Spørgsmål

1. Er mit intensive mestringsforløb for voksne med ADHD eller ADHD og autisme momsfritaget som en sundhedsydelse i henhold til momslovens §13, stk. 1, nr. 1?

Svar

1. Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er uddannet læge med specialistviden inden for ADHD og autisme og arbejder til dagligt i en privat psykiatrisk klinik. Her beskæftiger spørger sig med udredning og behandling af voksne med disse diagnoser. Som en del af sit arbejde tilbyder spørger i klinikken psykoedukation og mestringsstrategier til patienter.

Spørger har udviklet et intensivt mestringsforløb for voksne med ADHD og ADHD/autisme, som har til formål at:

1. Forbedre deltagernes mentale sundhed og trivsel.
2. Reducere stress, forebygge sygemeldinger og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet over tid.
3. Øge deltagernes funktionsniveau, så de bedre kan håndtere udfordringer i hverdagen.

Forløbet henvender sig specifikt til en gruppe, hvor statistikker viser, at op til 70% står uden for arbejdsstyrken, hvilket bl.a. kan tilskrives manglende mestringsstrategier og støtte.

Formålet med forløbet er ikke personlig udvikling i bred forstand, men i stedet at sikre en konkret og målrettet opkvalificering af deltagernes evne til at håndtere de udfordringer, der følger af deres handicap, så de kan øge deres sundhed og indgå i vores samfund og arbejdsmarked på lige fod med andre uden et handicap.

Forløbet er planlagt som en sundhedsrelateret intervention og baserer sig på spørgers lægefaglige viden og erfaring med behandling og støtte af voksne med ADHD og autisme.

Forløbet indeholder:

• Psykoedukation for at øge forståelsen af diagnosen og egne udfordringer.
• Praktisk træning og implementering af strategier for at opnå et sundere og mere afbalanceret hverdagsliv.
• Individuelle samtaler og gruppesamtaler for at sikre personlig udvikling, implementering og styrkelse af deltagernes netværk og motivation.

Spørger har indsendt kopi af

• Sin autorisations ID
• Beskrivelse af forløbet "X-forløb"
• Faktura for deltagelse i forløbet

Det fremgår af fakturaen, at spørger udbyder og fakturerer forløbet igennem sin egen virksomhedH1.

Af beskrivelsen af forløbet "X-forløb" fremgår følgende:

"Et intensivt mestringsforløb for voksne med ADHD eller ADHD og autisme med fokus på øget trivsel, stressreduktion og fastholdelse på arbejdsmarkedet.

Formål

Forløbets primære mål er at forbedre deltagernes funktionsniveau og trivsel ved at give dem konkrete værktøjer og strategier til at håndtere de udfordringer, der følger med deres neurodiversitet.

Dette sker gennem psykoedukation, praktisk træning og implementering af evidensbaserede mestringsstrategier i hverdagen. Forløbet er udviklet og ledet af sundhedsfaglige eksperter med specialistviden indenfor ADHD og autisme.

Udbytte for deltagere

Efter forløbet vil deltagerne:

• Have udviklet en individuel ADHD-profil, der identificerer styrker og udfordringer, og fungerer som et redskab til øget trivsel.
• Være trænet i strategier til at forebygge stress forårsaget af deres handikap og håndtere arbejdsrelaterede og dagligdags udfordringer.
• Have implementeret konkrete værktøjer til at skabe et mere bæredygtigt og afbalanceret liv.
• Opnå en dybere forståelse af, hvordan deres neurodiversitet påvirker deres hverdagsliv, og hvordan de kan arbejde med den.

Sundhedsfagligt grundlag

Forløbet bygger på evidensbaserede metoder og trækker på viden fra psykiatrien, psykologien og arbejdsmarkedsforskning. Alle aktiviteter i forløbet er designet til at fremme deltagerens mentale sundhed og funktionsniveau.

Metoder

• Psykoedukation: Undervisning i ADHD og autisme for at øge forståelsen af egne udfordringer og styrker.
• Praktisk implementering: Hjælp til at omsætte teori til konkrete handlinger i hverdagen, da skill-based learning er det, der er bedst evidens for til denne målgruppe.
• 1:1 samtaler: Individuel støtte og vejledning tilpasset hver enkelt deltagers behov.
• Gruppebaseret træning: Fokus på erfaringsudveksling og gensidig støtte i et trygt og motiverende netværk.

Målgruppe

Forløbet henvender sig til voksne med ADHD eller ADHD og autisme, som ønsker:

• At forebygge stress udløst af langvarige belastninger som følge af ADHD og forbedre deres trivsel.
• At opnå et bedre funktionsniveau i hverdagen.
• At finde bæredygtige måder at håndtere arbejdsrelaterede udfordringer.
• At fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet.

Praktisk information

Forløbet løber over 12 uger og inkluderer:

• Ugentlig undervisning på vores online platform.
• Seks individuelle samtaler.
• Ugentlige gruppeøvelser og erfaringsudveksling.
• Adgang til vores online materialer med opgaver og undervisning.

Efter forløbet tilbyder vi opfølgende gruppeundervisning og support for at fastholde de opnåede resultater."

Spørger har indsendt en beskrivelse af mestringsforløbet heraf fremgår bl.a. (uddrag):

"1 Overordnet om mestringsforløbet

12-ugers struktureret forløb: Forløbet er nøje opbygget som et 12-ugers program, der leveres online, og er udarbejdet af sundhedsfagligt personale med klinisk erfaring inden for udredning og behandling af ADHD, autisme, komorbiditeter (følgesygdomme). Onlineformatet er ikke blot et praktisk valg, men en målrettet sundhedsfaglig beslutning, som er afprøvet og har vist, at være et godt alternativ til fysisk fremmøde. Et onlineforløb er en fordel for neurodivergente personer fordi det:

• Reducerer sensorisk overbelastning for personer med ADHD/autisme, hvilket direkte mindsker stress og forebygger sygdomsforværring.
• Fjerner transportrelateret udmattelse, som ofte forværrer symptomer hos målgruppen.
• Giver deltagerne mulighed for at tilgå materialer i deres eget tempo, hvilket forebygger kognitiv overbelastning og deraf følgende helbredsproblemer.
• Sikrer højere deltagelse og dermed bedre helbredsresultater end sammenlignelige fysiske tilbud.

Deltagerne gennemfører hele forløbet: 100% af deltagerne har gennemført de 12 uger, og deltagelsen i gruppesessioner ligger på ca. 90%, hvilket vidner om forløbets værdi for den enkelte deltagers helbred, og effekten af den øgede tilgængelighed ved onlineundervisning.

Dokumenterede helbredsforbedringer: Forløbet resulterer i markant bedre søvnkvalitet, reduceret stress, og forbedret daglig funktion. Målinger viser en direkte reduktion i helbredsrelaterede arbejdsbegrænsninger (målt med WRFQ 2.0-skalaen).

Evidensbaseret sundhedsydelse: Forløbet bygger på metoder anbefalet af Sundhedsstyrelsen og internationale sundhedsorganisationer til forbedring af helbred hos voksne med ADHD og autisme.

Fire hovedkomponenter med direkte helbredseffekt: Forløbet kombinerer følgende elementer, der hver især løser specifikke helbredsproblemer:

• Ugentlig læring om egen diagnose (psykoedukation): Deltagerne modtager struktureret viden om deres diagnose gennem videoer, tekster og øvelser udarbejdet af sundhedsfagligt personale. Dette reducerer sygdomsrelateret angst, øger selvforståelse og giver konkrete redskaber til daglig mestring. Sundhedsstyrelsen anbefaler denne tilgang som en central del af behandlingen af ADHD/autisme, da det direkte forbedrer dagligt funktionsniveau og mindsker risikoen for følgesygdomme.
• Seks individuelle samtaler: Hver deltager modtager personlig vejledning målrettet deres specifikke helbredsmæssige udfordringer. Samtalerne motiverer adfærdsændringer ved brug af anerkendte og evidensbaserede coaching- og terapiformer. Disse samtaler sikrer, at deltageren får skræddersyede strategier til at håndtere eksempelvis søvnproblemer, stress-symptomer og daglig udmattelse. Samtalerne fungerer som opfølgning og justering af strategier, hvilket er afgørende for varige helbredsforbedringer.
• Fælles sessioner i mindre grupper: Gennem regelmæssige gruppesessioner opnår deltagerne social støtte og praktisk erfaringsudveksling, hvilket direkte modvirker den isolation og følelse af at være "anderledes", som ofte forværrer helbredsproblemer hos personer med ADHD/autisme. Forskning viser, at sådan social støtte forbedrer søvnkvalitet, reducerer stress-hormoner og øger daglig funktionsevne. Det er et bevidst valg, at der er 4-6 deltagere i en gruppe, da målgruppen har behov for lavpraktisk intensiv hjælp til implementering af de strategier og værktøjer, de får i løbet af forløbet.
• Praktisk træning i dagligdagen: Deltagerne lærer og implementerer konkrete teknikker til at håndtere hverdagens udfordringer, såsom morgenrutiner, arbejdsplanlægning, energiforvaltning og tidsstyring. Disse praktiske mestringsstrategier afhjælper direkte de funktionelle vanskeligheder, der ellers fører til kronisk stress, søvnproblemer og udbrændthed hos målgruppen.

Langsigtet sundhedsstøtte: Efter de intensive 12 uger fortsætter deltagerne i et 9-måneders opfølgningsforløb, der sikrer fastholdelse af de opnåede helbredsforbedringer. Denne langsigtede tilgang er essentiel, da forskning viser, at personer med ADHD/autisme har behov for vedvarende støtte for at opretholde forbedret helbred. Den fortsatte onlinestøtte giver deltagerne:

• Løbende adgang til sundhedsfaglig rådgivning ved tilbagefald eller nye udfordringer.
• Regelmæssige fællessessioner, der vedligeholder sociale relationer og forebygger isolation.
• Kontinuerlig træning i sundhedsfremmende strategier, der bygger bro mellem kortsigtede fremskridt og varige helbredsforbedringer.

2 Mestringsforløbets struktur

Mestringsforløbet udgør en individualiseret og helhedsorienteret metode til at styrke voksne med ADHD i deres arbejds- og hverdagsliv. Forløbet er centreret om udarbejdelsen af en neurodivergent profil, som systematisk afdækker den enkeltes unikke styrker og specifikke udfordringer. Denne proces, som kræver en engageret og specialiseret behandler, samt en gentagen og dybdegående gennemgang af deltagerens faglige kompetencer og personlige erfaringer, danner en ramme for implementeringen for de efterfølgende trin og brug af redskaber.

Inden forløbets opstart, er der en kort introduktion, som alle skal deltage i. I introduktionen bliver deltagerne præsenteret for:

• Introduktion til undervisningplatform.
• Læringsprincipper og tilgang til at fuldføre forløbet og opnå egne individuelle mål.
• Visualiseringsøvelser om ønsker i relation til status quo, ønsker og fremtid.

Forløbet er struktureret i otte moduler over 12 uger, der tilsammen udgør et solidt fundament for en succesfuld implementering af nye arbejds- og livsstrategier.

2.1 Fundamentet i forløbet

Under hele forløbet, tages der udgangspunkt i fundamentet, som er opbygget af hver deltagers individuelle frihedsplan og neurodivergente profil.

2.1.1 Frihedsplan

Frihedsplanen er et dynamisk og brugertilpasset planlægningsværktøj, der hjælper deltagerne med at opnå struktur og overblik i hverdagen. Planen er designet specifikt til voksne med ADHD og omfatter en række nøje definerede trin.

[…]

Frihedsplanen fungerer som et praktisk redskab, der ikke blot hjælper med at strukturere ugen, men også med at skabe et kontinuerligt feedback-loop, hvor succeser og eventuelle udfordringer løbende kan justeres. Det danner et skelet, hvor de efterfølgende specifikke strategier kan integreres i. Dette giver en unik mulighed for at omdanne teoretisk indsigt til konkret praksis, der fører til øget selvstændighed og en forbedret arbejdsevne. […]

2.1.2 Neurodivergent profil

Den neurodivergente profil er en skræddersyet profil, som altid tager udgangspunkt i den individuelle deltagers styrker, udfordringer, ønsker og behov. Profilen udarbejdes i tæt samarbejde med deltageren og giver deltageren et indblik i deres egen unikke situation. Udarbejdelsen af den individualiserede neurodivergente profil er et centralt redskab i forløbet. Profilen er udarbejdet gennem en grundig og gentagen proces.

• Den neurodivergente profil hjælper deltageren med at forstå deres styrker og de muligheder deres styrker giver dem, samt danne et overblik og en forståelse for deres udfordringer, og hvordan de kan håndtere dem.
• Profilen giver deltagerne en værktøjskasse, som de kan tage op og bruge til at minde dem om hvad de er gode til, og hvordan de løser udfordringer i hverdagen. Det hjælper deres arbejdshukommelse, forbedre energiforvaltning og reducerer stress.
• Den neurodivergente profil giver deltagerne et sprog, så de kan få den støtte de har brug for af deres omgivelser. Deltagerne kan bruge den neurodivergente profil som kommunikationsredskab, f.eks. i arbejdslivet, hvor den enkelte deltager kan skabe forståelse for, at de har specifikke behov, og gerne vil præsentere dem for deres leder, på en måde, som gør det let at tage dialogen op på en konstruktiv, forståelig og hensigtsmæssig måde.

2.2 Udvidelse af fundamentet: praktiske strategier og redskaber

Under forløbet får deltagerne konkret viden og indblik i deres egen profil og situation, samt får praktiske redskaber inden for følgende områder, som integreres i deres frihedsplan og neurodivergente profil:

• Energiforvaltning og stressreduktion: Deltagerne introduceres til strategier, der hjælper med at identificere stressmomenter og optimere energiforbruget.
  • Praktiske øvelser i at identificere tidspunkter med øget stress og implementere metoder til at reducere den, fordi neurodivergente har et generelt højere stressniveau og har sværere ved at mærke tidlige advarselstegn på overbelastning på grund af deres neurodivergens.
  • Enkle teknikker til kontinuerlig selvmonitorering, som sikrer, at arbejdsbyrden tilpasses løbende for at forhindre en belastningsreaktion.
• Fokus, hyperfokus og relationel håndtering: I dette modul lærer deltagerne at fastholde og udnytte deres opmærksomhed på arbejdsopgaver, selv når ADHD-symptomer udfordrer koncentrationen. Emnerne inkluderer:
  • Metoder til at bevare fokus og skabe et struktureret arbejdsmiljø.
  • Teknikker til at udnytte perioder med hyperfokus som en ressource for øget produktivitet, og hvordan man stopper i tide.
  • Redskaber til at håndtere vanskelige relationer, følelsesregulering, og det at kunne sætte klare grænser, udført gennem lavpraktiske øvelser, herunder en introduktion til begrebet RSD (Rejection Sensitivity Dysphoria).
• Kendskab til muligheder og støtteordninger: Deltagerne får et solidt overblik over deres rettigheder samt de muligheder, der findes for at støtte neurodivergente medarbejdere. Dette omfatter:
  • Information muligheder for støtte, herunder f.eks. en personlig assistent og mentorordninger gennem kommunen.
  • Vejledning i, hvordan man anvender sin neurodivergente profil som et kommunikationsværktøj over for ledere, kollegaer og myndigheder for at sikre de nødvendige arbejdsforhold.

Ved at kombinere teoretisk indsigt med praktiske øvelser og konkrete redskaber får deltagerne en omfattende værktøjskasse, der understøtter en struktureret arbejdsdag, effektiv prioritering, energiforvaltning og en bedre forståelse for egne rettigheder. Denne helhedsorienterede tilgang muliggør en vedvarende forbedring af både arbejdsevnen og livskvaliteten for voksne med ADHD og autisme.

[…]

3 Deltagelse og screening

3.1 Ændring i fremgangsmåde for forløb

Siden X dato og årstal er mestringsforløbet udvidet og omstruktureret fra primært 1:1-samtaleforløb til i højere grad at omfatte gruppeforløb. Formålet er fortsat at sikre en individualiseret tilgang for hver deltager, men med øget mulighed for erfaringsudveksling og fælles refleksion.

3.2 Screening og optagelse:

For at sikre at sundhedsydelsen målrettes den rette målgruppe, gennemføres en individuel samtale forud for optagelse.

Denne screening vurderer deltagernes relevante udfordringer og motivation for at gennemføre forløbet, hvilket sikrer, at behandlingsressourcerne anvendes effektivt for dem, der har størst behov og potentiale for udbytte af den sundhedsfaglige indsats.

I alt er 96 personer blevet screenet siden X dato og årstal , hvoraf 34 er blevet optaget på mestringsforløbet.

3.3 Gennemførelse:

Den høje gennemførelsesrate (100%) og deltagelse i gruppesessioner (ca. 90%) indikerer et stærkt engagement og at forløbet opleves som relevant og værdiskabende i forhold til deltagernes sundhedsmæssige udfordringer. Dette understreger forløbets effektivitet som sundhedsydelse. Onlineformatet bidrager potentielt til den høje gennemførelsesrate, da det tilbyder fleksibilitet og tilgængelighed, hvilket er særligt vigtigt for personer med ADHD og autisme.

• Der er gennemført 8 individuelle forløb (1:1), før omstillingen til gruppetilbud.
• Der er gennemført 4 mestringsforløb med 4-6 deltagere, samt et enkelt med 3 deltagere. I alt har 21 gennemført forløbet.
• Der er på nuværende tidspunkt ét igangværende forløb med 5 deltagere, med afslutning d.X dato og årstal, som alle forventes at gennemføre mestringsforløbet.

4 Konkrete Eksempler på Sundhedsmæssig Effekt

De følgende eksempler dokumenterer forbedringerne i deltagernes helbred gennem mestringsforløbet, baseret på både kvalitative observationer og kvantitative målinger med WRFQ 2.0-skalaen.

4.1 Person fra branche Y(ADHD): Fra søvnløs til fuldtidsarbejde

Personen oplevede markante sundhedsforbedringer efter deltagelse i mestringsforløbet. Ved opstart var hun nyligt diagnosticeret med ADHD, og i løbet af forløbet blev der også konstateret autisme. Hendes sundhedstilstand før forløbet var præget af:

• Alvorlig og kronisk stress.
• Svære søvnforstyrrelser (kun ca. 4 timers søvn per nat).
• Omfattende forstyrrelser i basale daglige rutiner som personlig hygiejne og ernæring.
• Manglende struktur i arbejdsliv og hverdag.
• Problemer med hyperfokus og impulsiv adfærd.
• Uhensigtsmæssig overbehandling med centralstimulerende medicin.
• Fysiske helbredsproblemer, herunder gigt i knæ og forstoppelse.
• Udfordringer med rumlig orientering, der vanskeliggjorde arbejde på byggepladser.

Gennem det 12-ugers mestringsforløb modtog hun målrettet støtte i form af individuelle samtaler, vejledning, undervisning i egen diagnose [8] og praktisk hjælp til implementering af mestringsstrategier. Resultaterne omfattede:

• Etablering af faste daglige rutiner både på arbejdspladsen og i hjemmet.
• Genoptagelse af regelmæssig kost, væskeindtag og basisbehov.
• Optimeret medicinsk behandling efter lægesamtale.
• Påbegyndelse af fysiske øvelser for at afhjælpe gigtproblemer.
• Markant forbedret søvnkvalitet og -mængde.
• Implementering af struktureret energi- og tidsstyring.
• Etablering af en støtteaftale (§56) samt andre justeringer på arbejdspladsen til forebyggelse af sygemelding.
• Udvikling af kommunikationsevner til at udtrykke behov og sætte grænser.
• Forbedret familiedynamik, som muliggjorde bedre støtte til sit neurodivergente barn.

De sundhedsmæssige forbedringer var omfattende: Stressniveauet faldt betydeligt, søvnkvaliteten blev normaliseret, fysiske symptomer som forstoppelse blev afhjulpet, og hun opnåede en stabil arbejdsevne. Mestringsforløbet sikrede en helhedsorienteret tilgang til hendes sammensatte sundhedsproblemer og muliggjorde, at hun igen kunne varetage et fuldtidsarbejde og opnå en væsentlig forbedring af både fysisk og psykisk helbred.

4.2 Deltager 1 (ADHD og Autisme): Væsentlige helbredsforbedringer

Før forløbet: Deltageren havde massive igangsætningsvanskeligheder, imposter-syndrom, perfektionisme og opmærksomhedsproblemer med hyperfokus og opgaveudskydelse. Han havde udskudt sin afsluttende opgave i 5 måneder og kunne ikke planlægge sin arbejdsfremtid, hvilket medførte et forhøjet stressniveau med negative konsekvenser for hans mentale og fysiske helbred.

WRFQ 2.0 målinger (alle domæner hhv. før og efter 12-ugers forløbet):

• Planlægning af arbejdsdag (WSD): 12 → 2 (83% reduktion)
• Opgavehåndtering (OD): 10 → 2 (80% reduktion)
• Fysiske krav (PD): 1 → 0
• Mentale og sociale krav (MSD): 13 → 4 (69% reduktion)
• Fleksibilitetskrav (FD): 9 → 3 (67% reduktion)
• Samlet helbredsbelastning: 43 → 12 (72% reduktion)

Sundhedsmæssige resultater: Den betydelige reduktion i WRFQ-score 2.0 viser en markant forbedring i deltagerens evne til at håndtere sine arbejdsmæssige krav og daglige funktion. Dette indikerer en væsentlig forbedring af hans helbred, idet han nu bedre kan:

• Planlægge og strukturere sin arbejdsdag.
• Håndtere de opgaver, han stilles overfor, uden overvældende udskydelse eller perfektionisme.
• Imødekomme de mentale og sociale krav, som arbejdet stiller, uden samme grad af stress og belastning.
• Tilpasse sig ændringer og uforudsete hændelser med større fleksibilitet.

Disse forbedringer har haft en direkte positiv indvirkning på deltagerens helbred ved at reducere stress, forbedre søvnkvaliteten og øge hans generelle trivsel. Han har genvundet kontrollen over sit arbejdsliv og sin hverdag, hvilket er afgørende for langvarig helbredsforbedring hos personer med ADHD og autisme. Eksempelvis fik deltageren gennemført sin uddannelse og fik efterfølgende et arbejde, hvor han aktivt gjorde brug af de strategier han havde lært under forløbet og kunne formidle sine styrker, udfordringer og støttebehov ud fra sin neurodivergenteprofil.

4.3 Deltager 2 (ADD): Forebyggelse af sygemelding med blandede resultater

Før forløbet: Deltageren stod på randen af en fuldtidssygemelding grundet overvældende arbejdsbelastning og manglende struktur. Han kunne ikke artikulere sine udfordringer, hvilket forhindrede både partner og kolleger i at yde relevant støtte. Dette førte til en gradvis forværring af hans mentale og fysiske helbredstilstand.

WRFQ 2.0 målinger (alle domæner hhv. før og efter 12-ugers forløbet):

• Planlægning af arbejdsdag (WSD): 9 → 10 (11% forværring)
• Opgavehåndtering (OD): 9 → 6 (33% reduktion)
• Fysiske krav (PD): 0 → 0 (uændret)
• Mentale og sociale krav (MSD): 12 → 10 (17% reduktion)
• Fleksibilitetskrav (FD): 11 → 11 (uændret)
• Samlet helbredsbelastning: 43 → 38 (12% reduktion)

Sundhedsmæssige resultater: Deltageren viser et blandet billede med både forbedringer og udfordringer. Den lille stigning i planlægningsbelastning (WSD) skal ses i sammenhæng med, at han nu aktivt tager del i planlægningsprocesser, hvilket midlertidigt kan opleves som mere krævende. På trods af dette viser målinger en beskeden reduktion i samlet helbredsbelastning, og særligt den reducerede belastning ved opgavehåndtering (OD) har haft positiv effekt.

Hans primære sundhedsfordel har været implementeringen af faste strukturer både hjemme og på arbejdspladsen, hvilket har forebygget en ellers sandsynlig sygemelding. Gennem forløbet har han lært at energiforvalte og har udviklet sin neurodivergente profil, hvilket har forbedret kommunikationen med leder, kolleger og partner. Dette har reduceret hans daglige stressniveau og stabiliseret hans helbredstilstand.

Efter forløbet har deltageren udvist en markant forbedring inden for planlægning af både sin arbejdsdag og hverdag som helhed. Han står for planlægning for sit team på arbejdet og han laver ugeplan hver søndag med sin kone, hvor de forventningsafstemmer planer og uddelegerer opgaver.

Det forventes, at deltagerens helbredstilstand fortsat vil forbedre sig de næste måneder, da sundhedsforandringer ofte kræver tid for at vise fuld effekt, særligt ved komplekse personlige profiler. Dette måles ved 6-måneders opfølgningen, hvor det forventes, at de iværksatte indsatser har begyndt at vise deres fulde potentiale.

4.4 Sundhedsfaglig Konklusion

Resultaterne viser, at mestringsforløbet har målbare sundhedsmæssige fordele, selvom effekten varierer mellem deltagerne. Forløbet adresserer kernen i handicapspecifikke helbredsmæssige udfordringer gennem:

• Reduktion af stress og forebyggelse af sygemeldinger - selv hos deltagere med mere komplekse udviklingsforløb.
• Forbedring af eksekutive funktioner gennem individuelt tilpassede strukturelle strategier.
• Øget psykisk trivsel ved at give deltagerne et sprog til at kommunikerer deres udfordringer, hvilket øger deres egenomsorg og mulighed for støtte.
• Etablering af sunde daglige rutiner som optimerer energiforbrug og generelt giver mere overskud i hverdagen.

Disse resultater bekræfter, at mestringsforløbet udgør en reel sundhedsydelse med dokumenterbar effekt på deltagernes helbredstilstand, herunder både hurtige forbedringer og mere gradvise forandringer, der understøtter langsigtet sundhed.

5 Resultater af Forløbet

5.1 Overordnede Resultater

Efter endt forløb dokumenteres følgende forbedret helbred hos deltagerne:

• Forbedret funktionsniveau: Deltagerne udvikler og implementerer strategier, der forbedrer deres evne til at håndtere dagligdagen og arbejdslivet, hvilket har en væsentlig positiv effekt på deres helbred. De opnår øget selvværd og flere succesoplevelser gennem etablering af struktur, forebyggende energiforvaltning og forbedret følelsesregulering, hvilket samlet set indikerer en markant forbedring af deres helbred. Online coaching, som er en del af forløbet, er dokumenteret at bidrage til øget selvværd og selvtillid hos personer med ADHD og autisme.
• Reduktion af stress og sygemeldinger: Som en central indikator for et bedre helbred, oplever deltagerne lavere arbejdsrelateret stress og en øget evne til at forebygge sygemeldinger. For nogle giver det dem muligheden for at fastholde deres arbejde på samme vilkår, mens andre går fra fuldtidssygemelding til at genindtræde på arbejdsmarkedet eller opnår betydelige positive justeringer i deres hverdag, hvilket understreger forløbets positive indvirkning på deltagernes helbred.
• Forøget arbejdsfastholdelse: Som et tegn på forbedret funktionsevne og sundhed fastholder mange deltagere deres ansættelse eller opnår en bedre strukturering af deres arbejdsdag. Dette indikerer en øget evne til at mestre de udfordringer, der tidligere førte til helbredsproblemer og vanskeligheder på arbejdsmarkedet.
• Øget trivsel: Som en overordnet indikator for forbedret mental sundhed, rapporterer deltagerne en højere grad af velvære, bedre sundhed i hverdagen og øget kontakt til egen læge efter behov. Dette understøtter forløbets positive effekt på deltagernes generelle sundhed og livskvalitet. Online fællesskaber, der er en del af forløbet, kan ligeledes bidrage til øget trivsel ved at reducere isolation og fremme social støtte.

6 Evidensbaseret behandling

Forløbet er udviklet på baggrund af evidensbaserede metoder og anbefalinger fra anerkendte sundhedsorganisationer og forskere:

• Sundhedsstyrelsen: Som national sundhedsmyndighed anbefaler Sundhedsstyrelsen psykoedukation, færdighedstræning og langvarig støtte som essentielle elementer i evidensbaseret ADHD-behandling.
• Coaching af neurodivergente: Coaching af neurodivergente personer er en evidensbaseret metode til at forbedre eksekutive funktioner. Det er også undersøgt og vist, at coaching har en positiv effektiv effekt, når det kombineres med traditional behandling.
• Onlineundervisning for neurodivergente: Forskning understreger, at onlineundervisning kan være særligt fordelagtigt for neurodivergente, herunder voksne med ADHD og autisme, pga. fleksibilitet, personlig tilpasning og reducerede stimuli. Online kurser kan tilpasses individuelle læringsstile og behov, hvilket optimerer behandlingsprocessen.
• Langvarig adfærdsændring: Forskning i adfærdsændringer understreger, at varige ændringer i vaner og adfærd kræver kontinuerlig støtte og fastholdelse over 6-12 måneder, særligt for personer med eksekutive udfordringer som ved ADHD. Dette begrunder den inkluderede 9-måneders støtteperiode som en integreret del af sundhedsydelsen. Online fællesskaber kan understøtte denne langvarige fastholdelse af adfærdsændringer ved at tilbyde kontinuerlig støtte fra personer i samme målgruppe og adgang til ressourcer.
• National Institute for Health and Care Excellence (NICE): Som en internationalt anerkendt sundhedsorganisation anbefaler NICE psykoedukation og færdighedstræning som en integreret del af behandlingen af ADHD hos voksne.
• Barkley og Solanto et al.: Førende forskere inden for ADHD har dokumenteret, at færdighedstræning forbedrer eksekutive funktioner og reducerer stress hos voksne med ADHD, hvilket underbygger forløbets behandlingsrationale.
• Psykiater Lotta Borg Skoglund: En anerkendt ekspert i ADHD og neurodiversitet har påvist, at psykoedukation og målrettet mestringstræning øger trivsel og reducerer risikoen for stressrelaterede sygdomme hos voksne med ADHD/autisme, hvilket yderligere validerer forløbets sundhedsfremmende effekt. Lotta Borg Skovlund anbefaler, at man får udarbejdet en neurodivergent profil i forhold til ens relation til arbejdsmarkedet, hvor profilen giver neurodivergente det sprog de har brug for, for at kunne kommunikere deres behov.

7 Mestringsforløbet Opsummeret

Sammenfattende tilbyder mestringsforløbet en dybdegående metode, der kombinerer teoretisk indsigt med praktiske redskaber. Den omhyggelige opbygning af en individualiseret neurodivergentprofil, en tilhørende Frihedsplan, samt implementering af strategier for effektiv energiforvaltning, danner et solidt fundament til at kunne håndtere både faglige og personlige udfordringer. Selvom processen kræver en betydelig investering af tid og energi - typisk 6-8 uger, ud af de totale 12 uger af forløbet, for at opbygge et fuldt struktureret system - er denne indsats afgørende for at opnå øget autonomi, forbedret arbejdsevne og en generel forbedring af helbred. Forløbet understøttes af en løbende anerkendelse af både succeser og fejl, hvilket skaber en bæredygtig læringsproces, der kontinuerligt tilpasses den enkelte deltager. Denne helhedsorienterede tilgang er med til at sikre, at de neurodivergente styrker ikke blot identificeres, men også aktivt udnyttes til at skabe et mere meningsfuldt, produktivt arbejdsliv, hvor energien anvendes hensigtsmæssigt i forhold til deltagerens hverdag."

Spørgers opfattelse og begrundelse

Det er spørgers opfattelse, at mestringsforløbet opfylder kravene for momsfritagelse som sundhedsydelse i henhold til momslovens §13, stk. 1, nr. 1.

Momslovens §13, stk. 1, nr. 1, momsfritager ydelser, der leveres som led i behandling af sygdomme eller helbredsproblemer. Spørgers forløb indeholder følgende:

1. Det har et sundhedsfagligt fokus og er ledet af en autoriseret læge med specialistviden indenfor området.
2. Retter sig mod en målgruppe med en diagnose, der anerkendes som et handicap i henhold til dansk og international lovgivning.
3. Har et formål, der direkte relaterer til behandling og mestring af helbredsmæssige udfordringer for at forbedre deltagernes funktionsevne i hverdagen og sikre at de kan indgå i det danske samfund på lige fod med andre uden dette handikap - herunder fastholde dem på arbejdsmarkedet over tid.

Forløbet er ikke en generel personlig udviklingsaktivitet, men et målrettet tilbud til en gruppe med betydelige helbredsmæssige udfordringer.

Det er spørgers opfattelse, at lignende ydelser leveret af andre sundhedsfaglige aktører ofte vurderes som momsfritaget, såfremt de er direkte rettet mod behandling eller helbredsmæssig støtte. Derfor mener spørger, at mestringsforløbet også bør anses som momsfritaget.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgers intensive mestringsforløb for voksne med ADHD eller ADHD og autisme er momsfritaget efter momslovens §13, stk. 1, nr. 1.

Begrundelse

Spørger er uddannet og autoriseret læge. Spørger arbejder i en privat psykiatrisk klinik med udredning og behandling af voksne med ADHD og autisme.

Herudover har spørger sin egen virksomhed, hvor spørger har udviklet et intensivt mestringsforløb for voksne med ADHD og/eller autisme. Formålet med forløbet er at

1. Forbedre deltagernes mentale sundhed og trivsel
2. Reducere stress, forebygge sygemeldinger og øge tilknytningen til arbejdsmarkedet over tid
3. Øge deltagernes funktionsniveau, så de bedre kan håndtere udfordringer i hverdagen.

Spørger leverer mestringsforløbet mod vederlag fra deltagerne. Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at der sker levering mod vederlag, og at spørger driver selvstændig økonomisk virksomhed. Vederlaget er derfor som udgangspunkt omfattet af momspligten i momslovens § 4, stk. 1, medmindre vederlaget kan omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, momsfritager hospitalsbehandling og lægevirksomhed herunder bl.a. anden egentlig sundhedspleje.

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, implementerer bl.a. momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b) og c), hvorefter medlemsstaterne fritager henholdsvis hospitalsbehandling og pleje udført af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner samt behandling af personer, som led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv.

Fritagelsesbestemmelserne i momssystemdirektivet skal fortolkes indskrænkende, da de er undtagelser fra det almindelige princip, hvorefter der opkræves moms af enhver levering mod vederlag, der gennemføres af en afgiftspligtig person. Dette princip fremgår bl.a. af EU-Domstolens afgørelse i sag C-307/01 Peter d’Ambrumenil præmis 52.

EU-Domstolen har i sag C-597/17 Belgisch Syndicaat van chriropraxie slået fast, at to betingelser skal være opfyldt for at en ydelse kan være omfattet af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c:

1. Ydelsen skal være en behandling af personer
2. Ydelsen skal leveres som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv, som fastsat af den pågældende medlemsstat.

Se sag C-597/17 Belgisch Syndicaat van chriropraxie, præmis 19.

Hvad angår den første betingelse om, at ydelsen skal udgøre en behandling af personer, har EU-Domstolen slået fast, at begrebet behandling af personer alene omfatter ydelser, som efter en lægefaglig vurdering har til formål enten at diagnosticere, behandle samt om muligt helbrede sygdomme eller anomalier, jf. sag C-91/12, PFC Clinic AB præmis 35 og 36.

Det er derfor en forudsætning for momsfritagelse, at de leverede ydelser har et terapeutisk formål, jf. bl.a. præmis 39 i EU-Domstolens dom i sagen C-141/00, Ambulanter Pflegedienst Kügler.

Lægelige ydelser, der er udført med et andet formål end at beskytte, herunder fastholde eller retablere, en persons sundhedstilstand, er ikke omfattet af momsfritagelsen, jf. sag C-307/01, Peter d’Ambrumenil, præmis 57.

Det fremgår således af retspraksis, at det er formålet med den lægelige ydelse, der afgør om ydelsen er momsfritaget.

En ydelses terapeutiske formål skal imidlertid ikke forstås særligt snævert. Lægelige ydelser, der er udført med det formål at beskytte, herunder at fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand, er fritaget efter momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c, jf. præmis 29 i sag C-48/19 X-GmbH.

EU-Domstolen har sag C-48/19 X-GmbH præmis 31-33 udtalt, at rådgivning bestående i at forklare diagnoser og mulige behandlinger samt ændring af behandling kan forfølge et terapeutisk formål og dermed være omfattet af begrebet »behandling af personer« som omhandlet i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c). Dette skyldes, at rådgivningen gør det muligt for den pågældende person at forstå sin lægelige situation og eventuelt handle i overensstemmelse hermed, bl.a. ved at tage eller undlade at tage medicin, jf. præmis 31.

Ydelser, der består i at give oplysninger om sygdomme og behandlinger, men som på grund af deres generelle karakter ikke kan bidrage til at beskytte, fastholde eller retablere en persons sundhedstilstand, kan derimod ikke anses for at have et terapeutisk formål, jf. præmis 32.

Ydelser bestående i at videregive administrative oplysninger, såsom kontaktoplysninger på en læge eller et patientklagenævn, kan heller ikke anses for behandling i bestemmelsens forstand, jf. præmis 33.

I SKM2023.200.LSR tog Landsskatteretten stilling til, om et selskabs levering af MR-Helkropsscanninger var omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at leveringen af de påtænkte ydelser bestående i MR-helkropsscanninger var omfattet af begrebet "anden egentlig sundhedspleje", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten lagde blandt andet vægt på, at selskabets ydelser i form af MR-helkropsscanninger havde som hovedformål at forebygge og eventuelt diagnosticere sygdomme og sundhedsmæssige uregelmæssigheder således, at alvorlige sygdomme, som fx kræft, kunne blive diagnosticeret tidligt i forløbet og behandlet.

Skatterådet tog i SKM2020.260.SR stilling til blandt andet ydelser i form af en second opinion i relation til en kundes stillede diagnose og en bisidder i forbindelse med lægesamtaler.

Det var Skatterådets opfattelse, at ydelser i form af second opinion opfyldte betingelserne for momsfritagelse i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1. Skatterådet lagde vægt på, at kunderne var blevet diagnosticeret med en sygdom eller sundhedsmæssig anomali, og at formålet med ydelsen var at spørgers tilknyttede læger efterprøvede den foretagne diagnosticering og om nødvendigt foretog en selvstændig diagnosticering.

Det var derfor Skatterådets opfattelse, at spørgers ydelser i forbindelse med levering af en second opinion havde et terapeutisk formål.

I modsætning hertil var det Skatterådets opfattelse, at spørgers ydelser i form af en bisidder i forbindelse med lægesamtaler ikke i sig selv havde et terapeutisk formål, idet der i kraft af denne ydelse hverken skete en diagnosticering eller en behandling. Disse ydelser kunne derfor ikke omfattes af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Landsskatteretten har i SKM2021.417.LSR slået fast, at det påhviler virksomheden, der ønsker at blive omfattet af momsfritagelsen efter momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, at godtgøre, at de leverede ydelser er omfattet af momsfritagelsen.

Spørger i nærværende anmodning om bindende svar har oplyst, at spørgers intensive mestringsforløb for voksne med ADHD og autisme er et 12 ugers program, der leveres online.

I sag C-48/19 X-GmbH har EU-Domstolen taget stilling til, om telefonisk rådgivning omkring forskellige sundheds- og sygdomsspørgsmål, kan omfattes af momsfritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c.

EU-Domstolen slog fast, at telefonisk behandling kan være omfattet af fritagelsesbestemmelsen, hvis rådgivningen opfylder betingelserne for at blive omfattet af fritagelsesbestemmelsen, jf. præmis 23.

Det betyder efter Skattestyrelsens opfattelse, at en ydelse ikke kan udelukkes fra fritagelsesbestemmelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1 blot fordi den udføres telefonisk eller virtuelt.

Det skal derfor undersøges om spørgers online forløb opfylder betingelserne for at blive omfattet af bestemmelsen. Det skal således undersøges, om forløbet kan anses for behandling i bestemmelsens forstand og om ydelsen leveres som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv.

Spørger har oplyst, at formålet med mestringsforløbet er:

• Forbedre deltagernes mentale sundhed og trivsel
• Reducere stress
• Forebygge sygemeldinger
• Øge tilknytning til arbejdsmarkedet over tid
• Øge deltagernes funktionsniveau

Spørger har oplyst, at formålet med forløbet er at sikre en konkret og målrettet opkvalificering af deltagernes evne til at håndtere de udfordringer, der følger af deres handicap, så de kan øge deres sundhed og indgå i vores samfund og arbejdsmarked på lige fod med andre uden et handicap.

For at sikre at forløbet målrettes den rette målgruppe, gennemføres en individuel samtale forud for en deltagers optagelse på forløbet. Denne screening vurderer deltagernes relevante udfordringer og motivation for at gennemføre forløbet. Dette sikrer, at behandlingsressourcerne anvendes effektivt for dem, der har størst behov og potentiale for at få udbytte af forløbet.

Spørger har desuden oplyst og dokumenteret, at mestringsforløbet er opbygget på metoder anbefalet af Sundhedsstyrelsen og internationale sundhedsorganisationer til forbedring af helbred hos voksne med ADHD og autisme.

Forløbet består af fire hovedkomponenter:

1. Ugentlig læring om egen diagnose (psykoedukation)
2. Seks individuelle samtaler
3. Fælles sessioner i mindre grupper
4. Praktisk træning i dagligdagen

Forløbet er centreret om udarbejdelsen af en neurodivergent profil, som systematisk afdækker den enkeltes unikke styrker og specifikke udfordringer. Den neurodivergente profil danner en ramme for implementeringen af de efterfølgende trin og brug af redskaber.

Herudover udarbejdes der en frihedsplan for hver deltager, Frihedsplanen er et dynamisk og brugertilpasset planlægningsværktøj, der hjælper deltagerne med at opnå struktur og overblik i hverdagen.

Endelig har spørger oplyst, at der efter endt forløb er dokumenteret følgende forbedret helbred hos deltagerne:

• Forbedret funktionsniveau
• Reduktion af stress og sygemeldinger
• Forøget arbejdsfastholdelse
• Øget trivsel

Det er herefter Skattestyrelsens opfattelse, at spørger har godtgjort, at forløbet har et terapeutisk formål, som beskytter, herunder fastholder eller reetablerer deltagernes sundhedstilstand.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det i den forbindelse ikke har betydning, at forløbet ikke som sådan helbreder deltagernes handicap i form af ADHD eller Autisme.

EU-Domstolen har i sag C-48/19 X-GmbH netop fastslået, at lægelige ydelser, der er udført med det formål at beskytte, herunder at fastholde eller reetablere en persons sundhedstilstand kan anses som ydelser med et terapeutisk formål.

EU-Domstolen udtalte i den forbindelse, at rådgivning bestående i at forklare diagnoser og mulige behandlinger samt ændring af behandling kan forfølge et terapeutisk formål, fordi rådgivningen gør det muligt for den pågældende person at forstå sin lægelige situation og eventuelt handle i overensstemmelse hermed.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørger har sandsynliggjort, at spørgers forløb giver deltagerne redskaber til at sikre en konkret og målrettet opkvalificering af deltagernes evne til at håndtere de udfordringer, der følger af deres handicap, så de kan øge deres sundhed og indgå i samfundet og på arbejdsmarkedet på lige fod med andre uden et handicap. Spørgers forløb er således ikke en generel personlig udviklingsaktivitet.

Spørgers forløb er opbygget på baggrund af metoder, som spørger har oplyst og dokumenteret, er anbefalet af Sundhedsstyrelsen og internationale sundhedsorganisationer til forbedring af helbred hos voksne med ADHD og autisme.

Det er derfor Skattestyrelsens vurdering, at forløbet i lighed med rådgivningen i sag C-48/19 X-GmbH har et terapeutisk formål.

Skattestyrelsen har ved vurderingen desuden lagt vægt på, at der foretages en lægefaglig vurdering af deltagerne inden opstart på et forløb, så det sikres at deltagerne er egnede til at deltage i forløbet.

Skattestyrelsen har også lagt vægt på, at formålet med forløbet er at forbedre deltagernes mentale sundhed og trivsel og øge deltagernes funktionsniveau.

Endelig er der ved vurderingen lagt vægt på, at spørgers forløb er udarbejdet af sundhedsfagligt personale og bygger på metoder anbefalet af Sundhedsstyrelsen mfl.

Den første betingelse, der kræver at ydelsen skal være en behandling af personer, er således opfyldt.

Den anden betingelse, der skal være opfyldt for at mestringsforløbet kan være omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1, er, at forløbet skal leveres som led i udøvelsen af lægegerning og dertil knyttede erhverv.

Da spørger er uddannet og autoriseret som læge, anser Skattestyrelsen denne betingelse for opfyldt.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt til grund for besvarelsen, at det er spørger der står for mestringsforløbene, herunder afholder de individuelle samtaler samt de fælles sessioner i mindre grupper.

Spørgers mestringsforløb for voksne med ADHD og autisme opfylder således begge betingelser for at blive omfattet af momsfritagelsen i momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Momslovens § 13, stk. 1, nr. 1:

"Følgende varer og ydelser er fritaget for afgift:

1)      Hospitalsbehandling og lægevirksomhed, herunder kiropraktik, fysioterapi og anden egentlig sundhedspleje samt tandlæge- og anden dentalvirksomhed."

Bestemmelsen implementerer momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b og c:

"Medlemsstaterne fritager følgende transaktioner:

[…]

b) hospitalsbehandling og pleje samt transaktioner i nær tilknytning hertil udført af offentligretlige organer eller, under sociale betingelser svarende til dem, der gælder for sådanne organer, af hospitaler, centre for lægebehandling og diagnostik og andre lignende behørigt anerkendte institutioner

c) behandling af personer som et led i udøvelse af lægegerning og dertil knyttede erhverv som fastsat af den pågældende medlemsstat"

Praksis

Sag C-48/19 X-GmbH:

Telefonisk rådgivning, der bestod i at rådgive i forskellige sundheds- og sygdomsspørgsmål, kunne være omfattet af momsfritagelsen, hvis rådgivningen forfulgte et terapeutisk formål. I det foreliggende tilfælde kunne rådgivning bestående i at forklare diagnoser og mulige behandlinger samt ændring af behandling, eftersom den gjorde det muligt for den pågældende person at forstå sin lægelige situation og eventuelt handle i overensstemmelse hermed, bl.a. ved at tage eller undlade at tage medicin, forfølge et terapeutisk formål og dermed være omfattet af begrebet "behandling af personer".

Sag C-597/17 Belgisch Syndicaat van chriropraxie:

Domstolen udtalte, at fritagelsen i momssystemdirektivets artikel 132, stk. 1, litra c), ikke var forbeholdt ydelser leveret af personer, der udøvede behandling som led i lægegerning eller dertil knyttede erhverv, som var reguleret i den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

Medlemsstaterne skulle ved udøvelsen af beføjelsen til at definere de erhverv, under udøvelsen af hvilke behandling af personer var momsfritaget, tage hensyn til, dels bestemmelsens formål, som var at sikre, at der kun indrømmedes momsfritagelse for behandling, som udførtes af tjenesteydere, der havde de krævede faglige kvalifikationer, dels princippet om afgiftsneutralitet.

Sag C-91/12 PFC Clinic AB:

Kosmetiske behandlinger kunne, for så vidt som de havde til formål at behandle eller pleje personer, der som følge af sygdomme, skader eller medfødte handicaps behøvede plastikkirurgi, være omfattet af begreberne »pleje« og »behandling af personer« i momsdirektivets artikel 132, stk. 1, litra b) og c) og dermed momsfritaget. Hvis indgrebet var udført alene af kosmetiske hensyn, kunne det derimod ikke være omfattet af disse begreber.

Da der var tale om en lægelig vurdering, burde den foretages på grundlag af konstateringer af en sådan art, der var udført af personale, som var kvalificeret hertil.

Sag C-307/01 Peter d'Ambrumenil:

Momsfritagelsen omfattede lægelige ydelser, der bestod i:

• udførelse af lægeundersøgelser foretaget på arbejdsgiveres eller forsikringsselskabers anmodning
• udtagelse af blodprøver eller andre legemsprøver med henblik på at undersøge, om den pågældende person har en virus, infektioner eller andre sygdomme efter anmodning fra arbejdsgivere eller forsikringsselskaber
• udstedelse af en lægeattest vedrørende en persons egnethed - fx til at rejse - når disse ydelser hovedsageligt har til formål at beskytte den berørtes sundhed.

Sag C-141/00 Ambulanter Pflegedienst Kügler:

Det var kun behandling af personer, der foregik uden for et hospital som led i udøvelse af lægegerning eller dertil knyttede erhverv med henblik på at forebygge, diagnosticere eller behandle, der kunne være omfattet af momsfritagelsen. Anden virksomhed med almindelig hjælp og hjælp i husholdningen var ikke omfattet.

SKM2023.200.LSR:

Efter en samlet konkret vurdering fandt Landsskatteretten, at levering af de påtænkte ydelser bestående i MR-helkropsscanninger var omfattet af begrebet "anden egentlig sundhedspleje", jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 1.

Ved vurderingen lagde Landsskatteretten til grund, at de påtænkte ydelser i form af MR-helkropsscanninger var rettet mod kunder, der efter en lægefaglig vurdering havde udvist særlige indikationer på helbredsmæssige risici for sygdomme eller sundhedsmæssige anomalier.

I øvrigt fandt Landsskatteretten, at det var uden betydning for momsfritagelsen, om det ved helkropsscanningen viser sig, at kunderne ikke lider af sygdom eller sundhedsmæssig uregelmæssighed, idet der blev henset til formålet med fritagelsesbestemmelsen og henvist til EU-Domstolens afgørelse i sag C-307/01, Peter d'Ambumenil, præmis 58.

SKM2021.417.LSR:

Skattestyrelsen havde afgivet et bindende svar, hvorefter spørgerens rådgivning om nikkelallergi ikke kunne momsfritages efter ML § 13, stk. 1, nr. 1. Landsskatteretten fandt det ikke godtgjort, at den påtænkte virksomhed leverede ydelser, der var omfattet af begrebet "behandling af personer", idet ydelserne havde karakter af rådgivning frem for behandling. Endvidere fandt Landsskatteretten det heller ikke godtgjort, at behandlingen skulle udføres af personer, der havde de krævede faglige kvalifikationer, idet klageren ikke var uddannet i behandling af personer. Landsskatteretten stadfæstede derfor Skattestyrelsens bindende svar.

SKM2020.260.SR:

Spørger havde tilknyttet en række læger og sygeplejersker. Hos Spørger kunne man mod betaling af et månedligt abonnement få adgang til en række ydelser, hvis man blev ramt af en kritisk sygdom.

Skatterådet fandt, at ydelser, der bestod i forløbsgennemgang, bistand til at udfylde lægeattester, rådgivning om psykologbistand og bisidder til samtaler var momspligtige.

Derimod var Skatterådet enig i, at ydelser, der bestod i second opinion var momsfritagne lægeydelser.