Sag BS-34739/2024-ARH

Parter

A

(v/ advokat Peter Gerken)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Tina van Steen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 9. juli 2024. 

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren er skattepligtig af maskeret udbytte på i alt 4.456.659 kr. i indkomstårene 2007-2012 fra selskabet G1-virksomhed, herunder om G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt dansk skattesubjekt, og om sagsøgeren har handlet groft uagtsomt, således at betingelserne for ekstraordinær ansættelse for indkomstårene 2007-2011 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

A har nedlagt følgende påstand: 

Principalt:

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at A’s skatteansættelse for indkomstårene:

2007  nedsættes med    DKK       79.182

2008  nedsættes med    DKK     327.054

2009  nedsættes med    DKK  1.407.281

2010  nedsættes med    DKK  1.157.566

2011  nedsættes med    DKK     894.323

2012  nedsættes med    DKK     591.253

Subsidiært: 

Sagen hjemvises til fornyet talmæssig behandling hos Landsskatteretten.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om:

Skatteministeriet frifindes. 

Oplysningerne i sagen

Selskabet G1-virksomhed blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og registreret i Panamas selskabsregister den 24. oktober 2006. Selskabets formål, som er vidtrækkende, er beskrevet i vedtægternes artikel 2. Af vedtægternes artikel 3 fremgår, at selskabets aktiekapital udgør 10.000 (red.valuta.nr.1.fjernet), og at aktiekapitalen er fordelt på 100 aktier à 100 USD. Det fremgår desuden af vedtægternes artikel 6, at aktionærerne alene hæfter med den ubetalte andel af deres aktiekapital.

Den 25. oktober 2006 besluttede G1-virksomhed’s bestyrelse at udstede fire ihændehaveraktier med en nominel værdi på hver 100 USD. Det er ikke oplyst, hvem ihændehaveraktierne blev udstedt til. Ligeledes den 25. oktober 2006 traf bestyrelsen i G1-virksomhed beslutning om at udstede en fuldmagt ("Power of Attorney") til A og hans ægtefælle. Fuldmagten gav A og hans ægtefælle uindskrænket ret til at tegne og lede G1-virksomhed og var gældende til den 25. oktober 2009.Af bestyrelsesmødereferat af 30. januar 2007 fremgår, at fuldmagten af den 25. oktober 2006 blev tilbagekaldt, hvorefter der blev udstedt en ny enslydende fuldmagt alene til A. Denne fuldmagt blev senere forlænget til den 30. januar 2015.

Det fremgår af "Memo regarding a company having issued bearer shares" af 2. januar 2007, at A var den retmæssige ejer ("beneficial owner") af selskabets bankkonto i F1-bank. A var i de omhandlede indkomstår fuldt skattepligtig til Danmark.

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 27. juni 2018 forhøjet A’s skattepligtige indkomst med i alt 4.456.659 kr. for årene 2007 - 2012. Forhøjelsen er begrundet i, at beløbet af skattestyrelsen betragtes som maskeret udbytte fra selskabet G1-virksomhed Beløbene beskattes som aktieindkomst. Skattestyrelsens afgørelse er ikke gengivet i dommen. 

Landsskatteretten stadfæstede ved afgørelse af 15. marts 2023 Skattestyrelsens afgørelse. Landsskatterettens afgørelse er ikke gengivet i dommen.  

Der er mellem parterne enighed om den beløbsmæssige opgørelse. 

Forklaringer

Sagsøgeren A har forklaret, at han er uddannet (red.uddannelse.nr.1.fjernet), og at han, siden han blev færdiguddannet, har arbejdet med salg og marketing. Han har levet af at starte virksomheder op fra bunden eller købe nødlidende virksomheder og efterfølgende sælge disse til blandt andet kapitalfonde. 

Han og hans forretningspartner havde startet en dansk virksomhed, som beskæftigede sig med annoncefinansierede tryksager. De ønskede at udvide virksomheden til også at omfatte det Y1-nationalitet marked. De stiftede derfor et Y1-nationalitet selskab, G2-virksomhed, og sagsøgeren og hans hustru, IA, flyttede i 2003 til Y2-by for at starte virksomheden op. Sagsøgeren var ansat som direktør i virksomheden, og IA var ansat i bogholderiet. Planen var, at de ville flytte tilbage til Danmark, når virksomheden kørte med succes. De flyttede tilbage til Danmark efter ca. 3 år i 2006.  

Sagsøgeren og hans hustru havde frem til flytningen til Y1-land anvendt F2-bank som pengeinstitut for deres erhvervsaktiviteter. I forbindelse med flytningen skiftede de til F3-bank, som havde filialer i Y1-land. De kunne vælge mellem F4-fillial, og F5-fillial, og valgte sidstnævnte, som lå tættest på deres bopæl i Y2-by. 

Efter aftale med deres lokale F3-bank filial i Danmark kørte de til F5-fillial for at åbne en lønkonto, hvor begges lønindtægter fra virksomheden kunne gå ind på. De havde et møde med en bankrådgiver, IC, som havde været i dialog med deres danske bank og derfor vidste, at de kom. Han kan ikke huske, om de talte med bankrådgiveren om, hvad de beskæftigede sig med. Mødet tog kun 5-10 minutter. Han kan ikke huske, hvor mange dokumenter, de blev præsenteret for under mødet. Dokumenterne blev ikke gennemgået. Han og hans hustru skrev under på alle de dokumenter, de blev præsenteret for.

Han husker ikke, om kontoen stod i hans navn, eller om den stod i hans og hans hustrus navn.   

Han opfattede mødet således, at de alene åbnede en bankkonto, som deres løn kunne gå ind på. Han husker ikke noget nærmere om de dokumenter, de underskrev; hans og hans hustrus opmærksomhed var rettet mod deres forestående frokost i Y4-land. De havde ikke nogen stor økonomi på det tidspunkt, og ingen talte om et andet set-up end åbning af en konto. 

Den løn og bonus, de fik udbetalt fra G2-virksomhed, i den periode, hvor de boede i Y1-land, gik ind på kontoen i F5-fillial. Lønnen blev beskattet på sædvanlig vis. Han vil anslå, at der hver måned gik ca. 100.000 - 150.000 beskattede kroner ind på kontoen i lønindtægter. Han tror ikke, at der er gået andre penge ind på kontoen. Måske har en bedstefar indsat et beløb på 20.000 kr. som tilskud. 

Sagsøgeren og hans hustru havde en opsparing i Danmark. De anvendte denne opsparing til deres løbende udgifter, mens de boede i Y1-land. Lønkontoen i F5-fillial, blev alene anvendt til ekstraordinære udgifter som f.eks. luksusrejser m.v., og ikke til dagligt forbrug. De fik tilsendt et hævekort til kontoen med posten. De havde en drøm om at købe et hus i Y3-land, og planen var, at lønindtægterne fra Y1-land skulle anvendes til dette formål. 

Han var ikke opmærksom på, at der i forbindelse med mødet i F5-fillial, blev stiftet et selskab i Panama ved navn G1-virksomhed. Han ved ikke noget om, hvordan eller hvorfor dette selskab blev stiftet. Selskabet blev stiftet på F3-banks initiativ uden hans vidende. Han har ikke talt med F3-bank om stiftelse af et sådant selskab. Han var ikke i kontakt med juridiske rådgivere i forbindelse med oprettelsen af kontoen, idet der jo i hans optik var tale om åbning af en almindelig lønkonto. På intet tidspunkt blev han af F3-bank gjort opmærksom på, at der skulle iagttages særlige regler vedrørende bankkontoen. Han har ikke haft opfattelsen af, at kontoen havde en karakter, som gjorde, at han skulle være opmærksom på at indberette noget til de danske skattemyndigheder. Han regnede med, at det var en helt almindelig konto, og at banken indberettede renteindtægter m.v. Han havde ikke nogen grund til at tro, at kontoen skulle håndteres anderledes. Hverken han eller hans hustru var til efterfølgende møder i F5-fillial. Han har måske været inde i banken for at hilse på en enkelt gang, hvor han alligevel var i Y4-land. De havde ikke noget med banken at gøre ud over lønkontoen. Kontoen blev lukket på et senere tidspunkt - formentlig fordi den var tom. Han husker ikke tidspunktet. 

Han har ikke fået nogen meddelelser fra det Panamanske selskabsregister. 

Han har ikke på noget tidspunkt mødt eller talt med bestyrelsesmedlemmer i G1-virksomhed.

Efter ca. tre år i Y1-land flyttede de tilbage til Danmark. I den forbindelse tænkte de ikke nærmere over kontoen i F5-fillial. De købte et hus i Y3-land efter, de kom hjem til Danmark. De brugte tæt på alle pengene fra kontoen i F5-fillial, til at betale depositum vedrørende huset i Y3-land.   

Mens kontoen i F5-fillial, stadig var aktiv, brugte han noget af indeståendet til investering i aktier, hvilket hans hustru blev tosset over. Han tabte en del penge i forbindelse med finanskrisen. Han vil anslå, at han samlet set tabte ca. en halv mio. kr. Der var ikke nogen fra banken eller andre, der rådgav ham om at gøre noget i forhold til de danske skattemyndigheder. Det var hans opfattelse, at F3-bank ville indberette, hvis der var noget at indberette til de danske skattemyndigheder. Han gik således også ud fra, at F3-bank ville indberette, når der var tab. Han har ikke tjekket sin selvangivelse/årsopgørelse. Han er iværksætter - ikke revisor. Han og hans hustru havde på det tidspunkt lige solgt en virksomhed for 100 mio. kr., hvorfor indberetningen af et tab på aktier i den størrelsesorden ikke betød særlig meget for ham. 

Han har ikke haft nogen intentioner om at snyde det danske skattevæsen. Da han var til det første møde med SKAT, gav de udtryk for, at når han havde haft mulighed for at snyde i skat, måtte man også gå ud fra, at han havde snydt. Han tænkte allerede dengang, at det ville blive svært, når SKAT havde den holdning. Det svarer til at blive beskyldt for at køre 200 km/t igennem Y5-by, bare fordi man har en bil, der kan køre 200 km/t. 

Foreholdt ekstraktens p. 53, uddrag af Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2018, hvoraf fremgår, at der i 2005 er overført 2.827.770 kr. fra sagsøgerens F2-bank konto til F5-fillial, har sagsøgeren forklaret, at han ikke husker overførslen. Pengene er formentlig overført fra hans konto i F2-bank for at samle pengene på én konto. Dette kunne have været i forbindelse med købet af huset i Y3-land i 2005. Han husker ikke kontonummeret på kontoen i F5-fillial. Kontoen var den eneste, han havde hos F3-bank i Y1-land/Y4-land.  

Foreholdt ekstraktens p. 122 - 123, Memo regarding a company having issued bearer, dateret den 2. januar 2007 og Almindelige betingelser vedrørende åbning af konto for G1-virksomhed, dateret 17. december 2006, har sagsøgeren forklaret, at han ikke husker have underskrevet det sidstnævnte dokument. Han husker således ikke at have åbnet denne konto i 2006. Han er af den opfattelse, at han kun har åbnet føromtalte lønkonto i F5-fillial. Han husker slet ikke dokumentet. Han husker ikke at have været til et møde i banken i 2006. Han husker intet om at være blevet præsenteret for muligheden af at stifte et selskab i Panama. Han betvivler dog ikke, at det er hans underskrift, der fremgår på side 129. 

Han er helt sikker på, at der kun var én konto i F5-fillial. Måske har denne konto skiftet kontonummer undervejs i forløbet. Han erindrer ikke, at han og hans hustru har haft andet end én lønkonto, der stod i enten hans navn eller hans og hans hustrus navn. 

Han har aldrig hørt om G1-virksomhed før denne skattesag startede op.  

Det kan godt passe, at han og hans familie boede i Y1-land i 2003 -2006. Da de flyttede tilbage til Danmark, beholdt de kontoen i F5-fillial. Han ved ikke hvorfor. Han ved heller ikke, hvor mange penge, der stod på kontoen, da de flyttede tilbage til Danmark. 

Foreholdt ekstraktens p. 120, uddrag af Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2018, posteringsoversigt, har sagsøgeren forklaret, at han ikke tænkte over, at pengene stod i F5-fillial. Han tænkte på kontoen som en F3-bank konto. De brugte fortsat kontoen i Y4-land til ekstraordinære ting. Han skulle bare have samlet pengene på en dansk bankkonto - så havde vi ikke siddet her i dag. 

Foreholdt samme, posteringen den 26. oktober 2009, har sagsøgeren forklaret, at beløbet på den 100.025,00 (red.valuta.nr.2.fjernet) blev betalt til sælgeren af huset i Y3-land. Han husker ikke de nærmere omstændigheder. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

2           Anbringender

Kort omhandler sagen hvorvidt hovedaktionæren i G1-virksomhed, A, skal beskattes af maskeret udbytte på i alt 4.456.659 kr. i indkomstårene 2007-2012. 

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende:

2.1       Der er ikke handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at A skal beskattes af maskeret udbytte fra Selskabet.

For årene 2007 til og med 2011 forudsætter ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at A har handlet mindst groft uagtsomt.

En vurdering af, om A har handlet mindst groft uagtsomt, skal derfor i sagens natur ske ud fra, om A burde have vidst, at han var skattepligtig af hævninger på den i sagen omhandlede bankkonto som udbytte.

I Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2018 (Bilag 2) er bl.a. anført følgende: "Det er vores vurdering, at den manglende selvangivelse af afkastet heraf - om det har været i personlig regi eller i selskabsform - er mindst groft uagtsomt'' (Bilag 2, sagsfremstillingen s. 27). Skattestyrelsens argumentation i den afgørelse bærer præg af, at der ikke er sammenhæng imellem, hvad der anses for mindst groft uagtsomt (manglende selvangivelse af Selskabets indtægter hos A), og hvad der faktisk lægges til grund for beskatningen (at A har modtaget maskerede udbytter fra Selskabet).

I relation til vurderingen af, hvorvidt der er handlet mindst groft uagtsomt, indeholder Skattestyrelsens afgørelse af 27. juni 2018 (Bilag 2) følgende udsagn om tilregnelse:

"Du havde som fuldt skattepligtig til Danmark pligt til at selvangive alle dine indtægter i indkomstårene 2006-2015, jf. skattekontrollovens §1. 

Dette har du ikke gjort. Tværtimod er det forsøgt skjult, at du ejer, kontrollerer og driver G1-virksomhed Dette er sket ved bistand fra advokatfirmaet R1-advokathus i Panama og indsættelse af en proforma ledelse i selskabet. Den manglende selvangivelse af de maskerede udbytter anses for at være mindst groft uagtsomt. 

Det er vores opfattelse, at vi har hjemmel til at genoptage skatteansættelserne for selskabet vedrørende indkomstårene 2006-2012 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, allerede fordi du, ved bistand fra advokatfirmaet R1-advokathus i Panama og indsættelsen af en proforma ledelse i selskabet G1-virksomhed, har forsøgt at skjule, at du ejer, kontrollerer og driver selskabet G1-virksomhed

Det er vores vurdering, at det forhold, at der fortsat er investeret i værdipapirer efter 2006, samt det fremhævede udskrift af 29. december 2006, depotoversigt og kontoudtog ikke har betydning for vurderingen af grov uagtsomhed. Det er vores vurdering, at den manglende selvangivelse af afkastet heraf- om det har været i personlig regi eller i selskabsform - er mindst groft uagtsomt. Vi er således heller ikke enige i rådgivers vurdering af, at de faktisk foretagne dispositioner ikke har været egnet til beskatning, idet der er afkast af aktieinvesteringer i 2007 samt i de efterfølgende år renteindtægter af indestående, der er skattepligtige. 

Rådgiver bemærker afslutningsvist i deres supplerende bemærkninger af 15. juni 2018, at i årene 2008-2012 hverken investeres i aktier i G1-virksomhed-regi eller er nævneværdigt indestående på kontoen (eller depotet) i G1-virksomhed’s navn. Derfor er det rådgivers opfattelse, at der for disse år umuligt kan være tale om, at du har foretaget sig noget som helst af skattemæssige årsager. Det er vores vurdering, at den manglende selvangivelse af renteindtægter af indestående i årene 2008-2012 samt modtagne tilskud i årene 2009 og 2012 er mindst groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5."

Heroverfor bemærkes indledningsvist, at det ikke giver mening at påstå, at A skulle erhverve et selskab i Panama med formål at undgå dansk udbyttebeskatning - af midler, der allerede var beskattet en gang.

I Skattestyrelsens begrundelse for, at der foreligger mindst grov uagtsomhed, fokuseres der helt overvejende på, at A ikke har selvangivet renteindtægter og afkast af værdipapirer i Selskabet, svarende til, at Selskabet ikke skal respekteres som en selvstændig enhed efter dansk skatteret, men den afgørelse, der træffes, indebærer ikke, at A er skattepligtig af sådanne renteindtægter og udbytter.

Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2023 (bilag 1) anfører Landsskatteretten blot, at man "For så vidt angår spørgsmålet, om der kan foretages ekstraordinær genoptagelse af indkomstårene 2007-2011 som følge af, at klageren har handlet groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, finder Landsskatteretten, at klageren har handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive alle sine indtægter i de påklagede indkomstår. Der henvises til Østre Landsrets dom af 30. oktober 2020, offentliggjort som SKM2020. 523.ØLR. Her statuerede Østre Landsret, at det ikke kunne føre til et andet resultat, at en skatteyder havde ageret efter professionel bankrådgivning, og at betingelserne efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, derfor var opfyldt. "

Selskabet havde ingen positiv indkomst af betydning i indkomstårene 2006 og 2008-2015, så en begrundelse om, at uagtsomheden skulle bestå i, at A ikke personligt har selvangivet Selskabets indtægter, giver dermed ingen mening. Tilbage står altså kun spørgsmålet om, hvorvidt A burde have vidst, at han var skattepligtig af maskerede udbytter fra Selskabet. Dette kræver som minimum, at A burde have vidst, at Selskabet skulle anerkendes som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret.

På de relevante potentielle selvangivelsestidspunkter var der imidlertid ikke en eneste dom eller afgørelse, hvor et selskab med karakteristika som Selskabet er anerkendt som selvstændigt skattesubjekt. Tværtimod var det ud fra den daværende domstolspraksis og udsagn i litteraturen klart mest nærliggende at antage, at selskaber med karakteristika som Selskabet ikke skulle anerkendes i dansk skatteret, ligesom det er dokumenteret, at Skattestyrelsen konsekvent administrerede på denne måde. Det er uacceptabelt, at Landsskatterettens afgørelse i realiteten ikke forholder sig konkret til den domstolspraksis, de udsagn i litteraturen og i særdeleshed Skattestyrelsens egne afgørelser, der var tilgængelige på daværende tidspunkt, når graden af tilregnelse skal bedømmes. 

I de til SKAT og Skatteankestyrelsen fremsendte bemærkninger er henvist til tre afgørelser og afgørelse af 10.09.2015 (sagsid. 180750251), hvor Skattestyrelsen har gennemført beskatning af et offshore selskab direkte hos aktionæren og dermed ikke har anerkendt selskabet efter dansk skatteret. Desuden er henvist til Skattestyrelsens "Evalueringsrapport på strafnedsættelsesordningen", hvoraf det fremgår, at Skattestyrelsen konsekvent har behandlet offshore selskaber som skattemæssigt transparente, jf. rapportens side 12:

"De sager, hvor pengeinstitutter har opfordret til offshore selskab, men hvor dette er uden realitet, er disse anset for transparente, og dermed beskatning ved ejerne af afkast af formuen mv."

På denne baggrund må det være indlysende, at der ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens§ 27, stk. 1, nr. 5. I øvrigt skal vi atter bemærke, at Landsskatterettens afgørelse vil indebære, at Skattestyrelsen i en lang række sager selv har handlet groft uagtsomt ved at gennemføre skatteansættelser, hvor skatteydere er beskattet af indkomst i selskaber svarende til Selskabet ud fra en betragtning om, at selskaberne ikke skulle respekteres i dansk skattemæssig sammenhæng.

2.2       Skal Selskabet anerkendes efter dansk skatteret, eller savner selskabskonstruktionen realitet?

Helt centralt for, om den ændring af A’s skattepligtige indkomst kan gennemføres, er, om Selskabet skal anerkendes som et selskab i skatteretlig henseende.

Anerkendes Selskabet ikke i dansk skatteretlig henseende, vil det betyde, at skattepligtige indtægter og tab skal medregnes direkte til A’s skattepligtige indkomst, herunder, at indbetalinger på og udbetalinger fra en bankkonto er uden skattemæssig betydning.

Som det fremgår af bemærkningerne til Skatteankestyrelsen / Landsskatteretten følger det klart af dansk skatteretlig praksis og den skatteretlige litteratur, at et selskab ikke skal anerkendes skatteretligt som et selvstændigt skattesubjekt, når dets etablering og administration er præget af proforma, jf. bl.a. U 1977.418 H, TfS 1988,579 Ø samt et udsagn i International Skatteret, 4. udgave, side 238. Vi henviser nærmere til side 10-11 samt 41-43 i Landsskatterettens afgørelse af 15. marts 2023 (bilag 1), hvor vores synspunkter herom citeres.

Landsskatteretten har i den påklagede afgørelse alene overordnet forholdt sig til argumenter og henvist til en dom (TfS 1997.506 HR), hvor forholdene på ingen måde svarer til forholdene i denne sag.

I Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse fremgår intet som helst om problemstillingen til trods for, at etableringen og administrationen af Selskabet i meget høj grad er præget af rene proforma dispositioner, herunder:

•           At A har en fuldstændig ubegrænset og ubetinget fuldmagt til at råde over Selskabets midler. Der er end ikke krav om, at disposition over midler sker i selskabets interesse        

•   At bestyrelsen i Selskabet er indsat proforma, og at bestyrelsen på intet tidspunkt varetager ledelsesfunktioner Selskabet    

•   At der ikke sker bogføring af indtægter og udgifter, og at der ikke udarbejdes regnskab for Selskabet

•           At F3-bank i forbindelse med etableringen af en konto og  kreditfacilitet ikke har taget nogen form for risiko vedrørende   Selskabets betalingsevne 

Vurderingen af, om etableringen og administrationen af Selskabet er udtryk for rene proforma dispositioner, er af helt central betydning for ændringen af A’s skattepligtige indkomst, og vi finder det uacceptabelt, at Landsskatteretten forbigår problemstillingen ved blot at henvise til, at Skattestyrelsen i afgørelserne af 27. juni 2018 vedrørende selskabet har fundet, at selskabet er fuldt skattepligtigt til Danmark og er et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, med virkning fra den 7. december 2006.

2.3       Er der sket en effektiv udskillelse af midler til Selskabet, eller er A den reelle modtager af Selskabets indtægter?

Der er adskillige gange i sagsforløbet argumenteret for, at der ikke er sket en effektiv udskillelse af midler fra A til Selskabet med den konsekvens, at Selskabet ikke kan anses for modtager af midler fra A som tilskud, oppebære afkastet heraf og udlodde midler i skattemæssig henseende.

I den forbindelse er der redegjort for en række forhold, der viser, at det i den konkrete sag er tydeligt, at

•           A’s erhvervelse af aktierne i Selskabet og udstedelsen af fuldmagt til A finder sted samme dato og formentlig samtidig

•           Den udstedte fuldmagt til A giver fuldmagt, der omfatter "To manage the Corporation, without any Limitation, through acts of simple administration as well as through acts of disposition." Der er tilsyneladende tale om en fuldstændig ubegrænset og ubetinget fuldmagt, hvor der end ikke er krav om, at disposition over midler sker i selskabets interesse

•           Skattestyrelsen angiver i agterskrivelsen og afgørelsen, at bestyrelsen i Selskabet er indsat proforma.

•           Bestyrelsen har på intet tidspunkt varetaget ledelsesfunktionen i Selskabet og har intet besluttet udover udstedelsen af ihændehaveraktier og fuldmagt til A

•           Ifølge "Eighteenth Article" i vedtægterne for Selskabet kan to medlemmer af bestyrelsen udstede både generelle og specifikke      fuldmagter. Bestyrelsen er uden ansvar for de dispositioner, en fuldmagtshaver foretager på selskabets vegne. Det gælder tilsyneladende uanset, hvor vidtgående fuldmagten er, og uanset om bestyrelsen kontrollerer overholdelse af betingelser for/indskrænkninger i fuldmagten eller ej. Desuden kan andre juridiske personer indsættes som bestyrelsesmedlemmer i G1-virksomhed, jf. "Twentieth Article"

•           Der sker ingen bogføring af indtægter og udgifter, og der udarbejdes heller ikke et årsregnskab for Selskabet

•           A har udelukkende indsat beskattede midler på selskabets konto, ligesom alle hævninger på kontoen er til dækning af A’s private udgifter.  Skattestyrelsen og Landsskatteretten forestiller sig således, at A til Selskabet løbende skulle have givet afkald på beskattede midler, som ubestrideligt er hans, for derefter løbende at hæve disse til egne private formål.

Under disse omstændigheder må det klart lægges til grund, at Selskabets ledelse ikke på noget tidspunkt har haft rådighed over/kunnet disponere over nogen form for midler hidrørende fra A. Lige så klart fremstår det, at A har kunnet disponere fuldstændigt frit over midlerne såvel før som efter indbetaling på den bankkonto, der har været registreret i selskabets navn. 

Desuden er der redegjort for både domstolspraksis og administrativ praksis, herunder Vestre Landsrets dom af 11.09.2017 (SKM2017.539.VLR) og Højesterets dom af 23.04.2007 refereret i SKM2007.308H. Vi har udlagt Højesteretsdommen således, at den viser, at en manglende regnskabsaflæggelse i et i Gibraltar indregistreret selskab og manglende adskillelse af selskabets og dets personaktionærs økonomi fører til, at selskabet ikke anses som et selvstændigt skattesubjekt efter dansk skatteret. Personen, der ejede Gibraltar-selskabet, ansås for den reelle modtager af Gibraltar-selskabets indtægter.

Dette svarer til den fortolkning, Skattestyrelsen selv har lagt til grund i de fremlagte afgørelser og i øvrigt generelt, jf. "Evalueringsrapport på strafnedsættelsesordningen", side 12, hvor indtægter i selskaber med samme karakteristika som Selskabet er henført til beskatning hos aktionæren personligt.

I nærværende sag argumenterer Skattestyrelsen for, at Højesteretsdommen ikke viser, at Gibraltar-selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt, idet Højesteret ifølge Skattestyrelsen blot tiltrådte, at "Gibraltarselskabet i relation til udbytteudledningen ikke var et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra hovedaktionærens formue, og at hovedaktionæren var den reelle modtager af udlodningen på 400.000 kr." I forlængelse heraf konkluderer Skattestyrelsen:

"Højesteret slog således ikke fast, at Gibraltar-selskabet ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret fandt derimod, at udbyttebetalingen fra det danske selskab til Gibraltar-selskabet efter de konkrete omstændigheder reelt var sket til hovedaktionæren."

Det fremhæves, at det i dommen alene var relevant at vurdere beskatningen af et udbytte, som blev anvendt til dækning af aktionærens private udgifter, og som ikke gennem regnskaber kunne dokumenteres at være indtægtsført i selskabet. Der var i sagen tale om, at et holdingselskab i Gibraltar ikke blev anset for den reelle modtager af en indtægt (udbytte fra et datterselskab). I stedet skulle indtægten beskattes direkte hos aktionæren.

Højesterets præmisser var følgende:

"Udbyttet på 400.000 kr. blev af H1 indsat på en konto, som af H1 blev ført som en mellemregningskonto med H2 - en konto, hvorpå der løbende blev trukket en lang række privatudgifter afholdt af A. Udlodningen fra H1 er således umiddelbart anvendt til udligning af hans private udgifter. 

Der er ikke fremlagt regnskaber eller bogføringsmateriale for H2 eller fremkommet andre oplysninger, der kan vise at H2 indtægtsførte udlodningen eller i øvrigt førte en modsvarende mellemregning med H1. 

På denne baggrund tiltræder Højesteret, at H2 i relation til udbyttebetalingen ikke er et selvstændigt skattesubjekt adskilt fra A’s formue, og at Aer den reelle modtager af udlodningen på de 400.000 kr." 

Dommen viser tydeligt, at et kapitalselskabs indtægter beskattes direkte hos aktionæren, når selskabets indtægter er umiddelbart til rådighed for aktionæren, dvs. at basale selskabsretlige grænser reelt ikke respekteres af parterne. Det er præcis det samme, der kendetegner A’s relation til Selskabet, idet han har haft direkte og umiddelbar adgang til alle indtægter og aktiver i Selskabet og anvendt hævede midler til private formål. Højesterets dom er således åbenbart relevant og kan ikke negligeres i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, hvis almindelige forvaltningsretlige principper skal overholdes.

Desuden er det påfaldende, at hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har forholdt sig konkret til den omfattende danske praksis på området, der udover de ovennævnte domme omfatter en række domme og afgørelser vedrørende forskellige enheder såsom fonde, trusts mv. Der kan ikke være tvivl om, at der i dansk skatteretlig praksis lægges stor vægt på, om der sker en effektiv udskillelse af midler, når det skal afgøres, hvilket subjekt, der skal beskattet af et givet afkast, og det er uacceptabelt, at forslaget til afgørelse helt forbigår vores argumenter herom, der er klart relevante.

Endelig skal vi atter gøre opmærksom på, at Skattestyrelsen i den relevante periode selv har gennemført beskatning på det grundlag, vi argumenterer for, og at der på ingen måde er tale om enkeltstående tilfælde. I disse administrative afgørelser har Skattestyrelsen fortolket Højesterets dom i SKM2007.308H på samme måde som os.

Det er på den baggrund uacceptabelt og i strid med almindelige forvaltningsretlige principper, at Skatteankestyrelsens og Landsskatterettens afgørelse lader denne problemstilling helt uomtalt.

2.4       Rækkeviden af Højesterets dom offentliggjort som UfR 2024.4206 H

For nærværende sag er den centrale konklusion i Højesterets dom offentliggjort som UfR 2024.4206 H, at skatteyderen ikke fik medhold i, at det selskab, som skatteyderen var hovedaktionær i, ikke var et selvstændigt skattesubjekt.

A fastholder i nærværende sag, at Selskabet ikke er et selvstændigt skattesubjekt.

Det er Skatteministeriets vurdering, at U.2024.4206 H gør udtømmende op med A indsigelser om manglende skattesubjektivitet. Dette bestrides.

Det er A’s vurdering, at de konkrete og faktuelle omstændigheder, som er relevant for vurderingen af skattesubjektiviteten, ikke er sammenlignelige i de to sager.

2.4.1     Ejerskab og fuldmagter

I U.2024.4206H stiftes panamaselskabet af to ægtefæller, som begge modtager en individuel fuldmagt til at handle på selskabets vegne, herunder disponere over indestående på bankkonto. I tillæg til ægtefællernes individuelle fuldmagter udstedes der en fælles fuldmagt til ægteparrets børn. Der er således op til fire personer, som via fuldmagter har ret til at disponere på vegne af panamaselskabet.

I nærværende sag udstedes der ved selskabets stiftelse i oktober 2006 to individuelle fuldmagter til A og dennes ægtefælle. Fuldmagtsforholdet ændres allerede den 30. januar 2007, hvorefter A - og kun A - havde fuldmagt til at disponere over selskabets midler, herunder indestående på bankkontoen. 

I U.2024.4206H er der som beskrevet fire personer, der har fuldmagter til at disponere på vegne af panamaselskabet. Den omstændighed, at der er flere personer, der kan disponere over midlerne understøtter, at der er tale om et selvstændigt skattesubjekt.

Omvendt understøtter A’s eneret til at bestemme over midlerne, at selskabet har en proformamæssig karakter, da råderetten for A er samme, uanset om pengene står på selskabets eller egen private konto.

2.4.2     Udskillelse og anvendelsen af midlerne på udenlandsk bankkonto.

Det fremgår ikke af U.2024.4206H, at ejerne hæftede for selskabets aktiviteter over for banken.

I U.2024.4206H blev de midler, som var indsat på panamaselskabets bankkonto i Y4-land, alene anvendt til investering og afslutningsvis overdraget til nærtstående bosat i udlandet. Der var ikke knyttet et kreditkort til bankkontoen i U.2024.4206H, og midlerne blev på intet tidspunkt anvendt til sædvanlige privattransaktioner. Der var derfor en klar opdeling mellem investeringsmidler og privatmidler i U.2024.4206H.

I nærværende sag hæfter A personligt over for banken for selskabets aktiviteter. Der blev alene foretaget begrænsede (tabsgivende) aktieinvesteringer fra bankkontoen. En investeringsaktivitet, som i øvrigt var en videreførelse af tidligere private investeringer foretaget fra samme pengeinstitut. Der blev også udstedt et kreditkort fra selskabets konto til A, og han anvendte kontoen til betaling af privatrelaterede udgifter, herunder betaling af gartner, betaling for haveredskaber, køb af ure og vin samt betaling af håndværkere mv.

Der er således en betydelig forskel i forhold til graden af ud- og adskillelse af midlerne i de to sager. I U.2024.4206H er opdelingen ganske klar. I nærværende sag hæfter A personligt for selskabets engagementer i banken, og den selskabsretlige "begrænsede hæftelse" er dermed illusorisk eller i hvert fald yderst begrænset. A hæfter uomtvistelig med mere end den indskudte selskabskapital.

Bankens krav om personlig hæftelse fra A er naturligt begrundet i, at A har et kreditkort samt anvender bankkontoen som en privatkonto, hvor der er løbende betalinger af private udgifter. Der er således en klar sammenblanding af private midler/udgifter og selskabets midler/udgifter i denne sag. En sådan sammenblanding er fraværende i U.2024.4206H.

2.4.3     Pengestrømmen

Af U.2024.4206 H fremgår det, 1) at pengene i dommen aldrig havde været beskattet i Danmark, og 2) at pengene - uden at have været i Danmark - overføres fra Panamaselskabet til skatteyders datter/svigersøn, som er bosat i Belgien.

Af nærværende sag fremgår det derimod, 1) at de allerede i Danmark beskattede midler overføres fra A’s bankkonto, og 2) at pengene ved Selskabet opløsning overføres tilbage til A. 

Skatteministeriet påstår således, at 1) A til Selskabet løbende skulle have givet afkald på beskattede midler, som ubestrideligt er hans, 2) for at lade midlerne beskatte endnu en gang som skattepligtige tilskud i Selskabet, 3) for derefter løbende at lade midlerne beskatte en tredje gang som maskeret udbytte i forbindelse med hævninger til egne private formål. Dette må naturligvis have formodningen imod sig.

Af Skattestyrelsens afgørelser vedrørende Selskabet for indkomstårene 2016 til og med 2012 fremgår det, at af Selskabets samlede skattepligtige indkomst (ifølge Skattestyrelsen) på DKK 5.673.759, består DKK 4.278.167 af skattepligtige tilskud fra A. Dette betyder, at ca. 75 % af de af Skattestyrelsen opgjorte skattepligtige indtægter for Selskabet består af skattepligtige tilskud fra A. Det er en direkte dobbeltbeskatning for A/Selskabet, da Selskabet havde undgået beskatningen, hvis A havde betragtet Selskabet som et selvstændigt skattesubjekt og iagttage de selskabsretlige regler for kapitalforhøjelser.

2.4.4     Pengene er ikke skjulte

Samtlige midler føres løbende og ved Selskabets ophør tilbage til A, hvilket også er en væsentlig forskel i forhold til U.2024.4206 H, hvor pengene forbliver skjult for de danske myndigheder. I nærværende sag tilbageføres pengene til sagsøgers danske bankkonti, og er derfor ikke skjult for de danske skattemyndigheder.

2.4.5     Der er ikke handlet ud fra, at Selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, og A har ikke løbende undladt at selvangive

I U.2024.4206 H handlede skatteydere ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, jf. blandt andet at Panamaselskabet blev stiftet med det klare og erkendte formål at overføre midler til selskabet for at undgå løbende beskatning af afkastet, at skatteyder holdt selskabsmidler adskilt fra privatformuen, og at skatteyder generelt havde undladt at selvangive muligvis væsentlige indtægter.

A har i nærværende sag derimod ikke handlet ud fra, at Selskabet var et selvstændigt skattesubjekt, jf. blandt andet at A ikke var klar over, at den konto, han disponerede over, tilhørte et selskab - og hans dispositioner underbygger dette -, at sagsøger i vidt omfang har foretaget normale private hævninger på kontoen - dvs. ingen adskillelse fra privatøkonomien, og at sagsøger havde kun i ét år positivt afkast af investeringer, og samlet set over alle årene underskud. Han har derfor ikke løbende undladt at selvangive, og vidste i øvrigt ikke, at han skulle selvangive.

Under henvisning til det anførte i A’s meddelelse af 19. september 2024 til retten samt ovennævnte forhold fastholder A, at der ikke ved U.2024.4206 H er gjort udtømmende op med sagsøgers indsigelser om manglende skattesubjektivitet.

Retten skal som følge heraf foretage en konkret vurdering på baggrund af de konkrete forhold i nærværende sag.

--- 0 ---

2.5       Øvrige anbringender 

A har i klage til Landsskatteretten gjort gældende, at Selskabet ikke skal anerkendes som et selskab efter dansk skatteret, idet Selskabets stiftelse og administration er præget af proforma dispositioner. Dette argument er ikke omtalt/imødegået i Landsskatterettens afgørelse.

A har i klage til Landsskatteretten gjort gældende, at der ikke er sket en effektiv udskillelse af midler til Selskabet. Dette argument er ikke omtalt/imødegået i Landsskatterettens afgørelse.

A gør i øvrigt opmærksom på, at sagen vedrører en særdeles byrdefuld beskatning, idet der gennemføres beskatning af "blå luft" og ikke af nogen form for indtjening eller afkast.

2.6       Bemærkning vedrørende klagefrister

Landsskatteretten traf afgørelse i sagen den 15. marts 2023 (bilag 1). Den sædvanlige frist på tre måneder for indbringelse for domstolene, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, udløb derfor den 15. juni 2023.

Deloitte klagede imidlertid til Folketingets Ombudsmand ved klage af 14. juni 2023 (bilag 3). Afgørelsen blev således påklaget til Folketingets Ombudsmand indenfor 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3.

En endelig administrativ afgørelse, hvorover der inden udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, er indgivet klage til Folketingets Ombudsmand, kan indbringes for domstolene senest en måned efter, at Folketingets Ombudsmand har afsluttet sin behandling af sagen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3. Folketingets Ombudsmand afsluttede sin behandling ved afgørelse af 10. juni 2024 (bilag 4). Fristen for indbringelse af afgørelsen til domstolene er derfor den 10. juli 2024.

Da 1) Landsskatterettens afgørelse er påklaget til Folketingets Ombudsmand den 14. juni 2023, og derfor indenfor 3-månedersfristen, jf. skatteforvaltningslovens § 48, stk. 3, og 2) Landsskatterettens afgørelse ved nærværende stævning indbringes for domstolene inden 1 måned efter Folketingets Ombudsmand afsluttede sin behandling, er Landsskatterettens afgørelse indbragt for domstolene rettidigt.

Det bemærkes, at Skatteministeriet ikke har bestridt, at sagen er påklaget rettidigt.

2.6.1     Opsummering

På ovenstående baggrund gør sagsøger gældende, at sagsøger i fornødent omfang har dokumenteret, at der skal ske nedsættelser i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.       Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at G1-virksomhed er et i Panama lovligt stiftet og registreret selskab, der opfylder betingelserne for at udgøre et selvstændigt skattesubjekt (afsnit 3.1), at A skal beskattes af maskeret udbytte (afsnit 3.2), at betingelserne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse af A’s skatteansættelser er opfyldt (afsnit 3.3.1), og at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen (afsnit 3.4).

3.1       G1-virksomhed er et selvstændigt skattesubjekt

I dansk ret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne, jf. eksempelvis UfR 1997.1150 H og SKM2020.523.ØLR.

Et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til den af deltagerne indskudte kapital, jf. selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 2.

Vurderingen af, om G1-virksomhed er en enhed omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, eller en skattemæssigt transparent enhed, skal foretages efter dansk ret, selv om der er tale om et udenlandsk selskab, jf. UfR 2016.371 H og UfR 2018.3119 H.

G1-virksomhed er et i Panama indregistreret selskab med begrænset hæftelse, jf. både den panamanske selskabslovs artikel 39 og vedtægternes artikel 6 (bilag 2, side 58). Selskabet er dermed som det klare udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt, jf. UfR 1997.1150 H, samt ordlyden af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

A har desuden ageret ud fra en forudsætning om, at G1-virksomhed var et selvstændigt skattesubjekt, idet han ikke på sine selvangivelser har oplyst om selskabets indtægter og tab, selv om han i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark.

Højesteret har i UfR 2024.4206 H (prøvesagen i Panama Papers-komplekset) udtalt, at skatteyderen - under omstændigheder som i den foreliggende sag - er afskåret fra at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt, når der i forhold til de danske skattemyndigheder er ageret ud fra en sådan forudsætning. Højesteretsdommen gør udtømmende op med A’s indsigelser om manglende skattesubjektivitet. Der er ingen relevant forskel på omstændighederne i den foreliggende sag og omstændighederne i højesteretssagen, og derfor er A afskåret fra at kunne få medhold i, at G1-virksomhed ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt. 

I tilknytning hertil bemærkes, at et synspunkt svarende til A’s også blev gjort gældende af en skatteyder i en anden Panama Papers-sag, men Retten i Hillerød frifandt ved dom afsagt den 20. december 2024 (BS-17912/2023-HIL) Skatteministeriet.

Det er heller ikke korrekt, når A i stævningen har anført (side 6), at "Vurderingen af, om etableringen og administrationen af Selskabet er udtryk for rene proforma dispositioner, er af helt central betydning for ændringen af A’s skattepligtige indkomst". Det bestrides i øvrigt, at etableringen og administrationen skulle være af proformamæssig karakter.

Et lignende synspunkt blev gjort gældende i UfR 2024.4206 H. Skatteyderen gjorde i sagen gældende, at "der alene var tale om en tom skal, som havde til formål at skjule midlernes eksistens for de danske skattemyndigheder og at undgå løbende dansk beskatning af afkastet." Det panamanske selskab blev i den pågældende sag anset for at være et selvstændigt skattesubjekt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2.

Højesteret lagde ikke i UfR 2024.4206 H vægt på det faktum, at der i den pågældende sag var fire personer, der havde fuldmagt til at disponere på vegne af selskabet. Denne omstændighed har A påberåbt sig i sin meddelelse af 19. september 2024 på side 1, til støtte for, at UfR 2024.4206 H ikke kan sammenlignes med den foreliggende sag. Det bemærkes, at det er underordnet, at der i denne sag alene blev udstedt fuldmagter til to personer - i første omgang til A og hans ægtefælle og senere kun til A.

3.2       A skal beskattes af maskeret udbytte

Det følger af skatteforvaltningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1, at alt, hvad der udloddes af et selskab til aktuelle aktionærer, anses for skattepligtigt udbytte. En aktionær beskattes af udbytte, hvad enten der deklareres udbytte eller kanaliseres penge til aktionæren som maskeret udbytte.

Det følger af de kontoudskrifter og bankbilag, Skattestyrelsen har modtaget fra myndighederne i Y4-land, at der i 2007-2012 er hævet betydelige beløb på G1-virksomhed’s konto i F3-bank, Y4-land, ligesom der er foretaget en lang række overførsler fra kontoen. Det fremgår af en oversigt over transaktioner udarbejdet af Skattestyrelsen (bilag 2, side 76-77), at der fra selskabets konto i 2007-2012 blev hævet og overført henholdsvis 79.182 kr. i indkomståret 2007, 327.054 kr. i indkomståret 2008, 1.407.281 kr. i indkomståret 2009, 1.157.566 kr. i indkomståret 2010, 894.323 kr. i indkomståret 2011 og 591.253 i indkomståret 2012.

A’s argumentation til støtte for, at han ikke skal beskattes af maskeret udbytte, beror alene på synspunkter vedrørende selskabets skattesubjektivitet. Som nævnt ovenfor har Højesteret fastslået, at A - under de foreliggende omstændigheder - er afskåret fra at få medhold i, at selskabet ikke udgjorde et selvstændigt skattesubjekt.

Det bemærkes i tilknytning hertil, at det er uden betydning for beskatningen i den foreliggende sag, om de midler, der blev overført til selskabet i Panama, allerede var beskattet. Under alle omstændigheder var der i højesteretssagen enighed om, at de midler, der blev overført til selskabet, allerede var beskattet i Y4-land.

Når det må lægges til grund, at G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, indebærer det, at hævninger og overførsler fra selskabets konto anses for maskeret udbytte for A, medmindre han kan dokumentere, at beløbene hævet på og overført fra G1-virksomhed’s bankkonto er medgået til driften af G1-virksomhed og ikke er tilgået ham i sin egenskab som hovedaktionær eller er afholdt i hans interesse, jf. eksempelvis UfR 2024.4206 H, UfR 2023.5413 H, SKM2014.69.ØLR og SKM2008.14.ØLR.

Denne bevisbyrde har A ikke løftet.

3.3       Genoptagelse af skatteansættelserne

3.3.1     A’s skatteansættelse for indkomståret 2012 kan genoptages efter den ordinære ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5

Det følger af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, 1. pkt., at Skattestyrelsen ikke kan afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Denne frist er dog i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, forlænget til seks år for skattepligtige omfattet af skattekontrollovens § 3 B for så vidt angår kontrollerede transaktioner.

A var eneaktionær i G1-virksomhed og har dermed udøvet bestemmende indflydelse over dette selskab.

Overførslerne mv. fra G1-virksomhed’s konto i F3-bank til A udgør kontrollerede transaktioner efter skattekontrollovens § 3 B. Det bemærkes i den forbindelse, at det følger af fast retspraksis, at transaktioner, der har karakter af maskeret udbytte, er omfattet af den forlængede ligningsfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, jf. f.eks. UfR 2014.3169 H og UfR 2023.5413 H.

Da A er omfattet af den forlængede ligningsfrist i ligningslovens § 26, stk. 5, kan A’s skatteansættelse for 2012 genoptages efter denne bestemmelse, idet forslag til afgørelse blev sendt den 28. marts 2018.

3.3.2     A’s skatteansættelser for 2007-2011 kan genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, kan en skatteansættelse, uanset fristerne i § 26, genoptages, såfremt en skattepligtig eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. f.eks. UfR 2018.3606 H, UfR 2018.3845 H og UfR 2023.5413 H.

A har ved ikke at selvangive de modtagne udbytter fra G1-virksomhed mindst groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007-2011 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

Det bemærkes i den forbindelse, at A - som ejer og reelt ledelsesmedlem - utvivlsomt har haft kendskab til overførslerne mv. fra G1-virksomhed’s bankkonto og dermed til de faktiske omstændigheder, der begrunder forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst. A havde ikke noget grundlag for at mene, at G1-virksomhed ikke skulle være et selvstændigt skattesubjekt, eller at han ikke skulle være skattepligtig af overførslerne fra selskabet til ham. Ved at undlade at selvangive disse overførsler har A ikke udvist den agtpågivenhed, som han har pligt til efter skattekontrolloven.

Det er ikke rigtigt, når A (stævningen, side 5) anfører, at "Skattestyrelsen i en lang række sager selv har handlet groft uagtsomt ved at gennemføre skatteansættelser, hvor skatteydere er beskattet af indkomst i selskaber svarende til Selskabet ud fra en betragtning om, at selskaberne ikke skulle respekteres i dansk skattemæssig sammenhæng".

Generelt er A’s udlægning af praksis vedrørende skattesubjektivitet ikke korrekt. Det bemærkes herved, at skattemyndighedernes vurdering af, at G1-virksomhed udgjorde et selvstændigt skattesubjekt, var i fuld overensstemmelse med praksis herom.

3.4       Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen

A har nedlagt en subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til en "fornyet talmæssig behandling hos Landsskatteretten". Det er uklart, hvorfor A mener, at sagen skal hjemvises, da han ikke har gjort anbringender gældende til støtte for hjemvisningspåstanden. Det bemærkes herved, at A ikke har bestridt den beløbsmæssige opgørelse af de maskerede udbytter, og han har i øvrigt ikke godtgjort, at der er grundlag for at hjemvise sagen.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt G1-virksomhed må anses for et selvstændigt skattesubjekt. 

I dansk ret anses udenlandske enheder, der organisatorisk svarer til enheder omfattet af selskabsskattelovens § 1, for at være selvstændige skattesubjekter med dansk skatteretsevne.

Det fremgår af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, at et sådant selskab er omfattet af dansk skattepligt, hvis ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og overskuddet fordeles i forhold til den af deltagerne indskudte kapital. 

G1-virksomhed er et i Panama lovligt stiftet og registret selskab med begrænset hæftelse og er derfor som udgangspunkt et selvstændigt skattesubjekt. 

Det findes ikke godtgjort, at etableringen og administrationen af selskabet var udtryk for rene proforma dispositioner. Der har været aktivitet i selskabet, hvilket fremgår af posteringerne på selskabets konto, og A har ageret ud fra en forudsætning om, at G1-virksomhed var et selvstændigt skattesubjekt, idet han ikke på sine selvangivelser har oplyst om selskabets indtægter og tab, selv om han i de omhandlede indkomstår var fuldt skattepligtig til Danmark.

G1-virksomhed må derfor anses for et selvstændigt skattesubjekt, hvilket indebærer, at hævninger og overførsler fra selskabets konto anses for maskeret udbytte for A. 

Det er uden betydning for beskatningen i den foreliggende sag, om de midler, der blev overført til selskabet i Panama, allerede var beskattet.

Vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt der er grundlag for genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2007-2011: 

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at en skatteansættelse, uanset fristerne i § 26, kan genoptages, såfremt en skattepligtig eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

A har forklaret, at det var hans opfattelse, at han blot åbnede en almindelig lønkonto i hans eller hans og hans hustrus navn, at kontoen alene blev anvendt som lønkonto, og at han ikke har hørt om G1-virksomhed før under skattesagen. 

Det har formodningen imod sig, at G1-virksomhed blev stiftet på F3-bank’s initiativ, og at bestyrelsen i selskabet traf beslutning om at udstede fuldmagt til A, hvilken fuldmagt flere gange blev forlænget - alt uden A’s vidende. 

Det må derfor lægges til grund, at selskabet blev stiftet på A’s initiativ.  

A har som ejer og reelt ledelsesmedlem utvivlsomt har haft kendskab til overførslerne mv. fra G1-virksomhed’s bankkonto og dermed til de faktiske omstændigheder, der begrunder forhøjelsen af hans skattepligtige indkomst. A havde ikke noget grundlag for at mene, at G1-virksomhed ikke skulle være et selvstændigt skattesubjekt, eller at han ikke skulle være skattepligtig af overførslerne fra selskabet til ham. Ved at undlade at selvangive disse overførsler har A ikke udvist den agtpågivenhed, som han har pligt til efter skattekontrolloven.

Ved ikke at selvangive de modtagne udbytter fra G1-virksomhed har A således mindst groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelser for indkomstårene 2007-2011 er foretaget på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, og betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

Der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet talmæssig behandling hos Landsskatteretten. 

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge. 

Sagsomkostninger 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 130.000 kr.

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal inden 14 dage til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 130.000 kr. med rente efter rentelovens § 8 a.