Spørgsmål

1. Kan Spørger som arbejdsgiver udbetale en skattefri godtgørelse til indsatslederne på baggrund af et beregnet elforbrug til indsatslederbilerne på indsatsledernes private adresser? 

Svar:

1. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I forbindelse med at indsatslederne i H1 har døgnvagter, har de en indsatslederbil med hjem. Da der er meget elektronik i bilerne, kræver bilerne en tilslutning af strøm på indsatsledernes private bopæl, selvom ingen af bilerne er elbiler. Indsatslederne er alle i et ansættelsesforhold hos H1.

For at opgøre elforbruget til den enkelte indsatsleder bruges en model, hvor bilernes elforbrug er opgjort af en elektriker afhængig af årstiden. Dette beløb refunderes til indsatslederen i henhold til hvor mange vagter, den pågældende indsatsleder har haft.

Af et fremsendt bilag fremgår, at en elektriker den 30. marts 2020 har opgjort elforbruget pr. bil til 1723,80 kWh pr. år.

Af opgørelsen fremgår, at årsforbruget er opgjort ud fra, at bilerne lades 14 timer på hjemadressen på hverdage (fra kl. 17 til 07) og 65 timer i weekender (fredag kl. 14 til mandag kl. 07.00). Det gennemsnitlige elforbrug er opgjort til 0,1 kWh pr. time i perioden april til september og 0,45 kWh pr. time i perioden oktober til marts.

Af et fremsendt eksempel fremgår, at det opgjorte årlige elforbrug på 1723,80 kWh deles med antallet af dage i perioden. I det fremsendte eksempel dækker perioden juli 2023 til juni 2024, svarende til 366 dage.

Indsatslederbilens gennemsnitlige elforbrug pr. dag udgør herefter 1723,80 kWh: 366 dage = 4,71 kWh pr. dag.

Gennemsnitsprisen pr. kWh opgøres herefter på baggrund af Forsyningstilsynets elprisstatistik i perioden til 2,765 kr. pr. kWh.

Dette giver en samlet elpris pr. dag på 4,71 kWh x 2,765 kr. = 13,02 kr. pr. dag.

Den enkelte indsatsleder godtgøres herefter 13,02 kr. pr. vagtdøgn for forbrug af el på hjemadressen til opladning af indsatslederbilens elektronik.

Det er supplerende oplyst, at opladningen af elektronik i indsatslederbilerne sker via en almindelig stikkontakt.

Spørgers opfattelse og begrundelse

I henhold til C.A. 3.1.5 Udlæg efter regning, hvor en lønmodtager får dækket de udgifter, han eller hun har haft ved at lægge ud for sin arbejdsgiver, ikke er skattepligtige. I dette tilfælde sker udbetaling på baggrund af professionelt udmålt forbrug af indsatslederbilerne og en gennemsnitspris fra Forsyningstilsynet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H1 som indsatsledernes arbejdsgiver kan udbetale en skattefri godtgørelse til indsatslederne på baggrund af et beregnet elforbrug til indsatslederbilerne på indsatsledernes private adresser.

Begrundelse

Det fremgår af ligningslovens § 9, stk. 4, 1. pkt., at godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.

Beløb, som en lønmodtager får til dækning af udgifter, han eller hun har haft ved at lægge ud for sin arbejdsgiver, er dog ikke skattepligtige, jf. Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.5 om udlæg efter regning.  

Der fremgår videre af Den juridiske vejledning, at der er tale om udlæg efter regning, når fx en arbejdsgiver refunderer de udgifter, som en lønmodtager har betalt (lagt ud for) mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale.

Der kan også være tale om, at lønmodtageren betaler med arbejdsgiverens penge i form af et forskud, og lønmodtageren ved den endelige afregning med arbejdsgiveren afleverer de originale udgiftsbilag til denne.

Skatteforvaltningen accepterer efter omstændighederne også indscannede eller kopierede udgiftsbilag eller dokumenter, der i øvrigt beviser eller sandsynliggør, at en udgift er afholdt for arbejdsgiveren.

En arbejdsgiver kan således refundere de dokumenterede faktiske udgifter, som en arbejdstager har afholdt på arbejdsgivers vegne uden beskatning.

Når indsatslederne i H1 i forbindelse med døgnvagter skal forsyne elektronikken i indsatslederbilerne med strøm på hjemadressen, er det Skattestyrelsens opfattelse at udgiften til den anvendte strøm må anses for afholdt på H1 vegne.

Det er imidlertid også Skattestyrelsens opfattelse, at en opgørelse af udgiften på baggrund af en elektrikers udmåling af forbruget og gennemsnitsprisen på el efter Forsyningstilsynets elprisstatistik, der i det fremsendte eksempel er opgjort til 13,02 kr., pr. vagtdøgn i perioden juli 2023 til 2024, ikke kan anses for indsatsledernes dokumenterede faktiske udgift til opladning af indsatslederbilerne.

Skatterådet har i SKM2015.376.SR taget stilling til refusion af udgiften til strøm i forbindelse med opladning af en firmabil på medarbejderens hjemadresse.

Uanset SKM2015.376.SR vedrører opladningen af en el-bil og ikke opladning af elektronik i en indsatslederbil, er det Skattestyrelsens opfattelse, at der må gælde samme principper for opgørelse af strømforbruget og udgiften hertil, uanset om opgørelsen af dette vedrører opladningen af en el-bil eller elektronikken i en indsatslederbil på hjemadressen.

I SKM2015.376.SR bekræftede Skatterådet, at udgiften til elektricitet til opladning af en firmabil på medarbejderens hjemadresse kunne betales direkte af arbejdsgiveren og/eller refunderes efter regning. Det afgørende var, at udgifterne kunne individualiseres.

En separat elmåler, der udelukkende målte elforbruget fra ladestanderen, kunne derfor danne grundlag for arbejdsgiverens refusion af de pågældende eludgifter. Det blev i den forbindelse forudsat at ladestanderen udelukkede blev anvendt til opladning af firmabilen.

Hvis der derimod også kunne ske tilslutning af medarbejderens husholdningsapparater mv. via et almindeligt CE strømudtag, fandt Skatterådet, at der ikke vil kunne ske en tilstrækkelig individualisering af medarbejderens eludgifter, uanset der var en separat elmåler, der udelukkende målte elforbruget fra ladestanderen. Arbejdsgiverens betaling af medarbejderens eludgift fra ladestanderen ville derfor skulle beskattes særskilt hos medarbejderen efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, som et personalegode.

Skatterådet har herudover i SKM2021.283.SR bekræftet, at der ikke skulle ske beskatning ved arbejdsgivers refusion af el-udgiften til opladning af et specialindrettet køretøj på medarbejdernes hjemadresse, idet el-udgiften kunne individualiseres via en måler, der enten sad i ladestanderen eller kunne opsættes ved el-tavlen i hjemmet, hvor det ved installationen eller certificeringen var sikret, at det kun var opladere til elbiler, der blev tilsluttet til måleren.

Det var herudover forudsat, at den ladestander, der blev installeret på medarbejderens private bopæl, udelukkende kunne anvendes til opladning af den specialindrettede el-varebil.

Endelig har Skatterådet i SKM2014.166.SR i relation til en splitleasingordning taget stilling til spørgsmålet om opgørelse af medarbejderes strømforbrug og udgift til opladning af el-bil på hjemadressen.

Af SKM2014.166.SR fremgår, at der via ladestationen på medarbejderens hjemadresse skete måling af den strøm der blev benyttet til opladning af el-bilen, at ladestationen ikke kunne anvendes til opladning af andet end biler og at elforbruget fotodokumenteredes. Strømforbruget blev herefter ganget med den gennemsnitlige pris for købet af strøm.

Det blev i afgørelsen fremhævet, at ordningen medførte, at det var muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der blev brugt til bilopladningen.

Det blev herefter bekræftet at den opgjorte udgift til strøm, kunne anvendes til fordelingen af udgiften mellem medarbejderen og arbejdsgiveren.

De nævnte afgørelser viser, efter Skattestyrelsens opfattelse, at refusion af udgifter til opladning på en medarbejders hjemadresse forudsætter, at der kan ske en opgørelse af den nøjagtige strømmængde, der bruges til opladningen. Dette må også antages at gælde i forhold til elektronikken i indsatslederbilerne. Herudover må der ikke kunne ske tilslutning af eksempelvis husholdningsapparater m.v. i strømudtaget, der anvendes til opladningen.

Den foreliggende ordning, hvor der sker refusion af udgifterne til strøm på baggrund af en elektrikers udmåling af det årlige forbrug til ladning af indsatsbilerne, kan derfor efter Skattestyrelsens opfattelse ikke anses at udgøre en tilstrækkelig dokumentation for den enkelte indsatsleders forbrug af strøm til opladning af elektronikken i indsatslederbilen på hjemadresse i forbindelse med døgnvagter.

I den forbindelse bemærkes, at den foretagne udmåling ikke ses at tage højde for, at der under vagten kan ske udkald, hvilket vil afbryde ladningen og dermed reducere indsatsledernes strømforbrug på hjemadressen.

Det fremsendte eksempel viser endvidere, at den enkelte indsatsleders antal af vagter varierer hen over året. Når godtgørelsen derfor opgøres på baggrund af et gennemsnitligt elforbrug pr. dag udregnet på baggrund af det samlede udmålte årsforbrug på 1.723,80 kWh, vil den indsatsleder, der har relativt mange vagter i perioden april til september, hvor det udmålte strømforbrug pr. bil pr. dag, er væsentligt lavere end i perioden oktober til marts, få beregnet en for høj godtgørelse.

I Forsyningstilsynet gennemsnitspris, der anvendes til udregning af strømudgiften i den beskrevne model, indgår elafgift. Der vil ved opgørelsen af den konkret udgift til strøm skulle tages højde for, om en indsatsleder evt. får reduceret elafgift efter elafgiftslovens § 6 ved forbrug over 4.000 kWh når boligen opvarmes ved elektricitet.

En indsatsleders udgift til strøm på hjemadressen afhænger herudover af hvilken elaftale den pågældende har indgået med sit elforsyningsselskab, herunder eksempelvis om der er tale om en fast eller variabel elprisaftale.

Det er på baggrund af ovenstående Skattestyrelsens opfattelse, at H1 ikke kan udbetale en skattefri godtgørelse til indsatslederne på baggrund af den oplyste metode, som udlæg efter regning, idet der ikke sker en tilstrækkelig individualisering af indsatsledernes eludgifter.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Ligningslovens § 9, stk. 4

Godtgørelse, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Dette gælder dog ikke godtgørelse for rejseudgifter mv. omfattet af § 9 A eller § 31, stk. 4, og befordringsudgifter omfattet af § 9 B eller § 31, stk. 5. Godtgørelsen skal dog medregnes ved indkomstopgørelsen, hvis lønmodtageren ved lønomlægning har kompenseret arbejdsgiveren m.v. for at få godtgørelsen. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol og administrationen af godtgørelsesreglerne. 3. og 4. pkt. finder tilsvarende anvendelse på godtgørelser, jf. 2. pkt., der udbetales til medlemmer af eller medhjælpere for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende.

Ligningslovens § 16, stk. 1

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes tilskud til telefon uden for arbejdsstedet, jf. stk. 2, samt efter reglerne i stk. 3-14 vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder, jf. statsskattelovens §§ 4-6, når tilskuddet eller godet modtages som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt.

Ligningslovens § 16, stk. 3

Den skattepligtige værdi af de i stk. 1 omhandlede goder skal ved skatteansættelsen, medmindre andet følger af stk. 4-16, fastsættes til den værdi, som det måtte antages at koste den skattepligtige at erhverve goderne i almindelig fri handel. […]

Elafgiftsloven § 6

Af forbrug af elektricitet i ferielejligheder til eget brug, sommerhuse og helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh af den del af forbruget, der overstiger 4.000 kWh årligt. Af andet forbrug af elektricitet betales en afgift på 0,8 øre pr. kWh fra og med den 1. januar 2023 til og med den 30. juni 2023, 65,5 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. juli 2023 til og med den 31. december 2023, 66,7 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024, 60,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2025 til og med den 31. december 2029 og 59,9 øre pr. kWh (2015-niveau) fra og med den 1. januar 2030

[…]

Praksis

SKM2015.376.SR

Spørger ville etablere ladestandere hos de af deres medarbejdere, som fik stillet elbil til rådighed for privat kørsel.

Skatterådet kunne bekræfte, at en separat elmåler, der udelukkende målte elforbruget fra en specifik ladestander, installeret på en medarbejders bopæl, der via et specialstik kun var anvendelig til at oplade elbiler og ikke kunne anvendes til brug for medarbejderens husholdnings øvrige apparater og installationer, kunne danne grundlag for, at arbejdsgivers refusion af disse el-omkostninger blev anset som dækning af sædvanlige driftsomkostninger ved en elfirmabil.

Skatterådet kunne endvidere bekræfte, at såfremt det var muligt på en ladestander, som er installeret på medarbejderens bopæl, at tilslutte medarbejderens øvrige husholdningsapparater, ville der ikke kunne ske en tilstrækkelig individualisering af medarbejderens eludgifter, hvorfor arbejdsgiverens betaling af medarbejderens eludgifter fra denne ladestander ville skulle beskattes særskilt hos medarbejderen efter ligningslovens § 16, stk. 1, jf. stk. 3, som et personalegode.

SKM2021.283.SR

Der blev spurgt til, om det kunne bekræftes, at den enkelte medarbejder ikke skulle beskattes af sparet privatforbrug ved arbejdsgivers refusion af el-udgiften til opladning af den specialindrettede varebil.

Skatterådet kunne bekræfte, at den enkelte medarbejder ikke skulle beskattes af sparet privatforbrug ved arbejdsgivers refusion af el-udgiften til opladning af specialindrettet køretøj, idet el-udgiften kunne individualiseres via en måler, der enten sad i ladestanderen eller kunne opsættes ved kundens el-tavle i hjemmet, hvor det ved installationen eller certificeringen var sikret, at det kun var opladere til elbiler, der blev tilsluttet til måleren.

Der var i den forbindelse henset til, at den ansatte montør aflæste måleren og kilometerstanden månedligt og afregnedes herefter, og at Spørger ville holde det faktiske forbrug op i mod kørte kilometer og sammenholde med de øvrige servicevogne. Det var derudover forudsat, at den ladestander, der blev installeret på medarbejderens private bopæl, udelukkende kunne anvendes til opladning af den specialindrettede el-varebil.

SKM2014.166.SR

Skatterådet bekræftede, at den foreslående splitleasingordning vedrørende elbiler indebar, at medarbejderen ikke ville blive beskattet af fri bil efter ligningslovens § 16, stk. 4, da ordningen var indrettet således, at arbejdsgiver ikke kommer til at betale for medarbejderens private kørsel i bilen.

Skatterådet lagde vægt på, at det var muligt at opgøre den nøjagtige strømmængde, der blev brugt til at oplade bilerne.

Skatterådet forudsatte dog, at den ladestation, der blev installeret på medarbejders hjemmeadresse udelukkende anvendtes til opladning af den leasede bil.

Den juridiske vejledning, afsnit C.A.3.1.5.

Beløb, som en lønmodtager får til dækning af udgifter, han eller hun har haft ved at lægge ud for sin arbejdsgiver, er ikke skattepligtige.

Det samme gælder, når en hvervgiver dækker udgifter, som en hvervtager, har lagt ud for hvervgiveren. Ved hvervgiver forstås her bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende og ved hvervtager forstås deres medlemmer eller medhjælpere.

Der er tale om udlæg efter regning, når fx en arbejdsgiver refunderer de udgifter, som en lønmodtager har betalt (lagt ud for) mod dokumentation i form af eksterne udgiftsbilag. Disse udgiftsbilag indgår herefter i arbejdsgiverens regnskabsmateriale. Det er dog en forudsætning, at der er tale om udgifter, som ville være fradragsberettigede for lønmodtageren, hvis han eller hun selv skulle afholde udgifterne. Hvis en del af bilaget vedrører private udgifter, skal lønmodtageren beskattes af denne del af den samlede, refunderede udgift.

Hvis fx en lønmodtager har afholdt repræsentationsudgifter for arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren dækker udgifterne efter regning, er disse udgifter arbejdsgiverens repræsentationsudgifter, og skal ikke medregnes til lønmodtagerens indkomst. Det gælder også i de tilfælde, hvor lønmodtageren har en selvstændig indkomstmæssig interesse i repræsentationsudgifternes afholdelse, fx hvor en sælger får procenter af et efterfølgende salg.

Der kan også være tale om, at lønmodtageren betaler med arbejdsgiverens penge i form af et forskud, og lønmodtageren ved den endelige afregning med arbejdsgiveren afleverer de originale udgiftsbilag til denne.

Skatteforvaltningen accepterer efter omstændighederne også indscannede eller kopierede udgiftsbilag eller dokumenter, der i øvrigt beviser eller sandsynliggør, at en udgift er afholdt for arbejdsgiveren.

Eksempel

I SKM2014.552.BR var spørgsmålet, om sagsøgeren havde modtaget ikke-selvangivet (ikke-oplyst) løn fra sin tidligere arbejdsgiver, eller om de overførte beløb udgjorde refusion af udgifter afholdt på vegne af arbejdsgiveren. Retten fandt det ikke bevist eller sandsynliggjort, at de beløb - ud over de af SKAT allerede godkendte beløb - som sagsøgeren havde modtaget fra arbejdsgiveren, udgjorde dækning af afholdte udgifter på vegne af arbejdsgiveren. SKAT havde bl.a. fundet det dokumenteret ud fra kontoudtog fra benzinselskaber, at sagsøgeren havde afholdt udgifter til diesel for arbejdsgiveren for 25.473 kr. Skatteankenævnet havde desuden skønsmæssigt godkendt udlæg på 25.000 kr. på baggrund af oplysninger fra arbejdsgiveren samt sagens omstændigheder i øvrigt. […]