Dato for udgivelse
27 Jun 2025 08:31
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
24 Jun 2025 13:06
SKM-nummer
SKM2025.365.SR
Myndighed
Skatterådet
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Sagsnummer
25-0087457
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Udenlandsk indkomst
Emneord
Dobbeltbeskatning, dobbeltdomicil, skattemæssigt hjemsted, Australien
Resumé

A, der er new zealandsk og australsk statsborger, har boet med sin ægtefælle i Australien siden 1998 afbrudt af ophold i Danmark i knapt et år i 2014 og ca. et år i 2018. Spørger har sammen med sin ægtefælle siden 2006 drevet virksomhed i Australien. Virksomheden omfatter tre fysiske forretninger, en netbutik og den har 30 ansatte. Spørger og ægtefællen har sat virksomheden til salg og vil efter salget have status af "pensionist" uden job og i den forbindelse vedvarende opholde sig i henholdsvis Australien og i Danmark i ca. halvdelen af året. Spørger og ægtefællen vil leve af provenu fra salg af virksomheden, som delvist vil blive indskudt på australske pensionsordninger. Spørger og ægtefællen vil have fast bolig til rådighed i begge lande. I Australien har Spørger og ægtefællen to hjemmeboende børn på henholdsvis 17 og 18 år.

Rækkefølgen af forrangskriterierne i artikel 4, stk. 3, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Australien (DBO’en) afviger fra OECDs modeloverenskomst, da sædvanligt ophold går forud for de stærkeste personlige og økonomiske forbindelse, og da artiklen ikke indeholder kriteriet om statsborgerskab.

Skatterådet bekræfter, at det skattemæssige hjemsted for Spørger vil være i Australien i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 3. Skatterådet finder, at Spørger ud fra en samlet konkret vurdering har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Australien, jf. DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra c. Skatterådet lægger vægt på, at det fremtidige indkomstgrundlag stammer fra Australien, og at Spørger har sine hjemmeboende børn i Australien.

Hjemmel

Kildeskatteloven

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Australien (BKI nr. 33 af 22-03-1982)

Reference(r)

Kildeskattelovens § 1, § 7

Dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Australien Artikel 4

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.9.2.1.10 Australien

Henvisning

Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.F.8.2.2.4.1.2

Spørgsmål

  1. Kan Skatterådet bekræfte, at det skattemæssige hjemsted for A i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Australien vil være i Australien?

Svar

  1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

A (Spørger) bor i Australien sammen med sin ægtefælle og deres to børn.

Spørger er født i New Zealand, hvor hun boede indtil hun flyttede til Y1-by, Storbritannien og studerede/arbejdede der i 5 år. Hun flyttede til Australien i 1998.

I Australien mødte Spørger sin nuværende ægtefælle. Ægteparret har to hjemmeboende børn. En datter på 18 år og en søn på 17 år. Datteren er lige blevet færdig med High School (gymnasiet) og vil starte på universitet i Australien i 2025. Sønnen går på High School.

I 2006 etablerede ægteparret virksomheden G1. Virksomheden består i dag af tre fysiske forretninger beliggende i Australien og herudover drives en netbutik. Virksomheden har 30 ansatte.

Ægteparret har boet i Danmark i perioden januar 2014 - december 2014 samt januar 2018 - december 2018. De boede i en lejet bolig i henholdsvis Y2-by og Y3 by, Danmark. Under opholdet i Danmark i 2018 købte de en bolig beliggende Y4-by, Danmark. Denne bolig har siden købet været udlejet og er det fortsat.

Spørger har dobbelt statsborgerskab, nemlig i såvel New Zealand som Australien.

Virksomheden G1 påtænkes solgt inden for 1 - 2 år, men det kan også ske hurtigere. Virksomheden er i 2025 sat til salg gennem en Financial Advisor. Provenuet fra salget af virksomheden vil helt eller delvist blive indskudt på en australsk pensionsordning, som kan udbetales fra det fyldte 60. år. Der er fem år til, at Spørger når denne pensionsalder.

Spørger har ingen konkrete planer om et nyt arbejde, når virksomheden er solgt. Ved fastlæggelsen af det skattemæssige hjemsted, skal det derfor lægges til grund, at hun er "pensionist" uden job. Spørger og ægtefællen vil inden pensionsalderen leve af midler (opsparing) placeret i Australien og eventuelt den del af provenuet fra salg af virksomheden, som ikke placeres i en pensionsordning.

Når virksomheden er solgt, vil det give ægteparret mulighed for at opholde sig i Danmark i længere perioder. Det forventes ikke, at ægteparrets børn tager med / flytter til Danmark, da de er født og opvokset i Australien og har deres sociale relationer der.

Spørger og ægtefællen påtænker at opholde sig i Danmark i mere end 3 måneder i sammenhæng, hvorfor der efter gældende praksis vil indtræde fuld dansk skattepligt, da de råder over en helårsbolig i Danmark. Enten en lejet bolig eller deres bolig i Y4-by, når lejer måtte fraflytte.

Ægteparrets ønske er at opholde sig omtrent lige mange dage i Danmark som Australien på årsbasis. Planen er derfor, at de på ganske normal vis tilmelder sig folkeregisteret i Danmark. Spørger har oplyst, at det er svært præcist at oplyse om længden af de enkelte ophold og hvornår på året, opholdene i Danmark vil finde sted, da det nok vil ændre sig meget år for år. Nogle gange vil det måske være et halvt år i Danmark og så et halvt år i Australien. Andre gange vil det måske være tre måneder skiftevis i det ene og i det andet land, og andre gange bliver det lidt blandet, med korte rejser frem og tilbage af og til. Samlet set oplyser Spørger, at ægteparret vil sørge for at opholde sig 50/50 i begge lande hvert år.

Spørger forventer at tilbringe tiden under ophold i såvel Danmark som Australien med bl.a. tennis og havearbejde og naturligvis med familie og venner.

Der vil med andre ord foreligge dobbeltdomicil, da Spørger under opholdet i Danmark fortsat vil være skattepligtig til Australien på grund af bopæl der, jf. nedenfor.

I Australien ejer ægteparret den bolig, som familien bor i, to biler og en båd. Desuden har Spørger allerede oprettet en pensionsordning i Australien, og denne vil blive væsentligt forøget i forbindelse med salg af G1.

Den økonomiske tilknytning til Danmark er det hus, som Spørger og ægtefællen ejer i Y4-by, og forventelig også en bil. Spørgers ægtefælle har desuden en bankkonto i Danmark, som vil blive anvendt til at overflytte midler fra Australien til Danmark til at dække de danske leveomkostninger.

Spørgers familie bor henholdsvis i Australien og New Zealand, hvor Spørger og ægtefællen netop har fejret nytår.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Ved besvarelsen kan det lægges til grund, at vi vil kunne indsende blanket 02.034 A underskrevet og stemplet af de australske skattemyndigheder, der bekræfter, at Spørger og ægtefællen er skattepligtige til Australien på grund af bopæl, også i de perioder, hvor de påtænker at opholde sig i Danmark.

Det er vores opfattelse, at svaret er "JA", det skattemæssige hjemsted vil under de angivne forudsætninger være i Australien.

Det skattemæssige hjemsted skal fastlægges efter artikel 4, stk. 3 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Australien, der har følgende ordlyd:

I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed;

b) hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

Fast bolig til rådighed

Der vil være fast bolig til rådighed i såvel Danmark som Australien, hvorfor næste kriterium skal bringes i spil, nemlig "opholdsreglen" (sædvanligt ophold).

Sædvanligt ophold

Af bemærkninger til OECDs modelkonvention fremgår bl.a., at det skal fastslås, hvorvidt den fysiske person har haft sædvanligt ophold, det vil sige sædvanligvis eller normalt har opholdt sig, i det ene af de to lande frem for i det andet i en given periode. Dette spørgsmål kan ikke besvares alene ved at fastslå, i hvilket af de to lande den fysiske person har tilbragt flest dage i den pågældende periode. Udtrykket “séjourne de façon habituelle", som er anvendt i den franske version af artikel 4, stk. 2, litra b, giver en god forståelse af, hvorledes “sædvanligt ophold" skal forstås - et begreb, som henviser til hyppigheden, varigheden og regelmæssigheden af ophold, som udgør en del af en fysisk persons fastlagte livsvaner og dermed ikke blot er forbigående.

Det mest målbare er selvfølgelig antal dage i det ene og det andet land, og dansk praksis på området viser da også, at antal opholdsdage i de respektive lande tillægges stor vægt.

Som ovenfor anført forventer ægteparret at opholde sig cirka halvdelen af året i Australien og resten af tiden i Danmark. Men henset til bemærkningerne til OECDs modelkonvention om livsvaner mv., er det vores opfattelse, at ægteparret må anses for skattemæssigt hjemmehørende i Australien, hvor de har boet i flere år end i noget andet land og haft deres dagligdag og fortsat vil blive boende i deres nuværende bolig, hvor de unge mennesker indtil videre også bor. Når børnene flytter hjemmefra, vil den nuværende bolig formentlig blive solgt. Ægteparret vil i givet fald anskaffe sig en anden bolig, der er mere passende i størrelse til to mennesker.

Måtte Skattestyrelsen være af den opfattelse, at det skattemæssige hjemsted ikke kan fastlægges efter opholdsreglen, skal det sidste kriterium i artikel 4, stk. 3 bringes i anvendelse.

Personlige og økonomiske forbindelser

De økonomiske forbindelser er stærkest til Australien, hvor ægteparret ejer en bolig, bil, båd og deres samlede opsparing herunder et provenu fra salg af virksomheden G1. De økonomiske interesser i Danmark er udelukkende boligen i Y4-by og forventeligt også en bil.

Spørger har ingen familie i Danmark, men "kun" i Australien og New Zealand.

Ingen kan spå om fremtiden, men det er Spørger og ægtefællens opfattelse, at børnene højst sandsynligt forbliver boende i Australien, hvor de er født og opvokset.

Vores konklusion er, at de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser er i Australien.

Spørgers partsrepræsentant har ikke fremsat bemærkninger til Skattestyrelsens udkast til indstilling til Skatterådet.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at det skattemæssige hjemsted for Spørger i henhold til artikel 4 i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Australien vil være i Australien.

Begrundelse

Spørgsmålet vedrører en fortolkning for en fysisk person af artikel 4, i dobbeltbeskatningsoverenskomst-en mellem Danmark og Australien (DBO’en). Begrundelsen indeholder Skattestyrelsens og dermed alene Danmarks vurdering af Spørgers skattemæssige hjemsted.

DBO’ens artikel 4 afviger fra artikel 4 i OECDs Modeloverenskomst.

I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i artikel 4, stk. 1, i DBO'en er hjemmehørende i begge stater og har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, eller hvis personen ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal personen anses for hjemmehørende i den stat, hvori personen sædvanligvis har ophold jf. artikel 4, stk. 3, litra b, i DBO'en.

Hvis personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis personen ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal personen anses for hjemmehørende i den stat, hvor personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser jf. artikel 4, stk. 3, litra c, i DBO'en.

Spørger har oplyst, at Skattestyrelsens bopælsattest, som omfatter bopæl i lande, som Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med (blanket 02.034 A) vil kunne indsendes i underskrevet stand fra de australske skattemyndigheder.

Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at Spørger er skattepligtig i Australien af indkomst fra Australien og eventuel indkomst fra Danmark. Det lægges dermed til grund, at Spørger er hjemmehørende i Australien i henhold til artikel 4, stk. 1, litra a, jf. stk. 2.

Spørger har oplyst, at hun vil have helårsbolig til rådighed i Danmark og tage ophold her i landet i mere end 3 måneder i sammenhæng. Skattestyrelsen forudsætter ved besvarelsen, at Spørgers fulde danske skattepligt ophørte ved flytning fra Danmark ultimo 2018, hvor Spørger senest har boet i Danmark sammen med sin ægtefælle, og at den fulde danske skattepligtig til Danmark på ny vil indtræde, når Spørger tager ophold her i landet. Se kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1. Spørger anses herefter også som hjemmehørende i Danmark i henhold til DBO’ens artikel 4, stk. 1, litra b.

Artikel 4, stk. 3, angiver kriterierne for at være skattemæssigt hjemmehørende i DBO’ens forstand, dvs i henhold til artikel 4. Kriterierne for fysiske personer er angivet i en prioriteret rækkefølge. Rækkefølgen afviger som nævnt fra OECDs modeloverenskomst, således at sædvanligt ophold går forud for de stærkeste personlige og økonomiske forbindelse. Kommentarerne til OECDs modeloverenskomst og praksis vedrørende skattemæssigt hjemsted kan dog stadig anvendes som fortolkningsbidrag i forhold til de enkelte kriterier.

Der henvises i den forbindelse til punkt 9 og 10 i kommentaren til OECDs modeloverenskomst artikel 4. Heraf følger, at konflikten i forhold til dobbeltdomicil skal løses på grundlag af særligt fastsatte regler, som giver tilknytningen til den ene stat forrang frem for tilknytningen til den anden stat. Så vidt muligt skal forrangskriteriet være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidig afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat.

Skattestyrelsens gennemgang af kriterierne angivet nedenfor, er baseret på de foreliggende oplysninger om ægtefællernes situation, hvor det er oplyst, at Spørger og dennes ægtefælle vil have status af "pensionist" uden job og i den forbindelse vil opholde sig i Australien og i Danmark ca. halvdelen af året.

Skattestyrelsen forstår dette således, at ingen af ægtefællerne udfører arbejde i deres virksomhed, uanset at virksomheden først vil blive solgt senere. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse i øvrigt til grund, at der er tale om vedvarende forhold, når ægtefællerne vil opholde sig i Australien og i Danmark ca. halvdelen af året.

Skattestyrelsen forudsætter i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet, at Spørger og ægtefællen i overvejende grad vil opholde sig sammen under deres 50/50 opholdsmønster i Australien og i Danmark.

Den prioriterede rækkefølge i DBO’ens artikel 4, stk. 3 har denne ordlyd:

I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes personens status efter følgende regler:

a) personen skal anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed;

b) hvis personen har en fast bolig til sin rådighed i begge kontraherende stater, eller hvis personen ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af dem, skal personen anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, hvori personen sædvanligvis har ophold;

c) hvis personen sædvanligvis har ophold i begge kontraherende stater, eller hvis personen ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal personen anses for kun at være hjemmehørende i den kontraherende stat, med hvilken personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser.

Spørger skal således i udgangspunktet anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor hun har en fast bolig til sin rådighed, jf. artikel 4, stk. 3, litra a.

Begrebet “fast bolig til rådighed" er ikke defineret i selve DBO’en. Begrebet fortolkes i overensstemmelse med artikel 4, stk. 2, i OECD's modeloverenskomst.

Det følger af kommentaren til artikel 4, i OECD's modeloverenskomst, at enhver form for bolig tages i betragtning, når det skal vurderes, om vedkommende har en “bolig". Det omfatter således både hus, lejlighed og værelser, uanset om boligen er ejet eller lejet af vedkommende, jf. punkt 13 i kommentaren til artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.

For at en bolig kan anses for “fast" skal boligen være af vedvarende karakter, dvs. vedkommende skal have etableret og bibeholdt den til stadig brug, i modsætning til det at opholde sig et bestemt sted under sådanne vilkår, at det er åbenbart, at opholdet er tilsigtet at være af kort varighed, jf. punkt 12 i kommentaren til artikel 4, i OECD's modeloverenskomst.

Vedkommende skal have arrangeret det således, at boligen er til rådighed kontinuerligt til enhver tid, og ikke lejlighedsvis med henblik på et ophold, som efter årsagen til det i sagens natur er af kort varighed, fx ferierejse, forretningsrejse, uddannelsesrejse og deltagelse i kursus på en skole, jf. punkt 13 i kommentaren til artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.

For at en bolig kan anses for at være “til rådighed", skal vedkommende have mulighed for at bebo boligen. En bolig kan ikke anses for at være “til rådighed", hvis boligen er udlejet og reelt overdraget til en uden for stående part, sådan at vedkommende ikke længere er i besiddelse af eller har mulighed for at bebo boligen, jf. punkt 13 i kommentaren til artikel 4 i OECD's modeloverenskomst.

Spørger har oplyst, at hun i Danmark vil have rådighed over enten en lejet bolig eller den nuværende helårs ejerbolig i Y4-by, Danmark, når Spørgers udlejning af denne bolig ophører. Det lægges efter det oplyste til grund, at Spørgers rådighed over ejer-/lejebolig i Danmark vil være af vedvarende karakter.

I Australien ejer Spørger og ægtefællen den bolig, som de og parrets børn bor i. Spørger og ægtefællen vil formentlig sælge den nuværende bolig i Australien og anskaffe en mere passende bolig, når børnene er flyttet hjemmefra. Det lægges efter det oplyste til grund, at Spørgers rådighed over en ejerbolig i Australien vil være af vedvarende karakter.

Skattestyrelsen anser herefter Spørger for at have en fast bolig til sin rådighed i både Danmark og i Australien.

Når en person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal vedkommende anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor han eller hun sædvanligvis opholder sig, jf. DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra b.

Anvendelsen af reglen i DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra b, forudsætter, at det med sikkerhed kan fastslås, at personen sædvanligvis, dvs. i overvejende grad, opholder sig i den ene stat frem for den anden.

Begrebet "sædvanligt ophold" fortolkes i overensstemmelse med OECDs modeloverenskomst artikel 4, stk. 2, litra b.

Længden af den periode, der skal vurderes for at fastslå, hvor personen sædvanligvis opholder sig, er ikke angivet i DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra b. Ifølge punkt 19 og 19.1 i kommentaren til OECDs modeloverenskomst må vurderingen dække en tilstrækkelig lang periode til, at det er muligt at bedømme opholdenes frekvens, varighed og regelmæssighed som en del af personens fastlagte livsvaner, dvs. ophold, der ikke blot er forbigående, jf. punkt 19 og 19.1 i kommentaren til artikel 4, i OECD's modeloverenskomst.

Ifølge praksis indebærer dette, at det med sikkerhed skal kunne fastslås, at Spørger sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholder sig i det ene land frem for det andet. Se SKM2019.454.SR og SKM2020.246.SR hvor dette ikke med sikkerhed kunne fastslås.

Spørger har som nævnt ovenfor oplyst, at hun og ægtefællen på årsbasis forventer at opholde sig omtrent halvdelen af året i Danmark og i Australien. Opholdenes fordeling mellem Danmark og Australien kan variere af kortere eller længere perioder.

Spørger er født i og har boet i New Zealand, indtil hun flyttede til Y1-by, Storbritannien og arbejdede der i nogle år. Herefter flyttede hun til Australien. Spørger har desuden boet i Danmark i ca. 11 måneder i 2014 og i ca. et år i 2018. Spørger har således boet og opholdt sig i Australien det meste af sit voksenliv.

Det er Spørgers opfattelse, at det faktum, at Spørger har boet i Australien i flere år end i noget andet land, skal indgå i vurderingen af i hvilken stat, Spørger har sædvanligt ophold under henvisning til punkt 19.1 i kommentaren til OECDs modeloverenskomst.

Skattestyrelsen gør i den forbindelse opmærksom på, at besvarelsen af det stillede spørgsmål beror på en vurdering af de foreliggende omstændigheder, som anmodningen om bindende svar vedrører. Dvs. en situation hvor Spørger påtænker at opholde sig i Danmark og i Australien i ca. halvdelen af året i hvert land som led i ændrede livsvaner. Ved besvarelsen af spørgsmålet lægger Skattestyrelsen derfor vægt på dette fremtidige nye opholdsmønster, som Spørger har oplyst om.

Skattestyrelsen lægger herefter til grund, at Spørger ønsker at ændre sit opholdsmønster ved at opholde sig i Danmark og i Australien i ca. halvdelen af året i hvert land. Dvs. således, at det ændrede opholdsmønster ikke vil være midlertidigt, men vil omfatte en så lang periode, at opholdsmønsteret vil være udtryk for Spørgers ønske om at ændre sine livsvaner, jf. punkt 19 og 19.1 i kommentaren til artikel 4, i OECD's modeloverenskomst.

Skattestyrelsen finder på grundlag af oplysningerne om dette opholdsmønster, at det ikke med sikkerhed kan fastslås, at Spørger sædvanligvis dvs. i overvejende grad opholder sig mere i den ene stat frem for det andet. Der henvises til kommentarerne til OECD-modellens artikel 4, stk. 2, litra b, punkt 19-19.1 og til SKM2020.246.SR og SKM2019.454.SR.

Spørgers skattemæssige hjemsted kan dermed ikke afgøres på grundlag af kriteriet om sædvanligt ophold, jf. artikel 4, stk. 3, litra b.

Når det ikke kan afgøres, i hvilken af de to stater en person sædvanligvis har ophold, anses vedkommende for at være hjemmehørende i den stat, hvor personen har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser, jf. DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra c.

Det følger af punkt 15 i kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4, at når en fysisk person har en fast bolig i begge kontraherende stater, er det nødvendigt at se på de faktiske forhold for at fastslå, med hvilken af de to stater vedkommende har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser. Der skal således tages hensyn til vedkommendes familie og sociale forhold, vedkommendes beskæftigelse, vedkommendes politiske, kulturelle eller andre aktiviteter, vedkommendes forretningssted, det sted hvorfra vedkommende administrerer sine aktiver osv.

Desuden følger det af punkt 15, at omstændighederne skal bedømmes som et hele, hvori også personens egne handlinger indgår. Den omstændighed, at personen bibeholder sin bolig i den stat, hvor personen altid har boet, hvor personen har arbejdet, og hvor personen har sin familie og ejendele, kan sammen med andre elementer skabe en formodning for, at personen har bevaret centrum for sine livsinteresser i denne stat.

Forrangskriteriet skal desuden så vidt muligt være af en sådan beskaffenhed, at der ikke kan være tvivl om, at den pågældende person kun opfylder det i én stat, og det skal samtidigt afspejle en sådan tilknytning, at det opleves som naturligt, at beskatningsretten tilfalder netop denne stat, jf. punkt 10 i kommentarerne til OECD's modeloverenskomst, artikel 4.

Skattestyrelsen forudsætter som nævnt i forbindelse med besvarelsen af spørgsmålet, at begge ægtefæller vil have det samme opholdsmønster, og at de i overvejende grad vil opholde sig sammen i henholdsvis Danmark og Australien. Dette indebærer som oplyst, at de vil sørge for at opholde sig 50/50 i begge lande hvert år.

I Australien har Spørger sine to hjemmeboende børn på 17 og 18 år. Børnene forventes ikke at tage med til Danmark, da de pt er i gang med studier / uddannelse, og da de har deres sociale relationer i Australien. Det lægges derfor til grund, at de bliver boende i Australien.

Spørger har ingen familie i Danmark.

I Australien har Spørger indkomst fra ægtefællernes virksomhed. Denne indkomst vil også fremover udgøre Spørger og ægtefællens indkomstgrundlag. Dette forventes også at være tilfældet efter et salg af virksomheden.

Spørger forventer at dyrke sine fritidsinteresser med bl.a. tennis og havearbejde i både Danmark og i Australien.

Spørger er statsborger i både New Zealand og Australien.

Skattestyrelsen finder på grundlag af det oplyste i nærværende sag, at Spørgers væsentligste økonomiske interesser er i Australien. Skattestyrelsen lægger her vægt på, at Spørger i en årrække, sammen med sin ægtefælle, har drevet virksomhed i Australien, og at Spørgers fremtidige indkomstgrundlag også er baseret på midler fra denne virksomhed.

Efter Skattestyrelsens opfattelse har Spørger også sine personlige interesser i Australien. Skattestyrelsen lægger i den forbindelse vægt på, at Spørger stadig har sine hjemmeboende børn i Australien.

Ud fra en samlet konkret vurdering er det derfor Skattestyrelsens opfattelse, at Spørger har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser til Australien.

Skattestyrelsen finder således, at Spørger på dette grundlag skal anses for at være skattemæssigt hjemmehørende i Australien, jf. DBO’ens artikel 4, stk. 3, litra c.

I tilfælde af, at Spørgers forhold i realiteten ændrer sig, kan Skattestyrelsens vurdering ikke lægges til grund.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.