Spørgsmål

1. Kan det bekræftes, at spørger kan nedsætte sit momsgrundlag med den i anmodningen beskrevne rabat, som udbetales til slutkunden?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er en del af en stor international koncern, som sælger (…) (red. vare udeladt) og tilhørende/lignende produkter, blandt andet i lande i Europa. Spørger er et dansk selskab, etableret i Danmark og med dansk momsregistrering. Spørger ejes 100 % af et selskab i Y1-land, som er koncernforbundet med et selskab i Y2-land. Selskabet i Y2-land anses for koncernens hovedkvarter/"Headquarter" (Herefter "HQ").

Varerne sælges fra Spørger i Danmark til detailhandlere i Danmark. Der opkræves dansk moms af salgene. Detailhandlerne sælger produkterne videre til endelige forbrugere i Danmark, hvilket også sker med dansk moms.

Den endelige forbruger kan for bestemt udvalgte produkter angive serienummeret i Spørgers online portal. Dette udløser en rabat i form af udstedelse af et betalingskort til kunden, med et beløb på svarende til en nærmere angivet rabat, i forhold til hvilket produkt forbrugeren har købt. Muligheden for at oplyse serienummer på portalen mod udbetaling af rabatten oplyses til kunden i forbindelse med købet.

Det pågældende betalingskort indeholdende et nærmere angivet beløb, udstedes af et selskab i Y3-land, der samtidig udbetaler beløbet svarende til rabatten på betalingskortet til kunden. Selskabet i Y3-land opkræver HQ i Y2-land for de beløb, der udbetales på de pågældende betalingskort. Der opkræves således et beløb svarende til de cash back-rabatter, som er ydet de pågældende kunder, som har registreret produktets serienummer i online-portalen. Opkrævningen fra selskabet i Y3-land til HQ i Y2-land anses som værende en transaktion udenfor momslovens anvendelsesområde.

HQ i Y2-land opkræver efterfølgende det tilsvarende beløb hos Spørger. Spørger ender således med at bære nøjagtig den rabat, som er udbetalt til de endelige kunder. Spørger har en koncernintern aftale med HQ blandt andet om, at Spørger er forpligtet til endeligt at bære rabatten.

Scenarie 1

Spørger modtager en oversigt fra HQ i Y2-land ved ovennævnte betaling hertil. Denne oversigt er uden moms, idet den anses for blot at være et bilag der dokumenterer at der skal ske en pengeoverførsel mellem Spørger og HQ. Oversigten indeholder specifikation af de udbetalte beløb (som skal betales til HQ i Y2-land) med angivelse af serienummer på de enkelte produkter, samt angivelse af hvilken forhandler i Danmark, der har solgt det pågældende produkt.  Spørger udsteder herefter kreditnota på værdien af rabatten med angivelse af moms, jf. nærmere herunder.

Serienumrene er alle oplyst på den af Spørger udstedte kreditnota, ligesom de forhandlere, der har solgt det enkelte produkt alle fremgår ved navns nævnelse på kreditnotaen. Kreditnotaen vil udstedes med et beløb svarende til det betalte beløb til HQ i Y2-land, jf. herover.

Er der f.eks. betalt 10.000 kr. til HQ i Y2-land (svarende nøjagtigt til det beløb der er udbetalt til de endelige kunder), vil kreditnotaen lyde på 8.000 kr. + moms 2.000 kr.

Kreditnotaen vil blive udstedt med Spørger som både afsender og modtager.

Scenarie 2

Der er tale om samme fremgangsmåde som beskrevet ovenfor i scenarie 1, men kreditnotaen udstedes dog til HQ i Y2-land, hvortil rabatten betales i stedet for at blive udstedt til Spørger selv. Kreditnotaen udstedes med dansk moms.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er vores opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Vi har i det følgende begrundet vores opfattelse.

Generelt om de relevante bestemmelser

Ved momspligtige leverancer udgør den skyldige moms, momsen af vederlaget. Hvis vederlaget nedsættes - f.eks. ved en rabat, så formindskes den skyldige moms. En rabat er forskellen mellem den normale salgspris og det beløb som sælgeren faktisk modtager for varerne. Der skal således være en sammenhæng mellem den solgte vare og den forskel i vederlaget, som udgør rabatten. Desuden skal rabatter komme en køber til gode. Det fremgår af Den Juridiske Vejledning afsnit D.A.8.1.1.3.2.3 om definitionen af rabatter.

Afgiftspligtige personer kan som udgangspunkt fradrage rabatter i afgiftsgrundlaget ved momspligtige leverancer. Når betingelsen for rabatten ikke er opfyldt på leveringstidspunktet, kan fradraget først foretages når rabatten bliver effektiv og er efter ordlyden af momslovens § 27, stk. 4 betinget af, at der udstedes en kreditnota.

Momsloven § 27, Stk. 4 har følgende ordlyd:

I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.

Det fremgår tillige af momslovens § 52 a, stk. 5, at der er pligt til at udstede kreditnota ved f.eks. prisafslag.

Nærmere om kreditnotaer

En kreditnota er i sagens natur et dokument, der påviser en nedsættelse af pris på en given transaktion eller en fuldstændig tilbageførsel af den pågældende transaktion. En kreditnota må derfor nødvendigvis kunne tilbageføres til nøjagtig den eller de transaktioner, som den omhandler.

Derudover er der hverken i momsloven eller momsbekendtgørelsen fastsat formkrav til en kreditnotas nærmere indhold.

Det må anses som ubestridt, at den kreditnota der udstedes, kan tilbageføres til nøjagtig de transaktioner, som rabatten vedrører, og svarer nøjagtig til de rabatbeløb, som er udbetalt til den endelige kunde.

Der er for Skattestyrelsen vedlagt eksempel på kreditnota fra en tilsvarende rabatordning, blot fra Y2-land. Formålet hermed er udelukkende at illustrere den overordnede fremgangsmåde.  Den udbetalte rabat kan spores tilbage til de tidligere momspligtige salg, idet både serienumre og forhandlere til hvilke produkterne er solgt, fremgår på kreditnotaen, dog er disse sløret det vedlagte eksempel, af hensyn til fortrolighed.

Praksis om rabatordninger i flere led

En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af momslovens § 27, stk. 3, nr. 1. Se hertil EU-Domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company.

Såfremt en sådan kupon uddeles af producenten til den endelige kunde, men forpligter den detailhandler hvortil producenten har solgt varen, til at acceptere en lavere pris fra den endelige kunde, vil der være tale om en betinget rabat, når producenten senere udbetaler rabatten, som detailhandleren indledningsvist har givet, til den endelige kunde. Se i denne sammenhæng EU-Domstolens dom i sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd. Detailhandleren har i øvrigt i denne konstellation ikke ydet en rabat, idet den modtagne kupon repræsenterer en værdi for detailhandleren (den kan indløses hos producenten).

Der henvises videre i denne sammenhæng til Gibbs-dommen præmis 24, 29 og 30 hvor det fremgår, at der under hensyntagen til momssystemets neutralitetsprincip, kun kan ske afgiftsbetaling af det beløb den afgiftspligtige rent faktisk har modtaget, og at der således ikke kan ske afgiftsbetaling af et højere beløb end det, den endelige forbruger faktisk har betalt.

Skatteministeriet har i relation til en sådan rabatordning, hvor en rabat afregnes gennem flere led, udtalt følgende i TfS 1994, 472:

"Udstedelse af kreditnota fra producent og fra grossist er unødvendig, når en rabatkupon sendes tilbage gennem handelsleddene til indløsning hos producenten."

Det fremgår tillige af TfS 1994, 472, at det kun er producenten (den virksomhed, der er forpligtet til at bære rabatten), der er forpligtet til at regulere sit momsregnskab.

Det bemærkes, at TfS 1994, 472 fortsat er omtalt i Den juridiske vejledning, og derfor må anses som værende gældende praksis.

Dernæst bemærkes, at TfS 1994, 472 omhandler netop refusion af rabatter, som er givet af en detailhandler til kunden, men som detailhandleren får refunderet hos producenten. Altså en betinget rabat for producenten (eller det handelsled, der endeligt skal bære rabatten).

Spørger kan nedsætte sit momsgrundlag

Det er vores opfattelse, at Spørger opfylder betingelserne for at kunne nedsætte sit momsgrundlag med den ydede rabat.

• Spørgers vederlag af de momspligtige salg til danske detailhandlere nedsættes med den rabat, som spørger endeligt bærer. Det er nøjagtigt de beløb, som de endelige kunder modtager i rabat via udstedelse af betalingskort, som Spørger udbetaler til HQ i Y2-land. Der kan til enhver tid dokumenteres sammenhæng mellem de udbetalte beløb og de momsbelagte salg fra Spørger, som ligger til grund for rabatten.
• Der er efter vores opfattelse tale om en betinget rabat jf. momslovens § 27, stk. 4, idet rabatten først er effektiv, når den endelige køber har registreret serienummeret på varen i Spørgers online portal
• Det er vores opfattelse, en situation som kan sidestilles med Gibbs-dommen omtalt ovenfor, herunder særligt under hensyntagen til de fremhævede præmisser om, at den afgiftspligtige ikke skal beskattes ud fra et højere beløb end det, Spørger rent faktisk har opnået for salg af de pågældende varer. Der er utvivlsomt den fornødne sammenhæng mellem de udbetalte rabatter og de momspligtige salg, som Spørger har foretaget.
• Det bemærkes også hertil, at rabatten udbetales til den endelige forbruger, og at det nøjagtigt tilsvarende beløb betales af Spørger. Det har efter vores opfattelse ingen betydning, at rabatten ikke følger nøjagtigt igennem varens handelskæde.
• Der eksisterer efter vores opfattelse ikke et krav om udstedelse af kreditnota i en sådan situation jf. praksis i TfS 1994, 472, som er omtalt i Den juridiske vejledning.
• Spørger udsteder rent faktisk en kreditnota, som udgangspunkt med sig selv, som både udsteder og modtager. Udstedelsen sker på baggrund af det beløb, som betales til HQ i Y2-land. På kreditnotaen fremgår endvidere serienumrene på de produkter, som giver anledning til rabatten, ligesom det fremgår hvilke danske detailhandlere de er solgt til, således der er sikkerhed for, at der er tale om et salg sket med dansk moms.
• Der henvises til, at der ikke er formkrav til en kreditnota, hverken i momsloven eller momsbekendtgørelsen. Desuden henvises til de generelle karakteristika af en kreditnota, beskrevet herover.

Det er derfor Spørgers opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med "ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørger kan nedsætte sit momsgrundlag med den i anmodningen beskrevne rabat, som udbetales til slutkunden. 

Begrundelse

Det er oplyst, at Spørger ejes 100 % af et selskab i Y1-land, som er koncernforbundet med et selskab i Y2-land.

De omhandlede varer sælges fra Spørger i Danmark til detailhandlere i Danmark. Der opkræves dansk moms af salgene. Detailhandlerne sælger produkterne videre til endelige forbrugere i Danmark, hvilket også sker med dansk moms.

Den endelige forbruger kan for bestemt udvalgte produkter angive serienummeret i Spørgers online portal. Dette udløser en rabat i form af udstedelse af et betalingskort til kunden med et beløb, der svarer til en nærmere angivet rabat i forhold til, hvilket produkt forbrugeren har købt. Muligheden for at oplyse serienummer på portalen mod udbetaling af rabatten oplyses til kunden i forbindelse med købet.

Det pågældende betalingskort udstedes af et selskab i Y3-land, der samtidig udbetaler beløbet svarende til rabatten på betalingskortet til kunden. Selskabet i Y3-land opkræver det koncernforbundne selskab i Y2-land de beløb, der udbetales på de pågældende betalingskort. Der opkræves således et beløb svarende til de cash back-rabatter, som er ydet de pågældende kunder, som har registreret produktets serienummer i online-portalen. Selskabet i Y2-land opkræver efterfølgende det tilsvarende beløb hos Spørger. Spørger ender således med at bære nøjagtig den rabat, som er udbetalt til de endelige kunder.

Efter momssystemdirektivets artikel 73 omfatter momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede tilfælde, den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris.

Momssystemdirektivets artikel 73 svarer til artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, i direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv).

Bestemmelsen er gennemført i dansk ret i momslovens § 27, stk. 1. Efter denne bestemmelse er momsgrundlaget ved levering af varer og ydelser vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke moms. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør momsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

Efter momssystemdirektivets artikel 90, stk. 1, nedsættes momsgrundlaget i tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne.

Efter artikel 90, stk. 2, kan medlemsstaterne dog fravige stk. 1 for så vidt angår ikke-betaling eller kun delvis betaling.

Momssystemdirektivets artikel 90 svarer til artikel 11, punkt C, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv).

Bestemmelserne er gennemført i dansk ret i momslovens § 27, stk. 4-6.

Efter momslovens § 27, stk. 4 kan i afgiftsgrundlaget fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.

EU-Domstolen har i dommen i sag C-317/94, Elida Gibbs, taget stilling til den situation, hvor en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter til en såkaldt producentpris direkte til en detailhandler. På produkternes emballage er der en "cash-back"-kupon. En kunde, der godtgør at have købt et produkt og opfylder de øvrige betingelser for rabat, kan fremsende kuponen til producenten, der udbetaler rabatten direkte til kunden. EU-domstolen fandt, at 6. momsdirektivs artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a (svarende til momssystemdirektivets artikel 73 og momslovens § 27, stk. 1), og artikel 11, punkt C, stk. 1 (svarende til momssystemdirektivets artikel 90 og momslovens § 27, stk. 4-6), skulle fortolkes sådan, at producenten kunne nedsætte sit momsgrundlag med den rabat, som blev udbetalt direkte til kunden, uanset om producenten havde solgt produktet til en detailhandler eller til en grossist, der havde videresolgt til detailhandleren.

EU-Domstolen har i sag C-462/16, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG, taget stilling til den situation, hvor leveringen af farmaceutiske produkter fandt sted gennem grossister til apoteker, som foretog udleveringer til personer dækket af en privat sygeforsikring, der godtgjorde sine forsikrede udgiften til køb af farmaceutiske produkter. I medfør af en national lov ydede en medicinalvirksomhed "rabat" til det privat sygeforsikringsselskab. Medicinalselskabet kunne nedsætte momsgrundlaget med "rabatten". At det var de forsikrede selv, og ikke forsikringsselskaberne, der var de direkte modtagere af leveringerne af de omhandlede lægemidler, medførte ikke et andet resultat.

Skattestyrelsen finder på baggrund af EU-Domstolens praksis om rabat til endelige forbrugere, at spørger kan nedsætte sit momsgrundlag med den i sagen omhandlede rabat. Idet der også i nærværende sag efter det oplyste er tale om endelige forbrugere, som har købt varerne af detailhandlere, ikke af spørger. Det gør efter Skattestyrelsens opfattelse ikke en relevant forskel, at de endelige forbrugere ikke fremsender en fysisk kupon, men i stedet angiver et serienummer i Spørgers online portal. Det kan heller ikke medføre et andet resultat, at rabatten til den endelige forbruger udbetales af selskabet i Y3-land, ikke af spørger. Idet det følger af aftalegrundlaget, at det er spørger, der bærer udgiften til rabatten til den endelige forbruger.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Artikel 73 i momssystemdirektivet (rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem) har følgende ordlyd:

"Ved levering af varer og ydelser, bortset fra de i artikel 74 til 77 omhandlede, omfatter afgiftsgrundlaget den samlede modværdi, som leverandøren modtager eller vil modtage af kunden eller tredjemand for de pågældende transaktioner, herunder tilskud, der er direkte forbundet med transaktionernes pris."

Momssystemdirektivets artikel 73 svarer til artikel 11, punkt A, stk. 1, litra a, i direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv).

Bestemmelsen er gennemført i dansk ret i momslovens § 27, stk. 1.

Momssystemdirektivets artikel 90 har følgende ordlyd:

"1. I tilfælde af annullation, afbestilling, ophævelse, ikke-betaling eller kun delvis betaling eller afslag i prisen efter det tidspunkt, hvor transaktionen har fundet sted, nedsættes afgiftsgrundlaget tilsvarende på betingelser, som fastsættes af medlemsstaterne.

2. For så vidt angår ikke-betaling eller kun delvis betaling kan medlemsstaterne dog fravige stk. 1."

Momssystemdirektivets artikel 90 svarer til artikel 11, punkt C, stk. 1, i direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv).

Bestemmelserne er gennemført i dansk ret i momslovens § 27, stk. 4-6.

Momslovens § 27, stk. 1 og 4-6, har følgende ordlyd:

"§ 27. Ved levering af varer og ydelser er afgiftsgrundlaget vederlaget, herunder tilskud, der er direkte forbundet med varens eller ydelsens pris, men ikke indbefattet afgiften efter denne lov. Finder betaling helt eller delvis sted, inden levering finder sted, eller inden faktura udstedes, udgør afgiftsgrundlaget 80 pct. af det modtagne beløb.

(…)

Stk. 4. I afgiftsgrundlaget kan fradrages rabatter, der er betinget af vilkår, som ikke er opfyldt ved leveringen, for så vidt rabatten senere bliver effektiv. Fradraget foretages, når rabatten bliver effektiv, og er betinget af, at der udstedes kreditnota over den ydede rabat med angivelse af afgiften. Tilsvarende gælder for andre prisafslag.

Stk. 5. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af beløb, der er godtgjort kunder for varer, som virksomheden har modtaget retur.

Stk. 6. I afgiftsgrundlaget kan fradrages 80 pct. af konstaterede tab på uerholdelige fordringer vedrørende leverede varer og ydelser. Fradraget foretages, når tabet konstateres. Såfremt fordringerne senere betales helt eller delvis, skal 80 pct. af modtagne beløb medregnes i afgiftsgrundlaget, medmindre betalingen opnås efter konkurslovens § 96. Beløbet medregnes i den afgiftsperiode, hvor betalingen finder sted." 

Praksis

C-126/88, Boots Company Plc

I de tilfælde, hvor Boots helt eller delvist afholdt omkostningerne ved de salgsfremmende ordninger, var det kun, når den kupon - som blev afleveret til Boots -, efterfølgende blev overdraget til leverandøren, at kuponen havde en monetær værdi for Boots. Værdien svarede til det beløb, som leverandøren faktisk havde betalt til Boots i henhold til parternes kontrakt. I den situation, som var omtvistet i sagen, repræsenterede kuponen for Boots kun en forpligtelse til at yde et prisnedslag, hvis eneste formål var at tiltrække kunder.

Udtrykket "rabat og bonus, der ydes køberen eller aftageren, og som opnås på det tidspunkt, hvor transaktionen finder sted", omfatter forskellen mellem de leverede varers normale detailsalgspris og det beløb, som detailhandleren faktisk modtager for varerne, når denne fra kunden accepterer en kupon, som han har udleveret til kunden ved et tidligere salg foretaget til den normale detailsalgspris.

C-317/94, Elida Gibbs Ltd

Når en kupon kunne accepteres af detailhandleren, og detailhandleren fremsendte den til producenten og fik udbetalt det angivne beløb, var producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvendte, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning solgte produkter med en kupon på produkternes emballage, var producentens momsgrundlag også lig med den salgspris, som producenten anvendte, med fradrag af det på kuponen angivne og indløste beløb.

C-462/16, Boehringer Ingelheim Pharma GmbH & Co. KG

Boehringer Ingelheim Pharma fremstillede farmaceutiske produkter og leverede dem som afgiftspligtige leveringer til tyske apoteker gennem grossister. Hvad angik den (offentlige) tyske lovpligtige sygeforsikringsordning udleverede apotekerne farmaceutiske produkter til personer, som var dækket på grundlag af en rammeaftale med forbundet for sygekasser. Leveringen af de farmaceutiske produkter blev foretaget til sygekasserne, som stillede dem til rådighed for deres forsikrede. Apotekerne ydede sygekasserne en rabat på prisen for de farmaceutiske produkter. Boehringer Ingelheim Pharma skulle som medicinalvirksomhed godtgøre apotekerne eller, såfremt der blev benyttet grossister, de sidstnævnte denne rabat. I momsmæssig henseende betragtede den tyske skatteforvaltning rabatten som en nedsættelse af vederlaget.

Hvad derimod angår de farmaceutiske produkter til personer, som var dækket af en privat sygeforsikring, udleverede apotekerne de farmaceutiske produkter til disse personer på grundlag af individuelt indgåede aftaler. Det private sygeforsikringsselskab køber ikke de farmaceutiske produkter, men godtgjorde blot deres forsikrede de af dem afholdte udgifter, når de søger herom. I dette tilfælde skulle Boehringer Ingelheim Pharma yde det private sygeforsikringsselskab en rabat på prisen på det farmaceutiske produkt. Den tyske skatteforvaltning anerkendte i momsmæssig henseende ikke denne rabat som en nedsættelse af vederlaget.

EU-domstolen fandt, at set i lyset af de principper, som Domstolen har fastlagt i dommen i sag C-317/94, Elida Gibbs om fastsættelse af afgiftsgrundlaget for moms, og henset til EU-rettens ligebehandlingsprincip, skulle momsdirektivets artikel 90, stk. 1, fortolkes således, at den rabat, som en medicinalvirksomhed i medfør af en national lov ydede et privat sygeforsikringsselskab, i henhold til artikel 90, stk. 1, medføre en nedsættelse af afgiftsgrundlaget til fordel for medicinalvirksomheden, når leveringen af farmaceutiske produkter fandt sted gennem grossister til apoteker, som foretog udleveringer til personer dækket af en privat sygeforsikring, der godtgjorde sine forsikrede udgiften til køb af farmaceutiske produkter. At det var de forsikrede selv, og ikke forsikringsselskaberne, der var de direkte modtagere af leveringerne af de omhandlede lægemidler, medførte derfor ikke et andet resultat.

C-248/23, Novo Nordisk A/S

I Ungarn sker detailsalg af lægemidler, bortset fra hospitaler, gennem apoteker. Apotekerne forsyner sig hos engrosforhandlere og grossister samt hos selskaber, der forhandler lægemidler, såsom Novo Nordisk.

Der kan ydes tilskud af den statslige sygeforsikringsinstitution (NEAK) til visse lægemidler gennem en tilskudsordning. Efter denne ordning yder NEAK tilskud til købsprisen på receptpligtige lægemidler, som den sociale sikring betaler i forbindelse med ambulant behandling. Prisen på det tilskudsberettigede lægemiddel deles mellem NEAK og patienten. Sidstnævnte betaler apoteket et beløb - egenbetalingen - som svarer til forskellen mellem lægemidlets pris og tilskuddet fra den sociale sikring. NEAK udbetaler efterfølgende dette tilskud til apoteket. Prisen på lægemidler, som apotekerne modtager, og som udgør momsgrundlaget, har således to elementer, nemlig dels tilskuddet fra den sociale sikring, dels egenbetalingen«, som patienten betaler. Apoteket har således pligt til at betale moms af såvel beløbet betalt af patienten som beløbet betalt af NEAK.

I medfør af ungarsk lovgivning og indgåede tilskudsaftaler påtog Novo Nordisk sig en forpligtelse til at betale et bidragsbeløb til NEAK, der var fastsat dels i lovgivningen dels i aftalerne, på grundlag af den mængde af lægemidler, som selskabet markedsførte. Domstolen fandt, at Novo Nordisk kunne nedsætte momsgrundlaget med bidragsbeløbene.

Skatteministeriets afgørelse af 27. juni 1994 - TfS 1994, 472

Momsreduktion af ydede rabatter

Skatteministeriet

Momsnævnets afgørelse, Mn. 162/68, erstattes af følgende:

Skatteministeriet har oplyst, at i tilfælde, hvor en producent uddeler rabatkuponer til forbrugere, der indløser dem hos detailhandlere, og hvor producenten (eventuelt via en grossist) refunderer detailhandleren værdien af de indløste rabatkuponer, kan producenten nedsætte sit afgiftsgrundlag med den ydede rabat. Kun producenten er forpligtet til at foretage en regulering i sit momsregnskab.

Udstedelse af kreditnota fra producent og fra grossist er unødvendig, når en rabatkupon sendes tilbage gennem handelsleddene til indløsning hos producenten.

Detailhandler, grossist og producent skal føre et regnskab over modtagne og indløste rabatkuponer; producenten, der yder rabatten, skal tillige gemme de indløste kuponer som bilag til sit regnskab.

Uddrag af Den juridiske vejledning, D.A.8.1.1.3.2.3 Definition: Rabat

"(…)

I tilfælde, hvor en producent uddeler rabatkuponer til forbrugere, der indløser dem hos detailhandlere, og hvor producenten (eventuelt via en grossist) refunderer detailhandleren værdien af de indløste rabatkuponer, kan producenten reducere sit momsgrundlag med den ydede rabat.

En kupon, som fastslår en detailhandlers forpligtelse til at give et prisnedslag, er en ubetinget rabat omfattet af ML § 27, stk. 3, nr. 1. Se sag C-126/88, Boots Company.

Som følge af EF-domstolens dom i sag C-126/88, Boots Company PLC., udsender Skatteministeriet TfS1994, 472SKM. Det fremgår af meddelelsen, at praksis ifølge MNA1968, 162 herved ændres.

Herefter kan producenter, der til forbrugerne uddeler rabatkuponer, som forbrugerne kan anvende som delvis betaling ved køb i detailforretninger, nedsætte deres momsgrundlag med den indløste rabatkupons pålydende værdi, når producenten refunderer detailhandleren værdien af den indløste kupon. Se TfS1994, 472SKM.

ML § 27, stk. 3, nr. 2, og § 27, stk. 4, skal forstås sådan, at når en kupon som led i et salgsfremstød accepteres af detailhandleren, og denne fremsender kuponen til producenten og får udbetalt det angivne beløb, er producentens momsgrundlag lig med den salgspris, som producenten anvender, med fradrag af det indløste beløb, som er angivet på kuponen. Når en producent som led i en salgsfremmende ordning sælger produkter med en kupon på produkternes emballage, hvorefter en kunde kan fremsende kuponen til producenten, som derefter udbetaler kunden det angivne beløb, kan producenten tilsvarende fradrage det indløste beløb, som er angivet på kuponen, i producentens momsgrundlag. Se sag C-317/94, Elida Gibbs Ltd.

Dette er begrundet i, at den pris, der betales af den endelige forbruger indeholder moms, og dermed vil enhver nedsættelse af denne pris, f. eks som følge af en kupon, indeholde en momsdel, der berettiger producenten til en efterfølgende nedsættelse af sit momsgrundlag. Indeholder prisen, der betales af den endelige forbruger ikke moms, vil en nedsættelse af denne pris ikke indeholde en momsdel, der berettiger producenten til en efterfølgende nedsættelse af sit momsgrundlag. Se sag C-427/98, Kommissionen mod Tyskland, præmis 61-64.

(…)"