Sag BS-35983/2023-OLR

(9. afdeling)

Parter

A

(V/ advokat Nicolai Jung)

mod

Skatteministeriet

(V/ advokat Emilie Rohardt Gertsen)

Retten i Svendborg har den 7. juli 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS12039/2021-SVE).

Landsdommerne Louise Saul, Ane Røddik Christensen og Felix Holten Fröhlich (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der skal ske genoptagelse af afgørelsen af A’s restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2008. 

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten yderligere fremlagt en mail fra JM, R1-advokat, til KJ, Skattestyrelsen, af 26. august 2019.

Der er der endvidere fremlagt sagsnotat fra Skattestyrelsen vedrørende A’s indkomstår 2008-2012 med tilførsler fra perioden 20. november 2018 til 16. december 2019 samt en opgørelse af restskat med og uden hæftelsesansvar af 17. februar 2025, som er udarbejdet af R1-revision på foranledning af VJ. 

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

A har yderligere anført, at Skatteforvaltningen den 31. januar 2024 i væsentlig grad ændrede beskrivelsen af retsstillingen i Den juridiske vejledning. Han kom først på dette tidspunkt til kundskab om, at det var forkert, at de ikke-indeholdte beløb af skattemyndighederne var blevet opkrævet over hans årsopgørelse for 2008 som yderligere restskat med tillæg af procenttillæg og renter heraf. Fristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, for at fremsætte genoptagelsesbegæring skal derfor regnes fra dette tidspunkt.

Skatteministeriet har heroverfor anført, at A ikke kan anses for først at have opnået kundskab til de forhold, som genoptagelsesbegæringen støttes på, mere end fire år efter, at han fremsatte sin anmodning om genoptagelse, og et halvt år efter byrettens dom i nærværende sag. Dertil kommer, at A’s skatteansættelse for indkomståret 2008 har været behandlet ad adskillige omgange af både skattemyndighederne og af Retten i Svendborg.

Landsrettens begrundelse og resultat

Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 7. januar 2021, hvorved Skattestyrelsens afgørelse af 13. november 2019 om, at der hverken efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller almindelige retsgrundsætninger er grundlag for at genoptage skatteberegningen i A’s årsopgørelse for blandt andet indkomståret 2008, tiltrådtes. 

Ved afgørelse af 3. juli 2012 forhøjede SKAT ansættelsen af A’s personlige indkomst for året 2008 med løn fra virksomheden G1-virksomhed, som A havde krav på at få udbetalt. Da virksomheden ikke havde indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag for året 2008, traf SKAT samtidig afgørelse efter kildeskattelovens § 68 om, at A hæftede for de ikke indeholdte beløb. Beløbene er ikke blevet særskilt opkrævet, og A har ikke frivilligt indbetalt de omhandlede beløb.

I forlængelse af afgørelsen af 3. juli 2012 udsendte skattemyndighederne den 4. juli 2012 en ny årsopgørelse, hvor det beløb, som A ifølge afgørelsen af 3. juli 2012 hæftede for i medfør af kildeskattelovens § 68, ikke blev modregnet i hans slutskat for året 2008. 

Spørgsmålet er herefter, om skattemyndighederne ved ikke at foretage sådan modregning har begået en fejl, der giver grundlag for at genoptage afgørelsen om A’s restskat og restarbejdsmarkedsbidrag for indkomståret 2008.

Det følger af kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra b, at der i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, modregnes blandt andet foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter lovens § 68.

Det følger af pkt. 95 i cirkulære nr. 135 af 4. november 1988 om opkrævning af indkomst- og formueskat efter kildeskatteloven, at der i den slutskat, der for et år udskrives for den skattepligtige, modregnes foreløbige skattebeløb, som har skullet indbetales efter kildeskattelovens § 68, uanset om beløbet er blevet indbetalt af skatteyderen. Af cirkulærets pkt. 120 fremgår, at såfremt forholdet først konstateres efter indkomstårets udløb, vil den manglende A-skat blive reguleret over indkomstmodtagerens årsopgørelse og eventuelt opkrævet som restskat.

Landsretten finder, at i hvert fald under de foreliggende omstændigheder, hvor hæftelsesansvaret vedrørende indkomståret 2008 først blev konstateret i 2012, og beløbene hverken var opkrævet eller betalt, var skattemyndighederne berettigede til at opkræve den manglende A-skat og arbejdsmarkedsbidrag som restskat over årsopgørelsen uden at foretage modregning af beløbene. Skattemyndighederne har dermed ikke begået en fejl, der har medført en materielt urigtig ansættelse, som det efter en konkret bedømmelse må anses for urimeligt at opretholde, og der har herefter ikke foreligget særlige omstændigheder, der kan begrunde ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, eller efter almindelige forvaltningsretlige principper. 

Det kan ikke føre til en anden vurdering, at A har anført, at skattemyndighedernes beslutning om at regulere for de ikke indeholdte beløb i forbindelse med en ændring af årsopgørelsen for 2008 på grund af rentetilskrivning og procenttillæg må anses for at have været mere bebyrdende for ham, end en særskilt straksopkrævning ville have været. 

Landsretten har herefter ikke anledning til at tage stilling til, hvorvidt A har overholdt reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2.

Med denne begrundelse stadfæster landsretten byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb samt hovedforhandlingens varighed. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 20.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.