Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at Spørger fortsat vil være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3 stk. 1, nr. 4, når der etableres en elkedel til varmeproduktion, og der som led i driften af elkedlen og billigst mulig produktion af varme indgås en balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af en balanceaftale?

Svar:

Ja

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger er et fjernvarmeforsyningsselskab ejet af forbrugerne i området.

Spørger er omfattet af betinget skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

I 20yy godkendte "Kommunen" det af Spørger udarbejdede projektforslag som indeholder konvertering af x-antal ejendomme fra naturgas til fjernvarme samt etablering af ny produktionskapacitet. Den nye produktionskapacitet består af [udeladt]. Projektet er godkendt i henhold til varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyninger, som det samfundsøkonomiske mest optimale.

Første etape af elkedlen forventes i driftssat i 20zz. På grund af lang leveringstid af transformerstationer og andet udstyr skal investeringsbeslutningen træffes i meget nær fremtid, og mens der endnu er ledig kapacitet i el-nettet. Træffer Spørger ikke investeringsbeslutningen indenfor de næste par måneder, er der stor risiko for, at kapaciteten i el-nettet er afsat til anden side, og Spørger derfor ikke når i mål med den grønne omstilling.

Spørger har derfor brug for, at Skattestyrelsen tager denne forespørgsel under behandling så hurtigt som muligt, så Spørger kan realisere Folketingets og Regeringens målsætning om nedbringelse af CO2-udslip og under hensyntagen til skatte- og afgiftsregler.

Som led i billigst mulig produktion af varme via elkedlen, påtænker Spørger at indgå en balanceaftale med G1- eller tilsvarende udbyder af en balanceaftale.

Det er Spørgers forventning, at varmeproduktion med elkedlen alene sker 4 måneder om året. Varmeproduktionen via elkedlen udgør alene en meget lille andel af Spørger samlede varmeproduktion.

Formål:

Formålet med elkedlen og drift af elkedlen med en balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af en balanceaftale - er udelukkende at producere varme med elkedlen til lavest mulige omkostninger for Spørgers forbrugere og sikre den grønne omstilling.

Spørger har i mail af [dato udeladt] modtaget følgende svar fra G1 til forståelse af en balanceaftale, der fremgår af citatet nedenfor.

[Uddrag af balanceaftale udeladt ifm. anonymisering]

I forbindelse med sagens behandling har der været afholdt et møde med Spørgers repræsentant og medarbejdere fra Spørger. Der blev på mødet bl.a. redegjort for, hvad en balanceaftale i hovedtræk omhandler.

I forbindelse med sagsbehandling har der [dato udeladt] været afholdt et møde med Spørger og dennes repræsentant, hvor balanceaftalen i hovedtræk blev introduceret.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 er betinget af, at leverancen fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, og at værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, udelukkende kan anvendes til værkets formål i følge selskabets vedtægter.

Selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4:

"Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme."

Af vedtægterne for Spørger fremgår følgende formål:

[Uddrag af Spørgers vedtægter vedrørende formål og forsyningsområde udeladt ifm. anonymisering]

Det er vores vurdering, at etableringen og varmeproduktion med en elkedel er indenfor anvendelsesområdet i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Balanceaftale - reduceret omkostning

Balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af balanceaftale - er alene for billigst mulig produktion af varme via elkedlen.

Balanceaftale - bi-indtægt ved varmeproduktion

Dersom balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af balanceaftale -  der indgås som led i billigst mulig produktion af varme via elkedlen ikke anses som en del af de samlede omkostninger til produktion af varme via elkedlen, men skattemæssigt anses som en indtægt, er det vores opfattelse, at indtægten skal kvalificeres som bi-indtægt, der er direkte forbundet med varmeproduktionen, uden at Spørger herved mister sin skattefritagelse, jf. selskabsskattelovens § 3 stk. 1 nr. 4.

Praksis:

SKM2007.182.SR, s. 1 og 2:
"Skatterådet - Ligningsrådet
Spørgsmål
1. Kan A og andre teleudbydere mod vederlag opstille sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S uden at dette medfører, at havneselskabet mister sin betingede skattefritagelse, jf. selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?"
….
"Som SKAT ser det, har vederlaget X Havn A/S modtager fra A og andre teleudbydere - som modydelse for at A og andre teleudbydere opstiller sendemaster på bygninger og arealer tilhørende X Havn A/S - et erstatningslignende træk, når der henses til det civilretlige grundlag i lovbekendtgørelse nr. 681 af 23. juni 2004. Under disse særegne omstændigheder finder SKAT, at X Havn A/S ikke forfølger privatøkonomiske eller erhvervsmæssige interesser, der er i modstrid med selskabsskatteloven § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt. På den baggrund indstilles det, at spørgsmål 1 besvares med ja og spørgsmål 5 med nej. Spørgsmål 2, 3 og 4 bortfalder som følge af besvarelsen af spørgsmål 1." (Vores understregning)

SKM2007.182.SR omhandlede en Havn A/S, der var et skattefritaget havneselskab efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, der drev erhvervshavene. I den konkrete afgørelse fandt Skatterådet, at en teleudbyder mod vederlag kunne opstille sendemaster på bygninger tilhørende et havneselskab uden at det medførte, at havneselskabet mistede sin betinget skattefritagelse.

SKM2009.468.VLR

"En væsentlig del af S havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme er foretaget, mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Det må efter bevisførelsen antages, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene har været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Det må endvidere anses for tilstrækkelig sandsynliggjort, at havnen har bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til
havnen. Der er på denne baggrund ikke grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter med hensyn til de omhandlede ejendomme har ligget uden for rammerne af sædvanlig havnedrift. Der er herefter ikke den fornødne klare hjemmel til at beskatte S Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004. S Havn A/S må således anses for at have opfyldt betingelserne for fritagelse for skattepligt i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Landsretten tager derfor S Havn A/S' principale påstand til følge. (Vores understregning)

SKM2009.468 er endnu et eksempel på at udlejning af ejendomme ikke diskvalificerede for skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, n. 4, da aktiviteterne med udlejningen ikke lå udenfor rammerne af sædvanlig havnedrift.

SKM2019.510.SR, s. 3:

"Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at H Fjernvarme A.m.b.a. kan udleje ubenyttede lokaler, der tidligere har tjent som administrations- og driftsbygninger for H Fjernvarme A.m.b.a., uden at dette medfører skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a."

….

"Skattestyrelsen lægger endelig til grund, at de ledige administrationslokaler og driftsbygninger forventes at kunne udlejes til maksimalt x mio. kr. om året, hvilket er i niveauet under 1% af den samlede omsætning. Efter en konkret vurdering er Skattestyrelsen enig med spørgers repræsentant i, at den påtænkte udlejningsaktivitet til andre formål end fjernvarmeaktivitet under de oplyste omstændigheder og af det oplyste omfang, er forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4." (Vores understregning)

Som det fremgår af citatet ovenfor, blev udlejningen af ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger for fjernvarme A.m.b.a.’et fritaget for selskabsbeskatning efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, da udlejningen blev anset for at være en sideordnet aktivitet.

SKM2016.528.SR, s. 1 og 13:

Spørgsmål

"4. Kan det bekræftes, at den beskrevne udlejningsaktivitet er forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4?"
….
"Efter en konkret vurdering anser SKAT, at betingelsen om at det skal kunne godtgøres, at der forudgående - men forgæves - er udfoldet bestræbelser på så vidt muligt at udleje til relaterede aktiviteter, er opfyldt. Der lægges vægt på, at der ikke kan findes en lejer, der ville være knyttet til den egentlige drift af fjernvarmeværket. Der er endvidere lagt vægt på, at der er tale om et mindre lejemål, og at ejendommen er solgt pr. 31/12 2xxx, hvilket er kort tid efter selskabsgørelsen af fjernvarmeværket. SKAT er således enig med spørgers repræsentant i, at udlejningsaktiviteten er forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4."

Indstilling
SKAT indstiller, at spørgsmål 4 besvares med “Ja"."
(Vores understregning)

I SKM2016.528.SR fandt Skatterådet, at et fjernvarmeværks udlejning af lokaler i en kontorejendom ikke medførte fortabelse af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Det er herefter vores vurdering, at spørgsmål 1 skal besvares med "Ja".

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at Spørger fortsat vil være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3 stk. 1, nr. 4, når der etableres en elkedel til varmeproduktion, og der som led i driften af elkedlen og billigst mulig produktion af varme indgås en balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af en balanceaftale.

Begrundelse
Spørger producerer og leverer varme til forbrugerne i fjernvarmeværkets forsyningsområde, og selskabet er ejet af forbrugerne i området.

Det er planen at udvide fjernvarmeværkets kapacitet, idet man ønsker at udbygge fjernvarmeforsyningen med nye elkedler. I denne forbindelse skal der indgås aftale om elforsyning til disse elkedler.

Fjernvarmeværket er på nuværende tidspunkt omfattet af skattefritagelse i selskabsskatteloven, hvilket indebærer at visse betingelser skal overholdes efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Om betingelsen "Åben for alle …"
De i bestemmelsen nævnte fjernvarmeværker mv. er kun fritaget for beskatning, hvis adgangen til leverance fra fjernvarmeværket står åben for alle inden for det område, hvor fjernvarmeværket arbejder.

Selskaber mv., der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er såkaldt betinget, fuldstændigt skattefritagne.

Spørger har oplyst, at Spørger forsyner alle forbrugerne i området med fjernvarme. Det fremgår ligeledes af fjernvarmeværkets vedtægtsmæssige bestemmelser om andelshavere/varmemodtagere, at enhver kan blive optaget som andelshaver, hvis ejendommens forsynes med fjernvarme.

Dette følger af vedtægterne, at adgangen til leverance fra værket er åben for alle i fjernvarmeværkets forsyningsområde.

Skattestyrelsen lægger derfor til grund for besvarelsen, at fjernvarmeværkets leverance er åbent for alle inden for det område, hvor fjernvarmeværket arbejder, så denne betingelse i bestemmelsens første led må anses som opfyldt i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Om betingelsen "indtægterne efter vedtægterne udelukkende anvendes til havnens eller værkets formål…"
Efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse for skattefritagelsen, at den del af indtægterne, der ikke medgår til normal forrentning af en eventuel indskudskapital, i henhold til vedtægterne udelukkende kan anvendes til den pågældende institutions formål.

Det følger af vedtægterne, at selskabets løbende indtægter - samt et eventuelt provenu ved opløsning - kun kan anvendes til kollektive varmeforsyningsformål.

Ligeledes fremgår det af vedtægterne, at selskabet ikke har nogen indskudskapital. Efter vedtægterne fremgår det, at en udtrædende andelshaver ikke har krav på nogen andel af selskabets formue.

Det følger af vedtægterne, at eventuelle overskud ved opløsningen skal anvendes til kollektive varmeforsyningsformål.

Skattestyrelsen finder, at vedtægterne, herunder ovenstående bestemmelser, opfylder betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Om etablering af elkedel
Spørger fik i 20xx af Kommunen godkendt varmeplanen, og senere med baggrund i denne plan blev der givet et påbud af kommunen til at udarbejde et projektforslag for fjernvarmevarmeforsyningen af naturgasforsynede i området.

Det senere udarbejdede projektivforslag medførte bl.a., at Spørger har fået godkendt en udvidelse af værkets kapacitet med en ny elkedel efter varmeforsyningsloven og projektbekendtgørelsen for kollektive varmeforsyninger, som det samfundsøkonomiske mest optimale.

I forbindelse med Spørgers indkøb af el til brug for energiforsyningen til den planlagte nye elkedel skal der indgås en såkaldt balanceaftale, og fjernvarmeværket ønsker derfor en afklaring af, om en sådan aftale vil kunne medføre, at den betingede skattefritagelse stadig kan opretholdes.

Ved en balanceaftale anvendes Spørgers kapacitet til opvarmning og lagring af varmt vand på en sådan måde, at der sker en bedre udnyttelse elforsyningsnettet, idet fjernvarmeværkets elforbrug kan tilpasses den aktuelle belastning af elforsyningsnettet. Dette vil så til gengæld for Spørger betyde, at den el der anvendes til opvarmning af vand, kan fås til bedst mulige pris.

Dette kan lade sig gøre, da fjernvarmeværkets anlæg med en elkedel til opvarmning af vand til fjernvarmeværkets kunder indrettes således, at anlægget kan lagre det, opvarmede vand med henblik på senere brug til anlæggets fjernvarmekunder. Dermed kan fjernvarmeværket opvarme vandet, når der er en overproduktion af el og dermed opnå en lav pris og til tilder endog måske en indtægt.

[Uddrag af anmodningens vedlagte bilag udeladt ifm. med anonymisering]

Kort sagt er en balanceaftale en nødvendig del af elmarkedet, der sikrer, at strømforsyningen forbliver stabil, og at aktører i markedet overholder deres forpligtelser til at balancere forbrug og produktion.

Den skattemæssige vurdering
For at et fjernvarmeværk kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er det en betingelse, at fjernvarmeværkets indtægter ifølge vedtægterne udelukkende kan anvendes til fjernvarmeværkets formål.

Da skattefritagelsen knytter sig til selve driften af fjernvarmeværket, er det en betingelse, at fjernvarmeværkets indtægter stammer fra aktiviteter, der falder inden for de aktiviteter, et sådant fjernvarmeværk almindeligvis har.

Hvis fjernvarmeværket omvendt har aktiviteter, der ikke kan anses for relateret til driften af fjernvarmeværket, fortabes skattefritagelsen, og fjernvarmeværket bliver skattepligtigt af samtlige sine indtægter. Se Den juridiske vejledning 2025-1, afsnit C.D.1.3.1 om skattefritagne selskaber og institutioner m.fl.

Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne, så praksis vedrørende andre værker end fjernvarmeværker vil kunne finde anvendelse, i det omfang omstændighederne er sammenlignelige.

I SKM2009.468.VLR tog Vestre Landsret stilling til, hvorvidt en havn, der drev havnevirksomhed, men som tillige havde indtægter ved udlejning af nogle arealer og ejendomme, havde mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som følge af udlejningen. Vestre Landsret fandt, at ved afgrænsningen af, hvilke aktiviteter en havn kan udøve uden at ifalde skattepligt, er det naturligt at se på, hvilke aktiviteter, der sædvanligvis udøves i kommunale havne.

Bestemmelsen skal efter Skattestyrelsens opfattelse fortolkes indskrænkende, jf. Skatteministeriets kommentar til landsretsdommen i SKM2009.756.DEP: "Der vil (...) stadig være snævre grænser for, i hvilke tilfælde der kan ske udlejning til ikke-havnerelaterede aktiviteter."

Det er derfor efter Skattestyrelsens opfattelse snævre grænser for, i hvilke tilfælde, der kan indgå sideordnet aktiviteter i et skattefritaget fjernvarmeværk, men at der ikke i den konkrete sag er tale om en sådan sideordnet aktivitet.

En balanceaftaleindgåelse om elforsyning, der involverer et mellemled, der kan være medvirkende til at reducere fjernvarmeværkets omkostninger må anses som en sædvanlig og naturlig driftsopgave for et fjernvarmeværk, og det vil derfor falde inden for de aktiviteter et fjernvarmeværk almindeligvis har. Indgåelsen af balanceaftalen har desuden nær tilknytning til Spørgers aktivitet med udvidelsen af fjernvarmeværkets kapacitet med opførelsen af et nyt elkedelanlæg.

I forbindelse med den konkrete vurdering af sagens omstændigheder lægger Skattestyrelsen desuden vægt på følgende forhold:

• Ved Spørgers indgåelse af en balanceaftale sikres en optimal udnyttelse af fjernvarmeanlæggets kapacitet samt en bedre udnyttelse af elforsyningsnettet.
  
  
• Spørgers indgåelse af en balanceaftale kan medføre billigere fjernvarmeudgift til kunderne.
  
  
• En balanceaftale sker som led i et projektforslag, der er godkendt af de relevante myndigheder som led i en udfasning af gas ved kundernes overgang til fjernvarme.
  
  
• Aftaleindgåelse af en balanceaftale er i overensstemmelse med fjernvarmeværkets formålsbestemmelse om at etablere og drive varmeforsyning i Spørgers område.
  
  
• Aftaleindgåelse af en balanceaftale sker endvidere som led i en udvidelse af fjernvarmeværkets område med fjernvarme til nye kunder.

Efter en samlet konkret vurdering kan Skattestyrelsen bekræfte, at Spørger fortsat vil være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3 stk. 1, nr. 4, når der etableres en elkedel til varmeproduktion, og der som led i driften af elkedlen og billigst mulig produktion af varme indgås en balanceaftale med G1 - eller tilsvarende udbyder af en balanceaftale.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Ja".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag
Selskabsskatteloven, lovbekendtgørelse nr. 279 13. marts 2025 

§ 3

Undtaget fra skattepligten er:

…

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt gas- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter, bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital, ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Betingelserne i 1. pkt. er opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk udøver aktivitet, der falder uden for formålet, såfremt disse aktiviteter udøves i et skattepligtigt datterselskab. Betingelserne i 1. pkt. er også opfyldt, selv om en havn, en lufthavn eller et gas- eller fjernvarmeværk har produktion af elektricitet med en installeret effekt på 25 kW eller derunder. Fritagelsen efter 1. pkt. gælder dog ikke indtægt ved produktion af elektricitet og for en havn eller lufthavn indtægt ved produktion af varme

Forarbejder

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 4 (lov nr. 255 af 11. juni 1960 - L43 1959/60)

"(…)

Til § 3

…

Nr. 4. Medens statshavne og kommunale havne vil være fritaget for skattepligten i deres egenskab af statslige eller kommunale institutioner, findes det rimeligt også at fritage private havne, når disse ikke forfølger et privatøkonomisk formål. Tilsvarende betragtninger kan anlægges med hensyn til de i bestemmelsen nævnte elektricitets-, gas- og vandværker.

(…)"

Bemærkninger til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4 i L 134, FT 1966/67

"(…)

Under hensyn til at fjernvarmeværker varetager opgaver i forbindelse med den offentlige forsyning på linje med elektricitets- og gasværker, foreslås det, at der tilvejebringes hjemmel for, at fjernvarmeværker undtages for skattepligt under samme betingelser, som gælder for elektricitets-, gas- og vandværker. Disse betingelser er, dels at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, dels at værkets indtægter - bortset fra eventuel normal forrentning af eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

(…)"

Praksis

SKM2023.282.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at selskabet fortsat kunne være omfattet af skattefritagelsen i selskabsskattelovens § 3 stk. 1, nr. 4, hvis der blev tilbudt en forsikringsordning for gasfyr ved konvertering til fjernvarme, til kommende fjernvarmekunder, hvor selskabet havde forsyningspligt. Forsikringsordningen havde umiddelbart en nær tilknytning til aktiviteten i selskabet, hvor der skete en udvidelse af fjernvarmenettet, og hvor forsikringsordningen bestod af reparation eller udskiftning af gasfyret/varmtvandsbeholderen med basis i fjernvarmeværkets store reservedelslager af gamle gasfyr. Indtægterne fra denne forsikringsordning faldt derfor inden for de aktiviteter et sådant fjernvarmeværk almindeligvis kunne have, hvor der var tale om en udvidelse af fjernvarmenettet over en årrække.

SKM2019.510.SR

H Fjernvarme A.m.b.a. var fritaget for selskabsbeskatning efter selskabslovens § 3, stk. 1, nr. 4.

H Fjernvarme A.m.b.a. flyttede til nye lokaler i 20xx. Selskabet ønskede bekræftet, at ledige lokaler, der tidligere havde tjent som administrations- og driftsbygninger for selskabet, kunne udlejes, uden at det medførte skattepligt for selskabet.

Det var oplyst, at de ledige lokaler lå i tilknytning til selskabets nye domicil, og at de ledige administrationslokaler lå på første sal over selskabets kedelanlæg, som fortsat blev benyttet i selskabets varmeproduktion. Det var oplyst, at der ikke fandtes andre værker i lokalområdet, som drev kollektiv varmeforsyning.

Betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, var sammenfaldende for fjernvarmeværker og havne. Skatterådet fandt derfor, at praksis vedrørende havnes udlejning af ledige bygninger måtte finde tilsvarende anvendelse.

Skatterådet bekræftede, at udlejning ikke medførte skattepligt for H Fjernvarme A.m.b.a. Der blev lagt vægt på, at de ledige lokaler fortsat blev besiddet med henblik på varmeproduktion, at udlejning til lignende aktivitet ikke var mulig, og at udmatrikulering/salg af de ledige lokaler ikke var praktisk muligt. Skatterådet lagde til grund, at udlejningen forventedes at indbringe maksimalt x mio. kr. om året, hvilket var i niveauet under 1% af den samlede omsætning.

H Fjernvarme A.m.b.a. ønskede derudover bekræftet, at selskabet som sideordnet aktivitet kunne stille målerdata til rådighed på vegne af G Forsyning, uden at skattefritagelsen efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, blev mistet.

Skatterådet lagde til grund, at der var tale om at stille data, som allerede blev opsamlet af H Fjernvarme A,m.b.a.´s antennesystem, til rådighed, uden at det krævede anden indsats fra selskabet, end at der blev åbnet for adgang til data. Det blev lagt til grund, at betalingen fra G Forsyning skete til delvis dækning af eksisterende driftsomkostninger til antennesystemet, og at den sparede driftsudgift ville blive indregnet i varmeprisen og dermed komme forbrugerne til gode.  

Skatterådet bekræftede efter en konkret vurdering, at den påtænkte aktivitet under de oplyste omstændigheder - herunder henset til indtægtens beskedne størrelse - var forenelig med skattefriheden efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

SKM2018.373.SR

Skatterådet kunne bekræfte, at et varmeværks varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et datterselskab i sameje med et A.m.b.A.

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at det nystiftede datterselskab ville kunne anses for ikke at have erhvervsmæssig aktivitet, hvis der i selskabet kun blev foretaget omkostningsfordeling mellem de to ejere. Datterselskabet ville ikke blive fritaget for selskabsskattepligt.

Skatterådet bekræftede, at varmeværkets varmeaktivitet ikke ville blive omfattet af selskabsskattepligt, såfremt selskabet stiftede et helejet datterselskab, og datterselskabet også ville udføre administrative og tekniske opgaver for andre lignede selskaber.

SKM2018.52.SR

Skatterådet bekræftede, at det påtænkte samarbejde mellem Varmeværket H1 og H2 ikke påvirkede den betingede skattefrihed i henhold til selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, for H1.

SKM2018.42.SR

Sagen omhandler spørgsmålet, om A Havn A/S fortsat kan være fritaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, på trods af at havnen udøver aktiviteter i form af bygningsudleje, arealudleje, trosseføring, bugseringstjeneste og arbejde for fremmed regning.

SKM2015.190.SR

Skatterådet kunne ikke bekræfte, at X A.m.b.A. udelukkende drev varmeforsyningsvirksomhed i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4's forstand, hvis det ydede kredit til nye kunder til dækning af udgifter i forbindelse med tilslutning til fjernvarme. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte at varmeværket beholdt sin skattefritagelse, hvis det ydede lån til eksisterende kunder til dækning af udgifter i forbindelse med ombygning af varmeanlæg for at opnå energibesparelser. Skatterådet kunne heller ikke bekræfte spørgsmålene såfremt lånene blev ydet rentefrit.

SKM2013.449.SR

Skatterådet bekræfter, at spørgers (et varmeværk) etablering af et solcelleanlæg, med det delvise formål at spare på el-udgiften til fjernvarmeproduktion, vil medføre, at spørger bliver skattepligtig af hele varmeværkets virksomhed.

SKM2009.468.VLR

Sagen drejede sig om, hvorvidt sagsøgeren, H1 Havn A/S, var skattepligtig i årene 2003 og 2004, eller om havnen som følge af udlejning af nogle arealer og ejendomme til ikke-havnerelaterede formål havde mistet retten til skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Landsretten henviste til at en væsentlig del af H1 Havns dispositioner med hensyn til erhvervelse og udleje af de omtvistede ejendomme var foretaget mens havnen var kommunal og dermed fritaget for skattepligt, og dispositionerne er i vid udstrækning godkendt af ressortministeriet. Efter bevisførelsen blev det antaget, at det overordnede formål med erhvervelsen af ejendommene havde været at sikre arealer til brug for den fremtidige drift af havnen. Retten anså det endvidere tilstrækkeligt sandsynliggjort, at havnen havde bestræbt sig på så vidt muligt at udleje ejendommene til virksomheder med relation til havnen. Retten mente derfor ikke, at der var grundlag for at fastslå, at havnens aktiviteter lå uden for rammerne af sædvanlig havnedrift, og der var herefter ikke den fornødne hjemmel til at beskatte H1 Havn A/S af selskabets indkomster i 2003 og 2004, hvorfor H1 Havn A/S blev anset for at have opfyldt betingelserne for skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

SKM2009.145.LSR

Et fjernvarmeværk, der alene foretog distribution af varme, men som ikke var selvproducerende, kunne ikke anses for omfattet af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Selskabet ansås omfattet af selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 2.

SKM2009.756.DEP

Vestre Landsret fandt i SKM2009.468.VLR, at en havn kunne udleje visse bygninger og arealer uden at fortabe sin skattefritagelse efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Skatteministeriet ankede dommen til Højesteret, men besluttede efterfølgende at hæve sagen.

Cirkulære nr. 206 af 3. oktober 1967 om indkomstbeskatning af aktieselskaber (historisk).

"(…)

Ad § 3, stk. 1:

Ved ændring af bestemmelsens nr. 4 er der tilvejebragt hjemmel for, at fjernvarmeværker fra og med skatteåret 1968-69 er undtaget fra skattepligt under samme betingelser, som gælder for elektricitets-, gas- og vandværker. Det er således en betingelse for fritagelsen, at adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvor værket arbejder, og at værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

(…)" 

Den juridiske vejledning, 2025-1, afsnit C.D.1.3.1 Skattefritagne selskaber og institutioner med flere (uddrag):

"(…)

Ad. E Gas - og fjernvarmeværker

Det er en betingelse, at alle inden for værkets område kan få leverance fra værket. En vindmøllepark er anset for omfattet af bestemmelsen. Værkets indtægter må ifølge vedtægtsmæssige bestemmelser udelukkende anvendes til værkets formål. Dog må der ske en normal forrentning af en eventuel indskudskapital. Disse værker er ikke omfattet af bestemmelsens sidste pkt. om at aktivitet, der falder uden for formålet, kan udøves via et datterselskab. Gas- og fjernvarmeværker er i følge SEL § 3, stk. 6, fritaget fra skattepligten, uanset at det i § 3, stk. 1, nr. 4, nævnte krav om vedtægtsmæssig bestemmelse ikke er opfyldt. Dette dog alene såfremt det må anses for udelukket at ændre værkets vedtægter. Det er en betingelse, at der ved likvidation af foretagendet ikke udloddes mere end den indskudte kapital, og at foretagendet overholder den i stk. 1, nr. 4 fastsatte begrænsning for anvendelsen af foretagendets indtægter.

Der er ved Lov 2015-02-27 nr. 202 indført en adgang for fjernvarmeværker til at kunne udøve sideordnede aktiviteter i skattepligtige datterselskaber, uden at værkerne mister den eksisterende skattefrihed for deres kerneaktivitet (produktion af varme).

(…)"