Sag BS-9403/2024-VIB
Parter

A

(V/ advokat Camilla Bayer)

mod

Skatteministeriet Departementet

(V/ Kammeradvokaten v/ advokat Ida Andersen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Lasse K. Svensson.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 22. februar 2024. 

Sagen drejer sig om prøvelse af Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. november 2023, vedrørende sagsøgers indkomstopgørelse for indkomstårene 2019 og 2020.

A har nedlagt følgende påstand: 

Principalt: 

Den af Skatteankestyrelsen trufne afgørelse ændres således, at sagsøgers skattepligtige indkomst for år 2019 nedsættes med 428.900 kr., og at sagsøgers skattepligtige indkomst for år 2020 nedsættes med 383.000 kr.

Subsidiært:

Sagsøgers personlige indkomst nedsættes med 428.900 kr. for 2019 og med 383.000 kr. for 2020 mod, at sagsøgers aktieindkomst tilsvarende forhøjes i de nævnte år.   

Påstandene nedlægges med sædvanlig subsidiær modifikation.

Skatteministeriet Departementet har principalt nedlagt påstand om frifindelse, subsidiært at A’s personlige indkomst nedsættes med 428.900 kr. i år 2019 og med 383.000 kr. i 2020 mod, at A’s aktieindkomst tilsvarende forhøjes i de nævnte år.

Retten har bestemt ikke at behandle sagen i den forenklede proces efter reglerne i retsplejelovens kapitel 39.

Oplysningerne i sagen

Af Skatteankestyrelsens afgørelse af 22. november 2023 fremgår:

"…

Afgørelse 

fra

Skatteankenævn Midtjylland

22. november 2023

Sagsnr. 23-0005818

I afgørelsen har deltaget: Poul Berggreen, Simon Moore Højer-Simonsen, Morten Frandsen, Henrik B. Engedahl, Kurt Mosgaard og Ann R. Vang

Klager:                                                A

Klage over:         Skattestyrelsens afgørelse af 18. oktober 2022
CPR-nr.

Møde mv.

Der har været afholdt møde mellem klageren, klagerens repræsentant og Skatteankestyrelsens sagsbehandler.

Faktiske oplysninger

Den (red.dato.nr.1.fjernet) stiftede klageren via sit selskab G1-virksomhed med CVR-nummer ...11, nu opløst efter konkurs, selskabet G2-virksomhed med CVR-nummer ...12 (herefter selskabet), som er taget under konkursbehandling.

Selskabet havde regnskabsår fra 1. januar til 31. januar i de påklagede indkomstår. Det senest offentliggjorte regnskab var for indkomståret 2018.

Ifølge CVR-registeret var selskabet registreret med Branchekode 71190 Anden teknisk rådgivning og havde til formål at udføre opgaver i forbindelse med nybyggeri og omforandringer, samt import og salg af byggematerialer.

Selskabets adresse var registeret på klagerens bopælsadresse beliggende på Y1-adresse.

Klageren indtrådte med virkning fra (red.dato.nr.2.fjernet) som selskabets legale og reelle ejer.

Selskabet foretog ikke indberetninger af løn til e-Indkomst for indkomstårene 2019 og 2020.

Ved konkursdekret afsagt af Skifteretten i Viborg den (red.dato.nr.3.fjernet) blev selskabet taget under konkursbehandling.

I forbindelse med behandlingen af konkursboet modtog kurator kontoudtog fra selskabets bankkonto i F1-bank med kontonummer X1-bankkonti, som vedrørte perioden fra 22. marts 2019 til 5. februar 2021.

Kurator sendte den 13. december 2021 en e-mail til Gældsstyrelsen, som var vedlagt selskabets kontoudtog. Af e-mailen fremgik bl.a. følgende:

"[…]

Tilgodehavende for ulovligt kapitalejerlån

Kurator har ved gennemgang noteret sig, at der er købt aktiver til privatforbrug ved G3-virksomhed for kr. 23.886,00. Dette har selskabets tidligere ledelse anerkendt.

Kurator har noteret, at der er foretaget kontanthævninger for samlet kr. 78.000. Disse kontanthævninger begrundes i at være afholdt til selskabets medarbejdere for kost og logi i forbindelse med opgaver. Kurator har dog ikke dokumentation for den samlede opgørelse og anvendelse af disse kontanthævninger, hvorfor det ikke er muligt for kurator at fastslå, hvorvidt kontanthævningerne er anvendt i erhvervsøjemed eller til privatforbrug.

Kurator har også noteret, at der er afholdt private udgifter for kr. 4.461,04, hvilket dækker over tøj til privatbrug og en tandlægeregning.

Slutteligt har kurator noteret, at der er afholdt udgifter til forbrug ved forsyningsselskaber og internet på den private ejendom for samlet kr. 179.329,77. Kurator er blevet oplyst, at selskabets ledelse havde flere medarbejdere boende på adressen, hvorfor der har været et stort forbrug til el, vand og varme. Derudover er kurator blevet oplyst, at den private adresse også er blevet brugt som erhvervsadresse, hvor man har haft et værksted og lavet meget svejsearbejde, hvilket har medført et højt forbrug af el. Kurator har ikke modtaget oplysninger om fordelingen af forbruget på henholdsvis privatforbrug og erhvervsforbrug.

Tilgodehavendet for ulovligt kapitalejerlån udgør således kr.  285.676,81.

Det er kurators vurdering, at det giver bedst mening at forsøge at opnå en forligsmæssig aftale vedr. det ulovlige kapitalejerlån. Omkostningerne ved anlæggelse og førelse af en sag ved domstolene sammen med risikoen for, at konkursboet ikke vil få tilkendt hele beløbet, fører til at jeg anbefaler kreditorerne et forlige dette spørgsmål mod betaling af mindst 75.000,00 kr.

Modtager jeg ikke berettigede indvendinger fra kreditorerne, agter jeg at arbejde videre med et forlig på mindst 75.000,00 kr. […]"

Skattestyrelsen modtog den 9. marts 2022 selskabets kontoudtog for kontonr. X1-bankkonti, som angik perioden fra 22. marts 2019 til 5. marts 2021.

Den 21. september 2022 anmodede Skattestyrelsen selskabets bankinstitut om kontoudtog for konto X1-bankkonti for perioden 1. januar til 21. marts 2019 og om oplysninger vedrørende fuldmagtshavere til selskabets konto.

Skattestyrelsen modtog kontoudtog fra F1-bank vedrørende kontonr. X1-bankkonti, som omhandlede perioden fra 1. januar til 21. marts 2019.

Ud fra en gennemgang af selskabets kontoudtog for X1-bankkonti vedrørende indkomstårene 2019 og 2020 konstaterede Skattestyrelsen følgende hævninger fra selskabets konto til klageren:

Den 26. september 2022 foreslog Skattestyrelsen at forhøje klagerens skattepligtige indkomst for indkomståret 2019 med 428.900 kr. og for indkomståret 2020 med 383.000 kr., i alt 811.900 kr., da Skattestyrelsen anså hævningerne på G2-virksomhed’s bankkonto som skattepligtige efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.

Klagerens repræsentant fremkom den 12. oktober 2022 med følgende indsigelser til Skattestyrelsens forslag:

"[…]

Jeg skal i den forbindelse meddele, at det fremsendte forslag ikke kan godkendes.

Skatteyder deler ikke den foretagne vurdering, og det kan således ikke anerkendes, at de anførte overførsler fra selskabets bankkonto er sket i skatteyders interesse og i kraft af dennes bestemmende indflydelse i selskabet.

Skattestyrelsens opfattelse, hvorefter skatteyder er skattepligtig af de opgjorte beløb, deles således ikke.

[…]"

Skattestyrelsen besvarede den 13. oktober 2022 klagerens repræsentants henvendelse således:

"[…]

Jeg skal bede dig uddybe, hvad det præcist er, som skatteyder ikke er enig i, altså en begrundet indsigelse.

Beløbene er ifølge kontoudtoget overført til hende og er i flere tilfælde benævnt honorar uden, at der er sket indberetning til Skattestyrelsen af overførslerne.

Såfremt hun har afholdt selskabsrelaterede udgifter fra sin private konto, bedes der indsendes dokumentation på disse udgifter, f.eks. i form af kontoudtog fra hendes private konto.

Såfremt der ikke modtages yderligere vil der blive udarbejdet afgørelse i overensstemmelse med forslaget.

[…]"

Den 31. januar 2023 indgik kurator for selskabet og klageren et retsforlig i Sag BS-26476/2022-VIB, som omhandlede klagerens konkurskarantænesag således, at klageren skulle betale 100.000 kr. til konkursboet.

Klagerens repræsentant har forklaret, at hævningerne på selskabets konto vedrører driftsudgifter afholdt af klageren i selskabets interesse. Klageren har supplerende forklaret, at klageren har haft Y1-nationalitet og Y2-nationalitet håndværkere boende på sin (red.ejendom.nr.1.fjernet) i forbindelse med forskellige byggearbejder, hvor kost og logi var en del af betalingen for arbejdet. Endvidere har klageren forklaret, at husholdningsomkostninger og elforbruget steg i perioden, hvor håndværkerne boede på (red.ejendom.nr.1.fjernet).

Klagerens repræsentant har fremlagt kopi af elforbrugsafregninger fra G4-virksomhed i perioden fra april 2017 frem til maj 2023, som udviser følgende energiforbrug i kWh:

Skattestyrelsens afgørelse

Skattestyrelsen har anset hævninger på bankkonto tilhørende G2-virksomhed som skattepligtig løn efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og 2, nr. 1, og forhøjet klagerens personlige indkomst med 428.900 kr. for indkomståret 2019 og med 383.000 kr. for indkomståret 2020.

Skattestyrelsen har begrundet afgørelsen således:

"[…]

1.4. Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Skattestyrelsen har konstateret, at du har foretaget overførsler fra bankkontoen tilhørende G2-virksomhed i 2019 og 2020. Overførslerne er ikke driftsomkostninger for selskabet, og de er dermed skattepligtige for dig som løn.

Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, at selskabets driftsomkostninger er de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde selskabets indkomst.

Hvis en udgift i et selskab ikke kan anses for en driftsomkostning, men i stedet er afholdt i kapitalejers interesse, er udgiften skattepligtig for kapitalejer som løn eller udbytte.

Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, at alt der udloddes fra selskabet til selskabets kapitalejere henregnes til udbytte. Udlodningen kan også karakteriseres som løn.

En ansat kapitalejer er skattepligtig af alt, hvad vedkommende har modtaget som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet. Det gælder både for kontante udbetalinger og hævninger, og for ydelser i form af fri bolig, fri bil og private udgifter betalt af selskabet.

I praksis bliver ydelser til en ansat kapitalejer anset for løn, hvis:

• der er et ansættelsesforhold

• det samlede vederlag - løn og udbytte - ikke er større, end hvad der kan anses for sædvanligt for det udførte arbejde.

• ydelserne har karakter af løbende betalinger for udført arbejde

Da vi gennemgik selskabets bankkontoudtog, konstaterede vi, at du har foretaget overførsler fra selskabets bankkonto.

Vi har opgjort de skattepligtige overførsler for 2019 til at være 428.900 kr. og for 2020 til at være 383.000 kr. Opgørelsen af de skattepligtige overførsler står i bilaget, som vi har vedlagt.

Udbetalingerne til dig er blandt andet tekstet "A honorar", "Til Direktor" samt "udlæg".

Du var registeret som selskabets direktør, hvorfor disse beløb må være overført til dig.

Det er endvidere Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af de beløb, som er overført til dig, da det ikke er dokumenteret eller sandsynliggjort, at beløbene er anvendt til afholdelse af selskabets udgifter. Beløbene anses derfor for at være tilgået dig.

Da du endvidere var ejer af og direktør i selskabet anser vi overførslerne for foretaget af dig.

Skattestyrelsen finder således, at overførslerne fra selskabets bankkonto er sket i din interesse og i kraft af din bestemmende indflydelse i selskabet.

Det fremgår af statsskattelovens § 4, stk. 1, at som skattepligtig indkomst betragtes den skattepligtiges samlede årsindtægter, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du er skattepligtig af de beløb, som er overført til dig.

Såfremt du har afholdt udgifter for selskabet, bedes du indsende dokumentation herpå.

Vi anser overførslerne for at udgøre løn til dig, fordi du anses for at have udført arbejde for G2-virksomhed, uden at selskabet har indberettet lønindkomst for dig. Vi anser endvidere overførslerne for at være løn til dig, da vi anser den samlede løn for en rimelig aflønning i forhold til det arbejde, du har udført for selskabet.

Da du ikke har oplyst (selvangivet) overførslerne fra bankkontoen, der tilhørte G2-virksomhed, forhøjer vi din skattepligtige indkomst for 2019 med 428.900 kr. og for 2020 med 383.000 kr. Forhøjelserne sker efter ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, og beskattes som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. Beløbene beskattes som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

[…]"

Skattestyrelsen er den 26. januar 2023 fremkommet med en udtalelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"[…]

Klager har ikke, trods opfordring fra Skattestyrelsen, indsendt dokumentation på, at hævningerne skulle være selskabsrelateret.

En stor del af beløbene er overført direkte til klagers private konto. Der er ikke indsendt dokumentation på, at hun skulle have foretaget udlæg for selskabet. Ligeledes er det ikke dokumenteret, at de kontante hævninger er anvendt til betaling af håndværkere. Selskabet har haft ansatte, som der via selskabets bankkonto er udbetalt løn til.

At kurator har hævet konkurskarantænesagen, er ikke et udtryk for, at klager har dokumenteret, at hævningerne var selskabsrelaterede.

Der er ligeledes ikke fremlagt bogføring der viser, at hævningerne har været selskabsrelaterede.

Det er ikke korrekt, som det fremgår af klagen, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger fra kurator. Kurator har i forbindelse med meddelelse om evt. ulovligt kapitalejerlån medsendt bl.a. bankkontoudtog.

Skattestyrelsen anser det ikke for sandsynliggjort, at hævningerne er anvendt til selskabsrelaterede udgifter.

[…]"

Den 6. marts 2023 er Skattestyrelsen fremkommet med en supplerende udtalelse, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

"[…]

Af de modtagne bemærkninger fremgår det, at kurator har reduceret sit stævningskrav i forbindelse med den mod skatteyder anlagte konkurssag.

At kurator har indgået forlig med skatteyder på 100.000 kr., betyder ikke, at der ikke skal ske beskatning. Kurator skal tilgodese alle kreditorer, og kurator har måske vurderet, at 100.000 kr. er bedre end ingenting.

Skattestyrelsens sag baserer sig ikke på kurators opgørelse, men på en opgørelse udarbejdet på baggrund af selskabets bankkontoudtog sammenholdt med de øvrige oplysninger i sagen.

Skattestyrelsen har ikke modtaget dokumentation på, de opgjorte hævninger er anvendt til selskabsrelaterede udgifter.

Som det fremgår af tidligere udtalelse, fremgår det, at en del af de overførte beløb er benævnt "A honorar", hvilket er en stærk indikation på, at der er tale om skattepligtige overførsler. […]"

Klagerens opfattelse

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst skal nedsættes med 428.900 kr. for indkomståret 2019 og med 383.000 kr. for indkomståret 2020.

Til støtte herfor har klagerens repræsentant bl.a. anført:

"[…]

Det bestrides, at klager er skattepligtig af de beløb, som er overført til klager, idet beløbene er anvendt til afholdelse af selskabsudgifter.

Klager er således ikke enig i, at beløbene er tilgået hende.

De overførsler, der er foretaget af klager som ejer af og direktør i selskabet fra selskabets bankkonto er sket i selskabets interesse.

På den baggrund deler klager ikke opfattelsen af, at klager er skattepligtig af de beløb, som er overført efter statsskattelovens § 4, stk. 1.

Det bestrides således, at overførslerne udgør løn til klager.

Det fremgår, at Skattestyrelsen har indhentet oplysninger fra kurator i G2-virksomhed under konkurs.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at kurator er orienteret om, at en del af aflønningen af kontraherede selvstændige håndværkere bestod i logi hos sagsøgte, hvilket samtidig har betinget forbrugsomkostninger, der har været en naturlig og integreret del af driften.

For så vidt angår foretagne kontante hævninger har disse tillige været driftsrelevante, idet disse primært relaterer sig til betaling af håndværkeres løn og værktøjer på et projekt i Y1-by.

Det gøres gældende, at indlogeringen har udgjort en del af aftalegrundlaget med selvstændigt virkende håndværkere og udgjorde en del af faktureringsgrundlaget for udført arbejde.

Klager har endvidere redegjort for forholdene i forbindelse med en af kurator initieret sag om konkurskarantæne.

Ved retsbog af 28. februar 2022 fra skifteretten i Viborg, fremgår det, at kurator hævede konkurskarantænesagen efter modtagelse af rettens tilkendegivelsen om resultatet, hvorefter klager ville blive frifundet ved afsigelse af kendelse.

Samlet gøres det således gældende, at de anførte hævninger i 2019 og 2020 på bankkonto tilhørende G2-virksomhed ikke kan anses for skattepligtige efter ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1, og derfor ikke skal beskattes som løn efter statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c. og som personlig indkomst efter personskattelovens § 3, stk. 1.

[…]"

Skatteankenævn Midtjyllands afgørelse

Sagen angår om det er med rette, at Skattestyrelsen har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020 med 428.900 kr. og 383.000 kr., idet Skattestyrelsen har anset hævningerne fra selskabets konto, som foretaget af klageren, og som yderligere AM bidragspligtig løn.

Til den skattepligtige indkomst skal medregnes den skattepligtiges samlede årsindtægter efter bestemmelsen i statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal oplyse om sin indkomst, uanset om den er positiv eller negativ, jf. skattekontrollovens § 2, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 1535 af 19. december 2017 med efterfølgende ændringer). I oplysningspligten ligger, at den skattepligtige over for skatteforvaltningen skal stå inde for de afgivne oplysninger. Den skattepligtige skal således efter anmodning fra skatteforvaltningen kunne gøre rede for grundlaget for de afgivne oplysninger. Manglende efterkommelse af en sådan anmodning vil kunne tillægges bevismæssig skadevirkning for den skattepligtige, hvilket fremgår af bemærkningerne til § 2 i forarbejderne til skattekontrolloven (Lovforslag nr. 13 af 4. oktober 2017).

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, kan indkomsten forhøjes. Det følger af fast praksis, og kan udledes af Højesteretsdom af 7. marts 2011 offentliggjort i SKM2011.208.HR.

I henhold til driftsomkostningsbegrebet efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, indebærer dette, at der skal være en direkte og umiddelbar forbindelse mellem afholdelsen af udgiften og erhvervelsen af indkomsten.

Højesteret fastslog i dom af 29. november 2011, offentliggjort som SKM2012.13.HR, at der ved ordet "indkomsten" i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a forstås den skattepligtige indkomst således, at udgifter kan fradrages i den skattepligtige indkomst som driftsomkostninger, hvis de anvendes til at erhverve sikre og vedligeholde den skattepligtige indkomst.

Bevisbyrden for afholdelsen og størrelsen af en udgift, og for at udgiften er fradragsberettiget, påhviler som udgangspunkt den skattepligtige. Det følger af Højesterets dom af 19. marts 2004, offentliggjort i SKM2004.162.HR.

Da klageren, som direktør og hovedanpartshaver i selskabet G2-virksomhed, har haft enerådighed over selskabets konto, lægges det til grund, at hævningerne på kontoen er foretaget af klageren.

Hævningerne, som beløber sig til henholdsvis 428.900 kr. for indkomståret 2019 og 383.000 kr. for indkomståret 2020, har Skattestyrelsen anset som løn, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, som klageren er AM bidragspligtig af, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Klagerens repræsentant har forklaret, at hævningerne på selskabets konto er driftsudgifter afholdt i selskabets interesse, idet klageren, som et led i byggeprojekter udført af selskabet, har haft Y1-nationalitet og Y2-nationalitet håndværkere boende på sin (red.ejendom.nr.1.fjernet), hvoraf dele af håndværkernes aflønning har bestået i kost og logi, og som følge heraf har afholdt forøgede udgifter til elektricitet og husholdningen.

Som dokumentation herfor har klagerens repræsentant fremlagt kopi af klagerens elforbrug for perioden fra januar 2017-maj 2023 og kopi af et retsforlig indgået mellem kurator og klageren i sagen om konkurskarantæne.

Der er ikke fremlagt regnskaber, ligesom klageren ikke har fremlagt kvitteringer for de afholdte udgifter, ansættelseskontrakter for de Y1-nationalitet eller Y2-nationalitet håndværkere, arbejds-/projektbeskrivelser eller øvrig dokumentation. Nævnet finder således, at det ikke er dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Det af klageren fremlagte retsforlig i forbindelse med konkurskarantænen kan ikke føre til et andet resultat, idet forliget alene vedrørte spørgsmålet om eventuel konkurskarantæne, og således ikke ses at dokumentere, at klageren har afholdt driftsudgifter i selskabets interesse.

Hævningerne fra selskabets konto i de påklagede indkomstår ses at være foretaget løbende, ligesom det af posteringsteksterne til flere af hævningerne fremgår "A - honorar" mv. Hertil kommer, at beløbenes størrelse har karakter af lønindtægt og ikke udbytte.

Henset hertil finder nævnet, at der er en formodning for, at hævningerne på selskabets konto foretaget af klageren i sin egenskab af hovedanpartshaver vedrører udbetaling af løn/yderligere løn til klageren, når henses til posteringsteksterne samt beløbenes størrelse.

Nævnet finder herefter, at hævningerne må anses for at være tilgået klageren som skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

Arbejdsmarkedsbidrag

Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at klageren er arbejdsmarkedsbidragspligtig af de foretagne forhøjelser af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Der ligger i begrebet vederlag en forudsætning om modydelse, således at der sker en honorering af erlagt arbejde eller en ydelse som modtageren af vederlaget har præsteret i en eller anden form. Der skal ikke betales arbejdsmarkedsbidrag af betalinger, som ikke har karakter af vederlag.

Nævnet finder det tilstrækkeligt sandsynliggjort, at hævningerne på selskabets konto er foretaget af klageren som vederlag for arbejde eller ydelser, som klageren har udført for selskabet. Nævnet har i denne forbindelse lagt vægt på, at klageren er hovedanpartshaver i selskabet, posteringsteksterne hvoraf det fremgår, at hævningerne angår honorar til klageren og at dette har karakter af løn/yderligere lønindkomst til klageren.

Henset hertil finder nævnet, at klageren er arbejdsmarkedsbidragspligtig af forhøjelserne af klagerens skattepligtige indkomst for indkomstårene 2019 og 2020, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

…"

Forklaringer

A har forklaret, at det er rigtigt, at hun var direktør og ejer af selskabet G2-virksomhed i 2019 og 2020. Firmaet blev drevet fra deres privatadresse, hvor de også havde værksted, hvor der f.eks. blev svejset, ligesom selskabets biler stod i deres garager. 

Forevist tegning af ejendommen har hun forklaret, at der boede håndværkere i deres værelser. De kunne f.eks. bo hos dem i 3 uger og derefter tage hjem på ferie. Håndværkerne betalte ikke for at bo hos dem. Det var en del af aftalen med dem. JS betalte dog, da han boede sammen med sin kæreste, og de ville gerne have deres egen enhed. JS var tømrer, og de andre håndværkere var smede. Hun har haft omkostninger forbundet med håndværkernes ophold på stedet, f.eks. forøgede udgifter til el, husholdningsudgifter, mad, arbejdstøj og sikkerhedssko samt værktøj. Hun betalte også for vask af biler. Der kunne bo 10-14 håndværkere hos dem. Selskabet gik konkurs. Firmaet skulle ændres fra IVS til ApS, og de havde svært ved at få regnskaberne på plads. Deres hjælper var ikke god, og banken krævede en statsautoriseret revisor. De fik det råd, at det var bedst at gå konkurs. Deres største samarbejdspartner, MS, betalte ikke regningerne til selskabet, da de blev holdt hen med løgne. Hun afleverede alle papirer til SN i datorækkefølge, og hun håbede på, at tingene ville løse sig, men SN var syg, da han havde fået en (red.sygdom.nr.1.fjernet), hvilket hun på det tidspunkt ikke var klar over. Papirerne var imidlertid blevet ødelagt, da SN’s datter havde fået nogle drenge til at rydde op, og de havde smidt det hele ud. Hun prøvede på at rekonstruere materialet ud fra e-mails, men det kunne ikke lade sig gøre. Der blev indledt en konkurskarantænesag, men hun kan ikke huske det forlig, der blev indgået. 

Det var hende, der stod for betalinger af regninger. Hun kan derfor bekræfte, at en del af pengene blev brugt til forøgede udgifter. Hun betalte SIM-kort hos G5-virksomhed til håndværkerne, da de skulle have danske telefonnumre. Hun købte også TV og spil til dem, så der ikke gik druk i den, når de havde fri. De kontante hævninger var til håndværkerne til brug for betaling af materialer og værktøj m.v., når de var ude. De havde kun et kreditkort til firmaet. I 2019 var det normalt at bruge kontanter. Det var også håndværkerne, der tankede bilerne. Enten havde de hendes private kort, så hun fik et tilgodehavende, eller også fik de kontanter til det. 

Hun er uddannet inden for (red.uddannelse.nr.1.fjernet) i Y1-land. Hun stod som direktør for generalforsamlingen. Hun havde arbejdere, som hun havde fundet via opslag på internettet. Der stod, at de søgte smede. Hun indgik kontrakter med de danske firmaer, og de Y2-nationalitet eller Y1-nationalitet arbejdere havde deres egne enmandsfirmaer, som hun indgik kontrakt med. De var smede og montører. De fakturerede til hende, som hun betalte. De boede hos hende, da hun havde plads, og det var nemt for alle på den måde. Der var projektbeskrivelser til dem på hvert byggested, så de var klar over, hvad de skulle lave. 

Hun har ikke længere kontrakterne, da de var på papir og afleveret til revisor. Hvis håndværkerne ikke kunne bo hos hende, skulle de selv finde et andet sted at bo, og andre lejligheder var optaget. Det var også billigere for dem at bo hos hende. 

LJ har som vidne forklaret, at han er samlever med A. Han har haft kontakten med byggepladserne og har sat folkene i gang som entreprenør. Han kan bekræfte, at de oftest havde mellem 10 og 14 håndværkere boende. A stod for at være behjælpelig med at sørge for mad og andre ting, så håndværkerne primært skulle tænke på arbejde. Hun har købt mad, husholdningsprodukter, TV og den slags, og hun gjorde også rent og vaskede sengetøj for folkene. 

Forevist s. 167 har vidnet forklaret, at de havde en medarbejder med (red.sygdom.nr.2.fjernet), hvorfor han ikke kunne barbere sig med skraber. Han havde glemt sin barbermaskine i Y1-land, og de købte derfor en til ham på hans fødselsdag som en gimmick. 

De Y2-nationalitet håndværkere betalte ikke for at bo der. Det ville have været dyrere, hvis de skulle bo på hotel. Håndværkerne blev aflønnet efter dansk overenskomst. Selskabet havde overenskomst med R1-fagforening. Han er bekendt med, at A kæmpede for at få tingene til at hænge sammen, da NH fra MS ikke betalte sine fakturaer. Det var mest ham, de arbejdede for. Aftalen var, de monterede produkterne i Danmark, men NH var ikke så god til at betale. Til sidst skyldte han (red.antal.nr.1.fjernet) mio. kr. De fortsatte nok deres samarbejde med ham for længe. A blev derfor nødt til selv at lægge ud for en del. 

Den primære grund til selskabets konkurs var, at deres revisor blev syg, og de kunne derfor ikke få lavet det nødvendige regnskab for at kunne omdanne til ApS. Det var SN, som fik en (red.sygdom.nr.1.fjernet) i (red.kropsdel.nr.1.fjernet). 

A havde sendt alt regnskabsmateriale til SN. Der blev indledt en konkurskarantænesag, men det fik de ikke. Deres bogføring var ikke god. Der blev indgået et forlig med kurator. A udviklede (red.sygdom.nr.3.fjernet) under konkurssagen, og de valgte at indgå et forlig for at få stoppet sagen. Der var stadig penge i selskabet efter dets konkurs. 

Foreholdt oversigt over posteringer s. 322 f. har vidnet forklaret, at der skulle købes reservedele og brændstof til deres 7 biler, og der blev hævet kontanter til dem, når de skulle til Y1-by. Deres regnskabsbilag blev sendt til revisoren, og det er nu forsvundet. 

Forevist korrespondance s. 134, har vidnet forklarer, at det vedrører et stort projekt i Y2-by, hvor de havde 4-6 mand gående i et år. De skulle opsætte altaner og trapper. Det skulle der bruges kontanter til for at betale for hotel og aftensmad. 

Forevist korrespondance s. 159, har vidnet forklaret, at de lavede alt stål på (red.fabrik.nr.1.fjernet) i Y3-by. Der er også anvendt kontantbeløb til det. De har været mellem 3 og 8 mand på det projekt. 

Forevist mail s. 164, har vidnet forklaret, at det vedrører et projekt i Y4-by, hvor de gik 3 mand i en måneds tid. De skulle rette op på stålarbejde udført af andre. De har fået kontanter med til betaling for hotel. 

Det købte TV stod i et køkken-alrum på 1. sal. De havde også selv adgang til det areal. Han har nok også selv set TV der på et tidspunkt, hvis han er kommet forbi. Måske har han set fodbold deroppe. De spiste generelt ikke sammen med håndværkerne, men det kunne godt ske ved enkelte lejligheder. 

SN har som vidne forklaret at han i dag er pensionist. Han arbejder ved siden af med kontrol af bygninger. Han er uddannet som (red.uddannelse.nr.2.fjernet) inden for forskellige områder. Han har altid været sin egen bogholder. Vidnet kender LJ, og da A kom til Danmark, og de lavede et firma, bad LJ ham om at hjælpe. Han var derfor i en periode bogholder for selskabet fra firmaets start til omkring 2019, hvor han fik en (red.sygdom.nr.1.fjernet) i (red.kropsdel.nr.1.fjernet). Han var indlagt i omkring en uge, og derefter gik han i omkring (red.antal.nr.1.fjernet) år til genoptræning. Efter (red.sygdom.nr.1.fjernet) hjalp han ikke længere A’s selskab, da der var kommet en anden revisor ind over. Han modtog regnskabsmateriale, hvorefter han lavede regnskab og sendte det til Selskabsstyrelsen. Han boede dengang sammen med en, der havde et loppemarked, der også modtog materiale fra dødsboer. På et tidspunkt blev hans regnskabsmateriale sat over til dødsboernes materiale, der på et tidspunkt blev sendt til forbrænding. 

Han kender A’s ejendom, da han selv ejede den før og solgte den til A. Han ved, at der har boet håndværkere på stedet, da han også selv har boet der, når han har været i Y1-område. Han har ikke betalt regninger for selskabet som sådan. Der kunne være regninger, der angik både A privat og selskabet. Han splittede derfor regningen og kørte en del over mellemregningen. 

Forevist oversigt over posteringer s. 322 f. har vidnet forklaret, at han tror, at det ligger efter hans tid, da det i hans tid ville være knyttet til med en kommentar. Det lyder for ham normalt, at man som arbejdsgiver betaler for kaffe og husholdning og værktøj for sine håndværkere. Det ved han, da han selv har været selvstændig. 

Nogle af posteringer ligner lønudbetalinger til håndværkerne, da de er store og ligger omkring den 1. Medarbejderne kommer fra Y1-land og vil gerne have løn udbetalt kontant, da der går tid med at få pengene flyttet via bankkonti. 

JS har som vidne bekræftet, at han boede på A’s privatadresse fra slutningen af 2016 til medio 2020. Han boede der, da han arbejdede for G2-virksomhed. Han boede sammen med sin kæreste. Der boede også andre. Der boede mellem 8 og 12 personer på stedet. Han fik løn for at arbejde for selskabet. Han så, at andre fik udleveret kreditkort fra selskabet, men han ved ikke, om det var A’s personlige kort eller et firmakort. 

Vidnet havde sit eget værelse, og der var fælles køkken, badeværelse og dagligstue. Der var TV i dagligstuen. Han betalte leje for at bo på stedet. Det var omkring 1.000 kr. om måneden. Han skulle betale for at bo på stedet, da hans kæreste også boede der. Han er ikke sikker på, om de andre håndværkere skulle betale for at bo der. Han var ansat som underentreprenør med tømrerarbejde. Der var mange projekter, og han har i dag svært ved at redegøre for dem. Der var også et projekt på Y2-område, så vidt han husker. Han kan ikke huske hvilket år, det var. 

Han indgik aftaler med selskabet om at udføre arbejde. Han vil beskrive sin kontakt med A som normal mellem en ansat og en chef. Det er svært at udtale sig om, hvor tit han så A på adressen. Det var nok omkring 1-2 gange om ugen. I den bygning, hvor han boede, husker han ikke noget om, at A lavede mad til dem. Det var A, som fortalte ham, hvor han skulle tage hen og arbejde. Han kan ikke huske, om han har set TV på stedet sammen med A eller hendes samlever. 

Forevist foto, s. 333, har vidnet bekræftet, at han boede i bygning B.2. Det var A, som købte toiletpapir på stedet. 

SB har som vidne forklaret, at han har boet hos A. Han boede der fra omkring 2018 og 2 år frem. Han boede hos A, da han arbejdede på den samme (red.fabrik.nr.2.fjernet) som LJ. LJ og A hjalp ham med indkvartering, da det var hans første job i Danmark, indtil han selv fandt et sted at bo. Som han forstod det, drev A sin egen virksomhed, hvor der boede omkring 10 håndværkere med tilknytning dertil.

Hver mand havde sit eget værelse. Der var fælles køkken, køkken, bad samt opholdsrum. Der var TV i fællesrummet. 

Forevist foto s. 333, har vidnet forklaret, at han boede i bygning B.1. Det var A, som betalte for kaffe og toiletpapir og den slags. Han ved ikke, om de andre på stedet betalte for at bo der. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

2 Hovedanbringender

2.1. Nærværende sag handler om, hvorvidt en række kontante hævninger på G2-virksomhed’s bankkonto (herefter "Selskabet") á i alt kr. 811.900 i årene 2019 og 2020 er sket i selskabets interesse, og dermed om hævningerne/udgifterne er driftsmæssigt begrundet.

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det hertil gældende, at hævningerne er medgået til betaling af Selskabets udgifter, idet sagsøger, A, havde Y1-nationalitet og Y2-nationalitet håndværkere boende på sin (red.ejendom.nr.1.fjernet) som led i byggeprojekter udført af Selskabet, på hvilken adresse Selskabet har hjemsted. Dele af håndværkernes aflønning bestod i kost og logi, og som følge heraf har A bl.a. afholdt og haft forøgede udgifter til elektricitet og husholdning.

2.2. Hvis retten på trods heraf måtte finde, at hævningerne ikke er driftsmæssigt begrundet, skal retten dernæst tage stilling til, om A, som ejer og direktør af Selskabet, kan beskattes af hævningerne, herunder om disse skal kvalificeres som løn- eller aktieindkomst.

Retten skal med andre ord i så fald tage stilling til, om en evt. beskatning skal ske som lønindkomst for årene 2019 og 2020 med henholdsvis DKK 428.900 og DKK 383.000, jf. statsskattelovens § 4, eller som aktieindkomst (udbytte), jf. personskattelovens § 4a, stk. 1.

Det gøres i den forbindelse gældende, at såfremt retten måtte finde, at hævningerne ikke er driftsmæssigt begrundet, skal disse beskattes som aktieindkomst, som anført af Skatteministeriet i Processkrift B af 7. marts 2025 jf. den nye subsidiært nedlagte påstand, der således ikke protesteres imod.

3 Anbringender

3.1 Hævningerne er medgået til betaling af Selskabets udgifter

Som anført gøres det overordnet gældende, at hævningerne er anvendt til afholdelse af udgifter, som har en sådan konkret og direkte tilknytning til Selskabets indkomsterhvervelse, at udgifterne er erhvervsmæssige udgifter, jf. UfR2004.16156 H og UfR2007.2379 H.

Dette er begrundet i, at de hævede beløb netop er anvendt til afholdelse af erhvervsrelaterede selskabsudgifter som bl.a.:

(i) aflønning af kontraherede selvstændige håndværkere bestående i kost og logi,

(ii) afholdelse af betingede forbrugsomkostninger i relation hertil, herunder til elektricitet og husholdningsomkostninger, hvilke har været en naturlig og integreret del af driften,

(iii) driftsrelevante betalinger til håndværkere, værktøj og materialer i forbindelse med Selskabets projekter rundt i landet, samt

(iv) afholdelse af sædvanlige erhvervsrelaterede udgifter til internet, tv, mv.

3.1.1 Ad (i) aflønning af kontraherede selvstændige håndværkere:

Som anført har A haft Selskabets selvstændige håndværkere boende i sit private hjem, hvilket har medført merudgifter for hende, idet Selskabets udgifter til håndværkernes kost og logi er indgået i A’s private husholdning. Udgifterne er dog retteligt driftsudgifter i Selskabet, hvorfor der ikke skal ske beskatning heraf.

At A har mulighed for at indlogere et betydeligt antal mennesker, fremgår af den fremlagte BBR-meddelelse (bilag 3), idet ejendommen herefter har et samlet boligareal på (red.m2.nr.1.fjernet) med 16 værelser og 4 badeværelser. Det gøres gældende, at dette forhold underbygger og sandsynliggør A’s påstand om, at håndværkerne har været indlogeret på hendes private adresse.

Henset til, at A også drev Selskabet fra adressen, og idet Selskabets omkostninger til håndværkernes kost og logi derved kunne reduceres væsentligt i forhold til, hvis håndværkerne skulle indlogeres andetsteds, har det været i Selskabets interesse, at hun sørgede for kost og logi.

Af hensyn til de indlogerede, har A derudover bl.a. indkøbt TV og andre almindelige småfornødenheder til håndværkerne, hvilke ligeledes udgør driftsrelaterede udgifter afholdt af A i Selskabets interesse.

3.1.2 Ad (ii) betingede ekstra forbrugsomkostninger som en naturlig og integreret del af driften:

Ovenstående understøttes af, at der i de omstridte indkomstår (2019-2020) har været en betydelig stigning i A’s energiforbrug på ejendommen, jf. de fremlagte el-afregninger (bilag 4 og 8). Dette fremgår bl.a. af el-afregningerne fra G4-virksomhed for perioden april 2017 til maj 2023 (bilag 4), hvoraf følgende stigninger kan udledes:

Det er herved dokumenteret, at (1) A har haft et betydeligt højere kWh-forbrug på mellem 34.449 og 50.371 kWh i den periode, hvor hun havde Selskabets håndværkere boende, samt at (2) dette forbrug faldt fra de 34.449 kWh i år 2020, til et forbrug på alene 11.400 kWh i år 2021.

Ejendommens forbrug er derved faldet betydeligt, efter Selskabet blev taget under konkursbehandling den (red.dato.nr.3.fjernet), hvorved A har påvist og dokumenteret, at dele af de omhandlende udbetalinger udgør afholdte forbrugsomkostninger i selskabsregi i forbindelse med de indlogerede håndværkere, herunder at disse betingede forbrugsomkostninger har været en integreret del af driften. Subsidiært har A sandsynliggjort dette herved.

Det fastholdes, at Skattemyndighederne ikke har forholdt sig til det forøgede forbrug i afgørelserne (bilag 1), hvilket forhold således ikke har været inddraget i vurderingsgrundlaget. At Skattemyndighederne har indklippet A’s bemærkninger, men ikke nærmere kommenteret herpå, kan ikke antages som udtryk for, at Skattemyndighederne har forholdt sig hertil.

3.1.3 Ad (iii) driftsrelevante betalinger til håndværkere, værktøj og materialer:

Det har været nødvendigt for A at foretage kontante hævninger på Selskabets konto til driftsrelevante betalinger til håndværkere, værktøj og materialer i forbindelse med Selskabets projekter rundt i landet, idet Selskabet alene havde ét firmakort, der naturligt ikke kunne medbringes ved hvert projekt.

Da de af Selskabet indhentede selvstændige håndværkere befandt sig på forskellige projekter rundt i landet, var der på den baggrund behov for at foretage kontanthævninger til håndværkerne til brug for deres betaling af kost, logi, materialer og lignende ifm. projekterne, hvilke hævninger således har været driftsrelaterede. Til dokumentation herfor er følgende mailkorrespondancer fremlagt:

• vedr. et projekt på (red.fabrik.nr.1.fjernet) i Y3-by af 18.06.2019 (bilag 5),

• vedr. et projekt i Y4-by i perioden 17.07.2019-02.08.2019 (bilag 6),

• vedr. et projekt på Y3-område i Y2-by i perioden 19.02.2019- 20.02.2020 (bilag 7), hvilket projekt tog over 1 år, og hvor Selskabet leverede 2-4 mand.

Mailkorrespondancerne er alene fremlagt til dokumentation for, at Selskabet havde projekter forskellige steder i landet, hvor de leverede håndværkere, og hvor de selvstændige håndværkere havde behov for at kunne forestå betalinger af diverse selskabsudlæg.

3.1.4 Ad (iv) sædvanlige erhvervsrelaterede udgifter til internet, tv, mv.

Derudover har A afholdt erhvervsrelaterede udgifter til bl.a. internet, tv, vand og spildevand (bilag 9-11) og lignende ved brug af de kontanter hævninger.

Det gøres gældende, at A berettiget har foretaget hævninger fra Selskabets bankkonti til afholdelse af disse udgifter, hvorfor der ikke skal ske beskatning heraf.

3.2 Det bestrides, at de anvendte posteringstekster på bilag A indikerer, at der er tale om lønudbetalinger

A har kontinuerligt angivet lønudbetalinger med posteringsteksten "løn" jf. bilag A, hvilket de under sagen omhandlende posteringer ikke er benævnt.

Da A sædvanligt har anvendt den korrekte betegnelse, har det formodning imod sig, at A har haft til hensigt at udbetale løn til sig selv, når hun udtrykkeligt ikke har anvendt denne posteringstekst. Dette understøttes af, at Skatteministeriet ikke har dokumenteret, at der er foretaget lønfradrag for de anførte udbetalinger i Selskabet.

3.3 Det bestrides, at hævningerne benævnt "udlæg" kan anses som lønudbetalinger, eller at der er formodning herfor

Betydningen af ordet ’udlæg’ er en "udgift som man i første omgang betaler, men senere får dækket af den, som skal afholde udgiften" jf. Den Danske Ordbog.

Ordet har dermed ingen sammenhæng med en lønudbetaling, og hverken posteringsteksten eller hævningerne i øvrigt indikerer, at der skulle være tale om lønudbetalinger.

Derfor skal A’s skattepligtige indkomst som det mindre i det mere nedsættes med den del, der har posteringsteksten ’udlæg’, jf. sandsynlighedsteorien, og dermed med ca. DKK 140.000.

Det faktum, at A har lagt udgifter ud for Selskabet underbygger i den forbindelse ikke, at hun har udført arbejde for Selskabet og udbetalt ubeskattet løn heraf til sig selv.

3.4 Det bestrides, at A er underlagt en særligt skærpet bevisbyrde

Bevisbyrden i retslige tvister påhviler overordnet den part, som vil gøre et bestemt standpunkt gældende, ligesom Skattemyndighederne er underlagt det forvaltningsretlige officialprincip, som medfører pligt og ret til at gennemføre nødvendig sagsoplysning samt krav om materiel korrekt afgørelse.

Dette medfører, at Skattemyndighederne ikke uden videre kan slutte, at f.eks. hævningerne benævnt "udlæg" må udgøre lønudbetalinger, uden der er sikkert belæg herfor.

3.4.1 U2008.857/2H

Skatteministeriet har i den forbindelse gjort gældende, at det følger af Højesterets dom offentliggjort i U2008.857/2H, at bevisbyrden i nærværende sag påhviler A.

Det gøres hertil gældende, at afgørelsen ikke er sammenlignelig med nærværende sag, da der ikke er tale om udeholdte indtægter i Selskabet, som det var tilfældet i U2008.857/2H, hvorfor dommen ikke underbygger, at der skulle være tale om en skærpet bevisbyrde.

3.4.2 SKM2007.809.VLR

Skatteministeriet har ligeledes gjort gældende, at bevisbyrden påhviler A jf. Højesterets dom offentliggjort i SKM2007.809.VLR.

Dette bestrides med henvisning til landsrettens begrundelse under sagen, hvoraf følgende fremgår:

"Under hensyn til at JR havde bestemmende indflydelse over selskabet, og at der i 2001 ikke var lønnede medarbejdere i selskabet, der kunne varetage selskabets drift, påhviler der ham en skærpet bevisbyrde for, at den kørsel, han har fået udbetalt godtgørelse for, er sket i forbindelse med bestyrelsesopgaver". (min fremhævning)

Det var således en del af landsrettens vurderingsgrundlag, at det pågældende selskab ikke havde lønnede medarbejdere på tidspunktet for udbetalingen, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag jf. bilag C, side 7.

SKM2007.809.VLR kan derfor ikke tages som udtryk for, at selskabsejere, der har eneråde over selskabets bankkonti generelt pålægges en skærpet bevisbyrde, hvorfor dette bestrides.

3.5 Der er derimod fri bevisbedømmelse, hvorfor alle relevante og saglige oplysninger, dokumenter, udsagn og omstændigheder kan og skal tages i betragtning

I relation hertil består der i dansk ret et princip om umiddelbar bevisvurdering, hvorved forstås at bevisbedømmelsen skal foretages konkret og individuelt af den kompetente myndighed/domstol. Vedrørende vægtning af beviserne gælder overordnet en sandsynlighedsteori, hvor et faktum eller flere fakta kan lægges til grund, hvis sandsynligheden for dets eller disses eksistens er større, end sandsynligheden for dets eller disses ikke-eksistens.

Det gøres på den baggrund gældende, at A ved de fremlagte bilag, understøttet af kommende vidneafhøringer, godtgør - subsidiært sandsynliggør - at de under sagen omhandlende hævninger har været fradragsberettigede for Selskabet i henhold til statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, herunder at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at disse kan anses for erhvervsmæssige udgifter, jf. U 2004.1516 H og U 2007.2379 H.

3.6 Skatteministeriet har dermed bevisbyrden

I den forbindelse har Skatteministeriet ikke bevist eller sandsynliggjort, at overførslerne og hævningerne udgjorde skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, arbejdsmarkedspligtig løn jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2 eller maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16A.

Skattemyndighederne har i det hele taget ikke forholdt sig til A’s redegørelse over forløbet, men har blot truffet en afgørelse ud fra det synspunkt, at A er skyldig, til det modsatte er bevist - i strid med det danske retssamfund og uskyldsformodningen.

På ovenstående baggrund gøres det således gældende, at A i fornødent omfang har dokumenteret, at der skal ske nedsættelser i overensstemmelse med den nedlagte påstand.

3.7 Den subsidiært nedlagte påstand

Til støtte for den subsidiært nedlagte påstand gøres det gældende, at hævningerne skal beskattes som maskeret udbytte og ikke løn, idet hævningerne ikke er påstået knyttet til en generel eller konkret arbejdsindsats, hvorfor de ikke kan beskattes som lønudbetalinger. …"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender

3.1 A er skattepligtig af hævningerne fra selskabet

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet overordnet gældende, at hævningerne fra selskabets konti i årene 2019 og 2020 på samlet henholdsvis 428.900 kr. og 383.000 kr., i alt 811.900 kr., jf. Skatteankenævn Midtjyllands afgørelse (bilag 1), er skattepligtig indkomst for A, jf. statsskattelovens § 4, hvoraf det følger, at alle indtægter som udgangspunkt er skattepligtig indkomst, og tillige enten ligningslovens § 16 eller § 16 A, der begge uddyber statsskattelovens § 4 og vedrører henholdsvis løn og udbytte.

Hævningernes form er uden betydning for skattepligten, jf. herved statsskattelovens § 4, stk. 1, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi er skattepligtig indkomst, samt UfR 2008.2243 H, UfR 1998.1299 H og SKM 2003.53 VLR, der alle angår et selskabs afholdelse af en ansats private udgifter.

A var eneejer af og direktør i selskabet, jf. bilag C. Det påhviler derfor A - som havde den bestemmende indflydelse på selskabernes dispositioner - at godtgøre, at hævningerne ikke er tilgået hende eller ikke er foretaget i hendes interesse, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H, UfR 2011.1472/1 H og SKM 2019.109 Ø.

A skal føre et sikkert bevis for, at hævningerne ikke er tilgået hende eller foretaget i hendes interesse, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H, og SKM 2019.648 Ø.

Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil derfor ikke være tilstrækkelige til at løfte den skærpede bevisbyrde, der påhviler A, når forklaringerne ikke er underbygget af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H og SKM2015.633.ØLR.

A har ikke godtgjort, at hævningerne ikke er tilgået hende eller er foretaget i hendes interesse jf. nærmere herom nedenfor afsnit 3.2. Hævningerne udgør derfor skattepligtig indkomst for A, som fastslået af Skatteankenævn Midtjylland (bilag 1).

3.2 Det er ikke dokumenteret, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter

A gør gældende, at hun ikke er skattepligtig af beløbene, da hævningerne på henholdsvis 428.900 kr. og 383.000 kr., i alt 811.900 kr. er anvendt til afholdelse af udgifter i selskabets interesse, herunder aflønning af håndværkere i form af kost og logi på A’s (red.ejendom.nr.1.fjernet).

Det påhviler efter fast praksis skatteyderen at godtgøre, at en given udgift er fradragsberettiget jf. eksempelvis UfR 2004.1516 H, UfR 2007.2379 H, SKM2024.593.ØLR, SKM2022.440.VLR og SKM2020.446.VLR. At en udgift er fradragsberettiget, herunder at udgifterne har haft en sådan konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, skal godtgøres med objektive kendsgerninger i form af eksempelvis bogførings- og regnskabsoplysninger, jf. samme praksis. Eventuelle parts- og vidneforklaringer vil derfor ikke være tilstrækkelige til at løfte denne bevisbyrde.

A har ikke løftet sin bevisbyrde og dokumenteret, at hævningerne er medgået til betaling af selskabets udgifter, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

A har hverken fremlagt regnskabs- eller bogføringsmateriale, ansættelseskontrakter for de Y1-nationalitet eller Y2-nationalitet håndværkere eller arbejds-/projektbeskrivelser som dokumentation for fradragsretten.

A har ej heller fremlagt dokumentation for, at kontanthævningerne er brugt til betaling af håndværkernes løn og værktøjer, herunder i form af lønsedler, fakturaer og kvitteringer.

Endelig er det ikke dokumenteret, at A havde evnen til "lægge ud" for i alt ca. 800.000 kr. i indkomstår 2019 og 2020 i lyset af hendes indkomst- og formueforhold, jf. bilag E og F.

De fremlagte bilag 3-7 (BBR-meddelelse, elforbrugsoversigt og e-mailkorrespondancer) dokumenterer ikke, at hævningerne udgør fradragsberettigede udgifter i selskabet.

BBR-meddelelsen for ejendommen beliggende Y1-adresse (bilag 3), der ligeledes er A’s private adresse, dokumenterer ikke, at hævningerne på selskabets konti har været med henblik på at afholde driftsudgifter, herunder aflønning til de indlogerede håndværkere. Af BBR-meddelelsen (bilag 3) fremgår alene, at bygningens samlede boligareal udgør (red.m2.nr.1.fjernet), hvilket naturligvis ikke godtgør, at A har afholdt udgifter, eller at disse i givet fald er relateret til selskabets drift.

De påståede udgifter til almindelige fornødenheder så som skrabere mv. - som i det hele er udokumenterede - udgør desuden under alle omstændigheder ikke driftsudgifter, som i almindelighed må anses for at være anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

De fremlagte elforbrugsafregninger (bilag 4) dokumenterer heller ikke, at betalingerne udgør fradragsberettigede udgifter i selskabet. Der er tale om en række udskrifter fra (red.hjemmeside.nr.1.fjernet), der angiveligt viser elforbruget i perioden april 2017-maj 2023. Det fremgår imidlertid ikke af bilag 4, hvilken adresse elforbruget angår, ligesom bilagene ikke udgør fakturaer eller kvitteringer for afholdelsen af en udgift.

A har fremlagt fakturaer fra elselskabet (bilag 8) fra perioden 1. april 2017 til 31. marts 2021. Disse er alle stilet til selskabet, G2-virksomhed, men A har fortsat ikke dokumenteret, hvilke dele af forbruget der er gået til privatforbrug, og hvilke der - om noget - har været relateret til selskabets drift. Det bemærkes desuden, at nærværende sag angår hævninger i indkomstårene 2019 og 2020.

Derudover har A ikke fremlagt oplysninger, i hvilket omfang hævningerne - som påstået - er medtaget til betaling af elforbruget. Ligesom elforbrugsafregningen ikke dokumenterer konkret, at udgifterne til el har været afholdt i selskabets interesse, herunder som led i det påståede kontraktforhold mellem selskabet og håndværkere.

A har endvidere fremlagt bilag 5-7, der udgør e-mailkorrespondancer, der ifølge hende skal dokumentere, at selskabet G2-virksomhed havde projekter forskellige steder i landet og dermed bevis for ansættelsen af håndværkere.

Som A også selv har anført i processkrift 1 på side 3, er indholdet i disse e-mailkorrespondancer "af mindre relevans" - og efter ministeriets opfattelse - uden betydning for afgørelsen af nærværende sag. De fremlagte e-mails dokumenterer på ingen måde, at A’s hævninger fra selskabet er medgået til betaling af fradragsberettigede udgifter, og at hævningerne dermed ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a.

A har desuden fremlagt én enkelt faktura for internet (bilag 9), fakturaer for afholdte udgifter til vand og spildevand (bilag 10) samt nogle fakturaer til diverse køb i G3-virksomhed, herunder TV, WI-FI router, chromecast mv. (bilag 11). Bilag 9-11 dokumenterer ikke konkret, hvordan hævningerne har været anvendt til afholdelse af udgifterne til henholdsvis internet, vand og indkøb i G3-virksomhed, og at disse har været afholdt i selskabets interesse, herunder som led i det påståede kontraktforhold mellem selskabet og håndværkere. Størstedelen af de fremlagte fakturaer og kvitteringer (bilag10 og 11) er end ikke stilet til selskabet, men derimod til A selv eller hendes samlever LJ.

For alle de fremlagte fakturaer gælder desuden, at der ingen tid- eller beløbsmæssig sammenhæng er mellem hævningerne, der alle er runde beløb, og de påståede udgifter i selskabet, jf. f.eks. SKM2024.124.ØLR, ligesom der ikke er fremlagt noget regnskabs- eller bogføringsmateriale i sagen, der dokumenterer, at betalingerne udgør fradragsberettigede udgifter i selskabet.

A har endelig gjort gældende, at et indgået retsforlig i konkurskarantænesagen BS-26476/2022-VIB skulle være udtryk for, at betalingerne er anvendt i selskabets interesse. Det er forkert. Det forhold, at konkurskarantænesagen blev hævet på baggrund af et retsforlig, er ikke udtryk for, at A har dokumenteret, at hævningerne er fradragsberettigede i medfør af statsskattelovens § 6, litra a.

A har derfor ikke dokumenteret ved objektive kendsgerninger, at hævningerne på selskabets konto er fradragsberettigede, jf. statsskattelovens § 6, litra a.

3.3 A er skattepligtig af hævningerne som løn

Til støtte for frifindelsespåstanden gør Skatteministeriet videre gældende, at A med rette er beskattet af hævningerne som personlig indkomst (løn) efter personskattelovens § 3, stk. 1, hvoraf det følger, at indkomst, der ikke er kapital- eller aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 og § 4 a, herunder løn, beskattes som personlig indkomst.

Hævningerne må anses som vederlag, som A har modtaget som led i sin direktørpost i selskabet - dvs. løn - og er skattepligtig efter statsskattelovens § 4 og ligningslovens § 16.

Flere forhold taler for, at betalingerne udgør løn.

Flere af posteringsteksterne (bilag A og B) af de hævninger, som A ubestridt selv har forestået, indikerer, at der er tale om lønoverførsler.

Det fremgår således bl.a. af posteringsteksten "A honorar" og "Til Direktor".

Hertil kommer, at de enkelte beløb varierer fra 2.000 kr. til 50.000 kr., at overførslerne alle udgør runde beløb, ligesom der på én måned foretages flere hævninger, hvorfor hævningerne har karakter af løbende lønudbetalinger.

Endelig har selskabet, G2-virksomhed, på intet tidspunkt i løbet af 2019 og 2020 indberettet løn til A.

A tegnede selskabet i sin egenskab af direktør i de pågældende indkomstår, ligesom hun f.eks. agerede som dirigent i 2019 i forbindelse med selskabets årsrapport for 2018, jf. bilag D. At hun efter eget udsagn har lagt ud for selskabet, underbygger desuden, at hun har udført arbejde for selskabet.

Der er dermed ikke grundlag for at tilsidesætte Skattestyrelsens og Skatteankenævn Midtjyllands kvalifikation af hævningerne som løn.

3.4 Skattestyrelsens afgørelse er gyldig

A har gjort gældende, at skattemyndighederne er underlagt det forvaltningsretlige officialprincip, der medfører pligt og ret til at gennemføre nødvendig sagsoplysning og krav om, at der træffes en materiel korrekt afgørelse. A har gjort gældende, at skattemyndighederne i den forbindelse burde have undersøgt hendes forøgede energiforbrug nærmere eller indhentet udtalelser fra de håndværkere, som var indlogeret hos hende.

Det har ikke været klart for Skatteministeriet, om A gør gældende, at afgørelsen fra Skattestyrelsen (bilag G) er ugyldig.

Skatteministeriet gør under alle omstændigheder gældende, at Skattestyrelsens afgørelse af 18. oktober 2022 er gyldig.

Det gøres gældende, at der ikke er begået sagsbehandlingsfejl, subsidiært at eventuelle sagsbehandlingsfejl ikke konkret er væsentlige, og at de som følge heraf ikke kan føre til ugyldighed og/eller hjemvisning. Der kan i den forbindelse henvises til f.eks. UfR2007.225/2H og SKM2012.12.ØLR.

Skattestyrelsen har ikke tilsidesat officialprincippet. Skatteforvaltningen har inddraget alle relevante oplysninger, da de traf afgørelse i sagen. Det bemærkes, at skattemyndighederne gentagne gange har foretaget høring af A under den administrative behandling (bilag H-J).

At skattemyndighederne - ifølge A - ikke har undersøgt det forøgede energiforbrug nærmere eller indhentet udtalelser fra de håndværkere, der angiveligt var indlogeret hos hende, er under alle omstændigheder ikke af væsentlig betydning for afgørelsen og kan derfor heller ikke af denne grund medføre ugyldighed. Desuden har disse forhold ikke medført en materiel urigtig afgørelse.

Det under retssagen fremkomne materiale medfører således ikke, at A har godtgjort, at den foretagne forhøjelse ikke er korrekt, jf. ligeledes ovenfor.

_________________________

Samlet udgør hævningerne derfor løbende betalinger for udført arbejde til A som selskabets eneejer og direktør, og A skal beskattes af hævningerne i sin skattepligtige indkomst, jf. statsskattelovens § 4, stk. 1, litra a, ligesom hævningerne udgør arbejdsmarkedspligtig løn til hende efter arbejdsmarkedsbidragslovens § 2, stk. 1, nr. 2, da A var eneejer af selskabet og har modtaget hævningerne som vederlag for sin arbejdsindsats i selskabet.

Skattemyndighedernes forhøjelse af A’s skattepligtige lønindkomst i indkomstårene 2019 og 2020 med i alt 811.900 kr. er således korrekt.

3.5 Skatteministeriets subsidiære påstand

Til støtte for den subsidiære påstand gør Skatteministeriet gældende, at såfremt retten finder, at hævningerne er skattepligtig indkomst for A, men at A ikke har modtaget hævningerne som løn, udgør hævningerne udbytte efter ligningslovens § 16 A og skal beskattes som aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a, stk. 13, idet A var ejer af G2-virksomhed i de omhandlede indkomstår. …"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som anført stadfæstede Skatteankestyrelsen den 22. november 2023 Skattestyrelsens afgørelse af 18. oktober 2022, hvorved sagsøgers skattepligtige indkomst for 2019 og 2020 blev forhøjet med henholdsvis 428.900 kr. og 383.000 kr., i alt 811.900 kr., der blev ansat for at udgøre løn til hende. 

Det er ubestridt, at det omhandlede beløb blev hævet eller overført af sagsøger, som var eneejer og direktør i G2-virksomhed, fra dette selskabs konto til hende selv. 

Spørgsmålet er herefter, om det kan anses for godtgjort, at dette beløb eller en del heraf har udgjort driftsberettigede udgifter i forbindelse med selskabets drift og udførelse af dets projekter, herunder også som kost og logi til selskabets udenlandske ansatte. 

Det er oplyst under sagen, at selskabet ikke er i besiddelse af regnskabsmateriale eller andet skriftligt materiale til belysning af hverken projekter, ansættelser eller dokumentation for udgifter eller lignende, da dette skulle være overgivet til selskabets bogholder SN, hvor det angiveligt ved en fejl er blevet destrueret. 

Retten finder ikke, at sagsøger ved de afgivne forklaringer om hverken projekter, ansættelse og ophold af arbejdere på den kombinerede privat og firmaadresse, oversigt over udsving i elforbrug gennem tiden eller ganske få fremlagte fakturaer af genstande, der ligeledes kan tilhøre privatsfæren, af sagsøger er ført et sådant nødvendigt og objektivt bevis for, at de sagsøger tilgåede beløb har haft en konkret og direkte tilknytning til selskabets indkomsterhvervelse, at sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes hverken helt eller delvist. Det er herunder også tillagt betydning, at sagsøger i de pågældende år ikke er registreret med lønindkomst, hvor det efter forklaringerne må lægges til grund, at hun har udført arbejdsfunktioner for selskabet i perioden, ligesom teksten på konteringerne angår hendes funktion og endeligt at der ikke er registreret ansatte i firmaet svarende til det af sagsøger anførte. Da det som nævnt anses for godtgjort, at sagsøger har udført arbejde og efter overførslernes hyppighed, størrelse og angivelse af for en dels vedkommende at være til direktøren og honorar, tages sagsøgtes påstand om frifindelse i det hele til følge. 

Efter sagens udfald skal sagsøger betale sagsomkostninger til sagsøgte. 

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb, herunder hovedforhandlingens varighed, og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 70.000 kr., der er fastsat under hensyn til, at Skatteministeriet Departementet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet Departementet frifindes. 

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 70.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.