Sag BS-54138/2022-HBK
Parter
H1-virksomhed
(v/ advokat Kasper Bech Pilgaard)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)
og
Sag BS-54135/2022-HBK
Parter
A
(v/ advokat Kasper Bech Pilgaard)
mod
Skatteministeriet
(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)
Denne afgørelse er truffet af retsassessor Birgitte Hersbøll.
Sagens baggrund
Retten har modtaget sagen den 22. december 2022.
BS 54135/2022-HBK drejer sig om, hvorvidt der er grundlag for at beskatte A af en række indsætninger på A’s personlige bankkonto enten som maskeret udbytte eller på andet grundlag.
BS 54138/2022-HBK drejer sig om, hvorvidt indsættelserne kan anses for udeholdt indtægt for H1-virksomhed.
Parternes påstande
A har i BS-54135/2022-HBK nedlagt påstand om, at A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
H1-virksomhed har i BS-54138/2022-HBK nedlagt påstand om, at H1-virksomhed’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2018 og momstilsvar for afgiftsperioden 2015-2017 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling.
Skatteministeriet har i begge sager nedlagt påstand om frifindelse.
Retten har sambehandlet sagerne.
Oplysningerne i sagen
A er direktør og reel ejer af H1-virksomhed.
Skattestyrelsen blev opmærksom på 137 indsættelser på A’s private bankkonto. I 2015 for i alt 1.434.865 kr. I 2016 for i alt 1.146.821 kr. og i 2016 for i alt 1.939.661 kr.
Skattestyrelsen har givet A og H1-virksomhed mulighed for at oplyse om, de pågældende indsættelser, men modtog ikke dokumentation herfor.
Skattestyrelsen traf den 11. november 2019 afgørelser om forhøjelse af A’s indtægt for indkomståret 2015, 2016 og 2017, om forhøjelse af H1-virksomhed´s indtægt for indkomstårene 2015, 2016, 2017 og 2018 og forhøjelse af selskabets salgsmoms for 2015, 2016 og 2017.
Afgørelserne blev indbragt for Landsskatteretten, der den 23. september 2022 traf afgørelser i sagen.
A og H1-virksomhed fremlagde i klagesagen yderligere bilag.
Landsskatteretten ændrede afgørelserne for så vidt angår 23 af indsættelser, men stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser vedrørende de 114 indsættelser.
Sagen vedrører prøvelse af Landsskatterettens afgørelser.
Der er i sagen fremlagt et støttebilag vedrørende de omtvistede indsættelser. I støttebilaget er indsættelserne nummeret, og det er denne nummering, der henvises til i rettens præmis.
Forklaringer
Der er i sagen afgivet forklaring af A, JK, SJ, MM, NE, LC, MK, QJ, NT, NS og IC.
Dommen indeholder ikke en gengivelse af forklaringerne, jf. retsplejelovens § 218 a.
Parternes synspunkter
A og H1-virksomhed har i deres fælles påstandsdokument anført:
"…
Sagernes temaer
I nærværende skattesager er det Landsskatterettens tre afgørelser af den 23. september 2022, jf. bilag 1, 2 og 4 (BS-54138/2022) samt 1, 3 og 4 (BS-54135/2022) (E19, E55 og E95), der er til prøvelse for retten.
Sagerne drejer sig overordnet og i alt sin enkelthed om, hvorvidt der på baggrund af en række indsætninger på A’s private bankkonto er grundlag for skønsmæssigt at forhøje A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 og H1-virksomhed’s skatte- og momspligtige indkomst for indkomstårene 2015-2018 og afgiftsperioden 2015-2017.
De omtvistede indsætninger fremgår af den af Skattestyrelsen udarbejdede oversigt, jf. bilag 13 (E275), der således udgør sagernes omdrejningspunkt. For så vidt angår H1-virksomhed’s sag er spørgsmålet nærmere, om de omtvistede indsætninger har karakter af udeholdt omsætning i selskabet, og i bekræftende fald om selskabets skatte- og momstilsvar skal forhøjes som følge heraf. For så vidt angår A’s sag er spørgsmålet nærmere, om de omtvistede indsætninger har karakter af maskeret udlodning fra H1-virksomhed, eller i hvilket omfang indsætningerne er A’s indkomstopgørelse uvedkommende.
Helt overordnet er det sagsøgernes opfattelse, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelser er forkerte, idet der i sagerne er fremlagt omfattende materiale, som dokumenterer, at de omtvistede indsætninger for det første ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed og for det andet ikke udgør maskeret udlodning for A.
Dette har Landsskatteretten da også anerkendt for så vidt angår indsætningerne på A’s bankkonto i perioden 2015-2017 på samlet kr. 232.419,51, som ved Landsskatterettens behandling af sagerne blev hjemvist til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. nærmere nedenfor under afsnit 1.
Landsskatteretten har imidlertid ikke i behørig grad taget stilling til karakteren af de øvrige indsætninger på A’s bankkonto, herunder den skatteretlige kvalificering heraf.
Sagsfremstilling
1. Nærmere om de omtvistede indsætninger
Landsskatteretten har i afgørelserne lagt til grund, at A i perioden 2015-2017 har modtaget en række indsætninger på sin personlige bankkonto hos F1-bank med kontonummer (red.fjernet.konto), jf. bilag 12 (E575).
Ved afgørelserne har Landsskatteretten lagt til grund, at størstedelen af indsætningerne udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed, hvorfor Landsskatteretten har kvalificeret indsætningerne som skatte- og momspligtig omsætning i H1-virksomhed og samtidig maskeret udlodning hos A personligt.
Af oversigten over de omtvistede indsætninger, jf. bilag 13 (E275), fremgår, at skattemyndighederne i 2015-2017 har identificeret i alt 137 indsætninger fordelt på kr. 1.434.865 i 2015, kr. 1.146.821,69 i 2016 og kr. 1.939.661,78 i 2017, der udgør omdrejningspunktet for beskatningen i nærværende sager.
Det skal i denne forbindelse fremhæves, at Landsskatteretten allerede har hjemvist følgende indsætninger til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, da det blev lagt til grund, at indsætningerne vedrørte refusion af private jagtudgifter, som A havde lagt ud for:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
11
|
01.04.2015
|
Indbetaling
|
12.538,74 kr.
|
|
15
|
19.05.2015
|
Indbetaling
|
15.500,00 kr.
|
|
21
|
14.07.2015
|
Fra LC- Se medd
|
1.400,00 kr.
|
|
26
|
15.09.2015
|
Indbetaling
|
28.347,74 kr.
|
|
27
|
23.09.2015
|
SK -Se medd.
|
3.625,00 kr.
|
|
28
|
08.10.2015
|
Indbetaling
|
35.871,25 kr.
|
|
53
|
31.05.2016
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
3.200,00 kr.
|
|
54
|
31.05.2016
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
1.200,00 kr.
|
|
70
|
23.09.2016
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
4.000,00 kr.
|
|
83
|
16.12.2016
|
F37108
|
22.000,00 kr.
|
|
101
|
15.05.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
1.500,00 kr.
|
|
104
|
29.05.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): SK -Se medd.
|
4.000,00 kr.
|
|
105
|
06.06.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): NO - Se medd.
|
5.625,00 kr.
|
|
107
|
22.06.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
2.234,28 kr.
|
|
110
|
10.07.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd.
|
1.800,00 kr.
|
|
119
|
05.09.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): NM -Se medd.
|
2.335,00 kr.
|
|
126
|
30.10.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): MK-Se medd..
|
3.500,00 kr.
|
|
130
|
06.11.2017
|
Regning nr. (red.fjernet.regning)-Se medd.
|
22.225,00 kr.
|
|
132
|
20.11.2017
|
(red.fjernet.mobiloverførelse): PB -Se medd.
|
1.020,00 kr.
|
|
136
|
18.12.2017
|
Se medd.
|
2.497,50 kr.
|
|
Total
|
|
|
174.419,51 kr.
|
Derudover hjemviste Landsskatteretten ligeledes følgende indsætninger, da det blev lagt til grund, at indsætning nr. 72 på kr. 1.500 var formandshonorar til A fra hans grundejerforening, at indsætning nr. 123 på kr. 36.500 vedrørte betaling for jagttrofæer, som A personligt havde lagt ud for, og at indsætning nr. 131 på kr. 20.000 udgjorde tilbagebetaling af to overførsler på i alt kr. 20.000, som A havde foretaget samme dag:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
72
|
03.10.2016
|
honorar -Se medd.
|
1.500,00 kr.
|
|
123
|
02.10.2017
|
NI -Se medd.
|
36.500,00 kr.
|
|
131
|
07.11.2017
|
Tilbageførsel
|
20.000,00 kr.
|
|
Total
|
|
|
58.000,00 kr.
|
For så vidt angår de øvrige omtvistede indsætninger bemærkes det, at der er tale om talrige indsætninger, hvor nogle ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det har derfor været tidskrævende og omfangsrigt at foretage gennemgang af indsætningerne samt at finde dokumentation for disse så mange år efter.
Det fremhæves i denne forbindelse, at det ikke har været muligt at fastlægge, hvad indsætning nr. 2 den 6. januar 2015 på kr. 13.162,50 vedrører, jf. bilag 13 (E275).
I det følgende vil de resterende omtvistede indsætninger blive behandlet.
1.1 Lån - G1-virksomhed/G2-virksomhed
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger, som ultimativt hidrører fra A’s personlige ven NE:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
1
|
05.01.2015
|
G1-virksomhed -Se medd
|
58.125,00 kr.
|
|
20
|
13.07.2015
|
G2-virksomhed-Se medd.
|
55.877,50 kr.
|
|
45
|
07.04.2016
|
G3-virksomhed-Se medd.
|
54.986,25 kr.
|
|
Total
|
|
|
168.988,75 kr.
|
Indsætningerne udgør tilbagebetaling af lån, som A ydede til NE som følge af parternes gode venskabelige forhold.
"G1-virksomhed" og "G2-virksomhed" refererer i denne forbindelse til selskaberne G1-virksomhed og G2-virksomhed, som var ejet af NE. Selskaberne er i dag begge gået konkurs.
Da selskaberne kom i økonomiske problemer, hjalp A og hans familie NE personligt og økonomisk.
NE boede således i en periode i en campingvogn i A’s have, ligesom A blev indsat i bestyrelsen i G1-virksomhed for at forsøge at vende selskabets økonomiske udvikling, jf. bilag 14 (E5980).
Hertil kommer, at A ydede flere kontante lån til NE.
Det fremgår derfor af A’s bankkontoudtog, jf. bilag 12 (E582 og E591), at der flere gange er hævet større beløb, som er udlånt til G1-virksomhed/NE.
Den 28. januar 2016 blev der således hævet kr. 249.569 med posteringsteksten "Lån G1-virksomhed", og den 10. november 2016 blev der hævet kr. 100.000 med teksten "Privat lån til NE".
Da der var tale om en vennetjeneste mellem A og NE, blev der ikke udarbejdet egentlige lånedokumenter i forbindelse med udlånet.
Det bemærkes, at A også har ydet en række lån kontant til NE, hvilket stemmer overens med A’s forbrug og opbevaring af kontanter, jf. bilag 56 (E289). Herudover har A også ydet lån til NE i 2014.
NE har underskrevet en erklæring, hvoraf det fremgår, at de nævnte beløb udgjorde tilbagebetaling af lån, jf. bilag 15 (E5985).
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende ovenstående indsætninger vil blive uddybet ved NE’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
1.2 Refusion af udlæg
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger, som hidrører fra H1-virksomhed:
Beløbene udgør refusion af udlæg, som A har afholdt for H1-virksomhed.
De pågældende indsætninger fremgår derfor ligeledes af selskabets kontoudskrifter, jf. bilag 11 (E426, E451, E524, E526, E544 og E568).
Udlægsrefusionerne er foretaget via check, hvilket er dokumenteret ved oversigten med oplysninger om indbetalingerne på A’s bankkonto, som A har rekvireret fra sin personlige bank, F1-bank, jf. bilag 20 og 21 (E279 og E281).
Det bemærkes, at A sædvanligvis benyttede checks i forbindelse med refusion af udlæg fra selskabet.
Samtlige checks er derfor også bogført i selskabet på henholdsvis konto (red.fjernet.konto2), konto (red.fjernet.konto3) og konto (red.fjernet.konto4):
Hertil kommer, at de pågældende checks er medtaget i H1-virksomhed’s regnskaber, hvilket er dokumenteret ved, at slutsaldiene på bogføringskontiene (red.fjernet.konto2), (red.fjernet.konto3) og (red.fjernet.konto4) stemmer overens med H1-virksomhed’s interne årsregnskaber for 2015-2017:
|
År
|
Konto (red.fjernet.konto2) Tilgang i årets løb
|
Modsvarende
post i internt årsregnskab
|
Difference
|
Bilag
|
|
Beløb
2015
|
Kr. 240.120,00
|
Kr. 240.120,00
|
Kr. 0
|
Bilag 47 (E1571), sml. bilag 51
(E702)
|
|
År
|
Konto (red.fjernet.konto3) (red.fjernet.tekst)
|
Modsvarende
post i internt årsregnskab
|
Difference
|
Bilag
|
|
Beløb
2015
|
Kr. 1.218.088,10
|
Kr. 1.218.088,00
|
Kr. 0,10
|
Bilag 47 (E1767), sml. bilag 51
(E703)
|
|
Beløb
2016
|
Kr. 489.671,99
|
Kr. 489.672,00
|
Kr. -
0,01
|
Bilag 48 (E3041), sml. bilag 52
(E729)
|
|
Beløb
2017
|
Kr. 385.386,44
|
Kr. 385.386,00
|
Kr. 0,44
|
Bilag 49 (E4348), sml. bilag 53
(E756)
|
|
År
|
Konto (red.fjernet.konto4) Leverandør af varer
|
Modsvarende
post i internt årsregnskab
|
Difference
|
Bilag
|
|
Beløb
2015
|
Kr. - 527.885,88
|
Kr. 527.886,00
|
Kr. 0,12
|
Bilag 47 (E1846), sml. bilag 51
(E697)
|
|
Beløb
2016
|
Kr. -446.607,94
|
Kr. 446.608,00
|
Kr. 0,06
|
Bilag 48 (E3123), sml. bilag 52
(E723)
|
|
Beløb
2017
|
Kr. -414.019,93
|
Kr. 414.020,00
|
Kr. 0,07
|
Bilag 49 (E4430), sml. bilag 53
(E750)
|
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende ovenstående indsætninger vil blive uddybet af JK’s (selskabets bogholder) og IC’s (selskabets revisor) vidneforklaringer under hovedforhandlingen.
... ...
Landsskatterettens afgørelser indebærer i øvrigt, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger, der vedrører refusion af udlæg:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
6
|
09.02.2016
|
Overførsel - se medd
|
2.144,10 kr.
|
|
95
|
18.04.2017
|
Overførsel -Se medd.
|
40.162,50 kr.
|
|
102
|
15.05.2017
|
Plansliber -Se medd.
|
15.000,00 kr.
|
|
Total
|
|
|
57.306,60 kr.
|
Indsætning nr. 6 vedrører refusion af udlæg fra en tidligere medarbejder, NK. Som følge af den passerede tid har A ikke kunnet skaffe yderligere dokumentation herfor.
Det bemærkes, at det af bankens oversigt, jf. bilag 21 (E281), fremgår, at beløbet er overført fra netop NK.
... ...
Indsætning nr. 95 vedrører refusion af udlæg i relation til udførelse af dræningsarbejder for (red.fjernet.grundejerforening), som A havde afholdt i sin egenskab af formand.
Det fremgår da også af grundejerforeningens regnskaber for 2016/2017, at foreningen afholdt omkostninger på præcis kr. 40.162,50 til dræningsarbejder, jf. bilag 42 (E6133).
A lagde ud for dette beløb på vegne af grundejerforeningen og fik det retur den 18. april 2017, jf. overførslen samme dag på kr. 40.162,50.
Af oversigten fra F1-bank, jf. bilag 21 (E281), fremgår således også, at beløbet hidrørte fra (red.fjernet.grundejerforening).
Det bemærkes i øvrigt, at Landsskatteretten hjemviste indsætning nr. 72 på kr. 1.500 til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, da dette beløb hidrørte fra (red.fjernet.grundejerforening) og derfor var H1-virksomhed indkomstopgørelse uvedkommende.
... ...
Indsætning nr. 102 vedrører refusion af udlæg fra H1-virksomhed, i forbindelse med at A havde købt en plansliber fra et konkursbo på vegne af sit selskab.
Beløbet hidrører således fra H1-virksomhed, jf. bilag 11 (E351).
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende de pågældende indsætninger vil blive uddybet ved A’s partsforklaring under hovedforhandlingen.
1.3 G3-virksomhed
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger, som er overført fra H1-virksomhed til A:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
18
|
29.06.2015
|
Fejlindbetaling - se medd.
|
275.000,00 kr.
|
|
46
|
18.04.2016
|
G3-virksomhed -Se medd.
|
109.150,00 kr.
|
|
61
|
15.07.2016
|
Faktura 46161 retur -Se medd.
|
13.375,00 kr.
|
|
85
|
09.01.2017
|
G3-virksomhed -Se medd.
|
267.375,00 kr.
|
|
88
|
17.02.2017
|
G3-virksomhed 48227 -Se medd.
|
226.187,50 kr.
|
|
94
|
18.04.2017
|
48796 -Se medd.
|
28.500,00 kr.
|
|
133
|
20.11.2017
|
Retur G3-virksomhed -Se medd.
|
198.750,00 kr.
|
|
Total
|
|
|
1.118.337,50 kr.
|
Beløbene udgør udbetaling i forbindelse med krediteringer af salg fra H1-virksomhed til G3-virksomhed, jf. bilag 29 (E6013) sml. bilag 30 (E6025). JS, der er indehaver af G3-virksomhed, ønskede at få de krediterede beløb udbetalt kontant, hvorfor beløbene blev udbetalt via A’s private bankkonto.
At beløbene først blev indbetalt til H1-virksomhed, ses af selskabets bankkonto, jf. bl.a. bilag 31 (E6040 og E6047), bilag 32 (E6058), bilag 35 (E6108) og bilag 36 (E6119 og E6120).
Det bemærkes, at en indbetaling på selskabets bankkonto kan dække over flere fakturanumre.
Forholdene vedrørende de pågældende indsætninger vil i øvrigt blive uddybet ved A’s partsforklaring under hovedforhandlingen.
1.4 Diverse private indsætninger
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende private indsætninger:
Indsætning nr. 24 vedrører salg af planter til A’s fætter, SJ.
A fik i sommeren 2015 tilbudt et større parti rododendronplanter. Da der var flere planter, end han selv kunne bruge, valgte han at sælge en række af planterne til venner og familie, hvilket indsætningen således er udtryk for.
SJ har underskrevet en erklæring, hvoraf det fremgår, at det nævnte beløb udgjorde refusion af udlæg/køb af planter, jf. bilag 37 (E6121).
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende den pågældende indsætning vil blive uddybet ved SJ’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 42 vedrører refusion af udlæg via (red.fjernet.mobiloverførelse) for et restaurantbesøg, som A havde afholdt for sin bankmand, LC.
Dette er bekræftet af LC ved en underskrevet erklæring, jf. bilag 38 (E6123). Den pågældende erklæring omfatter både indsætning nr. 21 og 42 hidrørende fra LC.
Det bemærkes hertil, at Landsskatteretten allerede har hjemvist indsætning nr. 21 til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, idet denne vedrørte køb af vildtkød i parternes jagtforetagende.
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende ovenstående indsætninger vil blive uddybet af LC’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 50 med posteringsteksten "plæneklipperservice" vedrører salg af en privat fejemaskine, som A havde købt mange år tidligere.
... ...
Indsætning nr. 60 er endnu et eksempel på A’s salg af planter. Denne gang til NT.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende den pågældende indsætning vil blive uddybet ved NT’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 89 og 116 hidrører - som det fremgår af posteringsteksten - fra MK, som er A’s private ven.
Det bemærkes i denne forbindelse, at indsætningerne nr. 53, 54, 70, 101, 107, 110 og 126, der er blevet hjemvist af Landsskatteretten som jagtindsætninger, også hidrører fra MK.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende ovenstående indsætninger vil blive uddybet ved MK’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 109 vedrører salg af to VIP-billetter til (red.fjernet.begivenhed) via (red.fjernet.mobiloverførelse) til NS.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende den pågældende indsætning vil blive uddybet ved NS’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 125 vedrører refusion af udlæg i forbindelse med et restaurantbesøg og hidrører fra NE.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende den pågældende indsætning vil blive uddybet ved NE’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 135 vedrører udlæg for indkøb af fyrværkeri, som A fik refunderet af sin genbo QJ.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende den pågældende indsætning vil blive uddybet ved QJ’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
... ...
Indsætning nr. 29 og 52 vedrører private indsætninger.
Det bemærkes, at forholdene vedrørende de pågældende indsætninger vil blive uddybet ved A’s partsforklaring under hovedforhandlingen.
1.5 Husleje
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger:
|
Indsætning nr.
|
Dato
|
Tekst
|
Beløb
|
|
43
|
10.03.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
44
|
31.03.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
55
|
01.06.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
57
|
01.07.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
64
|
01.08.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
67
|
01.09.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
73
|
03.10.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
78
|
01.11.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
80
|
01.12.2016
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
84
|
04.01.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
86
|
06.02.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
90
|
06.03.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
92
|
04.04.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
100
|
04.05.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
106
|
06.06.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
108
|
04.07.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
115
|
04.08.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
117
|
04.09.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
124
|
04.10.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
129
|
06.11.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
134
|
04.12.2017
|
Husleje -Se medd
|
4.500,00 kr.
|
|
Total
|
|
|
94.500,00 kr.
|
Det fremgår af oversigten fra F1-bank, jf. bilag 21 (E281), at beløbene hidrører fra OT.
Indsætningerne vedrører udleje af et lokale i tilknytning til H1-virksomhed’s erhvervslokaler. OT indbetalte ved en fejl huslejen til A’s privatkonto og ikke til selskabet.
A har senere berigtiget dette ved overførsel af kr. 108.000 (huslejen) til H1-virksomhed, jf. bilag 39 (E6125), bilag 40 (E6127) og bilag 41 (E6130).
Det bemærkes, at den beløbsmæssige forskel mellem overførslerne på kr. 108.000 og de omtvistede indsætninger på samlet kr. 94.500 er kr. 13.500. Beløbet svarer til 3 måneders husleje a kr. 4.500, som A ved en fejl havde modtaget efter indsætning nr. 134. A berigtigede således fejlindbetalingerne ved at overføre det fulde beløb på kr. 108.000 svarende til 24 måneders husleje til H1-virksomhed.
Det bemærkes, at indbetalinger på samlet kr. 108.000 er medtaget i H1-virksomhed’s bogføring og regnskab for 2018.
Det fremgår navnlig af H1-virksomhed’s kontospecifikationer for 2018, at der den 30. juni 2018 er posteret kr. 108.000 med teksten "18 Husleje 24*4500" på konto (red.fjernet.konto5) Andre tilgodehavender, jf. bilag 50 (E5590), samt modposteret på konto (red.fjernet.konto6) Husleje u/moms, jf. bilag 50 (E5445).
Det fremgår videre af H1-virksomhed’s interne årsregnskab for 2018, at der under posten "Lokaleomkostninger" er posteret kr. 108.000 som "Husleje", jf. bilag 54 (E782).
Huslejeindtægten er videre blevet modregnet i H1-virksomhed’s øvrige fradragsberettigede udgifter til lokaleomkostninger, hvilket har medført et positivt resultat på kr. 25.374, der er blevet medtaget i beregningen af selskabets driftsresultat, jf. bilag 54 (E776).
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende de pågældende indsætninger vil blive uddybet ved A’s partsforklaring under hovedforhandlingen.
1.6 G4-virksomhed
Landsskatterettens afgørelser indebærer, at A og H1-virksomhed bliver beskattet af følgende indsætninger, som ultimativt hidrører fra G4-virksomhed:
Beløbene blev oprindeligt fejlindbetalt på H1-virksomhed’s bankkonto, jf. bilag 11 (E417, E477, E519 og E572), hvorefter selskabet videreførte beløbene til A’s private bankkonto, jf. bilag 11 (E416, E477, E516 og E571) sml. bilag 13 (E275).
Beløbene udgør henvisningsprovision fra G4-virksomhed som følge af, at A personligt havde henvist en kunde til G4-virksomhed.
G4-virksomhed indbetalte imidlertid ved en fejl beløbet på bankkontoen for H1-virksomhed og ikke A, hvorfor beløbet efterfølgende blev indbetalt på A’s private bankkonto.
Det bestrides således ikke, at beløbet er skattepligtigt for A personligt, men beløbet udgør ikke omsætning for H1-virksomhed og er derfor heller ikke momspligtig indkomst for selskabet.
MM har underskrevet en erklæring, hvoraf det fremgår, at de nævnte beløb udgjorde henvisningsprovision, jf. bilag 17 (E5989).
Det bemærkes endelig, at forholdene vedrørende ovenstående indsætninger vil blive uddybet ved MM’s vidneforklaring under hovedforhandlingen.
1.7 Fakturaer med H1-virksomhed’s navn mv.
Indsætningerne relaterer sig til en række kontrolbilag (fakturaer), som Skattestyrelsen indhentede i forbindelse med den oprindelige afgørelse, jf. bilag 46 (E6145).
Der er tale om 18 fakturaer, hvori det står anført, at der er leveret ydelser vedrørende kørsel med jord, grus, beton, brokker, flytning af fliser, medhjælp ifølge tilbud, svejsning af køreplader osv.
Det fremgår af fakturaerne, at H1-virksomhed står anført som udsteder. Fakturaerne er dog ikke udarbejdet i selskabets bogføringssystem, men i Excel, jf. bilag D (E6183).
På fakturaerne er det imidlertid angivet, at betaling skal ske til A’s personlige bankkonto hos F1-bank med kontonummer (red.fjernet.konto).
De pågældende fakturaer vedrører derfor arbejder, som A har leveret i personlig regi i samarbejde med JS (G3-virksomhed).
Dette er også årsagen til, at "JS" figurerer som sælger på alle fakturaerne, jf. bilag 46 (E6145).
Fakturaerne er derfor ikke blevet bogført i H1-virksomhed’s bogføring eller interne regnskaber, idet disse ikke vedrører selskabets virksomhed, jf. bilag 47-54 (E689-E4641).
Følgende indsætninger vedrører ligeledes arbejder, som A har leveret i privat regi i samarbejde med JS:
Idet ovenstående indsætninger ikke vedrører arbejder, som H1-virksomhed har udført, er fakturaerne herfor ikke blevet opbevaret på selskabets server, men på en særskilt SSD-harddisk.
Det er imidlertid ikke muligt at fremlægge fakturaerne, idet indholdet på SSD-harddisken gik tabt som følge af, at der gik brand i et el-skab, hvilket skabte strømfejl på de elektroniske apparater, der var tilkoblet el-skabet, jf. bilag 58 (E6167).
Det bemærkes, at fakturaerne heller ikke er blevet bogført i H1-virksomhed’s bogføring eller interne regnskaber, jf. bilag 47-54 (E689-E4641).
Forholdene vedrørende de pågældende indsætninger vil i øvrigt blive uddybet ved A’s partsforklaring under hovedforhandlingen.
Hovedanbringender
Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et forkert grundlag og er åbenbart urimeligt, hvorfor sagerne skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen. Dette understøttes af, at det i sagerne er dokumenteret, at størstedelen af de omtvistede indsætninger ikke har karakter af udeholdt omsætning i H1-virksomhed eller maskeret udlodning til A.
Det er tværtimod dokumenteret, at størstedelen af indsætningerne vedrører A personligt, herunder dels indsætninger, der er A’s indkomstopgørelse uvedkommende (afsnit 1.1 - 1.5), og dels indsætninger, der udgør personligt arbejde (afsnit 1.6 - 1.7).
For så vidt angår indsætningerne, der er A’s indkomstopgørelse uvedkommende, gøres det gældende, at disse udgør tilbagebetaling af private lån, refusion af udlæg, salg af private ejendele og indsætninger, der er tilbagebetalt/videreført til den rette indkomstmodtager.
Skattemyndighedernes skøn har således fejlagtigt kategoriseret indsætningerne som udeholdt omsætning og maskeret udlodning.
For så vidt angår indsætningerne vedrørende A’s personlige arbejde gøres det gældende, at skattemyndighedernes skøn også fejlagtigt kategoriserer indsætningerne som udeholdt omsætning og maskeret udlodning og ikke "blot" skattepligtig indkomst for A.
Derudover tager skønnet ikke i behørig grad stilling til de rimelige udgifter, som er afholdt i forbindelse med arbejderne, jf. nettoindkomstprincippet i statsskattelovens §§ 4-6.
At skattemyndighedernes skøn er forkert, understøttes i endelig af, at skattemyndighederne ikke har overholdt officialprincippet.
Jeg vil i det følgende uddybe ovenstående anbringender.
2 Indsætninger, der er A’s indkomstopgørelse uvedkommende
I forhold til indsætningerne, der er A’s indkomstopgørelse uvedkommende (afsnit 1.1 - 1.5), gøres det gældende, at indsætningerne udgør tilbagebetaling af private lån, refusion af udlæg, salg af private ejendele og indsætninger, der er tilbagebetalt/videreført til den rette indkomstmodtager.
Efter den dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, kan skattemyndighederne fastsætte indkomsten efter et skøn, såfremt skattemyndighederne kan godtgøre, at det selvangivne grundlag er mangelfuldt.
Det er således skattemyndighederne, der bærer bevisbyrden for, at der er grundlag for at skønne.
Finder skattemyndighederne anledning til at foretage en skønsmæssig ansættelse, er myndighederne underlagt en pligt til at tilstræbe en så korrekt ansættelse af skatteyders indkomst som muligt, og denne ansættelse skal ske på baggrund af en samlet bedømmelse af alle relevante forhold i sagen.
Dette har skattemyndighederne ikke gjort i nærværende sag, idet skønnet fejlagtigt kategoriserer indsætningerne i afsnit 1.1 - 1.5 som udeholdt omsætning og maskeret udlodning.
I sagsfremstillingen ovenfor er der redegjort for en lang række af de omtvistede indsætninger, ligesom der er fremlagt dokumentation til understøttelse af, at indsætningerne konkret ikke er skattepligtige.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.1 er det dokumenteret, at disse udgør tilbagebetaling af lån, som A havde ydet sin personlige ven NE.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.2 er det dokumenteret, at disse udgør refusion af udlæg, som A har afholdt på vegne af H1-virksomhed eller i privat regi i sin egenskab som formand for (red.fjernet.grundejerforening).
I forhold til indsætningerne vedrørende refusion af udlæg via check er det videre dokumenteret, at disse er blevet behørigt bogført i H1-virksomhed’s regnskaber.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.3 er det dokumenteret, at der er foretaget en række større indsætninger fra H1-virksomhed med tilknytning til samhandel med G3-virksomhed. Disse indsætninger er udtryk for, at A har tilbagebetalt beløb til G3-virksomhed, som var krediteret i H1-virksomhed.
At beløbene efterfølgende blev tilbagebetalt kontant til G3-virksomhed, dokumenteres endvidere af, at A i den omhandlede periode havde en kontantbeholdning, som i væsentligt omfang levnede plads til at tilbagebetale de krediterede beløb til G3-virksomhed, jf. bilag 56 (E289).
Det er således dokumenteret, at indsætningerne ikke udgør omsætning i H1-virksomhed, ligesom der gælder en stærk formodning for, at beløbene er tilbagebetalt til G3-virksomhed i overensstemmelse med krediteringen.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.4 er det dokumenteret, at disse vedrører en lang række private indsætninger fra venner og familie.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.5 er det dokumenteret, at disse vedrører huslejeindbetalinger, som alle er blevet tilbageført til H1-virksomhed samt bogført i selskabets regnskab for indkomståret 2018.
Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at der i sagerne er fremlagt dokumentation for, at de omtvistede indsætninger ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed, ligesom det er dokumenteret, at indsætningerne er A’s indkomstopgørelse uvedkommende.
Skønnet hviler derfor på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt, hvorfor sagerne - i overensstemmelse med praksis - skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. bl.a. UfR.1996.1139/2H, TfS 1999, 724, TfS 2011, 467, TfS 2014, 850, TfS 2018, 188 og SKM2022.518.VLR.
3 Indsætninger vedrørende personlige arbejder
I forhold til indsætningerne vedrørende A’s personlige arbejder (afsnit 1.6 - 1.7) gøres det gældende, at skattemyndighedernes skøn også her fejlagtigt kategoriserer indsætningerne som udeholdt omsætning og maskeret udlodning og ikke "blot" skattepligtig indkomst for A.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.6 er det dokumenteret, at disse udgør henvisningsprovision fra G4-virksomhed, som ved en fejl var blevet indbetalt til H1-virksomhed og senere korrigeret ved overførsler til A.
For så vidt angår indsætningerne i afsnit 1.7 er det dokumenteret, at ingen af de pågældende fakturaer/kontrolbilag, jf. bilag 46 (E6145), eller øvrige indsætninger med henvisning til fakturanumre, er medtaget i H1-virksomhed’s bogføring eller interne regnskaber.
De pågældende indsætninger, har således på intet tidspunkt været sammenblandet med H1-virksomhed’s økonomi. Dette understøttes også af, at de pågældende fakturaer/kontrolbilag, ikke er udarbejdet i H1-virksomhed’s bogføringsprogrammer, men særskilt i Excel.
Dette har skattemyndighederne da også selv lagt til grund, ligesom det er lagt til grund, at indsætningerne vedrører kørsel med og levering af jord/grus, kørsel og medhjælp, bortkørsel, svejsning og flytning af fliser, jf. bilag D (E6183).
At indsætningerne ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed understøttes således videre af, at størstedelen af de omhandlede ydelser vedrører aktiviteter, som falder uden for H1-virksomhed’s driftsaktiviteter, jf. bilag 57 (E6163).
Det bemærkes i denne forbindelse, at indsætningerne alle vedrører ydelser, der udspringer af et samarbejde mellem A og JS (G3-virksomhed).
Det var JS, som stod for salget og den efterfølgende kontakt til virksomhederne (kunderne), hvilket bl.a. er årsagen til, at navnet "JS" er angivet som sælger på samtlige fakturaer/kontrolbilag, jf. bilag 46 (E6145).
H1-virksomhed har således på intet tidspunkt været involveret i levering mv. af de pågældende ydelser.
Det gøres i denne forbindelse gældende, at skattemyndighederne bærer bevisbyrden for, at de konkrete indsætninger udgør udeholdt omsætning i selskabet og følgelig maskeret udlodning til A og ikke "blot" skattepligtig indkomst for A.
Skattemyndighederne kan ikke alene ved fremlæggelse af et begrænset antal fakturaer, jf. bilag 46 (E6145), løfte denne bevisbyrde. Der gælder således ikke efter hverken lovgivning eller praksis nogen formodning for, at samtlige indsætninger på hovedanpartshaverens bankkonto udgør udeholdt omsætning i selskabet.
Derudover tager skønnet ikke i behørig grad stilling til de rimelige udgifter, som er afholdt i forbindelse med arbejderne, jf. nettoindkomstprincippet i statsskattelovens §§ 4-6.
Den foretagne forhøjelse udgør således en reel bruttobeskatning, uanset at skattemyndighederne bl.a. har kunnet konstatere ud fra de fremlagte fakturaer, jf. bilag 46 (E6145), hvilken ydelse selskabet angiveligt har ydet.
Ved skønsudøvelsen er skattemyndighederne forpligtet til at udøve et rimeligt skøn over de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den beskattede indtægt, hvilket både gør sig gældende i det omfang, det lægges til grund, at indsætningerne udgør udeholdt omsætning fra H1-virksomhed, og i det omfang, det lægges til grund, at indsætningerne udgør personlig indkomst for A.
Dette har skattemyndighederne ikke gjort.
Det gøres på denne baggrund sammenfattende gældende, at der i sagerne er fremlagt dokumentation for, at de omtvistede indsætninger ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed eller maskeret udlodning for A, ligesom skønnet ikke tager behørig hensyn til de rimelige udgifter, som A har haft ved indkomsterhvervelsen.
Skønnet hviler derfor på forkerte forudsætninger og er konkret urimeligt, hvorfor sagerne - i overensstemmelse med praksis - skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. bl.a. UfR.1996.1139/2H, TfS 1999, 724, TfS 2011, 467, TfS 2014, 850, TfS 2018, 188 og SKM2022.518.VLR.
4 Skattemyndighederne har ikke overholdt officialprincippet
Det gøres gældende, at officialprincippet er blevet tilsidesat ved skønsudøvelsen, idet skattemyndighederne ikke har forholdt sig til det i sagen fremlagte bogføringsmateriale, jf. bilag 47-50 (E799-E4641), som blev fremlagt under klagesagens forløb.
Dette understøttes af, at Skattestyrelsen under klagesagens selv oplyste, at styrelsen ikke ville tage stilling til materialet, jf. bilag 60 (E6229), ligesom Skattestyrelsens Klageprocesenhed selv påstod subsidiær hjemvisning af sagerne i forbindelse med retsmødet i Landsskatteretten, idet H1-virksomhed’s bogføringsmateriale ikke var blevet forelagt Skattestyrelsens Klageproceskontor, jf. bilag 1 (BS- 54138/2022-HBK) (E86).
Som følge heraf har Landsskatteretten ikke taget behørig stilling til materialet, hvorfor materialet således først reelt er blevet behandlet hos domstolene som 1. instans.
Officialprincippet tilsiger imidlertid, at skattemyndighederne er forpligtet til at inddrage samtlige relevante forhold i deres vurdering, før der træffes afgørelse i sagen, uanset at Skattestyrelsen måtte ønske at materialet var fremlagt på et tidligere tidspunkt.
Såfremt skattemyndighederne faktisk havde forholdt sig til bogføringsmaterialet, jf. bilag 47-50 (E799-E4641), ville det have stået klart, at en væsentlig del af de i sagerne omtvistede indsætninger ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed eller maskeret udlodning til A.
Som det fremgår ovenfor under afsnit 1.2 og 1.5, dokumenterer bogføringsmaterialet navnlig, at de omtvistede indsætninger vedrørende refusion af udlæg med checks og indsætningerne vedrørende husleje alle er bogført i H1-virksomhed.
Herunder dokumenterer bogføringsmaterialet, at fakturaerne, der vedrører arbejder, som A har leveret i personligt regi (afsnit 1.7), ikke er bogført i selskabets regnskaber, idet disse indsætninger er selskabet uvedkommende.
At skattemyndighederne har tilsidesat officialprincippet, understøtter således, at skønnet er baseret på et forkert grundlag og er konkret urimeligt, hvorfor sagerne - i overensstemmelse med praksis - skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, jf. bl.a. UfR.1996.1139/2H, TfS 1999, 724, TfS 2011, 467, TfS 2014, 850, TfS 2018, 188 og SKM2022.518.VLR.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
2. Sagens tema og baggrund
Sagen mod H1-virksomhed angår prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 23. september 2022 (E 55 og 95). Sagen mod A angår prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 23. september 2022 (E 19).
Sagen mod H1-virksomhed angår, hvorvidt selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015- 2018 skal forhøjes som følge af, at 114 indsætninger på selskabets ultimative ejer A’s private bankkonto er udeholdt omsætning i selskabet, og om H1-virksomhed’s momspligtige indkomst for afgiftsperioderne 1. kvartal 2015 til 4. kvartal 2017 skal forhøjes som følge af denne udeholdte omsætning.
Sagen mod A angår, hvorvidt A’s skattepligtige indkomst for indkomstårene 2015-2017 skal forhøjes tilsvarende, i første række fordi indsætningerne på A’s konto er maskeret udlodning fra H1-virksomhed, og i anden række fordi A ikke har godtgjort, at indsætningerne i øvrigt udgør skattefrie eller allerede beskattede midler.
Sagen udsprang af, at Skattestyrelsen modtog oplysninger fra SØIK, om at der var foretaget større indsætninger og hævninger på A’s private bankkonto, jf. materialeindkaldelse af 14. august 2018 (E 6169).
Skattestyrelsen fandt (E 6209), at i alt 137 indsætninger på A’s private konto udgjorde udeholdt omsætning for H1-virksomhed, og at denne omsætning var momspligtig. Skattestyrelsens opgørelse fremgår af E 275.
Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelse vedrørende 114 af de omhandlede indsætninger og (E 88 ff.), og ændrede i øvrigt styrelsens afgørelse vedrørende de resterende 23 indsætninger. Landsskatteretten fandt på baggrund af en konkret vurdering det godtgjort, at disse 23 indsætninger ikke udgjorde udeholdt omsætning. For så vidt angår 20 af de 23 indsætninger, havde Skattestyrelsen ikke haft mulighed for at tage stilling til bilagsmateriale, som først blev fremlagt i forbindelse med klagesagen, hvorfor Landsskatteretten hjemviste disse 20 indsætninger til fornyet behandling med henblik på stillingtagen til, i hvilket omfang indsætningerne stadig var skattepligtig indkomst for A. For så vidt angår de sidste tre indsætninger, fandt Landsskatteretten det godtgjort, at der var tale om ikke-skattepligtige indsætninger.
Sagens faktiske omstændigheder og de omhandlede indsætninger er gennemgående karakteriseret ved en betydelig sammenblanding af økonomiske transaktioner mellem H1-virksomhed og A, uden at der foreligger objektivt skriftligt bilagsmateriale som dokumentation herfor. Skattemyndighederne har derfor lagt til grund, at de omhandlede indsætninger udgør udeholdt omsætning og er tilgået A som maskeret udbytte.
Sagens primære bevistema er således, om sagsøgerne har godtgjort, at de 114 omhandlede indsætninger på A’s bankkonto i perioden 2015-2017, ikke udgør udeholdt omsætning for H1-virksomhed, og at indsætningerne dermed heller ikke er tilgået A som maskeret udlodning fra selskabet.
3. Anbringender
3.1 Skatteministeriets overordnede argumentation
Indsætningerne på A’s konto i perioden 2015-2017 udgør udeholdt omsætning for H1-virksomhed, og skattemyndighederne har med rette forhøjet selskabets skattepligtige indkomst henholdsvis momstilsvar med beløbene. A skal beskattes af indsætningerne som maskeret udlodning. I det omfang retten måtte finde, at enkelte indsætninger er selskabet uvedkommende, gøres det i anden række gældende, at indsætningerne udgør skattepligtig personlig indkomst.
Skattestyrelsen har overholdt de ordinære ligningsfrister for sagsøgernes indkomstansættelse. I anden række var Skattestyrelsen berettiget til at genoptage sagsøgernes indkomstansættelse for 2015-2018 ekstraordinært. Skattestyrelsen var også berettiget til at genoptage H1-virksomhed’s momstilsvar for perioden 1. januar 2015 til 31. december 2017 ekstraordinært.
Spørgsmålet om sagens hjemvisning på grund af manglende overholdelse af begrundelsespligten og officialprincippet skal bedømmes i forhold til Landsskatterettens afgørelser og ikke i forhold til Skattestyrelsens afgørelser. Skattestyrelsens og Landsskatterettens afgørelser lider ikke af mangler i form af en tilsidesættelse af begrundelsespligten eller officialprincippet.
3.2 Forhøjelsen af H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst og momstilsvar
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og det påhviler H1-virksomhed at selvangive selskabets indkomst, ligesom det påhviler selskabet at dokumentere sine indkomst- og formueforhold, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B (lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013 med senere ændringer).
Efter dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, kan der foretages en skønsmæssig skatteansættelse, når den skattepligtige ikke selvangiver fyldestgørende.
Af momslovens § 3, stk. 1, fremgår, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Efter momslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.
Momsregistrerede virksomheder skal opgøre og angive virksomhedens afgiftstilsvar efter udløbet af hver afgiftsperiode, jf. momslovens §§ 56, stk. 1, og 57, stk. 1, og skal endvidere føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen af afgiftstilsvaret for hver afgiftsperiode og for kontrollen med afgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55.
En virksomheds momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.
For at en virksomheds regnskab kan anses for tilstrækkelig dokumentation for størrelsen af den skattepligtige indkomst og momstilsvar, forudsættes det, at regnskabet er udarbejdet på grundlag af løbende bogføring i overensstemmelse med bogføringslovens og mindstekravsbekendtgørelsen for mindre virksomheders (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) regler herom.
Efter den dagældende bogføringslovs § 6, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006 med senere ændringer), skal bogføringen tilrettelægges og udføres i overensstemmelse med god bogføringsskik under hensyn til virksomhedens art og omfang. Desuden skal bogføringen tilrettelægges og udføres således, at regnskabsmaterialet ikke ødelægges, bortskaffes eller forvanskes, ligesom det skal sikres mod fejl og misbrug. Efter § 9, stk. 1, skal enhver registrering dokumenteres ved bilag, og efter § 10, stk. 1, påhviler det den bogføringspligtige at opbevare regnskabsmaterialet på betryggende vis i 5 år fra udgangen af det regnskabsår, materialet vedrører. Regnskabet med tilhørende oplysninger skal desuden på en klar og overskuelig måde kunne danne grundlag for told- og skatteforvaltningens kontrol. jf. også mindstekravsbekendtgørelsens § 7, stk. 3.
Der består således en forpligtelse til at tilrettelægge en virksomheds bogføring på en sådan vis, at bogføringen på en betryggende måde kan lægges til grund for en opgørelse og kontrol af virksomhedens indtægter mv.
Om den konkrete sag bemærkes, at det i overensstemmelse med skattemyndighedernes vurdering, og i fraværet af objektivt skriftligt materiale, bevismæssigt må lægges til grund, at de omhandlede indsætninger på A’s bankkonto vedrører H1-virksomhed og har karakter af udeholdt omsætning, jf. nærmere herom nedenfor. Skattemyndighederne har således med rette ladet indsætningerne indgå i skønnet over selskabets indkomst.
Der henvises herved særligt til, at i alt 18 indsætninger til en værdi af 604.850 kr. vedrører fakturaer udstedt af H1-virksomhed (jf. afsnit 3.5.1. nedenfor).
Derudover er der 31 indsætninger til en samlet værdi af 1.294.139,00 kr., der har et fakturanummer, eller i øvrigt en tekst, der indikerer, at der er tale om betaling for leverede varer og ydelser. Der foreligger ikke dokumentation for, at A har drevet virksomhed i personligt regi ved siden af selskabets aktiviteter, jf. herom nedenfor afsnit 3.5.1.
Derudover er der 17 indsætninger til en værdi af 1.482.140,34 kr., der er overført fra H1-virksomhed til A’s konto (jf. afsnit 3.5.3, 3.5.4, 3.5.5 og 3.5.8 nedenfor). Disse indsætninger fremstår i vidt omfang som direkte videreførelser af betalinger til H1-virksomhed, og det må derfor lægges til grund, at også disse indsætninger angår selskabet. Det af sagsøgerne anførte om, at en række af indsætningerne vedrører indbetalinger, der fejlagtigt er indbetalt på H1-virksomhed’s konto, er udokumenteret.
Som redegjort for i afsnit 3.5.7 nedenfor, er der endvidere 21 gange blevet overført husleje til A’s konto for udlejning af et lokale, der har tilknytning til H1-virksomhed’s erhvervslokaler.
Det er på den baggrund godtgjort, at der på A’s private konto er indsat en række beløb, der angår H1-virksomhed.
På grund af denne sammenblanding af selskabets og hovedanpartshavers midler på A’s private bankkonto har Skattestyrelsen været berettiget til at anse alle indsætninger for at vedrøre H1-virksomhed, medmindre sagsøgerne konkret for de enkelte indsætninger godtgør, at indsætningerne ikke vedrører selskabet.
Sagsøgerne har anført, at en række af indsætningerne vedrører refusion af udlæg som A har afholdt for selskabet. Dette er ikke dokumenteret, jf. afsnit 3.5.4. nedenfor.
Sagsøgerne har heller ikke i øvrigt godtgjort, at indsætningerne er selskabet uvedkommende, udover hvad Landsskatteretten allerede har anerkendt ved afgørelserne af 23. september 2022 (E 19 og 55).
Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage et skøn, påhviler det H1-virksomhed at godtgøre, at det foretagne skøn er foretaget på et forkert grundlag, eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2009.476/2 H, UfR 2011.1458 H og UfR 2018.1215 H.
Denne bevisbyrde har H1-virksomhed ikke løftet.
Det af sagsøgerne anførte om, at alle grundbilag til bogføringen skulle være bortkommet som følge af en vandskade, kan ikke tillægges vægt til fordel for sagsøgerne, jf. ovenfor om bogføringskravene.
Skatteministeriets synspunkter i sagen støtter sig desuden ikke alene på den manglende fremlæggelse af grundbilag. Der er en række yderligere forhold, herunder den omfattende brug af kontanter, fakturaer udstedt af selskabet påført A’s private kontonummer samt manglende dokumentation for gældsforhold, jf. nærmere herom nedenfor, som tillige indebærer, at sagsøgerne ikke har løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets indkomst er forkert eller åbenbar urimelig på disse punkter.
3.3 Beskatning af maskeret udbytte til A
Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, og det påhviler A at selvangive sin indkomst, jf. den dagældende skattekontrollovs §§ 1 og 6 B.
Under de foreliggende omstændigheder, hvor der over en længere periode er indsat beløb i den omhandlede størrelsesorden på A’s bankkonto, påhviler det ham at godtgøre, at de indsatte beløb stammer fra skattefrie eller beskattede midler, jf. f.eks. UfR 2009.163 H. Den bevisbyrde har han ikke løftet.
Af ligningslovens § 16 A, stk. 1, fremgår, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Af bestemmelsens stk. 2, nr. 1 fremgår, at udgangspunktet er, at der til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere.
Hvis et selskab foretager en disposition, der ikke kan anses for at være foretaget i selskabets interesse, men derimod alene som følge af en aktionærs bestemmende indflydelse over selskabets dispositioner, anses dispositionen foretaget til fordel for aktionæren, og fordelen har som følge heraf karakter af maskeret udbytte. Efter fast retspraksis anses eksempelvis indtægter, der udeholdes fra selskabets omsætning, som oppebåret af hovedaktionæren, og de udeholdte indtægter beskattes derfor som maskeret udbytte, medmindre aktionæren godtgør, at de udeholdte indtægter er anvendt i selskabets interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H, SKM2017.142.ØLR og SKM2015.422.ØLR.
A har ikke løftet denne bevisbyrde.
I den konkrete sag er de udeholdte indtægter endda indsat på hans private konto, hvilket skaber en klar formodning for, at indtægterne er tilgået ham. A har heller ikke godtgjort, at indsætningerne efterfølgende er kommet selskabet til gode, herunder at hævningerne på hans private konto angår selskabets forhold.
I det omfang retten måtte finde, at enkelte indsætninger på hans bankkonto er selskabet uvedkommende, og derfor ikke kan kvalificeres som udeholdt skattepligtig indkomst for selskabet - udover hvad der er fastslået af Landsskatteretten - er indsætningerne fortsat skattepligtige for A som personlig indkomst. A har således under alle omstændigheder ikke godtgjort, at indsætningerne udgør skattefrie eller allerede beskattede midler for ham.
I det omfang retten måtte finde, at enkelte af de omhandlede indsætninger på A’s private konto, der er blevet overført fra H1-virksomhed, er indgået i selskabets regnskab og således ikke har karakter af udeholdt omsætning, vil indsætningerne under alle omstændigheder have karakter af maskeret udbytte, idet der i så fald også i den situation er tale om en formueoverførsel fra selskabet til A.
3.4 Bemærkninger til hjemvisningspåstandene
Sagsøgerne har fremlagt H1-virksomhed’s kontospecifikationer for regnskabsårene 2014/2015 - 2017/2018 samt selskabets interne årsregnskab 20152018 (E 689-5950).
Sagsøgerne gør med det fremlagte materiale dels gældende, jf. replikken, s. 714, at selskabets bogføringsposteringer dokumenterer, at indsætningerne omtalt nærmere nedenfor, udgør betaling for udlæg af udgifter i regi af selskabet, som A har afholdt, dels at indsætningerne vedrørende hævdet fejlindbetalt husleje er indberettet korrekt til skattemyndighederne af H1-virksomhed.
Det bemærkes, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke er nyt, da det også blev fremlagt under klagesagen, hvorved Landsskatteretten tog stilling til materialet. Landsskatteretten fandt (E 90), at bogføringsposteringerne ikke dokumenterede, at A havde afholdt fradragsberettigede udgifter på vegne af selskabet, eller at der i øvrigt var grundlag for at ændre Skattestyrelsens afgørelse på disse punkter.
Skatteministeriet gør i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse gældende, at det fremlagte regnskabsmateriale ikke skal føre til en ændring af forhøjelserne over for sagsøgerne, jf. nærmere herom nedenfor.
Den omstændighed, at sagen omfatter en lang række indsætninger, og at bogføringsmaterialet - der også var fremlagt for Landsskatteretten - er omfattende, kan ikke føre til, at sagen hjemvises med henblik på, at skattemyndighederne skal foretage en fornyet gennemgang af hele sagen.
Helt som hvis sagen omfattede en (eller få) indsætninger, må retten for hver indsætning (eller gruppe af indsætninger) vurdere, om sagsøgerne med det fremlagte materiale har bevist, at indsætningerne på A’s konto ikke er skattepligtige for ham, og/eller at indsætningerne ikke skal føre til en forhøjelse af H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst og momstilsvar. Retten må således tage stilling til hver enkelt af sagsøgernes indsigelser.
Såfremt retten på baggrund af det fremlagte materiale måtte finde, at konkrete indsætninger er selskabet uvedkommende og/eller skattefrie for A, kan retten som det mindre i det mere i ministeriets frifindelsespåstand nedsætte forhøjelserne med disse konkrete beløb.
Hvis retten finder det bevist, at konkrete indsætninger ikke skal medregnes til selskabets og/eller A’s skattepligtige indkomst som sket, men ikke kan foretage den nærmere beløbsmæssige opgørelse, må retten hjemvise den afgrænsede kreds af indsætninger til fornyet behandling, sådan som Landsskatteretten tillige hjemviste behandlingen af indsætningerne vedrørende jagtselskaberne til fornyet behandling. Der er således under ingen omstændigheder grundlag for at hjemvise hele sagen til fornyet behandling i overensstemmelse med sagsøgernes påstand.
3.5 Nærmere om de enkelte indsætninger
Ministeriets bemærkninger til de enkelte indsætninger er efter deres karakter inddelt i en række overordnede temaer i det følgende.
Indsætningsnummeret i tabellerne nedenfor henviser til Skatteministeriets støttebilag (E 275).
3.5.1 Fakturaer udstedt af H1-virksomhed
Følgende indsætninger vedrører fakturaer udstedt af H1-virksomhed, men hvor der på fakturaen er påført A’s personlige bankkonto til betaling. Fakturaerne (E 6146-6162) blev indhentet af Skattestyrelsen i forbindelse med kontrol af virksomheden.
Sagsøgerne gør gældende, at de omhandlede fakturaer vedrører arbejder, som A har leveret i personligt regi, og derfor er udtryk for, at han har haft erhvervsmæssig aktivitet ved siden af sit arbejde for H1-virksomhed. Sagsøgerne har til støtte herfor fremlagt en udskrift fra H1-virksomhed’s hjemmeside (E 6163), hvoraf fremgår oplysninger om varer og ydelser, som selskabet udbyder.
Sagsøgerne har ikke godtgjort, at A har haft erhvervsmæssige aktiviteter ved siden af sit arbejde for selskabet. A har desuden ikke været registreret med en personligt drevet virksomhed, og han har ikke personligt selvangivet virksomhedsoverskud, ligesom han ikke selv har været registreret for eller indberettet moms. Sagsøgerne har heller ikke godtgjort, at de specifikke fakturaer - der er udstedt i H1-virksomhed’s navn og CVR-nummer - angår denne hævdede erhvervsmæssige aktivitet i personligt regi.
Derimod har virksomheden G5-virksomhed, som sagsøgerne har udstedt fakturaer til, oplyst til Skattestyrelsen, at de ikke har A som "kunde" (E 6179). Dette er et tungt vidnesbyrd om, at fakturaerne vedrører H1-virksomhed og ikke arbejde udført af A i personligt regi.
Da A ikke personligt har haft et CVR-nr. og ej heller har været momsregistreret, må det i øvrigt lægges til grund, at momsen angivet på fakturaerne ikke af hverken selskabet eller A er indberettet til skattemyndighederne. Sagsøgerne har i øvrigt ikke fremlagt noget skriftligt bilagsmateriale, som på objektivt grundlag understøtter, at fakturaerne dækker over arbejde leveret af A personligt. Sagsøgerne har i det hele taget ikke anført nogen meningsfyldt begrundelse for, at A over for omverdenen - som hævdet - skulle have udført og faktureret arbejde i selskabets navn for arbejde udført i personligt regi, og konstruktionen er i sig selv usædvanlig, hvilket skærper bevisbyrden for, at det forholder sig som sagsøgerne postulerer.
At indsætningerne udgør udeholdt omsætning for H1-virksomhed, støttes endvidere af, at sagsøgerne har anført i replikken, s. 15, næstsidste afsnit, at ingen af de omhandlede fakturaer er medtaget i selskabets bogføring.
Der er også en lang række andre indsætninger, som i posteringsteksten indeholder et fakturanummer eller i øvrigt en tekst, der indikerer, at der er tale om betaling for leverede varer og ydelser:
Sagsøgerne har ikke fremlagt noget bilagsmateriale, som på objektivt grundlag støtter sagsøgernes forklaring, jf. replikken, s. 16, om at indsætningerne vedrører betaling for arbejde udført i personligt regi.
Såfremt retten i overensstemmelse med Skatteministeriets anbringender finder, at indsætningerne skal henføres til H1-virksomhed, er det dermed ubestridt, at der er tale om udeholdt momspligtig omsætning i selskabet.
Såfremt retten derimod i overensstemmelse med A’s anbringender finder, at indsætningerne skal henføres til ham personligt, er det - som Skatteministeriet forstår A’s synspunkter - tillige ubestridt, at indsætningerne udgør skatte- og momspligtig omsætning i en af ham personligt drevet uregistreret virksomhed.
Det bemærkes, at omstændighederne vedrørende ovennævnte indsætninger desuden skaber en formodning for, at de øvrige indsætninger på A’s private konto, jf. nærmere herom nedenfor, som der ikke foreligger dokumentation for, tillige relaterer sig til selskabet og således er udeholdt omsætning.
3.5.2 Lån - G1-virksomhed / G2-virksomhed
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 5 f., at følgende tre indsætninger udgør tilbagebetaling af lån, som A har ydet til G1-virksomhed og G2-virksomhed. Indsætningerne fremgår af oversigten nedenfor:
Det fremgår ikke af indbetalingsteksten, at indsætningen skulle udgøre tilbagebetaling af lån. Sagsøgerne har ikke fremlagt lånedokumenter eller andet tidsnært skriftligt materiale, der dokumenter, at der er ydet lån mellem A eller H1-virksomhed og de to selskaber, der er ejet af NE. Desuden var A registreret medlem af bestyrelsen i G1-virksomhed i perioden fra 28. oktober 2011 til 11. november 2015 (E 5980).
Sagsøgerne har i stævningen, s. 5, henvist til at der ifølge kontoudtoget for A’s private konto (E 575 ff.) flere gange er hævet beløb, som er udlånt til G1-virksomhed. Den 28. januar 2016 blev der således hævet kr. 244.569,65 kr. med posteringsteksten "Lån G1-virksomhed" og 5.952,77 kr. (E 582) med posteringsteksten "lån G1-virksomhed" (tilsammen 250.522,42 kr.), og den 10. november 2016 blev der hævet kr. 100.000 kr. med teksten "Privat lån til NE" (E 591).
Det bemærkes, at indsætning nr. 1 og nr. 20 er foretaget før det første hævdede lån den 28. januar 2016. Indsætning nr. 1 og nr. 20 kan i sagens natur ikke være tilbagebetaling af et lån, der ydes langt senere. Der er endvidere ingen beløbsmæssig sammenhæng mellem de hævdede lån og de tre indsætninger. Skattestyrelsen har i øvrigt oplyst, at styrelsen undlod at foretage beskatning af en specifik indsætning på 250.522,42 kr. den 10. juni 2016 med teksten "G1-virksomhed- se medd" (E 586), fordi den beløbsmæssigt svarede til de to hævdede lån den 28. januar 2016. Indsætningen den 10. juni 2016 og de tre beskattede indsætninger kan ikke alle udgøre tilbagebetaling af det samme lån.
Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke har anset indsætningen på 250.522,42 kr. den 10. juni 2016 (E 586) for udeholdt omsætning, skyldes således, at beløbet har fornøden tidsmæssig og beløbsmæssig sammenhæng med hævningerne på kontoen den 28. januar 2016, jf. svarskriftet, s. 10, femte afsnit og sidste afsnit. Derimod er der ingen sammenhæng mellem de hævdede lån og de tre indsætninger på i alt 168.988,75 kr.
A har videre fremlagt en erklæring afgivet af NE (indehaver af G1-virksomhed og G2-virksomhed) underskrevet den 20. juni 2021 (E 5985). Denne erklæring er udarbejdet af NE til brug for skattesagen. Det følger af retspraksis, at erklæringer indhentet til brug for en skattesag er uden bevisværdi, jf. UfR 2009.476/2 H. Erklæringen indeholder desuden ingen oplysninger om de hævdede lån, lånevilkår eller baggrunden for de hævdede lån. Erklæringen udgør derfor ikke dokumentation for, at de tre konkrete indsætninger udgør tilbagebetaling af lån og af den grund er selskabet uvedkommende og skattefrie for A.
At NE og A er gode venner, jf. replikken, s. 5, beviser heller ikke, at de tre indsætninger udgjorde lån. Det følger af fast retspraksis, at bevisbyrden for, at de indsatte beløb udgør lån, alene kan løftes, hvis forklaringen er bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. eksempelvis UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H, SKM2021.162.ØLR og SKM2018.309.ØLR. Det bemærkes, at der efter retspraksis gælder en skærpet bevisbyrde for, at der eksisterer et reelt gældsforhold mellem nærtstående parter, jf. f.eks. SKM2018.481.HR, SKM2021.162.ØLR og SKM2020.457.ØLR.
3.5.3 G4-virksomhed
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 6, at følgende tre indsætninger vedrører henvisningsprovision fra G4-virksomhed, der ved en fejl er overført til H1-virksomhed, hvorfor H1-virksomhed efterfølgende har indsat beløbene på A’s konto. Indsætningerne fremgår af oversigten nedenfor:
Det bemærkes, at overførsel nr. 2 ikke synes at komme fra H1-virksomhed, idet der ikke ses at være overført et beløb på 13.612,50 kr. fra H1-virksomhed konto i den pågældende periode (E 291). Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 6, at beløbet er indeholdt i indsætning nr. 3 på 23.474,35 kr. Sagsøgerne har ikke - til trods for ministeriets opfordring herom, jf. svarskriftet, s. 11 - redegjort yderligere for indsætningen på 13.612,50 kr. I stedet har sagsøgerne nu ændret forklaring i replikken, s. 6, og anført, at både indsætning nr. 2 og nr. 3 vedrører henvisningsprovision.
Om indsætning nr. 25 bemærkes, at sagsøgerne i stævningen, s. 8, har anført, at indsætningen vedrører krediterede fakturaer udstedt til G3-virksomhed, jf. afsnit 3.5.5 nedenfor. Sagsøgerne har nu ændret forklaring og anført i replikken, s. 6, at indsætningen angår henvisningsprovision.
Sagsøgerne har fremlagt en udateret erklæring underskrevet af MM fra G4-virksomhed, hvor MM erklærer, at indbetalingerne til H1-virksomhed i årene 2015-2017 er henvisningsprovision, der alene er indbetalt til H1-virksomhed’s konto, da virksomheden ikke havde A’s kontonummer (E 5989).
Erklæringen, som er udarbejdet til brug for skattesagen, udgør ikke dokumentation for, at indsætningerne udgør henvisningsprovision til A, som er selskabet uvedkommende. Desuden forholder erklæringen sig ikke nærmere til, hvilke indsætninger der er udtryk for henvisningsprovision mv. Det fremhæves i den forbindelse, at erklæringen omtaler årene 2015-2017, men som Skatteministeriet forstår det, er der kun sket overførsler af den omhandlede type fra G4-virksomhed i 2016.
Den omstændighed, at der ifølge selskabets kontoudtog (bilag 18 og 19 (E 5991 og 5993), som er et uddrag af det samlede kontoudtog, der er fremlagt som bilag 11 (E 291)), er indbetalt følgende beløb til selskabet; 19.712,48 kr. den 8. januar 2016 med teksten "G4-virksomhed", 19.712,48 kr. den 11. januar 2016 med teksten "FEJLINDBETALING G4-virksomhed" og 33.107,50 kr. den 2. september 2016 med teksten "G4-virksomhed", godtgør ikke, at indsætningerne på A’s konto angår henvisningsprovision.
Sagsøgerne har således end ikke fremlagt aftalegrundlag eller anden skriftlig dokumentation for grundlaget for den hævdede udbetaling af henvisningsprovision, ligesom der ikke er fremlagt dokumentation for opgørelsen af den hævdede henvisningsprovision.
3.5.4 Refusion af udlæg med checks
A har indhentet oplysninger om posteringer fra sin tidligere bank F1-bank, og har fremlagt kopi af e-mail og oversigt fra banken (E 279 og 281). Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 7, at følgende indsætninger er sket ved check fra H1-virksomhed, og at det udgør refusion af udlæg, som han havde afholdt for H1-virksomhed:
Dato Tekst Beløb
Indsætning nr.
|
5
|
23.01.2015
|
Indbetaling
|
9.258,40 kr.
|
|
12
|
28.04.2015
|
Indbetaling
|
21.000,00 kr.
|
|
19
|
03.07.2015
|
Indbetaling
|
141.250,00 kr.
|
|
22
|
17.07.2015
|
Indbetaling
|
94.990,75 kr.
|
|
48
|
18.04.2016
|
Indbetaling
|
12.107,25 kr.
|
|
63
|
21.07.2016
|
Indbetaling
|
4.213,96 kr.
|
|
Total:
|
|
|
282.820,36 kr.
|
Det fremgår ikke af posteringsteksten på A’s konto, at der skulle være tale om refusion af udlæg. Det bemærkes, at de pågældende checks ikke er fremlagt i sagen. Der er heller ikke fremlagt nogen oplysninger om, hvilke udlæg A skulle have afholdt for H1-virksomhed. Den omstændighed, at midlerne kommer fra H1-virksomhed, jf. selskabets bankkontoudtog (E 291) og bogføringskonti (E 5997-6010), godtgør ikke, at indsætningerne vedrører refusion af udlæg.
Sagsøgerne har videre fremlagt H1-virksomhed’s kontospecifikationer for 2015-2018 (E 799-5950). Kontospecifikationerne beviser ikke, at de seks indsætninger udgør refusion for A’s udlæg med checks, eller at indsætningerne ikke udgør udeholdt omsætning.
Der er ikke fremlagt nogen grundbilag, herunder navnlig de hævdede checks og fakturaer eller afregningsbilag for de hævdede udlæg, og det er således ikke muligt at efterprøve, om de pågældende bogføringsposteringer faktisk vedrører refusion af udlæg. Det fremgår desuden ikke af bogføringsposteringerne, at de vedrører udlæg.
På det foreliggende mangelfulde regnskabsgrundlag og henset til de øvrige uregelmæssigheder forbundet med indsætningerne, må det bevismæssigt lægges til grund, at også disse indsætninger udgør udeholdt omsætning for H1-virksomhed’s, og at indsætningerne er tilgået A som maskeret udbytte. Skatteministeriet gør i anden række gældende, at sagsøgerne ikke har fremlagt dokumentation for, at de hævdede udlæg relaterer sig til fradragsberettigede udgifter, idet selskabet ikke har bevist, at posteringerne dækker over udgifter, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1.
Det bemærkes, at det er uden betydning for forhøjelsen af sagsøgernes indkomst, om forhøjelsen baseres på, at betalingerne fra H1-virksomhed til A, udgør udeholdt omsætning, eller på at betalingerne ikke er fradragsberettigede og således er H1-virksomhed uvedkommende.
3.5.5 Refusion af udlæg fra tidligere medarbejder
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 8, at indsætning nr. 6 (E 275) på A’s konto på 2.144,10 kr. den 9. februar 2015 med tekst "Overførsel - se medd" er refusion af udlæg fra en tidligere medarbejder, NK. Sagsøgerne har fremlagt kopi af udskrift fra G6-virksomhed, der viser, at NK var ansat i H1-virksomhed (E 6011). At indsætningen kommer fra NK (E 281) godtgør ikke, at indsætningen er refusion af udlæg. Sagsøgerne har ikke dokumenteret, hvilket udlæg indsætningen skulle refundere, og det fremgår ikke af posteringsteksten, at der skulle være tale om refusion af udlæg. Den omstændighed, at NK har været ansat i H1-virksomhed, understøtter i øvrigt ikke, at indsætningen er selskabet uvedkommende, tværtimod.
3.5.6 G3-virksomhed
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 22, at en række af indsætningerne på A’s bankkonto hidrører fra krediterede fakturaer udstedt til G3-virksomhed. Sagsøgerne har anført, at H1-virksomhed for en række fakturaer udstedt til G3-virksomhed, efter udstedelsen af fakturaerne, udstedte kreditnotaer, hvorefter H1-virksomhed overførte indbetalingerne fra G3-virksomhed fra H1-virksomhed’s konto til A’s private bankkonto, så han kunne hæve indbetalingerne og tilbagebetale dem kontant til G3-virksomhed. Indsætningerne fremgår af oversigten nedenfor:
Det er sagsøgerne, som må godtgøre, at A’s konto er anvendt som transitkonto, jf. U.2010.415/2 H og SKM2015.511.VLR.
Den beskrevne fremgangsmåde fremstår særdeles usædvanlig. Det savner således mening, at der i alle tilfælde udstedes kreditnotaer samme dag eller få dage efter, at fakturaerne blev udstedt. Det savner endvidere mening, at G3-virksomhed betaler fakturaen, når der angiveligt samme dag udstedes en kreditnota. Derudover savner det mening, at tilbagebetalingen skal ske kontant via A’s private konto, når betalingen af fakturaen er sket ved en kontooverførsel til selskabets konto. Det er i det hele taget uklart, hvad formålet med denne fremgangsmåde er. Der påhviler under disse omstændigheder sagsøgerne en tung bevisbyrde for, at A’s konto er anvendt som transitkonto.
Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.
Tværtimod viser den fremlagte oversigt over kontante hævninger (E 289), at der ikke er nogen beløbsmæssig eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne og de kontante hævninger på A’s konto. Det er ikke muligt at efterprøve, hvad de kontante hævninger dækker over.
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 8, at indsætning nr. 18 den 29. juni 2015 på 275.000 kr. med teksten "fejlindbetaling- se medd", var udbetaling i forbindelse med et salg fra H1-virksomhed til G3-virksomhed. Sagsøgerne har i den forbindelse henvist til, at der den 15. juli 2015 blev hævet 200.000 kr. kontant fra A’s bankkonto (E 578). Sagsøgerne har endvidere fremlagt en faktura med nummer (red.fjernet.fakturanr.) for brugte køreplader på 275.000 kr. udstedt til G3-virksomhed den 12. juni 2015 (E 6023), og en kreditnota udstedt samme dag til G3-virksomhed på 275.000 kr. (E 6035). Det fremgår videre af H1-virksomhed’s kontoudtog (E 530), at der den 26. juni 2015 blev overført 275.000 kr. til H1-virksomhed’s konto med teksten "Faktura (red.fjernet.fakturanr.)".
Udover de allerede fremhævede usædvanlige forhold bemærkes det, at der ikke er beløbsmæssigt sammenfald mellem fakturabetalingen på 275.000 kr. og den kontante hævning på 200.000 kr. Det er heller ikke dokumenteret, at den kontante hævning faktisk er tilgået G3-virksomhed.
For alle de øvrige indsætninger, jf. tabellen ovenfor, ses der end ikke at være efterfølgende kontante hævninger af en størrelse svarende til de enkelte indsætninger.
Sagsøgerne har fremlagt to kvitteringer for indbetaling af henholdsvis 275.000 kr. og 226.187,50 kr., indbetalt af G3-virksomhed henholdsvis den 26. juni 2015 og 10. februar 2017 (E 6119 f.). Det bemærkes, at kvitteringerne umiddelbart kun relaterer sig til indsætning nr. 18 og indsætning nr. 88. I øvrigt synes bilagene blot at være kvittering for, at G3-virksomhed har overført det oprindelige fakturabeløb til H1-virksomhed, hvilket som sådan ikke er bestridt og i øvrigt ikke afgørende for beskatning af indsætningen på A’s private konto. Kvitteringerne beviser således ikke, at indsætningerne er H1-virksomhed’s og A’s indkomstopgørelse uvedkommende.
3.5.7 Husleje
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 11, at følgende indsætninger vedrører udleje af et lokale i tilknytning til H1-virksomhed’s erhvervslokaler, og at lejeren OT ved en fejl har indbetalt huslejen til A’s konto i stedet for H1-virksomhed’s konto. Indsætningerne fremgår af oversigten nedenfor:
Det fremgår af oversigten fra F1-bank (E 281), at flere af indsætningerne, bl.a. nr. 43 den 10. marts 2016 på 4.500 kr. med tekst "husleje", er afsendt af OT. OT har altså 21 gange overført husleje til en forkert konto i en periode på næsten to år.
Sagsøgerne har også fremlagt overførselskvitteringer for to overførsler af 54.000 kr., i alt 108.000 kr., dateret henholdsvis den 7. og 8. november 2018 fra A til H1-virksomhed (E 6125 ff.), samt posteringsoversigt fra selskabets bogføring, hvor indbetalingerne er bogført under konto "DIVERSE UDEN MOMS" (E 6130). Videre har sagsøgerne fremlagt kontospecifikationer for 2017-2018 (E 5590 og 5445), hvoraf fremgår bogført huslejeindtægt på 108.000 kr. dateret den 30. juni 2018.
Herudover har sagsøgerne fremlagt selskabets interne årsregnskab for 2018 (E 769). Sagsøgerne har anført i replikken, s. 13, nederst, at beløbet på 108.000 kr. er medtaget i årsregnskabet for 2018, hvor beløbet er modregnet som huslejeindtægt i "Lokaleomkostninger" for regnskabsåret 2017/2018 (E 782).
Det bemærkes, i overensstemmelse med, hvad der i almindelighed gælder i skattesager, jf. f.eks. UfR 2008.683 H og UfR 1998.898 H, at bevisbyrden skærpes, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder og modstridende oplysninger, hvilket i høj grad er tilfældet med de 21 indsætninger vedrørende husleje.
Det fremlagte materiale beviser ikke, at de 21 indsætninger af 4.500 kr. foretaget i perioden fra den 10. marts 2016 - 4. december 2017, ikke udgør udeholdt omsætning i H1-virksomhed eller maskeret udlodning til A.
Der er ingen tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne, bogføringsposteringerne og overførslerne fra A til selskabet. Det er besynderligt, at bogføringen af huslejeindtægterne den 30. juni 2018 er dateret mere end 4 måneder tidligere, end selskabet modtog de to overførsler på 54.000 kr. henholdsvis den 7. november og 8. november 2018, dvs. efter Skattestyrelsens opstart af kontrolsagen ved materialeindkaldelse af 14. august 2018 (E 6169). Der er heller ikke beløbsmæssig sammenhæng med de 21 indsætninger af 4.500 kr., i alt 94.500 kr. og det bogførte beløb på 108.000 kr.
Der er ikke fremlagt lejekontrakt eller andet, der dokumenterer grundlaget for huslejeindbetalingerne, og det forekommer meget usandsynligt, at lejer skulle have indbetalt husleje 21 gange til den forkerte konto, uden at sagsøgerne tog initiativ til at få rettet fejlen fremadrettet.
Den interne årsrapport er påtegnet af ledelsen den 28. december 2018 (E 771). At H1-virksomhed efter skattesagens opstart har medtaget 108.000 kr. i regnskabsåret 1. juli 2017 - 30. juni 2018, beviser - herunder henset til de foreliggende uregelmæssigheder - ikke, at der ikke er udeholdt omsætning fra H1-virksomhed’s indkomst. Det fremgår desuden af årsregnskabet (E 782), at huslejeindtægten for regnskabsåret 2016/2017 - som er det relevante regnskabsår for hovedparten af indtægterne - udgør 0. kr.
At sagsøgerne, ved de to overførsler af 54.000 kr. samt den medtagne huslejeindtægt på 108.000 kr. i årsrapporten for regnskabsåret 2017/2018, har forsøgt at rette for sig efter skattesagens opstart, kan ikke tillægges vægt til fordel for sagsøgerne, tværtimod.
3.5.8 Øvrige indsætninger
I tabellen nedenfor fremgår de øvrige indsætninger, som ikke er adresseret ovenfor:
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 9, at indsætning nr. 24 på 1.300 kr. vedrører salg af planter til A’s fætter SJ. Sagsøgerne har fremlagt en erklæring fra SJ (E 6121).
Sagsøgerne har videre i stævningen, side 9, anført, at indsætning nr. 42 på 1.113 kr. udgør refusion fra LC for A’s udlæg i forbindelse med et restaurantbesøg. Sagsøgerne har fremlagt en erklæring fra LC (E 6123).
Sådanne erklæringer udarbejdet til brug for skattesagen, har som anført ovenfor ingen bevisværdi, og de godtgør ikke, at indsætningerne er selskabet og A’s indkomstansættelse uvedkommen.
Om nogen af de resterende indsætninger har sagsøgerne anført i stævningen, s. 11, at indsætning nr. 50 på 2.500 kr., vedrører salg af en privat fejemaskine, som A havde købt mange år tidligere, at indsætning nr. 60 på 2.000 kr. den 7. juli 2016 fra NT også vedrører salg af planter, at indsætning nr. 135 på 1.100 kr. vedrører udlæg for køb af fyrværkeri, og at indsætning nr. 102 på 15.000 kr. fra H1-virksomhed vedrører udlæg for en plansliber. Endelig har sagsøgerne anført, at indsætning nr. 109 på 3.000 kr. vedrører salg af to festivalbilletter, og at indsætning nr. 125 på 2.500 kr. vedrører refusion af udlæg i forbindelse med et restaurantbesøg med NE.
Sagsøgerne har ikke for disse sidste indsætninger alene ved deres forklaring godtgjort, at de er selskabet uvedkommende, og at indsætningerne er skattefrie for A.
Sagsøgerne har desuden oplyst, at indsætning nr. 95 på 40.162,50 kr. vedrører udlæg for (red.fjernet.grundejerforening) for udførelse af dræningsarbejder, og har i den forbindelse henvist til grundejerforeningens årsregnskab for 2016/2017 (E 6133), hvoraf det fremgår, at foreningen har afholdt omkostninger til dræn. Det er ikke dokumenteret, at A har afholdt udlægget for grundejerforeningen. Det fremlagte tilbud af 30. november 2023 (E 6143) på 46.875,00 kr. inkl. moms fra G7-virksomhed til (red.fjernet.grundejerforening) dokumenterer heller ikke, at A i 2017 har afholdt et udlæg på vegne af grundejerforeningen. Der foreligger således ingen objektiv dokumentation, som viser, at A faktisk har afholdt udgifter på vegne af grundejerforeningen.
Sagsøgerne har heller ikke fremlagt dokumentation for de resterende indsætninger, jf. tabellen ovenfor.
3.6 Fradrag for udgifter
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 14, at skattemyndighederne er forpligtede til at udøve et rimeligt skøn over de omkostninger, der er afholdt i forbindelse med den beskattede indtægt, i det omfang det lægges til grund, at indsætningerne udgør udeholdt omsætning for H1-virksomhed, og i det omfang det lægges til grund, at indsætningerne udgør personlig indkomst for A.
Det følger af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at udgifter, der er anvendt til at erhverve, sikre eller vedligeholde indkomst, kan fradrages. Der kan ikke opnås fradrag for en udgift, der ikke har været afholdt. Sagsøgerne bærer bevisbyrden for, at der har været afholdt fradragsberettigede udgifter, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H.
I den foreliggende situation må det lægges til grund, at selskabet i forbindelse med sin selvangivelse har foretaget fradrag i det omfang, der har været afholdt fradragsberettigede udgifter. Det fremgår også af R75 (E 5962) for H1-virksomhed, at selskabet har indberettet købsmoms for samtlige afgiftsperioder.
Sagsøgerne har ikke dokumenteret, at der er afholdt udgifter til at erhverve, sikre og vedligeholde den udeholdte omsætning, udover hvad der allerede indgår i selskabets selvangivelse.
Der er derfor ikke grundlag for at fastsætte et skønsmæssigt fradrag.
3.7 Skattestyrelsen har overholdt ligningsfristerne
Skatteministeriet gør overordnet gældende, at Skattestyrelsens afgørelser er foretaget rettidigt.
For så vidt angår forhøjelserne for indkomstårene 2016-2018 og momsperioderne 2. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017, er disse foretaget rettidigt i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, og § 31, stk. 1.
For så vidt angår skatteansættelserne for indkomståret 2015, er de genoptaget ordinært i medfør af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, hvorefter ligningsfristen først udløber i det sjette år efter indkomstårets udløb for skattepligtige omfattet af reglerne om kontrollerede transaktioner. A og selskabet er omfattet af personkredsen i den dagældende skattekontrollovs § 3B om kontrollerede transaktioner. Skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, omfatter enhver økonomisk transaktion mellem hovedanpartshaveren og selskabet - herunder løn og (maskeret) udbytte fra selskabet, jf. f.eks. SKM2012.92.HR, SKM2012.221HR, SKM2014.504 HR og SKM2015.396.VLR. Skatteansættelsen for indkomståret 2015 er hermed sket rettidigt for både A og H1-virksomhed.
I anden række gør Skatteministeriet gældende, at skatteansættelsen for indkomståret 2015 også kunne foretages med hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 5, der giver skattemyndighederne mulighed for ekstraordinært at genoptage en skatteansættelse uden for de ordinære frister i § 26, hvis skatteyderen eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
For så vidt angår afgiftsperioden 1. kvartal 2015 til og med 1. kvartal 2016, kan momstilsvaret genoptages ekstraordinært efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, der giver mulighed for ekstraordinær genoptagelse af et afgiftstilsvar uden for fristerne i § 31, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Såfremt retten finder, at indsætningerne har karakter af udeholdt omsætning for selskabet og maskeret udlodning, må sagsøgeren nødvendigvis have haft kendskab til de omstændigheder, der bevirkede, at skattemyndighederne ansatte indkomsten og momstilsvaret på urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, hvilket i hvert fald må tilregnes sagsøgerne som groft uagtsomt, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H, SKM2019.388.VLR og SKM2015.633.ØLR.
Dette understøttes navnlig af, at sagsøgerne har ladet indtægter vedrørende selskabets aktiviteter indsætte på A’s private konto, og af at sagsøgerne har udstedt selskabets fakturaer med A’s private kontooplysninger.
3.8 Bemærkninger til sagsøgernes indsigelser til Skattestyrelsens sagsbehandling
Sagsøgerne har anført i stævningen, s. 27, at Skattestyrelsen ikke har begrundet, at der er tale om en ekstraordinær genoptagelse. Det er uklart, om sagsøgerne derved gør gældende, at afgørelserne lider af en begrundelsesmangel, der kan føre til afgørelsernes ugyldighed. Under alle omstændigheder bestrides dette. Som anført ovenfor er der, for så vidt angår skatteansættelserne, tale om en ordinær genoptagelse med hjemmel i § 26, stk. 1, og stk. 5.
Den omstændighed, at Skattestyrelsen ikke har henvist specifikt til § 26, stk. 5, er ikke en væsentlig begrundelsesmangel, der kan føre til afgørelsens ugyldighed. Begrundelsesmanglen er, under alle omstændigheder, repareret af Landsskatteretten, der udtrykkeligt adresserer denne bestemmelse, jf. eksempelvis SKM2012.12.ØLR.
For så vidt angår forhøjelsen af selskabets salgsmoms, er hjemlen til ekstraordinær genoptagelse i § 32 udtrykkeligt omtalt af både Skattestyrelsen og Landsskatteretten (E 6213 f. og 129 f.). Som anført ovenfor gør Skatteministeriet i anden række gældende, at skatteansættelserne vedrørende indkomståret 2015 også kunne foretages med hjemmel i § 27, stk. 1, nr. 5.
I replikken, s. 19-21, har sagsøgerne videre anført den indsigelse, at Skattestyrelsen ikke har overholdt officialprincippet under henvisning til, at Skattestyrelsen ikke har taget stilling til H1-virksomhed’s regnskabsmateriale i forbindelse med de trufne afgørelser.
Hertil bemærkes, at Skattestyrelsen i forbindelse med styrelsens afgørelse har taget stilling til al materiale, der forelå på dette tidspunkt, og at det alene beror på sagsøgernes forhold, at Skattestyrelsen ikke var i besiddelse af bogføringsmateriale på daværende tidspunkt.
Det bemærkes endvidere, at det er Landsskatterettens afgørelser, som er til prøvelse i nærværende retssag, og en bedømmelse af, om der som hævdet er begået sagsbehandlingsfejl, skal ske i forhold til Landsskatterettens afgørelser, jf. UfR 2023.5413 H. Landsskatteretten har oplyst og begrundet sagen i overensstemmelse med officialprincippet og begrundelsespligten, og der er ikke holdepunkter for, at Landsskatteretten ikke har inddraget regnskabsmaterialet som hævdet i replikken, s. 21, fjerdesidste afsnit.
Selv hvis der blev begået sagsbehandlingsfejl - hvilket der altså ikke er grundlag for at fastslå - ville en sådan efter en konkret væsentlighedsvurdering af fejlens betydning for sagens udfald ikke kunne føre til afgørelsens hjemvisning, når de omhandlede forhøjelser af sagsøgernes indkomst og momstilsvar er materielt korrekt, jf. herved f.eks. SKM2008.702.HR og UfR 2000.1504 H.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Al indtægt er efter statskattelovens § 4 skattepligtig. Skatteyderen skal selvangive sin indtægt, og konstateres der yderligere indtægter, der ikke er selvangivet, er det skatteyderen, der skal godtgøre at indtægten ikke er skattepligtig.
Et selskab, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er endvidere efter momslovens § 3 pligtig at betale moms af vare og ydelser, der leveres her i landet. Det er den momspligtiges ansvar at føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen af afgiften.
Der er konstateret en lang række indbetaler på A’s private bankkonto, der ikke er selvangivet.
Det kan også lægges til grund, at der er sket en ikkeubetydelig sammenblanding af A’s private økonomi og selskabets økonomi. Der er således efter A’s forklaring eksempler på, at der er indbetalt beløb på A’s private konto, der reelt vedrørte selskabet og omvendt. Det er efter både A’s og bogholder JK’s forklaringer sædvanligt, at A betaler selskabsudgifter privat og efterfølgende får det refunderet af selskabet.
Det er A, der er ejer og direktør i selskabet, og selskabet, der skal dokumentere, hvad der er privat, og hvad der vedrører selskabet.
Der er i sagen, bortset fra enkelte fakturaer, som Skattestyrelsen har indhentet fra andre, alene fremlagt kontospecifikationer fra selskabets bogføring, selskabets årsregnskaber og interne regnskaber, men ikke de underliggende bogføringsbilag, idet disse efter forklaringerne er destrueret efter en vandskade.
Det var selskabets og A ansvar at bilagene blev opbevaret forsvarligt, og de bærer derfor også risikoen for, at det ikke nu er muligt at fuldt ud at kontrollere selskabets bogføring og regnskaber.
På grund af den manglende mulighed for at få belyst sagen yderligere, er retten enig i, at Skattestyrelsen er berettiget til at fastsætte momstilsvar og skattepligtig indtægt skønsmæssigt.
Om de enkelte indsætninger
Indsætning nr. 2
Indbetalingen er sket den 6. januar 2015 og er ifølge A’s bank foretaget af G8-virksomhed. A har ikke kunne redegøre for denne indtægt.
Retten finder på denne baggrund ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering og begrundelsen for denne om, at der er tale om maskeret udlodning fra selskabet til A og udeholdt skattepligtig og momspligtig indtægt for selskabet.
G1-virksomhed/G2-virksomhed (indsætning nr. 1, 20 og 45)
Sagsøgerne har gjort gældende, at de 3 indsættelser kommer fra A’s personlige ven NE og er tilbagebetaling af lån ydet af A til NE.
Både A og NE har forklaret, at lånene blev ydet kontant. NE har forklaret, at han formoder, at lånene blev ydet af A personligt, da det var kontante lån, og at han har tilbagebetalt lånene til de konti, som A anviste. Han formoder, at der har været fakturaer, og at det er bogført i hans virksomheder G1-virksomhed eller G2-virksomhed.
Der er i sagen ikke fremlagt låneaftaler, og ej heller de af NE optalte mulige fakturaer eller andet, der kan sandsynliggøre, at der har været tale om lån. Der er heller ikke i A’s bankkontoudskrift hævninger, der modsvarer de indbetalte beløb.
Det er usædvanligt, at lån på over 50.000 kr. ydes kontant, og retten finder det ikke, alene med forklaringerne fra A og NE, godtgjort, at der er tale om tilbagebetaling af private lån mellem 2 nære venner.
Retten finder efter en samlet vurdering ikke grundlag for at tilsidesættes Skattestyrelsens vurdering og begrundelsen for denne, om at der er tale om indtægter fra samhandel mellem G1-virksomhed/G2-virksomhed og H1-virksomhed, og at der således er tale udeholdt indtægt hos H1-virksomhed og maskeret udbytte for A.
Refusion af udlæg (indsætning nr. 5, 12, 19, 22, 48 og nr. 63)
Både A, bogholder JK og revisor IC har forklaret, at det var sædvanligt at A lagde småbeløb ud for virksomheden, og at disse herefter blev lagt sammen og refunderet via check.
Om indbetaling nr. 12 fremgår det af de fremlagte kontospecifikationer, at beløbet vedrører G9-virksomhed. A har forklaret, at der var tale om køb af et billardbord til virksomheden. Både bogholder JK og revisor IC har forklaret, at billardbordet fortsat befinder sig i virksomheden. Billardbordet ses endvidere i selskabets regnskab. På denne baggrund vurderer retten, at A har sandsynliggjort, at der var tale om refusion af en virksomhedsrelevant udgift. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indbetalingerne nr. 5, 19, 22, 48 og 63 er der alene anført "Check" eller "G10-virksomhed". Af de fremlagte kontospecifikationer fra bogføringen ses angivelse af navne på diverse virksomheder. Retten vurderer ikke, at sagsøgerne med de fremlagte kontoudtog fra virksomhedens bogføring og forklaringerne fra A, bogholder JK og revisor IC har sandsynliggjort, at der var tale om virksomhedsrelevante udgifter.
Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering og begrundelsen for denne vedrørende disse poster.
Diverse overførsler (nr. 6, 95 og 102)
Om indbetaling nr. 6 har A forklaret, at der er tale om et privat køb, som ikke har noget med virksomheden at gøre. Retten finder ikke alene ud fra en oplysning om, at beløbet stammer fra en tidligere medarbejder hos H1-virksomhed, at der er grundlag for at tilsætte Skattestyrelsens vurdering og begrundelsen for denne vedrørende dette beløb.
Om indbetaling nr. 95 har A forklaret, at der er tale om refusion af et udlæg han havde for (red.fjernet.grundejerforening), idet han kontant havde betalt for dræningsarbejde udført af en lokal håndværker for grundejerforeningen, og derefter fik det refunderet af grundejerforeningen. Der er i sagen alene fremlagt årsregnskab for grundejerforeningen, der viser, at grundejerforeningen har haft en udgift på 40.162,50 kr. til dræningsarbejder, og et tilbud fra G7-virksomhed på dræningsarbejder på 46.875 kr. Der er ikke i sagen fremlagt dokumentation på, at A har betalt håndværkeren 40.162,50 kr. kontant. Efter en samlet vurdering finder retten herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende dette beløb.
Om indbetaling nr. 102 har A forklaret, at han for H1-virksomhed købte en brugt plansliber af et konkursbo på Y1-Ø, og at H1-virksomhed efterfølgende solgte det med fortjeneste. A har forklaret, at bilag 7038 i ekstrakten side 3746 (fra H1-virksomhed´s bogføringsspecifikationer) viser virksomhedens videresalg af plansliberen. Retten vurderer efter omstændighederne, at A’s forklaring om dette beløb ikke kan afvises. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
G3-virksomhed (nr. 18, 46, 61, 85, 88, 94, 133)
A har forklaret, at H1-virksomhed indgik et særligt samarbejde med G3-virksomhed om arbejde, som H1-virksomhed normalt ikke har med at gøre. Samarbejdet betød, at der blev udstedt fakturaer til G3-virksomhed, der indbetalte beløbene, og at pengene blev betalt tilbage til G3-virksomhed igen, hvis H1-virksomhed alligevel ikke kunne hjælpe G3-virksomhed. Kreditnotaerne er dateret samme dag eller kort efter fakturaerne, og pengene er tilbagebetalte kontant af A.
Retten vurderer, at den beskrevne fremgangsmåde må anses for særdeles usædvanlig. Der er ikke nogen dokumentation for kontante betalinger mellem A og G3-virksomhed. Sagsøgerne har ikke godtgjort, at A’s konto blot blev anvendt som transitkonto, og retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende disse beløb.
Diverse private indsætninger (24, 29, 42, 50, 52, 60, 89, 109, 116, 125, 135)
Om indsættelse nr. 24 har A forklaret, at han på et tidspunkt købte et større antal rododendron, og at hans fætter SJ købte nogle af dem for 1.300 kr. SJ har bekræftet dette. Henset til beløbets størrelse, vurderer retten, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen herom. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indsættelse nr. 29 har A forklaret, at han ikke ved, hvad det er. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende dette beløb.
Om indsættelse nr. 42 har A forklaret, at indbetaleren er LC, der er hans bankmand. De var ude at spise sammen med nogle andre. På restauranten betalte A regningen, og de andre overført bagefter deres andel til ham. LC har forklaret, at han ikke kan huske indbetalingen. Han har en enkelt gang været ude at spise med A, hvor A betalte regningen, og han bagefter overførte sin del til A. Henset til beløbets størrelse, vurderer retten herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen herom. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indsættelse nr. 50 har A forklaret, at beløbet vedrører en plæneklipper, som han solgt privat. Dette er ikke nærmere underbygget. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende dette beløb.
Om indsættelse nr. 52 har A forklaret, at der kan være tale om et beløb indbetalt fra en, der har været med på en jagt, men at det er et gæt. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering vedrørende dette beløb.
Om indsættelse nr. 60 har A forklaret, at indbetaleren NT privat købte nogle rododendron af ham. NT har bekræftet, at han på et tidspunkt har købt nogle rododendron af A privat. Han kunne ikke huske den pågældende indsættelse. Indsættelse nr. 60 er foretaget den 7. juli 2016. A’s salg af rododendron til sin fætter skete i juli 2015. Retten finder det derfor ikke godtgjort, at indbetalingen i 2016 også vedrørte et privat salg af rododendron. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende dette beløb.
Om indsættelse nr. 89 har A forklaret, at indbetaleren MK er en tidligere klassekammerat og en jagtkammerat. Han har ikke nærmere kunne forklare, hvad den konkret indsættelse vedrører. MK har bekræftet at de er jagtkammerater. Han kan ikke huske indbetalingen, men har forklaret, at han aldrig har købt noget af H1-virksomhed. Henset til beløbets størrelse og forklaringerne vurderer retten herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen om at indbetalingen ikke vedrører H1-virksomhed, men er privat. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indsættelse nr. 109 har A forklaret, at indbetaleren NS er en privat ven, og at beløbet vedrører køb af billetter til (red.fjernet.begivenhed). NS har forklaret, at indbetalingen vedrører køb af 2 VIP billetter til (red.fjernet.begivenhed). Henset til beløbets størrelse og de samstemmende forklaringer vurderer retten herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen herom. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indsættelse nr. 116 har A forklaret, at det kan være køb af korn eller lignende. Indbetaleren MK er en jagtkammerat. MK har forklaret, at han ikke kan huske indbetalingen, men har forklaret, at han aldrig har købt noget af H1-virksomhed. Henset til beløbets størrelse og forklaringerne vurderer retten herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen om at indbetalingen ikke vedrører H1-virksomhed, men er privat. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Om indsættelse nr. 125 har A forklaret, at indbetalingen vedrører noget vægtafgift eller noget andet. Indbetaleren NE har forklaret, at han ikke kan huske indbetalingen. På denne baggrund finder retten ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende dette beløb.
Om indsættelse nr. 135 har A forklaret, at beløbet er betaling for noget fyrværkeri. Indbetaleren QJ har forklaret, at han er nabo til A, og har bekræftet, at betalingen vedrører noget fyrværkeri, og at det ikke har noget med H1-virksomhed at gøre. Henset til beløbets størrelse og forklaringerne vurderer retten herefter, at der ikke er grundlag for at tilsidesætte forklaringen om at indbetalingen ikke vedrører H1-virksomhed, men er privat. Retten hjemviser derfor denne post til fornyet behandling i Skattestyrelsen til vurdering af, om beløbet skal udgå.
Husleje (nr. 43, 44, 55, 57, 64, 67, 73, 78, 80, 84, 86, 90, 92, 100, 106, 108, 115, 117, 124, 129, 134)
Beløbene udgør i alt 94.000 kr. Beløbene er indbetalt af OT i 2015 - 2017.
A har forklaret, at OT lejede et lokale af H1-virksomhed, men ved en fejl indbetalte huslejen til A personligt. A videreførte derfor huslejen til virksomheden som et samlet beløb på 108.000 kr.
De 108.000 kr. er bogført i virksomheden i regnskabsåret 2018.
Der er ikke fremlagt nogen lejekontrakt, og der er ikke givet en forklaring på, hvordan OT fik lov til at indbetale huslejen til en forkert konto gennem flere år, uden at det blev rettet, eller huslejen registreret som indtægt i virksomheden, før i 2018 efter at skattemyndighederne havde opstartet en kontrolsag. Der er derudover ikke overensstemmelse mellem beløbene indbetalt til A og huslejen, der er medtaget i regnskabet for 2018, og der er ikke fremlagt bilag, der viser, hvilken husleje, der er angivet i regnskabet for 2018. Efter en samlet vurdering finder retten herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende disse beløb.
G4-virksomhed (nr. 3, 25, 38, 68)
Både A og MM har begge forklaret, at de fire indbetalinger vedrører provision til A for dennes hjælp med at skaffe G4-virksomhed en stor kunde.
A har forklaret, at G4-virksomhed ved en fejl indbetalte beløbene på H1-virksomhed´s konto, der herefter har videreført pengene til ham. MM har forklaret, at beløbene blev overført til den konto, som A oplyste. MM har oplyst, at der foreligger en skriftlig aftale, men der er i sagen ikke fremlagt en sådan aftale.
Efter forklaringerne, herunder forklaringen fra bogholder JK kan det lægges til grund, at A, hvis han så en mulighed for at tjene penge, kunne drive mange forskellige former for virksomhed gennem H1-virksomhed. Dette ses for eksempel også af A’s forklaring vedrørende den ovenfor anført plansliber. Det lægges til grund, at de 4 beløb er indbetalt på H1-virksomhed´s konto efter anvisning fra A. A må derfor godtgøre, at pengene ikke vedrører H1-virksomhed, men er indbetalt dertil ved en fejl. Der er ikke fremlagt noget skriftligt vedrørende aftalen mellem G4-virksomhed og A, og retten finder efter en samlet vurdering herefter ikke grundlag for at afvise Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen herfor vedrørende de 4 beløb.
Fakturaer med H1-virksomhed’s navn m.v. (nr. 4, 7, 8, 9, 10, 13, 14, 16,17, 23, 30, 31, 32, 33, 34, 35, 36, 37, 39, 40, 41, 47, 49, 51, 56, 58, 59, 62, 65, 66, 69, 71, 74, 75, 76, 77, 79, 81, 82, 87, 91, 93, 96, 97, 98, 99, 103, 111, 112, 113, 114, 118, 120, 121, 122, 127, 128, 137)
A har forklaret, at han sammen med JS fra G3-virksomhed indgik et samarbejde. Der skulle have været lavet et nyt selskab, men det fik han ikke gjort i løbet af de knap 3 år. Det var A, der stod for det administrative, og han udfærdigede fakturaer med moms i H1-virksomhed´s navn. Pengene skulle indsættes på A’s private konto. Efter A’s forklaring kan det lægges til grund, at fakturaerne ikke er bogført i H1-virksomhed.
Det er A, der skal godtgøre, at arbejdet, der er faktureret i H1-virksomhed´s navn ikke vedrører H1-virksomhed. Det har A ikke gjort. Retten finder derfor ikke grundlag for at tilsidesættes Skattestyrelsens vurdering eller begrundelsen for denne vedrørende disse beløb.
Fradragsberettigede udgifter
Det er som udgangspunkt skatteyderen, der skal oplyse det, hvis der er fradragsberettigede udgifter forbundet med en indtægt. Sagsøgerne har ikke oplyst herom. Retten finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsen vurdering om ikke at fratrække et skønsmæssigt herfor.
Officialprincippet
Det fremgår af sagen, at Landsskatteretten, da de traf afgørelserne, var i besiddelse af de i sagen fremlagte bogføringsmateriale, interne regnskaber og årsregnskaber, og der er ikke grundlag for at antage, at Landsskatteretten ikke har inddraget de relevante dele heraf i sine afgørelser. Retten finder derfor ikke af denne grund anledning til hjemvisning af sagerne.
Sagsomkostninger
Der sker alene hjemvisning vedrørende en ubetydelig del af det samlede beløb. Retten anser derfor Skattestyrelsen for at have vundet sagen.
Sagsomkostningerne for A er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 145.000 kr. incl. moms.
Sagsomkostningerne for H1-virksomhed er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 100.000 kr. incl. moms.
Der er ved fastsættelsen af sagsomkostningerne dels taget hensyn til, at hovedforhandlingen har varet 3 retsdage, dels at sagerne er sambehandlet.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
A’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2017 og H1-virksomhed’s skatteansættelse for indkomstårene 2015-2018 og momstilsvar for afgiftsperioden 2015-2017 hjemvises til Skattestyrelsen til fornyet behandling vedrørende følgende indbetalinger:
Indbetaling (12) af 28. april 2015 af 12.538,74 kr. moms af beløbet 2.507,75 Indbetaling (24) af 21. juli 2015 af 1.300 kr., moms af beløbet 260 kr.
Indbetaling (42) af 7. marts 2016 af 1.113 kr., moms af beløbet 222,60 kr.
Indbetaling (89) af 2. marts 2017 af 1.789 kr. moms af beløbet 356 kr.
Indbetaling (102) af 15. maj 2017 af 15.000 kr. moms af beløbet 3.000 kr.
Indbetaling (109) af 7. juli 2017 af 3.000 kr. moms af beløbet 600 kr.
Indbetaling (116) af 1. september 2017 af 1.070 kr. moms af beløbet 214 kr.
Indbetaling (135) af 13. december 2017 af 1.100 kr. moms af beløbet 220 kr.
I øvrigt frifindes Skatteministeriet.
A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 145.000 kr.
H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 100.000 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.