Sag BS-55179/2023-OLR

(6. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Rasmus Smith Nielsen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Københavns Byret har den 6. november 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS6342/2022-KBH).

Landsdommerne Rebekka Høj (kst.), Anne Bendfeldt Westergaard og Bjarke Gano har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sine påstande for byretten om, at hans klage af 28. september 2021 tages under realitetsbehandling hos Skatteankestyrelsen og/eller Landsskatteretten, subsidiært at Skatteankestyrelsens afgørelse hjemvises til fornyet behandling. 

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

A har for landsretten fremlagt en række yderligere bilag, herunder i relation til sine økonomiske forhold i årene 2020 - 2023 og virksomheden G1-virksomhed, som han stiftede den (red.fjernet.dato). 

Det fremgår af journaludskrifter fra (red.fjernet.læge), at A opsøgte egen læge flere gange i perioden fra november 2016 til januar 2017, ligesom han flere gange var indlagt på (red.fjernet.sygehus). I journalen er anført diagnosen "P74 (red.fjernet.sygdom)".

Psykolog SM har den 20. juni 2022 attesteret, at A har haft seks konsultationer hos hende, ligeledes i perioden fra november 2016 til januar 2017. 

Endvidere har psykolog LE attesteret, at A har haft en konsultation hos hende den 16. juni 2020. 

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring.

A har forklaret bl.a., at han også var syg med (red.fjernet.sygdom) i årene fra 2018 til 2021. Han fik fortsat medicin, men opsøgte ikke læge eller psykolog, da han allerede havde været gennem et behandlingsforløb. Han droppede ud af sit studie i (red.fjernet.årstal), fordi han ikke kunne gennemføre det. Skattesagen forværrede hans (red.fjernet.sygdom). Han stiftede virksomheden G1-virksomhed den (red.fjernet.dato), men påbegyndte først arbejdet i efteråret 2021. 

Han har en større gæld nu end tidligere, fordi der løbende tilskrives renter. Han har fået i omegnen af 200.000 kr. i løn i indkomståret 2024 og forventer nogenlunde det samme i 2025. 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har herudover gjort gældende navnlig, at han er omfattet af § 1, stk. 1, i bekendtgørelse om enkle indkomstforhold, hvorfor Skattestyrelsen ikke har haft beskatningshjemmel i indkomstårene 2017 - 2018. 

Skatteministeriet har heroverfor navnlig anført, at A’s økonomiske forhold ikke er enkle, og at han ikke er omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1. Det skyldes, at A’s indkomst ved handel med kryptovaluta er fritaget for indeholdelse af dansk skat og derfor ikke indberettes af tredjepart, hvorfor han skal have en selvangivelse i stedet for en årsopgørelse.   

Landsrettens begrundelse og resultat

A’s indkomst ved handel med kryptovaluta er fritaget for indeholdelse af dansk skat og indberettes ikke til skattemyndighederne af tredjepart. Han modtager derfor ikke en årsopgørelse i stedet for en selvangivelse, jf. § 1, stk. 2, nr. 4, i henholdsvis bekendtgørelse nr. 535 af 22. maj 2013 med senere ændringer (for indkomståret 2017) og bekendtgørelse nr. 1302 af 14. november 2018 (for indkomståret 2018). 

Det følger herefter af § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 med senere ændringer, at han ikke kan anses for at have enkle økonomiske forhold og derfor ikke er omfattet af den korte ligningsfrist i § 1, stk. 1. Det forhold, at A tidligere har fået årsopgørelser - der efter det oplyste må antages at være modtaget på et tidspunkt, hvor skattemyndighederne ikke har været bekendt med, at A handlede med kryptovaluta - findes ikke at medføre, at han har opnået en berettiget forventning om, at den korte ligningsfrist finder anvendelse. 

Det er ubestridt, at A’s klage over sin skatteansættelse for indkomstårene 2017-2019 er indgivet 1 måned og 10 dage efter udløbet af fristen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 3. Spørgsmålet er herefter, om der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at der er grundlag for i medfør af § 35 a, stk. 6, at se bort fra fristoverskridelsen. 

Af de grunde, byretten har anført, tiltræder landsretten, at oplysningerne om fristoverskridelsens længde og baggrunden for overskridelsen samt den betydning, som skatteansættelsen har for A, ikke udgør sådanne særlige omstændigheder. Oplysningerne om psykologkonsultationerne i perioden november 2016 til januar 2017 og psykologkonsultationen den 16. juni 2020 ændrer ikke herpå.

Landsretten finder endvidere, at det ikke i øvrigt er påvist, at Skattestyrelsens afgørelse er behæftet med formelle eller væsentlige retlige mangler, herunder i relation til opgørelsesmetoden, som indebærer, at det er sandsynliggjort, at A vil få medhold i sin klage.

Herefter og da det, der i øvrigt er anført, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten efter en samlet vurdering, at der ikke er grundlag for i medfør af skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 6, at se bort fra fristoverskridelsen.  

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 80.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af advokatudgifter inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 80.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.