H1 A/S (herefter selskabet) har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 2.100.294,43 kr. for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen.

Skattestyrelsen har alene anset udgifter med 50 % af 228.556,70 kr. som godtgørelsesberettigede.

Landsskatteretten hjemviser sagen til Skattestyrelsen.

Faktiske oplysninger
H1 A/S overdrog ved aftale af 20. april 2007 sine immaterielle aktiver til H2 Plc, England, med virkning fra den 31. december 2006.

Ved afgørelse af 10. januar 2014 fandt SKAT (nu Skattestyrelsen), at prisen vedrørende selskabets overdragelse af navne- og varemærker, know-how, forretningskoncepter, kernekompetencer m.v. til H2 Plc ikke var fastsat i overensstemmelse med armslængdeprincippet. SKAT fastsatte herved værdien af overdragelsen skønsmæssigt til samlet 1.740.000.000 kr., som selskabet skattepligtige indkomst blev forhøjet med for indkomstårene 2006 og 2007.

R1 Advokatpartnerselskab (herefter selskabets repræsentant) påklagede på vegne af selskabet den 3. marts 2014 SKATs afgørelse af 10. januar 2014, hvorved der blev nedlagt påstand om, at selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2006 og 2007 skulle nedsættes med SKATs forhøjelse.

På vegne af selskabet anmodede R2 ved brev af 24. november 2016 SKAT, Store Selskaber (herefter Store Selskaber Kompetent Myndighed), om ophævelse af dobbeltbeskatning i henhold til EF-konventionen, da den indkomst, som selskabet skulle beskattes af i Danmark, allerede var medtaget og beskattet i Storbritannien i H2 Plc: 

“Application for elimination of double taxation pursuant to EC Arbitration Convention Article 6 and the Double Taxation Treaty between Denmark and the United Kingdom Article 24

On behalf of our clients:

H1 A/S (hereinafter referred to as “H1")
CVR no. […]

and

H2 Plc (hereinafter referred to as “H2 Plc")
Tax identification number […],

we hereby apply simultaneously for elimination of double taxation pursuant to Article 6 of the EC Arbitration Convention for FY 2006 and FY 2007 and pursuant to Article 24 of the Convention for the Avoidance of Double Taxation between Denmark and United Kingdom for FY 2006 and FY 2007.

[...]
F. Explanation why the principles set out in Article 4 have not been observed
[…]

With regards to the reasoning for the decision being allocation of stream of income from deliverance of headquarters services and brand names, we are of the opinion that this income rightly has been treated as income of H2 Plc as the income is payment from the subsidiaries for services delivered by H2 Plc. Therefore, the income has already been included in the tax return of H2 Plc and taxed accordingly in the United Kingdom.

We do acknowledge that part of the income from deliverance of headquarters services and brand names may be attributable to H1 in the period where the contractual obligation to deliver said services by H1 has not been terminated in accordance with the term of notice in the royalty agreements. Please confer to appendix 18 for a full list of the exact dates of termination of royalty agreements between H1 and the relevant subsidiaries. We also acknowledge that the allocation of income has been based upon the facts present regarding deliverance of the services and not fully in accordance with the wording of the royalty agreements as to notice of termination. However, we cannot accept that the income that is re-allocated from H2 Plc to H1 due to this formality should be calculated based upon a period longer than what unrelated parties would have accepted as notice of termination in a comparable royalty agreement. When the allocation of the income stream from deliverance of headquarters services and brand names is calculated upon a notice of termination in accordance with the principle of arm’s length, the income that can be attributable to H1 due to compliance with formality cannot exceed a maximum of DKK 229m. For calculation of this amount, please confer to appendix 32, which contains the presumptions and details of this calculation.

Since SKAT has increased the taxable income of H1, and H2 Plc’s taxable income from the same source has not been reduced accordingly, the H group suffers from double taxation of the income, which is not in accordance with the principle of Article 1 of the EC Arbitration Convention.
The decision by SKAT is based upon the principle of arm’s length as this is incorporated in Danish tax law by section 2 of the Tax Assessment Act.

Therefore, we are of the opinion that the double taxation that the H group is subjected to by SKAT’s decision of 10 January 2014 is not conducted in accordance with the principles in Article 4 of the EU Arbitration Convention.

With regards to the part of the reasoning for the decision being a correction of the transfer price for the brands sold in 2007, we strongly disagree with the presumptions made by SKAT that the brands transferred should have any value to the H group after the introduction of the new brand. We are of the opinion that the brands sold are of no value, as the brands in question are no longer in use and can therefore not generate any income to the group. Please confer to section 5 for a detailed description of the historic brands. If brands and logos used before a merger should be regarded as having the pre-merger value for all eternity, it would effectively prevent groups to obtain the full possible economic gains from merging and creating joint new brands, logos etc.
[…]"

I december 2016 blev der afholdt et indledende møde med Store Selskaber Kompetent Myndighed, som efterfølgende ved brev af 20. december 2016 bekræftede over for selskabets repræsentant, at minimumsoplysningerne for at indbringe sagen i henhold til EF-voldgiftskonventionen var opfyldt.

Store Selskaber Kompetent Myndighed modtog den 17. november 2017 til orientering en kopi fra R2 med det materiale, som var sendt til Landsskatteretten i forbindelse med klagesagen over Skattestyrelsens afgørelse af 10. januar 2014. Derudover blev der den 8. december 2017 afholdt et møde mellem Store Selskaber Kompetent Myndighed og R2.

Ved mail af 4. og 20. december 2017 samt 4. maj 2018 kontaktede Skatteankestyrelsen, som sekretariat for Landsskatteretten, selskabets repræsentant vedrørende det videre forløb for klagesagen over Skattestyrelsens afgørelse af 10. januar 2014, herunder om klagesagen skulle berostilles på sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Selskabets repræsentant oplyste ved mail af 4. maj 2018 til Skatteankestyrelsen, at klagesagen blev anset for at være berostillet.

Ifølge Store Selskaber Kompetent Myndighed blev der den 12.-14. november 2018 afholdt et møde med den kompetente myndighed i Storbritannien, HM Revenue & Customs (herefter HMRC), hvor selskabets sag blev drøftet.

På vegne af selskabet anmodede R2 den 20. december 2018 Store Selskaber Kompetent Myndighed og HMRC om nedsættelse af et rådgivende udvalg i henhold til EF-voldgiftskonventionen, da der på dette tidspunkt endnu ikke var indgået en aftale om ophævelse af dobbeltbeskatningen:

“H1 A/S - Mutual Agreement Procedure pursuant to the EU Arbitration Convention - Request for setting up an advisory commission (Reference number 16-1775322)

With reference to the letter from Her Majesty's Revenue and Customs (“HMRC") of 23 September 2013 (appendix 1) and the Danish Competent Authority (“DKCA") of 20 December 20161 (appendix 2), we hereby request the DKCA and HMRC to set up an advisory commission according to the EU Arbitration Convention2 (“EUAC") article 7 (1), on behalf of our clients H1 A/S (“H1") - CVR no. […] and H2 plc - Tax Identification no. […].

In the letter of 23 September 2013, HMRC acknowledge that the application under the provisions of the EUAC was accepted. In the letter of 20 December 2016, the DKCA acknowledge that the required minimum information needed according to the Revised Code of Conduct3 article 5 in order for the case to be regarded as being submitted pursuant to the EUAC article 6 (1) was provided by H1 on this date. As such, we believe that the two-year deadline according to the EUAC article 7 (1) for the DKCA and HMRC to reach an agreement which eliminates the double taxation expires as of today, 20 December 2018.

As H1 has not received a letter from either the DKCA or HMRC stating that the Competent Authorities have reached an agreement which effectively eliminates the double taxation, we therefore request the DKCA and HMRC to set up an advisory commission charged with delivery of its opinion on the elimination of the double taxation in question in the H1 case according to the EUAC article 7 (1).

We kindly ask the DKCA and the HRMC to acknowledge the receipt of this letter.
[…]"

Selskabets repræsentant efterspurgte den 25. februar 2019 Store Selskaber Kompetent Myndighed om en bekræftelse på anmodningen om nedsættelse af et rådgivende udvalg. 

Ved brev af 28. februar 2019 oplyste Store Selskaber Kompetent Myndighed, at mulighederne for at nedsætte et rådgivende udvalg var ved at blive undersøgt. Videre oplyste Store Selskaber Kompetent Myndighed om fastsættelsen af selskabets frister m.m. efter konventionen.

Selskabets repræsentant fremsendte den 2. april 2019 et indlæg til Store Selskaber Kompetent Myndighed med indsigelser til bl.a. fastsættelsen af frister. Ifølge Store Selskaber Kompetent Myndighed forelå der efterfølgende en mailkorrespondance med selskabets repræsentant herom.

Ifølge sagens oplysninger afholdt de kompetente myndigheder et møde den 24. og 25. juni 2019, hvor de blev enige om processen for nedsættelse af et rådgivende udvalg. HMRC orienterede ved mail af 26. juni 2019 R2 herom, mens Store Selskaber Kompetent Myndighed ved mail af 28. juni 2019 orienterede selskabets repræsentant herom:

"I am happy to inform you, that the Danish Competent Authority (DCA) and the HMRC have reached an agreement regarding the process for setting up an advisory commission in the H1 case.
The agreement has been formalized in the minutes from the meeting between the two competent authorities (CAs), which took place earlier this week. Both CAs have signed the minutes.
The wording of the minutes regarding the H1 case is as follows:
Both CAs agree that the two year period for the Arbitration start date began on 4 May 2018. However in the spirit of providing an early resolution through the Arbitration Commission both sides considered the practicalities. HMRC would like to have certain information on the facts from the taxpayer and would want to have this before the AC is set up. It was agreed that HMRC would seek that information by writing to the taxpayer by 31 July 2019. It would allow the taxpayer to submit this within 60 days i.e. by 30 September 2019. HMRC would then consider this information within 30 days i.e. by 31 October 2019. The AC setting up process would start from 1 November 2019 and the AC shall be set by 30 April 2020. This is all of course dependent upon the taxpayer submitting the requested information on time. HMRC would share the further information request and its replies with DCA. Both CAs would brief their respective taxpayers accordingly.
Please inform us if there are any changes in the timeline in the information process between the company and the HMRC, so we can take the necessary steps to ensure that the process is on track and in accordance with the timeframe described above.
[…]"

Inden opstarten af voldgiftproceduren anmodede HMRC ved brev af 29. juli 2019 R2 om at fremsende oplysninger om selskabet:

"H1 Information Request 

As previously discussed, before we start the arbitration process under the EU Arbitration Convention, I would like to request some further information to ensure that HMRC has all of the information and documents necessary to present a detailed position for the arbitration panel.
[…]"

R2 fremsendte den 30. september 2019 oplysninger til HMRC, og sendte samtidig en kopi heraf til Store Selskaber Kompetent Myndighed. Ifølge sagens oplysninger blev der fremsendt yderligere oplysninger til HMRC i november og december 2019, som Store Selskaber Kompetent Myndighed modtog en kopi af den 13. marts 2020.

Selskabet ansøgte den 14. maj 2020 om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 2.100.294,43 kr. for udgifter til R2s bistand i forbindelse med sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen.

Ansøgningen var vedhæftet følgebrev samt fakturaer med fakturanr. 80563890, 80569113, 80579381, 80589472, 80602987, 80606903, 80617126 og 80621076 for faktureringsperioden 31. januar - 27. december 2019. Ifølge fakturaerne er den bistand, der er ansøgt om omkostningsgodtgørelse til, udført af både R2 DK og UK i perioden 1. august 2018 - 15. december 2019.

Af fakturaerne fremgår følgende arbejdsbeskrivelse og timeforbrug for det ansøgte beløb:

Faktura 80563890 - 31.01.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the H1 MAP case. R2 DK assistance rendered in the period 24 November 2018 to 27 January 2019 Hours (+cost recovery): Person1, Partner: 4 x DKK 4,070 Person2, Manager: 9.25 x DKK 2,780 Person3, Sr. Consultant: 1.25 x DKK 2,150 Person5, Consultant: 10.5 x DKK 1,600 Expenses: DKK 86.70	61.569,20 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 1 December 2018 to 30 January 2019 Hours (+cost recovery): Person4, Partner: 11 x GBP 798 Person6, Consultant: 7.5 x GBP 462	101.494,47 DKK

Faktura 80569113 - 28.02.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the R2. R2 DK assistance rendered in the period 1 February 2019 to 22 February 2019: Hours (+cost recovery): Person1, Partner: 10.0 x DKK 4,070 Person2, Manager: 5.5 x DKK 2,780 Person5, Consultant: 3.0 x DKK 1,600	60.790,00 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 1 August 2018 to 31 August 2018 Hours (+cost recovery): Person4, Partner: 10.4 x GBP 798 Person6, Consultant: 11.95 x GBP 462	118.161,86 DKK

Faktura 80579381 - 30.04.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 23 February 2019 to 25 April 2019. Hours spent (+cost recovery): Person1, Partner: 20.5 x DKK 4,070 Person2, Manager: 24.0 x DKK 2,780 Person5, Consultant: 33.75 x DKK 1,600 Expenses, DKK: 225.22	204.380,22 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 27 February 2019 to 26 April 2019. Hours spent (+cost recovery): Person4, Partner: 22.0 x GBP 798 Person6, Consultant: 18.75 x GBP 462	228.625,32 DKK

Faktura 80589472 - 31.05.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 26 April 2019 to 24 May 2019. Hours spent (+cost recovery): Person1, Partner: 1 x DKK 4,070 Person2, Manager: 2 x DKK 2,780 Person5, Consultant: 3.5 x DKK 1,600	15.230,00 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 27 April 2019 to 24 May 2019. Hours spent (+cost recovery): Person4, Partner: 6 x GBP 798 Person6, Consultant: 6.75 x GBP 462	68.549,36 DKK

Faktura 80602987 - 30.08.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 25 May 2019 to 25 August 2019. Hours spent (+cost recovery): Person1, Partner: 21.5 x DKK 4,280 Person2, Manager: 40.75 x DKK 2,920 Person5, Consultant: 2.5 x DKK 1,680 Person7, Trainee: 1.5 x DKK 810	216.528,00 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 25 May 2019 to 25 August 2019. Hours spent (+cost recovery): Person4, Partner: 25 x GBP 798 Person6, Consultant: 33.5 x GBP 462 Person8, Consultant: 13 x GBP 321	323.532,00 DKK

Faktura 80606903 - 30.09.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 26 August 2019 to 20 September 2019. Hours spent (+cost recovery): Person1, Partner: 6 x DKK 4,280 Person2, Manager: 10 x DKK 2,920 Person5, Consultant: 2.65 x DKK 1,680	59.332,00 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 29 August 2019 to 25 September 2019. Hours spent (+cost recovery): Person4, Partner: 18 x GBP 798 Person6, Consultant: 28 x GBP 462	225.225,00 DKK

Faktura 80617126 - 01.12.2019	Ansøgt beløb
On account fee for TP services rendered by R2 DK and R2 UK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 20 September 2019 to 20 November. Hours spent: Person1, Partner: 4.5 x DKK 4,280 Person2, Manager: 27.5 x DKK 2,920 Person9, Consultant: 10.68 x DKK 1,680 Person10, Secretary: 18.25 x DKK 1,200	139.405,00 DKK
R2 UK assistance rendered in the period 26 September 2019 to 25 November 2019. Hours spent: Person4, Partner: 16.5 x GBP 798 Person6, Consultant: 23.5 x GBP 462	207.212,00 DKK

Faktura 80621076 - 27.12.2019

Ansøgt beløb

On account fee for TP services rendered by R2 DK re. the MAP pursuant to the EU Arbitration Convention and the double taxation treaty. R2 DK assistance rendered in the period 21 November 2019 to 15 December 2019. Hours spent: Person1, Partner: 1 x DKK 4,280 Person2, Manager: 7.25 x DKK 2,920 Person9, Consultant: 3.5 x DKK 1,680 Person10, Secretary: 27.85 x DKK 1,200 Person11, Trainee: 4.75 x DKK 1,160

70.260,00 DKK

Ifølge sagens oplysninger var der i januar og februar 2021 korrespondance mellem R2, Store Selskaber Kompetent Myndighed og formanden for det rådgivende udvalg omkring processen. Formanden for det rådgivende udvalg, [navn udeladt], oplyste i en samlet mail til R2 og selskabets repræsentant, at udvalget havde haft dets første møde den 23. marts 2021.

Det rådgivende udvalg kom den 2. februar 2022 med en udtalelse. Ifølge udtalelsen var de kompetente myndigheder blevet enige om en aftale, som det rådgivende udvalg støttede fuldt ud. Aftalen mellem de kompetente myndigheder indebar, at transaktionen mellem selskabet og H2 Plc skulle fastsættes til i alt 400.000.000 kr., hvorved de danske skattemyndigheder ville fratrække i alt 1.340.000.000 kr. fra selskabets værdiansættelse, mens der blev foretaget en korresponderende regulering for H2 Plc i Storbritannien.

Selskabet accepterede den 3. marts aftalen mellem de kompetente myndigheder og det rådgivende udvalgs udtalelse, og tilbagekaldte samtidig klagesagen over Skattestyrelsens afgørelse af 10. januar 2014. Som følge heraf nedsatte Skattestyrelsen (tidl. SKAT) herefter selskabets skattepligtige indkomst fra 1.740.00.000 kr. til 400.000.000 kr. for indkomstårene 2006 og 2007.

Skattestyrelsen har i forbindelse med behandlingen af selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse bedt Store Selskaber Kompetent Myndighed om en vurdering af de udgifter, som ansøgningen vedrører. Af vurderingen fremgår følgende:

"Faktura 80563890: Selskabet har anmodet om AC den 20. december 2019, der har været begrænset korrespondance i januar 2019 mht. berostillelse i LSR. Vi har ikke anmodet om input der burde kræve involvering af UK. Der var CA møde med UK i november 2018, hvor sagen blev drøftet, men jeg kan ikke se, at vi har anmodet om materiale i den forbindelse.

Faktura 80569113: Vi har modtaget indlæg vedr. opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen - ingen bidrag vedr. UK. Bemærk perioden for UK faktureringen er august 2018.

Faktura 80579381: Vi har modtaget et indlæg vedr. opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen fra R1, hvor R2 er cc. Vi har, så vidt jeg kan se af sagen, ikke anmodet om oplysninger i perioden, så udgifterne også til R2 DK, må overvejende anses for at vedrører HMRC. Jeg har skønsmæssigt godkendt halvdelen af timerne vedr. Person1 i forbindelse med R1s indlæg.

Faktura 80589472: Vi har alene haft en kort mail korrespondance med R1 vedr. indlæg om opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen. Såfremt R2 havde været inddraget, burde det alt andet lige havde været på partner niveau.

Faktura 80602987: Vi har mail korrespondance med R1 vedr. indlæg om opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen optil CA mødet med UK den 24-25. juni 2019. Vi har ikke haft korrespondance eller anmodet om oplysninger i juli og august. Jeg har skønsmæssigt godkendt halvdelen af timerne vedr. Person1 i forbindelse med R1s indlæg.

Faktura 80606903: Vi har ikke anmodt om information eller input i perioden. R2 har den 30. september 2019, fremsendt kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om, se nedenfor.

Faktura 80617126: Vi har ikke anmodt om information eller input i perioden. R2 har den 30. september 2019, fremsendt kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om. Jeg har skønsmæssigt godkendt 2 timer, for de involverede i R2 (anført Cc) i forbindelse med vidresendelsen af oplysningerne sendt til HMRC.

Faktura 80621076
Vi har ikke anmodt om information eller input i perioden. R2 har den 13. marts 2020, fremsendt os en kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om i 2019 og som er sendt til HMRC i november og december 2019."

Skattestyrelsen har ved afgørelse af 21. september 2023 foretaget efterregulering af tidligere acontoudbetalinger og udbetalt omkostningsgodtgørelse med 100 % af de godtgørelsesberettigede udgifter med henvisning til resultatet af sagen efter EF-voldgiftskonventionen. Ved afgørelsen har Skattestyrelsen gjort opmærksom på, at Skattestyrelsen tager stilling til en eventuel yderligere efterregulering, når Landsskatteretten har truffet afgørelse i sagerne vedrørende acontoansøgningerne. 

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har ikke fuldt ud imødekommet selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse, idet Skattestyrelsen har nedsat det godtgørelsesberettiget beløb til 228.556,70 kr.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført følgende:

"[…]
Der kan ydes omkostningsgodtgørelse med 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55.

Vi vurderer, at de udgifter til sagkyndig bistand der er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, er de udgifter H1 har haft i forbindelse med anmodning om MAP-forhandling, jfr. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6. Der kan alene udbetales omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand ydet til det danske selskab.

Det er udgifter til anmodning om MAP-forhandling og til møde herom med Store selskaber, kompetent myndighed. Desuden til oplysende sagsakter/indlæg i forbindelse med Store selskaber, kompetent myndigheds behandling af sagen. Anmodningen om MAP-forhandling og møde med Store selskaber, kompetent myndighed er foretaget henholdsvis 24. november og i december 2016, hvor der ikke var mulighed for at yde omkostningsgodtgørelse til juridiske personer. Denne mulighed blev først genindført for arbejde udført fra 1. januar 2017 ved lovbekendtgørelse nr. 1665 af 20. december 2016.

Skattestyrelsen vurderer, at det drejer sig om udgifter til anmodning om MAP-forhandling og eventuelt til indledende møde herom med Store Selskaber, Kompetent Myndighed. Desuden til oplysende sagsakter/indlæg i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds behandling af sagen. Der kan ikke ydes omkostningsgodtgørelse for input, som burde have være leveret i forbindelse med kontrolsagen, der førte til den danske forhøjelse. I relation til MAP-sagen er der mulighed for, at den danske part, selskabet, kan lade sig repræsentere af en udenlandsk repræsentant og få dækket omkostningerne hertil, hvis parten har udfyldt og indsendt blanket 02043 om partsrepræsentation sammen med MAP-anmodningen efter voldgiftskonventionen - eller -direktivet. I relation til omkostningsgodtgørelse skal partens repræsentant kunne anses for at være "sagkyndig" jf. § 1 i Bekendtgørelse nr. 1122 af 15. november 2019 (tidligere bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017). Derudover skal de øvrige betingelser i skatteforvaltningslovens kapitel 19 samt bekendtgørelsen være opfyldt.

Når MAP-forhandlingen er gået i gang, er det vores opfattelse, at Store Selskaber Kompetent Myndighed varetager forhandlingerne med den kompetente myndighed i det andet land. Da MAP-forhandlingen sker imellem Store Selskaber Kompetent Myndighed og den udenlandske myndighed, vil der ikke kunne udbetales omkostningsgodtgørelse for selskabets deltagelse i udenlandske myndigheders møder eller andre udgifter til udenlandske selskabers sager i forbindelse med MAP-forhandlinger i udlandet.

Vi kan ikke dække alle de udgifter til sagkyndig bistand der fremgår af anmodningen om omkostningsgodtgørelse med bilag, da vi vurderer, at der ikke er tale om godtgørelsesberettigede udgifter jfr. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6.

Vi vurderer, at det alene er udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med Store Selskaber, Kompetent Myndigheds sagsbehandling af MAP-anmodningen der er godtgørelsesberettiget.

Vi har foretaget høring hos Store Selskaber Kompetent Myndighed i den konkrete ansøgning om omkostningsgodtgørelse, hvorefter der er foretaget nedenstående vurdering af de fakturerede udgifter:

Fakturanr. 80563890

Selskabet har anmodet om nedsættelsen af et rådgivende udvalg den 20. december 2018. Der har været begrænset korrespondance i januar 2019 mht. berostillelse i Landsskatteretten. Skattestyrelsen har ikke anmodet om input, der burde kræve involvering af UK-afdelingen. Der var CA møde med UK i november 2018, hvor sagen blev drøftet, men Skattestyrelsen har ikke anmodet om materiale i den forbindelse.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
180.203,67 kr. ekskl. moms	61.569,20 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80569113

Skattestyrelsen har modtaget indlæg vedr. opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen - ingen bidrag vedr. UK. Vi bemærker at perioden for UK-afdelingens fakturering er august 2018.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
187.731,86 kr. ekskl. moms	60.790,00 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80579381

Skattestyrelsen har modtaget et indlæg vedr. opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen fra Advokatfirmaet, hvor R2 er cc. Vi har ikke anmodet om oplysninger i perioden, så udgifterne, også til R2 DK-afdelingen, må overvejende anses for at vedrøre HMRC. Vi har skønsmæssigt godkendt halvdelen af timerne vedr. Person1 i forbindelse med R1s indlæg.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
451.043,04 kr. ekskl. moms	41.717,50 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80589472

Skattestyrelsen har haft en kort mail korrespondance med Advokatfirmaet vedr. indlæg om opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen. Såfremt R2 havde været inddraget, burde det alt andet lige have været på partner niveau. Ud fra R2s specifikationer bekræfter vores gennemgang, at vi ud fra specifikationerne kan imødekomme tid vedrørende Person1, Partner: 1 x DKK 4.070.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
116.589,36 kr. ekskl. moms	4.070,00 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80602987

Skattestyrelsen har mail korrespondance med Advokatfirmaet vedr. indlæg om opstart af fase 2 i voldgiftskonventionen optil CA mødet med UK den 24-25. juni 2019. Vi har ikke haft korrespondance eller anmodet om oplysninger i juli og august. Vi har skønsmæssigt godkendt halvdelen af timerne vedr. Person1 i forbindelse med R1s indlæg.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
610.850,00 kr. ekskl. moms	46.010,00 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80606903

Skattestyrelsen har ikke anmodet om information eller input i perioden. R2 har den 30. september 2019 fremsendt kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om. Vi vurderer at assistancen overvejende vedrører sagen i UK.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
320.837,00 kr. ekskl. moms	-

Fakturanr. 80617126

Skattestyrelsen har ikke anmodet om information eller input i perioden. R2 har den 30. september 2019 fremsendt kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om. Vi har skønsmæssigt godkendt 2 timer, for de involverede i R2 (anført Cc), i forbindelse med videresendelsen af oplysningerne sendt til HMRC. Vi vurderer at assistancen overvejende vedrører UK.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
346.617,00 kr. ekskl. moms	14.400,00 kr. ekskl. moms

Fakturanr. 80621076

Skattestyrelsen har ikke anmodet om information eller input i perioden. R2 har den 13. marts 2020 fremsendt os en kopi af oplysninger, som HMRC har anmodet om i 2019, og som er sendt til HMRC i november og december 2019. Vi vurderer, at assistancen overvejende vedrører UK.

Anmodet beløb	Godkendt beløb
70.260,00 kr. ekskl. moms	-

Sammenfatning af ansøgte beløb og udgifter til sagkyndig bistand vi kan godkende:

Faktura nr.	Fakturabeløb/Honorar	Godkendt
80563890	163.063,67 kr.	61.569,20 kr.
80569113	178.951,86 kr.	60.790,00 kr.
80579381	433.005,54 kr.	41.717,50 kr.
80602987	83.779,36 kr.	4.070,00 kr.
80602987	540.060,00 kr.	46.010,00 kr.
80606903	284.557,00 kr.	-
80617126	346.617,00 kr.	14.400,00 kr.
80621076	70.260,00 kr.	-
	2.100.294,43 kr.	228.556,70 kr.

Selskabet har fremsendt bemærkninger til vores forslag. Vi har hørt Store Selskaber Kompetent Myndighed igen og der er foretaget en fornyet vurdering af sagen. Jeres bemærkninger har ikke givet anledning til at ændre vores opfattelse.

Vi kan ikke dække alle udgifter til rådgiver i forbindelse med selskabets MAP/EUsag. Reglerne står i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 6.

Derfor nedsætter vi det beløb, I har søgt om at få dækket, til 228.556,70 kr. ekskl. moms.
[...]"

Skattestyrelsen har udtalt følgende til klagen:

"[...]
Afdelingen for Store Selskaber, Kompetent Myndighed v. [navn udeladt] har orienteret om den "sædvanlige" sagsgang for en MAP-anmodning:.
Der fremsendes en MAP-anmodning fra det danske selskab til den danske kompetente myndighed. Der indkaldes dels til møde med det danske selskab og evt. indkaldes yderligere dokumentation. Derfra er det de danske kompetente myndigheder der forhandler med den udenlandske kompetente myndighed om en aftale til imødegåelse af dobbelt beskatning.

Det er vores opfattelse, at der kan ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand til det danske selskab, således:
·         Indgivelse af MAP-anmodning til den danske kompetente myndighed vedrørende det danske selskab
·         Besvarelse af henvendelser fra og møder med den danske kompetente myndighed vedrørende det danske selskab

Det er vores opfattelse, at der ikke kan ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand for:

·         Indgivelse af MAP-anmodning til den udenlandske kompetente myndighed vedrørende det udenlandske selskab
·         Besvarelse af henvendelser fra og møder med den udenlandske kompetente vedrørende det udenlandske selskab

Skattestyrelsen indhenter en intern udtalelse fra Store Selskaber Kompetent Myndighed om sagens faktiske forløb til bedømmelse af, om der er tale om udgifter til MAP-anmodning - eller besvarelse af henvendelser fra og møder med Store Selskaber Kompetent Myndighed. Vi vurderer derefter, om der kan ydes omkostningsgodtgørelse vedrørende de faktiske fakturaer.

[...]

Vi har lagt vægt på følgende:
Lovgrundlag mv.:
Skatteforvaltningslovens § 55
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
1.       Ved klage, hvor et skatteankenævn eller Landsskatteretten træffer afgørelse.
2.       Ved klage, hvor skatteankeforvaltningen træffer afgørelse efter regler udstedt i medfør af § 35 b, stk. 3.
3.       Ved Landsskatterettens behandling af en sag, som Skatteministeriet har indbragt efter § 40, stk. 1.
4.       Ved en anmodning til skatteankeforvaltningen, skatteankenævnet eller Landsskatteretten om genoptagelse af vedkommende myndigheds egen tidligere afgørelse.
5.       I en sag vedrørende skatter for EU-Domstolen, hvor den godtgørelsesberettigede er part.
6.       I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4.

Karnov note 230 og 231:
Det er ikke en forudsætning, at den pågældende afgørelse er påklaget til den administrative klagemyndighed. Det er tilstrækkeligt for at kunne opnå omkostningsgodtgørelse, at denne mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse foreligger eller har foreligget. Det kan således tænkes, at de danske myndigheder eksempelvis har gennemført en forhøjelse af skatteyderens skattepligtige indkomst, som skatteyderen umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har skatteyderen henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter lovforslaget, uden at der er sket påklage til de danske administrative klagemyndigheder. I den situation er der som nævnt også mulighed for skatteyderen til at opnå omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i sagen.
Nyaffattet ved L 2018 1726.
Det er - som hidtil - en forudsætning, at det er de danske myndigheder, som har taget initiativ til afgørelsen, f.eks. en forhøjelse af en skattepligtig indkomst m.v., som bliver genstand for sagen. Er det myndighederne i en anden stat, som har rejst sagen, er skatteyderens udgifter til sagkyndig bistand ikke omfattet og derfor ikke godtgørelsesberettigede.
Udgifterne til sagkyndig bistand kan eksempelvis ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Også udgifterne til sagkyndiges anmodning til myndigheden om nedsættelse af et rådgivende udvalg eller den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet.
Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført. Har Skatteforvaltningen eksempelvis oprindelig forhøjet skatteyderens skattepligtige indkomst med 100.000 kr., hvilket for skatteyderen har medført dobbeltbeskatning i forhold til en anden stat, og er der på baggrund af skattetvistbilæggelsessagen enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 25.000 kr., hvilket skatteyderen accepterer, må skatteyderen anses for at have fået overvejende medhold i skattetvistbilæggelsessagen og er derfor berettiget til at få sine udgifter til sagkyndig bistand m.v. godtgjort med 100 pct.
Er der enighed om, at forhøjelsen nedsættes til 75.000 kr., eller opretholdes den danske skatteansættelse uændret, har skatteyderen ikke fået overvejende medhold og er derfor alene berettiget til 50 pct. i omkostningsgodtgørelse. Accepterer skatteyderen ikke aftalen mellem staterne, og opnår skatteyderen efterfølgende i en dansk klage- eller retssag overvejende eller fuldt medhold i sagen og dermed 100 pct. i omkostningsgodtgørelse, vil der ske tilbageregulering af godtgørelsen til sagkyndig bistand m.v. i skattetvistbilæggelsessagen,således at udgifterne også her godtgøres med 100 pct.
Medholdsvurderingen er konkret og følger de almindelige retningslinjer som angivet i Den juridiske vejledning afsnit A·A·13.6.

Den juridiske vejledning A.A.13.5:

Sager omfattet af mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU
Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand m.v. i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når sagen er opstået som følge af en afgørelse truffet af de danske skattemyndigheder. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6.
Det er en forudsætning, at afgørelsen der giver anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i SFL § 55, stk. 1, nr. 1 - 4. Se SFL § 55, stk. 1, nr. 6.
Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (lov nr. 1726 af 27. december 2018) omfatter:
·         den hidtil gældende EU-voldgiftskonvention om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med forbundne foretagenders overskud (gennemført ved lov nr. 763 af 27. november 1991), og
·         Rådets direktiv 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union.
EU-voldgiftskonventionen har til formål at ophæve dobbeltbeskatning i transfer pricing-sager.
Direktivet om skattetvistbilæggelsesmekanismer udvider området for brug af voldgift til også at omfatte andre tvister om fortolkning og anvendelse af dobbeltbeskatningsoverenskomster.
Lovændringerne vedrørende implementeringen af direktivet og ændringen til SFL § 55, stk. 1, nr. 6, trådte i kraft 30. juni 2019. Lovændringen, der indfører direktivet, finder ikke anvendelse for klager, der er indgivet før den 1. juli 2019, eller som omhandler tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et indkomstår, der begynder før 1. januar 2018. Ændringen af SFL § 55, stk. 1, nr. 6, har virkning for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i EU, også selv om klagerne er indgivet før den 1. juli 2019.

EU-voldgiftskonventionen
Eksempler
En sag efter EU-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder. Det er en betingelse for at opnå omkostningsgodtgørelse, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Sager hvor der ydes omkostningsgodtgørelse
De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemhørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.
De danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i en anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Sager hvor der IKKE ydes omkostningsgodtgørelse
Skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemhørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af den danske skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.

Hvilke udgifter?
Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Såfremt det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU- voldgiftskonventionssag"

Skattestyrelsen har udtalt følgende til det supplerende indlæg til klagen:

"[...]
Det er fortsat Skattestyrelsens vurdering, at udgifter til bistand, der vedrører selskabet i Storbritannien og de kompetente myndigheder i Storbritanniens behandling af sagen ikke er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6.

Reglerne om omkostningsgodtgørelse er en dansk tilskudsordning. Præmissen for at modtage godtgørelse er en ændring af det danske selskabs skatteansættelse.

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, er en direkte videreførelse af den tidligere skattestyrelseslov § 33D, stk. 1, nr. 5. Godtgørelse til sager ved EF-voldgiftskonventionen er indsat ved lov nr. 464 af 31. maj 2000.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 267 - til lov nr. 464 af 31. maj 2000 at en begrundelse for at indføre omkostningsgodtgørelse i disse sager var, at afklaringen af armlængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand.

Godtgørelse til en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, blev altså oprindelig indført, fordi det har betydning for den danske skatteansættelse. Det er skattestyrelsens opfattelse, at koncernens globalindkomst derfor ikke er sagens omdrejningspunkt i forhold til omkostningsgodtgørelse. Udgifter til forhandling med en anden stats kompetente myndighed, om beskatningen i den anden stat, mener vi ikke er omfattet af reglerne.

Formuleringen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1 nr. 6, som den er i dag, er indsat ved lov nr. 1726 af 27. december 2018. Her blev reglerne om omkostningsgodtgørelse tilpasset til at omfatte EU-voldgiftsdirektivet. I bemærkninger til lovforslaget er følgende præciseret:
"Efter forslaget vil udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Også udgifter til sagkyndiges anmodning om nedsættelse af et rådgivende udvalg eller den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet."

De udgifter, der kan ydes godtgørelse til, er dermed sagkyndig bistand i forbindelse med henvendelse til de danske kompetente myndigheder om ophævelse af dobbeltbeskatning, herunder den sagkyndiges fremskaffelse af minimumsoplysninger og eventuelle yderligere oplysninger.

Praksis er nærmere beskrevet i den juridiske vejledning afsnit A.A.13.5.7.
" Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Hvis det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU-voldgiftskonventionssag."

Skattestyrelsen indstiller derfor, at afgørelserne stadfæstes.
[...]"

Skattestyrelsen er kommet med følgende supplerende udtalelse efter henvendelse fra Skatteankestyrelsen:

"[...]
Det fremgår af jeres henvendelse: 

Skattestyrelsen har i alle sagerne henvist til følgende i Den juridiske vejledning afsnit A.A.13.5.7:
"[...]
Hvilke udgifter?
Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Hvis det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU-voldgiftskonventionssag." 

Skattestyrelsen bedes oplyse om ovenstående uddrag fra Den juridiske vejledning fremgår af lovgivningen, praksis eller andet.

Skattestyrelsen kan oplyse, at teksten er indsat i Den juridiske vejledning 2009. Se det stjernemarkerede nedenfor.

Ved opdateringen i 2009-1 blev teksten i daværende Procesvejledningen afsnit K.4 om EF-voldgift, følgende:

EF-Voldgift
Godtgørelse ydes også i en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. bestemmelsen i SFL § 55, stk. 1, nr. 5. Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et foretagende får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en armslængdejustering, uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land. 

*Der ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag efter EF-voldgiftskonventionen fra det tidspunkt et dansk foretagende bliver involveret i konventionssagen, enten fordi det selv indbringer en sag for de kompetente danske myndigheder eller som følge af, at det forbundne foretagende i det andet involverede land indbringer sagen for det pågældende lands kompetente myndigheder med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Se SKM2008.951.SKAT* 

*Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettiget. Er der koncerninternt aftalt, at et dansk moderselskab skal afholde udgifterne til et udenlandsk selskabs skattesag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse, da det vedrører udgifter, der er knyttet op på det udenlandske selskab er involveret i en EF-voldgiftskonventionssag og ikke, at det danske selskab er involveret i EF-voldgiftskonventionssag.*

Teksten omkring "Hvilke udgifter" er dermed indsat samtidig med SKM2008.951.SKAT, hvor det er præciseret, at det gælder sagstyper, hvor et dansk foretagende bliver involveret i en sag.

Det fremgik af SKM2008.951.SKAT:

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5 ydes der således omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en klagesag efter EF-voldgiftskonventionen fra det tidspunkt et dansk foretagende bliver involveret i konventionssagen, enten fordi det selv indbringer en sag for de kompetente danske myndigheder eller som følge af, at det forbundne foretagende i det andet involverede land indbringer sagen for det pågældende lands kompetente myndigheder med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

På den baggrund ophæves SKM2008.440.SKAT hermed med virkning fra dets offentliggørelse den 16. maj 2008. 

Det fremgik af SKM2008.440.SKAT:

En skattepligtig, der er part i en klagesag under EF-voldgiftskonventionen, har krav på udbetaling af omkostningsgodtgørelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens kapitel 19. Det fremgår således af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, at godtgørelser kan ydes i en klagesag, hvori den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen). 

Ved transaktioner mellem forbundne foretagender skal anvendes priser og vilkår i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens § 2.  EF-voldgiftkonventionen finder anvendelse, hvor der opstår en økonomisk dobbeltbeskatning som følge af, at den skattepligtige får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en korrektion på grund af en manglende overholdelse af armslængdeprincippet, uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det forbundne foretagende i en anden stat. 

Sager, der behandles efter EF-voldgiftskonventionen, kan være startet som en klage fra den danske skattepligtige til de danske skattemyndigheder over indkomstforhøjelsen, hvor det så efterfølgende ikke har været muligt for Danmark og den anden involverede stat at nå til enighed om korrektionen. Omvendt kan sagen være startet ved, at det forbundne foretagende i den anden stat, som følge af forhøjelsen af indkomsten hos det danske foretagende, har anmodet om en korresponderende regulering, hvor det så efterfølgende ikke har været muligt for Danmark og den anden involverede stat at nå til enighed om korrektionen.
Sager under EF-voldgiftskonventionen kan også opstå, hvor det er foretagendet i den anden stat, der har fået forhøjet sin skattepligtige indkomst som følge af en manglende overholdelse af armslængdeprincippet. For den danske skattepligtige vil involveringen her være et ønske om en korresponderende regulering. 

På given foranledning skal SKAT som sin opfattelse herved meddele, at adgangen til omkostningsgodtgørelse forudsætter, at sagen er opstået som følge af en klage over de danske skattemyndigheders forhøjelse af det danske foretagendes skattepligtige indkomst. 

Sager under EF-voldgiftkonventionen, der er opstået som følge af, at en anden stat har forhøjet indkomsten hos et forbundet foretagende i denne stat, indebærer således ikke, at det danske foretagende har krav på udbetaling af omkostningsgodtgørelse efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5. 

SKM2008.440.SKAT var offentliggjort på daværende "SKATs hjemmeside". SKM2008.440.SKAT var ikke indarbejdet i Den juridiske vejledning.

SKM2008.951.SKAT præciserer § 55, stk. 1, nr. 5.

Ved indarbejdelsen af SKM2008.951.SKAT blev praksis samtidig præciseret.

Denne praksis understøttes af lovforarbejder og Betænkning 1382/2000, som vi vil uddybe nedenfor.

Ifølge bestemmelsen i tidligere gældende skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, der blev indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, kunne der ydes godtgørelse i en "klagesag", hvor den godtgørelsesberettigede var part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

Det fremgår af L267 til lov nr. 464 af 31. maj 2000 at, "afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydningen for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem".

Videre fremgår det af L267, at der på daværende tidspunkt blev givet godtgørelse, hvis "en skattepligtig bliver involveret i en konventionssag, fordi det udenlandske foretagende, der er interesseforbundent med den skattepligtige, henvender sig til skattemyndighederne i det andet land". Det fremgår af L267, at dette er for at undgå forskelsbehandling i de to situationer.

Det fremgår af Betænkning 1382/2000 afsnit 9.6.3:

Det kan overvejes, om udgifter, som et foretagende (skatteyderen) afholder til sagkyndig bistand i en sag, der behandles efter proceduren i EU’s voldgiftskonvention, bør dækkes efter reglerne om omkostningsdækning. Konventionen er nærmere omtalt i bilag 8. 

Skatteyderen vil efter al sandsynlighed have behov for sagkyndig bistand i forbindelse med benyttelsen af proceduren efter konventionen. Hertil kommer, at når sagen behandles ved voldgiftsudvalget, har skatteyderen pligt til at forelægge dokumentation mv. og give møde for udvalget. Disse omstændigheder taler for, at der skal være adgang til omkostningsdækning. 

Hertil kommer, at afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem. Proceduren efter voldgiftskonventionen kan bruges som et alternativ til klage i det administrative system, hvilket også taler for, at der skal være adgang til omkostningsdækning. Proceduren kan også bruges parallelt med, at sagen behandles i det administrative system, men dette ses ikke at være en hindring for, at der ydes omkostningsdækning både til de udgifter, der er afholdt i forbindelse med klagen i det administrative system og til de udgifter, der er afholdt i forbindelse med proceduren efter voldgiftskonventionen. 

Bestemmelsen omfattede dermed efter de dagældende regler også omkostningsgodtgørelse til det danske foretagendes udgifter i de tilfælde, hvor de blev involveret i en konventionssag, fordi det udenlandske foretagende, der var interesseforbundet med den skattepligtige, henvendte sig til skattemyndighederne i det andet land med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen.

Vi henviser til, at det fremgår af lovforarbejder og betænkningen, at det er det danske foretagendes udgifter der er godtgørelse til.

Vi gør opmærksom på, at der heller ikke efter dagældende regler, var godtgørelse til et udenlandsk foretagendes udgifter til sagkyndige bistand.

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5.

Bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5 blev ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. 202 af 22. april 2009), her blev "klagesag" ændret til "sag", hvorefter godtgørelse kunne ydes:

"I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst".

Det fremgår af L202 til lov nr. 525 af 12. juni 2009, at der ikke længere er omkostningsgodtgørelse til en sag, der er startet på baggrund af, at skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemmehørende, har forhøjet dette foretagendes skattepligtige indkomst. Der var dermed efter tidligere gældende bestemmelser godtgørelse til det danske foretagende, hvis de henvendte sig til de danske myndigheder og anmodede om korresponderende nedsættelse af det danske foretagendes skattepligtige indkomst, på baggrund af sagen opstartet i det koncernforbundne fortagende.

Der var dermed godtgørelse efter dagældende bestemmelser, da det kunne have betydning for den danske skatteansættelse, hvis de jævnfør eksemplet i L202 anmodede om korresponderende nedsættelse af det danske foretagendes skattepligtige indkomst.

Vi vil på den baggrund præcisere, at det følger af L267 til lov nr. 464 af 31. maj 2000, at det er forhold om den danske skatteansættelse der medfører, at der gives omkostningsgodtgørelse.

Vi henviser også til, at Landsskatteretten fandt, at vurderingen af, om et selskab havde fået medhold i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen foretages med udgangspunkt i ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat havde medført. Se SKM2023.559.LSR.

Afslutningsvis vil vi præcisere, at sagerne i dette tostrengede klagesystem - skal sammenholdes - når der ses på, at et dansk selskab/foretagende bliver involveret i en sag, hvilket også fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. 267 til lov nr. 464 af 31. maj 2000 og Betænkning 1382/2000 - afklaringen af armlængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand."

Klagerens opfattelse
Selskabets repræsentant har nedlagt påstand om, at selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af det fulde ansøgningsbeløb. Subsidiært af et større beløb end 228.556,70 kr., som Skattestyrelsen alene har godkendt.

Til støtte for påstanden har selskabets repræsentant anført følgende i klagen:

"[...]
Vi nedlægger påstand om, at der skal tildeles omkostningsgodtgørelse for det fulde ansøgte beløb, som følge af, at udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med sagen anlagt i henhold til EF-voldgiftskonventionen direkte relaterer sig til Selskabets sag om ophævelse af dobbeltbeskatning, idet udgifterne var en nødvendig forudsætning for EF-voldgiftsproceduren mellem Danmark og England, som følge af Skattestyrelsens indkomstforhøjelse foretaget i det danske selskab.
[…]"

Selskabets repræsentant er i et supplerende indlæg til klagen kommet med følgende anbringender:

"[...]
Som nævnt indledningsvist er nærværende sags hovedproblemstilling, i hvilken udstrækning H1's udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med Voldgiftssagen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, og dermed godtgørelsesberettigede.

Dette følger af, at det er Skattestyrelsens forhøjelse af Selskabets skattepligtige indkomst af 10. januar 2014, der ligger til grund for Voldgiftssagen.

Til støtte for H1's påstand gøres det for det første gældende, at alle Selskabets omkostninger til sagkyndig bistand i forbindelse med Voldgiftssagen er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, uanset om denne bistand vedrører besvarelse af spørgsmål m.v. rettet mod Selskabet af den engelske kompetente myndighed eller den danske kompetente myndighed.

H1 er videre berettiget til godtgørelse af det fulde ansøgte beløb, hvad enten bistanden er ydet af R2 i Danmark eller af R2 i Storbritannien, idet formålet med bistanden i det hele har været at få H1's sag efter Voldgiftskonventionen tilstrækkeligt oplyst fra et dansk og engelsk perspektiv med det formål at få de kompetente myndigheder i Danmark og Storbritannien - og ultimativt det nedsatte rådgivende udvalg (voldgiftspanelet) - til at nedsætte den forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som de danske skattemyndigheder har foretaget, mest muligt med henblik på at eliminere den dobbeltbeskatning, som den danske forhøjelse har afstedkommet, mest muligt. Alle udgifter er dermed per se afholdt i Selskabets interesse, jf. nærmere nedenfor.

For det tilfælde at Landsskatteretten måtte finde, at det alene er udgifter, der i snæver teknisk forstand vedrører H1, der er godtgørelsesberettiget efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, gøres det subsidiært gældende, at et større beløb, end det af Skattestyrelsen godkendte, vedrører Selskabet, jf. nærmere herom nedenfor.

- 0 -

Det gøres altså gældende, at hele det ansøgte fakturabeløb er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, og dermed er godtgørelsesberettiget.

Det følger af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, at der ydes godtgørelse til sager "[…] omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen […]."

Det er i nærværende sag uomtvistet, at det er Skattestyrelsens forhøjelse af H1's skattepligtige indkomst den 30. april 2012, der ligger til grund for Voldgiftssagen.

Det er i denne forbindelse forudsat af lovgiver, at "[…] der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bistand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem", jf. lovforslag nr. 267 af 6. april 2000.

Der er således ikke holdepunkter for at antage, at der ved sager omfattet af Voldgiftskonventionen skulle være en mere snæver adgang til omkostningsgodtgørelse, end hvis sagen i stedet havde været ført i det administrative klagesystem.

Da alle de ansøgte udgifter, som H1 har afholdt til R2 i fakturaperioden for sagkyndig bistand i forbindelse med voldgiftssagen, har været afholdt i Selskabets interesse med det klare formål at få nedsat den skattepligtige indkomst i Danmark mest muligt, er alle udgifter omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Dette gælder, uanset om bistanden i snæver teknisk forstand har vedrørt oplysninger angående Selskabet eller H2, der udelukkende er blevet involveret i voldgiftssagen på grund af Skattestyrelsens oprindelige forhøjelse af Selskabets danske skattepligtige indkomst.

Under alle omstændigheder kan udgifterne kun i meget begrænset anset for at have vedrørt H2, jf. nærmere herom nedenfor.

- 0 -

I forarbejderne til lov nr. 202 af 22. april 2009 hedder det:

"Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde er reglerne i det pågældende land, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne til voldgiftssagen." (Mine understregninger).

Ved loven fjernede lovgiver således muligheden for at få omkostningsgodtgørelse, såfremt det er de udenlandske skattemyndighederne, der har foretaget den forhøjelse, der har ført til en voldgiftssag.

Dette er den eneste betingelse, som lovgiver positivt har indsat i loven, for at udgifter afholdt i forbindelse med en sag under Voldgiftskonventionen, skal dækkes efter de danske omkostningsgodtgørelsesregler.

Dette må nødvendigvis føre til, at samtlige rådgiverudgifter, der afholdes i anledning af sagen, så også er omfattet af omkostningsgodtgørelsen, og der er intet grundlag overhovedet for en antagelse om, at der kun er dækning for de spørgsmål, der stilles af den danske kompetente myndighed under MAP-forløbet i den første fase.

Som det er fremgået ovenfor i 1.1 og 1.2.1, har R2 således i perioden, indtil det rådgivende udvalg blev nedsat - dvs. i den første fase - ydet rådgivning til selskabet om en lang række forskellige forhold, der rækker ud over korrespondance med den danske kompetente myndighed.

Der har således været foretaget grundige analyser af hele Brexit-situationens påvirkning på selskabets strategiske beslutning om, hvorvidt man skulle fortsætte klagesagen ved Landsskatteretten, eller om man ensidigt skulle forfølge sagen efter Voldgiftskonventionen.

Den strategiske rådgivning herom har været særdeles tidskrævende og besværlig - og det kan ikke hævdes, at den ikke er en naturlig del af sagen (selv om den selvfølgelig var påvirket af ydre omstændigheder). Måske kunne man argumentere, at rådgivningen lige så vel kunne vedrøre selve sagen ved Landsskatteretten, og at udgifterne derfor skulle deles, men dette vil være en ren formalitet, eftersom også sagen ved Landsskatteretten jo er omfattet af omkostningsgodtgørelsesreglerne (hvor der også er givet fuld dækning).

Ud over den strategiske rådgivning har R2 bistået med grundige analyser vedrørende selve fortolkningen og anvendelsen af reglerne i Voldgiftskonventionen, eftersom den danske kompetente myndighed ad flere omgange foretog en - selskabet set - besynderlig fortolkning af visse af konventionens procedure- og fristregler blandt andet. Dette er selvfølgelig også en del af sagen.

Og hertil kommer så selve oplysningen af de kompetente myndigheder om sagens faktiske og juridiske forhold.

Det er naturligvis prisværdigt, at den danske kompetente myndighed forsøger at betrygge den sagsbehandler, der skal træffe afgørelse om spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse i, at den danske kompetente myndighed skam fuldt ud varetager H1's interesser under Voldgiftssagen.

Selv om det er rigtigt, at H1 ikke som sådan er part i selve forhandlingerne mellem de involverede landes kompetente myndigheder i sagens første fase, er det imidlertid en sandhed med store modifikationer, at den danske kompetente myndighed varetager H1's interesser - om end oplysningen sikkert er givet i den bedste mening.

Den pågældende indkomstforhøjelse, som SKAT havde lavet, var på 1,7 mia. kr. med en skatte- og rentebetaling på omkring 500 mio. kr. til følge.

Det var altså en kæmpesag - også for H1.

Som nævnt ovenfor, så ville en formel ophævelse af dobbeltbeskatningen mellem de to lande - fx ved at HMRC simpelthen erklærede sig enig i forhøjelsen - ikke føre til en økonomiske ophævelse af dobbeltbeskatningen H1, da H2 slet ikke havde udsigt til at kunne få glæde af et fradrag af en størrelsesorden på 1,7 mia. kr. inden for en overskuelig fremtid.

H1 havde derfor en meget stor interesse i at få nedsat den endelige forhøjelse mest muligt. Og det krævede først og fremmest, at selskabet fik HMRC "på selskabets side", hvilket igen krævede, at HMRC blev fuldt ud "klædt på" til at forstå, hvad den komplicerede transfer pricing-sag gik nærmere ud på.

Det skal i den forbindelse nævnes, at den danske kompetente myndighed, Skattestyrelsen, ikke - selv om selskabet flere gange anmodede herom - ønskede at give selskabet oplysninger om, hvilket sagsmateriale myndigheden havde sendt til HMRC, og det gentog sig faktisk i anden fase af sagen, hvor selskabet ikke kunne få oplyst, hvilket materiale de kompetente myndigheder havde præsenteret for det rådgivende udvalg.

Som nævnt ovenfor, bestod R2s opgaver herefter på dette punkt navnlig i holde møder med og besvare forespørgsler fra HMRC om sagens faktiske og juridiske forhold.

Der er i den forbindelse intet mærkeligt i, at denne del af rådgivningen blev ydet af personale i R2 UK, der jo havde et bedre kendskab til den engelske kompetente myndighed, end R2 i Danmark har. Faktisk er den partner fra R2 UK, Person4, der har stået for den meste rådgivning, tidligere medarbejder hos HMRC's kompetente myndighed.

Der er ingen holdepunkter i hverken ordlyd eller forarbejder til reglerne om omkostningsgodtgørelse for, at der ikke må anvendes udenlandske rådgivere.

Dette ville da også være en forskelsbehandling, som ville være ulovlig efter EU-Traktatens frihedsrettigheder (som fortsat var gældende for UK i størstedelen af denne sagsperiode).

Sammenfattende gøres det således gældende, at samtlige udgifter, som H1 har afholdt til R2 i fakturaperioden for sagkyndig bistand i forbindelse med Voldgiftssagen, har været afholdt i Selskabets interesse.

- 0 -

For det tilfælde, at Landsskatteretten måtte finde, at det alene er de udgifter, der specifikt vedrører H1, der er omfattet af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, gøres det subsidiært gældende, at et større beløb, end det af Skattestyrelsen godkendte, vedrører Selskabet, og at Landsskatteretten må udøve et skøn herover.

De fakturaer, der i nærværende sager kan henføres til MAP-forhandlingerne, er fakturaer omfattet af Skattestyrelsens afgørelser af 30. januar 2020 (bilag 1 og bilag 2) samt Skattestyrelsens afgørelse af 1. december 2021 (bilag 5).                                               

For disse afgørelser har Skattestyrelsen alene godkendt i alt 17.087,40 kr. ud af det samlede ansøgte beløb på 2.071.783,50 kr., idet det er Skattestyrelsens opfattelse, at Selskabet i forbindelse med MAP-forhandlingerne ikke forventes at deltage aktivt i sagen andet end med belysning af sagen og kun på anmodning af én af de kompetente myndigheder, jf. afsnit 3. Skattestyrelsen har således indskrænket godtgørelsesberettiget sagkyndig bistand i forbindelse med MAP-forhandlingerne til alene at omfatte udarbejdelsen af selve anmodningen om MAP-forhandling, et eventuelt indledende møde om anmodningen om MAP-forhandling med Skattestyrelsen, Store Selskaber, samt oplysende sagsakter/indlæg efterspurgt af den kompetente myndighed i Skattestyrelsen i forbindelse med dennes behandling af sagen, jf. afsnit 3.1. Dette er allerede imødegået ovenfor, hvor der er redegjort for sagens strategiske overvejelser, juridiske undersøgelser af fortolkningen af reglerne om Voldgiftskonventionen m.v.

Det skal hertil bemærkes, at det alene er ganske få udgifter, der i teknisk forstand vil vedrøre det engelske moderselskab, H2, nemlig de udgifter, der afholdes i forbindelse med selve implementeringen af voldgiftsafgørelsen (hvilke udgifter i øvrigt slet ikke er omfattet af de ansøgte fakturaer). H2 har således ingen anden interesse haft i sagen - herunder da selskabet ikke ville få nogen nytte af et korresponderede fradrag på 1,7 mia. kr.

H1 er således af den opfattelse, at Selskabet er berettiget til godtgørelse med et langt højere beløb end det godkendte beløb på 17.087,40 kr., selv hvis Landsskatteretten måtte finde, at Selskabet ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse for de omkostninger, som Selskabet har brugt på at sætte HMRC grundigt ind i sagen med henblik på at få lempet den skattepligtige indkomst i Danmark mest muligt.

- 0 -

De fakturaer, der i nærværende sager kan henføres til anden fase af voldgiftssagen, er fakturaer omfattet af Skattestyrelsens afgørelser af henholdsvis 18. august 2021 (bilag 3) og 3. november 2021 (bilag 4), der vedrører omkostningerne forbundet med nedsættelsen af det rådgivende udvalg.

Skattestyrelsen har alene godkendt i alt 250.181,90 kr. ud af det samlede ansøgte beløb på 2.930.679,40 kr.

Det er i den forbindelse Skattestyrelsens opfattelse, at Skattestyrelsen, Store Selskaber (den danske kompetente myndighed), alene har modtaget begrænset input fra R2 DK på vegne af H1 i forbindelse med indledningen af Voldgiftssagens anden fase (bilag 5, side 15-16):

"Selskabet har den 20. december 2019 [rettelig: 2018] anmodet om nedsættelse af et rådgivende udvalg. Den assistance, StSKM har modtaget i Danmark, har mest været begrænset til anmodning om status."  (Min indsættelse i skarp parentes).

Det er ikke korrekt, at den bistand, som R2 har ydet til Selskabet i forbindelse med nedsættelsen af det rådgivende udvalg, har været begrænset til status om input.

For det første har R2 DK anmodet om nedsættelse af et rådgivende udvalg den 20. december 2018 (bilag 12), ligesom R1s anmodning om nedsættelse af et rådgivende udvalg af 25. februar 2019 (bilag 13) blev udarbejdet i tæt koordination med R2 DK.

For det andet har både R2 DK og R1 foretaget omfattende juridiske undersøgelser af Voldgiftskonventionens artikel 7, stk. 1, 1. afsnit, herunder navnlig om Landskatteretten kan anses for en domstol i henhold til konventionen. Disse undersøgelser blev indledt som følge af, at Skattestyrelsen, Store Selskaber, den 28. februar 2019 besvarede R2 DK's og R1s anmodninger med, at den 2-årige forhandlingsperiode ifølge Skattestyrelsen, Store Selskaber, først påbegyndte den 8. maj 2018 og ikke den 20. december 2016 (bilag 14). Endvidere har undersøgelserne dannet grundlag for det indlæg, som R1 - i samarbejde med R2 - indsendte den 4. april 2019 som svar på Skattestyrelsen, Store Selskabers, skrivelse af 28. februar 2019 (bilag 15). Der henvises til afsnit 1.2.2.1.

Endelig var det en forudsætning for de to kompetente myndigheders aftale af 25. juni 2019 om nedsættelsen af det rådgivende udvalg, at HMRC forinden den endelige nedsættelse af udvalget ville have nogle yderligere oplysninger om H-koncernens danske forretning og forretningsfunktion, jf. afsnit 1.2.2.1.

Selvom HMRC's anmodning om oplysninger af 29. juli 2019 er stilet til Person4 fra R2 UK, fremgår det af anmodningens navn, "H1 Information Request", at anmodningen vedrører H-koncernen, mens de konkrete spørgsmål i langt overvejende grad er rettet specifikt mod H1, jf. afsnit 1.2.2.1.

Det er således ikke korrekt, når Skattestyrelsen, Store Selskaber, i høringssvaret til Skattestyrelsens afgørelse af 3. november 2021, side 22, anfører, at "[…] besvarelsen af henvendelserne fra den kompetente myndighed i UK stilet til moderselskabet i UK, vedrører moderselskabet i UK og ikke H1." (Bilag 4).

Som det fremgår af det ovenstående, har R2 DK således bidraget væsentligt til det resultat, som det rådgivende udvalg til syvende og sidst kom frem til - væsentligt støttet af HMRC - og det er således ikke korrekt, at de input, som Skattestyrelsen, Store Selskaber, har modtaget i fakturaperioden mest har været begrænset til anmodning om status.
[...]"

Selskabets repræsentant er kommet med følgende bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse til det supplerende indlæg til klagen:

"[...]
Det anføres, at godtgørelse til en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, oprindelig blev indført, fordi det har betydning for den danske skatteansættelse. Herefter hedder det:

"Det er skattestyrelsens opfattelse, at koncernens globalindkomst derfor ikke er sagens omdrejningspunkt i forhold til omkostningsgodtgørelse. Udgifter til forhandling med en anden stats kompetente myndighed, om beskatningen i den anden stat, mener vi ikke er omfattet af reglerne."

Skattestyrelsen henviser videre til lovforslagets bemærkninger vedrørende den relevante bestemmelse, hvor det hedder:

"Efter forslaget vil udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Også udgifter til sagkyndiges anmodning om nedsættelse af et rådgivende udvalg eller den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet."

Der henvises videre til den juridiske vejledning, hvor det hedder:

"Det er kun det danske selskabs egne udgifter, der er godtgørelsesberettigede. Hvis det koncerninternt er aftalt, at det danske moderselskab skal afholde udgifterne til det udenlandske selskabs sag, kan det danske moderselskab ikke få omkostningsgodtgørelse for de udgifter, der er knyttet til det udenlandske selskab, der er involveret i en EU-voldgiftskonventionssag".

Skattestyrelsen konkluderer på denne baggrund, at "de udgifter, der kan ydes godtgørelse til, er dermed sagkyndig bistand i forbindelse med henvendelse til de danske kompetente myndigheder om ophævelse af dobbeltbeskatning, herunder den sagkyndiges fremskaffelse af minimumsoplysninger og eventuelle yderligere oplysninger".

Selskabet bemærker, at der muligvis kan stilles spørgsmål ved, om forhandling med en anden stats kompetente myndighed om beskatningen i denne anden stat (foranlediget af de danske skattemyndigheders transfer pricing-korrektion) er omfattet af omkostningsgodtgørelsen.

Det er bare ikke det, der er sagens kerne i denne sag.

Som anført i selskabets supplerende indlæg, har drøftelserne med HMRC i UK i alt overvejende grad ikke handlet om den skattemæssige konsekvensbehandling i UK, men derimod om at "klæde HMRC på" i forhold til forståelsen af sagens komplicerede faktum og selskabets (og SKATs) argumenter i sagen, således at HMRC kæmpede det danske selskabs sag i sagen under Voldgiftskonventionen, dvs. kæmpede for at få den danske forhøjelse nedsat så meget som overhovedet muligt. Hvilket rent faktisk lykkedes.

Bistanden er dermed primært ydet i det danske selskabs interesse - og der er i alt væsentligt tale om udgifter, der ikke vedrører "det udenlandske selskabs sag".

Der er ikke i bestemmelsens ordlyd og de citerede lovbemærkninger (hvor der skrives "eksempelvis" vedrørende henvendelse til Skatteforvaltningen) belæg for, at det kun er henvendelse med oplysninger til den danske skatteforvaltning, der er omfattet af reglerne. Der kan højst opstilles de betingelser, at sagen skal være initieret af de danske skattemyndigheder, og (måske) at udgifterne er afholdt i det danske selskabs interesse. Disse betingelser er opfyldt."

Retsmøde
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skattestyrelsen har udtalt følgende til Skatteankestyrelsens indstilling:

"[...]
Dette er en af seks klagesager for selskabet H1 A/S, som alle angår hvorvidt de afholdte udgifter til bistand ydet af R2, kan anses for at være godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Med udgangspunkt i vores tidligere udtalelser af 17. november 2023 og 23. februar 2024, som er indsendt samlet til klagesagerne, mener vi fortsat, med støtte i bemærkningerne til lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018, at der udelukkende kan ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter der vedrører den danske skatteansættelse og de danske kompetente myndigheders behandling af sagen.

Vi er på den baggrund enige i Skatteankestyrelsens indstilling i sagen."

Klagerens bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse
Selskabets repræsentant har fremsat følgende bemærkninger til Skatteankestyrelsens indstilling og Skattestyrelsens udtalelse:

"[...]
Skatteankestyrelsen har i alle sagerne indstillet, at Skattestyrelsens afgørelse stadfæstes.

Skatteankestyrelsens indstillinger er overordnet begrundet med, at omkostningsgodtgørelse kun ydes til udgifter til sagkyndig bistand i sager om dansk skatteansættelse, og at der herved alene kan indrømmes godtgørelse for udgifter, der kan anses at relatere sig til den del af sagen efter EF-voldgiftskonventionen, som varetages af de danske skattemyndigheder, og som har betydning for den danske skatteansættelse, herunder de danske skattemyndigheders behandling heraf.

Skatteankestyrelsen anerkender dog, at det er ligegyldigt, om udgifterne er afholdt over for R2 DK eller R2 UK.

Ifølge Skatteankestyrelsen er der kun ret til omkostningsgodtgørelse for den del af sagen efter EF-voldgiftskonventionen, der relaterer sig direkte til de danske skattemyndigheders behandling af sagen, mens der ifølge Skatteankestyrelsen ikke er adgang til omkostningsgodtgørelse for de omkostninger, der relaterer sig til den tværnationale oplysning af sagen i form af interaktion med de britiske skattemyndigheder, HMRC, samt fremskaffelse af dokumentation m.v. efterspurgt af HMRC.

Som det fremgår af selskabets indlæg af 30. oktober 2023, gøres det gældende, at der ikke er belæg i loven og dens forarbejder for en antagelse om, at det kun er omkostninger, der er relateret til de danske skattemyndigheders behandling af sagen, herunder den danske skatteansættelse, der er omfattet af reglerne.

Der henvises til indlægget herom, hvortil selskabet har følgende yderligere bemærkninger:

Den opsplitning mellem de to koncernforbundne selskabers skatteansættelser, som Skatteankestyrelsen (og Skattestyrelsen) lægger op til, forekommer arbitrær og kunstig, idet sager, der involverer EF-voldgiftskonventionen, per definition ikke er isoleret til en enkelt jurisdiktion. En ændring af en dansk skatteansættelse vedrørende transfer pricing fører således uundgåeligt til en ændring i det udenlandske koncernforbundne selskabs skatteansættelse og visa versa.

Denne tværnationale karakter af EF-voldgiftskonventionen var lovgiver da også opmærksom på, da det i lovforslag nr. 202 af 22. april 2009 blev beskrevet, hvordan en sag efter EF-voldgiftskonventionen kunne opstå:

"En sag efter EF-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder:

For det første kan sagen været startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

For det andet kan sagen være startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i den anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Endelig kan sagen være startet på baggrund af, at skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemmehørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af sin skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde er reglerne i det pågældende land, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne til voldgiftssagen.

Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede foretagende skal være part i sagen, idet den omstændighed, at foretagendet er inddraget under en voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør foretagendet til part i voldgiftssagen.

Ligeledes undgås udtrykket »klagesag« anvendt om selve voldgiftssagen." (Mine understregninger).

Som det fremgår, skal der være ret til omkostningsgodtgørelse i sager omfattet af EF-voldgiftskonventionen, så længe de danske skattemyndigheder har forhøjet det danske selskabs skattepligtige indkomst. Dette gælder, uanset om det danske selskab henvender sig til de danske skattemyndigheder, eller om det udenlandske koncernforbundne selskab henvender sig til de udenlandske skattemyndigheder. Derimod er der ikke ret til omkostningsgodtgørelse, hvis det er de udenlandske skattemyndigheder, der forhøjer det udenlandske koncernforbundne selskabs skattepligtige indkomst.

Herved har lovgiver således udtrykkeligt taget stilling til, at der er ret til omkostningsgodtgørelse for alle omkostningerne relateret til sagsbehandlingen under EF-voldgiftskonventionen, når det er de danske skattemyndigheder, der har foretaget forhøjelsen.

Sondringen mellem, om det er de danske eller de udenlandske skattemyndigheder, der har foretaget forhøjelsen, savner mening, såfremt der så alligevel i sager, hvor det er de danske skattemyndigheder, der har foretaget forhøjelsen, skal foretages en konkret vurdering af, om omkostningerne relaterer sig til den del af sagen efter EF-voldgiftskonventionen, som isoleret set alene varetages af de danske skattemyndigheder og udelukkende er af betydning for den danske skatteansættelse.

Hvis der som påstået af Skatteankestyrelsen skulle foretages en sådan opsplitning af omkostningerne, burde det være nævnt i forarbejderne. Forarbejderne viser imidlertid klart - i modsætning til hvad Skatteankestyrelsen anfører - at det er de danske regler om omkostningsgodtgørelse, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne - dvs. alle sammen - til voldgiftssagen, når det er de danske skattemyndigheder, der har gennemført den omtvistede forhøjelse.

Det giver også god mening, at der er ret til omkostningsgodtgørelse for alle omkostningerne forbundet med voldgiftssagen, når det er de danske skattemyndigheder, der har gennemført forhøjelsen, da der ville have været ret til omkostningsgodtgørelse for alle sagkyndige udgifter forbundet med en national klagesag over skatteansættelsen ved enten Landsskatteretten eller ved domstolene, jf. skatteforvaltningslovens §§ 55, stk. 1, nr. 1, og 55, stk. 4.

Endelig er der ingen holdepunkter for, at lovgiver bevidst skulle have indført en diskriminatorisk adgang til omkostningsdækning ved sager omfattet af EF-voldgiftskonventionen i strid med EU-retten, som imidlertid er en konsekvens af Skatteankestyrelsens fortolkning af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, der er illustreret i skemaet nedenfor (egen tilvirkning):

	De danske skattemyndigheder har foretaget forhøjelsen af det danske selskabs skattepligtige indkomst	De udenlandske skattemyndigheder har foretaget forhøjelsen af det udenlandske koncernforbundne selskab
Omkostningerne angår den del af sagen, der varetages af de danske skattemyndigheder og har betydning for den danske skatteansættelse	Ja	Nej
Omkostningerne angår den del af sagen, der varetages af de udenlandske skattemyndigheder og angår 1) skatteansættelsen i det pågældende land og 2) i princippet også skatteansættelsen i Danmark, der jo er en forudsætning for sagen i det andet land	Nej	Nej

- 0 -

Selv hvis det måtte lægges til grund, at Skattestyrelsen og Skatteankestyrelsens synspunkt er rigtigt, er sagen imidlertid den (som også redegjort nærmere for i indlægget af 30. oktober 2023), at det - selv om det er korrekt, at der ikke er foretaget et split på fakturaerne af, hvad der vedrører den "danske del" og den "engelske del" - er ganske åbenbart i sagen, at langt den overvejende del af rådgivningen fra såvel R2 UK og R2 DK nødvendigvis relaterer sig til den danske del af sagen - skatteforvaltningens forhøjelse af indkomsten med 1,7 mia. kr. - og ikke isoleret set til konsekvenserne af forhøjelsen for den engelske skatteansættelse.

Den rådgivning, der isoleret set vedrører selve konsekvensopgørelsen for det engelske selskabs skattepligtige indkomst, har i sagens natur været ganske begrænset.

Det skøn, der er ydet for så vidt angår bistanden vedrørende sag 24-0001346, og hvorefter Skatteankestyrelsen finder det berettiget at opretholde et skøn, der fordeler den ydede rådgivning ligeligt mellem de "to sager", er helt åbenbart et fejlskud.

For så vidt angår de tidligere regninger, er der praktisk taget slet ikke allokeret nogen del til den "danske sag". Dette burde ud fra samme principper som 24-0001346 mindst være en 50-50 løsning.4

Som også redegjort for i det nævnte indlæg af 30. oktober 2023, er langt den meste rådgivning ydet af R2 sket i det danske selskabs interesse, nemlig med det formål at få den danske skatteansættelse reduceret så meget som muligt. Det gælder, hvad enten rådgivningen er ydet direkte over for de engelske skattemyndigheder (hvad der var bydende nødvendigt for selve voldgiftsbehandlingen) eller over for de danske skattemyndigheder, herunder om rådgivningen er ydet ved møder med MRC eller ved besvarelse af voldgiftspanelets spørgsmål, deltagelse i voldgiftens "retsmøde", og om det er R2 UK eller R2 DK, der har ydet rådgivningen (hvad Skatteankestyrelsen også har erkendt). Meget lidt af denne rådgivning har vedrørt selve indkomstopgørelsen i UK, da denne jo som udgangspunkt blot er en afspejling af det resultat, som voldgiftsafgørelsen i sidste ende måtte gå ud på.

Den snævre fortolkning af, hvilke sagkyndige udgifter, der er godtgørelsesberettiget under første del af voldgiftssagen (MAP-fasen), som Skatteankestyrelsen lægger op til - hvor det hævdes, at alt (stort set) vedrører det engelske selskab, fordi korrespondancen ikke har vedrørt de danske skattemyndigheder - er ikke i overensstemmelse med de retssikkerhedsmæssige overvejelser, der dannede baggrund for genindførelsen af omkostningsgodtgørelse til juridiske personer, og som er sammenfattet som følger i afsnit 1 i de almindelige bemærkninger i lovforslag nr. 28 af 5. oktober 2016 om genindførelsen af omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde:

"Regeringen har stor fokus på at forbedre retssikkerheden på skatteområdet, og ønsker at borgeren skal stå stærkt i mødet med skattesystemet. En styrkelse af retssikkerheden på skatteområdet er et af de vigtigste redskaber, når det kommer til at genoprette tilliden til SKAT.

Regeringen (V) indgik derfor den 3. maj 2016 aftale med partierne Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservativt Folkeparti om Retssikkerhedspakke II. Det fremgår af aftalen, at omkostningsgodtgørelsen til skattepligtige selskaber og fonde skal genindføres, og at der skal oprettes et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand for at styrke borgernes retssikkerhed. Det fremgår endvidere af aftalen, at en frist i skatteforvaltningsloven, som har begrænset borgerens mulighed for at gå til Folketingets Ombudsmand inden domstolene, skal ændres.

[…]

Nærværende lovforslag udmønter som nævnt den del af Retssikkerhedspakke II, der angår genindførelsen af omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde samt en ændret frist for domstolsprøvelse. Lovforslaget tilstræber samtidig at skabe en balance mellem på den ene side at styrke retssikkerheden på skatteområdet og på den anden side at sikre, at ordningen med omkostningsgodtgørelse ikke tilskynder til en uhensigtsmæssig udnyttelse af reglerne.

Ordningen med omkostningsgodtgørelse er med til at skabe større retssikkerhed på skatteområdet, idet den bidrager til, at en skattepligtig ikke af økonomiske grunde afholder sig fra at gå videre med sin skattesag, hvis den pågældende mener, at SKATs afgørelse er forkert. Det er imidlertid vigtigt, at der er en balance og rimelighed i ordningen, således at ordningen ikke tilskynder til, at der klages i unødigt omfang, eller ordningen ligefrem misbruges." (Understreget her)

Det er ikke i overensstemmelse med lovgivers ønske om, at det skattepligtige selskab skal stå stærkt i mødet med skattesystemet, når de sagkyndige udgifter, der kan godkendes under MAP-fasen alene er de informationer og oplysninger, som de danske skattemyndigheder finder relevante for sagen.

Sagen var den, at de danske skattemyndigheder ikke ønskede at involvere selskabet i sagen i særligt omfang, hvorfor det var endnu vigtigere for det danske selskab at klæde HMRC på, således at de forstod sagens (komplicerede) problemstillinger og dermed på fornødent grundlag kunne tage stilling til rigtigheden af den danske afgørelse. Tilsvarende gjaldt i forhold til voldgiftspanelet, da den danske kompetente myndighed end ikke ønskede at oplyse, hvilke dokumenter og informationer der var tilgået voldgiftspanelet.

Sammenfattende gøres det gældende, at de sagkyndige udgifter, der er godtgørelsesberettigede i henhold til skatteforvaltningslovens § 55, skt. 1, nr. 6, ikke kan fortolkes til alene at omfatte udgifter til sagkyndig bistand til besvarelse af de oplysninger, som den danske kompetente myndighed måtte finde relevant for selve voldgiftssagen. Disse oplysninger vil også ofte være den mindste del af sagen, eftersom det jo er de danske skattemyndigheder, der har truffet afgørelsen i sagen baseret på indgående arbejde med sagen, og de derfor kender sagen bedst af alle.

Voldgiften er i sagens natur grænseoverskridende, og det er de udenlandske skattemyndigheder og voldgiftspanelet, der skal "klædes på" i forhold til sagen, og det er dem, som det danske selskab skal overbevise om, at den af de danske skattemyndigheder trufne afgørelse, der er til prøvelse, er forkert (eller mangelfuld).

- 0 -

Det står ikke helt klart for H1, om Skatteankestyrelsens indstilling om stadfæstelse i de første sager - dvs. 20-0029412, 21-0103878 og 22-0010877 - tager hensyn til, at der efter Skattestyrelsens afgørelser nu skal gives 100% godtgørelse af de beløb, som der godkendes, da H1 har fået medhold i overvejende grad af i voldgiftssagen, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, 2. pkt.

Der er næppe uenighed herom, og der henvises til den supplerende klage af 20. oktober 2023, side 2, nederst."

Selskabets repræsentant er forud for retsmødet kommet med følgende supplerende bemærkninger:

"[...]
I forlængelse af min supplerende klageskrivelse af 30. oktober 2023 og høringssvar af 14. oktober 2024, skal jeg hermed indgive supplerende bemærkninger til Skatteankestyrelsens kontorindstilling.

Spørgsmålet i ovennævnte sager er, om de omkostninger, H1 A/S (herefter "H1") har afholdt til sagkyndig bistand, angår en godtgørelsesberettiget sagstype som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Ifølge Skatteankestyrelsens kontorindstilling i ovennævnte sager skal denne bestemmelses ordlyd fortolkes sådan, at den alene angår "den del af sagen efter EF-voldgiftskonventionen, som varetages af de danske skattemyndigheder, og som har betydning for den danske skatteansættelse".

Det grundlæggende synspunkt er, at der under gensidig aftaleprocedure (Mutual Agreement Procedure, MAP) er to sager - én, som varetages af den danske kompetente myndigheder, og som vedrører den danske skat­teansættelse, og en anden som varetages af HMRC og som vedrører den engelske skatteansættelse.

Dette er en misforståelse.

Realiteten er, at der er én transfer pricing-sag, som i sin natur vedrører begge foretagenders skatteansæt­telser. Voldgiftssagen - og den gensidige aftaleprocedure - angår denne transfer pricing-sag og dermed no­torisk begge skatteansættelser.

Udfaldet af transfer pricing-sagen påvirkes af de standpunkter, både den danske og den engelske kompetente myndighed indtager. Et dansk selskab har derfor have en egeninteresse i at afholde omkostninger til påvirk­ning af transfer pricing-sagens udfald, herunder både til påvirkning af den danske og den engelske kompe­tente myndighed. Dette var netop tilfældet i voldgiftssagen, som nærværende sag udspringer af.

I supplerende klageskrivelse af 30. oktober 2023 og i høringssvar af 14. oktober 2024 har jeg på H1's vegne gjort gældende, at der ikke er belæg i skatteforvaltningsloven og dens forarbejder for den af Skatte­ankestyrelsen hævdede forståelse af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, hvorefter kun de danske skattemyndigheders behandling af "sagen" og den danske skatteansættelse skulle være en godtgørelsesberettiget sagstype.

Herved skal jeg supplerende bemærke, at mit anbringende også har støtte i betænkning nr. 1382 af 1. januar 2000 om Omkostningsdækningsordningen, afgivet af Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet.

Det bemærkes, at lov nr. 464 af 31. maj 2000, som indførte § 55, stk. 1, nr. 1-5 (dengang § 33 D i Skatte­styrelsesloven), bygger på Omkostningsdækningsudvalgets anbefalinger og udmønter disse (lovforslag nr. 267 af 4. april 2000).

Betænkningen behandler i kapitel 9 de tilskudsberettigede sagstyper (og i kapitel 8 og 10 henholdsvis kredsen af tilskudsberettigede og tilskudsberettigede udgifter), og i punkt 9.6.3 behandles Sager, der behandles efter proceduren i EUs' voldgiftskonvention (dvs. TP-sager).

De godtgørelsesberettigede sagstyper i Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, er som bekendt sager, hvor der efterprøves en afgørelse. I forhold til voldgift og gensidig aftaleprocedure overvejede Omkostningsdæknings-udvalget, om dette tilsvarende skulle føre til, at der alene skulle være godtgørelse for udgifter afholdt i for­bindelse med et rådgivende udvalgs behandling af sagen, dvs. sagens fase 2. Udvalget konkluderede følgende i den henseende:

"Da staterne imidlertid kan forhandle i op til to år, før et sådant udvalg nedsættes, taler hensynet til skatteyderen for, at der skal være adgang til omkostningsdækning for udgifter forbundet med klage til Told- og Skattestyrelsen."

Den sammenfattende anbefaling blev (punkt 9.6.3.2), "at der ydes omkostningsdækning i sager der behand­les efter EU's voldgiftskonvention, og at tilskud ydes fra tidspunktet for henvendelsen (klagen) til Told- og Skattestyrelsen." (Min understregning).

Som for de øvrige sagstyper nævnt i § 55 var det altså afgørende, at der var indledt en efterprøvelse af en afgørelse, hvilken i tilfælde af voldgift/gensidig aftaleprocedure skal defineres ved henvendelsen til skatte­myndighederne med henblik på en nedsættelse af dobbeltbeskatning.

På tidspunktet blev det også vurderet, at der skulle ydes tilskud "hvis en skatteyder bliver involveret i en konventionssag, fordi det med skatteyderen interesseforbundne foretagende i et andet land, henvender sig til skattemyndighederne dér."

Om dette spørgsmål bemærkede udvalget (punkt 9.6.3.1):

"I en sag om armslængdespørgsmål, der behandles efter konventionen, er der to skatteydere, der er parter, idet spørgsmålet vedrører begge de interesseforbundne foretagenders skatteansættelser, og de har således begge pligt til at forelægge dokumentation mv. for det rådgivende udvalg og give møde for udvalget. Det er dog tilstrækkeligt for, at proceduren efter voldgiftskonventionen påbegyndes, at blot det ene foretagende har henvendt sig til skattemyndighederne i det land, hvor det er hjemmehørende, for at få ophævet dobbeltbeskatningen." (Understreget her)

Transfer pricing-spørgsmålet er ét spørgsmål, som notorisk vedrører begge foretagenders skatteansættelser.

Som der er redegjort for i mit høringssvar af 14. oktober 2024, side 2, blev adgangen til godtgørelse ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (L202 af 22. april 2009) indskrænket til de tilfælde, hvor det danske foretagende rettede henvendelse til de danske myndigheder om ophævelse af dobbeltbeskatning, dvs. indledte gensidige aftaleprocedurer.

Som der også er redegjort for i mit høringssvar, er dette ikke begrundet i, at der skulle være tale om to separate sager for henholdsvis det danske og det udenlandske foretagende angående hver deres skattean­sættelse.

Det er alene begrundet i rimelighedsbetragtninger om, at det enten må være de danske eller de eventuelle engelske omkostningsgodtgørelsesregler, der finder anvendelse, og at det udslagsgivende for valget heraf - i tråd med ovenstående - skal være, om det er de danske eller udenlandske myndigheders afgørelse, der giver anledning til en sag om efterprøvelse heraf.

Som nævnt i mit høringssvar af 14. oktober 2024, har lovgiver dermed også udtrykkeligt taget stilling til, at der er ret til omkostningsgodtgørelse for alle omkostningerne relateret til sagsbehandlingen under EF-vold­giftskonventionen, når det er de danske skattemyndigheder, der har foretaget forhøjelsen.

- 0 -

Et separat spørgsmål må være, om et dansk foretagende afholder omkostninger til et udenlandsk foretagen­des bistand angående det udenlandske foretagendes skatteforhold. Dette vil være et spørgsmål efter Skatteforvaltningslovens § 54 - ikke § 55, stk. 1, nr. 6.

Der er ikke truffet afgørelse efter § 54 om, at udgifterne reelt ikke skal bæres af H1, og dermed på dette grundlag ikke er godtgørelsesberettigede. Spørgsmålet i nærværende sag er alene, om der er tale om en godtgørelsesberettiget sagstype efter § 55, stk. 1, nr. 6.

I den sammenhæng bemærkes i øvrigt, at H1 afholdt omkostninger med henblik på at få nedsat forhø­jelsen i Danmark ved en påvirkning af den engelske kompetente myndigheds position under den gensidige aftaleprocedure.

Som nævnt i det supplerende indlæg fra 30. oktober 2023, på side 25 nederst, var der et betydeligt behov for bistand, som rakte ud over korrespondancen med den danske kompetente myndigheder.

Der var bl.a. et betydeligt behov for bistand i forbindelse med Brexit - både om, hvad det betød for konven­tionen, men i særdeleshed også af strategisk karakter. Dette er der intet usædvanligt i, om Omkostnings-dækningsudvalget anerkender også utvetydigt behovet for sagkyndig behandling under den gensidige aftaleprocedure - navnlig henset til, at denne kan versere i 2 år. Den type rådgivning ydes i høj grad også i forbindelse med sager for Landsskatteretten.

Der var, som også nævnt i det supplerende indlæg, også behov for bistand i forbindelse med de danske skattemyndigheders fortolkning af voldgiftskonventionen, herunder navnlig procedure- og fristregler. Disse er selvsagt også en del af sagen.

Derudover havde H1 også interesse i at påvirke den engelske kompetente myndighed til at ønske en nedsættelse, hvilket i meget høj grad ville have - og fik - betydning for den danske skatteansættelse.

At den engelske kompetente myndighed er villig til at indgå dialog med skatteyder, selvom den danske kom­petente myndighed ikke er det - og ikke mener, at man kan - gør ikke, at den sagkyndige bistand til H1 vedrører en hævdet ikke-godtgørelsesberettiget del af den i øvrigt godtgørelsesberettigede sagstype i form af "den engelske skatteansættelse".

Det var blot en anden vej til at få nedsat forhøjelsen for H1, som jo derfor også bar omkostningerne.
[...]"

Indlæg under retsmøde
Selskabets repræsentant indledte med at fastholde de nedlagte påstande om, at selskabets anmodning om omkostningsgodtgørelse skal imødekommes fuldt ud, subsidiært imødekommes med et større beløb end 0 kr., og gennemgik herefter sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg og den til retsmødet fremsendte materialesamling.

Repræsentanten fremhævede bl.a., at der efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, er tale om en godtgørelsesberettiget sagstype, og at alle udgifter til sagen efter EF-voldgiftskonventionen er godtgørelsesberettigede, idet sagen udspringer af de danske skattemyndigheders afgørelse om forhøjelse af selskabets danske skatteansættelse. Videre anførte repræsentanten med henvisning til lovbestemmelsens ordlyd, forarbejderne og praksis, at der ikke er grundlag for at forstå eller fortolke det sådan, at der er en del af sagen efter EF-voldgiftskonventionen, som ikke er omfattet, og nærværende sager angår ikke, om udgifterne er rimelige, eller hvem der er rette omkostningsbærer af udgifterne, men kun hvorvidt sagstypen er godtgørelsesberettiget.

Repræsentanten anførte, at proceduren efter EF-voldgiftskonventionen er i to faser, hvor den første fase er en forhandling mellem skattemyndighederne, mens den anden fase er selve behandlingen ved det rådgivende udvalg og udtalelsen herfra. I denne sag endte forhandlingerne mellem de kompetente myndigheder i Danmark og Storbritannien uden resultat, og der blev derfor nedsat et rådgivende udvalg. Det rådgivende udvalg afgav udtalelse i februar 2022, som sagen herefter blev afgjort i overensstemmelse med. Det indebar en nedsættelse af selskabets danske skatteansættelser med næsten 80 %.

Herefter fremhævede repræsentanten, at ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, klart siger, at en sag efter EF-voldgiftskonventionen er omfattet, og der er kun én sag, der er ikke flere sager. Det er ikke rigtigt, at der er en sag i Danmark og en sag i Storbritannien. Under EF-voldgiftskonventionen er der kun én samlet sag. Repræsentanten henviste også til, at det af forarbejderne samtidig fremgår, at både første og anden fase er omfattet af bestemmelsen, ligesom det også af betænkningen fremgår, at der må forventes at være tale om betydelige udgifter i forbindelse med en sådan sag. Særligt fremhævede repræsentanten i den forbindelse, at det af betænkningens afsnit 9.6.3 fremgår, at både første og anden fase er omfattet, og det tydeligt fremgår, at proceduren sidestilles med klage, ligesom det omtales, at det kan være parallelt med klage. Det fastslås også, at der kun er ét spørgsmål om armlængde, og det er derfor heller ikke rigtigt, at der er to sager. For så vidt angår afgørelsen i SKM2023.559.LSR, bemærkede repræsentanten, at denne angår medholdsvurderingen, og den faktisk anerkender, at udgifterne var godtgørelsesberettigede. Her i denne sag har proceduren efter EF-voldgiftskonventionen medført nedsættelse af de danske skatteansættelser med næsten 80 %, og proceduren har derfor helt klart haft betydning for netop den danske skatteansættelse, og faktum er, at den faktisk ydede bistand har ført til denne nedsættelse af den danske skatteansættelse.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser til stadfæstelse. Skattestyrelsen anførte, at bestemmelserne i skatteforvaltningslovens §§ 54 og 55 skal ses i sammenhæng, og styrelsen fremhævede særligt, at selskabets direkte kontakt og dialog med HMRC ikke er en del af proceduren efter EF-voldgiftskonventionen, idet det ikke fremgår af EF-voldgiftskonventionen, at der foregår forhandling mellem selskabet og det andet lands kompetent myndighed, men derimod fremgår det, at selskabet skal medvirke over for sin kompetente myndighed, og altså kompetent myndighed i Danmark og ikke i Storbritannien. Dialogen skal således efter proceduren foregå gennem kompetent myndighed i de respektive lande. Derfor kan der ikke ydes godtgørelse til f.eks. besvarelser af henvendelser til det danske selskab fra HMRC. EF-voldgiftskonventionen har til formål at eliminere dobbeltbeskatning. Det forhold, at selskabet vælger at have direkte kontakt til HMRC, ligger uden for proceduren efter EF-voldgiftskonventionen.

Landsskatterettens afgørelse
Sagen angår, om selskabet er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen. Landsskatteretten skal herved tage stilling til, om selskabets udgifter til det af R2 DK og UK udførte arbejde i perioden 1. august 2018 - 15. december 2019, er godtgørelsesberettigede efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Retsgrundlaget
Omkostningsgodtgørelse
På tidspunktet for selskabets ansøgning om omkostningsgodtgørelse den 14. maj 2020 fremgik følgende af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1, nr. 6 (lovbekendtgørelse nr. 635 af 13. maj 2020):

"§ 52
Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.
[...]

§ 54
Godtgørelsesberettigede er følgende udgifter, når de ifølge regning skal betales eller er betalt:
1)       Udgifter til sagkyndig bistand, medmindre den sagkyndige er ansat hos den godtgørelsesberettigede.
[...]

§ 55
Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
[...]
6)       I en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i nr. 1-4." 

Adgangen til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i en sag omfattet EU-voldgiftskonventionen (tidligere EF-voldgiftskonventionen) blev indsat i den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 (lovforslag nr. 267 af 5. april 2000). Bestemmelsen havde følgende ordlyd:

"§ 33 D. Godtgørelse ydes
[...]
5)       I en klagesag, hvor den godtgørelsesberettigede er part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen)."

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår bl.a.:

"[...]
Efter forslagets nr. 5 kan der ydes godtgørelse til bistandsudgifter i klagesager vedrørende EF-voldgiftskonventionen (90/436/EØF) offentliggjort i EFT nr. L 225 af 20/8 1990.

Formålet med voldgiftskonventionen er at undgå den økonomiske dobbeltbeskatning, som opstår, når et "foretagende" får forhøjet sin skattepligtige indkomst ved en "armslængdejustering", uden at der gennemføres en korresponderende regulering af indkomsten for det nærtstående foretagende i et andet land.

Foretagenderne kan påberåbe sig voldgiftskonventionen, når der er foretaget en korrektion af vilkårene for deres kommercielle eller finansielle forbindelser.

[...]

Hvis staterne ikke er enige om korrektionen, og en løsning på problemet ikke har fundet sted inden to år, nedsættes et rådgivende udvalg (voldgiftsudvalget), der skal tage stilling til fordelingen af indkomsten mellem foretagenderne. Udvalget består af repræsentanter for skattemyndighederne i de involverede stater og af nogle uafhængige medlemmer, der udpeges af de involverede skattemyndigheder.

Foretagenderne kan forelægge voldgiftsudvalget alle oplysninger eller dokumenter, som de ønsker at påberåbe sig med henblik på den afgørelse, der skal træffes. Foretagenderne har desuden i visse situationer pligt til at fremlægge en række oplysninger m.v., ligesom de har pligt til at give fremmøde eller lade sig repræsentere for udvalget.

Spørgsmål, der omfattes af konventionen, kan efter interne danske regler ikke behandles i et rådgivende udvalg, hvis spørgsmålet indbringes for danske domstole. Hvis armslængdespørgsmålet først er afgjort ved landsretten eller Højesteret, vil der ikke kunne igangsættes en voldgiftsprocedure efter konventionen. Armslængdespørgsmålet kan dog behandles i det administrative rekurssystem, d.v.s. til og med Landsskatteretten, samtidig med at det behandles efter proceduren i voldgiftskonventionen.

Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bistand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning.

Endvidere foreslås det, at der tilsvarende bliver mulighed for at yde omkostningsgodtgørelse i tilfælde, hvor en skattepligtig bliver involveret i en konventionssag, fordi det udenlandske foretagende, der er interesseforbundent med den skattepligtige, henvender sig til skattemyndighederne i det andet land med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen. For at undgå forskelsbehandling i de to situationer, hvor det er muligt for et dansk foretagende at blive involveret i en konventionssag, foreslås det således, at der ydes omkostningsgodtgørelse i begge situationer.
[...]"

Forud for indførelsen af den tidligere skattestyrelseslovs § 33 D afgav "Udvalget om behandling af borgernes udgifter ved klage på skatte- og afgiftsområdet" betænkning nr. 1382/februar 2000. Af betænkningen fremgår bl.a. følgende:

"[...]
9.6.3 Sager, der behandles efter proceduren i EU’s voldgiftskonvention
[…]
Skatteyderen vil efter al sandsynlighed have behov for sagkyndig bistand i forbindelse med benyttelsen af proceduren efter konventionen. Hertil kommer, at når sagen behandles ved voldgiftsudvalget, har skatteyderen pligt til at forelægge dokumentation mv. og give møde for udvalget. Disse omstændigheder taler for, at der skal være adgang til omkostningsdækning.
[...]

9.6.3.1. Sager, der behandles i første instans
[…]

Da Omkostningsdækningsudvalget anbefaler, at omkostningsdækningsordningen fremover indrettes således, at der kun gives tilskud til klagesager, kunne man parallelt hermed bestemme, at skatteyderen først opnår ret til omkostningsdækning for udgifter afholdt i forbindelse med henvendelsen (klagen) til Told- og Skattestyrelsen. Alternativt kunne det bestemmes, at der kun er adgang til omkostningsdækning for udgifter, der er afholdt i forbindelse med et rådgivende udvalgs behandling af sagen. Da staterne imidlertid kan forhandle i op til to år, før et sådant udvalg nedsættes, taler hensynet til skatteyderen for, at der skal være adgang til omkostningsdækning for udgifter forbundet med klage til Told- og Skattestyrelsen.
[...]

9.6.3.2. Sammenfatning - EU’s voldgiftskonvention
Omkostningsdækningsudvalget anbefaler, at der ydes omkostningsdækning i sager der behandles efter EU’s voldgiftskonvention, og at tilskud ydes fra tidspunktet for henvendelsen (klagen) til Told- og Skattestyrelsen. Der bør også kunne ydes tilskud, hvis en skatteyder bliver involveret i en konventionssag, fordi det med skatteyderen interesseforbundne foretagende i et andet land, henvender sig til skattemyndighederne dér."

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5.

Ordlyden af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ved lov nr. 525 af 12. juni 2009 (lovforslag nr. 202 af 22. april 2009) ændret til følgende:

"§ 55 Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:
[...]
5) I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst."

Af lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen fremgår følgende:

"[...]
En sag efter EF-voldgiftskonventionen, der berører danske interesser, kan være startet på tre måder:

For det første kan sagen været startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som det danske foretagende har påklaget. Efterfølgende har det ikke været muligt for de danske skattemyndigheder og skattemyndighederne i den anden stat, hvor det forbundne foretagende er hjemmehørende, at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

For det andet kan sagen være startet på baggrund af, at de danske skattemyndigheder har gennemført en forhøjelse af et dansk foretagendes skattepligtige indkomst, som dette foretagende umiddelbart har valgt ikke at påklage. I stedet har det koncernforbundne foretagende i den anden stat henvendt sig til skattemyndighederne i den anden stat og anmodet om en korresponderende regulering. Efterfølgende har det ikke været muligt for skattemyndighederne i den anden stat og de danske skattemyndigheder at blive enige om en korrektion. Herved opstår en sag efter konventionen.

Endelig kan sagen være startet på baggrund af, at skattemyndighederne i det land, hvor det koncernforbundne foretagende er hjemmehørende, har forhøjet det koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst med den begrundelse, at armslængdeprincippet ikke er overholdt. Herefter har det danske koncernforbundne foretagende henvendt sig til de danske skattemyndigheder og anmodet om en korresponderende nedsættelse af sin skattepligtige indkomst, men denne anmodning har de danske skattemyndigheder ikke villet efterkomme. Herved opstår en sag efter konventionen.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 55, stk. 1, nr. 5, omformuleres, således at det fremgår, at omkostningsgodtgørelse efter danske regler forudsætter, at det er de danske skattemyndigheder, der har forhøjet det danske koncernforbundne foretagendes skattepligtige indkomst. Herefter er der fortsat adgang til omkostningsgodtgørelse i de to først beskrevne situationer ovenfor, mens der ikke længere er adgang til omkostningsgodtgørelse i den sidst beskrevne situation, hvor det er skattemyndighederne i det andet land, der har taget initiativet. Det er fundet rimeligt, at det i disse tilfælde er reglerne i det pågældende land, der regulerer den skattemæssige behandling af omkostningerne til voldgiftssagen.

Det foreslås, at den nye formulering ikke stiller udtrykkeligt krav om, at det godtgørelsesberettigede foretagende skal være part i sagen, idet den omstændighed, at foretagendet er inddraget under en voldgiftssag, efter almindelige partsbegreber også gør foretagendet til part i voldgiftssagen. Ligeledes undgås udtrykket »klagesag« anvendt om selve voldgiftssagen.
[…]"

Skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, blev ændret til § 55, stk. 1, nr. 6, ved lov nr. 649 af 12. juni 2013. Bestemmelsens ordlyd blev ved § 6 i lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018) ændret til den i nærværende sag gældende.

Af ændringslovens § 2 og § 9, stk. 1, 3 og 6, fremgår følgende:

Ҥ 2
I lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen), jf. lovbekendtgørelse nr. 111 af 21. februar 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union«

[...]

§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
[...]
Stk. 3.
§§ 2 og 6 træder i kraft den 30. juni 2019
[...]
Stk. 9
§ 6 har virkning for udgifter til sagkyndig bistand m.v. udført i forbindelse med klager omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, selv om disse klager er indgivet før den 1. juli 2019."

Af de generelle bemærkninger til lovforslag nr. 28 fremgår bl.a. følgende:

"[...]
2.6. Gennemførelse af Rådets Direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union
Lovforslaget indeholder bestemmelser, som gennemfører Rådets direktiv (2017/1852/EU om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union. Direktivet bygger på eksisterende lovgivningsmæssige bestemmelser i EU-voldgiftskonventionen, men har til formål at udvide anvendelsesområdet og forbedre de eksisterende procedurer og mekanismer uden at erstatte dem.

EU-voldgiftskonventionen er gennemført i dansk ret i lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen). Idet de lovgivningsmæssige rammer og procedurer for direktivet om skattetvistsbilæggelsesmekanismer og EU-voldgiftskonventionen er sammenfaldende, foreslås det at gennemføre direktivet ved ændring af lov om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EU-voldgiftskonventionen).
[...]"

Af de specielle bemærkningerne til lovforslag nr. 28 fremgår bl.a. følgende:

"[...]
Til § 6
[...]
Det foreslås således, at der ydes godtgørelse i en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, når det er de danske myndigheders afgørelse, som har givet anledning til sagen, og godtgørelse kan ydes, hvis afgørelsen, som har givet anledning til sagen, er af en type, som kan påklages til en administrativ klageinstans som nævnt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1-4.

[...]
Efter forslaget vil udgifterne til sagkyndig bistand eksempelvis kunne ydes, hvis den sagkyndige retter henvendelse til Skatteforvaltningen med henblik på at få ophævet dobbeltbeskatningen, herunder ved den sagkyndiges tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen. Også udgifterne til sagkyndiges anmodning til myndigheden om nedsættelse af et rådgivende udvalg eller den sagkyndiges skridt til at få et rådgivende udvalg udpeget ved de danske domstole er omfattet.

Vurderingen af, om skatteyderen har fået medhold eller ikke medhold foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat har medført.
[...]"

Bevisbyrden for, at der er tale om sagkyndig bistand i en godtgørelsesberettiget sag, påhviler ansøgeren, jf. Landsskatterettens afgørelse af 5. september 2011, offentliggjort som SKM2011.730.LSR.

Af Landsskatterettens afgørelse af 7. november 2023, offentliggjort som SKM2023.559.LSR, vedrørende medholdsvurderingen i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen fremgår bl.a. følgende:

"[…]
Ved den dagældende skattestyrelseslovs § 33 D, stk. 1, nr. 5, der blev indført ved lov nr. 464 af 31. maj 2000, kunne godtgørelse ydes i en "klagesag", hvor den godtgørelsesberettigede var part, om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud (EF-voldgiftskonventionen).

I forarbejderne til bestemmelsen er det anført, at "Da der ved behandlingen af en sag efter EF-voldgiftskonventionen utvivlsomt kan være behov for antagelsen af sagkyndig bestand, ligesom afklaringen af armslængdespørgsmålet har betydning for skatteansættelsen, hvortil der kan ydes tilskud til sagkyndig bistand, når sagen behandles i det administrative klagesystem, foreslås det, at der også ydes omkostningsgodtgørelse fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til Told- og Skattestyrelsen med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning."

Ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 blev skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, overført til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 5, ligesom bestemmelsens ordlyd blev ændret ved lov nr. 525 af 12. juni 2009, herunder blev "klagesag" ændret til "sag", hvorefter godtgørelse kunne ydes "I en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst". Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at "klagesag" og "sag" relaterer sig til selve voldgiftssagen.

Siden skattestyrelseslovens § 33 D, stk. 1, nr. 5, har der således været adgang til at yde omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når denne sag var opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder havde forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Hverken i forarbejderne ved bestemmelsens indførelse ved lov nr. 464 af 31. maj 2000 eller i forarbejderne ved ændringerne heraf ved lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 525 af 12. juni 2009 er det angivet, om medholdsvurderingen skal tage udgangspunkt i udfaldet af sagen omfattet af EF-voldgiftskonventionen eller i de ændringer af den danske skatteansættelse, som forhandlingerne med den anden stat medfører.

Omkostningsgodtgørelse ydes til udgifter til sagkyndig bistand i sager om dansk skatteansættelse, og da der i de anførte forarbejder ikke er støtte for et andet resultat, finder Landsskatteretten, at lovgiver stedse har forudsat, at medholdsvurderingen skal foretages med udgangspunkt i de ændringer af den danske skatteansættelse, som udfaldet af en sag omfattet af EF-voldgiftkonventionen medfører. Denne forståelse kommer også til udtryk i bemærkningerne til forslaget til lov nr. 1726 af 27. december 2018 (lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018).

Da udfaldet af sagen omfattet af EF-voldgiftkonventionen ikke førte til en ændring af den danske skatteansættelse, har selskabet ikke fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad og er derfor alene berettiget til en godtgørelse på 50 pct.

Landsskatteretten stadfæster derfor Skattestyrelsens afgørelse.
[...]"

Rådets direktiv og EF-voldgiftskonventionen
I lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union (lovbekendtgørelse nr. 347 af 1. marts 2021) fremgår følgende:  

"EU-voldgiftskonventionen (ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud)
§ 1:
Konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, som ændret senest ved Rådets afgørelse af 9. december 2014 om Kroatiens tiltrædelse af konventionen af 23. juli 1990 om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagenders overskud, gælder her i landet.
[...]

Voldgiftsdirektivet (direktiv om skattetvistbilæggelsesmekanismer)
§ 2:
Rådets direktiv 2017/1852/EU af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union gælder her i landet.
[...]"

Af Rådets Direktiv (EU) 2017/1852 af 10. oktober 2017 om skattetvistbilæggelsesmekanismer i Den Europæiske Union, fremgår følgende om dets anvendelse og ikrafttræden:

"Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
Dette direktiv fastsætter regler for en mekanisme til bilæggelse af tvister mellem medlemsstater, når disse tvister opstår i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af aftaler og konventioner, der indeholder bestemmelser om afskaffelse af dobbeltbeskatning af indkomst og, hvis det er relevant, kapital. Det fastsætter også rettighederne og pligterne for de berørte personer, når sådanne tvister opstår. I dette direktiv benævnes det forhold, der giver anledning til sådanne tvister, et »tvistspørgsmål«.

[...]

Artikel 23
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Det anvendes på alle klager, der indgives fra den 1. juli 2019 og fremefter, om tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et skatteår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter. De kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater kan dog beslutte at anvende dette direktiv på eventuelle klager, der er indgivet før denne dato, eller på tidligere skatteår.
[...]"

Konventionen af 23. juli 1990 (90/436/EØF) om ophævelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med regulering af forbundne foretagendes overskud (herefter EF-voldsgiftskonventionen) foreskriver den procedure, der skal følges for at ophæve dobbeltbeskatning. Proceduren er opdelt i en aftale- og en voldgiftsprocedure, som er beskrevet i henholdsvis artikel 6 og 7.1, hvoraf følgende fremgår:

"Artikel 6
1.   Såfremt et foretagende i tilfælde, hvor denne konvention finder anvendelse, mener, at de i artikel 4 anførte principper ikke er blevet overholdt, kan det, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i de berørte kontraherende staters interne lovgivning, indbringe sagen for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor det er hjemmehørende, eller hvor det faste driftssted er beliggende. Sagen skal indbringes inden tre år efter første underretning om den foranstaltning, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1.

Foretagendet skal samtidig underrette den kompetente myndighed, hvis andre kontraherende stater kan berøres af sagen. Derefter skal den kompetente myndighed straks underrette de kompetente myndigheder i de øvrige kontraherende stater.

2.   Hvis klagen forekommer den kompetente myndighed begrundet, og denne ikke selv kan tilvejebringe en tilfredsstillende løsning, skal den søge at løse sagen ved en gensidig aftale med de kompetente myndigheder i alle de øvrige berørte kontraherende stater for derved at undgå dobbeltbeskatning på grundlag af de i artikel 4 anførte principper. Enhver sådan aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke frister der er fastsat i de berørte kontraherende staters interne lovgivning.

Artikel 7
1.   Såfremt det ikke lykkes de pågældende kompetente myndigheder at nå til en aftale om at ophæve dobbeltbeskatningen inden to år fra den dato, på hvilken sagen første gang blev forelagt en af de kompetente myndigheder i henhold til artikel 6, stk. 1, nedsætter de et rådgivende udvalg, som de pålægger at afgive udtalelse om, hvordan denne dobbeltbeskatning skal ophæves.
[...]"

Af EF-voldgiftskonventionens artikel 10 fremgår videre om det rådgivende udvalg:

"Artikel 10
1.     Med henblik på den i artikel 7 nævnte procedure kan de pågældende forbundne foretagender forelægge det rådgivende udvalg alle oplysninger, beviser eller dokumenter, der forekommer dem nyttige med henblik på den afgørelse, der skal træffes. Foretagenderne og de kompetente myndigheder i de berørte kontraherende stater har pligt til at besvare enhver anmodning fra det rådgivende udvalg om at få forelagt oplysninger, beviser eller dokumenter. [...]

2.     Hver af de forbundne foretagender kan efter anmodning blive hørt i eller lade sig repræsentere for det rådgivende udvalg. Hvis udvalget ønsker det, skal de forbundne foretagender give møde for det eller lade sig repræsentere for det.
[...]"

Rådet for Den Europæiske Union og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, vedtog i 2006 et adfærdskodeks for den faktiske gennemførelse af EF-voldgiftskonventionen (2006/C 176/02), som blev revideret i 2009 (2009/C 322/01).

Af det reviderede adfærdskodeks fremgår bl.a. følgende om aftaleproceduren:

"[...]
6. Mutual agreement-procedurer i henhold til voldgiftskonventionen
6.1. Almindelige bestemmelser
a)     Armslængdeprincippet finder anvendelse, som anbefalet af OECD, uden hensyntagen til de øjeblikkelige skattemæssige konsekvenser for en specifik medlemsstat.
b)    Sager afgøres så hurtigt som muligt under hensyn til, hvor komplicerede spørgsmålene i den specifikke sag er.
c)     Alle midler, der er egnede til at opnå en gensidig aftale så hurtigt som muligt, herunder personlige møder, vil blive overvejet. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil virksomheden blive opfordret til at gøre rede for sagen over for sin kompetente myndighed.
d)    På baggrund af bestemmelserne i denne adfærdskodeks bør der opnås en gensidig aftale senest to år efter den dato, på hvilken sagen første gang blev forelagt en af de kompetente myndigheder i henhold til punkt 5 b) i denne adfærdskodeks. Det anerkendes imidlertid, at i visse situationer (f.eks. umiddelbart forestående løsning af sagen, særlig komplekse transaktioner eller trepartssager) kan det være hensigtsmæssigt at anvende artikel 7, stk. 4, i voldgiftskonventionen (afvigelse fra fristerne), og enes om en kort forlængelse.
e)    Mutual agreement-proceduren bør ikke påføre den person, der anmoder derom, eller nogen anden person, der er involveret i sagen, upassende eller urimeligt høje opfyldelsesomkostninger.

[...] 

6.3. Praktisk funktionsmåde og gennemsigtighed
a)     For at minimere omkostninger og forsinkelser som følge af oversættelse, bør mutual agreement-proceduren, navnlig udvekslingen af positionspapirer, gennemføres på et fælles arbejdssprog eller på en måde, der har samme virkning, hvis de kompetente myndigheder kan nå til enighed på et bilateralt (eller multilateralt) grundlag.
b)    Den virksomhed, der anmoder om anvendelse af mutual agreement-proceduren, vil af den kompetente myndighed, som den indgav sin anmodning til, blive holdt underrettet om alle vigtige udviklingsforløb, der har betydning for den under proceduren.
c)     Tavshedspligten for så vidt angår oplysninger om en person, der er beskyttet i henhold til en bilateral skatteoverenskomst eller en medlemsstats lovgivning, skal overholdes.
d)    Den kompetente myndighed anerkender modtagelsen af en skattepligtigs anmodning om at indlede en mutual agreement-procedure senest en måned efter modtagelsen deraf og underretter samtidig den/de kompetente myndigheder i den/de de øvrige medlemsstater, der er involveret i sagen, og knytter en genpart af den skattepligtiges anmodning til denne underretning.
e)    Hvis den kompetente myndighed finder, at virksomheden ikke har forelagt den nødvendige minimumsinformation for indledningen af en mutual agreement-procedure som fastsat i punkt 5 a), beder den inden for to måneder efter modtagelsen af anmodningen virksomheden om at give den de specifikke supplerende oplysninger, den behøver.
f)      Medlemsstater afgiver tilsagn om, at den kompetente myndighed vil reagere på virksomhedens anmodning på en af følgende måder:
i)         hvis den kompetente myndighed ikke mener, at virksomhedens overskud er eller kan formodes at være medregnet i overskuddet for en virksomhed i en anden medlemsstat, underretter den virksomheden om sin tvivl og opfordrer den til at fremsætte yderligere bemærkninger
ii)       hvis anmodningen forekommer den kompetente myndighed begrundet, og den selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, underretter den virksomheden herom og foretager så hurtigt som muligt berettigede reguleringer eller tillader berettigede lempelser
iii)      hvis anmodningen forekommer den kompetente myndighed begrundet, men den ikke selv kan nå frem til en tilfredsstillende løsning, meddeler den virksomheden, at den vil bestræbe sig på at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i en anden berørt medlemsstat.
g)     Hvis en kompetent myndighed mener, at en sag er begrundet, bør den indlede en mutual agreement-procedure ved at give den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater meddelelse om sin afgørelse og dertil knytte en genpart af de oplysninger, der er omhandlet i punkt 5 a) i denne adfærdskodeks. Samtidig meddeler den den person, der påberåber sig voldgiftskonventionen, at den har indledt mutual agreement-proceduren. Den kompetente myndighed, der indleder mutual agreement-proceduren, meddeler også — på grundlag af de oplysninger, den har til sin rådighed — den/de kompetente myndigheder i den/de øvrige medlemsstater og den person, der har indgivet anmodningen, om sagen er indbragt inden for den frist, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i voldgiftskonventionen, samt starttidspunktet for den toårige periode i henhold til artikel 7, stk. 1, i voldgiftskonventionen.

6.4. Udveksling af positionspapirer
[...]
f)        Endvidere træffer medlemsstaterne alle egnede foranstaltninger til at fremskynde samtlige procedurer, hvor dette er muligt. I den anledning tilrettelægger medlemsstaterne regelmæssigt og mindst én gang om året personlige møder mellem deres kompetente myndigheder til drøftelse af uafsluttede mutual agreement-procedurer (forudsat at antallet af sager berettiger til sådanne regelmæssige møder).
[...]"

Af det reviderede adfærdskodeks fremgår bl.a. følgende om det rådgivende udvalg:

"[...]
7. Fremgangsmåder i voldgiftskonventionens anden fase
[...]
7.2. Nedsættelse af det rådgivende udvalg
a)         Medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet, tager den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, som har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg og tilrettelægger dets møder i forståelse med den/de øvrige medlemsstater.
b)         De kompetente myndigheder skal nedsætte det rådgivende udvalg senest seks måneder efter udløbet af den periode, der henvises til i artikel 7 i voldgiftskonventionen. Hvis en kompetent myndighed ikke gør dette, er en anden involveret kompetent myndighed berettiget til at tage initiativet.
c)         Det rådgivende udvalg er i almindelighed sammensat af to uafhængige personer ud over formanden og repræsentanterne for de kompetente myndigheder. I trepartssager, hvor der skal nedsættes et rådgivende udvalg i henhold til den multilaterale fremgangsmåde, skal medlemsstaterne tage hensyn til kravene i artikel 11, stk. 2, i voldgiftskonventionen, idet der om nødvendigt fastsættes supplerende procedureregler, for at sikre, at det rådgivende udvalg, herunder formanden, er i stand til at vedtage sin udtalelse med simpelt flertal blandt medlemmerne.
d)         Det rådgivende udvalg bistås af et sekretariat, hvis faciliteter vil blive tilvejebragt af den medlemsstat, der har taget initiativ til nedsættelse af det rådgivende udvalg, medmindre de berørte medlemsstater aftaler andet. Af hensyn til uafhængigheden fungerer dette sekretariat under tilsyn af formanden for det rådgivende udvalg. Medlemmerne af sekretariatet er omfattet af de bestemmelser om tavshedspligt, der er fastsat i artikel 9, stk. 6, i voldgiftskonventionen.
e)         Det sted, hvor det rådgivende udvalg mødes, og det sted, hvor dets udtalelse skal afgives, kan bestemmes i forvejen af de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater.
f)          Medlemsstaterne påser, at det rådgivende udvalg før sit første møde er i besiddelse af enhver relevant dokumentation og information, særlig alle dokumenter, rapporter, brevvekslinger og konklusioner, der har været benyttet under mutual agreement-proceduren.
7.3. Det rådgivende udvalgs funktion
a)       En sag anses for at være forelagt for det rådgivende udvalg på den dato, hvor formanden bekræfter, at dets medlemmer har modtaget al relevant dokumentation og information som fastsat i punkt 7.2 f).
b)       Det rådgivende udvalgs forhandlinger vil foregå på det eller de officielle sprog i de involverede medlemsstater, medmindre de kompetente myndigheder ved fælles overenskomst træffer anden afgørelse under hensyn til det rådgivende udvalgs ønsker.
c)       Det rådgivende udvalg kan anmode den part, hvorfra en erklæring eller et dokument hidrører, om at sørge for oversættelse til det eller de sprog, som sagen behandles på.
d)       Under overholdelse af artikel 10 i voldgiftskonventionen kan det rådgivende udvalg anmode medlemsstaterne og især den medlemsstat, som har udarbejdet den første meddelelse om skatteansættelsen, dvs. skatteadministrationens endelige afgørelse om den supplerende indkomst, eller tilsvarende, der har ført til eller formodes at ville føre til dobbeltbeskatning som omhandlet i artikel 1 i voldgiftskonventionen, om at give møde for det rådgivende udvalg.
e)       Omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg, som deles ligeligt mellem de berørte medlemsstater, omfatter det rådgivende udvalgs administrationsomkostninger samt de uafhængige personers honorarer og udgifter.
f)        Medmindre medlemsstaternes kompetente myndigheder aftaler andet:
i)        begrænses godtgørelsen af de uafhængige personers udgifter til det godtgørelsesbeløb, der normalt ydes til højtstående embedsmænd i den medlemsstat, der har taget initiativ til det rådgivende udvalgs nedsættelse
ii)       fastsættes honorarerne til de uafhængige personer til 1 000 EUR pr. person for hver mødedag i det rådgivende udvalg, og der tildeles formanden et honorar, der er 10 % højere end det, der tildeles de øvrige uafhængige personer.
g)       Den faktiske betaling af omkostningerne ved proceduren med et rådgivende udvalg foretages af den medlemsstat, der har taget initiativ til det rådgivende udvalgs nedsættelse, medmindre de kompetente myndigheder i de involverede medlemsstater træffer anden afgørelse.
[...]"

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Selskabet har ansøgt om omkostningsgodtgørelse med 50 % af 2.100.294,43 kr. for udgifter til R2s bistand i forbindelse med selskabets sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen.

Den sagkyndige bistand, som R2 har ydet, er ud fra de fremlagte fakturaer udført i perioden 1. august 2018 - 15. december 2019.

Der ydes som udgangspunkt omkostningsgodtgørelse for de udgifter, som selskabet ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union, jf. skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, § 54, stk. 1, nr. 1, og § 55, stk. 1, nr. 6.

Ifølge lov om mekanismer til bilæggelse af skattetvister i Den Europæiske Union gælder både EF-voldgiftskonventionen og Rådets direktiv i Danmark, jf. lovens §§ 1 og 2. Rådets direktiv anvendes på klager, der er indgivet fra den 1. juli 2019 og fremefter, om tvistspørgsmål vedrørende indkomst eller kapital i et skatteår, der begynder den 1. januar 2018 eller derefter, jf. Rådets direktiv artikel 23.

I nærværende tilfælde hvor selskabets sag er anset for indbragt for den kompetente myndighed den 20. december 2016, og hvor tvistspørgsmålet vedrører indkomstårene 2006 og 2007, er det alene EF-voldgiftskonventionen, der finder anvendelse.
Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, ydes der således godtgørelse i en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen, når sagen er opstået som følge af, at de danske skattemyndigheder har forhøjet et dansk foretagendes skattepligtige indkomst.

Landsskatteretten lægger i overensstemmelse med det oplyste til grund, at dengang SKAT har forhøjet selskabets danske skatteansættelser baseret på en transfer pricing-korrektion, og denne korrektion har angået samhandlen mellem selskabet og det koncernforbundne selskab i Storbritannien vedrørende betaling af royalty mellem disse selskaber og armslængdevilkår i den forbindelse. Selskabet har oprindeligt påklaget disse afgørelser om forhøjelse af selskabets danske skatteansættelser som følge af transfer pricing-korrektionen, og efterfølgende har selskabet anmodet om iværksættelse af proceduren efter EF-voldgiftskonventionen vedrørende denne korrektion.

Videre lægger retten til grund, at der herefter blev gennemført procedure efter EF-voldgiftskonventionen vedrørende denne transfer pricing-korrektion og forhøjelserne af selskabets danske skatteansættelser, og proceduren både involverede forhandling mellem kompetent myndighed i Danmark og Storbritannien, der dog endte uden en forhandlingsløsning, såvel som nedsættelse af rådgivende udvalg og udtalelse herfra, og det endelige resultat af proceduren herefter blev implementeret. Det lægges også til grund, at denne implementering af resultatet af proceduren efter EF-voldgiftskonventionen bl.a. indebar en meget betydelig nedsættelse af selskabets danske skatteansættelser.

Selskabet har således haft en sag efter EF-voldsgiftskonventionen som følge af en forhøjelse af selskabets danske skatteansættelser fra dansk side, og selskabet har dermed haft en sag, der er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6.

Selskabet har ansøgt om godtgørelse af udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med denne sag efter EF-voldgiftskonventionen, og af det fremlagte vedrørende disse udgifter fremgår bl.a., at udgifterne i hvert fald i vidt omfang er relateret til sagkyndig bistand i forhold til HMRC og Kompetent Myndighed i Storbritannien og ikke til sagkyndig bistand i forhold til Kompetent Myndighed i Danmark.

Spørgsmålet i nærværende sag er derfor, om selskabets udgifter til sagkyndig bistand i forhold til HMRC og Kompetent Myndighed i Storbritannien i sagen efter EF-voldgiftskonventionen kan anses for omfattet af begrebet "en sag efter EF-voldgiftskonventionen" i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. 

Ordlyden af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, omtaler på dette punkt, at der skal være tale om en sag efter EF-voldgiftskonventionen, hvis sagen skal være omfattet af bestemmelsen som godtgørelsesberettiget. Af bestemmelsens ordlyd fremgår således på dette punkt formuleringerne "i en sag" og "sagen". Selve ordlyden af bestemmelsen omtaler således en sag i ental samt sagen i bestemt form. Der fremgår ikke herudover noget af selve ordlyden af bestemmelsen om en nærmere afgrænsning af en sag i bestemmelsens forstand.

Tilsvarende fremgår ikke af hverken lovbemærkninger eller betænkningen en egentlig omtale af en sådan nærmere afgrænsning af en sag i bestemmelsens forstand. Der findes således ikke i forarbejderne omtale af, at en sag i bestemmelsens forstand f.eks. må anses for begrænset til en sag i forhold til Kompetent Myndighed i Danmark, eller en sag efter EF-voldgiftskonventionen må anskues og opdeles i mere end én samlet sag. Forarbejderne til bestemmelsen omtaler alene, at der er tale om en sag efter EF-voldgiftskonventionen, og en sådan sag angår armslængdespørgsmål med betydning for både det danske foretagende og det udenlandske, ligesom forarbejderne f.eks. også omtaler pligten til at medvirke til sagen i forhold til det rådgivende udvalg.

Forarbejderne indeholder heller ikke en angivelse af en afgrænsning på sagsniveau af, hvilke udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag omfattet af EF-voldgiftskonventionen der kan anses for at vedrøre sagen, og dermed er godtgørelsesberettigede. I bemærkningerne til lovforslag nr. 267 af 5. april 2000 fremgår det alene, at der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter til sagkyndig bistand fra det tidspunkt, hvor en klage indgives til de danske skattemyndigheder med henblik på at få ophævet en dobbeltbeskatning. Videre fremgår det af bemærkningerne til lovforslag nr. 28 af 3. oktober 2018, at eksempelvis udgifter til klagen, herunder tilvejebringelse af minimumsoplysninger og eventuelt yderligere oplysninger til belysning af sagen, og udgifter til anmodning om nedsættelse samt udpegning af et rådgivende udvalg er omfattet. Der er således heller ikke i forbindelse med omtale i forarbejderne af de godtgørelsesberettigede udgifter en stillingtagen til, at sådanne udgifter skal angå en sag i en anden forstand end den samlede sag efter EF-voldgiftskonventionen. Der er derfor heller ikke i omtalen af godtgørelsesberettigede udgifter i forarbejderne indirekte holdepunkter for en anden eller bestemt afgrænsning af en sag efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, end en samlet sag efter EF-voldgiftskonventionen.

Landsskatteretten finder på denne baggrund, at en sag også efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, må forstås på sædvanlig vis som én samlet sag, herunder uanset hvilken del af proceduren efter EF-voldgiftskonventionen, der er tale om, og uanset om der er anvendt sagkyndig bistand under sagen i forhold til andre end Kompetent Myndighed i Danmark.

Som anført ovenfor, er der således ikke i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder holdepunkter for at forstå en sag i bestemmelsens forstand som særskilt afgrænset til noget andet end selve den samlede sag efter EF-voldgiftskonventionen, og i bestemmelsens ordlyd er ordet sag samtidig anvendt både i bestemt form og ental, ligesom det samme er tilfældet i forarbejderne. Der er derfor ikke grundlag for i bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, at skelne mellem sagkyndig bistand i forhold til f.eks. Kompetent Myndighed i Danmark, en kompetent myndighed i udlandet eller selve det rådgivende udvalg, når denne sagkyndige bistand og udgifterne hertil vedrører sagen efter EF-voldgiftskonventionen.

Det anførte om, at selskabet ikke efter proceduren efter EF-voldgiftskonventionen og adfærdskodekset er forpligtet til eller skal anvende sagkyndig bistand over for andre end Kompetent Myndighed i Danmark, kan ikke heroverfor føre til et andet resultat.

I forlængelse heraf bemærkes også, at der ikke med Landsskatterettens afgørelse i SKM2023.559.LSR er taget stilling til spørgsmålet om forståelsen af en sag efter bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6. Der blev med denne afgørelse taget stilling til, at betydningen af en sådan sag ved medholdsvurderingen skal ses i forhold til den danske skatteansættelse, og i begrundelsen for denne afgørelse er i øvrigt i overensstemmelse med ovenstående omtalt en sag eller sagen efter EF-voldgiftskonventionen.

Selskabet har anvendt sagkyndig bistand i forbindelse med sagen efter EF-voldsgiftskonventionen, der er omfattet af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, da sagen er opstået som følge af en forhøjelse fra dansk side af selskabets danske skatteansættelser, og samtidig har sagen konkret haft væsentlig betydning for selskabets danske skatteansættelser. Retten finder derfor, at der ikke ud fra bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 6, er grundlag for at anse denne sagkyndige bistand og udgifterne hertil for ikke at vedrøre sagen og for ikke at være omfattet af sagen.

Skattestyrelsen har ved den påklagede afgørelse ikke taget stilling til, hvorvidt de øvrige betingelser for at udbetale omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens kapitel 19 er opfyldt, hvorfor Landsskatteretten hjemviser sagen med henblik på, at Skattestyrelsen nu tager stilling hertil og træffer afgørelse herom.