Spørgsmål:

1. Kan Skattestyrelsen bekræfte, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da der er tale om en fejlekspedition?

Svar:

1. Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers mor går den 1. januar 2023 bort. Under bobehandlingen beslutter Spørger at beholde Selskabet, og ønsker derfor at få det udloddet fra boet. Spørger bliver efterfølgende oplyst, at Spørger ikke skal foretage sig noget vedrørende bankindestående på DKK 426.078 eller værdipapirerne i Selskabet.

I efteråret 2023 bliver Selskabet sendt til tvangsopløsning, da Spørger overser en meddelelse fra Erhvervsstyrelsen om, at der ikke er registreret en reel ejer. Efter at have fremsendt revisorerklæring vedrørende selskabskapitalens tilstedeværelse samt foretaget registrering af Spørger som reel ejer bliver anmodningen om tvangsopløsning tilbagetrukket.

Dødsboet bliver afsluttet den 30. januar 2024 og indsendt til skifteretten. Den 19. februar godkender Skattestyrelsen efterfølgende værdiansættelsen af dødsboet. Den 22. maj 2024 kl. 10:15 informerer Spørger sin bank om, at de må påbegynde processen med at overføre depoter til ham. Spørgers repræsentant har oplyst, at det af den 22. maj 2024 fremgår af depotopgørelse fra Formuepleje, at værdipapirerne er udgået af depoterne.

Ved en fejl får Spørger givet banken en instruks, som kunne opfattes, som at banken skulle overføre selskabets værdipapirer til Spørger personligt. Det var imidlertid Spørgers ønske, at det var Selskabet - og dermed indirekte depotet - der skulle overføres til ham.

Af Spørgers besked til banken den 22. maj 2024 kl. 10:15 med emnet "Flytning af depot" fremgår følgende:

"Flg depoter skal over til mig

Åbent depot - Fuldmagt

[Dødsboet efter Spørgers mors privat depot] Flyttes til

[Spørgers personlige depot]

[Selskabets depot] flyttes [Spørgers personlige depot]

Flg kontoer skal slettes

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

Mvh

[Spørger]

Sendt fra min iPhone"

Spørgers repræsentant har oplyst, at der i perioden den 22. maj 2024 kl. 10:15 og den 3. juni 2024 kl. 15:19 ikke var skriftlig eller telefonisk korrespondance mellem Spørger og banken.

Repræsentanten har desuden bekræftet, hvilket depot der er [Spørgers personlige depot], og supplerende oplyst følgende om depoterne, som fremgår af Spørgers besked til banken:

"Hermed svar på dit spørgsmål angående hvilken ejer der er registreret på de enkelte depoter.

• • [Dødsboet efter Spørgers mors privat depot fremgår af R75 2022]
  • [Selskabets depot fremgår af virksomhedens skatteoplysninger for indkomståret 2023]
  • [Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto fremgår af R75 2022]
  • [Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto fremgår af R75 2022]
  • [Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto fremgår af R75 2022]"

Spørger sender en ny besked til banken den 3. juni 2024 kl. 15:19 med emnet "Depot overført forkert", hvor der fremgår følgende:

"Hej med jer

Flg depot er overført, dette er en fejl

[Selskabets depot] er flyttet forkert, må ikke flyttes. Skal straks tilbage .

Mvh

[Spørger]"

Dagen efter, den 4. juni 2024 i tidsrummet mellem kl. 09:44 og kl. 10:47, har Spørger en korrespondance med banken, hvoraf der fremgår følgende:

"Hej

Vil du skrive hvilke boet efter det vedrører. Gerne navn + cpr.nr.

Venlig hilsen

[HM]

[…]

Sorry

[Spørgers mor] 

[Cpr.nr]

Mvh

[Spørger] 

Sendt fra min iPhone

[…]

Hej

Jeg kan se vi allerede har overført værdipapirerne til depot vi tidligere har fået oplyst.

Venlig hilsen

[HM]"

I perioden mellem den 4. juni 2024 kl. 10:47 og den 18. juni 2024 kl. 08:50 har Spørger telefonisk korrespondance med banken, men det har ikke været muligt at dokumentere, hvad der konkret er diskuteret på disse møder via referater eller lignende.

Den 18. juni 2024 konstaterer Spørger, at banken har overført depotet fra Selskabet til Spørgers private depot. Samme dag kontakter Spørger banken for at få depotet tilbageført til Selskabet, da det var selskabet, der skulle overføres til ham, ikke selve depotet.

Den 18. juni 2024 kl. 08:50 modtager Spørger følgende besked fra banken:

"Hej [Spørger]

Du bedes bekræfte at vi skal tilbageføre de fejlagtigt flyttede værdipapirer mod et gebyr på [XYZ kr.]

Venlig hilsen

[CC]"

I forlængelse heraf svarer Spørger samme dag kl. 12:43 banken med følgende:

"Hej [CC]

De skal flyttes tilbage, men det er kun [Selskabets depot].

Mvh

[Spørger] 

Sendt fra min iPhone"

Depotet konstateres først tilbageført den 8. juli 2024 af banken. Repræsentanten har oplyst, at der ikke er yderligere korrespondance med undtagelse af telefonisk korrespondance frem til den 8. juli 2024.

Banken har ikke i forbindelse med overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger personligt, hverken rådgivet eller på anden måde informeret Spørger om, at overførsel af depotet var problemfyldt eller ulovligt.

Spørgers repræsentant har desuden oplyst, at der bliver afregnet avanceskat på anparterne i Selskabet af boet i forbindelse med, at Spørger får udlagt Selskabet.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørgsmål 1

Det er vores opfattelse, at spørgsmålet kan besvares med "Ja".

Det er vores opfattelse, at der er sket en simpel fejloprettelse og fejloverførsel, som ikke skal medføre beskatning efter ligningslovens § 16 E.

Ligningslovens § 16 E regulerer situationer, hvor et selskab giver et lån eller en økonomisk fordel til en aktionær eller nærtstående, og beskytter mod, at selskabet bliver brugt som en finansieringskilde til aktionæren. En sådan disposition vil blive betragtet som et ulovligt aktionærlån.

Det fremgår af forarbejderne (L 199 - FT 2011/12 - bilag 11, som Skatteministerens svar til Danske Advokaters spørgsmål om dobbeltbeskatning fremsat som bilag 8) til ligningslovens § 16 E at:

"Formålet med beskatningen af aktionærlån er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån."

Af lovforarbejderne (L 199 - FT 2011/12 - bilag 11, som Skatteministerens svar til Danske Advokaters spørgsmål om dobbeltbeskatning fremsat som bilag 8) fremgår det også, at der skal kunne ses bort fra fejl.

Det fremgår heraf, at:

"Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet."

Lovforarbejderne (L 199 - FT 2011/12 - bilag 21, som Skatteministerens svar til FSR - danske revisorers spørgsmål om omgørelse fremsat som bilag 12) angiver desuden, at adgangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom. Adgangen til omgørelse er afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. En af de afgørende betingelser for omgørelse er, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Det affattes i bemærkningerne til lovforslaget, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindelig kendt lovregel herom. Dog skal der altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Hertil anfører skatteministeren supplerende, at hvis aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. Hertil vil det være relevant hvorledes lånet er opstået.

Det fremgår desuden af skatteministerens svar om omgørelse i bilag 21 som svar til bilag 12 (L 199- FT 2011/12), at hvis et aktionærlån er opstået ved en fejl, vil det være muligt at undgå beskatningen efter ligningslovens § 16 E. Det er dog ikke præciseret, hvornår der er tale om fejl, der kan rettes.

Fejldispositioner er ikke omfattet af ligningslovens § 16 E. Dette fremgår af forarbejderne til L 199 - FT 2011/12 - bilag 11 under svaret om dobbeltbeskatning, der anfører, at hvis et lån er opstået ved en fejlekspedition kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet.

Yderligere fremgår det af SKM2022.174.SR (bindende svar), at det er Skattestyrelsens opfattelse, at en overførsel til et privat investeringsdepot under særlige omstændigheder anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til videreoverførsel af fejlekspeditionen anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke omfattes af ligningslovens § 16 E.

Den eksisterende praksis kan understøtte hvornår der er tale om en fejldisposition.

Det følger af SKM2022.174.SR, at der ved en fejl blev foretaget en pengeoverførsel til en anpartshavers private investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks, og det overførte beløb blev overført til spørgers investeringsdepot. Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Ovenstående bindende svar angiver, at der er tale om en fejldisposition, når en overførsel foretages til det forkerte depot af en sagkyndig tredjemand, og at fejloverførslen rettes hurtigst muligt. Fejloverførslen vedrørende depotet i Selskabet til Spørgers private depot blev ligeledes udført af en sagkyndig tredjemand og fejloverførslen blev rettet indenfor rimelig tid, i forhold til fejloverførslens karakter.

Det forekommer ganske naturligt, at en sådan fejl ikke umiddelbart opdages straks, da det drejer sig om en fejloverførsel til et depot og ikke til en privat konto. Det er derfor særdeles sjældent, at en privatperson kontrollerer sit depot dagligt, hvorfor det tidsinterval hvori fejlen blev opdaget er passende for den givne situation.

Spørger har ikke tidligere haft et privat depot, og det falder Spørger derfor ikke naturligt at tjekke, om Spørger pludselig har fået et nyt depot. Hertil kan det tilføjes, at et depot i et selskab kan ses via Spørgers private netbank, hvorfor det kan være svært at skelne mellem om depotet er hos Spørger privat eller stadig er beliggende i selskabet. Dette kan særligt være svært for en person som Spørger som ikke tidligere har haft et depot liggende i et selskab og derfor ikke er bekendt med hvordan det visuelt skal se ud på Spørgers netbank. Dette skaber en situation, hvor fejldispositionen blev opdaget inden for en rimelig tidsramme. Henset til fejldispositionens placering, kan Spørger ikke bebrejdes for ikke at have opdaget fejlen på et tidligere tidspunkt.

Henset til denne praksis er det vores opfattelse, at overførslen til Spørgers private depot under disse omstændigheder anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til fejldispositionens placering skattemæssigt bør anses for annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Dette understøttes yderligere i SKM2022.151.SR hvor salgssummen for selskabets salg af anparter ved en fejl blev overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto. Anpartshaveren havde ved en fejl oplyst bankkontooplysningerne på sin private konto. Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E.

Det bindende svar ovenfor angiver, at der er tale om en fejldisposition, når en anpartshaver ved en fejl oplyser en finansiel institution de forkerte bankoplysninger, hvorefter overførslen tilgår anpartshaverens private konto. Dette er dog under forudsætning af, at fejlen opdages og rettes. Fejloverførslen vedrørende depotet i Selskabet til Spørgers private depot blev ligeledes udført af en finansiel institution og fejlen blev rettet indenfor rimelig tid, i forhold til fejloverførslens karakter.

Det bindende svar fastslår dermed, at der kan være tale om en ren fejlekspedition, selvom anpartshaveren har afgivet de forkerte oplysninger til den finansiel institution. En sådan fejlekspedition vil blive anset for skattemæssigt annulleret og dermed ikke omfattet af ligningslovens § 16 E, selvom anpartshaveren har bidraget med de forkerte oplysninger, som dannede grundlaget for fejldispositionen.

På baggrund af ministersvarene i forarbejderne og de bindende svar, der anerkender fejldispositionen som en ren fejlekspedition, bør det bemærkes, at Spørger, som arving af Selskabet, har handlet i god tro, og uden viden om de skattemæssige konsekvenser. Da overførslen af depotet yderligere blev udført af en professionel finansiel institution, havde Spørger ikke grund til at betvivle, at overførslen kunne betragtes som et ulovligt aktionærlån på det tidspunkt.

Det er repræsentantens opfattelse af Spørger som ikke professionel aktør i selskabets drift, ikke besidder den nødvendige viden om selskabsret og skatteregler, herunder hvordan aktiver skal håndteres i forbindelse med overførsel af depoter. Spørger har ikke været involveret i den aktive forvaltning af selskabet, da Spørger først overtog det pågældende selskab i starten af 2024 som følge af dødsboet. Spørger kan derfor ikke forventes at have den nødvendige viden om de skattemæssige konsekvenser af depotets fejloverførsel.

Det er desuden relevant for sagens udfald, at Spørger straks efter at være blevet bekendt med, at overførslen af depotet kunne betragtes som et ulovligt aktionærlån, kontaktede banken med henblik på at få depotet flyttet tilbage. Dette indikerer, at Spørger ikke havde nogen intention om at udnytte overførslen, som et aktionærlån, til at opnå en ulovlig økonomisk fordel fra selskabet.

Desuden er der ikke grundlag for at anse Spørgers handlinger en forsætlig forsømmelse, hvilket indikerer, at overførslen ikke kan anses som et ulovligt aktionærlån i henhold til ligningslovens § 16 E. Spørger reagerede hurtigt på fejloverførslen og iværksatte processen om at få depotet tilbageført. Dette bør anses som en rettidig handling. På baggrund af dette foreligger der et klart grundlag for at anse fejloverførslen som en ren fejldisposition.

Det er yderligere værd at bemærke, at banken har tilsidesat deres rådgivningspligt ved at negligere Spørgers anmodning om at tilbageføre depotet.

Spørger anmodede den 18. juni 2024, om at depotet skulle føres tilbage til Selskabet. Banken gennemførte dog først transaktionen den 8. juli 2024, altså 20 dage efter anmodningen. Banken har et ansvar for korrekt håndtering af overførslen af depotet, da de som finansiel institution bør antages at have de nødvendige faglige kvalifikationer. Som en del af deres rådgivningspligt burde banken have informeret Spørger om, at overførslen kunne betragtes som et ulovligt aktionærlån.

Spørger er således ikke at pålægge ansvaret for fejloverførslen af depotet.

Det er derfor vores opfattelse, at overførslen under disse omstændigheder må anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til tilbageførslen må anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke omfattes af ligningslovens § 16 E.

Repræsentantens høringssvar

Det fremgår af jeres indstilling følgende: "Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det har været spørgers vilje, at depoterne skulle overflyttes til spørgers private depot, og det ses ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort ved objektive kendsgerninger, at dette skulle være tale om en klar fejl"

Det er vores opfattelse, at der er flere forhold, som netop kan belyse, at det aldrig har været Spørgers hensigt og vilje, at det skulle overføres til Spørger privat, men at Spørger fejlagtigt har oplyst en forkert konto, som viser sig at være Spørgers private depot.

I forbindelse med at dødsboet bliver afsluttet får Spørger udlagt Selskabet. Det er i forbindelse hermed Spørgers opfattelse, at der skal ske en ændring af registrering, så det fremgår at Spørger nu er ejer af selskabet (og dermed også indirekte depotet). I forbindelse med dette får Spørger oplyst til banken, at depotet skal overføres til Spørger privat, men det er en klar fejl fra Spørgers side. Det har været Spørgers hensigt, at det skulle være selskabet som skulle registreres ved Spørger privat.

Som understøttelse, at det ikke har været Spørgers hensigt at overføre midlerne til Spørger privat, fremgår det af Spørgers mail, at Spørger ikke havde anmodet banken om at overføre saldoen på Selskabets bankkonto på DKK 426.078 til Spørgers private bankkonto (men altså alene depotet).

Da Spørger opdager, at Spørger har givet fejlagtige oplysninger er det Spørger selv som reagerer på dette. Det vil sige, at der ikke er en bankrådgiver eller revisor, som oplyser Spørger omkring, at dette har nogle konsekvenser. Det vil sige, at Spørger jo selv får taget "aktion" på sin handling, og dermed er det vores opfattelse, at det ikke kan konkluderes, at Spørgers hensigt og vilje har været, at få det overført til Spørger privat - men der har været tale om en klar fejl. Det er vores opfattelse, at Spørger ikke ville agere på denne måde, hvis det netop var Spørgers hensigt og vilje, at få depoterne overført til Spørger privat.

Det kan afslutningsvis nævnes, at der bliver afregnet avanceskat på anparterne i Selskabet af boet i forbindelse med, at Spørger får udlagt Selskabet. Det vil sige, at Spørger får udlagt Selskabet, hvor anskaffelsessummen svarer til værdien af Selskabet på tidspunktet, hvor Selskabet bliver udlagt. Det vil sige, at hvis det var Spørgers hensigt og vilje, at depotet skulle "overføres" til Spørger privat, ville Spørger blot kunne likvidere selskabet uden nogen form for avancebeskatning. Det er vores opfattelse, at dette blot yderligere understøtter, at Spørger ikke har ønsket, at depotet skulle "overføres" til Spørger privat, da Spørger derfor ville have likvideret selskabet og få udnyttet sin høje anskaffelsessum på anparterne i Selskabet. Det ville ikke være rationelt at agere på den måde som Spørger netop har ageret, hvis det var Spørgers hensigt, at depotet skulle overføres til Spørger privat.

På baggrund af ovenstående er det vores samlede opfattelse, at det netop har været Spørgers vilje og hensigt, at depotet aldrig har skulle være overført til Spørger privat, men at Spørger fejlagtigt har givet oplysninger omkring et forkert depotnummer.

På baggrund af de foreliggende omstændigheder er det vores vurdering, at spørgsmålet kan besvares med et "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at den kortvarige overførsel af depotet fra Selskabet til Spørger ikke omfattes af ligningslovens § 16 E, da der er tale om en fejlekspedition.

Begrundelse

Sagen drejer sig om, hvorvidt en overførsel af et depot fra Selskabet til Spørgers private depot, skal anses som en skattepligtig hævning eller om der er tale om en fejlekspedition.

Det fremgår af Told- og Skattestyrelsens udtalelse i TfS 1999.738 TSS, at der er mulighed for at rette åbenbare fejl.

I TfS 1999.738 TSS havde en bank ved en fejl glemt at stoppe en intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto. Banken bad om tilladelse til at tilbageføre pengene uden at dette medførte en afgift på 60 pct. Told- og Skattestyrelsen udtalte, at "i tilfælde, hvor der som i nærværende sag er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, må denne kunne rettes ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser."

To Højesteretsdomme illustrerer praksis:

I SKM2013.248.HR ønskede et selskab, at en skattefri fusion i stedet blev gennemført som en skattepligtig fusion med henvisning til, at der var tale om en revisorfejl.

Det fremgår af Skatteministeriets procedure i sagen, at der gælder en ulovbestemt adgang til at rette fejl:

"En ændring af fusionen fra en skattefri til en skattepligtig fusion vil ikke have karakter af berigtigelse af en egentlig fejl, og H1.1 A/S kan derfor ikke støtte ret på den ulovbestemte adgang til at berigtige egentlige fejl, som i en vis forstand er blevet formaliseret ved omtalen heraf i forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 D."

Højesteret fandt dog, at valget af den skattefri fusion ikke havde karakter af en fejl, idet valget var i overensstemmelse med selskabernes beslutning:

"H1.1 A/S´ brev af 26. september 2007 med bilag til skattemyndighederne blev indsendt i overensstemmelse med vedtagelserne i de respektive selskaber og var efter det oplyste ikke behæftet med fejl. Indsendelsen af brevet og dermed valget af den skattefrie fusion kan derfor ikke berigtiges."

I SKM2016.165.HR ønskede et selskab, at skatteansættelsen af selskabet for 2009 blev genoptaget med henblik på, at selskabet blev beskattet efter tonnageskattelovens regler i stedet for selskabsskattelovens regler med henvisning til, at der var tale om en revisorfejl.

Højesteret fandt, at valget af selskabsskattelovens regler var en fejl, idet valget utvivlsomt ikke var i overensstemmelse med selskabets hensigt og revisor begik en klar fejl:

"Det må anses for utvivlsomt, at det fortsat var selskabets hensigt, at beskatningen af selskabet skulle ske efter tonnageskattelovens regler, da selskabet indgav selvangivelsen for 2009. Efter det anførte finder Højesteret det godtgjort, at revisor begik en klar fejl, da han opgjorde selskabets skattepligtige indkomst i selvangivelsen for 2009 efter selskabsskattelovens regler i stedet for efter tonnageskattelovens regler. Revisors fejl kan efter Højesterets opfattelse ikke anses for bindende for selskabet, og sagen rejser derfor ikke spørgsmål om at ændre selskabets valg af beskatning, men om at berigtige den fejl, som revisor begik. Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 30 om omvalg finder herefter ikke anvendelse. Med hensyn til spørgsmålet om genoptagelse efter lovens § 26, stk. 2, finder Højesteret efter det foran anførte, at SKATs ansættelse af H1s indkomst for 2009 hviler på forkerte oplysninger om selskabets valg af skatteordning, og at selskabet har krav på genoptagelse, således at fejlen kan blive berigtiget."

Det afgørende i dommene var således, om der var tale om en beslutning, som skatteyder blot efterfølgende fortrød (SKM2013.248.HR) eller om skatteyders utvivlsomme hensigt ved en klar fejl ikke blev realiseret (SKM2016.165.HR).

Det er kun i sidstnævnte situation, at der kan ske berigtigelse.

I overensstemmelse hermed er TfS 2000, 798 LSR, hvor skatteyders arbejdsgivers fejlagtige indbetaling af for meget ratepension kunne korrigeres, SKM2022.174.SR og SKM2022.151.SR, hvor selskabets overførsler til eneanpartshaverens investeringsdepot henholdsvis private konto blev anset for en ren fejlekspedition, der måtte anses for skattemæssigt annulleret og SKM2018.356.SR og SKM2014.17.SR, hvor overførslerne til eneanpartshaverens henholdsvis eneaktionærens konto ikke blev anset for at være en ren fejlekspedition.

Skatterådet har senest i SKM2025.64.SR, SKM2025.65.SR og SKM2025.68.SR taget stilling til spørgsmålet om fejlekspedition.

I SKM2025.64.SR var det Skatterådets opfattelse, at generalforsamlingsreferatet utvivlsomt måtte forstås som en vedtagelse af et udbytte, der ved en klar fejl ikke var blevet ekspederet korrekt, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der blev berigtiget, og i SKM2025.65.SR var det Skatterådets opfattelse, at anpartshaverens utvivlsomme hensigt om placering af selskabets midler ved en klar fejl fra bankens side ikke blev realiseret, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der var blevet berigtiget.

I SKM2025.68.SR havde et selskabs anpartshavere været af den opfattelse, at de havde oprettet et aktiedepot i selskabets navn, men det viste sig, at aktiedepotet ved en fejl var oprettet i den ene anpartshavers navn. Det var dog Skatterådets opfattelse, at det som følge af omstændighederne ved oprettelsen af aktiedepotet ikke kunne lægges til grund, at den ene anpartshaver ved en fejl oprettede et aktiedepot til sig selv. Selskabets overførsler til aktiedepotet måtte således anses for udbytte til selskabets anpartshavere i medfør af ligningslovens § 16 A. Bestemmelsen gælder, uanset om udbyttet selskabsretligt er lovligt. Overførslerne var derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

I nærværende sag, sender Spørger den 22. maj 2024 en besked til banken, hvor Spørger instruerer banken om henholdsvis at flytte to depoter til Spørgers private depot og slette tre konti.

Depoterne er inden dispositionen henholdsvis tilhørende dødsboet efter Spørgers mor og Selskabet. De tre konti, der efter Spørgers ønske skal slettes tilhører forinden dødsboet efter Spørgers mor.

Det er således utvivlsomt, at Spørger har dispositionsret over de oplyste depoter og konti, som fremgår af beskeden sendt til banken, og at Spørger er ejer af Selskabet på tidspunktet for, hvornår Spørger instruerer banken i at overføre de to depoter og slette de tre konti.

Der er ikke fremlagt en opfølgende mail, som objektivt konstaterer, at banken bekræfter anmodningen fra Spørger, men det er af repræsentanten oplyst, at det samme dag fremgår af depotopgørelse fra Formuepleje, at depoterne er udgået af Selskabets depot, og at depotet, hvortil der er sket overførsel, er Spørgers private depot.

Det er Spørgers opfattelse, at der er sket en simpel fejloprettelse og fejloverførsel, som ikke skal medføre beskatning, idet overførslen af depotet fra Selskabet til Spørgers private depot bør anses for en fejlekspedition.

Af Spørgers besked til banken den 22. maj 2024 kl. 10:15 med emnet "Flytning af depot" fremgår følgende:

"Flg depoter skal over til mig

Åbent depot - Fuldmagt

[Dødsboet efter Spørgers mors privat depot] Flyttes til

[Spørgers personlige depot]

[Selskabets depot] flyttes [Spørgers personlige depot]

Flg kontoer skal slettes

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

[Dødsboet efter Spørgers mors privat bankkonto]

Mvh

[Spørger]

Sendt fra min iPhone"

Spørger sender en ny besked til banken den 3. juni 2024 kl. 15:19 med emnet "Depot overført forkert", hvor der fremgår følgende:

"Hej med jer

Flg depot er overført, dette er en fejl

[Selskabets depot] er flyttet forkert, må ikke flyttes. Skal straks tilbage .

Mvh

[Spørger]"

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at det er Spørgers besked af den 22. maj 2024, der skal lægges til grund for den konkrete vurdering af, hvorvidt der er tale om en klar fejl i forhold til den utvivlsomme hensigt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det har været Spørgers vilje, at depoterne skulle overflyttes til Spørgers private depot, og det ses ikke tilstrækkeligt sandsynliggjort ved objektive kendsgerninger, at der skulle være tale om en klar fejl, jf. sondringen mellem SKM2013.248.HR og SKM2016.165.HR.

Det er desuden Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke er tale om en ren fejlekspedition, der er udført i strid med Spørgers viljeserklæring, idet banken blot har gjort, som den fik besked på, hvilket også var en del af Skatterådets begrundelse i SKM2018.356.SR. Denne opfattelse understøttes ligeledes ved, at banken som tredjemand ikke erkender, at den har begået en fejl, men at banken i stedet beder Spørger om at bekræfte, at de af Spørger fejlagtigt flyttede værdipapirer, skal tilbageføres mod et gebyr, jf. mailen af den 18. juni 2024.

Skattestyrelsens bemærkninger til repræsentantens høringssvar

Spørgers repræsentant har gjort gældende, at det aldrig har været Spørgers hensigt og vilje, at Selskabets depot skulle overføres til Spørger privat, men at Spørger fejlagtigt har oplyst en forkert konto, som viser sig at være Spørgers private depot.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det er Spørgers besked til banken, den 22. maj 2024 kl. 10:15 med emnet "Flytning af depot", der skal lægges til grund for vurderingen af, hvilken hensigt og vilje Spørger har haft på dispositionstidspunktet. Skattestyrelsen er af den opfattelse, at det klart og entydigt fremgår af Spørgers besked til banken, hvad der har været Spørgers hensigt og vilje. Det ændrer ikke på vurderingen, at Spørger ikke har anmodet om at overføre saldoen på Selskabets bankkonto, idet Spørger angiver de eksakte depoter, der ønskes overført til Spørgers private depot.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at dette også understøttes af, at Spørger i den efterfølgende besked til banken, den 3. juni 2024 kl. 15:19 med emnet "Depot overført forkert", ikke oplyser, hvilket andet depotnummer Selskabets depot i så fald skulle have været overført til, men i stedet oplyser, at det straks skal tilbage.

Spørgers repræsentant har supplerende gjort gældende, at der bliver afregnet avanceskat på anparterne i Selskabet af boet i forbindelse med, at Spørger får udlagt Selskabet, og at det derfor ikke ville være rationelt at agere på den måde som Spørger netop har ageret, hvis det var Spørgers hensigt, at depotet skulle overføres til Spørger privat. Spørgers repræsentant understøtter dette ved at fremføre, at hvis det var Spørgers hensigt og vilje, at depotet skulle "overføres" til ham privat, ville Spørger blot kunne likvidere selskabet uden nogen form for avancebeskatning.

Skattestyrelsen er af den opfattelse, at selv om der bliver afregnet avanceskat og Spørger herefter kunne have disponeret anderledes, er det fortsat de faktiske forhold og den faktiske handling på dispositionstidspunktet, der er afgørende.

Afregningen af avanceskatten er således ikke afgørende for viljeserklæringen, der ligger til grund for overførslen af depotet, og det forhold, at der afregnes avanceskat, kan hverken bekræfte eller afkræfte Spørgers hensigt og vilje ved overførslen på dispositionstidspunktet, idet avanceskatten i boet under alle omstændigheder skulle afregnes.

Det er derfor Skattestyrelsens opfattelse, at overførslen af depotet fra Selskabet til Spørger må anses for udbytte til Spørger i medfør af ligningslovens § 16 A.

Der er ikke grundlag for at antage, at overførslen var lån, jf. f.eks. SKM2024.493.HR, hvor hovedaktionæren i den modsatte situation om overførsel til selskabet ikke fik medhold i, at overførslen til selskabet var et lån, da der hverken var fremlagt gældsbrev, låneaftale, dokumentation for afdragsprofil, aftale om sikkerhedsstillelse, regnskabs- eller bogføringsmateriale, som understøttede, at overførslerne udgjorde lån.

Overførslen er derfor ikke omfattet af ligningslovens § 16 E.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ligningsloven § 16 A

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Til udbytte henregnes:
1) Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. dog stk. 3, og afståelsessummer omfattet af § 16 B, stk. 1.
2) Udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstår, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsindkomsten, jf. § 16 C, stk. 3.
3) Den del af minimumsindkomsten efter § 16 C, stk. 3, der ikke udloddes.
4) Udbytteskat, der tilbagebetales fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland vedrørende aktier, der tilhører et selskab, et investeringsinstitut med minimumsbeskatning eller en investeringsforening bortset fra en kontoførende investeringsforening, og som ikke tilfalder selskabet, instituttet eller investeringsforeningen.
5) Forskellen mellem afståelsessummen pr. aktie og den nye anskaffelsessum, når et selskab, der er skattepligtigt efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, har afstået skattefri porteføljeaktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4 C og inden for 6 måneder efter afståelsen erhverver skattefri porteføljeaktier i samme selskab. Dette gælder dog kun, hvis afståelsessummen er højere end den nye anskaffelsessum og der er udloddet udbytte i perioden mellem afståelsen og erhvervelsen.
6) Værdien af en gave ved helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab, når gaven ydes i aktionærens eller andelshaverens ideelle interesse.

Stk. 3. Følgende udlodninger behandles efter reglerne om beskatning af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.:
1) Udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, medmindre udlodningen er omfattet af stk. 2, nr. 2, eller en af følgende betingelser er opfyldt:

a) Det modtagende selskab ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og udlodningen omfattes af selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c.
b) Det modtagende selskab ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, er skattepligtigt af udbytter, jf. selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2. Dette gælder dog ikke, hvis det modtagende selskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU eller EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter bestemmelserne i direktiv 2011/96/EU eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst med den pågældende stat, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
c) Den modtagende fysiske person er hjemmehørende uden for EU/EØS og har bestemmende indflydelse i det selskab, der likvideres, jf. § 2.
d) Det modtagende selskab ejer skattefri porteføljeaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 C, i det selskab, der likvideres, og mindst 50 pct. af aktiverne i det selskab, der likvideres, består af direkte eller indirekte ejede datterselskabs- eller koncernselskabsaktier, eller der inden for de seneste 3 år forud for likvidationen er foretaget en overdragelse af sådanne aktier til selskabets direkte eller indirekte aktionærer eller til et koncernforbundet selskab, jf. § 2, stk. 3.

2) Udlodning efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen, for så vidt angår:

a) De beløb eller en del af disse, der udbetales ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, når særlige omstændigheder taler derfor.  Der kan ikke gives tilladelse til modtagere som nævnt i nr. 1.
b) Beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation.

3) Udlodning som nævnt i nr. 2, hvor aktierne i det udbyttegivende selskab er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 17 og det modtagende selskab opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, eller § 13, stk. 1, nr. 2.

Stk. 4. Følgende udlodninger medregnes ikke i den skattepligtige indkomst for modtageren:

1) Friaktier og friandele.
2) Udlodninger af beløb, som er skattepligtige for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3.
3) Den del af minimumsindkomsten fra investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. § 16 C, der er nævnt i § 16 C, stk. 4, nr. 11, hvis indkomsten modtages af personer m.v., der er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller dødsboskattelovens § 1, stk. 2. Skattefriheden gælder dog ikke, hvis modtageren af indkomsten omfattes af kursgevinstlovens § 13.
4) Værdien af en gave ved en helt eller delvis vederlagsfri overdragelse af aktier m.v. i et selskab omfattet af stk. 2, nr. 6, hvis der inden overdragelsen er opnået tilladelse hertil fra Skatterådet. Det er en betingelse for tilladelse, at aktierne er overdraget til en fond m.v. med et almennyttigt eller almenvelgørende formål. For overdragelse til en udenlandsk fond m.v. er det endvidere en betingelse, at hovedaktionæren har givet endeligt og uigenkaldeligt afkald på at disponere over midlerne i det overdragne selskab, og at fonden m.v. er skattemæssigt hjemmehørende i et land, hvis kompetente myndighed skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst eller en anden international overenskomst eller konvention, herunder en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager .

Stk. 5. En hovedaktionær som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 4, der modtager udbytte fra selskabet i form af, at der stilles en bil, en ladestander, en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne værdien af godet tillagt eventuelt sparet privatforbrug i relation til godet. Godernes værdi ansættes efter reglerne i henholdsvis § 16, stk. 4, 5, 6 og 9. 1. og 2. pkt. finder dog ikke anvendelse for udbytte i form af en helårsbolig, der stilles til rådighed for en hovedaktionær som nævnt i § 16, stk. 9, sidste pkt.

Ligningsloven § 16 E

Hvis et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2. 1. pkt. finder ikke anvendelse på lån, der ydes som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition, på sædvanlige lån fra pengeinstitutter eller på lån til selvfinansiering som nævnt i selskabsloven § 206, stk. 2. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på sikkerhedsstillelser og på midler, der stilles til rådighed.

Stk. 2. Ved tilbagebetaling af lån m.v., der er beskattet efter stk. 1, medregnes det tilbagebetalte ikke ved opgørelsen af selskabets skattepligtige indkomst.

Skatteforvaltningslovens § 26

Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt.

Stk. 2. En skattepligtig, der ønsker at få ændret sin ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift, skal senest den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb fremlægge oplysninger af faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

[…]

Skatteforvaltningslovens § 29

I det omfang en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift hviler på en privatretlig disposition, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en efterfølgende ændring af dispositionen tillægges virkning for ansættelsen af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift (omgørelse), hvis følgende betingelser er opfyldt:

1) Dispositionen må ikke i overvejende grad have været båret af hensyn til at spare eller udskyde skatter.

2) Dispositionen skal utvivlsomt have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige.

3) Dispositionen skal have været lagt klart frem for myndighederne.

4) De privatretlige virkninger af den ændring af dispositionen, der ønskes tillagt skattemæssig virkning, skal være enkle og overskuelige.

5) Alle, der skatteretligt vil blive berørt af en tilladelse til omgørelse, skal tiltræde omgørelsesanmodningen.

Stk. 2. Skatterådet kan fastsætte nærmere regler for told- og skatteforvaltningens udøvelse af kompetencen efter stk. 1.

[…]

Forarbejder

Lovforslag nr. 199, folketingsåret 2011/12

Fra endeligt svar i bilag 11 - Skatteministeriets svar på spørgsmål om dobbeltbeskatning fra Danske Advokater (bilag 8) i L 199:

"Dobbeltbeskatning:

[…]

Kommentar:

Formålet med beskatningen af aktionærlån m.v. er at fjerne incitamentet til at udbetale løn eller udbytte i form af lån. Dette formål vil i vidt omfang forspildes, hvis beskatningen uden videre kan ophæves ved tilbagebetaling, f.eks. i tilfælde af at SKAT forhøjer aktionærens indkomst med lånet. Hvis lånet er opstået ved en ekspeditionsfejl, eller hvis betingelserne for omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt, kan beskatning efter ligningslovens § 16 E undgås ved tilbagebetaling af lånet."

Fra endeligt svar i bilag 21 - Skatteministeriets svar på spørgsmål om omgørelse fra FSR- Danske revisorer (bilag 12) i L 199:

"Omgørelse:

[…]

Kommentar:

gangen til at rette fejl eller søge omgørelse følger de almindelige regler herom. Hvis lånet er opstået ved en ren fejlekspedition, kan fejlen rettes uden at søge omgørelse efter skatteforvaltningslovens § 29.

Hvis der ikke er tale om en ren fejlekspedition, er adgangen til omgørelse afhængig af, om betingelserne i skatteforvaltningslovens § 29 er opfyldt. En af de afgørende betingelser for omgørelse er, at dispositionen utvivlsomt skal have haft utilsigtede skattemæssige virkninger, der er væsentlige. Det er anført i bemærkningerne til lovforslaget, at de skattemæssige konsekvenser af at optage et aktionærlån som udgangspunkt må forventes at være forudset på dispositionstidspunktet, hvis der er en klar og almindlig kendt lovregel herom. Der skal dog altid foretages en konkret vurdering af, om betingelserne for omgørelse er opfyldt.

Hvis det må antages, at aktionæren i den konkrete situation ikke var vidende om de skattemæssige konsekvenser ved at optage lånet, vil der være mulighed for omgørelse. I denne vurdering vil indgå, hvorledes lånet er opstået.

Jeg finder derfor ikke grundlag for at udvide omgørelsesmulighederne ved en lovændring."

Skattestyrelseslovens § 37 D (Folketingstidende 2002-03, tillæg A, L 175, s. 4598)

"Selvangivelsen er med andre ord som udgangspunkt dispositiv, idet der dog kan ske berigtigelse af egentlige fejl."

Praksis

SKM2024.493.HR

Sagen angik blandt andet, om et selskab registreret i Panama udgjorde et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, da det havde betydning for, om hovedaktionæren var skattepligtig af overførsler fra selskabet til hovedaktionærens datter.

Der var enighed om, at selskabet var et lovligt stiftet og registreret selskab i Panama med begrænset hæftelse. Der var også enighed om, hovedaktionæren var fuldt skattepligtig til Danmark, og at hun ikke i de omhandlede indkomstår havde selvangivet indtægter og tab på de værdier, der i april 2008 blev overført til selskabet. Højesteret fandt derfor, at hovedaktionæren i forhold til de danske skattemyndigheder havde handlet ud fra, at selskabet var et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt, at hovedaktionæren under de anførte omstændigheder var afskåret fra nu at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt. Højesteret lagde herefter til grund, at selskabet i relation til overførslerne måtte anses for et selvstændigt skattesubjekt.

Højesteret fandt endvidere, at hovedaktionæren ikke havde godtgjort, at der var tale om et lån til selskabet, eller at kapitalandelene var overdraget til datteren forud for overførslerne i maj 2009.

Landsrettens frifindelse af Skatteministeriet blev derfor stadfæstet.

SKM2016.165.HR

A stiftede i 2009 H1 ved indskud af aktiver i form af skibsanparter og dertil knyttet likviditet. Revisor fremsendte herefter selskabsdokumenterne til SKAT med oplysning om, at der var sket omdannelse efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse. Revisor fremsendte samme dag personlig selvangivelse for A for 2008, hvori overskydende afskrivninger blev indtægtsført, hvilket er en forudsætning for beskatning efter tonnageskatteloven. I juni 2010 fremsendte revisor selskabets selvangivelse for 2009 til SKAT. Selskabets skattepligtige indkomst blev imidlertid ikke opgjort efter tonnageskattelovens regler, men efter selskabsskattelovens regler. Da revisor opdagede dette i forbindelse med indgivelse af selvangivelsen for 2010, anmodede revisor om genoptagelse og omvalg.

Sagen angik, om H1 havde krav på, at skatteansættelsen af selskabet for 2009 blev genoptaget, eller om selskabet kunne foretage omvalg af selvangivelsen med henblik på, at selskabet blev beskattet efter tonnageskattelovens regler i stedet for selskabsskattelovens regler.

Højesteret lagde til grund, at det utvivlsomt havde været selskabets hensigt, at der skulle ske beskatning efter tonnageskattelovens regler, og at det udelukkende var en fejl fra revisors side, at den skattepligtige indkomst i selvangivelsen for 2009 blev opgjort efter selskabsskattelovens regler. Da SKATs ansættelse af selskabets indkomst for 2009 derfor hvilede på forkerte oplysninger, havde selskabet efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, krav på at få ansættelsen genoptaget med henblik på berigtigelse af fejlen.

Landsretten var nået til det modsatte resultat.

SKM2013.248.HR

Et selskab havde opgjort sin skattepligtige indkomst for 2006 til et underskud på kr. 7.345.594,-, hvori var inkluderet skattemæssige afskrivninger på kr. 5.157.008,-. Efterfølgende gennemførte selskabet en skattefri fusion med den konsekvens, at selskabet mistede adgangen til at bringe underskuddet for 2006 til fradrag, jf. fusionsskattelovens § 8, stk. 6.

Selskabet ønskede at foretage et selvangivelsesomvalg, sådan at fusionen i stedet blev gennemført som en skattepligtig fusion. Da skattemyndighederne ikke havde foretaget nogen skatteansættelse af betydning for selskabets valg af en skattefri fusion, var betingelserne for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30 ikke opfyldt. Højesteret fandt, at valget af denne frie skattefusion ikke havde karakter af en fejl, som kunne berigtiges. At Skatteministeriet tidligere, jf. SKM2007.371.DEP - havde tilladt en forening, der havde indleveret selvangivelse, i stedet at afgive en erklæring efter fondsbeskatningslovens § 15, stk. 2, kunne ikke ændre herved.

De afskrivninger, selskabet foretog i sin skattepligtige indkomst for 2006, blev efter Højesterets opfattelse ikke foretaget uden at have skattemæssig effekt, jf. § 3, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 1287 af 13. december 2005. Der blev lagt vægt på, at den skattemæssige effekt af afskrivningerne først ophørte på det senere tidspunkt, hvor den skattefrie fusion blev gennemført, og at underskuddet som følge af de skattemæssige afskrivninger efter fusionens gennemførelse fortsat kunne modregnes i eventuelt overskud i sambeskattede selskaber jf. selskabsskattelovens § 31, stk. 2. Afskrivningerne kunne derfor ikke ændres.

Landsretten var kommet til samme resultat.

Det fremgår af dommen, at:

Skatteministeriet har navnlig anført, at H1.1 A/S ikke opfylder betingelserne for selvangivelsesomvalg i skatteforvaltningslovens § 30, idet skattemyndighederne ikke har foretaget en skatteansættelse, der har betydning for det valg, som H1.1 A/S ønsker at omgøre.

En ændring af fusionen fra en skattefri til en skattepligtig fusion vil ikke have karakter af berigtigelse af en egentlig fejl, og H1.1 A/S kan derfor ikke støtte ret på den ulovbestemte adgang til at berigtige egentlige fejl, som i en vis forstand er blevet formaliseret ved omtalen heraf i forarbejderne til skattestyrelseslovens § 37 D. Adgangen til at berigtige egentlige fejl omfatter som udgangspunkt kun tilkendegivelser i selvangivelsen, der er ukorrekte, og kan i hvert fald ikke strækkes længere end til at omfatte tilkendegivelser, hvor det umiddelbart kan konstateres af det dokument, hvor tilkendegivelsen er indeholdt, at tilkendegivelsen udspringer af en vildfarelse. Der foreligger fra H1.1 A/S´ side et bevidst valg mellem en skattepligtig og en skattefri fusion, som på grund af andre omstændigheder - de selvangivne afskrivninger - senere betragtes som et uhensigtsmæssigt valg. H1.1 A/S var fuldt ud klar over, at fusionen kunne gennemføres som en skattepligtig eller som en skattefri fusion, og isoleret set var der intet ukorrekt eller fejlagtigt i at gennemføre en skattefri fusion. En ændring heraf er derfor ikke berigtigelse af en egentlig fejl, men derimod et omvalg.

TfS 2000, 798 LSR

Det kunne under de foreliggende omstændigheder ikke anses i modstrid med reglerne i pensionsbeskatningsloven, at en fejlkontering, der ikke var i overensstemmelse med parternes aftale om indbetaling til kapitalpension, efterfølgende blev korrigeret af forsikringsselskabet. Der skulle derfor ikke ske beskatning hos forsikringstageren af det fejlkonterede beløb på kapitalpensionen.

SKM2025.68.SR

Spørgerne var anpartshavere i et anpartsselskab. Den ene anpartshaver oprettede en aktiedepotkonto i sin private netbank i 2021, men selskabet optog aktiedepotkontoen i sit bogholderi og regnskab. Selskabet havde løbende foretaget indskud til aktiedepotkontoen fra selskabets egen konto, som derefter var blevet anvendt til investering i børsnoterede aktier. Det var anpartshavernes opfattelse, at depotet var oprettet i selskabets navn, ligesom selskabets tidligere revisor, der havde bistået med bogføringen, også havde bogført aktiedepotet i selskabet. I sin skattepligtige indkomst havde selskabet desuden medtaget årets gevinst og tab på aktier i alle indkomstårene, jf. ABL § 9.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at en overførsel af aktierne fra den ene anpartshavers aktiedepotkonto til selskabets nyoprettede aktiedepotkonto ville medføre, at der ikke skulle ske beskatning af indskuddene på den ene anpartshavers aktiedepotkonto på overførselstidspunkterne hos de daværende anpartshavere. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte, at der kunne ske udlodning af fordringen til alle selskabets aktuelle anpartshavere uden skattemæssige konsekvenser. Spørgsmål 3 bortfaldt.

SKM2025.65.SR

Spørgerne var en anpartshaver og hans anpartsselskab. I forbindelse med et bankmøde aftalte anpartshaveren med bankrådgiveren, at et beløb fra selskabets driftskonto skulle placeres på en nyoprettet højrentekonto. Den nye højrentekonto blev imidlertid ved en fejl oprettet i anpartshaverens navn. Anpartshaveren opdagede fejlen godt to måneder senere og tilbageførte beløbet til selskabet.

Det var Skatterådets opfattelse, at bankrådgiverens referat måtte forstås som en aftale med banken om placering af selskabets midler i aktier, obligationer samt på en højrentekonto med henblik på, at selskabet skulle opnå et afkast af sine overskydende midler. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at anpartshaverens utvivlsomme hensigt om placering af selskabets midler ved en klar fejl fra bankens side ikke blev realiseret, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der var blevet berigtiget. Skatterådet bekræftede, at fejloverførslen hverken udgjorde en hævning uden tilbagebetalingspligt efter ligningslovens § 16 E eller en maskeret udlodning efter ligningslovens § 16 A.

SKM2025.64.SR

Spørger var en person, der ejede et selskab. I forbindelse med godkendelsen af årsregnskabet for regnskabsåret 2023 blev det besluttet at udlodde et ordinært udbytte på 15.150.000 kr. Ved en fejl overførte spørger imidlertid en del af det ordinære udbytte, 15.000.000 kr., til sin private bankkonto før indeholdelse af udbytteskat og ikke udbyttet efter indeholdelse af udbytteskat, som var 10.950.000 kr. Der blev derfor overført 4.050.000 kr. for meget til spørgers private bankkonto. Fejloverførslen blev dog hurtigt opdaget og rettet, og beløbet på 4.050.000 kr. blev tilbageført til selskabets bankkonto førstkommende bankdag, som var tre dage senere på grund af weekend.

Det var Skatterådets opfattelse, at generalforsamlingsreferatet utvivlsomt måtte forstås som en vedtagelse af et udbytte på i alt 15.150.000 kr., der ved en klar fejl ikke var blevet ekspederet korrekt, og at der således var tale om en ren fejlekspedition, der blev berigtiget. Skatterådet bekræftede derfor, at overførslen af 4.050.000 kr. til spørgers private bankkonto ikke var omfattet af ligningslovens § 16 E om aktionærlån eller ligningslovens § 16 A om udbytte.

SKM2022.174.SR

Spørger var et selskab, der ved en fejl foretog en pengeoverførsel til anpartshaverens private investeringsdepot. Overførslen blev opdaget straks efter af investeringsrådgiveren, og det overførte beløb blev overført straks dagen efter til spørgers investeringsdepot.

Overførslen af midlerne skete efter instruks fra en investeringsrådgiver, og anpartshaveren havde ikke på overførselstidspunktet anledning til at betvivle, at det var en korrekt overførsel til selskabets depot, som blev igangsat. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt blev anerkendt som en fejlekspedition, der ikke var omfattet af LL § 16 E om aktionærlån.

Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private investeringsdepot under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets investeringsdepot måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E.

SKM2022.151.SR

Spørgerne var et selskab og dets anpartshaver. Salgssummen for selskabets salg af anparter blev ved en fejl overført fra køber til anpartshaverens private konto. Fejlen blev opdaget af anpartshaveren samme dag om aftenen, hvorefter anpartshaveren straks iværksatte overførslen af beløbet til selskabets konto, som herefter gik ind på selskabets konto dagen efter.

Årsagen til, at anpartshaveren kom til at oplyse bankkontooplysningerne på sin private konto var, at der i anpartshaverens netbank fremgik en konto med selskabets navn, som oprindeligt var en lånekonto oprettet til at stifte selskabet. Spørger ønskede, at overførslen skattemæssigt anerkendes som en fejlekspedition, der ikke omfattes af LL § 16 E om aktionærlån.

Skatterådet fandt, at overførslen til anpartshaverens private konto under disse omstændigheder måtte anses for en ren fejlekspedition, der under hensyn til den hurtige videreoverførsel til selskabets konto måtte anses for skattemæssigt annulleret og derfor ikke var omfattet af LL § 16 E.

SKM2018.356.SR

Skatterådet fandt, at et beløb, der var overført fra A ApS til anpartshaveren A, skulle behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt. Anpartshaveren havde gjort gældende, at overførslen var en fejlekspedition, men Skatterådet fandt under hensyn til omstændighederne ved overførslen og den forløbne tid på næsten fire måneder fra overførslen til anmodningen om berigtigelse, at der ikke kunne bortses fra overførslen skattemæssigt.

Skatterådet fandt, at "A´s anmodning om overførsel til "min egen konto" må dog som udgangspunkt forstås som A´s private konto og ikke selskabets konto. Der ses ikke at være objektive kendsgerninger, der støtter, at der skulle være tale om en ren fejlekspedition. Der er derfor ikke tale om en ren fejlekspedition, idet banken blot har gjort, som den fik besked på."

SKM2014.17.SR

Skatterådet fandt ikke, at eneaktionærens hævning af et beløb større end det på generalforsamlingen vedtagne udbytte var en ren fejlekspedition. Skatterådet fandt heller ikke, at beløbet kunne anses for et lån ydet som led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Beløbet var derfor omfattet af ligningslovens § 16 E og dermed skattepligtigt.

Skatterådet fandt, at "det må have stået klart for A enten som selskabsejer og ansvarlig direktør eller efter oplysning fra A´s rådgiver, at selskabet skal indeholde, indberette og indbetale udbytteskat af det på generalforsamlingen vedtagne udbytte, og at A således ikke kan hæve hele det på generalforsamlingen vedtagne udbyttebeløb og så meget desto mindre kan hæve et beløb, der overstiger det vedtagne udbyttebeløb." og at der derfor ikke var tale om en ren fejlekspedition.

TfS 2000.740 LR

3.1. Afgrænsning af anvendelsesområdet for skattestyrelseslovens § 37 C.

En sag kan behandles som en omgørelsessag efter reglerne i skattestyrelseslovens § 37 C, når en viljesbestemt og gyldig disposition af rent privatretlig karakter ønskes helt eller delvist ændret som følge af skattemyndighedernes skattemæssige behandling af dispositionen, således at de hidtidige skatteansættelser ophæves og erstattes af skatteansættelser foretaget på grundlag af den ændrede privatretlige disposition.

At den privatretlige disposition skal være gyldig, er ensbetydende med, at en sag ikke skal behandles som en omgørelsessag, hvis en privatretlig disposition viser sig at være ugyldig eller uvirksom eller i øvrigt efterfølgende reguleres som følge af omstændigheder, der var taget højde for allerede på det oprindelige dispositionstidspunkt. Undtaget herfra er tilfælde, hvor skatte- og afgiftsmyndighedernes bedømmelse af dispositionen er en væsentlig og uforudset virkning, som ville have afholdt parterne fra at indgå aftalen, såfremt de havde været sig virkningerne bevidst, idet netop sådanne tilfælde er reguleret af skattestyrelseslovens § 37C.

At den privatretlige disposition skal være viljesbestemt, er ensbetydende med, at en sag ikke skal behandles som omgørelsessag, hvis der er tale om en ren fejlekspedition.

Hvis det må lægges til grund, at en privatretlig disposition som beskrevet er ugyldig, uvirksom eller beror på en ren fejlekspedition, vil de skattemæssige virkninger være en ren konsekvens af de privatretlige virkninger, således at eventuelle afledede ændringer af skatteansættelser skal behandles efter skattestyrelseslovens almindelige regler om genoptagelse. Hvis der kan rejses tvivl om dispositionens gyldighed eller viljesbestemte karakter, vil prøvelsen heraf være et præjudicielt spørgsmål i forhold til såvel en anmodning om omgørelse som en anmodning om almindelig genoptagelse. Der skal således tages stilling til sådanne præjudicielle spørgsmål som led i behandlingen af en anmodning om omgørelse, henholdsvis almindelig genoptagelse, alt afhængigt om den skattepligtige vælger at starte sagen med at indgive anmodning om omgørelse eller almindelig genoptagelse.

TfS 1999, 738 TSS

Told- og Skattestyrelsen modtog en anmodning fra en bank angående en "fejlagtig" indbetaling til en kapitalpensionsordning.

Banken havde ved en fejl glemt at stoppe intern overførsel fra kundens konto til kundens fraskilte kones kapitalpensionskonto. Banken bad om tilladelse til at tilbage-fører pengene uden at dette medførte en afgift på 60 pct.

Ifølge pensionsbeskatningsloven, kan midler der er indbetalt til en fradragsberettiget pensionsordning, ikke frit udbetales før pensionsbegivenhedens indtræden.

Enhver form for udbetaling eller disposition over ordningen i utide betragtes som en udbetaling, der udløser krav om betaling af 60 pct. i afgift, jf. PBL §§ 28 og 30.

Til en sådan udbetaling eller disposition hører normalt også korrektion af "fejlagtige" indbetalinger ved tilbageførsel.

Der er i pensionsbeskatningsloven ikke givet skattemyndighederne mulighed for at dispensere herfor.

Told- og Skattestyrelsen udtrykte dog som sin opfattelse, at i tilfælde, hvor der som i nærværende sag er tale om en fejl, der er så åbenbar, at den ikke giver anledning til tvivl, må denne kunne rettes ved at pengene tilbageføres uden afgiftsmæssige konsekvenser.