Vurderingsstyrelsen har afvist at behandle foreningens anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2010 og 2011 for ejendommen Adresse Y1, By Y1 (nu […]), med ejendomsnummer […92] på grund af manglende klageberettigelse.
Landsskatteretten stadfæster Vurderingsstyrelsens afvisning af at behandle foreningens anmodning om at genoptage ejendomsvurderingerne pr. 1. oktober 2010 og 2011 for ejendommen Adresse Y1, By Y1, med ejendomsnummer […92].
Faktiske oplysninger
Ejendommen Adresse Y1 med ejendomsnummer […92] ligger […].
Ejendommen var ifølge tinglysningen ejet af G1 frem til den 31. december 2020, hvorefter ejendommen blev solgt til […] Kommune.
Ejendommen består af hovedmatriklen med matrikelnummer X-1, som inden udstykning af foreningens ejendom udgjorde et areal på 357.960 m2, heraf vej på 123.611 m2, samt yderligere 10 mindre matrikler.
Ifølge registreringsmeddelelse fra Geodatastyrelsen er foreningens ejendom, Adresse Y2 med ejendomsnummer […44], den 30. maj 2011 udstykket fra matrikelnummer X-1.
Foreningen har erhvervet ejendommen på Adresse Y2, By Y1, den 13. september 2011.
Vurderingsmyndigheden, det daværende SKAT, har foretaget omvurdering pr. 1. oktober 2010 og 2011 af ejendommen Adresse Y1 grundet arealændring. Ejendommen var både i 2010 og 2011 vurderet med benyttelseskode 49 - areal med bygning på fremmed grund.
Foreningen har den 27. august 2018 anmodet Vurderingsstyrelsen om genoptagelse af vurderingerne for 2010 og 2011 for ejendommen Adresse Y1, nærmere bestemt grundværdi.
Vurderingsstyrelsens afgørelse
Vurderingsstyrelsen har afvist at behandle foreningens anmodning om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2010 og 2011, nærmere bestemt de omberegnede grundværdier, for ejendommen Adresse Y1.
Af begrundelsen fremgår:
"…
Den 27. august 2018 bad I os om at ændre ejendomsvurderingerne for ejendommen Adresse Y1, By Y1 med ejendomsnummer […92] pr. 1. oktober 2010 og 2011. Nærmere bestemt anmodede I om, at få genoptaget de omberegnede grundværdier fastsat i vurderingerne.
Den 11. maj 2021 sendte vi jer et forslag til afgørelse om, at vi ikke kan behandle jeres anmodning, fordi vi mente, at I ikke opfylder betingelserne for at være part.
Den 1. juni 2021 har vi modtaget jeres bemærkninger til forslaget. Jeres bemærkninger har imidlertid ikke givet anledning til ændringer af forslaget, hvorfor vi har afgjort sagen i overensstemmelse med dette. Vi har taget stilling til jeres indsigelse i afsnittet nedenunder.
Jeres bemærkninger
I jeres bemærkninger til forslaget, anfører I, at ejer af ejendommen Adresse Y2 har interesse i ændring af vurderingen 2010 for Adresse Y1, da en forkert ansættelse har direkte betydning for ansættelsen af den omberegnede grundværdi i 2011 for Adresse Y2.
Vi kan oplyse, at vi har foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt partsbegrebet i Skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2 er opfyldt. Vi mener ikke, at I for nærværende ejendom opfylder betingelserne, fordi I ikke har en økonomiske afledt interesse i vurderingerne for 2010 og 2011.
Derfor behandler vi ikke jeres anmodning
I har anført, at I repræsenterer ejerne af ejendommen beliggende Adresse Y2, By Y1 med ejendomsnummer […44], der vurderes første gang pr. 1. oktober 2011 som følge af udstykning fra nærværende ejendom.
I kan kun få genoptaget ejendomsvurderingerne, hvis I repræsenterer ejerne af ejendommen eller har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat. Vi mener ikke, at I for nærværende ejendom opfylder betingelserne, fordi I ikke har en økonomiske afledt interesse i vurderingerne for 2010 og 2011 for nærværende ejendom.
Vi bemærker, at Adresse Y2 i forbindelse med udstykningen fra nærværende ejendom har arvet basisåret fra den omberegnede grundværdi fastsat i vurderingen for 2011, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18. Vi vurderer derfor, at I ikke kan anses for at have en konkret, væsentlig, direkte og økonomiske interesse i vurderingen for 2011.
Vi finder endvidere ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre den omberegnede grundværdi ansat i vurderingen for 2010 for nærværende ejendom. Vi vurderer derfor, at I ikke kan anses for at have en konkret, væsentlig, direkte og økonomiske interesse i vurderingen for 2010.
…"
Vurderingsstyrelsen har i en udateret udtalelse modtaget i Skatteankestyrelsen den 14. november 2021 supplerende udtalt:
"…
Vi har set på sagen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2010 og 1. Oktober 2011 af ejendommen på Adresse Y1, By Y1 med ejendomsnummer […92].
Vi mener ikke, at der er grundlag for at genoptage og ændre vurderingen
Derfor mener vi, at der ikke er grund til at ændre afgørelsen
Vi mener ikke, at betingelserne er opfyldt for genoptagelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2010 og 1. oktober 2011, da partsbegrebet i dagældende Skatteforvaltningslovs § 35 a, stk. 2, ikke anses for at være opfyldt.
R1 anmodede den 27. august 2018 på vegne af ejerne af Adresse Y2, By Y1 med ejendomsnummer […44] om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2010 og 1. oktober 2011 af ejendommen Adresse Y1, By Y1. Der blev anmodet om, at den omberegende grundværdi ansat pr. 1. oktober 2010 for Adresse Y1 blev ansat med basisår 2001, da dette har en afledt betydning for Adresse Y2, som udstykkes fra Adresse Y1, med første vurdering pr. 1. oktober 2011.
Følgende fremgår af dagældende § 35 a, stk. 2: "En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat"
Ejerne af Adresse Y2 har alene en afledt interesse, idet en ændring af basisåret for ejendommen Adresse Y1, først vil kunne slå igennem for Adresse Y2, hvis der sker genoptagelse af basisåret for Adresse Y1.
…"
Vurderingsstyrelsen har til udtalelsen bl.a. vedlagt et sagsnotat vedrørende ejendommen Adresse Y1, hvoraf der fremgår:
"…
Partsstatus:
Ifølge SFL er en part enhver, som har en konkret, væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i sagen. Det skatteretlige partsbegreb er identisk med det forvaltningsretlige partsbegreb. Ombudsmanden har hertil udtalt, at personer, som ikke er ansøgere, adressater eller klagere, kan være parter i en sag. Det afhænger af, om de kan anses for at have en væsentlig, individuel og retlig interesse i sagen og dens udfald.
"Det er som udgangspunkt kun den, der bliver direkte berørt af en afgørelse, der er part i sagen. Hvor afgørelsen i en sag har direkte konsekvenser for tredjemand, vil den pågældende således kunne anses for part i sagen."
Hertil skal det tages i betragtning, hvor indgribende betydning sagens udfald får og om den afledte interesse må anses for at være beskyttet af den materielle lovgivning i sagen.
Ejendommen er ejet af G1 og repræsenteret af … . Partsrepræsentanten for G1 har ikke anmodet om genoptagelse for vurderingerne pr. 1. oktober 2010 og 2011 men for vurderingen pr. 1. oktober 2016 (se sagsnr. …). Anmodningen på 2016 behandles særskilt.
Partsrepræsentanten for Adresse Y2 (R1) som den 27. august 2018 har anmodet om genoptagelse af vurderingerne pr. 1. oktober 2010 og 2011, anses ikke for at have partsstatus, da det vurderes de ikke har en økonomiske og afledt interesse i sagsbehandlingen for Adresse Y1.
…"
Foreningens opfattelse
Foreningens repræsentant har nedlagt påstand om, at sagen hjemvises til Vurderingsstyrelsen til realitetsbehandling af anmodningen om genoptagelse, da foreningen opfylder betingelserne for at være part.
Til støtte for påstanden har repræsentanten bl.a. anført:
"…
Det er vores opfattelse, at vores kunde har en væsentlig, direkte, økonomisk og individuel interesse i ændringen af basisåret for Adresse Y1.
Vores kunde er ejer af ejendommen beliggende Adresse Y2, By Y1 (ejd. nr. […44]). Adresse Y2 er udstykket fra Adresse Y1 den 30. maj 2011, jf. bilag 2.
Det følger af dagældende vurderingslovs § 33, stk. 18, at der skal foretages en omberegning af grundværdien, når der er tale om en nyopstået ejendom.
…
Den nyudstykkede ejendom arver basisår fra den udstykkende ejendom. Ansættelsen af basisåret for Adresse Y1 har derfor en væsentlig betydning for Adresse Y2, da denne arver basisåret fra Adresse Y1.
Da ansættelsen af basisåret har betydning for opgørelsen af den omberegnede grundværdi og herefter skattegrundlaget for grundejerne af Adresse Y2, er det vores opfattelse, at vores kunde har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelsen af basisåret for Adresse Y1.
Vurderingsstyrelsen har ligeledes oplyst i en skrivelse til Skatteankestyrelsen, tidligere i sagens forløb, at ansættelsen af basisåret for Adresse Y1 er af betydning for Adresse Y2, dvs. vores kunde, jf. udtalelse fra Vurderingsstyrelsen (bilag 3).
Ad Vurderingsstyrelsens sagsbehandling
Yderligere skal det bemærkes, at Vurderingsstyrelsen selv har anerkendt, at basisåret for Adresse Y1 i vurderingen pr. 1. oktober 2010 og 2011 er forkert, jf. skrivelse af 23. januar 2019 (bilag 4).
Dette er også tilkendegivet i en skrivelse fra fuldmægtig … den 14. november 2018, jf. bilag 5.
Vurderingsstyrelsen har således som minimum siden 2018 været bekendt med problemstillingen og situationen med Adresse Y1.
Vurderingsstyrelsen har ligeledes ad flere omgange udtalt, at der vil ske korrektion af basisåret, når dette blev muligt systemteknisk.
Vi er derfor meget uforstående overfor, at Vurderingsstyrelsen bevidst har forholdt sig passiv og ikke foretaget en egenhændig genoptagelsessag, når de har været klar over, at der var tale om en fejl i basisåret.
Grundejer af Adresse Y1 har ligeledes rettet henvendelse til Vurderingsstyrelsen den 21. august 2020 vedrørende spørgsmålet om basisåret for Adresse Y1, jf. bilag 6.
Vi finder derfor, at Vurderingsstyrelsen har haft adskillige muligheder for selv at foretage en genoptagelse eller revision af nærværende ejendom og basisåret i 2010 og 2011.
Vi er derfor yderligere uforstående overfor, at Vurderingsstyrelsen afviser at korrigere basisåret nu som følge af, at der ikke er rettet henvendelse fra grundejer af Adresse Y1.
Grundejer har rettet henvendelse, og derudover finder vi, at Vurderingsstyrelsen som følge af skatteforvaltningslovens § 33, stk. 2 skal genoptage en vurdering, når de konstaterer, at denne er behæftet med en fejl.
Det er vores opfattelse, at Vurderingsstyrelsen har pligt til at genoptage fejlagtige vurderinger som Vurderingsstyrelsen positivt har kendskab til af egen drift, idet det er Vurderingsstyrelsens primære opgave at sørge for materielt korrekte ejendomsvurderinger.
…
Det er vores opfattelse, at vores kunde har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i ansættelsen af basisåret for Adresse Y1, da dette påvirker ejendomsvurderingen for Adresse Y2.
Vurderingsstyrelsen har ligeledes under sagsbehandlingen bekræftet, at ansættelsen af basisåret for Adresse Y1 har en væsentlig betydning for Adresse Y2, og at basisåret er forkert ansat ved de relevante vurderingsår. Vurderingsstyrelsen har således haft pligt til at genoptage vurderingerne siden fejlen blev anerkendt.
…"
Til klagen har foreningen som bilag bl.a. vedlagt en udateret udtalelse fra Vurderingsstyrelsen vedrørende foreningens ejendom på Adresse Y2, hvoraf det fremgår:
"…
Vurderingsstyrelsen udtaler, at vi anbefaler at klagers repræsentant tilbagekalder klagen og afventer en maskinel rettelse af basisåret.
Begrundelse:
Der henvises til orientering fra Vurderingsstyrelsen — sags nr. …, vedrørende ejendommen Adresse Y1, By Y1. Orienteringen findes i bilag til sagsfremstillingen. Heraf fremgår, at ved omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2010 er der fejlagtigt anvendt basisår 2009. Basisåret burde have været 2001.
Det betyder at basisåret ved udstykning af ejendomme i 2011 også er ansat med forkert basisår. Omberegningen er ansat med basisår 2010 men burde have været 2001.
Det fejlagtige basisår for Adresse Y1 har fået betydning for bl.a. Adresse Y2 fordi denne ejendom er udstykke herfra i 2011.
Problemstillingen med forkerte basisår forventes tilrettet maskinelt. Derfor skal ejendommene tilrettes i historisk korrekt rækkefølge. Det forventes at Adresse Y2 "falder på plads" når Adresse Y1 er korrigeret.
…
Vurderingsstyrelsen udtaler således, at styrelsen forventer at kunne rette basisåret maskinelt.
…"
Foreningen har endvidere vedlagt orienteringsskrivelse fra Vurderingsstyrelsen dateret den 14. november 2018, hvoraf det fremgår:
"…
Det oplyses hermed, at der ved omberegning af grundværdien pr. 1. oktober 2010 for ejendommen Adresse Y1, By Y1 fejlagtigt er anvendt basisår 2009. Basisåret burde korrekt have været 2001.
Som følge her af er basisåret for omberegningen pr. 1. oktober 2011 ligeledes ansat med forkert basisår. Omberegningen er ansat med basisår 2010. Dette burde ligeledes have været basisår 2001.
Da det fremgår af VUL § 33, stk. 16 hvorledes basisåret skal fastsættes, er der tale om et objektivt konstaterbart forhold der begrunder genoptagelse af vurderingen.
Grundet systemmæssige afklaringer, vedrørende Vurderingsstyrelsens vurderingssystem, afventer sagen pt. behandling. Det er desværre ikke muligt at oplyse en dato for denne afklaring.
…"
Foreningen har desuden vedlagt en mailkorrespondance med repræsentanten for ejeren af ejendommen på Adresse Y1 dateret den 7. september 2020, hvoraf det fremgår:
"…
Jeg kan oplyse, at vi på baggrund af R1’s henvendelse omkring basisår d. 21. august tilskrev vurderingsstyrelsen således:
Til Vurderingsstyrelsen
Denne sag angår ordinær genoptagelse af vurderingen 2016 og der er i den forbindelse indsendt fuldmagt på ejendommens nuværende navn.
Grundejer har efterfølgende modtaget henvendelse fra R1 vedlagt brev fra Vurderingsstyrelsen fra november 2018, i hvilken forbindelse der gøres opmærksom på, at der muligvis er konstateret fejl i forbindelse med ejendommens basisår i tidligere vurderinger.
…
Grundejer har anmodet om, at vi håndterer eventuel dialog i forbindelse med den mulige fejl i basisåret sideløbende med den anmeldte sag og derfor fremsendes for god ordens skyld fornyet fuldmagt med ejendommens tidligere navn.
…
Bolden ligger herefter hos Vurderingsstyrelsen og vi afventer deres udspil. Hvis sagen ikke er fremmet til forslagsniveau inden udgangen af oktober vil vi sammen med vores klient tage stilling til, om det giver mening for G1 at indbringe en formel anmodning om ekstraordinær genoptagelse angående basisår inden adgangen hertil afskæres.
…"
Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, hvorvidt foreningen kan anses for berettiget i henhold til skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, til at anmode om genoptagelse af ejendomsvurderingerne for 2010 og 2011 i henhold til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3, jf. stk. 1, for den ejendom, som foreningens ejendom er udstykket fra, når foreningen ikke er ejer heraf.
Retsgrundlaget
Anmodningen om genoptagelse blev modtaget hos Vurderingsstyrelsen den 27. august 2018. Når der i det følgende henvises til skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3, er dette en henvisning til dagældende skatteforvaltningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 678 af 31. maj 2018 med senere ændringer.
Skatteforvaltningens § 33, stk. 1 og 3, har følgende ordlyd:
"En klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, som kan godtgøre, at en vurdering er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering af ejendommens grundareal, bygningsareal, planforhold eller lignende objektivt konstaterbare faktiske forhold, kan anmode told- og skatteforvaltningen om genoptagelse senest den 1. maj i det fjerde år efter udløbet af det kalenderår, hvor den fejlagtige vurdering første gang er foretaget. Den klageberettigede skal samtidig over for told- og skatteforvaltningen dokumentere, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag som følge af fejlagtig eller manglende registrering. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages.
…
Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter anmodning fra en klageberettiget, jf. § 35 a, stk. 2, eller af egen drift ekstraordinært genoptage en vurdering efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, hvis det konstateres, at vurderingen er foretaget på et fejlagtigt grundlag, jf. stk. 1, eller foretage en vurdering eller en del af en vurdering, hvis denne ved en fejl ikke er foretaget. Det er en betingelse for genoptagelse af en foretaget vurdering, at genoptagelsen vil resultere i en ændring af ejendomsværdien eller grundværdien med mere end 20 pct. Beløbsmæssige vurderingsskøn foretaget på et korrekt grundlag kan ikke genoptages."
Det følger af § 22, stk. 4, i lov nr. 688 af 8. juni 2017 om ændring af skatteforvaltningsloven, lov om kommunal ejendomsskat, ejendomsværdiskatteloven og forskellige andre love, at det er reglerne om kredsen af klageberettigede i den tidligere gældende udgave af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt. (lovbekendtgørelse nr. 1267 af 12. november 2015 med senere ændringer), der fandt anvendelse på anmodninger om genoptagelse, der er afgjort før den 1. januar 2022. Følgende fremgår af bestemmelsen:
"Stk. 2. En klage kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Klage omfattet af § 6, stk. 1, kan indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der over for stat eller kommune hæfter for skatter, der opkræves på grundlag af den pågældende ejendomsvurdering."
Af forarbejderne til bestemmelsen (bemærkningerne til lovforslag nr. 212 fremsat den 24. april 2013) fremgår følgende:
“Det foreslås, at klage kan indgives af enhver, der har væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over. Særligt for klager, som er omfattet af skatteforvaltningslovens § 6, stk. 1, over vurderinger, foreslås det, at de klageberettigede er ejeren af ejendommen og andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat. Afgrænsningen af de klageberettige er identisk med det skatteretlige partsbegreb. Det vil sige, at de, der er parter i sagen, vil kunne klage.
Den foreslåede afgrænsning af de klageberettigede svarer til de gældende regler om, hvem der er klageberettigede i skatteforvaltningslovens § 36, stk. 1, om klage til skatteankenævnene, § 38, stk. 1, om klage til vurderingsankenævnene, § 39 a, stk. 1, om klage til motorankenævnene og § 40, stk. 1, om klage til Landsskatteretten. Der er således ikke tilsigtet nogen ændring i kredsen af de klageberettigede."
Af bemærkninger til den tidligere gældende § 40, stk. 1, i skatteforvaltningsloven fremgår, at for så vidt angår ejendomsvurderinger, skulle kredsen af klageberettigede afgrænses på samme måde som i § 38, stk. 1.
Af forarbejderne til § 38 (bemærkningerne til lovforslag nr. 110 fremsat den 24. februar 2005) fremgår:
"…
Efter stk. 1 er det ikke kun ejeren af en fast ejendom, der er klageberettiget, men også andre med en væsentlig, direkte retlig interesse i vurderingens resultat.
Klage fra andre end ejeren kan f.eks. forekomme, hvor ejendommen er solgt, og sælgeren fortsat i et vist omfang hæfter for skatter vedrørende ejendommen. Ligeledes er en kommune, der efter lovgivningen vil kunne tilpligtes at overtage ejendommen, klageberettiget efter bestemmelsen. Derimod vil f.eks. en lejer i en udlejningsejendom med flere lejemål ikke kunne klage over en ansættelse af ejendommens grundværdi, selv om ejendomsskatten overvæltes på den leje, lejerne afkræves.
…"
Når der i det følgende henvises til vurderingsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om vurdering af landets faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 740 af 3. september 2002 med senere ændringer.
Af vurderingslovens § 5, stk. 1, fremgår:
"Ved vurderingen ansættes ejendomsværdien og grundværdien samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer.
..."
Det fremgår af vurderingslovens § 33, stk. 18:
"Når en ny ejendom bliver omfattet af pligten til at betale grundskyld, jf. kapitel 1 i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, foretages ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter § 3 en yderligere ansættelse af grundværdien. Er den nye ejendom udskilt fra en ejendom, der er omfattet af pligten til at betale grundskyld (den udstykkede ejendom), omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi. Har den nye ejendom hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, eller er vurdering undladt, jf. § 7, stk. 2, omfatter denne ansættelse grunden under hensyn til de for denne gældende anvendelses- og planforhold og foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af omliggende ejendomme af den pågældende art det seneste år, hvor grundværdien for disse efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi."
Vurderingslovens § 33, stk. 18, blev indsat ved lov nr. 1047 af 17. december 2002 om ændring af lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme og lov om vurdering af landets faste ejendomme. I bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, side 805 - 807) er der bl.a. anført:
“1. Lovforslagets formål
Formålet med lovforslaget er at begrænse stigningen i ejendomsskatterne for grundejere, d.v.s. boligejere, ejere af produktionsjord, ejere af udlejningsejendomme m.v. Det sker ved at indføre et loft over, hvor meget den enkelte grundejers grundskyld ved uændret grundskyldpromille kan stige i det enkelte år.
…
2. Ændringer i den kommunale ejendomsskattelov
…
2.2 Forslaget
Indførelse af et loft over grundlaget for beregning af kommunal grundskyld
Med ordningen indføres med virkning fra og med skatteåret 2003 en stigningsbegrænsning, således at den enkelte grundejer i hvert enkelt år vil blive afskærmet mod skattevirkningen af grundværdistigninger ud over denne grænse.
…"
Når der i det følgende henvises til ejendomsbeskatningsloven, er dette en henvisning til dagældende lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1104 af 22. august 2013 med senere ændringer.
Af ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 2, 4 og 5, fremgår:
"Stk. 2. Grundskyld pålignes de afgiftspligtige ejendomme med en bestemt promille af den afgiftspligtige grundværdi. Ved den afgiftspligtige grundværdi forstås den laveste af følgende værdier:
1) Ejendommens grundværdi efter fradrag for forbedringer, således som disse beløb er fastsat efter ejendomsvurderingsloven, og reduktion for fritagelser for grundskyld efter §§ 7 og 8.
2) Den afgiftspligtige grundværdi for ejendommen, der dannede grundlag for påligningen af grundskyld det foregående skatteår, forhøjet med en reguleringsprocent.
…
Stk. 4. For nye grunde som nævnt i stk. 2, hvor der er sket ændring af ejendommens areal, anvendelse eller planforhold, og ejerlejligheder, hvor der er sket ændringer i fordelingstallet, og hvor told- og skatteforvaltningen har foretaget en ansættelse efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 5, anvendes denne ansættelse efter reduktion for fritagelser for grundskyld som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Hvor fradrag for forbedringer bortfalder, anvendes grundværdien uden det tidligere fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Fradrag for forbedringer, som er givet med virkning for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, eller før, fratrækkes i ansættelsen efter ejendomsvurderingslovens § 40, stk. 1, nr. 1 eller 3, eller stk. 5, ved beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi til skatteårets niveau, med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3.
Stk. 5. For afgiftspligtige grunde som nævnt i stk. 2, hvor fradrag for forbedringer bortfalder, anvendes grundværdien uden det tidligere fradrag for forbedringer som udgangspunkt for beregningen af det afgiftspligtige grundlag efter stk. 2, nr. 2. Ved beregningen fremskrives ansættelsen for det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, til skatteårets niveau med reguleringsprocenten for de mellemliggende år, jf. stk. 3."
Landsskatteretten udtalte i SKM2010.658.LSR, at selskabets interesse i udfaldet af de ansattes skattesager var en afledet (indirekte) interesse. Ved bedømmelsen af, om en afledet interesse er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, indgår blandt andet mængden og arten af de led, der indgår mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende. Sagen angik, hvorvidt et selskab kunne anmode om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klager til skatteankenævnene for ansatte i selskabet. Landsskatteretten fandt, at selskabets afledede interesse i udfaldet af de ansattes skattesager ikke kunne anses for så væsentligt, at den kunne begrunde, at selskabet skulle anses som part i de ansattes skattesager.
Landsskatteretten udtalte i SKM2011.160.LSR, at partsbegrebet i relation til klageberettigelse efter skatteforvaltningsloven skal forstås i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb. Sagen angik, hvorvidt et selskabs interesse i et andet selskabs momssag om tilbagebetaling af moms måtte anses for afledet og indirekte og ikke så væsentlig, at den kunne begrunde partsstatus. Selskabet havde i henhold til forligsaftale modtaget transport for et beløb på 5,2 mio. kr. i det andet selskabs krav på tilbagebetaling af moms fra SKAT. Landsskatteretten fandt, at selskabets interesse i G1 A/S' momssag herefter var en indirekte og afledet interesse, der ikke var så væsentlig, at den kunne begrunde, at selskabet var part i denne sag i forvaltningslovens forstand.
Landsskatterettens begrundelse og resultat
Vedrørende vurderingen pr. 1. oktober 2010
Efter skatteforvaltningslovens § 33, stk. 1 og 3, kan alene en klageberettiget, jf. skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, anmode om genoptagelse af en ejendomsvurdering.
Efter den tidligere gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt., kunne en klage omfattet af § 6, stk. 1, indgives af ejeren af den faste ejendom og af andre, der har en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens resultat.
Foreningen har aldrig ejet ejendommen Adresse Y1. Landsskatteretten finder derfor, at foreningen ikke er ejer af ejendommen, som det skal forstås i bestemmelsen i den tidligere gældende § 35 a, stk. 2, 2. pkt.
Foreningen skal derfor have en væsentlig, direkte, retlig interesse i vurderingens udfald. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, da den blev indsat, at en sådan interesse kan foreligge, hvis ejendommen er blevet solgt, og sælgeren fortsat hæfter for skatter vedrørende ejendommen.
Landsskatteretten finder med henvisning hertil, at andre, der hæfter for ejendomsskatter, der relaterer sig til vurderingen af en ejendom, har en væsentlig, direkte, retlig interesse i denne vurderings resultat og dermed er klageberettigede efter den tidligere gældende § 35 a, stk. 2, 2. pkt., men i dette tilfælde hæfter foreningen ikke direkte for ejendomsskatterne vedrørende ejendommen Adresse Y1.
Af bemærkningerne til bestemmelsen fremgår desuden, at afgrænsningen af de klageberettigede er identisk med det skatteretlige partsbegreb. Landsskatteretten udtalte i SKM2011.160.LSR, at partsbegrebet skal forstås i overensstemmelse med det forvaltningsretlige partsbegreb.
Landsskatteretten udtalte i SKM2010.658.LSR og SKM2011.160.LSR, at partsinteressen afhænger af, om interessen er tilstrækkelig væsentlig til at kunne medføre partsstatus, og hvis interessen er indirekte, må der foretages en konkret vurdering, hvor blandt andet mængden og arten af de led, der er mellem sagens udfald og den aktuelle betydning for den pågældende, må tages i betragtning.
Ved en ejendomsvurdering ansættes der en ejendomsværdi og en grundværdi samt et eventuelt fradrag i grundværdien for forbedringer, jf. vurderingslovens § 5. En ejendomsvurdering består således af flere selvstændige ansættelser.
I forbindelse med en udstykning skal der foretages en yderligere ansættelse af grundværdien (omberegning), jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, ved den almindelige vurdering eller omvurderingen efter vurderingslovens § 3.
Foreningens ejendom, Adresse Y2, blev den 30. maj 2011 udstykket fra ejendommen Adresse Y1 og skal derfor have foretaget en omberegning ved den almindelige vurdering, da den opstod til vurdering pr. 1. oktober 2011, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18.
Det følger af vurderingslovens § 33, stk. 18, at omberegningen skal foretages på det niveau, som gælder for vurderinger af den udstykkede ejendom det seneste år, hvor grundværdien efter fradrag for forbedringer og reduktion for fritagelser for grundskyld, jf. nævnte lovs § 1, stk. 2, nr. 1, udgjorde den afgiftspligtige grundværdi.
"Det niveau" i vurderingslovens § 33, stk. 18, defineres som basisåret og aflæses i den ejendom, som foreningens ejendom blev udstykket fra, i året før udstykningen.
Det er præciseret i bemærkningerne til vurderingslovens § 33, stk. 18, at formålet med indførelsen af grundskatteloftet var at fastsætte en begrænsning i grundlaget for beregning af grundskylden for den enkelte grundejer, således at der fremover var et loft over, hvor meget grundlaget for påligning af grundskyld kunne stige i det enkelte år. Grundskatteloftet er ikke en selvstændig ansættelse, men derimod en skatteberegningsmodel, der følger af ejendomsbeskatningslovens § 1, stk., 2, nr. 2, og som hviler på tidligere ansættelser, jf. ejendomsbeskatningslovens § 1, stk. 4 og 5.
Foreningens ejendom skal arve basisåret fra ejendommen Adresse Y1, og den omberegnede grundværdi for foreningens ejendom skal sættes i niveauet for ejendommen Adresse Y1 i året, hvor grundværdien udgjorde den afgiftspligtige grundværdi.
Der er således en sammenhæng mellem den omberegnede grundværdi for foreningens ejendom og ejendommen Adresse Y1, men idet der er foretaget en selvstændig ansættelse af den omberegnede grundværdi for foreningens ejendom efter vurderingslovens § 33, stk. 18, er betydningen af ansættelsen vedrørende ejendommen Adresse Y1 alene afledet.
Det er imidlertid ikke alene basisåret, der danner grundlag for foreningens skattebetaling efter erhvervelsen af ejendommen Adresse Y2.
Omberegningen er en ny selvstændig ansættelse for foreningens ejendom og indeholder flere delelementer udover basisåret, idet ansættelsen af den omberegnede grundværdi også skal foretages under hensyn til de for den udstykkede ejendom gældende anvendelses- og planforhold på vurderingstidspunktet, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18.
Den omberegnede grundværdi for foreningens ejendom kan således ikke aflæses direkte i vurderingen for ejendommen Adresse Y1, og dermed anvendes vurderingen for ejendommen Adresse Y1 heller ikke direkte som skattegrundlag for foreningens ejendom.
Landsskatteretten finder, at foreningen har en interesse i vurderingen for ejendommen Adresse Y1, men at denne interesse alene er afledet og ikke tilstrækkelig væsentlig til, at foreningen er klageberettiget i forhold til vurderingen for ejendommen Adresse Y1, idet kun en del af den forudgående vurdering for ejendommen Adresse Y1, nemlig basisåret, anvendes i forbindelse med omberegningen for foreningens ejendom.
Foreningen har således ikke den fornødne væsentlige, direkte og retlige interesse, jf. den tidligere gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt., i resultatet af den påklagede vurdering pr. 1. oktober 2010 for ejendommen Adresse Y1. Foreningen har heller ikke en afledet interesse i resultatet af den påklagede vurdering pr. 1. oktober 2010 for ejendommen Adresse Y1, som er tilstrækkelig væsentlig til, at foreningen på denne baggrund må anses for klageberettiget.
Landsskatteretten finder således, at foreningen ikke er klageberettiget i forhold til vurderingen pr. 1. oktober 2010 for ejendommen Adresse Y1, jf. den tidligere gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt. Landsskatteretten finder således også, at foreningen som følge heraf ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af den pågældende vurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Det forhold, at basisåret for ejendommen Adresse Y1 ikke nødvendigvis er korrekt, kan ikke i sig selv medføre, at foreningen har en væsentlig, direkte, retlig interesse i resultatet af den pågældende vurdering.
Foreningens henvisning til dialogen med Vurderingsstyrelsen om de systemmæssige udfordringer i forbindelse med en korrektion af basisåret for ejendommen Adresse Y1 kan ikke føre til et andet resultat.
Landsskatteretten stadfæster derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse om afvisning af at behandle anmodningen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2010 for ejendommen Adresse Y1.
Vedrørende vurderingen pr. 1. oktober 2011
Foreningens ejendom, Adresse Y2, blev den 30. maj 2011 udstykket fra ejendommen Adresse Y1 og skal derfor have foretaget en omberegning i 2011, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, men skal i denne forbindelse ikke arve basisår fra vurderingen pr. 1. oktober 2011 for ejendommen Adresse Y1.
Foreningen har således hverken direkte, retlig interesse eller afledet interesse i resultatet af den påklagede vurdering pr. 1. oktober 2011 for ejendommen Adresse Y1.
Landsskatteretten finder således, at foreningen ikke er klageberettiget i forhold til vurderingen pr. 1. oktober 2011 for ejendommen på Adresse Y1, jf. den tidligere gældende bestemmelse i skatteforvaltningslovens § 35 a, stk. 2, 2. pkt. Landsskatteretten finder således også, at foreningen som følge heraf ikke er berettiget til at anmode om genoptagelse af den pågældende vurdering, jf. skatteforvaltningslovens § 33, stk. 3.
Landsskatteretten stadfæster derfor Vurderingsstyrelsens afgørelse om afvisning af at behandle anmodningen om genoptagelse af vurderingen pr. 1. oktober 2011 for ejendommen Adresse Y1.