Spørgsmål

1. Det ønskes bekræftet, at spørgeres emballage benævnt sushibakker i størrelserne small, medium og large, alle m/låg, ikke er at anse som engangsservice, der er afgiftspligtigt efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1.

Svar

1. Nej, se dog begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger har fundet en leverandør i Tyskland, der sælger sushibakker i størrelserne small, medium og large. Spørger vil gerne have et samarbejde med leverandøren i Tyskland, men vil inden da gerne have konkrete svar på, om der skal pålægges afgifter på disse vare og i så fald, hvordan det fungerer, hvad det koster og hvad de skal gøre derfra.

Spørger er en lille virksomhed, der sælger engangsemballage, krydderier samt frugt og grønt. Spørger vil gerne begynde at handle med udlandet, for at opnå bedre priser sammenlignet med de varer, de køber i Danmark. Spørger ønsker derfor et svar inden, de begynder at importere varer fra udlandet.

Skattestyrelsens beskrivelse af produkterne

Spørgers sorte rektangulære sushibakker af plastik med aftageligt klart gennemsigtigt plastlåg findes i størrelserne small, medium og large. Plastikmaterialet er forholdsvist tyndt og let bøjeligt og virker skrøbeligt og tyndt.

Sushibakken har en bred kant med et indhak, på i alt ca. 1 cm, hvori låget kan presses ned og derved sidder fast.

Sushibakkerne og låget er mærket med symbolet for PS plast og Glas og gaffelsymbolet (opfylder kravene til fødevarekontaktmaterialer).

Str. small, ca. mål

• Sushibakken: Længde 18 cm, bredde 15 cm, højde 3 cm
• Låget, som kan sættes fast på sushibakken: længde 17 cm, bredde 14 cm, højde 3 cm.

Str. medium, ca. mål

• Sushibakken: Længde 23 cm, bredde 14 cm, højde 3 cm
• Låget, som kan sættes fast på sushibakken: længde 22 cm, bredde 13 cm, højde 3 cm.

Str. large, ca. mål

• Sushibakken: Længde 26 cm, bredde 19 cm, højde 3 cm
• Låget, som kan sættes fast på sushibakken: længde 25 cm, bredde 18 cm, højde 3 cm.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Spørger ønsker svaret "Ja" for at opnå bedre priser sammenlignet med de varer, de køber i Danmark.

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at spørgeres emballage benævnt sushibakker i størrelserne small, medium og large, alle m/låg, ikke er at anse som engangsservice, der er afgiftspligtigt efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1.

Begrundelse

Anmodningen handler om, hvorvidt Spørgers produkt er omfattet afgiftspligt for engangsservice.

Der skal betales afgift af engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c.

Afgiften af engangsservice er ved lov nr. 1292/2000 overført fra lov om visse miljøafgifter til emballageafgiftsloven. Samtidigt blev fritagelsen for engangsservice til erhvervsmæssigt brug ophævet.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 1292/2000, at "Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af plast og pap mv, der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange.

[...]

Som eksempler på varer, der vil være omfattet af afgiften efter dette forslag, kan nævnes:

1.      Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm. eller derunder."

Afgiften udgør nu 64,11 kr. pr. kg, og blev tredoblet med virkning fra den 1. januar 2020. Af lovforslaget bag lovændringen fremgår det bl.a., at formålet med afgiften er at begrænse brugen af engangsservice, og derigennem nedbringe affaldsmængderne og sikre en højere genanvendelse for derved at mindske unødig brug af nye ressourcer til engangsformål.

Det fremgår af SKM2023.272.VLR at Vestre Landsret i en sag om vurdering af en plastske med to funktioner, fandt, at "under hensyn til dens udformning, funktion og anvendelse som en engangsske, måtte skeen anses som engangsservice omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftslovens § 2 c." Det kunne herefter ikke føre til et andet resultat, at skeen også blev anvendt til at blande is og fyld, inden skeen blev udleveret til kunden til at spise med. Kunden smed skeen ud efter brug.

Det fremgår af SKM2023.218.LSR, Landsskatterettens sag om forskelligt service, at det var afgørende for om disse blev anset som afgiftspligtigt engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c, at de blev anset benyttet i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis ville blive bortkastet.

Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering af suppebægre, at disse måtte karakteriseres som spisebægre, og lagde ved vurderingen særlig vægt på selskabets salgs- og markedsføringsmateriale, de omhandlede produkters udformning og det materiale, de var fremstillet af. Det forhold, at der blev forhandlet låg til produkterne ligesom selskabets anbringende om, at produkterne tjente flere formål, kunne ikke føre til et andet resultat, med henvisning til byretsdom af 6. december 2021, offentliggjort som SKM2021.712.BR (senere stadfæstet ved SKM2023.272.VLR).

Landsskatteretten fandt også i samme afgørelse, at flere papbakker/-æsker uden låg til pommes frites var afgiftspligtige, da at disse måtte karakteriseres som spisebakker/-bægre. Retten lagde ved sin vurdering særlig vægt på de omhandlede produkters udformning og det materiale, de var fremstillet af. Selskabets sammenligning med andre konkrete produkter og selskabets anbringende om, at produkterne tjente flere formål, kunne ikke føre til andet resultat, jf. byretsdom af 6. december 2021, offentliggjort som SKM2021.712.BR (senere stadfæstet ved SKM2023.272.VLR).

Det fremgår af Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit E.A.7.1.8 Det afgiftspligtige vareområde for engangsservice, at "Låg til bægre mv." ikke er omfattet af afgiftspligten.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at spørgers sushibakker (ikke låget) er omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftslovens § 2 c.

Skattestyrelsen lægger vægt på, at produkterne benævnes sushibakker, at de har en form og udseende som sushibakker, de har en længde på henholdsvis 18, 23 og 26 cm, samt produktets glatte, sorte materiale, som gør, at produktet kan karakteriseres som service.

Produktet fremstår som en bakke, der benyttes i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis vil blive bortkastet.

Efter en samlet vurdering må produktet karakteriseres som en bakke, der anvendes som service, der benyttes, når man spiser.

Produktet er egnet til at blive benyttet i forbindelse med indtagelse af et måltid, hvorfor produktet er afgiftspligtigt. Det forhold, at sushibakken har låg kan ikke føre til et andet resultat. Dette er i overensstemmelse for anvendelsen af emballageafgiftslovens § 2 c, med henvisning til lovforarbejderne om, at bakker med en længde på 33 cm. eller derunder er omfattet af afgiften, samt med henvisning til SKM2023.218.LSR og SKM2023.272.VLR om, at der i forbindelse med vurdering af afgiftspligten skal lægges vægt på produktet udformning, funktion, anvendelse og salgs- og markedsføringsmateriale mv.

Afgiftspligten omfatter ikke sushibakkernes låg, da låget ikke kan anses for at være engangsservice, bl.a. også med henvisning til Den juridiske vejledning 2025-1 om, at det afgiftspligtige vareområde for engangsservice ikke omfatter låg. Der er her lagt vægt, at der er tale om et låg, og som sædvanligvis tages og kastes bort, uden at låget er anvendt til at blive spist af.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej, se dog begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Emballageafgiftslovens § 2 c.

“Der svares afgift af engangsservice.

Stk. 2. Afgiften udgør 64,11 kr. pr. kg."

Forarbejder

Lovforslag L 59 af 25. oktober 2000, De almindelige bemærkninger til lovforslaget

[Skattestyrelsens fremhævning]

"Afgiften af engangsservice

Afgiften blev indført i 1982 som led i en række forbrugsbegrænsende foranstaltninger. Afgiften er med til at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed nedbringe affaldsmængderne og fremme genanvendelse. [...]

Miljømæssige konsekvenser

[...]

Endvidere underbygges afgiftens miljømæssige sigte ved, at det foreslås, at der skabes et incitament til at nedbringe materialeforbruget ved fremstilling af engangsservice.

[...]

Bemærkningerne til de enkelte bestemmelser til § 1, nr. 11:

[...]

Afgiftspligten omfatter engangsservice uanset fremstillingsmateriale, dvs. knive, gafler, skeer, tallerkener og krus m.v. af plast og pap m.v., der benyttes, når man spiser og drikker, og som sædvanligvis er bestemt til bortkastning efter brug, uanset at det måske kan anvendes flere gange. Hovedsigtet med afgiften er at begrænse anvendelsen af engangsservice og dermed minimere affaldsmængderne. 

[...]

Som eksempler på varer, der vil være omfattet af afgiften efter dette forslag, kan nævnes:

1. Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm. eller derunder.
2. Drikkebægre uden hensyn til, om de er forsynet med målestreger.
3. Drinkspinde.
4. Grilltallerkener med flere rum.
5. Kaffefade (bakker med fordybning til en kop -  anvendes som kombineret  tallerken og underkop).
6. Plastrørepinde.
7. Portionsskåle til isbægre m.v.
8. Bakker fremstillet ved formpresning af ensfarvet pap, hvis flademålet ikke overstiger 275 cm², og den længste side er mindst 50 pct. større end den korteste.
9. Drikkebægre med målestreger af polypropylen (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud.
10. Engangskopper fremstillet af pap af typer, der udelukkende benyttes til demonstration (prøvesmagning) af andre varer.
11. Plastskeer i importerede pakninger, som desuden indeholder sukker, flødepulver samt en serviet.
12. Pølsebakker fremstillet af foldet pap af en type, der udelukkende anvendes ved pølsevogne og lignende.
13. Tallerkener-trekantede, der er specielt konstruerede til automater med microbølgeovnDrikkebægre og beholdere med et rumindhold på højst 2 liter.

Lovforslag L 75 af 20. november 2019.

Afgiftssatsen blev med virkning fra d. 1. januar 2020 ændret fra 19,20 kr. pr. kg. Til 60,77 kr. pr. kg.

Følgende fremgår af de almindelige bemærkninger:

2.1.1 Gældende ret

"Den vægtbaserede afgift omfatter endvidere engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Afgiften på engangsservice udgør 19,20 kr. pr. kg., jf. § 2 c, stk. 2. Formålet med den vægtbaserede emballageafgift på engangsservice er at begrænse brugen af engangsservice og derigennem nedbringe affaldsmængderne."

2.1.2 Den foreslåede ordning

"Afgiftsforhøjelserne har til formål at reducere mængden af affald og sikre en højere genanvendelse for derved at mindske unødig brug af nye ressourcer til engangsformål."

Bemærkninger til Lov 1998-06-26 nr. 422 (lovforslag 90):

Forud for, at engangsservice blev en del af emballageafgiftsloven, foreligger følgende lov-bemærkninger om salgsemballage i en bemærkning til lovforslagets enkelte bestemmelser, til § 1, til nr. 1-3:

"Ved salgsemballage (primær emballage) forstås emballage, der er udformet på en sådan måde, at den på salgsstedet udgør en salgsenhed for den endelige bruger eller forbruger.

[...]

"Det foreslås ud fra administrative hensyn, at der ikke skal betales afgift af bægre, bakker, papir og anden emballage, der hos den detailhandlende, f.eks. slagtere og viktualiehandlende, påfyldes f.eks. mayonnaise eller salatdressing med henblik på salg til den endelige forbruger. Kantiner, restauranter og storkøkkener, der sælger de nævnte varer til den endelige forbruger, er også omfattet af bestemmelsen. En lignende bestemmelse var med i det oprindelige lovudkast, som blev sendt til høring. Det er tanken at bibeholde bestemmelsen, sålænge afgiften ikke er generel, og dermed så længe afgiftspligten ikke generelt kan placeres hos emballageproducenterne.

Praksis

SKM2023.272.VLR

Sagen angik en plastske, som appellanten producerede for en fast food-restaurationskæde, der anvendte skeen i forbindelse med salg af en isdessert. Plastskeen havde to funktioner, nemlig for det første at blive monteret på en røremaskine for at røre rundt i et isbæger med softice tilsat smagsgivere, og for det andet at blive udleveret til kunden, som anvender plastskeen til at spise isdesserten med og derefter bortkaster den som affald.

Landsretten fandt ligesom byretten, at plastskeen under hensyn til dens udformning, funktion og anvendelse måtte anses som engangsservice omfattet af afgiftspligten efter emballageafgiftslovens § 2 c. Landsretten henviste til, at skeen var udformet som en ske med henblik på, at restaurationskunderne kunne benytte den ved spisning af isdesserten, og at skeen var bestemt til bortkastning som affald efter brug. Det kunne ikke føre til andet resultat, at skeen også blev anvendt til at blande is og fyld inden servering for kunden.

SKM2021.712.BR

Sagen angik en plastske, som blev anvendt af en fast food-restaurationskæde i forbindelse med salg af en isdessert. Plastskeen havde to funktioner, nemlig for det første at blive monteret på en røremaskine for at røre rundt i et isbæger med softice tilsat smagsgivere, og for det andet at blive udleveret til kunden, som anvender plastskeen til at spise isdesserten med og derefter bortkaster den.

Retten fandt, at plastskeen efter sin udformning, funktion og anvendelse måtte anses som afgiftspligtigt engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c. Retten lagde herved vægt på, at skeen var udformet som en ske, at denne udformning netop var begrundet i, at den skulle kunne benyttes som engangsske til at spise isdesserten med, at skeen altid blev udleveret til kunden sammen med isdesserten, og at skeen efter brug blev bortkastet.

For så vidt angik sagsøgerens synspunkt om, at skeen var undtaget fra afgiftspligten, fordi skeen kunne siges også at indgå i processen med fremstillingen af isdesserten, fandt retten, at et sådant synspunkt hverken havde støtte i bestemmelsens ordlyd, forarbejder eller administrativ praksis.

Rettens begrundelse og resultat:

"Plastskeen/rørespatlen må efter sin udformning karakteriseres som en ske. Efter de afgivne forklaringer lægger retten til grund, at rørespatlen var udformet som en ske, netop med det formål, at den efterfølgende kunne benyttes som engangsske til at spise isen med, og at skeen altid blev udleveret til kunden sammen med isen. Endvidere må det antages, at skeen efter brug blev bortkastet. Plastskeen må herefter - efter sin udformning, funktion og anvendelse - anses for engangsservice omfattet af afgiftspligten i emballageafgiftslovens § 2c, stk. 1.

Det forhold, at G1’s af profitoptimerende og kommercielle hensyn har valgt at anvende en engangsske i fremstillingsprocessen kan ikke føre til en anden vurdering.

Retten har herved lagt vægt på, at synspunktet om at skeen - fordi den også indgår i fremstillingsprocessen - skulle være undtaget fra afgiftspligten, hverken har støtte i bestemmelsens ordlyd, forarbejderne til loven eller i administrativ praksis."

SKM2021.712.BR er stadfæstet af Landsretten ved SKM2023.272.VLR.

SKM2023.218.LSR

Sagen angik, om forskellige produkter var omfattet af pligten til at betale emballageafgift. Landsskatteretten anførte, at det afgørende var, om de omhandlede produkter kunne karakteriseres som service, der blev benyttet i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis ville blive bortkastet. Landsskatteretten anførte herved, at det forhold, at produkterne kunne tjene flere formål, ikke kunne føre til et andet resultat, jf. byretsdom af 6. december 2021, offentliggjort som SKM2021.712.BR [senere stadfæstet af Landsretten ved SKM2023.272.VLR. ].

Landsskatteretten fandt, at bakker og æsker i pap i forskellige størrelser uden låg til pommes frites var afgiftspligtigt engangsservice. Landsskatteretten fandt efter en samlet vurdering af de omhandlede produkter, at disse måtte karakteriseres som spisebakker/-bægre, der benyttes i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis vil blive bortkastet. Der var derfor tale om afgiftspligtigt engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Retten havde ved sin vurdering lagt særlig vægt på de omhandlede produkters udformning og det materiale, de var fremstillet af. Selskabets sammenligning med andre konkrete produkter og selskabets anbringende om, at produkterne tjente flere formål, kunne ikke føre til andet resultat, jf. byretsdom af 6. december 2021, offentliggjort som SKM2021.712.BR.

Landsskatten fandt, at æske i pap til pommes frites med låg (144 mm x 85 mm x 60 mm) ikke var omfattet af afgiftspligten for engangsservice. Produktet adskilte ifølge Landsskatteretten sig væsentligt fra de øvrige produkter i varegruppen ved at have et integreret låg og lukkefunktion. Efter en samlet vurdering fandt retten, at varen måtte karakteriseres som en æske, der anvendtes til transport af madvarer, og ikke som service, der benyttes, når man spiser og drikker.

SKM2023.276.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at en drikkedunk af hård plast med rumindhold på 40 cl., der blev solgt som drikkedunk, ikke er omfattet af afgiftspligten for engangsservice i emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1. Drikkedunken var sammenlignelig med en almindelig drikkedunk, der almindeligvis kunne genanvendes ubegrænset.

SKM2023.517.SR

Skatterådet fandt, at forskelligt service ikke var afgiftspligtigt engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Der blev lagt vægt på produkternes beskaffenhed, og at produkterne ikke lignede sædvanligt engangsservice, men fremstod robuste og stive, og det forventedes at produkterne ville blive brugt flere gange.

SKM2025.134.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at A-madbeholder og B-boks, ikke er omfattet af afgiftspligten for engangsservice efter emballageafgiftslovens § 2 c, stk. 1. Et emballageprodukt benævnt A-madbeholder var ikke egnet til at blive benyttet i forbindelse med indtagelse af et måltid, og dermed ikke afgiftspligtigt engangsservice. Et produkt benævnt B-boks måtte karakteriseres som en salgsemballage til fx dressing eller lignende, samt til transport, og ikke som afgiftspligtigt engangsservice.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at et produkt benævnt C-bakke ikke er afgiftspligtigt engangsservice, jf. emballageafgiftslovens § 2 c. Der blev lagt vægt på produktets størrelse med en diameter på 25 cm og form som en dyb tallerken, samt produktets glatte, sorte og kraftige materiale, som gjorde, at produktet kunne karakteriseres som service. Produktet fremstod som en spisetallerken eller en bakke/skål, der benyttedes i forbindelse med indtagelse af et måltid, og som efter brug sædvanligvis ville blive bortkastet. Afgørelsen af hensyn til tavshedspligten offentliggjort i en redigeret form.

Den juridiske vejledning 2025-1

"E.A.7.1.8 Det afgiftspligtige vareområde for engangsservice

[...]

Eksempler på varer, som er omfattet af afgiftspligten:

• Bakker med en længde eller tallerkener med en diameter på 33 cm eller derunder
• Drikkebægre og beholdere med et rumindhold op til 2 liter, også selv om de er forsynet med målestreger
• Drikkebægre af polypropylen med målestreger (hospitalsbægre), som kan forsynes med et låg med drikketud
• Engangsbægre til mundskyl på tandklinikker
• Drinkspinde
• Engangskopper fremstillet af pap, der udelukkende bruges til demonstration (prøvesmagning) af andre varer
• Grilltallerkener med flere rum
• Kaffefade (bakker med fordybning til en kop, bruges som kombineret tallerken og underkop)
• Rørepinde af plast
• Plastskeer i importerede pakninger, som også indeholder sukker, flødepulver samt en serviet
• Portionsskåle, bægre, kopper eller lignende til servering af is og desserter
• Pølsebakker fremstillet af foldet pap
• Tallerkener, trekantede, der er specielt konstruerede til automater med mikrobølgeovn
• Træspatler til isbægre mv.
• Plastske/rørespatel udformet som en ske, som kunne benyttes ved spisning og et andet formål.
• Suppebægre karakteriseret som spisebægre
• Pommes frites bakker, karakteriseret som spisebakker/-bægre
• En chinabox med sammenfoldeligt låg, hvor låget er udformet på en særlig måde for at muliggøre at man kan spise af boksen.
• Service som fremstod meget spinkle, og i funktion ikke var stive, men meget bøjelige. 

Eksempler på varer, som ikke er omfattet af afgiftspligten:

• Aluminiumsbakker og -forme
• Askebægre (aluminium eller pap med aluminiumsbelægning)
• Burgerpakninger (transportpakninger)
• Bægre og beholdere med et rumindhold på over 2 liter
• Bægerholdere (genbruges)
• Isbægre (emballager, som indgår i en fremstillingsproces, og som nedfryses sammen med isen)
• Ispinde
• Låg til bægre mv.
• Papbakker til jordbær, tomater, champignons mv.
• Pindemadspinde
• Plattebakker af aluminium med mindst 5 rum
• Serveringsbakker med en længde på mere end 33 cm
• Servietter og engangsduge
• Sugerør
• Yoghurtbægre med påtryk.
• Pommes frites æske, rektangulær med integrereret låg og lukkefunktion, karakteriseret som en æske anvendt til transport og ikke til at spise af
• Drikkedunk af hård plast, der almindeligvis genanvendes ubegrænset
• Service der ikke lignede sædvanligt engangsservice, men fremstod robuste og stive, hvor det forventedes at produkterne ville blive brugt flere gange."