Sag BS-30174/2023-OLR

(20. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat Christian Falk Hansen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Marianne Lovring, prøve)

Retten i Lyngby har den 23. maj 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS-15876/2022LYN).

Landsdommerne Mikael Sjöberg, Kim Holst og Stine Fink Hansen har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at hans skatteansættelse for indkomståret 2010 nedsættes med 996.905 kr.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsoplysninger

De oplysninger om pengeoverførsler fra udlandet til A, som skattemyndighederne modtog fra hans danske bank i januar-maj 2014, fremgår efter det oplyste af det som bilag 14 fremlagte skema. 

Skemaet har følgende indhold:

Forklaringer

A har afgivet supplerende forklaring. JM har endvidere afgivet forklaring.

A har supplerende forklaret bl.a., at han var sikker på, at overførslerne fra G1-virksomhed var hans nettoløn, fordi han fik lønsedler fra selskabet, hvor der ligesom på danske lønsedler blev fratrukket skat, AM-bidrag og ATP. Han er 100% sikker på, at det stod på hans lønseddel, at der var blevet indeholdt skat mv. Han var ansat som lønmodtager, og han fakturerede således ikke G1-virksomhed for sit arbejde.

Grunden til, at han ikke gemte lønsedlerne fra G1-virksomhed, var, at de blev sendt til hans mail i G1-virksomhed-mail, og at der var tale om et Y1-nationalitet selskab, hvor han ifølge reglerne i ansættelseskontrakten ikke måtte videresende mails til en anden/privat mail.

Hans ansættelse i den danske filial af den Y2-nationalitet bank F1-bank skete på samme vilkår som ansættelsen i G1-virksomhed, dvs. med grundløn og provision. Der var ikke problemer med bankens skatteindbetalinger.

Hans ansættelse i G2-virksomhed var lidt anderledes end i G1-virksomhed, idet han blev medejer af G2-virksomhed, om end kun med en lille ejerandel. Han modtog dog også her grundløn og provision. Han har ikke hørt om, at der skulle have været problemer med skatteindbetalinger under den ansættelse.

På det tidspunkt, hvor skattemyndighederne anmodede ham om oplysninger, var G1-virksomhed gået konkurs, og desuden var der gået mere end de fem år, hvor arbejdsgiveren har pligt til at opbevare medarbejderdokumenter. Direktøren var desuden sunket i jorden.

Han tjekkede sin årsopgørelse for 2010, men han må have været "skødesløs omkring det". På det tidspunkt, hvor han modtog den, var han nyansat/ny partner i G2-virksomhed, og han arbejdede i døgndrift og havde mange rejsedage. Han var derfor mentalt set kommet videre fra G1-virksomhed.

Fra det tidspunkt i enten 2005, 2006 eller 2007, hvor han fik tilknyttet revisor, lavede revisoren hans selvangivelser. Han har ikke selv lavet nogen rettelser i sine skatteoplysninger.

I relation til det, der er anført i byrettens gengivelse af hans forklaring i dommen, side 8, første afsnit, har A forklaret, at han ikke tror, at han har ændret sin forskudsregistrering for 2010, idet forskudsregistreringerne plejede at passe.

Han har aldrig oprettet et selskab eller en bankkonto i udlandet. Han har aldrig foretaget pengeoverførsler fra en udenlandsk bankkonto til sin egen danske bankkonto. Alle overførslerne i sagen er foretaget af G1-virksomhed.

Han har aldrig bestridt over for skattemyndighederne, at overførslerne fra G1-virksomhed var løn.

Hans samlede bruttoløn i G1-virksomhed var variabel. Han vil tro at den var ca. det dobbelte af det, han fik udbetalt.

Man "opererede ikke med en grundløn som sådan" i G1-virksomhed. Som i mange Y3-nationalitet selskaber fik man et såkaldt "(red.fjernet.betegnelse)", dvs. et acontobeløb, udbetalt, som så blev modregnet i den indtægt, man selv genererede til selskabet. Ved sådanne nogle ordninger vil man typisk få lov at beholde de udbetalte acontobeløb, selv det viser sig at være højere end den indtægt, man selv generede til selskabet; han kan ikke huske, om han under ansættelsen hos G1-virksomhed kunne få lov at beholde de udbetalte acontobeløb, men han tror det. Beløbene i overførselsoversigten på omkring 34.000 kr. var de acontobeløb, der blev udbetalt af G1-virksomhed hver 14. dag.

Hans løn i G1-virksomhed var ikke den samme som i F1-bank. Han var ansat i G1-virksomhed i ca. 5-6 måneder i 2010. Han fik i 2010 ikke bonusser fra F1-bank, men det fik han fra G1-virksomhed pga. en stor handel.

Det "Jubilæumsgratiale mv." fra F1-bank, der er anført i skemaet i Skatteankenævnets afgørelse af 7. februar 2022 (byretsdommen, side 3), blev forhandlet på plads af vistnok fagforeningen eller personaleforeningen i forbindelse med opsigelserne. Alle de opsagte medarbejdere fik beløbet, og det var ikke indtjeningsafhængigt.

Han havde sidste arbejdsdag i F1-bank ultimo december 2009, men var fritstillet indtil juni 2010 og modtog løn i fritstillingsperioden.

Han og en kollega blev headhuntet fra G1-virksomhed til G2-virksomhed, og derfor opsagde han sin stilling i G1-virksomhed.

De andre fra hans team i G1-virksomhed var ansat på samme vilkår som ham, og de er i samme situation som ham.

JM har forklaret bl.a., at han har været revisor for A siden 2006 eller 2007. Det er korrekt, at A i 2010 havde en forældrekøbslejlighed, som han lavede regnskab for.

Forevist de indtægtsoplysninger, der fremgår af afsnittene "Arbejdsgiver" i den fremlagte udskrift af A’s skatteoplysninger for 2010, har vidnet forklaret, at det er arbejdsgiverne - her F1-bank henholdsvis G2-virksomhed - der har indberettet lønindtægterne. Han har ikke foretaget ændringer heri, hvilket man typisk heller kan, da der er tale om "låste felter".

G2-virksomhed havde problemer med at indberette lønnen, eller også havde selskabet ikke indberettet den korrekt. Problemet blev løst med hjælp fra ham/hans revisionsfirma, men det skete først efter den ordinære indberetningsfrist. Dette er årsagen til, at der i udskriften af skatteoplysningerne for 2010 i afsnittet "Begrundelse for ændringen" er anført "Ændring i forbindelse med fejl i indberetningen … Mvh. F2-revision".

Han har ikke foretaget revision af A’s løn. Han kendte ikke til A’s ansættelse hos/indtægt fra G1-virksomhed i 2010. Han havde ikke mulighed for at kende til denne ansættelse/indtægt, når han ikke var blevet oplyst om det, og G1-virksomhed ikke havde indberettet løn.

Han undrede sig ikke over, at der i 2010 var en periode uden ansættelse. Han undrede sig heller ikke over størrelsen af lønnen i 2010, idet den var på niveau med det foregående år.

Det var ham eller en af hans assistenter i revisionsfirmaet F2-revision, der indgav A’s selvangivelse for 2010. Han kan ikke forestille sig, at A har rettet i selvangivelsen.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

 

Landsrettens begrundelse og resultat

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at de omhandlede pengeoverførsler fra G1-virksomhed, der ubestridt udgør løn for hans ansættelse i G1-virksomhed, er nettoløn, og at der således af G1-virksomhed er indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag. Det af A anførte om nulstillingsreglerne er herefter uden relevans for sagen. 

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltræder landsretten endvidere, at det må tilregnes A som groft uagtsomt, at han ikke har selvangivet denne lønindkomst for indkomst året 2010, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således at den i lovens § 26, stk. 1, anførte ansættelsesfrist ikke finder anvendelse.

Spørgsmålet er herefter, hvorvidt skattemyndighederne har overholdt varselsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

Landsretten tiltræder, at det tidspunkt, hvor skattemyndighederne må anses for at være kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristen i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, er den 4. februar 2016, hvor skattemyndighederne modtog A’s mail af samme dato, hvor han svarede på skattemyndighedernes anmodning i brevet af 25. januar 2016 om oplysninger om pengeoverførslerne mv.

Landsretten finder således, at skattemyndighederne på baggrund af de oplysninger, der i blev modtaget som led i det såkaldte "Projekt Money Transfer", jf. det ovenfor anførte skema, ikke havde tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, var opfyldt, jf. Højesterets domme af 30. august 2018 (UfR 2018, side 3603), 26. september 2018 (UfR 2018, side 3845) og 13. december 2021 (UfR 2022, side 820).

Landsretten lægger herved vægt på, at alene to af de 15 overførsler var benævnt "Salary", dvs. løn/honorar, mens otte af overførslerne var benævnt "Remittance", dvs. remisse (pengeforsendelse/pengeoverførsel/betaling), én af overførslerne var benævnet "Expense", dvs. udgift, og fire af overførslerne var uden benævnelse.

Den omstændighed, at skattemyndighederne havde været i besiddelse af oplysningerne om overførslerne siden januar-maj 2014, men først anmodede A om nærmere oplysninger herom den 25. januar 2016, kan ikke føre til et andet resultat. Dette må i hvert fald gælde i den foreliggende situation, hvor det efter det oplyste må lægges til grund, at oplysningerne ikke har været undergivet egentlig, ligningsmæssig sagsbehandling hos skattemyndighederne i den pågældende periode, når der ikke i skatteforvaltningsloven er fastsat frister for, hvornår den egentlige, ligningsmæssige sagsbehandling skal påbegyndes og afsluttes for det tilfælde, at kundskabstidspunktet i lovens § 27, stk. 2, 1. pkt., ikke er sammenfaldende med tidspunktet for modtagelsen af de oplysninger, der giver anledning til sagsbehandlingen med henblik på at opnå kundskab.

Landsretten tiltræder herefter, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., er overholdt, og stadfæster derfor byrettens dom.

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 45.000 kr. til Skatteministeriet til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 45.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.