Spørgsmål

1. Kan Skatterådet bekræfte at udbetalingen af mit krav i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er skattepligtig på udbetalingstidspunktet?
2. Kan Skatterådet bekræfte at mit tab i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er fradragsberettiget?

Svar

1. Ja
2. Nej

Beskrivelse af de faktiske forhold

I april 2013 købte Spørger bitcoins (herefter BTC) for 300 EUR på Mt. Gox bitcoinbørs. BTC-kursen var på daværende tidspunkt efter Spørgers oplysninger ca. 141 USD pr. BTC. Vekslingskurssen fra EUR til USD var på daværende tidspunkt ca. 1,38 USD pr. EUR. Købet af BTC kan ikke dokumenteres.

I perioden fra april 2013 til konkursen i februar 2014 har Spørger byttet BTC med venner og kollegaer (typisk i forbindelse med byture) for øl, mad og lign. Transaktionerne kan ikke dokumenteres. Spørger brugte Mt. Gox som "bank", og havde kun ganske få bitcoins i sin personlige "wallet".

Spørger har ikke handlet kryptoaktiver på andre platforme end Mt. Gox.

I februar 2014 standser Mt. Gox alle transaktioner, og erklæres kort tid derefter konkurs. Mt. Gox indgav konkursbegæring fordi store mængder BTC var blevet stjålet fra deres beholdning. Mt. Gox’ beholding af BTC var fordelt på centrale wallets, og ikke en wallet per kunde, så tyveriet var "ligeligt fordelt" mod alle kunder.

I forbindelse med konkursen havde Spørger X BTC stående. Dette er dokumenteret i form af opgørelse af krav i forbindelse med konkursen.

Under konkursbehandlingen af Mt. Gox har kurator fundet frem til, at ikke alle BTC er blevet stjålet. Det har således for kurator været muligt at identificere adskillige BTC-beholdninger i boet.

I forbindelse med konkursbehandlingen er alle krypto-kreditorer (herunder Spørger) derfor blevet anmodet om at anmelde deres krav mod boet.

Al "dialog" efter konkursen har været via masse-udsendte e-mails med instruktioner, og interaktion med systemet (claims.mtgox.com), hvor Spørger har udfyldt diverse oplysninger, herunder kravets art og størrelse, sin identitet (navn, adresse, billed-ID), sine bankoplysninger samt sit valg vedrørende udbetalingsmetode.

Spørger har oplyst, at Spørgers krav mod boet i BTC er oplyst i BTC (ligesom der er anmeldt andre krav i BCH og officiel valuta). Kravene er accepteret af boet jf. nedenstående oversigt. (dateret 15. marts 2019.)

Efter Spørgers oplysninger, er Spørgers andel af de i boet fundne BTC opgjort til XX BTC, svarende til en dividende på 18,6 %.

Spørger har derfor over for boet tilkendegivet, hvilken tilbagebetaling metode ("Proportional Repayment, “Intermediate Repayments and Final Repayment" eller “Early Lump-Sum Repayment") Spørger ønskede, og om tilbagebetalingen skulle ske i BTC eller fiat-valuta.

Spørger har i den forbindelse oplyst, at han har anmodet om "Early Lump-Sum Repayment" som "Cash". (Dateret 6. april 2023).

Det fremgår af den fremsendte rekonstruktionsplan afsnit 4.3.4, om Early Lump-Sum Repayment, (oversat til dansk) at;

"… for de der vælger den tidlige engangstilbagebetaling (Early Lump-Sum Repayment), er tilbagebetalingerne i henhold til dette udkast til rehabiliteringsplan i princippet afsluttet på tidspunktet for den tidlige engangstilbagebetaling, og sådanne tilladte rehabiliteringskrav er ikke berettiget til at modtage den endelige tilbagebetaling, de mellemliggende tilbagebetalinger (se 4.3.3 ovenfor) eller den anden endelige tilbagebetaling A (se 4.3.6 nedenfor)."

Boet har den 28. januar 2025 solgt BTC til en kurs af 85.552,44 USD per BTC, til dækning af kravene fra de kreditorer, der har valgt den tidlige engangs-tilbagebetaling kontant.

Spørger har derfor den 14. februar 2025 fået udbetalt XX USD.

Beløbet er inden udbetalingen af boet konverteret til EUR. USD/EUR-kursen er ukendt.

Da Spørger ikke har fået dækket sit fulde krav, har Spørger derfor i forbindelse med konkursen mistet XX BTC. Ved samme kurs som ovenfor svarer det til en fiat-værdi på XX USD.

Spørger har kontaktet Skattestyrelsen både på skrift og telefon, med henblik på vejledning om, hvordan overstående skal oplyses på forskudsopgørelsen. Spørger er i den forbindelse blevet vejledt til at indtaste hele det udbetalte beløb som "Anden personlig indkomst", og den tabte værdi som "Øvrige lønmodtagerudgifter".

På baggrund af sagens oplysninger er Spørger midlertidig også blevet vejledt til at anmode om bindende svar.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er Spørgers opfattelse, at begge spørgsmål skal besvares med "Ja".

Spørger har som begrundelse herfor anført:

Mt. Gox dokumenterer at jeg får en lille andel af mit faktiske krav tilbage. Jeg har derfor et tab.

Mt. Gox dokumenterer kursen de anvendte ved konvertering af deres beholdning til USD. Samtidig kan vi udlede kursen de har brugt fra USD til EUR.

Det falder mig naturligt at tabet skal udregnes med samme kurs, da det må være realiseret i samme handling.

Vi kender derfor både min gevinst og tab (i EUR).

Givet at jeg ikke kan dokumentere hvor meget jeg købte for tilbage i 2013, må hele beløbet være at anse for gevinst som jeg skal betale skat af som personlig indkomst.

Ligeledes må hele tabet være et tab jeg kan få fradrag for.

Så "Ja" til begge spørgsmål, vil være det jeg forventer.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at udbetalingen af Spørgers krav i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er skattepligtig på udbetalingstidspunktet. 

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger i 2013 købte bitcoins (herefter BTC) for 300 EUR på Mt. Gox bitcoinbørs. Det er desuden oplyst, at Spørger i perioden fra april 2013 til konkursen i februar 2014 byttede BTC med venner og kollegaer (typisk i forbindelse med byture) for øl, mad og lign. Spørger brugte således efter det oplyste Mt. Gox som "bank", og havde kun ganske få bitcoins i sin personlige "wallet". Det er derudover oplyst, at Spørger ikke har handlet kryptoaktiver på andre platforme end Mt. Gox.

Spørger havde på tidspunktet for konkursbegæringen i 2014, XX BTC stående på sin konto ved Mt. Gox, og selvom opgørelsen af kravet først efter det oplyste afstemmes i 2019, anses anmeldelsesfristen efter det oplyste for overholdt, hvilket skal ses i sammenhæng med, at konkursboet flere år efter fristdagen har konstateret tilstedeværelsen af en beholdning af BTC m.m. tilhørende boet.

For at kunne besvare det stillede spørgsmål, skal det vurderes om den dividende som Spørger har modtaget fra konkursboet efter Mt. Gox, kan beskattes enten efter reglerne om spekulation i statsskattelovens § 5, litra a, eller efter reglerne i kursgevinstloven.

For at blive omfattet af kursgevinstloven er det en betingelse, at Spørgers krav mod konkursboet efter Mt. Gox er opgjort i officiel valuta og således udgør en pengefordring.

Skattestyrelsen lægger til grund, at der, som oplyst af Spørger, er anmeldt et krav i konkursboet i BTC, og at kravet er anerkendt af boet. Idet kravet er anmeldt i BTC, er der ikke tale om en pengefordring omfattet af kursgevinstloven, og der kan derfor ikke ske beskatning efter reglerne i kursgevinstloven. Se kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1 samt SKM2024.25.SR modsætningsvist, hvor Spørger havde anmeldt sit krav i officiel valuta (USD).

Det forhold, at Spørger på et senere tidspunkt har valgt at få udbetalt sin dividende i officiel valuta frem for de oprindelige BTC ændrer ikke herved.

Spørgsmålet bliver herefter, om Spørger kan beskattes efter reglerne om spekulation i statsskattelovens § 5, litra a.

Fortjeneste eller tab ved salg af kryptovaluta, som er anskaffet med spekulationshensigt, skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Det følger af statsskattelovens § 5, litra a.

Det følger af statsskattelovens § 5, litra a, at der for gennemførelse af spekulationsbeskatning dels skal være tale om en erhvervelse med spekulationshensigt og dels være opnået en fortjeneste eller et tab ved afståelsen af de aktiver, som er anskaffet med spekulationshensigt.

Højesteret har i SKM2023.187.HR og SKM2023.188.HR, vedrørende erhvervelser af BTC foretaget i juni 2011 til marts 2013, lagt til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. Højesteret fandt således, at der var tale om aktiver, som var anskaffet i spekulationshensigt.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af BTC har spillet en sådan rolle ved Spørgers køb af bitcoins i 2013, at han må anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed. Der lægges i den forbindelse vægt på, at Spørger må have haft flere BTC end for 300 EUR (ca. 400 USD), da den af Spørger oplyste pris pr. BTC på daværende tidspunkt er angivet til at udgøre ca. 141 dollars. Skattestyrelsen lægger derudover vægt på, at kursudviklingen allerede på dette tidspunkt har været meget volatil og at BTC i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel. 

Det kan efter Skattestyrelsens opfattelse ikke føre til et andet resultat, at Spørger efter det oplyste har anskaffet sig ganske få BTC, og at Spørger efter det oplyste har anvendt nogle af disse BTC som direkte betalingsmiddel for modydelser leveret af venner og kollegaer. Det kan heller ikke føre til et andet resultat, at Spørger ikke i øvrigt har handlet BTC eller andre kryptoaktiver.

Spørgers gevinst ved salg af de købte bitcoins er derfor skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 5, litra a.

Idet Spørger aktivt har anmodet boet om, at boet afstår de af ham tilhørende BTC mod udbetaling af officiel valuta anses Spørgers XX BTC for afstået på udbetalingstidspunktet.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse at spørgsmålet, om udbetalingen fra boet i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er skattepligtig på udbetalingstidspunktet, skal besvares med "Ja".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Spørgsmål 2

Det ønskes bekræftet, at Spørgers tab i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er fradragsberettiget.

Begrundelse

Som anført under spørgsmål 1, er det Skattestyrelsens opfattelse, at Spørgers erhvervelse af BTC er sket i spekulationsøjemed efter statsskattelovens § 5, litra a. Det er derudover Skattestyrelsen opfattelse, at der ikke er tale om en pengefordring omfattet af reglerne i kursgevinstloven. Se kursgevinstlovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Handelsfortjeneste ved spekulation er skattepligtig i henhold til statsskattelovens § 5, litra a.

Et tab omfattet af statsskattelovens § 5, litra a, kan kun fradrages, hvis der er tale om et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed.

Ved handelstab forstås, at det er et tab, som er opstået som følge af handel med det pågældende aktiv.

I SKM2024.25.SR havde Spørger i forbindelse med konkursen af tre kryptobørser anmeldt krav i USD. Disse anmeldelser medførte efter Skatterådets opfattelse, at Spørgers beholdning af kryptovaluta på tidspunktet for indtræden af de tre konkurser overgik til at udgøre pengefordringer mod konkursboerne. Dette medførte efter Skatterådets opfattelse ikke, at der var gennemført en skattemæssig realisation/afståelse af de omhandlede kryptoaktiver efter statsskatteloven, men der var derimod, efter anmeldelsen, tale om pengefordringer omfattet af kursgevinstloven allerede på anmeldelsestidspunktet.

I SKM2021.513.SR fandt Skatterådet, at Spørgers tab ved at have overført bitcoin til en svindelhjemmeside ikke kunne anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i medfør af statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Dommene TfS 1985, 586 ØLD og TfS 1985, 739 ØLD vedrørte nogle købere af sølvbarrer, som ikke fik leveret de barrer, som de havde betalt for på grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs. Her fandt, Østre Landsret, at købet skulle betragtes som spekulation, men at tabet ikke kunne trækkes fra som spekulationstab, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.

Som anført ovenfor, forudsætter fradrag for tab efter statsskattelovens § 5, litra a, at der er tale om et handelstab eller et tab, der ganske kan sidestilles hermed. Tabet skal således være opstået som følge af en handel med det pågældende aktiv, hvilket typisk gennemføres ved et salg.

Idet Spørger ikke har haft mulighed for at gennemføre en handel med de resterende XX BTC (XX med fradrag af dividenden på XX), kan Spørger allerede af denne grund ikke anses for at have lidt et handelstab.

Det er således Skattestyrelsens opfattelse, at besvarelsen af spørgsmålet om Spørgers tab i forbindelse med konkursen af Mt. Gox er fradragsberettiget skal besvares med "Nej".

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 2 besvares med "Nej".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Lovgrundlag

Statsskattelovens § 5, litra a.

Til indkomsten henregnes ikke:

a)            formueforøgelse,  der fremkommer ved, at de formuegenstande, en skattepligtig ejer, stiger i værdi - medens der på den anden side ikke gives fradrag i indkomsten for deres synken i værdi -, eller indtægter, som hidrører fra salg af den skattepligtiges ejendele (herunder indbefattet værdipapirer) for så vidt disse salg ikke henhører til vedkommendes næringsvej, for eksempel handelsvirksomhed med faste ejendomme, eller er foretaget i spekulationsøjemed, i hvilke tilfælde den derved indvundne handelsfortjeneste henregnes til indkomsten, ligesom også eventuelt tab kan fradrages i denne. Ved salg af fast ejendom samt aktier og lignende offentlige værdipapirer, der er indkøbt efter 1. januar 1922, anses spekulationshensigt at have foreligget, når salget sker inden 2 år efter erhvervelsen, medmindre det modsatte godtgøres at være tilfældet. […]

Kursgevinstloven § 1, stk. 1, nr. 1

Denne lov omfatter

• 1) gevinst og tab ved afståelse eller indfrielse af pengefordringer herunder obligationer, pantebreve og gældsbreve,

Praksis

SKM2024.25.SR

Spørger havde i spekulationshensigt handlet kryptovaluta. Spørger havde haft en beholdning på platformene FTX, Celsius og BlockFi. Som følge af tre krypto-platformes konkurs havde Spørger lidt et tab, idet hans indestående var gået tabt. Spørger havde derfor rejst et krav mod de tre platforme.

Spørger ønskede i den forbindelse afklaret, hvorvidt han var berettiget til et tab som følge af konkursen. Skatterådet fandt, at der ikke var sket et handelstab, som fradrag efter statsskatteloven forudsætter. Skatterådet fandt, at fordringen mod krypto-platformenes konkursboer er omfattet af kursgevinstloven. Idet der endnu ikke var taget stilling til dividendens størrelse, var det ikke muligt at opgøre et tab, som også afhang af værdiansættelsen af fordringen på stiftelsestidspunktet, hvorfor der ikke for nuværende var mulighed for fradrag efter kursgevinstlovens regler.

Skatterådet kunne bekræfte, at såfremt Spørger solgte sin fordring mod konkursboerne til tredjemand, ville en gevinst eller et tab skulle medregnes ved Spørgers indkomstopgørelse efter kursgevinstlovens regler. Skatterådet kunne ligeledes bekræfte, at såfremt Spørger solgte sin fordring til tredjemand, så ville en eventuel dividende som udbetales til tredjemand være Spørgers indkomstopgørelse uvedkommende.

SKM2023.187.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til juni 2012 ved seks lejligheder købt i alt ca. 359 bitcoins for ca. 12.000 kr. Endvidere havde den skattepligtige i 2011 og 2012 modtaget donationer på i alt ca. 49 bitcoins.

Højesteret stadfæstede Vestre Landsrets dom (SKM2021.443.VLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at fortjenesten ved afståelsen af både de købte og donerede bitcoins var skattepligtig.

Om de købte bitcoins udtalte Højesteret, at muligheden for at opnå fortjeneste ved et senere salg af bitcoins havde en sådan rolle, at den skattepligtige måtte anses for at have foretaget købene i spekulationsøjemed.

Fortjenesten ved salgene var derfor ikke skattefri efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med udvikling og drift af en særlig software til bitcoins, og at de donerede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed. Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de donerede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for på salgstidspunkterne at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af de modtagne bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2023.188.HR

En skattepligtig havde fra juni 2011 til marts 2013 erhvervet ca. 171 bitcoins ved såkaldt “mining", dvs. ved at stille computerkraft til rådighed for bitcoin-transaktioner.

Den skattepligtige anmodede om bindende svar på, om han ved afståelse af de pågældende bitcoins var skattepligtig af værdistigningen fra erhvervelsen til afståelsen.

Højesteret stadfæstede Østre Landsrets dom (SKM2022.253.ØLR) og gav Skatteministeriet medhold i, at værdistigningen på de pågældende bitcoins var skattepligtig.

Højesteret lagde til grund, at den skattepligtige havde drevet ikke-erhvervsmæssig virksomhed med mining-aktivitet som beskrevet i landsrettens dom, og at de minede bitcoins var erhvervet som led i udøvelsen af denne virksomhed.

Højesteret lagde videre til grund, at bitcoins i almindelighed alene erhverves med henblik på at blive solgt samt i begrænset omfang kan anvendes som betalingsmiddel.

Højesteret fandt herefter, at de omhandlede bitcoins måtte anses som aktiver erhvervet med henblik på senere omsætning som et integreret led i den skattepligtiges virksomhed med mining-aktivitet. De pågældende bitcoins kunne ikke anses for at være overgået til at være den skattepligtiges private formuegenstande eller ejendele, jf. statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

På den baggrund fandt Højesteret, at afståelsen af den skattepligtiges beholdning på ca. 171 bitcoins udgjorde omsætning i den skattepligtiges ikke-erhvervsmæssige virksomhed. Salg udløste derfor skattepligt efter statsskattelovens § 4, litra a.

Endelig udtalte Højesteret, at det ikke var godtgjort, at beskatning af den skattepligtiges fortjenester ved salg af bitcoins var udtryk for en ændring af en fast administrativ praksis.

SKM2021.513.SR

Spørger havde mistet ca. 200.000 kr. ved kryptovaluta-bedrageri. Spørgers tab ved at have overførte bitcoin til en svindelhjemmeside kunne ikke anses for et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med et handelstab. Spørgers tab kunne derfor ikke fradrages i henhold til statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a.

Skatterådet fandt, at Spørger ikke kunne foretage fradrag efter kursgevinstlovens § 14, da Spørger ikke sås at have et krav, som kunne gennemføres ved domstolene, og at der derfor ikke var en fordring omfattet af kursgevinstloven.

TfS 1985, 739 ØLD

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab. To køb blev ikke anset for at være en samlet aftale.

TfS 1985, 586 ØLD

På grund af sælgerfirmaets underslæb og konkurs fik nogle købere af sølvbarrer ikke leveret de barrer, som de havde betalt for. Købet blev betragtet som spekulation, men tabet kunne ikke trækkes fra som spekulationstab efter SL § 5, stk. 1, litra a, fordi der ikke var tale om et handelstab eller et tab, der ganske kunne sidestilles med handelstab.