(v/ advokat Thomas Weitemeyer)
Skatteministeriet Departementet
Denne afgørelse er truffet af dommer Jette Christiansen.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 5. september 2023.
Sagen drejer sig om, hvorvidt selskabet H1 er hjemmehørende i og fuldt skattepligtigt til Danmark i kraft af NJ’s bopæl i Danmark, herunder hvorvidt der er grundlag for at forhøje Selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2015 med i alt kr. 11.826.002 kr.
H1 har nedlagt følgende påstand:
Skatteministeriet skal anerkende, at H1’s skattepligtige indkomst nedsættes med kr. 3.524.396 i indkomståret 2007, med kr. 1.860.672 i indkomståret 2008, med kr. 1.043.153 i indkomståret 2009, med kr. 1.581.240 i indkomståret 2010, med kr. 256.822 i indkomståret 2011, med kr. 1.149.931 i indkomståret 2012, med kr. 1.344.655 i indkomståret 2013, med kr. 332.339 i indkomståret 2014 og med kr. 732.794 i indkomståret 2015.
Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.
Skatteministeriet Departementet har nedlagt påstand om frifindelse.
SKAT har truffet afgørelse den 28. februar 2018. Afgørelsen gengives ikke.
Landsskatteretten har truffet afgørelse den 5. juni 2023. Afgørelsen gengives ikke.
Der er under sagen afgivet forklaring af NJ.
NJ har forklaret bl.a., at han er (red.fjernet.alder) år. Han er oprindeligt uddannet (red.fjernet.uddannelse), men har arbejdet i (red.fjernet.branche) gennem mange år.
Han blev i sin tid introduceret for F1-bank i Y1-land via sin tidligere chef i (red.fjernet.branche). Det var på et tidspunkt, hvor han ønskede at blive selvstændig, og hvor han fik mulighed for at blive medejer af en (red.fjernet.virksomhedstype). Han blev ejer af 1/3 af en (red.fjernet.virksomhedstype). Hans tidligere chef var ejer af 2/3 af (red.fjernet.virksomhedstype). Hans tidligere chef anbefalede ham i den forbindelse at oprette en privat bankkonto i F1-bank i Y1-land. Formålet var, at han og hans tidligere chef skulle optimere deres respektive opsparinger. Når valget faldt på en bank i Y1-land og ikke en dansk bank skyldtes det, at han ønskede at optimere sine investeringer.
Han og hans tidligere chef mødtes med en konsulent fra F1-bank i Y1-land. Mødet fandt sted i Danmark. Konsulenten fra F1-bank i Y1-land bistod ham med at oprette en privat konto i F1-bank i Y1-land. Det var vist nok i 2005.
Han fik oprettet en personlig bankkonto i F1-bank i Y1-land og han overdrog løbende kontantbeløb til F1-bank-konsulenten under møder i Danmark. F1-bankkonsulenten sørgede for, at kontantbeløbene blev indsat på hans konto i Y1-land. F1-bank-konsulenten sørgede også for at kontantbeløbene blev investeret. Han mødtes med F1-bank-konsulenten ca. 2-3 gange om året i Y2-by, hvor han kom med store kontantbeløb på ca. 200.000-300.000 kr. ad gangen til F1-bank-konsulenten. Han ønskede at foretage en så fordelagtig investering som mulig. Han blev under møderne præsenteret for forskellige muligheder for investering. Hans investeringer gik altid gennem F1-bank-konsulenten og det var altid F1-bank-konsulenten, som fandt frem til de selskaber, som han skulle investere i.
I (red.fjernet.år) blev selskabet H1 stiftet. Det var F1-bank-konsulenten, som tog initiativet. Han stillede ikke spørgsmål i forhold til oprettelse af et selskab på Y3-område. Han syntes, at det lød eksotisk, men han var havnet i en mølle. Han fulgte F1-bank Y1-landsråd. F1-bank-konsulenten sagde, at det var sådan, at man gjorde nu, og at det var et ekstra slør. Formålet med selskabsoprettelsen var lægge et ekstra slør ud for at skjule kontohavers identitet. F1-bank-konsulenten sagde, at selskabsoprettelsen ikke ændrede på noget i forhold til hans konto i F1-bank i Y1-land. F1-bank-konsulenten sagde: "Sådan gør man nu. Det er det slør, som man ligger i forhold til kontohaver." Selskabet var udtryk for en beskyttelse af kontohaveren, hvor F1-bank Y1-land "lagde et selskab ud over ham som person". Han havde ikke noget ønske om at have et selskab. Han havde kun et ønske om at have en opsparing. F1-bank Y1-land havde langt større indsigt i, hvordan verden var indrettet og oprettelsen af H1 var F1-bank Y1-lands tiltag for at beskytte en bankkunde.
F1-bank Y1-land overførte pengene fra hans personlige bankkonto til H1’s bankkonto, men alt var serveret fra bankens side. Han var godt klar over, at han åbnede en bankkonto i selskabets navn. Han fortsatte med at investere efter at hans indskud overgik til H1’s bankkonto. Det var fortsat F1-bank-konsulenten, som foreslog ham, hvorledes han skulle investere.
Der var noget korrespondance, og der var også nogle papirer, som blev bragt til Danmark. Alt foregik gennem F1-bank-konsulenten. Der var kun tale om fysiske papirer. Intet foregik over mail. Han mødtes med F1-bank-konsulenten enten i F1-banks lokaler i Y2-by eller på et tilfældigt mødested i Y2-by, hvis der var papirer, som skulle udfyldes. Det gjaldt også papirerne for selskabet H1 Proceduren var den samme hver gang. Han tror ikke, at han modtog en ejerbog for selskabet. Hele formålet var, at der ikke skulle være så mange papirer.
Der blev oprettet en fuldmagt, "POWER OF ATTORNEY" dateret den 20. juli
2027, som gav ham en vid bemyndigelse til at handle mv. på vegne af selskabet
H1. Han gjorde brug af fuldmagten til at oprette en ny bankkonto i F1-bank i Y1-land i selskabets navn. Han fik nok rodet sig ud i noget, som han ikke havde forstand på. Han sikrede sig dog, at det stadig var hans penge, som stod på selskabets bankkonto i F1-bank i Y1-land. Han har aldrig logget ind på noget, men han modtog fysiske bankudskrifter fra F1-bank i Y1-land, hvor han kunne se indeståender på kontoen. F1-bank Y1-land sagde, at han ikke måtte modtage post fra F1-bank i Y1-land. Derfor blev alle udskrifter udleveret fysisk under møderne i Danmark.
Han underskrev også "Beneficial Ownership Declaration"; han opfattede dokumentet således, at han med dokumentet fik rettighederne til sin bankkonto.
Han opfattede H1’s bankkonto som sin egen private opsparingskonto. Der var ikke nogen drift i H1.
G1-virksomhed har han nok hørt om, men igen, det var vist F1-bank Y1-lands eget selskab.
Han havde tillid til F1-bank Y1-land, og havde måske også for meget tillid. I den skatteretssag, som angik ham personligt [sag nr. BS 44163/2023] og som han har hævet, har han betalt ca. 3 mio. kr. til SKAT.
Han overførte på et tidspunkt beløb fra H1’s bankkonto i F1-bank Y1-land til sin personlige bankkonto i Y4-land. H1’s bankkonto blev tømt. Det var igen F1-bank-konsulenten, som var inde over. F1-bank Y1-land sagde på et tidspunkt, at banken måtte opgive deres bankkunder på en given dato. F1-bank Y1-land sagde, at han skulle tage bopæl til Y4-land. Han flyttede således til Y4-land på F1-bank Y1-lands anbefaling. Banken sagde, at det var nemmere rent skattemæssigt, hvis han flyttede til Y4-land, men det endte med, at han også fik en skattesag i Y4-land.
Han selvangav ikke de løbende afkast hos H1 på sine danske selvangivelser, også selvom der var tale om store afkast i flere år.
H1 har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
4. Til støtte for den principale påstand gøres det som hovedanbringende gældende, at Selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2015 ikke skal forhøjes med i alt kr. 11.826.002, idet NJ ikke har været ejer af kapitalandele i Selskabet eller på anden måde har haft kontrol med Selskabet, og at Selskaber derfor ikke efter selskabsskatteloven § 1, stk. 6 skal anses for hjemmehørende i Danmark.
NJ har ikke været ejer af eller haft kontrol med Selskabet
-
Det gøres gældende, at det ikke er dokumenteret, at NJ har været reel ejer af Selskabet, eller i øvrigt har drevet nogen form for virksomhed via Selskabet.
-
Selskabets eksistensberettigelse var udelukkende initieret af F1-bank og med det ene formål at være proforma indehaver af en bankkonto tilhørende NJ. For at varetage denne funktion tog mellemmanden G1-virksomhed et årligt gebyr. Hvis dette gebyr ikke blev betalt, var konsekvensen den, at Selskabet ville ophøre med at eksistere, hvorefter kontoen i F1-bank igen ville stå i NJ navn.
-
Ved denne fremgangsmåde søgte F1-bank at etablere et formelt værn mellem NJ og dennes indeståender, således at NJ’s identitet kunne holdes hemmeligt af F1-bank i forhold til myndigheder, uden at banken kom i konflikt med hvidvaskregler m.v.
-
Dette arrangement indebar dog ikke, at NJ dermed var ejer af Selskabet, og det forhold, at G1-virksomhed som mellemmand egenhændigt kunne afmelde Selskabet fra selskabsregisteret underbygger entydigt, at G1-virksomhed var ejer af Selskabet, mens NJ alene var ejer af de midler, som banken proforma havde ladet registrere i Selskabets navn.
-
Det må derfor også have formodningen for sig, at NJ ikke var ejer af Selskabet, idet G1-virksomhed i henhold til "Fiduciary Agreement" (bilag 1, s. 10) egenhændigt var berettiget til at afregistrere Selskabet fra selskabsregistreret, hvis det årlige administrationsgebyr ikke blev betalt rettidigt. Dette underbygger, at G1-virksomhed var ejer af Selskabet, men at NJ var ejer af de midler, som F1-bank proforma har ladet registrere i Selskabets navn.
-
Det gøres endvidere gældende, at et af de afgørende kriterier ved vurderingen af, om der foreligger et reelt ejerskab af et selskab, er det formelle ejerkriterie, jf. Højesterets præmisser i TfS 1997.506 H.
-
I nærværende sag er NJ ikke registreret som ejer af Selskabet. Det er derimod G1-virksomhed, som er registreret som ejer af Selskabet, jf. Selskabets ejerbog (bilag 1, s. 8). Den afgivne fuldmagt til NJ (bilag 1, s. 15) ændrer ikke herved
-
Fuldmagten indikerer imidlertid, at arrangementet havde til formål proforma at overdrage rådigheden over bankkontoen i F1-bank til Selskabet, men i realiteten var det fortsat NJ, som havde rådigheden over bankkontoen. NJ fortsatte rådighed over bankkontoen var dog ikke en konsekvens af fuldmagten, men derimod at NJ reelt var ejer af bankkontoen i F1-bank, der dog proforma var blevet registreret i Selskabets navn.
-
Det har derfor heller ikke været hensigten, at NJ skulle overdrage rådigheden over indeståendet på kontoen i F1-bank til Selskabet. Dette understøttes særligt af det forhold, at proforma arrangementet ville ophøre, hvis ikke G1-virksomhed modtog det årlige administrationsgebyr, hvorefter bankkontoen igen ville stå i NJ navn.
-
I sagen TfS 1997.506 lagde Højesteret tillige vægt på, at der forelå en forretningsmæssig begrundelse for dispositionerne:
"Sagen angår alene det lån, som NT’s personlige firma, G2-virksomhed, I september 1985 optog hos G3-virksomhed. G3-virksomhed var et på Y5-by lovligt oprettet og bestående selskab, og lånet, som afløste danske banklån, blev ydet på almindelige markedsvilkår.
Højesteret finder, at lånoptagelsen havde karakter af en sædvanlig forretningsmæssig disposition til finansiering af virksomhedens drift. Der er derfor ikke grundlag for at frakende lånet skattemæssig betydning."
-
Der var i TfS 1997.506 ingen tvivl om Selskabets retssubjektivitet, eller at den i Danmark bosiddende hovedaktionær var indsat som ejer i selskabsregisteret. Derudover var de omhandlede dispositioner forretningsmæssigt begrundede.
-
I nærværende sag var NJ ikke indsat som ejer i selskabsregistreret, ligesom dispositionerne ikke var forretningsmæssigt begrundede, idet Selskabet ingen aktivitet havde.
-
Opsummerende gøres det gældende, at NJ ikke har været reel ejer af Selskabet eller haft kontrol med Selskabet.
-
Præmissen i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 1) om, at Selskabet er hjemmehørende i og skattepligtigt til Danmark er dermed forkert, idet NJ ikke har været den reelle ejer af Selskabet, eller i øvrigt varetaget Selskabets faktiske daglige ledelse.
Selskabet var ikke ejer af midlerne i F1-bank
-
Det gøres gældende, at Selskabet ikke var ejer af midlerne i F1-bank, hvorfor Skattestyrelsens opgørelsen af Selskabets skattepligtige indkomst er forkert.
-
Det var NJ som personligt ejede midlerne på bankkontoen i F1-bank.
-
Det støttes bl.a. af "Beneficial Owner Declaration" (bilag 1, s. 19), hvoraf følgende fremgår:
“In accordance with the Y1-land law and regulation regarding the prevention of the money laundering, we undertake to inform the Bank of the Identity of the beneficial owner(s) of the assets deposited with the Bank. We hereby declare that the beneficial owner(s) of the assets deposited with the Batik is/are:
-
Herefter fremgår NJ’s adresse i erklæringen, ligesom erklæringen er underskrevet af NJ som "beneficial owner" og "legal representive". Det gøres derfor gældende, at Selskabet ikke har ejet midlerne på kontoen i F1-bank, men at disse var ejet af NJ personligt.
-
Som tidligere anført blev arrangementet initieret af F1-bank, idet der i 2007 blev indført nye regler om kildeskat af renter i Y1-land, hvilket medførte, at F1-bank anbefalede NJ at indgå arrangementet. NJ havde dog som lægmand ingen kendskab til, at arrangementet bl.a. omfattede stiftelsen af et selskab beliggende på Y3-område.
-
NJ fik alene oplyst, at NJ fortsat uhindret kunne råde over midlerne på bankkontoen i F1-bank som hidtil.
-
Arrangementet med etableringen af Selskabet indebar i praksis derfor ikke andet end, at midlerne på NJ’s konto i F1-bank blev overført til en anden konto i samme bank. Det indebar dog ingen forskel for NJ i forhold til det tidligere arrangement i banken, da NJ fortsat uhindret kunne råde over midlerne.
-
Det forhold, at Selskabet ville blive afregistreret, hvis G1-virksomhed ikke modtog det årlige administrationsgebyr, med den konsekvens, at bankkontoen igen ville stå i NJ navn, understøtter ligeledes, at NJ ejede midlerne personligt.
-
Aftalen med G1-virksomhed ("Fiduciary Agreement", bilag 1, s. 10) dokumenterer endvidere, at Selskabet ikke har haft noget reelt indhold, idet Selskabets eneste aktivitet var proforma at eje bankkontoen i F1-bank, som NJ imidlertid var "beneficial owner" af. Denne aftale kan derfor i bedste fald sidestilles med en forvaltningsaftale vedrørende NJ’s bankkonto i F1-bank, og ikke et spørgsmål om ejerforhold til Selskabet.
-
Eftersom NJ ikke kontrollerede Selskabet, er det afgørende, hvorvidt der efter dansk skatteret kan påstås at være ydet et tilskud fra NJ til Selskabet. Det bestrides, at NJ i nærværende sag har ydet et sådant tilskud til Selskabet.
-
Det kan konstateres, at NJ kontrollerede den konto, som blev oprettet i Selskabets navn i F1-bank, og NJ har underskrevet en erklæring om, at NJ personligt er den retmæssige ejer af kontoen, jf. bilag 1 (s. 19). På den baggrund kan det lægges til grund, at der skatteretligt aldrig har været overført midler til Selskabet, idet midlerne aldrig har forladt NJ fulde private dispositionsret.
-
Det gøres gældende, at overdragelsen af midlerne på den eksisterende konto i F1-bank til Selskabets konto i selvsamme bank, var en transaktion, der savnede enhver form for forretningsmæssig begrundelse, og alene var båret af hensynet til at undgå kildeskat af renterne i Y1-land og oplysningspligten overfor myndighederne.
-
Det kan også lægges til grund, at F1-bank-bank varetog NJ interesser i alle forhold vedrørende bankkontoen, herunder oprettelse af en pensionsordning samt forestod alle investeringer. NJ har således på intet tidspunkt hævet midler fra bankkontoen - heller ikke i 2006 og 2007, hvor kontoen formelt stod i NJ’s navn og senere, hvor midlerne proforma blev overdraget til en konto i Selskabets navn.
-
Det eneste formål, som Selskabet hermed tjente var at være proforma ejer af midlerne på NJ personlige bankkonto i F1-bank. Den afgørende funktion for Selskabet var således ikke at drive nogen form for aktivitet, men at opretholde et proforma ejerskab af NJ personlige konto, således at identiteten af kontoen kunne undgå at komme i konflikt med bankens hvidvaskningsregler.
-
Det bestrides derfor, at der er givet et tilskud til Selskabet, idet realiteten er, at midlerne aldrig er blevet overført til Selskabets disposition, da Selskabet aldrig har været "beneficial owner" af bankkontoen.
-
Realiteten har været den, at NJ hele tiden har haft fuld rådighed over kontoen i F1-bank, både før Selskabet blev stiftet og efter stiftelsen og oprettelsen af den nye bankkonto.
-
Overdragelsen af midlerne til en ny bankkonto i Selskabets navn må derfor anses som udtryk for en tom og skattebetinget disposition, der er uden realøkonomisk realitet, men alene virker som “en kulisse" for en afvigende realitet.
-
Realiteten var, at NJ fortsat rådede over indeståendet på kontoen, og at Selskabet i forhold til NJ var en fiktion. Arrangementet har derfor også efter NJ opfattelse alene været en formalitet uden betydning for NJ’s råderet over midlerne i F1-bank.
-
I den forbindelse gøres det gældende, at retten ikke bør tage hensyn til tomme og skattebetingede dispositioner, der er uden realøkonomisk realitet, men alene virker som “kulisser" for en afvigende realitet. I stedet bør der lægges vægt på den reelle økonomiske substans - eller manglen på samme - og derved skal der ses bort fra de rent spekulative dispositioner. I nærværende sag er der åbenlyst modstrid mellem form og indhold, idet NJ ikke havde nogen som helst interesse i at overdrage midlerne til et selskab eller indsigt i konsekvenserne af en sådan overdragelse.
-
NJ underskrev en "beneficial ownership" erklæring, som efter NJ’s opfattelse sikrede, at der reelt ikke var sket nogen ændring i ejerskabet eller råderetten til NJ bankkonto.
-
NJ har derfor igennem hele forløbet både formelt og reelt bevaret den fulde råderet over midlerne, som derfor hverken kan anses som indskudt i Selskabet (eller tilbageført herfra), hvilket understøttes af, at hvis gebyret ikke blev betalt til mellemmanden, G1-virksomhed, ville selskabet ophører med at eksisterer, hvorefter kontoen igen ville stå i NJ navn.
-
Endeligt kan det lægges til grund, at det ikke er dokumenteret i sagen, at Selskabet har drevet nogen form for erhvervsmæssig virksomhed i Danmark, ligesom det ikke er dokumenteret, at den daglige ledelse i øvrigt skulle været udøvet via NJ i Danmark.
-
Det forhold, at NJ på vegne af Selskabet har underskrevet åbningsformularen for Selskabets bankkonto i F1-bank medfører i sagens natur ikke, at Selskabet herefter har drevet erhvervsmæssig virksomhed i Danmark. Selve dét at underskrive en åbningsformular for en bankkonto, kan udelukkende betragtes som en administrativ handling, og dette kan ikke i sig selv kvalificeres som en erhvervsmæssig aktivitet eller udøvelse af daglig ledelse.
-
Opsummerende gøres det gældende, at Selskabet ikke var ejer af midlerne i F1-bank. Selskabet har aldrig været "beneficial owner" af bankkontoen i F1-bank.
-
Realiteten har derimod været den, at NJ hele tiden har haft fuld rådighed over kontoen i F1-bank, både før Selskabet blev stiftet og efter stiftelsen og oprettelsen af en ny konto. Arrangementet med etableringen af Selskabet blev udelukkende stiftet på bankens foranledning og i bankens egen interesse.
-
Idet NJ ikke på noget tidspunkt har været reel ejer af Selskabet eller på anden måde har udøvet kontrol med Selskabet, gøres det gældende, at Selskabet ikke har ledelse i Danmark, ligesom Selskabet ikke er registreret i Danmark, hvorfor Selskabet ikke er hjemhørende i Danmark. Eftersom Selskabet ligeledes ikke var ejer af midlerne i F1-bank, gøres det også på den baggrund gældende, at Selskabet ikke skal have forhøjet sin skattepligtige indkomst i Danmark til kr. 11.826.002.
-
Til støtte for den nedlagte subsidiære påstand gøres det gældende, at Skattestyrelsen i sin afgørelse af 28. februar 2018 (bilag 1) har lagt faktum til grund, som er objektivt forkert, nemlig: (i) at Selskabet er hjemmehørende i og skattepligtigt til Danmark, (ii) at NJ har været reel ejer af Selskabet eller på anden måde har udøvet kontrol med Selskabet, og (iii) at Selskabet var ejer af midlerne i F1-bank i 2015.
-
Alene af disse grunde er Skattestyrelsens afgørelse af 28. februar 2018 (bilag 1) ugyldig, hvorfor der bør ske en hjemvisning.
-
Til støtte for anbringendet om, at Selskabet var ejer af midlerne på Selskabets bankkonto, og dermed skattepligtig af tilskud og afkast, har sagsøgte navnlig gjort gældende:
-
at sagsøger ikke har dokumenteret, at Selskabet ikke var ejer af midlerne, og
-
at Selskabets bankkonto og depot ikke ville blive overført til NJ ved Selskabets afmelding fra selskabsregistret på grund af manglende betaling af administrationsgebyr, men at NJ i stedet ville blive registreret som aktionær.
-
For så vidt angår punkt (i) har sagsøger dokumenteret, at NJ - som følge af "Beneficial Owner Declaration" erklæringen (bilag 1, s. 19) - var personligt ejer af midlerne på Selskabets bankkonto. NJ’s navn og adresse fremgår af erklæringen, ligesom erklæringen er underskrevet af NJ som "beneficial owner" og "legal representive". Selskabet har derfor ikke ejet midlerne på kontoen i F1-bank. Disse midler har derimod i overensstemmelse med erklæringen og ordlyden heri været ejet af NJ personligt.
-
For så vidt angår punkt (ii) fremgår det af "Fiduciary Agreement" (bilag 1., s. 10), at Selskabet ville blive afregistreret, hvis G1-virksomhed ikke modtog det årlige administrationsgebyr, med den konsekvens, at bankkontoen igen ville stå personligt i NJ navn. Dette understøtter dermed også, at NJ ejede midlerne personligt.
-
Sagsøgtes henvisning til bestemmelserne i Y3-område Companies Act fra 2004 (svarskriftet punkt 4.2) er uden relevans, idet disse bestemmelser forudsætter, at midlerne på bankkontoen tilhørte Selskabet, hvilket det bestrides, at de gjorde."
Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:
H1 har ikke bestridt, at selskabet er et i Y3-område lovligt stiftet og registreret selskab, og selskabet har, som ministeriet forstår det, heller ikke bestridt, at det efter dansk skatteret udgør et selvstændigt skattesubjekt i medfør af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 (MS 13). H1 har derimod gjort gældende, at NJ ikke har været ejer af eller haft kontrol med selskabet, hvilket ministeriet ikke er enig i, jf. nærmere herom nedenfor i pkt. 3.1.
H1 har endvidere gjort gældende, at selskabet ikke var ejer af midlerne i F1-bank, men at det derimod var NJ, der ejede midlerne, hvilket ministeriet heller ikke er enig i (pkt. 3.2 nedenfor).
3.1 H1 havde ledelsens sæde i Danmark og NJ ejede selskabet
Det gøres overordnet gældende, at NJ, der var fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlede indkomstår, var ejer af og har forestået den daglige ledelse af H1, og at selskabet dermed også var hjemmehørende i Danmark og skattepligtigt her i landet, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt. (MS 14).
I henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 6, 1. pkt. (MS 14), anses de selskaber og foreninger, der er nævnt i bestemmelsens stk. 1, nr. 2-6 (MS 13), for hjemmehørende i Danmark, hvis selskabet eller foreningen er registreret i Danmark, eller ledelsen har hovedsæde i Danmark.
Bestemmelsen blev indsat i selskabsskatteloven ved lov nr. 312 af 17. maj 1995 om ændring af forskellige skattelove (International beskatning). Af de specielle bemærkninger til bestemmelsen fremgår blandt andet (§ 1, nr. 1, i lovforslag nr. 35 af 2. november 1994) (MS 16):
"Afgørelsen af, om et selskabs ledelse har sæde her i landet, beror på en konkret vurdering af de faktiske forhold i forbindelse med beslutningstagningen i selskabet. Ved denne vurdering lægges først og fremmest vægt på beslutninger forbundet med den daglige ledelse af selskabet.
Beslutninger, der almindeligvis træffes på generalforsamlingsniveau, er som udgangspunkt ikke afgørende for, om selskabet kan anses for hjemmehørende her i landet. Aktiebesiddelse vil derfor som udgangspunkt ikke være afgørende for vurderingen. I det omfang en aktionær faktisk udøver ledelsen af selskabet, kan aktionærens hjemsted indgå i vurderingen af, om selskabets ledelse har sæde her i landet." (mine understregninger)
Det afgørende for fastlæggelsen af, hvor et selskab har hovedsæde, er således ikke, hvor de officielle ledelsesorganer er hjemmehørende. Det afgørende er derimod, hvem der faktisk udøver den daglige ledelse, og hvor denne ledelse udøves fra, jf. UfR 1998.1534 H (MS 42) og SKM2022.428.BR (MS 171).
Der har alene være afholdt to bestyrelsesmøder i selskabet. Bestyrelsesmedlemmerne - der alle var medarbejdere hos advokatfirmaet R1-advokat - havde henholdsvis 6.843, 6.901 og 8.627 øvrige bestyrelsesposter. Det ene bestyrelsesmøde angik udstedelse af aktier i G1-virksomhed navn, mens det andet bestyrelsesmøde angik udstedelse af en fuldmagt ("Power of Attorney") til NJ (E 170-171). Fuldmagten gav ham uindskrænket ret til at tegne og lede H1 NJ har således formelt været udpeget som kompetent udøve den daglige ledelse af H1, hvilket han også reelt har gjort.
I tilknytning hertil bemærkes, at NJ har truffet alle beslutninger vedrørende selskabet, herunder hvilken bankforbindelse selskabet skulle anvende, og hvad selskabets kapital skulle anvendes til. NJ har da også - som "Legal Representative" skrevet under på vegne af selskabet i forbindelse med oprettelsen af en bankkonto i F1-bank (E 174).
Det bemærkes i øvrigt, at Sø- og Handelsretten - ved kendelse af 9. december 2021 (E 235) - tog H1 under konkursbehandling, idet Sø- og Handelsretten fandt, at der var dansk konkursværneting efter reglen i konkurslovens § 3, stk. 1 (MS 4), hvorefter konkursbegæring skal "indgives til skifteretten på det sted, hvorfra skyldnerens erhvervsmæssige virksomhed udøves" - det vil sige på det sted, hvor ledelsen befinder sig. Sø- og Handelsretten lagde herved vægt på NJ tidsubegrænsede og uindskrænkede fuldmagt, og på at NJ, på vegne af selskabet, underskrev en anmodning om åbning af en bankkonto i F1-bank, og at han i den forbindelse underskrev erklæringen om "Beneficial owner" (E 175).
Der er ingen holdepunkter for, at F1-bank egenhændigt oprettede selskabet og selskabets bankkonto, hvilket heller ikke stemmer overens med det forhold, at NJ har underskrevet dokumenter vedrørende selskabet.
Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.1. fremgår det af den fremlagte aftale benævnt "fiduciary agreement", at G1-virksomhed, på vegne af den person, der indgår aftalen, vil varetage stiftelsen af selskabet og opbevare og registrere aktier i sit navn, så længe aftalen overholdes. I tilfælde af aftalens ophævelse, herunder som følge af manglende betaling af de årlige gebyrer, vil aktierne igen blive registreret i aftalepartens navn. Det fremgår desuden af aftalen "Undertaking", at den person, der indgår aftalen, er den reelle ejer af aktierne, og at G1-virksomhed alene forpligter sig til at opbevare aktierne på den reelle ejers vegne (E 169).
Det må bevismæssigt lægges til grund, at NJ har indgået aftaler med G1-virksomhed svarende til de aftaler, Skattestyrelsen er kommet i besiddelse af i forbindelse med behandlingen af en anden sag i (red.fjernet.kompleks), hvilket også understøttes af, at der fra H1’s konto er overført beløb svarende til gebyrerne i henhold til "fiduciary agreement".
Det må på den baggrund lægges til grund, at aftalerne mellem NJ og G1-virksomhed om G1-virksomheds opbevaring af aktierne alene blev indgået med henblik på at dække over NJ reelle ejerskab over H1, og han må således anses for den reelle ejer af selskabet. Den omstændighed, at G1-virksomhed kunne afmelde H1, såfremt gebyret ikke blev betalt, fører ikke til, at G1-virksomhed var ejer af selskabet. Det bemærkes herved, at det forhold, at aktierne officielt skulle registreres i NJ’s navn - såfremt gebyret ikke blev betalt - viser klart, at han var ejer af selskabet.
H1 har i stævningen påberåbt sig UfR 1997.1150 H (MS 45) til støtte for, at G1-virksomhed var reel ejer af selskabet, men dommen angår ikke en situation som den foreliggende, hvor det bevismæssigt må lægges til grund, at G1-virksomhed alene havde til formål at sløre NJ reelle ejerskab.
3.2 H1 var ejer af kontoen og dermed skattepligtig af tilskud og afkast
Det følger af fast retspraksis, at det påhviler H1 at dokumentere, at overførslerne til selskabet ikke har karakter af skattepligtige tilskud efter statsskattelovens § 4 (MS 21), jf. SKM2004.88.ØLR (MS 52), UfR 2005.250 H (MS 32) og senest Retten i Nykøbing Falsters dom af 3. oktober 2024 (MS 102) i en anden (red.fjernet.kompleks)-sag (anket).
H1 har ikke bestridt, at der i perioden 2007-2015 blev overført i alt 9.083.284 kr. til selskabets bankkonto. Skattemyndighederne har således anset overførslerne til selskabets konto for at være et skattepligtigt tilskud til H1 på 9.083.284 kr., og den beløbsmæssige opgørelse er som nævnt heller ikke bestridt. Såfremt retten er enig i, at det var selskabets midler, skal selskabet også beskattes af afkastet.
Det er derimod H1’s synspunkt, at H1 ikke var ejer af midlerne på selskabets bankkonto, men at det derimod var NJ, der personligt ejede midlerne på bankkontoen. Der er ingen holdepunkter for et sådant synspunkt, som i øvrigt strider imod de faktiske oplysninger og NJ’s ageren.
Det bemærkes herved, at kontoen og depotet i F1-bank var registreret i selskabets navn, og det var NJ, der oprettede kontoen og depotet til selskabet. NJ har også selv ageret ud fra en forudsætning om, at det var selskabets midler, idet han ikke på sine selvangivelser har oplyst om selskabets indtægter og tab, selv om han i de omhandlede indkomstår ubestridt var fuldt skattepligtig til Danmark.
Det følger af en fast og omfattende praksis, at skatteyderen i disse situationer bærer en skærpet bevisbyrde for, at tingene forholder sig, som skatteyderen hævder, og H1 har ikke dokumenteret, at selskabet - uanset ovennævnte omstændigheder - alligevel ikke var ejer af midlerne. I UfR 2024.4206 H (MS 22), der var den første domstolssag i (red.fjernet.kompleks), gjorde skatteyderen - ligesom H1 - gældende, at midlerne reelt var hovedaktionærens. Højesteret fandt, at skatteyderen - under omstændigheder som i den foreliggende sag - var afskåret fra at kunne få medhold i, at midlerne reelt var ejet af skatteyderen og ikke af selskabet. H1 må - ligesom det var tilfældet i UfR 2024.4206 H - være afskåret fra at kunne få medhold i, at selskabet ikke var ejer af de aktiver, der blev overført til selskabet.
I tilknytning hertil bemærkes, at H1 har oplyst, at formålet med stiftelsen af selskabet var at undgå indeholdelse af kildeskat i Y1-land, og det er netop en forudsætning for at undgå betaling af kildeskat, at det var selskabet, der var ejer af midlerne og ikke NJ, der som beskrevet var fuldt skattepligtig til Danmark. Såfremt NJ var ejer af midlerne, ville afkastet netop være skattepligtigt i Danmark.
Den omstændighed, at NJ - som følge af den udstedte fuldmagt - har haft adgang til at råde over selskabets aktiver mv., indebærer ikke, at han var ejer af midlerne. Det er ganske almindeligt, at en hovedaktionær samtidig udgør direktionen med en deraf følgende rådighed over selskabets konto, men det ændrer ikke ved, at det er selskabets midler, og at det først bliver hovedaktionærens midler, hvis der sker udlodning - enten løbende eller som led i en likvidation af selskabet.
Heller ikke den omstændighed, at NJ underskrev "Beneficial ownership declaration", indebærer, at han var ejer af midlerne. At NJ har underskrevet som "beneficial owner" i forbindelse med åbningen af selskabets bankkonto i F1-bank (E 175) viser derimod, at NJ var den reelle ejer af selskabet. Det bemærkes herved, at erklæringen blev underskrevet i forbindelse med oprettelsen af en konto til selskabet, og det fremgår af erklæringen (E 175), at NJ - i henhold til Y1-land lov vedrørende forebyggelse af hvidvaskning af penge, var forpligtet til at informere banken om identiteten af selskabets "beneficial owner".
Det er i øvrigt ikke korrekt, at det kan udledes af den fremlagte "fiduciary agreement" (E 166), at H1’s bankkonto og depot ville overføres til NJ navn, hvis selskabet blev afmeldt fra selskabsregistret som følge af selskabets manglende betaling af det årlige gebyr. Det fremgår derimod af "fiduciary agreement", at "the fiduciant" - i den foreliggende sag NJ - officielt ville blive registreret som aktionær, hvis gebyret ikke blev betalt.
Det fremgår desuden af Y3-område Companies Act 2004 (MS 19):
"215. (1) Where a company has been struck off the Register, the company and the directors, members and any liquidator or receiver thereof may not:
-
commence legal proceedings, carry on any business or in any way deal with the assets of the company;
-
defend any legal proceedings, make any claim or claim any right for, or in the name of, the company; or
-
act in any way with respect to the affairs of the company."
Det følger heraf, at såfremt selskabet måtte blive afmeldt fra selskabsregistret (struck-off), ville NJ ikke have fået adgang til selskabets konto og depot.
H1 har dermed ikke løftet sin bevisbyrde for, at overførslerne ikke udgjorde skattepligtigt tilskud for selskabet efter statsskattelovens § 4 (MS 21), og selskabet skal derfor beskattes af tilskuddet og afkastet.
3.3 H1’s subsidiære påstand
H1 har nedlagt en subsidiær påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen, men det er ikke oplyst, hvad der eventuelt skal foretages i forbindelse med en hjemvisning. Skatteministeriet bestrider - som beskrevet ovenfor - at Skattestyrelsens afgørelse beror på et forkert faktuelt grundlag, og der er ikke grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling, eftersom der er enighed om den beløbsmæssige opgørelse."
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Sagen er en af de skattesager, som indgår i det såkaldte (red.fjernet.kompleks).
Sagen angår, om H1 er hjemmehørende i og fuldt skattepligtigt i Danmark i kraft af NJ’s bopæl i Danmark, herunder hvorvidt der er grundlag for at forhøje selskabets skattepligtige indkomst for indkomstårene 2007-2015 med i alt 11.826.002 kr. Der er mellem parterne enighed om opgørelsen af beløbet.
H1 har gjort gældende, at H1 ikke er hjemmehørende i og skattepligtigt i Danmark, idet NJ ikke har været reel ejer af selskabet eller udøvet kontrol med selskabet.
H1 har i anden række gjort gældende, at selskabet ikke er ejer af midlerne i F1-bank Y1-land. Det er derimod NJ personligt. Synspunktet er, at det var proforma, at H1 var ejer af midlerne i F1-bank Y1-land, alt med det formål at sløre NJ reelle ejerskab til midlerne.
NJ har forklaret, at F1-bank Y1-land præsenterede ham for forskellige investeringsmuligheder, herunder muligheden for stiftelse af selskabet H1.
H1 er et i Y3-område den 20. juli 2007 lovligt stiftet og registreret selskab. Der blev i forbindelse med stiftelsen af selskabet - således som det også er tilfældet i andre af de såkaldte (red.fjernet.kompleks)-sager - udstedt en fuldmagt til NJ, hvorved NJ blev givet en ubegrænset ledelsesret i selskabet uden udløbsdato, jf. POWER OF ATTORNEY dateret den 20. juli 2007.
NJ underskrev på vegne af H1 en anmodning om åbning af en bankkonto i F1-bank Y1-land. NJ underskrev i den forbindelse tillige en anmodning som "Beneficial Owner" af selskabet.
Retten finder herefter, at NJ var den reelle ejer af H1.
H1 er skattepligtigt til Danmark, idet selskabet reelt også blev ledet fra Danmark. Retten lægger herved vægt på, at NJ var bosiddende i Danmark, at NJ traf afgørelse om, hvilken bankforbindelse selskabet skulle gøre brug af, ligesom NJ i henhold til den før omtalte fuldmagt var beføjet til at tegne selskabet overfor bl.a. F1-bank Y1-land og i øvrigt disponere over H1’s midler. NJ har således også for retten forklaret, at det var ham alene, som havde kontakten mv. til F1-bank Y1-land.
NJ var fuldt skattepligtig til Danmark i de omhandlende indkomstår. NJ har ikke selvangivet oplysninger om H1’s indtægter og tab til de danske skattemyndigheder. NJ har således i forhold til de danske skattemyndigheder handlet ud fra, at H1 var et selvstændigt skattesubjekt.
Under de anførte omstændigheder finder retten, at H1 er afskåret fra at kunne få medhold i, at selskabet alligevel ikke var et selvstændigt skattesubjekt, jf. således også afgørelsen i U.2024.4206H.
Retten tager derfor Skatteministeriets frifindelsespåstand til følge.
Retten bestemte, at H1 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 200.000 kr., som udgør udgift til advokat. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.
Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten, udover sagens værdi, forløb og udfald, lagt vægt på, at nærværende sag - som blev afviklet på en halv retsdag - er én blandt flere andre retssager i det såkaldte (red.fjernet.kompleks), og at der i nærværende sag indgår mange af de samme dokumenttyper, problemstillinger mv., som også optræder i flere af de andre retssager i sagskomplekset.
Skatteministeriet Departementet frifindes.
H1 skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 200.000 kr.
Beløbet skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.