Rette momssubjekt - info.skat.dk


Dato for udgivelse	03 jun 2025 09:19
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	03 mar 2025 09:10
SKM-nummer	SKM2025.304.BR
Myndighed	Byret
Ansvarlig styrelse	Skattestyrelsen
Sagsnummer	BS-31569/2023-ALB
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Moms og lønsumsafgift
Overemner-emner	Momsgrundlag
Emneord	Skønsmæssig forhøjelse, rette momssubjekt, udeholdt omsætning, aktiviteter
Resumé	Sagen angik en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar på baggrund af selskabets udeholdte omsætning. Selskabet havde gjort gældende, at dets eneanpartshaver var rette momssubjekt, idet eneanpartshaveren ved en tidligere landsretsafgørelse blev beskattet af den udeholdte omsætning. Det var i sagen ubestridt, at selskabet havde haft en udeholdt omsætning, og retten lagde til grund, at den tidligere landsretsafgørelse kun tog stilling til den udeholdte omsætning og beskatningen af eneanpartshaveren i forbindelse hermed. Afgørelsen tog ikke stilling til, hvem der var rette momssubjekt for så vidt angik disse indsætninger. Retten fandt, at samtlige relevante indsætninger vedrørte selskabets aktiviteter. Selskabet havde ikke godtgjort, at selskabet ikke var rette momssubjekt, og at der som følge heraf skulle være grundlag for at nedsætte momsforhøjelsen eller at anse afgørelsen for ugyldig. Selskabet havde derudover ikke godtgjort, at den skønsmæssige forhøjelse hvilede på et forkert grundlag eller var åbenbar urimelig. Skatteministeriet blev derfor frifundet.
Reference(r)	Momsloven §§ 3, 4, stk. 1, 37, stk. 1 og 56, stk. 1 Opkrævningsloven §5, stk. 2
Henvisning	Den juridiske vejledning 2025-1 D.A.15
Redaktionelle noter	Tidligere instans: Landsskatteretten j. nr. 16-1374834 (offentliggjort)

Sag BS-31569/2023-ALB

Parter

(v/ advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Tony Sabbah)

Denne afgørelse er truffet af dommer Niels Toft-Vandborg.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 28. juni 2023.

H1 har under sagen nedlagt påstand om

principalt, at Skatteministeriet skal anerkende, at H1’s momstilsvar nedsættes med 279.574 kr. for 1. halvår 2014, med 568.331 kr. for 2. halvår 2014 og med 756.062 kr. for 1. halvår 2015,

subsidiært, at sagen hjemvises til fornye behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Oplysningerne i sagen

Sagen angår en forhøjelse af det sagsøgende selskabs momstilsvar for perioden den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015, som skattemyndighederne har foretaget, herunder om det er selskabet eller selskabets anpartshaver, IA, som er rette momssubjekt i relation til de aktiviteter, der ligger til grund for forhøjelsen.

Den 28. marts 2023 traf Landsskatteretten afgørelse vedrørende det pågældende spørgsmål. Det hedder i denne afgørelse herom blandt andet:

"Klagen skyldes, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 1.603.967 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015, da selskabet ikke har angivet moms af de fakturaer, hvor indbetalingerne er foregået på anpartshaverens private bankkonti. Derudover er pengeoverførsler fra selskabets bankkonto til anpartshaverens private bankkonti bogført som køb i Danmark, hvorfor selskabet har opnået fuld fradragsret herfor. Herudover er hovedparten af anpartshaverens betalinger for selskabet sket i udlandet, hvilket dækker både køb i andre EU-lande samt køb uden for EU. Der er ikke angivet eller betalt erhvervelses- eller importmoms af disse køb i henhold til momslovens §§ 11 og 12.

Landsskatteretten ændrer SKAT’s (nu Skattestyrelsens) afgørelse delvist.

…….

…. afgørelse

Der skal tages stilling til, om det er med rette, at SKAT har forhøjet selskabets momstilsvar med samlet 1.603.967 kr. for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015 som følge af blandt andet indsættelser på anpartshaverens private konti, uberettiget fradrag af købsmoms samt manglende angivelse og betaling af erhvervelses- og importmoms, jf. momslovens §§ 11 og 12.

Det følger af momslovens § 3, stk. 1, at:

"Afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed".

Følgende fremgår af momslovens § 4, stk. 1:

"Der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ved levering af en vare forstås overdragelse af retten til som ejer at råde over et materielt gode. Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering."

Der betales i henhold til momslovens § 11, stk. 1, afgift ved erhvervelse mod vederlag af:

1) "varer fra andre EU-lande, når sælgeren er en virksomhed registreret for merværdiafgift og erhververen er en afgiftspligtig person eller en ikke afgiftspligtig juridisk person, der er registreringspligtig efter §§ 47 eller 50, eller som registreres efter §§ 49, 50 a, 51 eller 51 a. Der betales dog ikke afgift, når varen af sælger installeres eller monteres her i landet, eller når varen i salgslandet er afgiftsberigtiget efter tilsvarende regler som fastsat i kapitel 17 om brugte varer mv.,

2) nye transportmidler fra andre EU-lande, jf. stk. 6"

I henhold til momslovens § 12, stk. 1, betales der importmoms af varer, der indføres her til landet fra steder uden for EU.

Følgende fremgår af momslovens § 37, stk. 1 og stk. 2:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet, jf. dog stk. 6. Stk. 2.

Den fradragsberettigede afgift er

1) afgiften af varer og ydelser, der er leveret til virksomheden,

2) den afgift, som efter § 11 påhviler varer, der er erhvervet fra et andet EU-land,

3) den afgift, som efter § 12 påhviler varer, som virksomheden har indført fra steder uden for EU, jf. dog § 69, stk. 2,

4) afgiften af ydelser, som virksomheden er betalingspligtig for efter § 46, stk. 1, nr. 3 og 6,

5) den afgift, der skal betales efter §§ 6 og 7."

Momslovens kapitel 12 opregner den gruppe af personer, der er forpligtede til eller frivilligt kan lade sig registrere for moms. Som hovedregel omfatter registreringspligten afgiftspligtige personer, der driver virksomhed med levering af varer og ydelser, jf. momslovens § 47, stk. 1, 1. pkt.

Virksomheder skal for hver afgiftsperiode angive størrelsen af ud- og indgående afgift mv., jf. momslovens § 56, stk. 1:

"Virksomheder registreret efter §§ 47, 49, 51 eller 51 a skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 samt lov om opkrævning af skatter og afgifter mv. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 12 i lov om opkrævning af skatter og afgifter mv."

Af opkrævningslovens § 5, stk. 2, 1, pkt., fremgår følgende:

"Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan told- og skatteforvaltningen ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt."

Selskabets hovedaktivitet har været salg af brænde samt hertil beslægtet virksomhed, hvor en del af aktiviteten er foregået henholdsvis i eller udenfor EU. Selskabet er momsregistreret med angivelse hvert halve år.

Der er sket overførsler mellem selskabets bankkonto og anpartshaverens private bankkonti, hvilket er bogført med fradrag for købsmoms. For perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014 svarer dette til, at selskabet har opnået et momsfradrag på 390.987 kr.

Anpartshaveren har modtaget pengeoverførsler, som er udlignet med hans private køb for selskabet. Det drejer sig hovedsagelig om betalinger til udlandet med teksten "(red.fjernet.tekst)" på kontoudtog, og hvor modtagerne af pengene primært har været virksomheder i Y1-land, Y2-land, Y3-land, Y4-land med videre. Herudover har anpartshaveren foretaget betalinger for selskabet til danske virksomheder. Anpartshaverens betalinger fra sine private bankkonti udgjorde i alt 1.954.031 kr. i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Selskabet har angivet erhvervelsesmoms på 126.890 kr. i 2014. Dette beløb omfatter alene køb betalt fra selskabets bankkonto. Af køb betalt fra anpartshaverens bankkonti er der ikke angivet erhvervelsesmoms.

Tilsvarende gør sig gældende for perioden fra den 1. januar 2015 til den 30. juni 2015, hvor der også er overført penge fra selskabets bankkonto til anpartshaverens private bankkonti, hvorefter der er sket betaling af erhvervsmæssige udgifter fra anpartshaverens private bankkonti. Der er overført 1.532.250 kr. fra selskabet til anpartshaveren i denne periode. Anpartshaveren har betalt i alt 1.161.742 kr. dækkende over udenlandske overførsler med videre fra sine private bankkonti.

Selskabet har udstedt fakturaer med moms i hele den omhandlede periode, men det er ikke alle fakturaer, der er medtaget i selskabets bogføring for indkomståret 2014 eller den selvangivne omsætning i 2015, ligesom der ikke er angivet moms af alle fakturaerne. De fakturaindbetalinger, der ikke er medtaget i selskabets bogføring eller selvangiven omsætning, dækker de indbetalinger, der ses af anpartshaverens private bankkonti.

Selskabet driver selvstændig økonomisk virksomhed, hvorfor selskabet betragtes som en afgiftspligtig person, jf. momslovens § 3. Selskabet er momsregistreret, jf. momslovens § 47, stk. 1, og selskabet har udstedt fakturaer med moms, jf. momslovens § 4.

Landsskatteretten bemærker, at i Vestre Landsrets dom af 8. december 2022 kom landsretten til det resultat, at IA i momslovens forstand var at betragte som afgiftspligtig person.

Domstolssagen drejede sig om aktivitet med afgiftspligtige drikkevarer fra Y5-land. Nærværende klagesag drejer sig om handel med brænde, som er en aktivitet, der er en del af selskabets hovedaktivitet, og på den baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet må anses for rette momssubjekt.

……"

Forklaringer

Der har ikke været afgivet forklaringer under sagen.

Parternes synspunkter

H1 har i sit påstandsdokument af 20. december 2024 anført følgende til støtte for sine påstande:

……….

2. Sagens faktum

Sagen drejer sig faktuelt om sagsøgers momsangivelser for perioden 1. januar 2014 - 30. juni 2015.

Selve afgørelsen er en udløber af et samlet sagskompleks mod sagsøger og ejer IA (herefter IA). Selve afgørelsen fra Landsskatteretten i denne sag er vedlagt som sagens bilag 1.

Sagerne starter med, at der bliver afsagt tre afgørelser mod sagsøgeren og IA om forhøjelse af selskabsskat, udbytteskat, moms og afgifter. Afgørelserne fra Landsskatteretten i de tre sager er vedlagt denne sag som bilag 2 - bilag 4.

Derudover er der til sagen vedlagt som bilag 5 - bilag 6 Skattestyrelsens oprindelige afgørelser i de tre sager.

Af uforklarlige årsager bliver momsspørgsmålet, som er til prøvelse i denne sag, udtaget fra det samlede sagskompleks under Skatteankestyrelsens sagsbehandling. Det øvrige sagskompleks har været til prøvelse i Byretten i Aalborg og senere i Vestre Landsret.

Byrettens domme er vedlagt som bilag 7 - bilag 9, og Landsrettens dom i de sammenbehandlede sager er vedlagt som bilag 10.

Som det fremgår af Byrettens og Landsrettens domme, er der tale om en klar sammenhæng mellem sagerne, idet sagsøger, som IA allerede har forklaret for både By- og Landsret i en periode, havde en række indkomster, som ikke blev selvangivet korrekt i selskabet.

Det er også konsekvensen af Landsrettens dom i relation til selskabets skattepligtige indkomst.

Som et led i de sammenbehandlede sager, gjorde sagsøger faktuelt gældende, at det, for så vidt angik indkøb af øl, vin og spiritus, som den ene sag mod IA vedrørte, faktuelt ikke var IA’s indkomst, men sagsøgers indkomst, og derfor var det også sagsøger, der måtte være rette moms- og afgiftssubjekt.

Samtidig skal det anførte ses som, at IA ikke har, på noget tidspunkt, anset noget af økonomien, hverken den hvide eller den sorte, som sin egen, men som selskabets.

IA’s privatøkonomi har således ikke haft behov for hele eller dele af den sorte økonomi.

Den sorte økonomi er blandt andet anvendt til køb af varer i Y5-land (øl, vand mm.), hvilket er underbygget af bilag 11, 12 og 13, idet det ses, at der faktuelt handles i selskabets navn.

Derved hænger alle tre sager faktuelt sammen.

Bilag 11 og bilag 12 er en oversigt udarbejdet over de fakturaer, som er udstedt fra (red.fjernet.supermarked) i Y5-land til H1. Der er således ingen faktuel tvivl om, at midlerne anvendes til indkøb for selskabet.

Varerne er betalt med selskabets midler, der blev opbevaret på IA’s private konto, og betalt derfra til købene i Y5-land, som et led i den sorte aktivitet.

Samtidig er fakturaerne i bilag 11 og 12 ikke fratrukket i selskabet, for at holde sorte indkomster og sorte udgifter uden for selskabets bogføring, så revisor ikke skulle opdage dette.

Fakturaerne udstedt af den Y5-land virksomhed (red.fjernet.supermarked), er udstedt direkte til selskabet, hvorfor der civilretligt sker samhandel mellem (red.fjernet.supermarked) og selskabet. Alene derfor er der dokumentation for, at varerne er indkøbt til selskabet.

Noget er blevet anvendt ved betaling fra kontoen til indkøbet i Y5-land, jf. bilag 11, 12 og 13, mens andre er hævet til at betale den sorte underleverandør, der for selskabet udførte entreprisen for G1-virksomhed.

Derfor kan det lægges til grund som et faktum,

1) at entreprisen for G1-virksomhed er udført,

2) at hverken selskabet eller IA personligt havde mandskab ansat, der kunne udføre opgaven,

3) at der derfor må have været en eller flere underleverandører til at udføre opgaverne,

4) at ingen underleverandør vil udføre en opgave uden betaling, hvorfor

5) selskabet, via midler på IA’s konto, baseret på en betaling fra de af selskabet udstedte fakturaer, har afholdt omkostninger til disse sorte underleverandører på selskabets vegne.

Derudover kan det som et ubestridt faktum lægges til grund, at:

1. det er selskabets CVR-nr., der fremgår af fakturaerne/kontoen fra (red.fjernet.supermarked),

2. det er selskabets navn, der påføres fakturaerne/kontoen ved (red.fjernet.supermarked),

3. reglerne om reverse charge finder alene anvendelse mellem virksomheder, altså mellem CVR-numre, og ikke mellem en privatperson og et selskab, hvorfor det ikke kan være IA privat, der køber varerne hos (red.fjernet.supermarked),

4. midlerne til betaling af indkøbene stammer fra ydelser leveret af selskabet, til blandt andet G1-virksomhed - det er altså ikke IA’s midler, der anvendes,

5. det er SELSKABET, der leverer ydelsen til G1-virksomhed, der giver økonomisk grundlag for indkøbene, idet indstævnte ikke har anvist andre indkomstkilder end fra G1-virksomhed og IC,

6. midlerne fra IC anvendes til betaling for den sorte underleverandør, der skal levere arbejdet, så SELSKABET kan levere sin ydelse til G1-virksomhed, og dermed skabe grundlag for betaling derfra,

7. det er SELSKABET, der råder over lastbil,

8. det er SELSKABET, der råder over mandskab til at hente øl mv. hos (red.fjernet.supermarked),

9. det er SELSKABET, der råder over læsserampe,

10. IA alene er ansat i SELSKABET til at udføre opgaver herfor,

11. Skattestyrelsen, Landsskatteretten, Byretten eller indstævnte har ikke anvist andre midler IA skulle være i besiddelse af, eller i øvrigt have adgang til, end de midler, der kommer fra salg af ydelser fra G1-virksomhed, hvorfor IA handler for SELSKABETS midler i egenskab af ansat i SELSKABET.

Faktuelt pegede alle elementer på, at det var selskabet, der var afgiftssubjekt, og ikke IA personligt, alligevel fandt Landsretten, at det faktuelt var IA personligt, der var moms- og afgiftssubjekt.

Dette faktum, og Landsrettens afgørelse blev i nærværende sag præsenteret for Landsskatteretten, idet IA, til sin store overraskelse, på baggrund af de faktuelle forhold i IA’s personlige momssag, blev fundet som rette moms- og afgiftssubjekt, til trods for, at alle faktuelle forhold pegede på selskabet som rette moms- og afgiftssubjekt med undtagelse af, at der faktisk skete betaling fra IA’s private konto.

I nærværende sag har både Skattestyrelsen og Landsskatteretten lagt til grund, at det er selskabet, der er rette momssubjekt til trods for, at der, lige som i landsretssagen omkring moms og afgifter på øl og vin, er sket betaling fra IA’s egen private konto, hvilket er et faktum, der er lagt til grund i alle sagerne af både Skattestyrelsen, Landsskatteretten, Byretten og Landsretten, og som var udslagsgivende for, at det i landsretssagen blev IA, der var rette momssubjekt.

Det er denne forskellige behandling af samme faktuelle forhold, der får sagsøger til at indbringe Landsskatterettens afgørelse for byretten, idet Landsskatteretten i nærværende sag, baseret på et faktuelt 100 % ens grundlag, der er fastslået af Landsretten i de sammenbehandlede sager, fandt frem til et 180 graders andet resultat vedrørende momssubjektet, end Landsretten gjorde.

Der kan således ikke være tvivl om de faktiske forhold, for dette er fastslået af Landsretten i den sammenbehandlede sag, hvor det er fastslået på baggrund af dette faktum, at IA er momssubjekt, og ikke sagsøger - da de faktuelt er sådan, at midlerne har været på IA’s konto.

3. Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende anbringender gældende:

3.1 Den principale påstand

Det er afgørende i denne sag at have sig for øje, at denne sag, der vedrører spørgsmålet om moms, udspringer af et sagskomplekset bestående af to sager mod IA personligt og én sag mod sagsøger.

Disse sager skal ses som en og samme sag, idet økonomierne har været sammenhængende på en sådan måde, at visse af sagsøgers indkomster er indgået på IA’s private konto samtidig med, at der er afholdt selskabsrelevante udgifter på vegne af sagsøger fra IA’s private konto.

Til prøvelse er imidlertid ikke spørgsmålet om skattepligt og skattemæssige fradrag, men spørgsmålet om, hvorvidt det er sagsøger, der er rette momssubjekt i denne sag, når Landsskatteretten i de sammenbehandlede sager fandt, at IA var rette momssubjekt for aktivitet, der blev betalt fra IA’s egen konto.

Sagsøgers ene sag, nærværende sag, blev splittet op i to sager, hvor den ene af disse sager vedrørte beskatning, mens den anden af disse sager vedrørte moms.

Det er momsspørgsmålet, og alene momsspørgsmålet, der er til prøvelse i denne sag.

Hvorfor sagerne blev opdelt ved sagsøger ikke, idet opdelingen skete ved Skatteankestyrelsen i forbindelse med sagsbehandlingen for Landsskatteretten. Men faktum er, at det blev de, uden at sagsøger blev bedt om, eller fik mulighed for at tage stilling dertil.

Landsskatterettens afgørelse i denne sag er vedlagt som bilag 1, og fik følgende resultat:

"Afgørelse

…

Anpartshaveren har modtaget pengeoverførsler, som er udlignet med hans private køb for selskabet. Det drejer sig hovedsagelig om betalinger til udlandet med teksten "(red.fjernet.tekst)" på kontoudtog, og hvor modtagerne af pengene primært har været virksomheder i Y1-land, Y2-land, Y3-land, Y4-land med videre. Herudover har anpartshaveren foretaget betalinger for selskabet til danske virksomheder. Anpartshaverens betalinger fra sine private bankkonti udgjorde i alt 1.954.031 kr. i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2014.

Landsskatteretten bemærker, at i Vestre Landsrets dom af 8. december 2022 kom landsretten til det resultat, at IA i momslovens forstand var at betragte som afgiftspligtig person.

Domstolssagen drejede sig om aktivitet med afgiftspligtige drikkevarer fra Y5-land. Nærværende klagesag drejer sig om handel med brænde, som er en aktivitet, der er en del af selskabets hovedaktivitet, og på den baggrund finder Landsskatteretten, at selskabet må anses for rette momssubjekt.

Selskabet skal ifølge momslovens § 56 opgøre momstilsvaret som den udgående afgift (salgsmoms) med fradrag for den indgående afgift (købsmoms). Selskabet har imidlertid ikke angivet moms af de fakturaer, hvor indbetalingerne er foregået på anpartshaverens private bankkonti, hvorfor momslovens § 56 ikke er opfyldt.

Derudover er der ikke foretaget angivelse og betaling af erhvervelses- eller importmoms for de betalinger, som anpartshaveren via sine private bankkonti har foretaget til udlandet, jf. momslovens §§ 11 og 12. Disse betalinger dækker både køb i andre EU-lande samt køb uden for EU.

Selskabet har taget fradrag for moms i tilfælde, hvor der ikke er fremlagt købsbilag, ligesom pengeoverførsler fra anpartshaverens private bankkonti er bogført som køb i Danmark, og selskabet har opnået fuld fradragsret for momsen heraf. Landsskatteretten finder, at der ikke er fremlagt objektive beviser for, at der er sket levering af varer eller ydelser til selskabet, og at udgifterne, herunder momsbeløb, er betalt af selskabet. Betingelserne for at give selskabet et fradrag for købsmoms er således ikke opfyldt, jf. momslovens § 37.

På den baggrund finder Landsskatteretten, at der skal ske en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar for perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2015, da selskabet ikke selv har opgjort momstilsvaret, jf. momslovens § 56 og opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Under klagesagens behandling har SKAT ved udtalelsen af den 10. oktober 2016 anerkendt, at selskabets afgiftstilsvar for 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015 for så vidt angår salgsmoms nedsættes med henholdsvis 1.416 kr. og 420 kr.

Landsskatteretten ændrer derfor SKAT’s (nu Skattestyrelsens) afgørelse delvist for så vidt angår salgsmoms, som nedsættes med henholdsvis 1.416 kr. for 1. halvår 2014 og 420 kr. for 1. halvår 2015, hvilket sker i overensstemmelse med SKAT’s udtalelse af den 10. oktober 2016. Selskabets afgiftstilsvar nedsættes herefter med salgsmoms på samlet 1.836 kr. for den omhandlede periode således, at det samlede momstilsvar fastsættes til 1.602.131 kr.

Repræsentantens påstand om ugyldighed kan ikke tiltrædes, da SKAT har foretaget en konkret vurdering af, hvorvidt indbetalingerne på anpartshaverens private bankkonti skal anses som posteringer i relation til selskabet.

Samlet ændrer Landsskatteretten SKAT’s (nu Skattestyrelsens) afgørelse delvist." [Egen understregning]

Som det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i nærværende sag, var det afgørende for Landsskatteretten, at denne sag vedrører salg af brænde, hvor sagen for Landsretten, der vedrørte afgifts- og momspligten for IA ved køb og sodavand mv., ikke vedrørte de for selskabet relevante aktiviteter, til trods for, at det var selskabets midler, der lige som i sagen for Landsretten, blev anvendt til at indkøbe varer for selskabet.

Landsretten fandt imidlertid, at IA var rette momssubjekt, idet det fremgår således af Landsrettens afgørelse;

"H1 er i CVR registreret med det formål at drive virksomhed med fremstilling og salg af brænde samt relaterede produkter, udføre snerydning samt al virksomhed, som efter direktionens skøn er beslægtet hermed.

Herefter, og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, tiltræder landsretten, at det bevismæssigt må lægges til grund, at IA ikke har ageret som ansat i H1, men at han derimod på egne vegne har erhvervet afgiftspligtige drikkevarer i Y5-land. Landsretten finder desuden, at aktiviteterne har haft et sådant omfang, at der har været tale om selvstændig økonomisk virksomhed. IA er dermed i momslovens forstand at betragte som afgiftspligtig person." [Egen understregning]

Byretten traf afgørelse med følgende præmisser;

"IA’s påstand bygger på, at Skatteministeriet skal anerkende, at det er H1 og ikke ham personligt, der har importeret de omhandlede drikkevarer fra Y5-land, og i anden række at Skatteministeriet skal anerkende, at drikkevarerne ikke er bragt i omsætning i Danmark, men er udført af landet.

Det er ubestridt, at IA selv har forestået bestillingen og afhentningen af de omhandlede drikkevarer ved (red.fjernet.supermarked) i Y5-land, og at han selv har kørt drikkevarerne fra (red.fjernet.supermarked) og ind i Danmark. Det kan efter bevisførelsen lægges til grund, at drikkevarerne er betalt af IA ved overførsel fra hans private konti. IA har selv forklaret, at han ved videresalget har modtaget kontant betaling for drikkevarerne. Det er ubestridt, at IA’s betaling for drikkevarerne ikke figurerer på mellemregning mellem ham og selskabet, og at omsætningen fra videresalget af drikkevarerne ikke er bogført eller indtægtsført i selskabet.

Under disse omstændigheder og efter sagens oplysninger i øvrigt finder retten, at det er berettiget, at skattemyndighederne har anset IA og ikke selskabet for at være erhverver og importør af drikkevarerne. Det er således ikke alene ved IA’s egen forklaring godtgjort, at han har afholdt udgifterne til køb af drikkevarerne på selskabets vegne, ligesom det ikke er godtgjort, at han ved videresalget har modtaget betalingen på selskabets vegne. Det kan ikke føre til et andet resultat, at IA ved købet har oplyst selskabets CVR-nummer til (red.fjernet.supermarked), og at selskabets lastbil har været anvendt til transporten af drikkevarerne.

IA har ikke alene ved sin forklaring godtgjort, at drikkevarerne ikke er omsat i Danmark, men derimod i Y6-land.

Herefter, og da det af IA i øvrigt anførte ikke kan føre til et andet resultat, tager retten Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.

Som det ses af Byrettens præmisser, som Landsretten i det hele tiltræder, lægges det til grund for, at det er IA, der selvstændigt er moms- og afgiftssubjekt, at betalingerne kommer fra IA’s egen private konto, og ikke fra selskabets konto, samtidig med, at der ikke figurerer nogen mellemregning mellem IA og selskabet for så vidt angår disse køb, hvis de var til selskabet.

Det er fuldstændig samme problemstilling Retten skal tage stilling til i nærværende sag, blot at myndighederne nu mener med en anden begrundelse, at det er sagsøger, der er rette momssubjekt og ikke IA, selvom det lægges til grund i Landsskatterettens egen afgørelse, at betalingerne sker fra IA’s konto, præcis det, der var afgørende for, at både By- og Landsret fandt, at det var IA, der var momssubjekt, og ikke selskabet.

Faktum i nærværende sag er, lige som i Landsrettens sag, for det er samme periode og samme grundlag, at der sker overførelser fra IA’s private konto, og der foreligger ikke nogen mellemregning mellem IA og Sagsøger, hvilket for Landsretten og Byretten var afgørende i afgiftssagen mod IA personligt, der er en del af et kompleks, hvor alle afgørelser vedrører samme midler, som er skitseret under de faktisk omstændigheder.

Det er således ikke spørgsmålet om forståelse af momssystemdirektivets regler om momssubjektivitet, eller momslovens regler om momssubjektivitet, idet Landsretten allerede, på baggrund af selv samme faktum, har taget stilling hertil.

Landsretten fandt, at da drikkevarerne blev betalt af IA ved overførsel fra IA’s private konti og betaling for drikkevarerne ikke figurerer på mellemregning mellem IA og selskabet, og at omsætningen fra videresalget af drikkevarerne ikke er bogført eller indtægtsført i selskabet, måtte det lægges til grund, at det var en aktivitet IA havde selvstændigt uden om Sagsøger.

IA var uenig i synspunktet, og gjorde under hele sagen gældende, at de faktuelle omstændigheder medførte, at det var Sagsøger, der var rette moms- og afgiftssubjekt, idet;

1) det var Sagsøgers CVR-nr., der fremgik af fakturaerne/kontoen fra (red.fjernet.supermarked), hvor der blev købt øl, sodavand og vin

2) det var Sagsøgers navn, der påføres fakturaerne/kontoen ved (red.fjernet.supermarked)

3) reglerne om reverse charge finder alene anvendelse mellem virksomheder, altså mellem CVR-numre, og ikke mellem en privatperson og et selskab, hvorfor det ikke kunne være IA privat, der købte varerne hos (red.fjernet.supermarked)

4) midlerne til betaling af indkøbene stammede fra ydelser leveret af sagsøgeren, til blandt andet G1-virksomhed - det var altså ikke IA’s midler, der blev anvendt

5) det var Sagsøger, der leverer ydelsen til G1-virksomhed, der gav økonomisk grundlag for indkøbene, både i Y5-land hos (red.fjernet.supermarked), men også i øvrigt

6) midlerne fra IC, Y6-nationalitet, der købte øl mv., blev anvendt til betaling for den sorte underleverandør, der skulle levere arbejdet, så Sagsøgeren kunne levere sin ydelse til G1-virksomhed, og dermed skabe grundlag for betaling derfra

7) Det var Sagsøgeren, der rådede over lastbil

8) Det var Sagsøgeren, der rådede over mandskab til at hente øl mv.

hos (red.fjernet.supermarked) og til at afhente brænde i Y7-område

9) Det var Sagsøgeren, der rådede over læsserampe

10) IA var alene ansat i Sagsøgeren til at udføre opgaver herfor

11) Skattestyrelsen, Landsskatteretten, Byretten, Skatteministeriet havde ikke anvist andre midler IA skulle være i besiddelse af, eller i øvrigt have adgang til, end de midler, der kom fra salg af ydelser til G1-virksomhed, hvorfor IA i alle henseender handlede for Sagsøgers midler, og i egenskab af ansat i Sagsøger.

IA var således af den klare opfattelse, at det var Sagsøger, der var rette momssubjekt.

Både Landsskatteretten, Byretten og Landsretten mente imidlertid noget andet, og fandt, at det var IA personligt, der var rette moms- og afgiftssubjekt med den begrundelse, som Byretten anførte og Landsretten tiltrådte, at der skete betaling direkte fra IA’s konto.

Dette fandt Byretten og Landsretten, selvom IA anmodede om, at spørgsmålet blev forelagt præjudicielt for EU-domstolen med henvisning til blandt andet kernesagen i sag C-355/06, J.A. van der Steen. Det fremgår blandt andet af denne sag;

Præmis 8: J.A. van der Steen drev indtil den 6. marts 1998 en enkeltmandsvirksomhed, der leverede tjenesteydelser i form af rengøring, og han var i egenskab heraf virksomhed i momslovens forstand.

Præmis 9: Med virkning fra den 6. marts 1998 blev han direktør og eneanpartshaver i anpartsselskabet J.A. van der Steen Schoonmaakdiensten BV (herefter »selskabet«), som var stiftet den 4. juli 1991, og som overtog de aktiviteter, som tidligere var blevet udøvet af enkeltmandsvirksomheden. Selve selskabet var erhvervsdrivende i momslovens forstand.

Præmis 10: J.A. van der Steen havde indgået en ansættelsesaftale med selskabet, hvorefter han modtog en fast månedlig løn og årlige feriepenge, som udgjorde 8% af hans årlige løn. Selskabet foretog fradrag i hans løn for indkomstskat og socialsikringsbidrag. Der var ikke andre ansatte i selskabet." Videre fremgår det af sagen præmis 22, 23, 25 og 26;

Præmis 22: Det bemærkes for det første, at selv om selskabets rengøringsvirksomhed udelukkende blev udført af J.A. van der Steen, blev rengøringskontrakterne til gengæld indgået af selskabet, som betalte J.A. van der Steen en månedlig løn og årlige feriepenge. Selskabet foretog også fradrag i lønnen for indkomstskat og socialsikringsbidrag. J.A. van der Steen var derfor afhængig af selskabet med hensyn til fastsættelsen af hans aflønningsvilkår.

Præmis 23: For det andet bemærkes, at J.A. van der Steen, da han udførte sine tjenestydelser som ansat, ikke handlede i eget navn, for egen regning eller på eget ansvar, men derimod for selskabets regning og på selskabets ansvar.

…

Præmis 25: Den forelæggende ret præciserer i denne forbindelse, at J.A. van der Steen ikke bar nogen økonomisk risiko, når han fungerede som direktør for selskabet, og når han udøvede sin virksomhed inden for rammerne af de transaktioner, som blev gennemført af selskabet i forhold til tredjemænd.

Præmis 26: Det følger heraf, at en lønmodtager, som befinder sig i samme situation som sagsøgeren i hovedsagen, ikke kan anses for en afgiftspligtig person i henhold til sjette direktivs artikel 4, stk. 1.

Baseret på dette faktum konkluderede EU-domstolen følgende:

"Med henblik på anvendelsen af artikel 4, stk. 4, andet afsnit, i Rådets sjette direktiv 77/388/EØF af 17, maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsætningsafgifter — Det fælles merværdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, er en fysisk person, som udfører alt arbejdet i et afgiftspligtigt selskabs navn og for dets regning i henhold til en ansættelseskontrakt, som binder denne person til selskabet, hvori personen i øvrigt er eneste selskabsdeltager, direktør og medarbejder, ikke selv afgiftspligtig i henhold til nævnte direktivs artikel 4, stk. 1."

EU-domstolen fastslog altså, at en direktør alene handlede på sit selskabs vegne i henhold til momssystemdirektivet, når vedkommende er direktør, eneejer, og handler i selskabets navn, hvilket for Sagsøger og IA’s situation var 100 % identiske.

Alligevel afslog Landsretten en præjudiciel forelæggelse med begrundelse om, at EU-retten var klar, men fandt senere i Landsrettens afgørelse, at EU-retten var så klar, at det var IA privat, der var moms- og afgiftssubjekt, når der skete betaling fra IA’s egen konto, hvilket var til meget stor overraskelse for IA og Sagsøger, men ikke desto mindre resultatet.

Det fremgår derudover direkte af Skattestyrelsens afgørelse i nærværende sag, jf. bilag 5, at betalingen sker fra og til IA’s private konto.

Dette fremgår eksempelvis af afgørelsen på side 10, under punkt 3.1.1.

Her fremgår følgende:

"… det er SKAT’s opfattelse, at den bogførte omsætning for 2014 og 2015 kun indeholder indtægter modtaget af selskabet, hvilket medfører, at selskabets indtægter indbetalt på HOA´s private bankkonti ikke er medregnet i bogføringen, som omsætning." [Egen understregning]

Disse indbetalinger, som Skattestyrelsen her selv omtaler, stammer fra den økonomi, der er foregået på IA’s private konto, hvorunder der er sket indbetaling af fakturaer, som Sagsøger har sendt til blandt andet G1-virksomhed, og som er indbetalt til IA privat, og som IA har anvendt til at anskaffe sig øl, vin og spiritus, samt brænde i udlandet.

Alt sammen forhold som Landsretten allerede har taget stilling til, alene vedrører IA, idet midlerne anvendes fra IA’s konto.

Der må således gælde det samme, uanset om der er tale om at anvende midler fra den private konto, om det er momssubjekt for køb af øl, vin mv., brænde eller køb af ydelser fra andre danske virksomheder, når Landsretten har fastslået, at momssubjektet er den fra hvis konto betalingerne, og indbetalingerne kommer til/fra. Landsretten er krystal klare i sine præmisser om dette forhold, og det samme er Byretten i Aalborg.

I nærværende sag, selvfølgelig for at kunne gennemføre momsbelastningen hos det subjekt, som Skattestyrelsen i første omgang har satset på, fastholdes det imidlertid, at der, på baggrund af det samme faktum, kan fastslås, at Sagsøger er momssubjekt, selvom Landsretten har fastslået, at det er IA.

Alene derfor er afgørelsen ugyldig, idet der er truffet afgørelse over for det forkerte subjekt, og derfor skal Skattestyrelsens forhøjelse af Sagsøgerens momspligt nedsættes med DKK 279.574 for 1. halvår 2014, med DKK 568.331 for 2. halvår 2014 og med DKK 756.062 for 1. halvår 2015.

Det skyldes det simple forhold, at Landsretten allerede har fastslået, at det er IA, og ikke Selskabet, der er momssubjekt for aktiviteter, der foregår fra IA’s private konto, hvorfor det er IA, og ikke Sagsøger, der er momssubjekt i denne sag.

Desværre for Skattestyrelsen har Skattestyrelsen og senere Landsskatteretten i nærværende sag ikke sammenholdt sagens faktum, og blot peget på en række forskellige subjekter som momssubjekt, men for samme faktiske forhold.

Men det kan ikke repareres ved, at der på baggrund af samme faktum bestemmes, at der er tale om to forskellige momssubjekter, og slet ikke med de præmisser, som Landsretten har fastslået.

…..

Ud over ovenstående anbringender om, at sagen er rettet mod det forkerte subjekt, sådan som Landsretten har truffet afgørelse i resten af det samme sagskompleks, er sagen også ugyldig af den simple årsag, at Skattestyrelsens oprindelige forhøjelse af Sagsøgerens momstilsvar, grundet en forhøjelse af den skattepligtige indkomst, giver en momsprocent på mere end 25 %, hvilket er i direkte strid med momssystemdirektivet, og dermed en traktatmæssig krænkelse.

Det fremgår direkte af momslovens § 33, at afgiftssatsen i Danmark er 25 %.

Når der henses til bilag 5, Skattestyrelsens afgørelse af 22. august 2016 ses det, at Skattestyrelsen gennemfører en forhøjelse af Sagsøgers moms med i alt DKK 1.603.967 og en forhøjelse af Sagsøgers skattepligtige indkomst med i alt DKK 3.574.802 kr.

Dette giver en momssats på 30,9 %.

Momssatsen i Danmark er kun og må kun maksimalt være 25 %. Momssatsen, der er lovfæstet og godkendt af EU, kan ikke lovligt være højere end 25 %. Momssatsen kan ikke udvides eller ændres uden godkendelse fra EU, og den kan heller ikke indirekte udvides ved, at Skattestyrelsen ændrer på tallene i afgørelserne.

Når der sker en forhøjelse af Sagsøgers skattepligtige indkomst og moms af denne forhøjelse af den skattepligtige indkomst, som følge af en påstand om udehold omsætning, må der være sammenhæng mellem forhøjelsen og den moms- og skattemæssige konsekvens.

Da Skattestyrelsen blot har kigget på forhøjelser ud fra betalinger og overførelser, har Skattestyrelsen forregnet sig og foretaget en forhøjelse, der er i direkte strid med momsloven, og dermed også i direkte strid med momssystemdirektivet, idet forhøjelsen giver en momsbelastning på Sagsøger på mere end 25 %, hvilket der ikke er hjemmel til.

Det gøres derfor gældende, at Skattestyrelsen og Landsskatterettens stadfæstelse af Skattestyrelsens afgørelse er ugyldige, idet afgørelserne medfører en momsbelastning på mere end de 25 %, der lovfæstet, hvorfor der er handlet uden for den hjemmel, der er givet i momsloven og momssystemdirektivet.

Det gøres derfor også af den grund gældende, at Skattestyrelsens forhøjelse af Sagsøgers moms skal nedsættes med DKK 279.574 for 1. halvår 2014, med DKK 568.331 for 2. halvår 2014 og med DKK 756.062 for 1. halvår 2015.

3.2 Den subsidiær påstand

Som subsidiær påstand nedlægges påstand om hjemvisning til fornyet behandling ved Skattestyrelsen i det tilfælde, at retten ikke kan give sagsøger medhold i den principale påstand om, at skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers moms skal nedsættes med DKK 279.574 for 1. halvår 2014, med DKK 568.331 for 2. halvår 2014 og med DKK 756.062 for 1. halvår 2015.

Baggrunden for den subsidiære påstand skal findes i to forhold.

Det første forhold er, at der, hvis afgørelsen ikke findes ugyldig på baggrund af at anvende en momssats på 30,9 %, fortsat ikke er noget grundlag for at fastsætte en momsbelastning, der svarer til en momssats på 30,9 %.

Der må således være fejl i Skattestyrelsens opgørelse over momstilsvaret, der medfører, at der opkræves for meget moms i forhold til de konkrete tal og satser. Det burde Skattestyrelsen gennemgå endnu en gang.

Det andet forhold skal findes i, at Skattestyrelsens afgørelse, som bliver stadfæstet af Landsskatteretten, belaster Sagsøger med opgørelsen af EU-erhvervelsesmoms.

EU-erhvervelsesmoms er imidlertid en moms, der skal beregnes af erhvervelsens grundbeløb, og derefter belaster den ligeligt på købs- og salgssiden. Erhvervelsesmoms skal således gå i 0, når der er tale om varer, der videresælges.

Principperne for erhvervelsesmoms kan eksemplificeres således:

Sagsøger erhverver varer i udlandet på DKK 1.000. Når Sagsøger herefter skal foretage sin momsansættelse, beregnes der 25 % moms af DKK 1.000, der går ind som købsmoms og 25 % af DKK 1.000, der går ind som salgsmoms. EU-erhvervelsesmomsen skal således være neutral for en 100 % momspligtig virksomhed, som Sagsøgers virksomhed.

Selve momsbelastningen opstår, når Sagsøger, på det danske marked, bringer varerne i omsætning, hvor der beregnes 25 % salgsmoms.

EU-erhvervelsesmoms skal således kun belaste virksomheder, der har delvis momsfradragsret eller er momsfritaget, idet disse virksomheder ikke opkræver moms eller kun betaler delvis moms ved den efterfølgende omsætning på det danske marked.

Modsat forholder det sig for 100 % momspligtige virksomheder.

I Sagsøgers sag har Skattestyrelsen beregnet en erhvervelsesmoms, som en salgsmoms, men har ikke neutraliseret denne ved en samtidig beregnet købsmoms, som reglerne i momssystemdirektivet foreskriver.

Derudover beregnes der moms af den udeholdte omsætning, der ligeledes består af omsætning af de varer, der er erhvervet fra udlandet. Derved opstår der dobbeltmoms opgjort af Skattestyrelsen, som er i direkte modstrid med momssystemdirektivet.

Det gøres derfor gældende, at sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, eller der bør anmodes om præjudiciel forelæggelse for at fastslå, at det er sådan EU-momssystemdirektivet skal finde anvendelse ved opgørelse af EU-erhvervelses moms."

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument af 20. december 2024 anført følgende til støtte for sine påstande:

"…

2. Sagens tema

Sagen angår en skønsmæssig forhøjelse af H1’s momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til den 30. juni 2015 med i alt 1.602.131 kr., som følge af indsætninger fra selskabet på hovedanpartshaverens private konti, som der var tilkendt momsfradrag for samt manglende angivelse og betaling af erhvervelses- og importmoms.

Som følge af indbetalingerne på hovedanpartshaverens konti forhøjede SKAT (herefter Skattestyrelsen) ved afgørelse af 22. august 2016 (bilag 5) selskabets momstilsvar med 279.574 kr. for 1. halvår 2014, 568.331 kr. for 2. halvår og 756.062 kr. for 1. halvår 2015. Skattestyrelsens afgørelse blev delvist stadfæstet af Landsskatteretten ved afgørelse af 28. marts 2023 (bilag 1). Det er denne afgørelse, der er indbragt for domstolene, og som den foreliggende sag angår.

2.1 Sagens baggrund og andre afgjorte sager

H1 (tidl. H1.1) blev stiftet den (red.fjernet.dato) under navnet G2-virksomhed af IA, der er ejer af selskabet og direktør, jf. selskabsrapport fra Erhvervsstyrelsen (bilag A).

Ifølge formålsbestemmelsen havde selskabet til formål at drive handel med træ og trævarer.

I forbindelse med en kontrol af hovedanpartshaverens uregistrerede import af drikkevarer gennemgik Skattestyrelsen hans private bankkonti og sammenholdt dette med selskabets regnskab og bankkonti.

På anpartshaverens private konto X1-konto var der indbetalinger i løbet af 1. halvår 2015, som havde posteringsteksterne "Faktura 4321" og lignende. Dette udgjorde samlet 886.843,75 kr. (bilag 5, side 3, nederst).

På konto X2-konto, som også var anpartshaverens private konto, var der indbetalinger med posteringsteksterne "G1-virksomhed", "(red.fjernet.tekst2)", "Betaling af brænde", "faktura 13XXX", samt navne på personer, hvor betalingerne ofte var 2.149 kr. (bilag 5, side 4, øverst). Disse beløb udgjorde 2.154.551 kr. i 2014 og 1.427.107 kr. 1. halvår af 2015.

Størstedelen af indbetalingerne - i alt ca. 3 mio. kr. - havde posteringsteksten "G1-virksomhed". Derfor indhentede Skattestyrelsen samhandelsoplysninger fra dette selskab og modtog i den forbindelse 39 fakturaer udstedt af H1.1 (nu H1) til G1-virksomhed (bilag D). Heraf fremgår, at selskabet bl.a. har faktureret for "Leje af hal/husleje", "Arbejdstimer samt kørsel med gummiged" og leje af forskellige maskiner. I de fleste fakturaer var anvist betaling til den ene af IA’s private konti.

Det var på den baggrund Skattestyrelsens opfattelse, at de opgjorte indbetalinger var udeholdt skatte- og momspligtig indkomst i selskabet. Skattestyrelsen begrundede det med (bilag 5, side 4), at de af Skattestyrelsen modtagne fakturaer fra G1-virksomhed var udstedt af H1.1 (H1), at flere af indbetalingerne på de private bankkonti udgjorde enslydende beløb som indbetalinger for en fast mængde brænde for selskabet, at flere af indbetalingerne havde posteringstekst med fakturanummer 13XXX, som også er et fakturanummer selskabet anvendte i fakturaerne til G1-virksomhed, og at flere af indbetalingerne havde posteringsteksten "Betaling af brænde", hvilket som beskrevet ovenfor udgør selskabets hovedaktivitet.

Det bemærkes, at H1 hverken under den administrative sag, byretten eller landsretten anfægtede, at indbetalingerne fra G1-virksomhed udgjorde udeholdt omsætning i selskabet (bilag 7, side 24).

Derudover var der i 2014 indbetalt 1.954.936 kr. og i 1. halvår af 2015 1.532.250 kr. til IA’s private konto fra selskabets konto. Skattestyrelsen konstaterede, at IA havde anvendt disse indbetalinger til varekøb mv. for selskabet, og selskabet har fået fradrag for disse udgifter. I 2014 og 2015 var der sket betaling af erhvervsmæssige udgifter fra hovedanpartshaverens konti med henholdsvis 1.954.031 kr. og 1.161.742 kr. Betalingerne dækkede hovedsageligt over køb i udlandet, hvorfor Skattestyrelsen på baggrund af betalingerne fra hovedanpartshaverens konti forhøjede selskabets erhvervelsesmoms for 2014 og 2015 (bilag 5, side 11-12).

Som nævnt indledningsvis forhøjede Skattestyrelsen - ved afgørelse af 22. august 2016 (bilag 5) - selskabets momstilsvar for perioden 1. januar 2014 til den 30. juni 2015 med i alt 1.603.967 kr. Skattestyrelsen forhøjede samtidig selskabets skattepligtige indkomst med 1.723.641 kr. for 2014 og 1.851.161 kr. for 2015.

Skattestyrelsen forhøjede ved afgørelse af 22. august 2016 IA’s skattepligtige indkomst for 2014 og 2015 på baggrund af maskeret udlodning og hovedanpartshaverens moms- og afgiftstilsvar for 2014 og 2015 som følge af erhvervelse og import af sodavand, spiritus mv. (bilag 6).

Landsskatteretten traf tre afgørelser den 11. februar 2019 vedrørende hovedanpartshaveren og selskabet, og Landsskatteretten stadfæstede Skattestyrelsens afgørelser:

- Sagsnummer 16-1373964, der omhandlede udeholdt omsætning for indkomstårene 2014 og 2015 for H1 (bilag 2).

- Sagsnummer 16-1394990, der omhandlede maskeret udlodning fra H1 til hovedanpartshaveren i indkomstårene 2014 og 2015 (bilag 3).

- Sagsnummer 16-1395014, der omhandlede afgift og moms på varer importeret fra Y5-land (bilag 4).

De tre afgørelser blev indbragt for Retten i Aalborg, der ved domme af 8. juli 2020 fandt, at selskabet ikke havde godtgjort, at der var grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes forhøjelse af selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2014 og 2015, eller grundlag for at indrømme selskabet fradrag for "sorte" udgifter til en underleverandør (bilag 7), at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at han havde ret til yderligere fradrag, således at udlodningsbeskatningen af ham skulle nedsættes (bilag 8), og at hovedanpartshaveren ikke havde godtgjort, at han ikke var erhverver og importør af drikkevarer, hvorfor Skattestyrelsens forhøjelse af hans moms- og afgiftstilsvar var berettiget (bilag 9). Vestre Landsret stadfæstede dommen den 8. december 2022 (SKM2022.624.VLR).

I den foreliggende sag stadfæstede Landsskatteretten delvist Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1), da Landsskatteretten, ved afgørelse af 28. marts 2023, nedsatte selskabets salgsmoms for 1. halvår 2014 og 1. halvår 2015 med henholdsvis 1.416 kr. og 420 kr., som følge af Skattestyrelsens udtalelse af 10. oktober 2016 (bilag 1, side 21).

3. Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at H1 er rette momssubjekt (pkt. 3.1), og at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling (pkt. 3.2).

3.1 H1 er rette momssubjekt

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed. Afgørende for momspligten er, om der drives selvstændig økonomisk virksomhed. Det har ingen betydning, i hvilken virksomhedsform den pågældende virksomhed udøver sine aktiviteter.

Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. Ifølge momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder fratrække moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Efter momslovens §§ 11 og 12, skal der betales moms ved erhvervelse af varer og ydelser fra andre EU-lande og lande uden for EU, der leveres mod vederlag her i landet.

Det følger af momsloven § 56, stk. 1, at den afgiftspligtige virksomhed for hver afgiftsperiode skal opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående moms er virksomhedens momstilsvar.

En virksomheds momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt, såfremt tilsvaret ikke kan opgøres på baggrund af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen forhøjede selskabets salgsmoms som en direkte konsekvens af forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst. Selskabet havde haft udeholdt omsætning i indkomstårene 2014 og 2015, hvilket er ubestridt.

Landsretten fastslog i sagen (SKM2022.624.VLR), at IA skulle beskattes af maskeret udlodning, hvilket blandt andet baserede sig på, at han havde modtaget betalinger for fakturaer, der var udstedt af H1, og som H1 - for landsretten - anerkendte var udeholdt omsætning i selskabet. Hvad IA - i privat regi - har anvendt midlerne til, har ingen betydning for, om H1 er rette momssubjekt i den foreliggende sag.

Landsretten har således ikke taget stilling til spørgsmålet om, hvem der er rette momssubjekt af indsætningerne, der er omfattet af denne sag. Landsretten tog derimod alene stilling til, at indsætningerne udgjorde udeholdt omsætning for H1 (bilag 7).

Det har hele tiden været Skatteministeriets synspunkt, at H1 skulle beskattes af udeholdt omsætning, hvilket selskabet som nævnt ikke bestred i de ovenfor beskrevne retssager. Den foreliggende sag angår netop det momskrav, der relaterer sig til den udeholdte omsætning. Det er derfor ikke korrekt, når H1 anfører, at ministeriet har indtaget et andet synspunkt end i de allerede afgjorte sager, og det er, jf. det ovenfor anførte, heller ikke korrekt, at landsretten har taget stilling til, hvem der er rette momssubjekt.

Det er H1’s synspunkt, at Landsskatterettens afgørelse af 28. marts 2023 er ugyldig som følge af, at afgørelsen er truffet over for det forkerte subjekt. Det er H1’s synspunkt, at hovedanpartshaveren IA er rette momssubjekt, men synspunktet holder ikke.

Den omstændighed, at styrelsen i denne sag er nået til det resultat, at det er H1, der er rette momssubjekt og dermed ikke IA, fører ikke til, at afgørelsen er ugyldig, eller at forhøjelsen af momstilsvaret skal nedsættes.

I de allerede afgjorte sager lagde byretten vægt på flere omstændigheder, herunder, at hovedanpartshaverens betaling for drikkevarerne og indtægter ved salg heraf ikke var bogført eller indtægtsført i selskabet (bilag 9, side 24). Landsretten stadfæstede byrettens dom og tilføjede, at H1 i CVR-registret var registreret med det formål at drive virksomhed med fremstilling og salg af brænde samt relaterede produkter, og at det bevismæssigt måtte lægges til grund, at hovedanpartshaveren på egne vegne havde erhvervet afgiftspligtige drikkevarer i Y5-land (bilag 10, side 5).

Den afgørende forskel på sagerne er, at der i den foreliggende sag foreligger oplysninger, der viser, at indbetalingerne til IA’s private konti stammede fra ydelser leveret af H1, hvad der netop ikke var tilfældet for køb og salg af spiritus mv.

For det første foreligger der dokumentation for, at indbetalingerne fra G1-virksomhed (i alt ca. 3 mio. kr.), som udgjorde størstedelen af indbetalingerne, skete i henhold til fakturaer udstedt med moms af H1 til G1-virksomhed, jf. bilag C og bilag 1, side 13. G1-virksomhed blev imidlertid anvist til at betale fakturabeløbene til IA’s konto i stedet for selskabets konto. Fakturaerne blev ikke indtægtsført i selskabet, da der netop var tale om en omsætning, der skulle holdes uden for bogføringen.

Det har da også - såvel under skattemyndighedernes behandling som under byrets- og landsretssagen - været H1’ synspunkt, at betalingerne fra G1-virksomhed til IA’s konto udgjorde udeholdt omsætning for selskabet, jf. blandt andet selskabets på- standsdokument for byretten (bilag 7, side 24, 3. afsnit), hvoraf fremgår:

"Det er for så vidt korrekt, at der er udstedt de pågældende fakturaer til G1-virksomhed - og at der er udeholdt omsætning, men selskabet kan naturligvis ikke uden videre oppebære en yderligere omsætning på kr. 3.042.341, uden at dette har medført yderligere udgifter i et eller andet omfang." (min understregning)

For det andet skete de øvrige indbetalinger til IA’s private konti med beløb, der svarer til betaling af en fast mængde brænde, som udgjorde selskabets handelsvare. I andre tilfælde er det angivet i overførselsteksten, at der netop var tale om køb af brænde. Andre betalinger skete med angivelsen af "(red.fjernet.tekst2)" i posteringsteksten, og disse betalinger minder således om indbetalingerne fra G1-virksomhed.

Samtlige indbetalinger, som udgjorde forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar, hidrørte altså fra selskabets aktiviteter, hvilket selskabet også tidligere har erkendt. Der er ikke på tilsvarende vis udstedt fakturaer vedrørende de importerede varer fra Y5-land, og køb og salg af spiritus udgør ikke en del af selskabets aktiviteter, hvilket landsretten blandt andet lagde vægt på i de øvrige sager (SKM2022.624.VLR).

H1 har derfor ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette momssubjekt, og at der som følge heraf skulle være grundlag for enten at erklære afgørelsen ugyldig eller nedsætte momsforhøjelsen.

3.2 Der er ikke grundlag for en hjemvisning af opgørelsen af momstilsvaret

Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse, som det er tilfældet i denne sag, kan den af myndighederne foretagne skønsmæssige forhøjelse alene tilsidesættes, såfremt H1 godtgør, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. herved eksempelvis UfR 2009.476/2.H og UfR 2011.1458.H.

H1 har ikke godtgjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse er udøvet på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig.

H1 har anført, at Skattestyrelsens opgørelse af momstilsvaret medfører, at H1 er blevet belastet af en momssats på 30,9 %. H1 har desuden anført, at dette skyldes, at Skattestyrelsen har forhøjet selskabets erhvervelsesmoms uden samtidig at have forhøjet selskabets salgsmoms.

I tilknytning hertil bemærkes, at Skattestyrelsens forhøjelse af selskabets erhvervelsesmoms er sket på baggrund af de udenlandske betalinger fra hovedanpartshaverens konti (bilag 5, side 11-12). Selskabet havde angivet købsmoms af betalingerne fra hovedanpartshaverens konti og derved fået fuldt fradrag herfor. H1 har således allerede fået fradrag for købsmomsen for de pågældende betalinger fra hovedanpartshaverens konti, og selskabet har ikke godtgjort, at der er grundlag for at indrømme yderligere fradrag.

Skattemyndighederne har ikke indrømmet selskabet yderligere fradrag for købsmoms, da selskabet ikke har fremlagt dokumentation for, at der har været afholdt yderligere fradragsberettigede udgifter. H1 har heller ikke i den foreliggende sag dokumenteret, at selskabet er berettiget til yderligere fradrag.

Skattestyrelsen har konstateret, at der er en fejl i opgørelsen for 2015 vedrørende udenlandske køb betalt via bankkonto X3-konto (1.161.742 kr.) Dette beløb skulle rettelig have været 987.066 kr. Beløbet på 1.161.742 kr. er summen af køb på konto X3-konto samt konto X2-konto. Som følge af, at konto X2-konto også figurerede som en selvstændig post, er beløbet på 174.676 kr. medtaget to gange.

Ændring af fejlen medfører, at momstilsvaret for 2015 umiddelbart bør nedsættes med 34.935 kr.

Skattestyrelsen har imidlertid samtidig konstateret, at der for beregningen af erhvervelsesmoms for 2014 og 2015 er anvendt en for lav sats. Det følger af momslovens § 31, at der skal ske beregning af erhvervelsesmoms med 25 % af varens købspris. Skattestyrelsen har kun beregnet erhvervelsesmoms med en sats på 20 %. Dette medfører, at der skal ske en forhøjelse af selskabets erhvervelsesmoms, jf. tabellen nedenfor:

2014
Udenlandske køb betalt via bankkonto X2-konto (1.664.128 kr.)
Udenlandske køb betalt via bankkonto 9817-6751458345 (23.840 kr.)
Erhvervelsesmoms heraf udgør 20 %	337.593 kr.
Erhvervelsesmoms heraf skal jf. momslovens § 31 beregnes med 25 %	421.992 kr.
Manglende opkrævning af erhvervelsesmoms 2014	84.399 kr.

2015
Udenlandske køb betalt via bankkonto X2-konto (1.161.742 kr.)
Udenlandske køb betalt via bankkonto X1-konto (174.676 kr.)
Erhvervelsesmoms heraf udgør 20 %	267.283 kr.
Korrektion for beregningsfejl (20 pct. af 174.676 kr.)	-34.935 kr.
Beregnet erhvervelsesmoms efter korrektion af beregningsfejl 1	232.348 kr.

Udenlandske køb betalt via bankkonto X2-konto (987.066 kr.)
Udenlandske køb betalt via bankkonto X1-konto (174.676 kr.)
Erhvervelsesmoms heraf skal jf. momslovens § 31 beregnes med 25 %	290.435 kr.
Manglende opkrævning af erhvervelsesmoms 2015	58.087 kr.

Skattestyrelsens regnefejl for så vidt angår erhvervelsesmomsen for 2015 har således ingen selvstændig betydning, da Skattestyrelsens anvendelse af en for lav momssats medfører, at Skattestyrelsens opgjorte momstilsvar sammenlagt er for lavt.

Der er derfor intet grundlag for hjemvisning af sagen til fornyet behandling eller præjudiciel forelæggelse, som anført af H1 i stævningen (side 14)."

Parterne har under hovedforhandlingen redegjort nærmere for deres synspunkter.

Rettens begrundelse og resultat

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Efter momslovens § 4, stk. 1, skal der betales moms af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet, og efter momslovens § 37, stk. 1, kan registrerede virksomheder fratrække moms af køb af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer. Det følger af momslovens § 56, stk. 1, at den afgiftspligtige virksomhed skal opgøre den udgående og den indgående afgift, og at virksomhedens momstilsvar kan fastsættes skønsmæssigt af skattemyndighederne, hvis momstilsvaret ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det er ubestridt, at selskabet har haft en udeholdt omsætning i den periode, som denne sag omhandler, og at skattemyndighederne derfor har været berettiget til at forhøje selskabets skattepligtige indkomst, og som konsekvens heraf forhøje selskabets salgsmoms.

Det fremgår af Vestre Landsrets ankedom af 8. december 2022, at selskabets indehaver og anpartshaver IA skal beskattes af maskeret udlodning baseret på, at han havde modtaget betalinger for fakturaer, der var udstedt af selskabet, og som ubestridt var udeholdt omsætning i selskabet. Der er ved ankedommen alene taget stilling til dette spørgsmål, og ikke hvem der kan anses som rette momssubjekt for så vidt angår disse indsætninger.

Samtlige indbetalinger, som udgjorde forhøjelsen af selskabets skattepligtige indkomst og momstilsvar, hidrørte fra selskabets aktiviteter. Selskabet har ikke godtgjort, at selskabet ikke er rette momssubjekt, og at der som følge heraf skulle være grundlag for at nedsætte momsforhøjelsen eller at anse afgørelsen for ugyldig.

Da skattemyndighederne som anført har været berettiget til at foretage en skønsmæssig forhøjelse af selskabets momstilsvar, kan denne alene tilsidesættes, hvis selskabet godtgør, at den skønsmæssige forhøjelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbar urimelig. Dette er ikke godtgjort, og der er derfor ikke grundlag for at hjemvise sagen som angivet i selskabets subsidiære påstand.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Efter sagens udfald skal H1 betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med et beløb, som fastsættes til 100.000 kr. Udover sagens udfald er der ved denne fastsættelse lagt vægt på sagens karakter, værdi og forløb. Beløbet er til dækning af Skatteministeriets udgift til advokat. Beløbet er inklusive moms, da Skatteministeriet ikke er momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H1 skal inden 14 dage fra dato betale 100.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8a.