Spørgsmål:

1. Kan Skatterådet bekræfte, at såfremt A A/S eftergiver en del af sit tilgodehavende på B ApS, vil dette ikke have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i henholdsvis B ApS og A A/S, når eftergivelsen af fordringen sker ned til fordringens værdi?
2. Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, kan Skatterådet da bekræfte, at anparterne i B ApS kan overdrages til 1 kr. som følge af den indre værdi af selskabet efter gældseftergivelsen, uden at dette har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i B ApS?

Svar:

1. Ja
2. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

X er forælder til Y1, Y2 og Y3.

X ejer 100 pct. af D A/S, der ejer 10 pct. af kapitalen og 70 pct. af stemmerne i A A/S. A A/S ejer 100 pct. af E ApS, der ejer 1 pct. af kapitalen og 100 pct. af stemmerne i B ApS.

Før overdragelse af anparterne i B ApS ejer de tre børn hver:

• 100 pct. af hver deres holdingselskab, der hver ejer 30 pct. af kapitalen og 10 pct. af stemmerne i A A/S og
• 33 pct. af kapitalen og 0 pct. af stemmerne i B ApS.

A A/S ejes dermed ultimativt af X og vedkommendes tre børn gennem deres respektive holdingselskaber.

A A/S har ved gældsbrev udstedt et lån til B ApS, hvor restgælden udgør xxx mio.kr. pr. 31. december 2024. A A/S og B ApS er koncernforbundne, hvorved der er tale om en koncernintern gæld, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, 2. pkt.

Udover den koncerninterne gæld har B ApS en mindre anden gæld pr. 31. december 2024.

Det fremgår endvidere af årsrapporten for B ApS for 2024, at aktiverne består af kapitalinteresser i C A/S og en mindre beholdning af likvide midler.  

B ApS ejer pr. 31. december 2024 ca. 20 pct. af kapitalen i C A/S.

C A/S’ formål er at eje kapitalandele i Holding A/S, der er moderselskab for en række selskaber.

Der er i november 2024 indgået en aftale mellem uafhængige parter om ny investors erhvervelse af aktier i C A/S. Overdragelsesaftalen, der er fortrolig, er forelagt for Skattestyrelsen.

Såfremt den kurs, der er aftalt mellem uafhængige parter i november 2024, lægges til grund, kan markedsværdien af B ApS’ ejerandel i C A/S beregnes til xxx mio.kr.

Ifølge årsrapporten for B ApS for 2024 udgør den bogførte værdi af B ApS’ ejerandel i C A/S pr. 31. december 2024 et lavere beløb end de xxx mio.kr. Værdien i årsrapporten for 2024 er baseret på en værdiansættelsesrapport udarbejdet af ekstern rådgiver primo marts 2025.

Y1, Y2 og Y3, der hver ejer 33 pct. af kapitalen i B ApS, har medio februar 2025 indgået betingede overdragelsesaftaler vedrørende overdragelse af deres anparter i B ApS til hver deres respektive 100 pct. ejede holdingselskaber, henholdsvis Y1 Holding ApS, Y2 Holding ApS og Y3 Holding ApS.

De betingede overdragelsesaftaler omhandler således følgende overdragelser:

• Y1 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y1 100 pct. ejede holdingselskab Y1 Holding ApS.
• Y2 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y2 100 pct. ejede holdingselskab Y2 Holding ApS.
• Y3 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y3 100 pct. ejede holdingselskab Y3 Holding ApS.

De overdragne B-anparter er uden stemmeret, men med ret til at oppebære udbytte.

Overdragelsesaftalerne er forelagt for Skattestyrelsen. Det fremgår af punkt 3.1, at købesummen er fastsat til indre værdi pr. 1. januar 2025, dog minimum 1 kr. i tilfælde af, at egenkapitalen er negativ pr. overdragelsestidspunktet.

Det fremgår videre af overdragelsesaftalens punkt 5.1, at aftalernes endelighed er betinget af, at B ApS opnår gældseftergivelse fra A A/S.

I forlængelse af de betingede overdragelsesaftaler ønskes B ApS’ gæld til A A/S derfor nedskrevet til den faktiske markedsværdi. Det påtænktes derfor, at A A/S eftergiver en del af fordringen ned til fordringens værdi på tidspunktet for gældseftergivelsen.

Det er Spørgernes opfattelse, at når værdien af B ApS’ kapitalandele i C A/S fastsættes svarende til den kurs, der ligger til grund for prisen, som en ny uafhængig investor har betalt i forbindelse med indtræden i ejerkredsen i C A/S, jf. overdragelsesaftale underskrevet i november 2024, så er værdien udtryk for handelsværdien. Denne værdi af kapitalandelene svarer således til den seneste konstaterede handelsværdi.

Det er Spørgernes opfattelse, at en uafhængig køber af B ApS ville betinge sig, at gælden til A A/S skulle nedskrives til den faktiske markedsværdi. Ellers vil det være uattraktivt at købe anparterne. Alternativet for en uafhængig investor er at erhverve kapitalandelene i C A/S direkte og selv sørge for finansieringen heraf.

Såfremt der tages udgangspunkt i den beregnede værdi af kapitalandelene i C A/S på xxx mio.kr., der er baseret på en overdragelsesaftale mellem uafhængige parter, jf. aftale underskrevet i november 2024, kan den samlede underbalance i B ApS opgøres til xxx mio.kr.

Spørgernes opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Selskaber skal som udgangspunkt medregne gevinst og tab på gæld og fordringer ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. kursgevinstlovens § 3 og § 6.

Som undtagelse hertil gælder i henhold til kursgevinstlovens § 8, at gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber ikke skal medregnes, hvis kreditor efter kursgevinstlovens § 4, stk. 1, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Den skattefrie gevinst efter kursgevinstlovens § 8 udgør forskellen mellem gældens værdi ved påtagelse af fordringen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. kursgevinstlovens § 8, 2. pkt. Det følger ikke af bestemmelsen, hvorledes beskatningen er, såfremt gælden nedsættes til et beløb, der er lavere end fordringens værdi for kreditor. Det fremgår imidlertid af forarbejderne til bestemmelsen, at beskatningen henholdsvis skattefriheden i et sådant tilfælde vil afhænge af, om der er hjemmel til beskatning i anden lovgivning. Dele af gevinsten vil således ikke være skattepligtig for debitor, hvis reglerne om skattefrit tilskud, jf. selskabsskattelovens § 31 D, finder anvendelse.

Det er en betingelse for at kunne yde skattefrie tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D, at tilskudsyder og tilskudsmodtager er enten moder- og datterselskab eller søsterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 D, stk. 1, 2 pkt. Endvidere er det en betingelse, at tilskudsyderen og -modtageren er selskaber, der er sambeskattet efter selskabsskattelovens § 31, eller som ville kunne sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Det kan i den konkrete sag lægges til grund, at betingelserne for at yde skattefrit tilskud efter selskabsskattelovens § 31 D er opfyldte.

På baggrund af ovenstående vil kursgevinsten, som B ApS opnår som følge af gældseftergivelsen i sin egenskab af debitor, således være skattefri uanset om gælden nedsættes til fordringens værdi, jf. kursgevinstlovens § 8, eller nedsættes til en værdi, der er lavere end fordringens værdi på tidspunktet for gældseftergivelsen, jf. selskabsskattelovens § 31 D. Omvendt vil kurstabet ikke være fradragsberettiget for A A/S, jf. kursgevinstlovens § 4 og selskabsskattelovens § 31 D.

Spørgsmålet er herefter, om den påtænkte gældseftergivelse får skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i henholdsvis B ApS og A A/S. Overordnet vil dette afhænge af, om gældseftergivelsen kan betragtes som en maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A til kapitalejerne i A A/S og B ApS og yderligere en indirekte formueoverførsel til de personlige kapitalejere i B ApS. Det er Spørgernes repræsentants opfattelse, at dette vil kunne blive tilfældet, såfremt gældseftergivelsen indebærer en nedskrivning af gælden til under fordringens værdi for kreditor, hvormed de personlige kapitalejere efter omstændighederne vil kunne anses for at have opnået en økonomisk formuefordel i form af en værditilførsel til disses anparter i B ApS.

Vurderingen af fordringens værdi skal efter kursgevinstlovens § 8 ske ud fra et kreditorsynspunkt, jf. "fordringens værdi for kreditor". Bestemmelsen er i øvrigt tavs i relation til den nærmere forståelse heraf. Værdiansættelsen må imidlertid efter Spørgernes repræsentants opfattelse tage udgangspunkt i debitors økonomiske forhold på tidspunktet for gældseftergivelsen - nærmere bestemt hvor stor en andel af tilgodehavendet kreditor må antages at kunne få indfriet - typisk f.eks. ved likvidation eller tvangsindløsning.

Det provenu, som kreditor vil kunne opnå i tilfælde af en likvidation af selskabet, vil tage udgangspunkt i det kontante provenu, der kan opnås, hvis alle selskabets aktiver sælges til handelsværdien.

B ApS’ aktiver udgøres af kapitalandele i C A/S og likvide beholdninger for i alt xxx mio.kr., hvor værdien af kapitalandelene er et udtryk for den reelle handelsværdi, jf. nærmere ovenfor.

Ved vurderingen af fordringens værdi skal der således henses til, at B ApS pr. 31. december 2024 har samlede aktiver til betaling af kreditorerne på i alt xxx mio.kr. Da de samlede gældsforpligtelser pr. 31. december 2024 på xxx mio.kr. imidlertid overstiger de samlede aktiver med xxx mio.kr., vil kreditorerne, herunder A A/S, ikke kunne opnå fyldestgørelse for hele deres fordring. Med andre ord er fordringernes kursværdi påvirket i negativ retning af selskabets økonomiske situation pr. 31. december 2024.

Det skal lægges til grund, at kreditorerne vil modtage et eventuelt salgsprovenu på baggrund af en forholdsmæssig fordeling. A A/S vil herefter have en fordring på selskabet svarende til xxx mio.kr. Dette medfører, at kursværdien af fordringen kan opgøres til kurs ca. 50, når der tages udgangspunkt i balancen pr. 31. december 2024, samt en værdiansættelse af kapitalandelene i C A/S, der er baseret på overdragelsesaftalen indgået i november 2024 mellem uafhængige parter. 

Såfremt A A/S eftergiver xxx mio.kr. af gælden, vil gælden herefter være nedskrevet til fordringens værdi, dvs. xxx mio.kr. Efter gældseftergivelsen vil B ApS fortsat have en negativ egenkapital.

Da gældseftergivelsen alene indebærer en nedskrivning af gælden til fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for eftergivelsen, er det Spørgernes repræsentants opfattelse, at gældseftergivelsen ikke vil få skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for hverken de personlige kapitalejere i B ApS eller de personlige kapitalejere i A A/S. Dette understøttes yderligere af, at en uafhængig køber af kapitalandelene vil kræve, at gælden nedskrives til kursværdien. Dette skyldes, at en potentiel køber som følge af selskabets økonomiske situation vil skulle overtage mere gæld end, hvad selskabets aktiver reelt er værd, hvilket vil gøre en sådan investering økonomisk uattraktiv.

Gældseftergivelsen vil blive foretaget efter modtagelse af positivt bindende svar fra Skatterådet.

På baggrund af ovenstående er det Spørgernes repræsentants opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Med henvisning til ovenstående bemærkninger og begrundelse vil den indre værdi af B ApS fortsat være negativ efter gennemførelsen af den påtænkte gældseftergivelse.

De personlige kapitalejere i B ApS har indgået betingede overdragelsesaftaler vedrørende overdragelse af deres anparter til deres respektive 100 pct. ejede holdingselskaber henholdsvis Y1 Holding ApS, Y2 Holding ApS og Y3 Holding ApS. Overdragelsesaftalerne er betinget af gennemførelsen af den delvise gældseftergivelse mellem A A/S og B ApS. Kapitalandelene er i hver overdragelsesaftale værdiansat til 1 kr. efter gældeftergivelsen som beskrevet henset til den negative egenkapital i selskabet.

Det er Spørgernes repræsentants opfattelse, at denne værdi kan lægges til grund, idet der må henses til, hvad en uafhængig køber ville betale for anparterne i selskabet. Dette som følge af, at selskabets aktiver er optaget til handelsværdien pr. 31. december 2024, hvor værdiansættelsen af kapitalandelene i C A/S er baseret på den i november 2024 indgåede overdragelsesaftale mellem uafhængige parter, ligesom gælden til A A/S alene påtænkes nedskrevet til kursværdien. 

På baggrund af ovenstående er det Spørgernes repræsentants opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at såfremt A A/S eftergiver en del af sit tilgodehavende på B ApS, vil dette ikke have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i henholdsvis B ApS og A A/S, når eftergivelsen af fordringen sker ned til fordringens værdi.

Begrundelse

X, der er forælder til Y1, Y2 og Y3, ejer via D A/S stemmemajoriteten i både A A/S og B ApS.

Y1, Y2 og Y3 ejer via hver deres holdingselskaber tilsammen 90 pct. af kapitalandelene i A A/S.

Y1, Y2 og Y3 ejer tilsammen 99 pct. af kapitalandelene i B ApS.

A A/S har en fordring på B ApS, der udgør xxx mio.kr. pr. 31. december 2024.

Der spørges til, om en delvis gældseftergivelse af B ApS’ gæld til A A/S har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for X og vedkommendes tre børn Y1, Y2 og Y3.

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, at aktionærer beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ej, jf. tillige Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.B.3.5.1.

Såfremt X via stemmemajoriteten i både A A/S og B ApS beslutter, at foretage en gældseftergivelse, således at A A/S nedskriver gælden til en værdi, der overstiger, hvad en uafhængig tredjemand ville nedskrive gælden til, ville dette indebære, at den yderligere nedskrivning kun kan anses for opnået i kraft af aktionærindflydelsen.

En nedskrivning af gælden til en værdi, der er lavere end markedsværdien, vil indebære, at der overføres midler fra A A/S til B ApS, hvorved der vil ske en indirekte formueoverførsel fra X til vedkommendes tre børn Y1, Y2 og Y3, idet børnenes ejerandel af B ApS er større end deres ejerandel af A A/S.  

B ApS ejer ca. 20 pct. af aktierne i C A/S. Herudover ejer B ApS pr. 31. december 2024 en mindre beholdning af likvide midler.

Aktierne i C A/S kan med udgangspunkt i en overdragelsesaftale mellem uafhængige parter, der er underskrevet i november 2024, beregnes til en værdi på xxx mio.kr. Med udgangspunkt i denne værdi, kan underbalancen i B ApS opgøres til xxx mio.kr.

Gældseftergivelsen er en forudsætning for betingede overdragelsesaftaler om overdragelser af anparterne i B ApS, der er underskrevet medio februar 2025. Det er anført i overdragelsesaftalerne, at købesummen for anparterne i B ApS fastsattes til indre værdi pr. 1. januar 2025, dog minimum 1 kr., såfremt egenkapitalen er negativ på overdragelsestidspunktet.

Gældseftergivelsen på xxx mio.kr. er beregnet i februar 2025 og er baseret på ovenstående underbalance, hvor værdiansættelsen af ejerandelen i C A/S er baseret på en overdragelsesaftale mellem uafhængige parter, der er underskrevet i november 2024.

Det fremgår af årsrapporten for B ApS for 2024, der er godkendt primo april 2025, at kapitalinteresser i C A/S er bogført til et lavere beløb end de xxx mio.kr. pr. 31. december 2024. Det er oplyst, at denne værdi er baseret på en værdiansættelsesrapport, der er udarbejdet af ekstern rådgiver primo marts 2025.  

Ved værdiansættelse af anparterne i C A/S skal der tages højde for ændringer i værdiansættelsen i tidsintervallet mellem overdragelsesaftalen, der er underskrevet i november 2024, og den betingede overdragelsesaftale, der er underskrevet i februar 2025, der er betinget af gældseftergivelsen på xxx mio.kr. Der er ikke oplyst om nogen ændringer i værdiansættelsen af C A/S i tidsintervallet mellem november 2024 og februar 2025.

Efter en samlet konkret vurdering, er det Skattestyrelsens opfattelse, at gældseftergivelsen på xxx mio.kr. ikke indebærer, at gælden nedskrives til en værdi, der er lavere end markedsværdien. Det lægges til grund, at værdien af B ApS’ ejerandel af kapitalandelene i C A/S ikke er forøget i perioden fra november 2024, hvor der mellem uafhængige parter er underskrevet en overdragelsesaftale vedrørende overdragelse af aktier i C A/S, og februar 2025, hvor Y1, Y2 og Y3 har underskrevet de betingede overdragelsesaftaler om overdragelser af anparterne i B ApS. 

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det kan bekræftes, at såfremt A A/S eftergiver en del af sit tilgodehavende på B ApS, vil dette ikke have skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i henholdsvis B ApS og A A/S, når eftergivelsen af fordringen sker som anført ovenfor.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Såfremt spørgsmål 1 kan besvares bekræftende, ønskes det bekræftet, at anparterne i B ApS kan overdrages til 1 kr. som følge af den indre værdi af selskabet efter gældseftergivelsen, uden at dette har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i B ApS.

Begrundelse

Y1, Y2 og Y3, der hver ejer 33 pct. af kapitalen i B ApS, har medio februar 2025 indgået betingede overdragelsesaftaler vedrørende overdragelse af deres anparter i B ApS til hver deres respektive 100 pct. ejede holdingselskaber, henholdsvis Y1 Holding ApS, Y2 Holding ApS og Y3 Holding ApS.

De betingede overdragelsesaftaler omhandler således følgende overdragelser:

• Y1 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y1 100 pct. ejede holdingselskab Y1 Holding ApS.
• Y2 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y2 100 pct. ejede holdingselskab Y2 Holding ApS.
• Y3 overdrager B-anparter i B ApS til det af Y3 100 pct. ejede holdingselskab Y3 Holding ApS.

De overdragne B-anparter er uden stemmeret, men med ret til at oppebære udbytte.

Overdragelsesaftalerne er forelagt for Skattestyrelsen. Det fremgår af punkt 3.1, at købesummen er fastsat til indre værdi pr. 1. januar 2025, dog minimum 1 kr. i tilfælde af, at egenkapitalen er negativ pr. overdragelsestidspunktet.

Det fremgår videre af overdragelsesaftalens punkt 5.1, at aftalernes endelighed er betinget af, at B ApS opnår gældseftergivelse fra A A/S.

Der spørges til, om overdragelsen af anparterne i B ApS til en værdiansættelse på 1 kr., som følge af den negative egenkapital i B ApS, har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for Y1, Y2 og Y3.

De tre overdragelsesaftaler omhandler overdragelse af anparter i B ApS fra den personlige ejer af anparterne i B ApS til et selskab, der er 100 pct. ejet af samme personlige ejer. Dette indebærer, at der ikke kan ske formueforrykkelse mellem de personlige kapitalejere i forbindelse med overdragelserne. 

Det fremgår af ligningslovens § 2, at interesseforbundne parter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal anvende priser og vilkår svarende til, hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Dette gælder uanset, om der kan ske formueforrykkelse mellem de personlige kapitalejere.

Med henvisning til begrundelsen i spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at overdragelsen af anparterne i B ApS fra den personlige kapitalejer til et af kapitalejeren 100 pct. ejet holdingselskab ikke har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere, idet værdiansættelsen og gældseftergivelsen sker til markedsværdi.

Skattestyrelsen indstiller derfor, at det kan bekræftes, at anparterne i B ApS kan overdrages til 1 kr. som følge af den indre værdi af selskabet efter gældseftergivelsen, uden at dette har skatte- og afgiftsmæssige konsekvenser for de personlige kapitalejere i B ApS.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1 og 2

Lovgrundlag

Kursgevinstlovens § 3

"Gevinst og tab på fordringer medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 4, 5 og 24 A."

Kursgevinstlovens § 4

"Stk. 1. Tab på fordringer på koncernforbundne selskaber kan ikke fradrages. Dette gælder tillige tab på fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne.

Stk. 2. Ved koncernforbundne selskaber forstås

1) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab,

2) selskaber og foreninger mv., hvor samme aktionærkreds ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab,

3) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen i hvert selskab, eller

4) en fond og selskaber, hvori fonden ved fordringens erhvervelse eller på noget senere tidspunkt direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne i hvert selskab.

Aktionærer som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, anses ved bedømmelsen af aktionærkredsen som én og samme aktionær. Ved opgørelsen af stemmeandele ses bort fra stemmer, som alene er opnået ved stemmeretsoverdragelse i forbindelse med erhvervet sikkerhed i aktier.

Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Dette gælder dog kun, hvis det godtgøres, at den tilsvarende gevinst på gælden er skattepligtig for debitor eller er omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Afhænger skattepligten henholdsvis nedsættelsen af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab for debitor af adgangen til fradrag for kreditor, anses gevinsten i medfør af denne bestemmelse for skattepligtig henholdsvis omfattet af regler om nedsættelse af uudnyttede, fradragsberettigede underskud og tab. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse på tab på obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked.

Stk. 4. Stk. 1 finder heller ikke anvendelse på rentefordringer, såfremt de omhandlede renter er medregnet ved opgørelsen af kreditors skattepligtige indkomst og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller rentefordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning.

Stk. 5. Stk. 1 finder endvidere ikke anvendelse for skattepligtige, som udøver næring ved køb og salg af fordringer eller driver næringsvirksomhed ved finansiering, såfremt koncernforbindelsen alene er etableret med henblik på kreditors midlertidige drift af debitors virksomhed til afvikling af tidligere ydede udlån eller til medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder."

Kursgevinstlovens § 6

"Stk. 1. Gevinst og tab på gæld medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog §§ 8, 24 og 24 A om gevinst som følge af gældseftergivelse ved akkord mv.

Stk. 2. Erhverver koncernforbundne selskaber m.v. eller aktionærer i de koncernforbundne selskabers fælles aktionærkreds, jf. § 4, stk. 2, direkte eller indirekte en fordring på debitorselskabet fra en kreditor, som hverken er koncernforbundet med debitorselskabet eller omfattet af den fælles aktionærkreds, sidestilles dette med frigørelse for gæld for debitorselskabet, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis fordringen erhverves af en person, der har bestemmende indflydelse i debitorselskabet, jf. ligningslovens § 2. Ved opgørelse af gevinst på gælden efter § 26, stk. 3, anvendes den overdragne fordrings kursværdi på tidspunktet for overdragelsen som gældens værdi ved frigørelsen. Værdien efter 3. pkt. anses herefter for at udgøre gældens værdi ved påtagelsen ved en efterfølgende opgørelse af gevinst og tab på samme gæld."

Kursgevinstlovens § 8

"Gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen. Den skattefri gevinst opgøres som forskellen mellem gældens værdi ved påtagelsen og fordringens værdi for kreditor på tidspunktet for gældseftergivelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst på gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, såfremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7 ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab på fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pågældende art ikke er fradragsberettiget."

Ligningslovens § 2

"Stk. 1. Skattepligtige,

1)      hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)      der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)      der er koncernforbundet med en juridisk person,

4)      der har et fast driftssted beliggende i udlandet,

5)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med et fast driftssted i Danmark, eller

6)      der er en udenlandsk fysisk eller juridisk person med kulbrintetilknyttet virksomhed omfattet af kulbrinteskattelovens § 21, stk. 1 eller 4,

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige  indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter.

Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Stk. 2. Ved bestemmende indflydelse  forstås ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder, således at der direkte eller indirekte ejes mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rådes over mere end 50 pct. af stemmerne. Ved bedømmelsen af, om den skattepligtige anses for at have bestemmende indflydelse på en juridisk person, eller om der udøves en bestemmende indflydelse over den skattepligtige af en juridisk eller fysisk person, medregnes aktier og stemmerettigheder, som indehaves af koncernforbundne selskaber, jf. stk. 3, af personlige aktionærer og deres nærtstående, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, eller af en fond eller trust stiftet af moderselskabet selv eller af de nævnte koncernforbundne selskaber, nærtstående m.v. eller af fonde eller truster stiftet af disse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af andre selskabsdeltagere, med hvem selskabsdeltageren har en aftale om udøvelse af fælles bestemmende indflydelse. Tilsvarende medregnes ejerandele og stemmerettigheder, som indehaves af en person eller et dødsbo, i fællesskab med nærtstående eller i fællesskab med en fond eller trust stiftet af den skattepligtige eller dennes nærtstående eller fonde eller truster stiftet af disse. Som nærtstående anses den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold.

Stk. 3. Ved koncernforbundne juridiske personer forstås juridiske personer, hvor samme kreds af selskabsdeltagere har bestemmende indflydelse, eller hvor der er fælles ledelse.

Stk. 4. En juridisk eller fysisk person anses for udenlandsk, hvis personen er hjemmehørende i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Stk. 5. Ved ændringer i ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, kan den skattepligtige  undgå yderligere følgeændringer (sekundære justeringer) ved at forpligte sig til betaling i overensstemmelse med de i stk. 1 anvendte priser og vilkår. Det er en forudsætning for anvendelsen af 1. pkt., at den påtagne forpligtelse også opfylder de i stk. 1 anførte betingelser. 1. pkt. gælder ikke, i det omfang den påtagne forpligtelse er omfattet af § 16 E. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske og juridiske personer og faste driftssteder finder 1. pkt. kun anvendelse, såfremt den pågældende udenlandske skattemyndighed foretager en beskatning, der er i overensstemmelse med de priser og vilkår, der er lagt til grund ved ansættelsen af den skattepligtige indkomst i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Det er en forudsætning for at nedsætte ansættelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst i henhold til stk. 1, at der foretages en korresponderende forhøjelse af den anden part. Det er en forudsætning for forhøjelse af anskaffelsessummer, at der foretages en korresponderende ansættelse af den anden part. Ved kontrollerede transaktioner med udenlandske fysiske eller juridiske personer og faste driftssteder er det en forudsætning, at den korresponderende indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i det pågældende andet land."

Ligningslovens § 16 A

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:

1)      Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.

2)      Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.

4)      Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.

5)      Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse .

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:

1)      Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre  udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a)      Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.

b)      Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.

c)      Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.

d)      Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, som beskattes med den i selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 2. pkt., nævnte sats eller den sats, der fremgår af en relevant dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er en forudsætning, at mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller at der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2)      Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen,  for så vidt angår:

a)      De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor.  Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.

b)      Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3)      Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1)      Friaktier og friandele.

2)      Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.

3)      Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 11, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.

4)      Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 5, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager .

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt."

Selskabsskattelovens § 31

"Stk. 1. Koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 i, 3 a-5 og 5 b, § 2, stk. 1, litra a og b, eller kulbrinteskattelovens § 21, stk. 4, skal sambeskattes (national sambeskatning). Ved koncernforbundne selskaber og foreninger m.v. forstås selskaber og foreninger m.v., der på noget tidspunkt i indkomståret tilhører samme koncern, jf. § 31 C. I stk. 2-9 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder. Ved ultimativt moderselskab forstås det selskab, som er moderselskab uden at være datterselskab, jf. § 31 C.

Stk. 2.  For sambeskattede selskaber opgøres en sambeskatningsindkomst, der består af summen af den skattepligtige indkomst for hvert enkelt selskab omfattet af sambeskatningen opgjort efter skattelovgivningens almindelige regler med de undtagelser, der gælder for sambeskattede selskaber. Før sambeskatningsindkomsten opgøres, modregner hvert overskudsgivende selskab først den del af egne underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Et selskabs underskud fra indkomstperioder inden sambeskatningen kan kun modregnes i selskabets eget overskud. Herefter modregner hvert overskudsgivende selskab den del af egne underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets resterende positive indkomst. Hvis der herefter både er selskaber med positiv indkomst og selskaber med negativ indkomst i sambeskatningen, fordeles den del af indkomstårets underskud, der kan rummes i andre selskabers positive indkomst, forholdsmæssigt mellem de selskaber, der har positiv indkomst. Hvis der herefter fortsat er selskaber med positiv indkomst, modregnes forholdsmæssigt den del af andre selskabers resterende underskud fra tidligere indkomstperioder under sambeskatningen, der kan rummes i indkomstårets positive indkomst. Er der fortsat selskaber med resterende underskud i indkomståret eller resterende underskud fra tidligere indkomstperioder, fremføres disse til modregning i efterfølgende indkomstår efter reglerne herom. Et selskab, der modregner underskud fra tidligere indkomstperioder, skal modregne de ældste underskud først. Et selskabs underskud fra tidligere indkomstår kan kun modregnes i overskud i et andet selskab, hvis underskuddet er opstået i et indkomstår, hvor det underskudsgivende selskab har været sambeskattet med det andet selskab og sambeskatningen ikke efterfølgende har været afbrudt.

Stk. 3.  § 12, stk. 2, gælder samlet for de sambeskattede selskaber. § 12, stk. 2, anvendes kun, hvis summen af de sambeskattede selskabers indkomst i indkomståret er positiv. Den samlede begrænsning efter § 12, stk. 2, fordeles forholdsmæssigt mellem de sambeskattede selskabers fremførselsberettigede underskud, jf. stk. 2, 2., 4. og 6. pkt., således at modregning af hvert underskud kun kan ske med den andel af underskuddet, der svarer til forholdet mellem den del af de samlede underskud, der efter § 12, stk. 2, kan fradrages i indkomståret, og de samlede underskud, der ville kunne fradrages i indkomståret, hvis § 12, stk. 2, ikke fandt anvendelse.

Stk. 4. Det modtagende selskab i en skattefri omstrukturering efter fusionsskatteloven kan ikke modregne andre sambeskattede selskabers og faste driftssteders underskud fra indkomstår før omstruktureringen. 1. pkt. gælder ikke, hvis det indskydende selskab i omstruktureringen indgik i sambeskatning med det modtagende selskab i det eller de indkomstår, hvori underskuddet opstod, og det indskydende selskab ikke direkte eller indirekte har deltaget i en skattefri omstrukturering med et ikkesambeskattet selskab i eller efter underskudsåret.

Stk. 5. Hvis der ikke har været koncernforbindelse med et selskab hele året, medregnes indkomsten i den del af indkomståret, hvor der har været koncernforbindelse, jf. § 31 C, ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. Skattemæssige afskrivninger, herunder straksfradrag efter afskrivningslovens § 18, kan maksimalt foretages i forhold til, hvor stor en del indkomstperioden udgør af et kalenderår. På det tidspunkt, hvor koncernforbindelse etableres eller ophører, jf. § 31 C, foretages en indkomstopgørelse efter skattelovgivningens almindelige regler for den periode af det pågældende selskabs indkomstår, der er forløbet, som om perioden udgør et helt indkomstår. De skattemæssige værdier og valg af periodiseringsprincipper m.v., der er lagt til grund ved indkomstopgørelsen på dette tidspunkt, anvendes ved indkomstopgørelsen for den resterende del af indkomståret. 1.-4. pkt. gælder, uanset om det pågældende selskab i forbindelse med eller efter koncernforbindelsens ophør eller etablering deltager i en omstrukturering, der gennemføres med skattemæssig virkning tilbage til et tidspunkt før koncernforbindelsens ophør henholdsvis etablering. Etableres koncernforbindelse ved erhvervelse af et selskab, som ikke har drevet erhvervsmæssig virksomhed forud for etableringen af koncernforbindelsen, og har selskabets egenkapital fra stiftelsen henstået som et ubehæftet kontant indestående i et pengeinstitut, anses koncernforbindelsen for etableret ved indkomstårets begyndelse, og hele selskabets indkomst for det pågældende indkomstår medregnes ved opgørelsen af sambeskatningsindkomsten. 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved stiftelse af et nyt selskab, i det omfang selskabet ikke i forbindelse med stiftelsen tilføres aktiver eller passiver fra selskaber, som ikke er en del af koncernen. Hvis et selskab ved stiftelsen bliver ultimativt moderselskab, gælder 6. og 7. pkt. kun ved spaltninger som nævnt i 9. pkt. og ved aktieombytninger, hvor der ikke etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber. 1.-4. pkt. gælder ikke ved spaltning af et ultimativt moderselskab, som har ét direkte ejet datterselskab, og som i det pågældende indkomstår ikke har haft anden erhvervsmæssig aktivitet end at eje aktierne i datterselskabet, hvis de modtagende selskaber stiftes ved spaltningen eller er selskaber som nævnt i 6. pkt. og der ikke ved spaltningen etableres eller ophører koncernforbindelse mellem andre selskaber.

Stk. 6. Ved national sambeskatning udpeges det øverste moderselskab, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab i sambeskatningen.  Findes der ikke et dansk skattepligtigt øverste moderselskab, men flere sideordnede dansk skattepligtige søsterselskaber, udpeges et af søsterselskaberne, der deltager i sambeskatningen, som administrationsselskab. Såfremt administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, eller såfremt et andet selskab bliver øverste danske moderselskab, skal der udpeges et nyt administrationsselskab. Administrationsselskabets rettigheder og forpligtelser overføres til det nye administrationsselskab. Det tidligere administrationsselskab skal forpligte sig til betaling af et beløb svarende til de forpligtelser, der overføres til det nye administrationsselskab. Betaling som nævnt i 5. pkt. har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren. Administrationsselskabet forestår indbetalingen af den samlede indkomstskat. Dette gælder også restskat, tillæg og renter. Told- og skatteforvaltningen kan med frigørende virkning udbetale overskydende skat og godtgørelse til administrationsselskabet. Administrationsselskabet og sambeskattede selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab, jf. § 31 C, hæfter solidarisk sammen med selskabet for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet. Selskaber, hvor alle kapitalandele ved indkomstårets udløb er ejet direkte eller indirekte af selskabet eller selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. pkt., hæfter ligeledes solidarisk sammen med selskabet. Ejerandele, der besiddes af den i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, nævnte aktionærkreds, medregnes ved opgørelsen af kapitalandele efter 10. og 11. pkt. Er der forgæves forsøgt udlæg for skattebeløb hos de selskaber, der hæfter solidarisk efter 10. og 11. pkt., kan kravet gøres gældende mod andre selskaber i sambeskatningen, dog maksimalt den del af kravet, der svarer til den andel af kapitalen i det hæftende selskab, der ejes direkte eller indirekte af det ultimative moderselskab. Træder et selskab ud af sambeskatningen, hæfter det udtrædende selskab fra tidspunktet for udtrædelsen kun for den del af indkomstskatten, acontoskatten og restskatten samt tillæg og renter, der vedrører den del af indkomsten, som fordeles til selskabet, medmindre den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Stk. 7. Alle selskaber i sambeskatningen skal opgøre den skattepligtige indkomst for samme periode som administrationsselskabet uanset regnskabsåret efter selskabsretlige regler, jf. § 10, stk. 5.

Stk. 8.  Ved udnyttelse af underskud i danske selskaber og faste driftssteder i Danmark skal administrationsselskabet forpligte sig til betaling til underskudsselskabet af et beløb svarende til den i § 17, stk. 1, nævnte procent (skatteværdien) af det udnyttede underskud senest på dagen for rettidig skattebetaling efter § 30. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, som udnytter underskud i danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til skatteværdien af underskudsudnyttelsen. Betalingsforpligtelserne efter 1. og 2. pkt. kan undlades, hvis et andet koncernselskab, jf. § 31 C, betaler underskudsselskabet for underskudsudnyttelsen. Det er en betingelse, at dette andet koncernselskab uden beskatning, jf. § 31 D, kan yde tilskud til det selskab, der udnytter underskuddet. Danske selskaber og faste driftssteder i Danmark, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, skal forpligte sig til betaling til administrationsselskabet af et beløb svarende til den betalte indkomstskat. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan et sambeskattet fast driftssted i Danmark eller et sambeskattet datterselskab i Danmark vælge at se bort fra underskud, der overføres til modregning i dets indkomst fra andre sambeskattede selskaber eller faste driftssteder efter reglerne i stk. 2. Det er en betingelse, at det faste driftssteds henholdsvis datterselskabets indkomst medregnes ved indkomstopgørelsen i udlandet, og at den pågældende stats lempelse for den danske beskatning svarer til lempelsesmetoden i ligningslovens § 33. Det beløb, der ses bort fra, fordeles forholdsmæssigt på de enkelte underskudsgivende kilder og fremføres sammen med eventuelt resterende underskud til anvendelse i senere indkomstår efter reglerne i § 12."

Selskabsskattelovens § 31 A

"Stk. 1. Det ultimative moderselskab kan vælge, at sambeskatningen for de koncernforbundne selskaber og foreninger m.v., som sambeskattes efter § 31, tillige skal gælde alle koncernforbundne udenlandske selskaber og foreninger m.v., i hvilke ingen af deltagerne hæfter personligt for selskabets forpligtelser, og som fordeler overskuddet i forhold til deltagernes indskudte kapital (international sambeskatning). Tilvalget gælder tillige alle faste driftssteder og faste ejendomme, der er beliggende i udlandet, og som tilhører de sambeskattede danske og udenlandske selskaber og foreninger m.v. Bestemmelserne i § 31 om national sambeskatning finder tilsvarende anvendelse ved international sambeskatning med de tilføjelser og undtagelser, der følger af stk. 2-14. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse på et selskab m.v. som nævnt i § 31, stk. 1, som ikke er koncernforbundet med andre danske selskaber m.v., faste ejendomme eller faste driftssteder beliggende i Danmark. I stk. 2-13 sidestilles faste ejendomme og tilknyttet virksomhed efter kulbrinteskatteloven med faste driftssteder.

Stk. 2. Underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder for indkomstperioder forud for sambeskatningens indtræden kan ikke fradrages i senere overskud. Udgifter i udenlandske selskaber afholdt før sambeskatningen kan kun fradrages i den skattepligtige indkomst, hvis der på afholdelsestidspunktet var fradragsret for disse udgifter i medfør af § 2. Ved afbrydelse af international sambeskatning kan underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder ikke fremføres til modregning i senere indkomstår. Fradrag for koncernbidrag efter udenlandske regler foretages tilsvarende af udenlandske sambeskattede selskaber ved den danske indkomstopgørelse,  såfremt koncernbidraget ligeledes medregnes ved den danske indkomstopgørelse af et selskab, som er sambeskattet med førstnævnte selskab.

Stk. 3. Valg af international sambeskatning foretages senest i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det første indkomstår, hvor international sambeskatning vælges. Hvis valget ikke angives eller oplysningerne efter skattekontrollovens § 2 ikke afgives rettidigt, anses international sambeskatning for fravalgt. Valg af international sambeskatning er bindende for moderselskabet i en periode på 10 år, jf. dog 6. og 7. pkt. Ved udløbet af denne periode kan international sambeskatning tilsvarende vælges for en ny 10-års periode. Bindingsperioden for det ultimative moderselskab forbliver den samme, selv om kredsen af koncernforbundne selskaber udvides eller mindskes. Det ultimative moderselskab kan vælge at afbryde bindingsperioden med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11. Afbrydelsen skal meddeles senest i forbindelse med rettidig afgivelse af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvor den internationale sambeskatning ønskes afbrudt. Såfremt det ultimative moderselskab bliver datterselskab af et andet ultimativt moderselskab, anses bindingsperioden for det førstnævnte moderselskab (det opkøbte moderselskab) og dets datterselskaber for afbrudt med fuld genbeskatning til følge, jf. stk. 11, medmindre det opkøbte moderselskab og dets datterselskaber indtræder i en eventuel bindingsperiode for det nye ultimative moderselskab. Såfremt den samme aktionærkreds, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne i det opkøbte moderselskab, anvendes bindingsperioden for det moderselskab, som senest valgte international sambeskatning. Uanset 9. pkt. anvendes bindingsperioden for det opkøbte moderselskab uændret, såfremt det nye ultimative moderselskab er nystiftet. Ved spaltning af det ultimative moderselskab anses bindingsperioden for afbrudt, og der udløses fuld genbeskatning efter stk. 11. Ved fusion mellem selskaber, som er ultimative moderselskaber i hver sin koncern, anses international sambeskatning for valgt, hvis koncernen med den største konsoliderede egenkapital har valgt international sambeskatning. I så fald skal bindingsperioden for det ultimative moderselskab i denne koncern anvendes. I modsat fald afbrydes bindingsperioden, og der udløses fuld genbeskatning, jf. stk. 11, medmindre det modtagende selskab vælger international sambeskatning.

Stk. 4. Ved international sambeskatning er det ultimative moderselskab administrationsselskabet. Såfremt det ultimative moderselskab ikke er skattepligtigt efter §§ 1 eller 2 eller ikke deltager i sambeskatningen, skal der udpeges et administrationsselskab, som er omfattet af § 31, stk. 1. Udpegningen sker efter samme kriterier som i § 31, stk. 6. Det ultimative moderselskab hæfter solidarisk  med selskaber omfattet af § 31, stk. 6, 10.-12. pkt., for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret samt administrationsselskabets eventuelle genbeskatningsforpligtelse. § 31, stk. 6, 13. og 14. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Hæftelsen omfatter ikke indkomstskat m.v. af indkomst, der ville indgå i sambeskatningsindkomsten efter § 31, hvis der ikke var valgt international sambeskatning. Den udskudte beskatning ved udnyttelse af underskud i udlandet skal indregnes separat som en udskudt skatteforpligtelse i administrationsselskabets årsregnskab.

Stk. 5. Hvis administrationsselskabet ophører med at være skattepligtigt til Danmark efter §§ 1 eller 2 eller administrationsselskabet ikke længere indgår i koncernen, udløses der fuld genbeskatning af administrationsselskabet, jf. stk. 11. 1. pkt. finder ikke anvendelse, når der udpeges et nyt administrationsselskab, jf. stk. 4.

Stk. 6. Ved udnyttelse af underskud i udenlandske selskaber og faste driftssteder i udlandet  skal selskabet eller det faste driftssted, der udnytter underskuddet, forpligte sig til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af underskuddet til administrationsselskabet. Udenlandske selskaber, hvis indkomstskat betales af administrationsselskabet, kan forpligte sig til betaling af et beløb svarende til den betalte indkomstskat til administrationsselskabet. Forpligtelsen til betalingen efter 2. pkt. til administrationsselskabet kan tillige påtages af danske selskaber eller faste driftssteder i Danmark, hvis sidstnævnte selskab og det udenlandske selskab er en del af en anden gren i koncernen end administrationsselskabet. Betalingerne som nævnt i dette stykke har ingen skattemæssige konsekvenser for betaleren eller modtageren.

Stk. 7. Når et udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted inddrages under sambeskatning, anses aktiver og passiver, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen, jf. dog stk. 8. Anskaffelsessummen på fast ejendom nedsættes med eventuel fortjeneste vedrørende fast ejendom i Danmark, jf. § 8, stk. 2, og ejendomsavancebeskatningslovens §§ 6 A og 6 C. Der fastsættes ingen anskaffelsessum på goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40, i det omfang de er oparbejdet af selskabet selv. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen på goodwill og andre immaterielle aktiver kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning.

Stk. 8. Afskrivningsberettigede aktiver anses for erhvervet til den faktiske anskaffelsessum, og de anses for erhvervet på det faktiske anskaffelsestidspunkt. Er afskrivningsberettigede aktiver erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, uden at overdragelsen har medført dansk eller udenlandsk beskatning af eventuelle genvundne afskrivninger, gevinster eller tab, eller den udenlandske beskatning ved overdragelsen er blevet udskudt, indtræder det selskab eller faste driftssted, der inddrages under sambeskatningen, i det overdragende selskabs anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter. De afskrivningsberettigede aktiver anses for afskrevet maksimalt efter danske regler indtil begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatningen. Ved denne beregning anvendes reglerne i det indkomstår, hvor sambeskatningen påbegyndes. Aktiverne skal dog anses for erhvervet til handelsværdien ved begyndelsen af det første indkomstår under sambeskatning, såfremt denne værdi er mindre end værdien beregnet efter 1.-4. pkt. Er goodwill eller andre immaterielle aktiver som nævnt i afskrivningslovens § 40 erhvervet fra et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og er de oparbejdet af det overdragende selskab eller andre koncernforbundne selskaber, anses aktiverne under de i 2. pkt. nævnte betingelser ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for oparbejdet af det selskab eller faste driftssted, som inddrages i sambeskatningen. 2. og 6. pkt. finder dog anvendelse, selv om der er sket dansk beskatning, hvis der ikke er sket fuld dansk beskatning som følge af, at fortjeneste højst kan medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under dansk beskatning. I det omfang der er sket beskatning som nævnt i 7. pkt., forhøjes anskaffelsessummen med den fortjeneste, som overdrageren har medregnet i den skattepligtige indkomst.

Stk. 9. Genvundne afskrivninger på aktiver, der anses for afskrevet forud for inddragelse under sambeskatning, kan højst udgøre det beløb, hvormed summen af foretagne afskrivninger efter indtræden i sambeskatningen overstiger det faktiske værditab efter inddragelse under sambeskatning. Fortjeneste i forhold til anskaffelsessummen kan højst medregnes med et beløb svarende til forskellen mellem salgssummen og handelsværdien på tidspunktet for inddragelse under sambeskatning. For aktiver, der afskrives efter saldometoden, ansættes afståelsessummen til den nedskrevne værdi på afståelsestidspunktet med tillæg af genvundne afskrivninger og fortjeneste efter 1. og 2. pkt.

Stk. 10. Hvis en sambeskatning med et udenlandsk selskab m.v. eller et fast driftssted af et dansk selskab m.v. ophører som følge af, at international sambeskatning ikke vælges ved bindingsperiodens udløb, forhøjes administrationsselskabets indkomst for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til den fortjeneste, som det udenlandske selskab eller det faste driftssted ville have opnået ved ophør af virksomheden og salg til handelsværdi af aktiver og passiver, der er i behold hos selskabet henholdsvis det faste driftssted ved ophøret (ordinær genbeskatning), jf. dog stk. 12. Administrationsselskabets indkomst kan maksimalt forhøjes med et beløb svarende til genbeskatningssaldoen divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent i indkomståret for den ordinære genbeskatning. Er administrationsselskabet et finansielt selskab omfattet af § 17 A, stk. 3, forhøjes selskabets indkomst dog kun med 22/26 af det beløb, der følger af 1. og 2. pkt. Er administrationsselskabets indkomstår påbegyndt i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, forhøjes indkomsten dog kun med 22/25,2 af det beløb, der følger af 1. og 2. pkt. Genbeskatningssaldoen opgøres pr. land som et beløb svarende til skatteværdien af de underskud, som de udenlandske selskaber eller faste driftssteder i det pågældende land samlet har haft i sambeskatningsperioderne, som er fradraget i indkomst hos andre selskaber eller faste driftssteder, og som ikke modsvares af skatteværdien af senere års overskud fratrukket eventuel creditlempelse, samt skatteværdien af eventuel genbeskatning efter 8. pkt. og ekstraskat efter 10. pkt. Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes renteindtægter og kursgevinster på fordringer på selskaber i sambeskatningen. Skatteværdien i 5. pkt. beregnes med den i § 17, stk. 1, nævnte procent for det indkomstår, hvor underskuddene er udnyttet, henholdsvis hvor overskuddene eller genbeskatningsindkomsten er beskattet. 1.-7. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis et udenlandsk selskab m.v. eller et dansk selskab m.v. med et fast driftssted i udlandet ikke længere indgår i koncernen. 8. pkt. finder ikke anvendelse, hvis selskabet ophører og aktiverne og passiverne ved fusion eller spaltning indskydes i et selskab, som indgår i sambeskatningen. Efterbeskattes administrationsselskabet efter minimumsbeskatningslovens § 23, stk. 6, af en udskudt skatteforpligtelse, der vedrører genbeskatningssaldoen for et land, og udløser denne efterbeskatning en ekstraskat efter minimumsbeskatningslovens afsnit IV, nedsættes genbeskatningssaldoen for det pågældende land med et beløb svarende til den betalte ekstraskat.

Stk. 11. Hvis den internationale sambeskatning afbrydes inden bindingsperiodens udløb, forhøjes indkomsten i administrationsselskabet for det indkomstår, hvor sambeskatningen ophører, med et beløb svarende til alle eksisterende genbeskatningssaldi divideret med den i § 17, stk. 1, nævnte procent plus genbeskatningssaldi efter ligningslovens § 33 D (fuld genbeskatning). Er administrationsselskabet et finansielt selskab omfattet af § 17 A, stk. 3, forhøjes selskabets indkomst dog kun med 22/26 af det beløb, der følger af 1. pkt. Er administrationsselskabets indkomstår påbegyndt i perioden fra og med den 1. januar 2023 til og med den 31. december 2023, forhøjes indkomsten dog kun med 22/25,2 af det beløb, der følger af 1. pkt.

Stk. 12. Medfører en dobbeltbeskatningsoverenskomst, at Danmark skal lempe for overskud i et fast driftssted efter eksemptionmetoden, finder ligningslovens § 33 D anvendelse på overskud og underskud i sådanne faste driftssteder.

Stk. 13. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for rente- og royaltybetalinger, hvis den til betalingen korresponderende indtægt ville medføre begrænset skattepligt efter nærværende lovs § 2, stk. 1, litra d, g eller h, hvis betalingen hidrørte fra kilder her i landet. Udenlandske datterselskaber har ikke fradrag for udgifter, hvis den til udgiften korresponderende indtægt hos modtageren anses for at være en intern ydelse. Indtægten anses for at være en intern ydelse, hvis modtageren af indtægten og det udenlandske datterselskab efter reglerne i en fremmed stat skattemæssigt behandles som transparente enheder af de samme juridiske personer, hvorved indtægten anses for at være en intern ydelse i den pågældende stat og ikke medregnes ved opgørelsen af indkomsten. 3. pkt. finder kun anvendelse, hvis den fremmede stat, Færøerne eller Grønland er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Bestemmelserne i 2.-4. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den korresponderende indtægt beskattes i Danmark, på Færøerne eller i Grønland eller i en fremmed stat, som er medlem af EU eller EØS eller har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

Stk. 14. Et selskab anses for at være udenlandsk, hvis det er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, herunder efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst."

Selskabsskattelovens § 31 D

"Stk. 1. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregner selskaber og foreninger m.v. ikke tilskud fra koncernforbundne selskaber eller foreninger m.v., jf. § 31 C. Dette gælder dog kun, hvis tilskudsyderen direkte eller indirekte er moderselskab for tilskudsmodtageren, eller hvis tilskudsyderen og tilskudsmodtageren har fælles direkte eller indirekte moderselskab (søsterselskaber). Ved tilskud mellem to selskaber (søsterselskaber) med fælles direkte eller indirekte moderselskab finder 1. pkt. kun anvendelse, hvis det fælles moderselskab kan modtage skattefrit udbytte fra tilskudsyderen. Hvis det fælles moderselskab kun ejer tilskudsyderen indirekte, skal betingelserne være opfyldt i hvert ejerled. Hvis det fælles moderselskab eller mellemliggende ejerled er udenlandske, skal de være omfattet af direktiv 2011/96/EU eller opfylde betingelserne for frafald eller nedsættelse af udbyttebeskatningen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Stk. 2. Stk. 1 omfatter ikke udbytteudlodninger.

Stk. 3. Selskaber, der yder tilskud til koncernforbundne selskaber, jf. § 31 C, har i ingen tilfælde fradrag for tilskuddet.

Stk. 4. Tilskudsyderen og -modtageren skal være selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes efter § 31, eller selskaber og foreninger m.v., der sambeskattes eller ville kunne sambeskattes efter § 31 A. Tilskudsyderen kan ikke være et investeringsselskab efter aktieavancebeskatningslovens regler.

Stk. 5. Uanset stk. 1 medregnes koncerntilskud ved indkomstopgørelsen, hvis et udenlandsk koncernforbundet selskab har fradrag for koncerntilskuddet efter udenlandske skatteregler.

Stk. 6. Det anses ikke for at være et skattepligtigt tilskud til mellemholdingselskabet, når beløb, der anses for modtaget af aktionæren efter aktieavancebeskatningslovens § 4 A, stk. 3, eller § 4 B, stk. 2, ikke udloddes til aktionæren."

Praksis

Den juridiske vejledning C.B.3.5.1

"Hvornår kan der opstå maskeret udbytte/udlodning?

Indhold

Dette afsnit beskriver de situationer, hvor der kan opstå maskeret udbytte og lovhjemlen til beskatning af den maskerede udbytte.

Afsnittet indeholder:

• Hvornår opstår maskeret udbytte?
• Beskatning af maskeret udbytte.

Hvornår opstår maskeret udbytte?

Maskeret udbytte eller udlodning kan i princippet opstå på tre forskellige måder:

• Selskabet afholder udgifter, der er selskabet uvedkommende og som ikke er fradragsberettigede, fx hvis selskabet afholder udgifter til aktionærens private fødselsdagsfest. Se afsnit C.B.3.5.2 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Selskabet har indtægter, der ikke er oplyst, fx fordi selskabet har stillet en helårsbolig eller kunstværker vederlagsfrit til rådighed for aktionæren, eller hvis selskabet anses for at have udholdte indtægter eller selskabets regnskab kan tilsidesættes skattemæssigt. Se afsnit C.B.3.5.3 om praksis for denne type maskeret udbytte.
• Der er enkeltstående transaktioner mellem aktionæren og selskabet, hvor der handles til under- eller overpris og der som følge heraf er en udlodning, fx hvis selskabet sælger aktier til aktionæren for en pris under handelsværdien. Se afsnit C.B.3.5.4 om praksis for denne type maskeret udlodning.

Manglende indtægt i form af aktionærens rådighed over fx selskabets helårsbolig eller kunstværker kan også betragtes som afholdelse af aktionærens private udgifter, der er selskabet uvedkommende. Statuering af maskeret udbytte er uafhængig af, om en handling anses for at indebære en uvedkommende udgift eller en manglende indtægt i selskabet. Opdelingen i uvedkommende udgifter og manglende indtægter er kun foretaget for at systematisere den overordnede gennemgang af maskeret udbytte.

Beskatning af maskeret udbytte

Et selskab og dets aktionærer kan, som selvstændige rets- og skattesubjekter, drive samhandel med hinanden eller i øvrigt indgå bindende aftaler med hinanden. De skattemæssige følger af sådanne dispositioner adskiller sig som udgangspunkt ikke fra konsekvenserne af tilsvarende aftaler mellem uafhængige parter.

Mellem et selskab og dets aktionærer og mellem koncernforbundne selskaber indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses opnået i kraft af aktionærindflydelsen. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Hjemmelen til at korrigere selskabets indkomst med maskeret udbytte er de almindelige regler om, hvad der er skattepligtig indkomst efter SL §§ 4 og 5 sammenholdt med, hvad der efter SL § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Interesseforbundne parter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår svarende til hvad uafhængige parter ville fastsætte for tilsvarende transaktioner. Se LL § 2.

Aktionærer beskattes af alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne. Se LL § 16 A. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke."