der paa den anden Side ikke gives Fradrag i Indkomsten for deres Synken i Værdi -, eller Indtægter, som hidrører fra Salg af den skattepligtiges Ejendele (herunder indbefattet Værdipapirer), for saa vidt disse Salg ikke henhører til vedkommendes Næringsvej, for Eksempel Handelsvirksomhed med faste Ejendomme, eller er foretaget i Spekulationsøjemed, i hvilke Tilfælde den derved indvundne Handelsfortjeneste henregnes til Indkomsten, ligesom ogsaa eventuelt Tab kan fradrages i denne. Ved Salg af fast Ejendom samt Aktier og lignende offentlige Værdipapirer, der er indkøbt efter 1. Januar 1922, anses Spekulationshensigt at have foreligget, naar Salget sker inden 2 Aar efter Erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være Tilfældet;

Spørgsmål 4

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a

Ved Beregningen af den skattepligtige Indkomst bliver at fradrage:

a. Driftsomkostninger, d.v.s. de Udgifter, som i Aarets Løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde Indkomsten, derunder ordinære Afskrivninger;

[…]

Praksis

SKM2007.415.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at kompensation betalt af A til de med A koncernforbundne selskaber B og C, for ophævelse af en leveringsaftale, baseret på en aftale indgået mellem parterne ultimo 2006, var skattepligtig i 2006 for B og C og fradragsberettiget i 2006 for A.

TfS1996.174.VLD

En speditør, som havde misligholdt sine forpligtelser i forbindelse med en aftale med 3 banker om opbevaring af et håndpantsat varelager tilhørende A A/S og at sikre, at udlevering af varer kun skete med tilladelse fra bankerne, havde pådtaget sig et erstatningsansvar på 8.520.145 kr., da varelageret som følge af hans misligholdelse af opbevaringsaftalerne tilfaldt A A/S konkursbo. Speditøren solgte derfor speditionsfirmaet til et nystiftet ApS og sit parcelhus for i alt ca. 270.000 kr., der i forbindelse med et indgået forlig blev betalt til de 3 banker til dækning af disses krav. Skatteyderen opgjorde ved indkomstopgørelsen for 1988 sit tab til 3.837.592 kr., hvorimod skattemyndighederne alene kunne godkende et driftstab på 270.000kr. fratrukket i 1989, hvor akkordaftalen med bankerne blev indgået. Landsretten lagde til grund, at det i hvert fald i løbet af 1988 havde stået klart for skatteyderen, at han havde misligholdt speditionsaftalerne på en sådan måde, at håndpantsætningsaftalerne ikke kunne gøres gældende overfor A A/S's konkursbo. De tab, som bankerne havde lidt, ville med stor sikkerhed føre til erstatningskrav, og en af bankerne havde i 1988 taget forbehold herom. Det kunne herefter med fornøden sikkerhed fastslås, at driftstabet i skatteretlig henseende var opstået i 1988, hvorfor skatteyderen havde krav på fradrag for tabet i dette indkomstår.