Sag BS-6595/2023-ARH

Parter

H1-virksomhed

(v/ advokat Nadia Azaquoun og v/ advokat Arne Møllin Ottosen)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Sune Riisgaard)

Denne afgørelse er truffet af dommer Charlotte Hove Lasthein.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 7. februar 2023. 

Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelse af 20. december 2021 vedrørende fastsættelsen af indgangsværdien for H1-virksomhed’s porteføljeaktier i G1-virksomhed for indkomståret 2010. Da H1-virksomhed i 2010 havde bagudforskudt regnskabsår drejer sagen sig om porteføljeaktiernes værdi pr. 1. september 2009.

H1-virksomhed har nedlagt følgende påstande: 

Principalt:

H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med 90.668.000 kr.

Subsidiært:

H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 nedsættes med et af retten fastsat mindre beløb end 90.668.000 kr.

Mere subsidiært:

Sagen hjemvises til fornyet behandling i Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har påstået frifindelse. 

Oplysningerne i sagen

Det er oplyst, at H1-virksomhed (tidligere H1-virksomhed), herefter kaldet H1-virksomhed, har til formål at eje værdipapirer i virksomheder indenfor en række forretningsområder, og at H1-virksomhed har regnskabsår fra 1. september til 31. august.

Indgangsværdien af aktier i indkomståret 2010 skulle derfor fastsættes pr. 1. september 2009.

Det er videre oplyst, at H1-virksomhed er sambeskattet med og administrationsselskab for en række selskaber, herunder G2-virksomhed.

Om den omhandlede investering i G1-virksomhed er det oplyst, at H1-virksomhed i 2008 foretog en investering i kapitalfonden G3-virksomhed gennem selskabet G4-virksomhed, som H1-virksomhed ejede 20 % af.

G3-virksomhed investerede i en række porteføljevirksomheder, herunder G1-virksomhed.

G4-virksomhed blev ophørsspaltet pr. 1. januar 2010, og spaltningen blev vedtaget den 9. februar 2010. 

Det er endvidere oplyst, at H1-virksomhed ved spaltningen modtog samtlige anparter i det nystiftede selskab G2-virksomhed, og at G2-virksomhed, som fuldt ud ejet af H1-virksomhed, indtrådte i sambeskatning med H1-virksomhed den 9. februar 2010, jf. selskabsskattelovens § 31 og § 31 C.

Det er enighed om, at H1-virksomhed efter spaltningen via G2-virksomhed og underliggende selskaber ejede ca. 2% af aktierne i G1-virksomhed.

Parterne er enige om, at ejerforholdene før og efter spaltningen kan illustreres som følger:

 

Parterne er også enige om, at spaltningen havde den skattemæssige konsekvens, at aktierne i G1-virksomhed skulle anses for afstået af H1-virksomhed pr. 9. februar 2010 som følge af det skattemæssige statusskifte, idet G2-virksomhed ikke kunne anses for et mellemholdingselskab, da den indirekte ejerandel i G1-virksomhed-aktierne udgjorde mindre end 10%, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A.

Kursregulering af aktierne i G1-virksomhed skulle herefter i perioden fra 1. september 2009 og til den 9. februar 2010 medregnes hos H1-virksomhed. Kursreguleringen i den resterende del af regnskabsåret skulle beregnes hos G2-virksomhed.

I selvangivelsen for 2010 fastsatte H1-virksomhed indgangsværdien af aktierne i G1-virksomhed til 339.820.000 kr. pr. 1. september 2009.

H1-virksomhed’s revisor, R1-revision har senere om den selvangivne indgangsværdi anført følgende til SKAT:

"Som følge af skattereformen i 2009 skulle handelsværdien af porteføljeinvesteringerne primo indkomståret 2010 fastsættes, jf. § 22, Stk. 9, i L202 (2008/2009).

Som tidligere oplyst udgjorde investeringen i G1-virksomhed langt den væsentligste investering i G3-virksomhed. Herudover ejede kommanditselskabet kapitalinteresser i en række øvrige unoterede selskaber.

G1-virksomhed blev børsnoteret på (red.børsplatform.nr.1.fjernet) den 5. oktober 2010.

Umiddelbart inden børsnoteringen blev udbudsprisen fastsat til kurs 210, svarende til en samlet værdi af G1-virksomhed på i alt DKK 27,3 mia.

I forbindelse med fastlæggelse af indgangsværdien på aktierne i G1-virksomhed for indkomståret 2010 blev der taget udgangspunkt i noteringskursen den 5. oktober 2010 for selskabets aktier efter noteringen, dvs. kurs 210 med fradrag af 20 %. Desuden modtog G2-virksomhed to kontante udbetalinger fra kommanditselskabet henholdsvis før og efter salget af aktier ved børsnoteringen, der blev tillagt handelsværdien af selskabet.

…"

Det er oplyst, at H1-virksomhed vurderede, at kursudviklingen i perioden fra 1. september 2009 til 9. februar 2010 udgjorde 0 kr., og at H1-virksomhed derfor ingen kursregulering indregnede på G1-virksomhed-aktierne i H1-virksomhed’s indkomstår. 

Den 23. august 2011 - efter H1-virksomhed’s indsendelse af oplysninger om sin skattepligtige indkomst for 2010 - kom Skatterådet med et bindende svar til en anden investor vedrørende værdiansættelsen af G1-virksomhed-aktier pr. januar 2010.

Af Skatterådets svar fremgår bl.a.:

"Spørgsmål 1 og 2

Kan SKAT bekræfte, at G1-virksomhed pr. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010?

Såfremt SKAT besvarer spørgsmål 1 benægtende, kan SKAT i så fald bekræfte, at G1-virksomhed pr.1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til gennemsnittet for de værdiansættelsesrapporter, der er udarbejdet primo januar 2010?

…

Der skal for så vidt muligt være overensstemmelse mellem tidspunktet for det opgjorte værdiansættelsesgrundlag og tidspunktet for værdiansættelsen. Generelt må værdiansættelsen basere sig på oplysninger, der er tilgængelige - eller burde have været tilgængelige - på værdiansættelsestidspunktet. Pr. 1. januar 2010 var aktierne i G1-virksomhed ikke noteret på (red.børsplatform.nr.1.fjernet) i Y1-by, idet dette først skete den 5. oktober 2010.

Der blev holdt et møde onsdag den 6. juli mellem SKAT og det fremgik på mødet at overdragelsen af G1-virksomheds kerneaktiviteter fandt sted den 7. marts 2008 og at der ikke mellem denne handel og frem til børsnoteringen havde været foretaget nogle handler med aktierne i G1-virksomhed.

Der kan i den forbindelse henvises til SKAT’s Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.B.3.5.4.4 om aktier, hvoraf SKAT’s hjælperegel til fastsættelse af værdien af aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked er nærmere beskrevet.

Endvidere henvises til principperne beskrevet i værdiansættelsesvejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, når en handelsværdi skal opgøres.

Det fremgår herefter, at værdiansættelsesdatoen er af afgørende betydning for vurderingen af værdiansættelsesgrundlaget og gældende forudsætninger i øvrigt, Som udgangspunkt er det således kun oplysninger, der var kendt på værdiansættelsesdatoen — eller med forudsat dokumentationsudarbejdelse burde have været kendt — der kan lægges til grund for værdiansættelsen.

For så vidt angår efterfølgende oplysninger, set i forhold til værdiansættelsesdatoen, bemærkes det, at virksomhedens faktisk opnåede resultater, faktisk eksponerede risici, faktiske afvigelse fra forudsat konkurrencesituation m.v. efter SKAT’s opfattelse kan indgå ved vurdering af de anvendte budgetters validitet.

Skatteministeriet finder herefter ud fra en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010, idet selskabet dels pr. 1. januar 2010 endnu ikke var børsnoteret og dels fordi en børsværdi, der foreligger adskillige måneder efter således som udgangspunkt ikke kan anvendes som værdiansættelse. Samtidig er henset til, at der derimod foreligger en række andre værdiansættelsesrapporter, jf. i det følgende.

Skatteministeriet finder derimod, at værdien pr. 1. januar 2010 af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til gennemsnittet for de værdiansættelsesrapporter, der er udarbejdet primo januar 2010 af F1-bank, F2-bank, F3-bank m.fl., hvorefter værdien af selskabet er ansat til 26,8 mia kr.

	Børskurs      Antal aktier        Værdi af G1-virksomhed (kr.)
Gennemsnit af værdi fra 7 investeringsbanker	205,7         130.143.258              26.800.000.000

Skatteministeriet har herved henset til, at værdiansættelsesrapporterne er markedsbaserede og tager udgangspunkt i realiseret samt forventet indtjening og EBITDA (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciationand Amortization), sammenholdt med sammenlignelige børsnoterede selskabers multipler for samme nøgletal; og oplysninger som forelå og forventedes på tidspunktet omkring årsskiftet 2009/2010. Endvidere er der i rapporterne beskrevet en række sammenlignelighedsfaktorer så som egenskaber ved selskabets varer, funktioner, aktiver, risici, markeds- og konkurrencemæssige betingelser, forretningsstrategier m.v.

Denne værdi, 26,8 mia. kr., svarende til kurs 205,93 finder Skatteministeriet således kan benyttes af aktionærer med kalenderårs regnskab for så vidt angår indgangsværdien i henhold til § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 pr. 1. januar 2010.

Skatteministeriet indstiller derfor, at svaret på spørgsmål 1 er "Nej", medens spørgsmål 2 indstilles besvaret med "Ja, se dog indstilling og begrundelse"."

Den 20. februar 2014, da H1-virksomhed var blevet bekendt med Skatterådets svar, anmodede H1-virksomhed om genoptagelse af sine skatteansættelser.

Den 24. marts 2014 besvarede R1-revision SKAT’s henvendelse vedrørende G1-virksomhedaktierne og indkomståret 2010 med bl.a. følgende:

"Kursregulering af porteføljeaktier i G1-virksomhed

I forbindelse med udarbejdelse af skatteopgørelse for H1-virksomhed er porteføljeaktierne i G1-virksomhed indregnet med en kursregulering på DKK 0, idet H1-virksomhed finder, at værdien af porteføljeaktierne pr. 1. september 2009 svarer til værdien pr. 1. januar 2010, som blev anvendt som værdi ved spaltningen vedtaget den 9. februar 2010.

Genoptagelse af værdiansættelse af aktierne i G1-virksomhed for G2-virksomhed pga. Skatterådets bindende svar om værdi pr. 1. januar 2010 ændrer ikke ved, at H1-virksomhed fortsat mener, at kursregulering i ejerperioden fra 1. september 2009 og frem til spaltningen uændret udgør DKK 0. Den ændrede værdiansættelse pr. 1. januar 2010 afgivet af Skatterådet vil derfor tillige ændre indgangsværdien af H1-virksomhed’s indirekte ejede aktier i G1-virksomhed via G4-virksomhed. Ændringen kan skitseres således:

 

Kursregulering udgør efter selskabets opfattelse DKK 0 før den anførte periode. Baggrunden herfor er, at kursudviklingen for G1-virksomhed for den pågældende periode må forventes at svare til den almindelige kursudvikling for børsnoterede aktier.

G1-virksomhed bliver børsnoteret den 19. oktober 2010 og træder direkte ind i (red.indeks.nr.1.fjernet). Pr. 31. august 2009 udgjorde indekset 335,03, medens dette pr. 31. december 2009 har udgjort 336,39. Kursudviklingen af indekset har således været stort set 0 fra 1. september 2009 til 31. december 2009.

Med baggrund i disse forhold er kursreguleringen vurderet til DKK 0, svarende til at Skatterådets indgangsværdi pr. 1. januar 2010 tillige kan anses for at være indgangsværdi pr. 1. september 2009 for H1-virksomhed."

Den 26. marts 2014 besvarede SKAT’s juridiske afdeling, Store Selskaber, en henvendelse fra SKAT’s sagsbehandler vedrørende værdiansættelse af H1-virksomhed (H1-virksomhed) og G2-virksomhed’s porteføljeinvestering. Heraf fremgår bl.a.:

"Det er korrekt, at det bindende svar, Bindende svar fra Skatterådet til [ ] den 23. august 2011, alene vedrører værdiansættelsen pr. 1. januar 2010, idet spørger i denne sag havde indkomstår sammenfaldende med kalenderåret.

Med udgangspunkt i Skatterådets afgørelser, Skatterådet, har H1-virksomhed anmodet om genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010 og 2011, idet H1-virksomhed ved værdiansættelsen af porteføljeaktierne i G1-virksomhed vil anvende de af Skatterådet fastsatte værdier pr. 1. januar 2010.

Jura, Selskab, aktionær og erhverv, kan oplyse, at det er korrekt, som anført af Store Selskaber, at værdiansættelsen ved Skatterådets afgørelser, alene tager stilling til indgangsværdien pr. 1. januar 2010. Den af Skatterådet fastsatte værdi kan derfor ikke umiddelbart anvendes som værdi pr. 1. september 2009, 4 måneder tidligere, af en skatteyder, som har bagudforskudt indkomstår.

Overgangsbestemmelsen i § 22 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 anfører, at der skal bruges " Handelsværdien ved begyndelsen af indkomståret 2010", og som for H1-virksomhed vil sige 1. september 2009.

Det kan imidlertid anføres, at det fremgår af Skatterådets afgørelse af 23. august 2011, at der er tale om en konkret vurdering i sagen, og hvori indgik de i sagen fremlagte vurderinger pr. primo januar 2007, afgivet af i alt 7 investeringsbanker i løbet af 2009, Skatterådet fandt, at værdien herefter kunne værdiansættes til gennemsnittet af de værdier, som værdiansættelsesrapporterne viste, hvilket var beregnet til 26,8 mia. kr.

Det må herefter konkret vurderes, om Skatterådets værdiansættelse kan lægges til grund ved værdiansættelsen 1. september 2009. Spørgsmålet er, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 er forhold, som kan indikere, at værdien 4 måneder tidligere skulle være en anden, og det er således en skønsmæssig vurdering, men hvor sædvanlige værdiansættelsesprincipper- og beregningsmetoder mv. indgår.

Jura, Selskab, aktionær og erhvervs svar er dermed, at det må beror på en konkret vurdering, hvorvidt H1-virksomhed og G2-virksomhed kan anvende den samme indgangsværdi, som G1-virksomhed værdiansættes til i h.t. bindende svar fra Skatterådet, men hvor det naturligvis må indgå, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 måske ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen, sammenholdt med at der ligger værdiansættelsesrapporter, som har været foretaget på grundlag af oplysningerne om G1-virksomhed i tiden forud herfor, herunder oplysninger om selskabet i 2009."

Den 1. juli 2014 traf SKAT afgørelse om at genoptage G2-virksomhed’s skatteansættelse for 2010, således at værdien af G1-virksomhed-aktierne pr. 9. februar 2010 blev ændret. 

Den 6. oktober 2014 traf SKAT afgørelse om ændring H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst med en forhøjelse på 90.668.000 kr., jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2. 

Den 5. januar 2015 klagede H1-virksomhed over SKAT’s afgørelse med følgende påstand:

"H1-virksomhed skattepligtige indkomst skal ansættes i overensstemmelse med det selvangivne dvs. kursregulering på selskabets aktier i G1-virksomhed i indkomståret 2010 udgør 0 kr."  

Den 20. december 2021 traf Landsskatteretten afgørelse og stadfæstede SKAT’s afgørelse.

Om G1-virksomhed

Til brug for den kommende børsnotering blev der af flere investeringsbanker foretaget en vurdering af G1-virksomhed. Der er enighed om, at investeringsbankerne modtog "Request for Proposals" umiddelbart før jul 2009, og at investeringsbankerne har udarbejdet deres "Initial Public Offering" vedrørende G1-virksomhed på baggrund af oplysninger kendt omkring årsskiftet 2009/2010.

Der er enighed om, at investeringsbankernes værdiansættelser kan opsummeres som følger:

"

 

"

Af årsrapporten for 2009 for G1-virksomhed fremgår bl.a.:

"Som det fremgik af årsrapporten for 2008, var vores forventninger til 2009: “en fortsat positiv udvikling i forretningen, dog - på grund af den aktuelle økonomiske afmatning - på et mere moderat niveau end hidtil". Til trods for den makroøkonomiske nedgang har vi i perioden oplevet en betydelig vækst, som har været større end oprindeligt forventet. Omsætningsfremgangen og væksten i EBITDA skyldtes en stigende efterspørgsel efter vores produkter på de etablerede markeder, ekspansion til nye markeder og betydelige strukturelle forandringer som beskrevet i afsnittet om begivenhederne i 2009. På grund af de væsentlige strukturforandringer i 2008 og 2009 er en sammenligning mellem de to perioder dog ikke nødvendigvis meningsfuld eller retningsgivende for udsigten til fremtidig vækst. Se den finansielle oversigt for en mere detaljeret gennemgang af drivkræfterne bag udviklingen i tallene.

Den samlede omsætning i 2009 var på DKK 3.461 mio. mod DKK 1.658 mio. i de sidste 10 måneder af 2008. Sammenlignes 2009 med omsætningen i 2008 (12 måneder justeret) på DKK 1.905 mio., har der været en vækst på 82%.

…

EBITDA var i 2009 på DKK 1.572 mio. mod DKK 666 mio. i de sidste 10 måneder af 2008. Det svarer til en EBITA-margin i 2009 på 45%. Hvis 2009 sammenlignes med en EBITDA på DKK 778 mio. i 2008 (12 måneder justeret), var væksten i EBITDA 102%.

EBIT var i 2009 på DKK 1.424 mio. mod DKK 633 mio. i de sidste 10 måneder af 2008. Dette svarer til en EBIT-margin på 41% i 2009. Hvis 2009 sammenlignes med en EBIT på DKK 738 mio. i 2008 (12 måneder justeret), var væksten i EBIT 93%.

Resultatet før skat i 2009 var på DKK 1.189 mio. mod DKK 416 mio. i de sidste 10 måneder af 2008. Hvis 2009 sammenlignes med et resultat før skat i 2008 (12 måneder justeret) på DKK 496 mio., er der tale om en vækst på 140%.

Årets resultat i 2009 var på DKK 1.005 mio. mod DKK 306 mio. i de sidste 10 måneder af 2008. Hvis 2009 sammenlignes med årets resultat i 2008 (12 måneder justeret) på DKK 356 mio., er der tale om en vækst på 183%.

…

Omsætning

"

Af børsprospekt af 20. september 2010 for G1-virksomhed fremgik bl.a. om udbuddet af aktierne:

"UDBUDSKURSINTERVAL: DKK 175 — DKK 225 PR. UDBUDT AKTIE

Udbudskursen (“Udbudskursen") forventes at være inden for det ovenfor angivne udbudskursinterval og vil blive fastlagt efter book-building metoden."

Af børsprospektet fremgår endvidere bl.a. under resumé om "Væsentlige styrker":

"Stærk finansiel udvikling. Selskabet har oplevet en voldsom vækst i de senere år og har øget produktionsomfanget fra 3 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2004 til mere end 42 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2009. Selskabet har i løbet af de regnskabsperioder, der beskrives i dette Prospekt, haft en stærk finansiel udvikling med vækst i såvel omsætning som marginer, drevet af en kombination af stærk organisk vækst og væsentlige strukturelle ændringer.

…

Som følge af væsentlige strukturelle ændringer gennemført siden Akkvisitionerne i marts 2008 er en sammenligning mellem efterfølgende eller tilsvarende perioder ikke nødvendigvis retvisende, og resultatet heraf kan således ikke anvendes som retningsgivende for fremtidige resultater, jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskaber — Begivenheder der påvirker sammenligneligheden af Selskabets driftsresultater"."

Af de regnskabsmæssige oplysninger i børsprospektet fremgår bl.a.:

" 

…

"

Det er oplyst, at introduktionsprisen ved børsnoteringen den 5. oktober 2010 var en kurs på 210. Det fremgår videre, at børskursen for G1-virksomhed steg den første dag, og at den gennemsnitlige børskurs på første handelsdag udgjorde 239,35.

SKAT har opgjort de gennemsnitlige børskurser for de første 10 henholdsvis 30 handelsdage som følger:

"  

"

Parternes synspunkter

H1-virksomhed har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sine påstande:

"…

3.       Anbringender

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at SKAT ikke har godtgjort noget grundlag for at forhøje H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010, og at der ud fra alt foreliggende er en formodning for, at der ikke har været nogen relevant værdiudvikling på aktierne fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne til kurs 205,7 den 1. januar 2010.

Som gengivet i Bilag 1, s. 20-21, udtalte SKAT Jura under sagens behandling, at værdiansættelsen den 1. januar 2010 som fastslået af Skatterådet kan lægges til grund ved værdiansættelsen den 1. september 2009, medmindre der forelå særlige forhold i perioden 1. september 2009 til 31. december 2009 (egne understregninger):

"[ … ] Det må herefter konkret vurderes, om Skatterådets værdiansættelse kan lægges til grund ved værdiansættelsen 1. september 2009. Spørgsmålet er, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 er forhold, som kan indikere, at værdien 4 måneder tidligere skulle være en anden, og der således [sic.] en skønsmæssig vurdering, men hvor sædvanlige værdiansættelsesprincipper og beregningsmetoder mv. indgår.

Jura, Selskab, aktionær og erhvervs svar der [sic.] dermed, at det må beror på en konkret vurdering, hvorvidt H1-virksomhed og G2-virksomhed kan anvende den samme indgangsværdi, som G1-virksomhed værdiansættes til i h.t. bindende svar fra Skatterådet, men hvori det naturligvis må indgå, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 måske ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen, sammenholdt med at der ligger værdiansættelsesrapporter, som har været foretaget på grundlag af oplysningerne om G1-virksomhed i tiden forud herfor, herunder oplysninger om selskabet i 2009."

Under disse omstændigheder har skattemyndighederne bevisbyrden for at afkræfte denne formodning, og der er intet fremlagt til afkræftelse af denne formodning og dermed ikke godtgjort noget grundlag for den meget væsentlige forhøjelse af H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010.

Ifølge skattemyndighederne har G1-virksomhed-aktierne udviklet sig med 22% (stigning) fra den 1. september 2009 til 1. januar 2010 (fire måneder), mens aktierne har udviklet sig med 2% (stigning) fra den 1. januar 2010 til 5. oktober 2010 (10 måneder og 5 dage) - og uden at der er anført nogen form for begrundelse herfor: 

    ▪   Indgangsværdi primo indkomstår 2010, 1. september 2009: Kurs 168

    ▪   Skatterådets bindende svar af 1. januar 2010: Kurs 205,93

    ▪   Børsnotering af G1-virksomhed pr. 5. oktober 2010: Kurs 210

Skattemyndighederne har accepteret, at værdien den 9. februar 2010 (spaltningstidspunktet) kunne fastsættes til samme kurs som fastsat af Skatterådet pr. 1. januar 2010 i det bindende svar, dvs. 1 måned og 10 dage efter det bindende svar. Værdien 1 måned og 10 dage før det bindende svar, dvs. den 20. november 2009, må så tilsvarende kunne fastsættes til værdien ifølge det bindende svar, hvilket i sig selv bekræfter, at Skattestyrelsens og Landsskatterettens vurdering af kursudviklingen er helt vilkårlig og uunderbygget.

Kursudviklingen fra den 1. januar 2010 til 5. oktober 2010 kan konstateres for perioden mellem Skatterådets værdiansættelse pr. 1. januar 2010 på basis af udførlige værdiansættelsesrapporter, se nærmere ndf. i pkt. 3.2, og kursen konstateret i børsmarkedet den 5. oktober 2010 og altså dermed to valide værdiansættelser. Tilbageregnes der "mekanisk" fra Skatterådets værdiansættelse den 1. januar 2010 til den 1. september 2009 med stigningsprocenten på 2, udgjorde kursen den 1. september 2009 204,29 - altså en helt uvæsentlig forskel til Skatterådets kurs, hvilket i sig selv bekræfter, at H1-virksomhed kan anvende Skatterådets kurs som indgangsværdi den 1. september 2009.

Det gøres gældende, at der ikke har været nogen relevant værdiudvikling på aktierne fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne til kurs 205,93 den 1. januar 2010.

3.1       SKAT’s bevisbyrde

Som anført ovenfor har SKAT’s juridiske afdeling udtalt sig om værdiansættelsen af G1-virksomhed aktierne pr. 1. september 2009 (bilag 7). SKAT Jura udtalte, at det måtte bero på en konkret vurdering, om G1-virksomhed aktierne kunne værdiansættes til samme værdi som fastsat af Skatterådet den 1. januar 2010, hvor det måtte indgå om der i perioden "måske ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen".

SKAT Jura lægger dermed op til, at der ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen og bekræfter formodningen for, at værdien den 1. september 2009 var den samme som den fastsatte værdi den 1. januar 2010.

Skattemyndighederne har bevisbyrden for, at der i den relevante periode har været ændringer af betydning for værdiansættelsen, og skattemyndighederne må fremlægge dokumentation for, at der har været en sådan stigning i aktiekursen fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010, at der er grundlag for at fravige Skatterådets værdiansættelse blot 4 måneder senere. Denne bevisbyrde har skattemyndighederne ikke løftet.

Skatterådet har på baggrund af udførlige analyser i værdiansættelsesrapporterne i det bindende svar lagt til grund, at værdiansættelsen kan anvendes ved fastsættelse af indgangsværdien for de øvrige investorer med kalenderregnskabsår. SKAT Jura's udtalelse tilsiger, at den samme vurdering kan anvendes den 1. september 2009.

3.2       Skatterådets bindende svar

I anmodningen om bindende svar blev SKAT for det første bedt om at bekræfte, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kunne værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010 (bilag 5).

Såfremt SKAT måtte besvare ovenstående spørgsmål benægtende, blev SKAT bedt om at bekræfte, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kunne værdiansættes til gennemsnittet af værdierne ifølge de værdiansættelsesrapporter, der var udarbejdet primo januar 2010.

Skatterådet fandt, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 ikke skattemæssigt kunne værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010 (vores understregning):

"Skatteministeriet finder herefter ud fra en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010, idet selskabet dels pr. 1. januar 2010 endnu ikke var børsnoteret og dels fordi en børsværdi, der foreligger adskillige måneder efter således som udgangspunkt ikke kan anvendes som værdiansættelse. Samtidig er henset til, at der derimod foreligger en række andre værdiansættelsesrapporter, jf. i det følgende."

Værdien pr. 1. januar 2010 af aktierne i G1-virksomhed kunne derimod værdiansættes til gennemsnittet af de værdiansættelsesrapporter, der blev udarbejdet primo januar 2010 af en række investeringsbanker, hvorefter værdien af G1-virksomhed var ansat til 26,8 mia. kr.: 

"Skatteministeriet har herved henset til, at værdiansættelsesrapporterne er markedsbaserede og tager udgangspunkt i realiseret samt forventet indtjening og EBITDA (Earnings Before Interest, Taxes, Depreciations and Amortization), og sammenholdt med sammenlignelige børsnoterede selskabers multipler for samme nøgletal og oplysninger som forelå og forventedes på tidspunktet omkring årskiftet 2009/2010. Endvidere er der i rapporterne beskrevet en række sammenlignelighedsfaktorer så som egenskaber ved selskabets varer, funktioner, aktiver, risici, markeds- og konkurrencemæssige betingelser, forretningsstrategier m.v.

Denne værdi, 26,8 mia. kr., svarende til kurs 205,93 finder Skatteministeriet kan benyttes af aktionærerne med kalenderårs regnskab for så vidt angår indgangsværdien i henhold til § 22, stk. 9 i lov nr. 525 af 12. juni 2009 pr. 1. januar 2010."

3.3       Værdiansættelsesrapporterne

Værdiansættelsesrapporterne lagt til grund i det bindende svar er udarbejdet primo januar 2010 af investeringsbankerne F4-bank, F1-bank, F2-bank, F3-bank, F5-bank, F6-bank og F7-bank (bilag 10-16).

Bankerne vurderede i januar 2010 værdien af G1-virksomhed til 26,8 mia. kr. I oktober 2010 blev G1-virksomhed som nævnt børsnoteret til kurs 210, svarende til en samlet værdi af G1-virksomhed på 27,3 mia. kr.

Rapporterne blev afgivet i januar 2010 og er udarbejdet senest i løbet af fjerde kvartal 2009 og dermed reelt tidsmæssigt sammenfaldende med den 1. september 2009.

Alt tilsiger dermed, at værdiansættelserne ville have resulteret i de samme værdier pr. 1. september 2009, hvis rapporterne havde adresseret værdien denne dato.

Som allerede anført lagde SKAT da også Skatterådets værdiansættelse til grund som indgangsværdi den 9. februar 2010 for G2-virksomhed.

3.4       Forventet omsætningsvækst som indikator for aktieværdiudvikling

Skatteministeriet påstår, med henvisning til værdiansættelsesrapporterne, at der var en lineær udvikling i værdien af G1-virksomhed-aktierne i perioden fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010. Dette argument støttes primært på uddrag fra værdiansættelsesrapporterne, hvor der ud fra forventede nøgletal og prognoser angives en forventet omsætningsvækst på 80% i 2009 og omkring 50% i 2010 for G1-virksomhed.

Skatteministeriet anfører, at denne vækst i omsætningen indikerer en tilsvarende lineær vækst i aktieværdien i hele perioden 2009-2010, herunder i den angivne periode fra 1. september 2009 til 1. januar 2010 og opstiller således en formodning for, at kursudviklingen fra 2009 - 2010 har været lineært stigende.

Denne formodning kan ikke tiltrædes.

En virksomheds værdiansættelse bestemmes ikke blot af dens omsætningstal. Værdiansættelse af aktier beror på en analyse af en bred vifte af faktorer, herunder selskabets indtjeningsevne, balance, konkurrenceposition, makroøkonomiske faktorer mv. Der er ingen lineær sammenhæng mellem omsætningsvækst og kursudvikling, og der er på grund af de mange relevante faktorer i værdiansættelsen i sagens natur væsentlig usikkerhed om enhver værdiansættelse af et selskab.

G1-virksomhed købte den 7. marts 2008 100% af aktiekapitalen i G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed. Inden købene var G1-virksomhed et selskab uden aktivitet. Efter købene blev de tilkøbte selskabers resultater konsolideret i G1-virksomhed’s regnskab, jf. side 28 i G1-virksomheds offentliggjorte børsprospekt af 20. september 2010 (bilag 17).

Det fremgår af prospektet, at selskabets koncernresultat for regnskabsåret 2008 ikke er sammenligneligt med resultatet for regnskabsåret 2009 (vores understregning):

" Eftersom G1-virksomhed var et selskab uden aktivitet indtil gennemførelsen af Akkvisitionerne, er driftsresultatet for regnskabsåret 2007 ubetydeligt og Selskabets driftsresultater for regnskabsåret 2007 og 2008 er ikke sammenlignelige. Selskabets koncernresultat for regnskabsåret 2008 afspejler ca. 10 måneder af disse overtagne virksomheders drift fra 7. marts 2008, hvilket har en negativ indvirkning på sammenligneligheden af Selskabets driftsresultat mellem regnskabsårene 2008 og 2009 (som indeholder drift for hele året 2009), jf. afsnittet “Gennemgang af drift og regnskab — Begivenheder, der påvirker sammenligneligheden af Selskabets driftsresultater —Akkvisitionerne".

Tilsvarende fremgår af G1-virksomheds årsrapporter (bilag 18 og 19) for 2009 og 2010 (side 7): 

"På grund af de væsentlige strukturforandringer i [2008 og 2009 hhv. 2009 og 2010] er en sammenligning mellem de to perioder dog ikke nødvendigvis meningsfuld eller retningsgivende for udsigten til fremtidig vækst."

Der er således intet grundlag for at fastslå en stigende udvikling i G1-virksomhed’s aktieværdi baseret på de forventede omsætningstal, særligt da G1-virksomhed i 2008 og 2010 gennemgik betydelige strukturændringer og opkøb.

3.5      Værdiansættelsen i selvangivelsen

Som nævnt accepterede SKAT ved afgørelse af 1. juli 2014, at G2-virksomhed, pr. 9. februar 2010, kunne fastsætte indgangsværdien af G1-virksomhedaktierne i overensstemmelse med værdiansættelsen den 1. januar 2010.

Skatteministeriet anfører følgende (vores understregning):

"Skatterådets bindende svar indebærer ikke, at aktierne har haft præcis den samme værdi den 1. januar 2010 og den 9. februar 2010 (39 dage). Skatterådets bindende svar indebærer derimod, at aktiernes værdiansættelse pr. 1. januar 2010, i mangel af andre vurderingspunkter, accepteres anvendt den 9. februar 2010, fordi der er en overlappende margin for usikkerhed for aktiernes værdi for hver af datoerne.

H1-virksomhed kan ikke anvende værdiansættelsen pr. 1. januar 2010 som indgangsværdien for aktierne pr. 1. september 2009 (122 dage), fordi den tidsmæssige udstrækning mellem datoerne, særligt under hensyn til den betydelige kursudvikling, er for stor, og fordi der foreligger et andet og mere tidsnært vurderingspunkt i form af H1-virksomhed’s selvangivelse."

(Skatteministeriets supplerende svarskrift, side 8)

Skatteministeriet anfører således, at G1-virksomhed-aktierne den 9. februar 2010 kan fastsættes til samme værdi som den 1. januar 2010 i mangel af andre vurderingspunkter, men at værdiansættelsen den 1. januar 2010 ikke kan anvendes den 1. september 2009 på grund af den tidsmæssige udstrækning mellem datoerne.

Skatteforvaltningslovens kapitel 9 fastsætter fristreglerne for ordinær og ekstraordinær genoptagelse og blev justeret ved lovforslag L 2003, 175. Ændringerne var baseret på anbefalinger af Fristudvalget, jf. Betænkning 2003 1426.

Betænkningens kapitel 2 uddyber de bagvedliggende hensyn for frist- og forældelsesreglerne på skatteområdet, hvoraf fremgår (vores understregninger): 

"Der skal i det følgende foretages en uddybning af de bagvedliggende hensyn for frist- og forældelsesreglerne på skatteområdet. Udgangspunktet for denne gennemgang er, at det altovervejende hovedhensyn er den materielt rigtige ansættelse. Skattemyndighedernes indgriben overfor den enkelte skal ske på et korrekt, sagligt grundlag i overensstemmelse med gældende ret, således at enhver afkræves det korrekt opgjorte beløb i skat.

Dette kommer til udtryk ved, at det på skatteområdet er et generelt princip, at en skatteansættelse - om end indenfor nærmere angivne frister - kan ændres såvel til gunst som til skade for den skattepligtige med henblik på at opnå en materielt rigtig ansættelse. I forhold til den skattepligtige betyder det dels, at skatteansættelsen kan påklages, dels at skatteansættelsen kan genoptages, mens reglerne om tilsyn og myndighedernes adgang til at forhøje en skatteansættelse ligeledes er båret af hensynet til en materielt rigtig afgørelse."

Skatteministeriets henvisning til et udsagn i litteraturen (Kjeld Hemmingsen) med henvisning til TfS 1988.544 H og citatet af forfatterens udsagn om, at "bordet i et vist omfang må fange, når man afgiver erklæringer af denne art" er helt fejlplaceret i denne sag (Skatteministeriets supplerende svarskrift, side 3.)

Hverken faktum eller jus i TfS 1988.544 H er på nogen måde sammenligneligt med nærværende sag. Sagen handler ikke om hverken genoptagelse eller værdiansættelse, men om betydningen af en erklæring indgivet i henhold til landbrugsloven i den samlede bevisvurdering ved afgørelsen af, om en ejendomserhvervelse skatteretligt skulle anses for sket i anlægs- eller spekulationshensigt. Herom fandt landsretten (med dissens), stadfæstet af Højesteret (med dissens), at "… Der findes heroverfor ikke alene ved sagsøgerens egen forklaring tilstrækkeligt grundlag for at antage, at ejendommen ikke er erhvervet i anlægshensigt, men som et led i sagsøgerens næring eller i spekulationshensigt."

Dommen udtrykker ikke noget princip om, at "bordet fanger" ved indsendelse af selvangivelse, hvilket også er helt meningsløst set i forhold til formålet med genoptagelsesreglerne som anført ovenfor og ønsket om at opnå en materielt korrekt afgørelse. Skatteforvaltningen er naturligvis forpligtet til og interesseret i at træffe materielt korrekte afgørelser, og Landsskatteretten har jo også netop imødekommet H1-virksomhed’s anmodning om genoptagelse.

H1-virksomhed har på selvangivelsestidspunktet baseret indgangsværdien af aktierne på de tilgængelige oplysninger på daværende tidspunkt. Med Skatterådets bindende svar og konkrete stillingtagen til værdiansættelsen af aktierne på et tidspunkt, der ligger tidsmæssigt tæt på selvangivelsestidspunktet, fremkom der en mere retvisende værdiansættelse, og H1-virksomhed bad derfor om genoptagelse.

3.6       Betydningen af Skatterådets bindende svar og bevisbyrden for aktiernes kursudvikling

Med henvisning til Skatterådets bindende svar hævder Skatteministeriet, at aktiernes faktiske værdi ved børsnoteringen nærmere var deres værdi i løbet af de første 10 handelsdage efter børsnoteringen, svarende til en kurs på 249,7 (vores understregning):

"Det fremgår af Skatterådets bindende svar, at aktiernes reelle værdi ved børsnoteringen nærmere har været aktiernes værdi ved de 10 første handelsdage efter børsnoteringen, svarende til en kurs på 249,7, hvilket også stemmer overens med den beregnede vækst i værdiansættelsesrapporterne.

En retvisende udvikling af kursværdien af aktierne skal tage udgangspunkt i den reelle handelsværdi af aktierne på børsnoteringstidspunktet, som jf. afsnit 3.3 og Skatterådets bindende svar er mindst kurs 249,7, baseret på den gennemsnitlige børskurs målt over de 10 første handelsdage. Dette stemmer også overens med værdiansættelsesrapporternes vurdering af udviklingen i G1-virksomheds omsætning fra 1.909 mio. kr. i 2008 til 3.400 mio. kr. i 2009 til 5.044 mio. kr. i 2010 (eks. bilag 12, side 8).

[…]

Det kan herved konstateres, at der har været en betydelig udvikling af selskabets værdi fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne til kurs 205,93 den 1. januar 2010. Selskabets vækst illustrerer rigtigheden af den oprindeligt selvangivne værdi. " (Skatteministeriets supplerende svarskrift, side 9).

Der er intet grundlag for det synspunkt, som Skatteministeriet fremsætter i sin argumentation. Skatterådet fandt netop ikke, at den nævnte værdi på kurs 249,7 var en korrekt værdi for aktierne pr. 1. januar 2010. Skatterådet fastslog derimod, at relevante værdi for aktierne pr. 1. januar 2010 kunne fastsættes til gennemsnittet af værdiansættelsesrapporterne.

Aktiernes værdi på børsnoteringsdagen og værdien pr. 1. januar 2010 er allerede blevet fastlagt og er ikke genstand for ændring eller diskussion. 

Det afgørende spørgsmålet i forhold til H1-virksomhed er, om der i perioden fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010 var indtrådt begivenheder, der væsentligt kunne påvirke aktiernes værdi i løbet af perioden. Den korte tidsramme i sig selv indikerer en formodning imod nogen væsentlig værdiudvikling.

SKAT Jura's udtalelse i sagen (bilag 7), bekræfter H1-virksomhed’s formodning om, at der ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen, helt i tråd med formodningen om, at værdien den 1. september 2009 var den samme som den fastsatte værdi blot 4 måneder senere, den 1. januar 2010.

Denne formodning understøttes også af G1-virksomhed's årsrapporter for 2009 (bilag 18) og 2010 (bilag 19), hvori der er redegjort for de vigtigste begivenheder i de to perioder. Det fremgår heraf, at de væsentligste begivenheder fandt sted før september 2009 og i løbet af 2010. Der har således ikke været ændringer af væsentlig betydning i perioden 1. september 2009 - 1. januar 2010.

En værdiansættelse er i sagens natur en skønsmæssig vurdering, hvori flere relevante faktorer indgår. I denne sag giver Skatterådets bindende svar samt de efterfølgende oplysninger et mere præcist og retvisende skøn over værdiansættelsen end det fastsatte skøn fastsat ved udarbejdelse af selvangivelsen. H1-virksomhed’s fastsættelse af indgangsværdi den 1. september 2009 på niveau med værdien den 1. januar 2010 ligger inden for en rimelig skønsmargin.

På baggrund af ovenstående kan retten lægge til grund, at der ikke indtraf væsentlige begivenheder, der kan tilsige en ændring af værdiansættelsen den 1. september 2009 i forhold til den 1. januar 2010.

Skattemyndighederne har da heller ikke på noget tidspunkt i sagsforløbet foretaget en reel kvalitativ vurdering af indgangsværdien, men har alene fokuseret på tidsfristerne i forhold til genoptagelsen. Tilsvarende foretog Landsskatteretten ingen reel vurdering af værdien.

På denne baggrund må Skatteministeriet nødvendigvis have bevisbyrden for, at der er sket så væsentlige ændringer i den omhandlede, korte periode, at værdien fastlagt af Skatterådet ikke kan anvendes af H1-virksomhed. 

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand:

"…

3.         Anbringender

Det gøres overordnet gældende, at skattemyndighederne med rette har forhøjet H1-virksomhed’s skattepligtige indkomst for indkomståret 2010 med kr. 90.668.000 vedrørende kursregulering på aktierne i G1-virksomhed, herunder at værdiansættelsen af aktierne til 339.820.000 kr. pr. 1. september 2009 er korrekt.

Skattemyndighederne har på H1-virksomhed’s anmodning genoptaget H1-virksomhed’s skatteansættelse for 2010 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2., jf. stk. 2. Skattemyndighederne har vurderet, at H1-virksomhed anses for at have afstået aktierne den 9. februar 2010, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A, samt foretaget en konkret vurdering af både indgangsværdien og ultimoværdien af porteføljeaktierne i G1-virksomhed, jf. aktieavancebeskatningslovens § 9 og § 23, stk. 5.

Det er alene spørgsmålet om værdiansættelsen af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009, som ved denne sag er indbragt for domstolene.

3.1         H1-virksomhed bærer bevisbyrden for, at den af dem selvangivne indgangsværdi skal ændres

H1-virksomhed har selv indberettet indgangsværdien i sin selvangivelse for indkomståret 2010, og det er H1-virksomhed, der efterfølgende påstår, at den af selskabet indberettede indgangsværdi ikke er udtryk for den reelle indgangsværdi af aktierne, men derimod at indgangsværdien skulle være højere.

Hvis denne ændrede påstand skal tages til følge, må H1-virksomhed godtgøre, hvorfor dette er tilfældet, og føre sikkert bevis herfor, jf. eksempelvis SKM2012.362.VLR, SKM2012.601.ØLR og UfR 1988.906/2 H.

UfR 1988.906/2 H er kommenteret af Kjeld Hemmingsen i TfS 1988.544 H. I sagen tillagde Højesteret skatteyderens tidligere afgivne forklaring til en offentlig myndighed afgørende vægt. Det anføres i kommentaren, at “[m]an aner herved den løftede pegefinger med en tilkendegivelse af, at bordet i et vist omfang må fange, når man afgiver erklæringer af denne art."

H1-virksomhed kan alene løfte bevisbyrden ved at føre sikkert bevis for, at den oprindeligt selvangivne indgangsværdi af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 er forkert, og at der ingen betydelige ændringer er sket i aktiekursen mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010, således at værdien er den samme.

Denne bevisbyrde har H1-virksomhed ikke løftet.

H1-virksomhed har for det første hverken bevist eller redegjort for, hvorfor den oprindeligt indberettede indgangsværdi af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 skulle være forkert. Dette forudsætter en vurdering af de faktiske omstændigheder, som værdiansættelsen af aktier i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 blev fastsat efter.

H1-virksomhed har for det andet hverken bevist eller på tilstrækkeligt grundlag redegjort for, at værdiansættelsen af aktier i G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 kan anvendes til værdiansættelse af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009.

H1-virksomhed har således ikke løftet bevisbyrden for, at den oprindeligt selvangivne indgangsværdi pr. 1. september 2009 på 339.820.000 kr. skal tilsidesættes, og at indgangsværdien i stedet skal ansættes til 430.488.000 kr.

3.2       Den oprindelige indgangsværdi var fastsat og selvangivet på et sikkert grundlag

Den oprindeligt indberettede indgangsværdi for aktierne pr. 1. september 2010 udgjorde 339.820.000 kr., og H1-virksomhed har om værdiansættelsen blandt andet oplyst følgende (bilag 1, side 13):

•      at værdiansættelsen pr. 1. september 2009 var det bedste bud på selvangi   velsestidspunktet. Det blev oplyst, at det var (red.kapitalfond.nr.1.fjernet), der havde anbefalet at fastsætte værdien til børsintroduktionskursen pr. oktober 2010 fratrukket 20 %. Anbefalingen var stort set blevet fulgt.

•      at værdiansættelser af aktier i G1-virksomhed i Fund overview pr. 30. juni 2009 fra (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) ikke kunne anvendes pga. den forestående børsintroduktion

H1-virksomhed har herved forklaret, at værdiansættelsen af indgangsværdien blev foretaget som en konkret vurdering på grundlag af en anbefaling fra (red.kapitalfond.nr.1.fjernet), som var det bedste bud på selvangivelsestidspunktet, og at det var en del af vurderingen, at eksisterende værdiansættelser i fund overview ikke kunne anvendes.

Beslutningen om at selvangive værdierne af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 til 339.820.000 kr. er således truffet på grundlag af en konkret vurdering.

Skatteministeriet har på grundlag heraf gjort gældende i svarskriftet, side 2 nederst, at "det er indgået i H1-virksomhed’s vurdering, hvorvidt anbefalingen fra (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) burde følges, og om værdiansættelsen i Fund overview fra (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) kunne anvendes", at "beslutningen om at selvangive værdierne af aktierne i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 til 339.820.000 kr. er således truffet på grundlag af en konkret vurdering", og at "det er imidlertid ikke nærmere oplyst, på hvilket grundlag af faktiske omstændigheder, som værdiansættelsen af aktier i G1-virksomhed pr. 1. september 2009 blev fastsat efter". 

Skatteministeriet har på denne baggrund, i svarskriftet og igen i duplikken, opfordret H1-virksomhed til at fremlægge anbefalingen fra (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) til at fastsætte værdien af aktierne til børsintroduktionskursen pr. oktober 2010 fratrukket 20 %, samt at redegøre for grundlaget af denne anbefaling.

H1-virksomhed har til besvarelse af opfordringen fremlagt processkrift 1 samt brev af 10 april 2024 til (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) som bilag 20, og (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) svar af 31. oktober 2024, inklusive vedhæftninger, som bilag 21.

I (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) svar af 31. oktober 2024, side 1, oplyser (red.kapitalfond.nr.1.fjernet), at det ikke har været muligt at fremfinde arkiverne for regnskabsåret 2010, samt at personen, der dengang varetog administrationen i holdingselbskabet med aktierne i G1-virksomhed, ikke længere er ansat hos (red.kapitalfond.nr.1.fjernet). (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) henviser herefter til et udkast til holdingselskabets årsrapport for 2010/2011, samt tilhørende korrespondance, og anfører som det sidste, at der herved ikke er tale om en anbefaling, men blot en fremsendelse af beregningen af indgangsværdier til R1-revision.

Det fremlagte materiale er fra perioden 17. til 29. december 2011, og vedrører genberegning af indgangsværdien på baggrund af Skatterådets bindende svar af 23. august 2011. Det fremlagte vedrører derimod ikke (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) anbefaling af at fastsætte værdien til børsintroduktionskursen fratrukket 20 %, som var det bedste bud på selvangivelsestidspunktet, dvs. forud for selvangivelsen den 9. maj 2011.

Skatteministeriet opfordring 1 er dermed ikke besvaret ved H1-virksomhed’s processkrift 1 og tilhørende bilag.

H1-virksomhed’s undladelse af at besvare opfordringen må tillægges processuel skadevirkning, jf. herved retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at der på daværende tidspunkt bestod et sikkert grundlag for den selvangivne værdiansættelse, jf. også duplikken, side 2, 3. sidste afsnit.

Den oprindelige værdiansættelse til 339.820.000 kr. har således været fastsat på et sikkert grundlag, og værdiansættelsen kan derfor alene ændres, såfremt H1-virksomhed fører tilsvarende meget sikkert bevis for, at værdien reelt var en anden.

Dette har H1-virksomhed ikke, og allerede derfor kan værdiansættelsen ikke tilsidesættes.

3.3       Aktiernes værdi har ændret sig betydeligt fra 1. september 2009 til 1. januar 2010

Indgangsværdien pr. 1. september 2009 kan fastsættes til at være den samme som værdien pr. 1. januar 2010, såfremt der ikke er sket nogen ændringer i værdien imellem de to tidspunkter.

H1-virksomhed har ikke løftet bevisbyrden for, at der ikke er sket ændringer af værdien mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010. Helt tværtimod viser de værdiansættelsesrapporter, årsrapporter mv., der gennemgås nedenfor klart og entydigt, at der netop har været en betydelig forøgelse af værdien i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010.

Indgangsværdien af aktierne pr. 1. september 2009 kan derfor ikke være den samme værdi, som aktiernes ultimoværdi er ansat til pr. 9. februar 2010. Der er derfor ikke grundlag for at indgangsværdien skal ændres hertil.

3.3.1     Værdiansættelsesrapporterne viser, at værdien af G1-virksomhed udviklede sig betydeligt fra 1. september 2009 til 1. januar 2010

H1-virksomhed gør til støtte for sin påstand gældende, at værdien af G1-virksomhed ikke udviklede sig fra 1. september 2009 til 1. januar 2010, og at Skatterådets bindende svar af værdien pr. 1. januar 2010 derfor også kan lægges til grund for værdien af aktierne pr. 1. september 2009.

Dette postulat er forkert - tværtimod viser værdiansættelsesrapporterne udarbejdet af investeringsbankerne entydigt, at G1-virksomhed i 2009 befandt sig i en periode med betydelig vækst, og at G1-virksomhed’s betydelige vækst forventedes at fortsætte ind i 2010.

I værdiansættelsesrapporterne lægger samtlige investeringsbanker betydelig vægt på, at G1-virksomhed i 2008-2009 har haft en særdeles høj vækst, samt at G1-virksomhed også udviser et højt potentiale for fremtidig vækst. Det fremgår således af F4-bank’s værdiansættelsesrapport, at G1-virksomhed's omsætning forventes at være 78 % højere i 2009, end den var i 2008, og at EBITDA i samme periode forventes at blive 80 % højere (bilag 10, side 11): 

Denne udvikling fremgår også af F3-bank’s værdiansættelsesrapport, som fremhæver, at G1-virksomheds omsætning forventes at være 78% højere i 2009, end den var i 2008, og 48% højere i 2010, end den var i 2009 (bilag 12, side 8): 

Det fremgår ligeledes af F7-bank’s værdiansættelsesrapport, at G1-virksomhed's omsætning forventes at være 78% højere i 2009, end den var i 2008, og 48% højere i 2010, end den var i 2009 (bilag 14, side 29).

De øvrige værdiansættelsesrapporter fra F1-bank (bilag 11, side 8), F8-bank (bilag 13, side 37), F5-bank (bilag 15, side 9) og F6-bank (bilag 16, side 4) fremhæver ligeledes og i samme grad G1-virksomhed's vækstpotentiale. Samtlige rapporter lægger altså til grund, at G1-virksomhed har en vækst i omsætningen i 2009 på næsten 80 % og tillige en ganske markant vækst i indtjeningen.

Det fremgår af værdiansættelsesrapporterne, at G1-virksomhed i 2009 havde en betydelig vækst i omsætningen og EBITDA, hvilket i sig selv indikerer, at værdien af G1-virksomhed i samme periode tilsvarende var under vækst.

Hvis en virksomheds omsætning og EBITDA ændrer sig, påvirker dette generelt værdiansættelsen af virksomheden i samme retning - og ændringer i omsætning og EBITDA for G1-virksomhed er kraftige indikatorer på en proportionelt tilsvarende ændring i virksomhedens værdiansættelse. I et år hvor G1-virksomhed’s omsætning er forøget med 80 %, og hvor indtjeningen tillige stiger markant, er der også sket en betydelig forøgelse af aktiernes værdi over 4 måneder fra 1. september 2009 til 1. januar 2010.

Værdiansættelsesrapporterne viser således, at værdien af G1-virksomhed er steget ganske betydeligt i perioden mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010. Værdiansættelserne understøtter altså det retvisende i den af H1-virksomhed oprindeligt selvangivne værdi pr. 1. september 2009 - og dermed er værdiansættelserne med til at skærpe H1-virksomhed’s bevisbyrde, når det nu hævdes, at der er grundlag for at fravige denne værdi.

G1-virksomheds vækst og vækstpotentiale bliver netop fremhævet i værdiansættelsesrapporterne, fordi G1-virksomhed, i modsætning til dets konkurrenter og størstedelen af aktiemarkedet, havde en betydelig vækst igennem finanskrisen og dens efterslæb i 2008-2009. Eksempelvis fremhæver F4-bank følgende om G1-virksomhed (bilag 10, side 18):

“G1-virksomhed exhibits superior growth, prospects at all levels. It is worth mentioning that we have chosen the 2010-2012 period as a, comparison base, given 2009 is perceived to be the trough year for luxury goods, whilst G1-virksomhed has, not been affected by the downturn. This in itself is an important valuation point."

Det fremgår således både af nøgletallene og som særligt fremhævede vurderingspunkter i værdiansættelsesrapporterne, at udviklingen i G1-virksomhed omkring 2009 på ingen måde er sammenlignelig med det øvrige aktiemarked i perioden. Det har derfor formodningen mod sig - som hævdet af H1-virksomhed - at kursudviklingen for G1-virksomhed i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 svarer til den almindelige kursudvikling for børsnoterede aktier.

Værdiansættelsesrapporterne fremhæver også øvrige indikatorer på, at værdien af G1-virksomhed var stigende i 2009, herunder at G1-virksomhed i perioden havde en stigende brandgenkendelse, og at G1-virksomhed's marked var hurtigt voksende.

Værdiansættelsesrapporterne lægger altså hver især vægt på enslydende vækstindikatorer, hvoraf følgende tre eksempler er uddraget til illustration:

F7-bank: “Clearly, in line with its expansion G1-virksomhed will experience growth rates which reflect its increased scale, higher market penetration and growing brand recognition - having said that we feel very confident that G1-virksomhed will continue to drive superior top-line growth in the medium-term" (bilag 14, side 9)

F4-bank: "G1-virksomhed is a unique company with potential for “category-killer" leadership in the fragmented and rapidly growing aspirational luxury jewellery segment." (bilag 10, side 7)

F5-bank: "The G1-virksomhed brand is a proven success, with strong and growing brand equity that lies at the heart of considerable untapped growth potential" (bilag 15, side 2). 

Det fremgår således entydigt af værdiansættelsesrapporterne, at G1-virksomhed omkring og forinden vurderingstidspunktet havde en betydelig vækst i omsætning og indtjening, samtidig med at brandgenkendelsen af G1-virksomhed også befandt sig i en stærk vækstperiode, og at smykkemarkedet, som G1-virksomhed solgte sine produkter inden for, også var hurtigt voksende.

Værdiansættelsesrapporterne medtager flere vurderingspunkter for værdien af G1-virksomhed, som både individuelt og samlet indikerer, at værdien af G1-virksomhed var stigende i perioden mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010. Der er samtidig intet, som indikerer, at væksten i G1-virksomhed ikke er udtryk for en tilsvarende stigning i værdiansættelsen

Værdiansættelsesrapporterne viser således entydigt, at G1-virksomhed i 2009 havde en betydelig vækst i omsætningen, havde en betydelig vækst i indtjeningen/EBITDA, havde en stærk konkurrenceposition og befandt sig i et stærkt marked under vækst. Det må derfor på baggrund af værdiansættelsesrapporterne konstateres, at der har været en betydelig udvikling af selskabets værdi fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne pr. 1. januar 2010.

3.3.2     Udbudsprospektet og årsrapporterne viser, at værdien af G1-virksomhed udviklede sig betydeligt i løbet af 1. september 2009 til 1. januar 2010

Det anførte i værdiansættelsesrapporterne er underbygget af G1-virksomheds regnskabsoplysninger fra perioden.

G1-virksomhed offentliggjorde i forbindelse med sin børsnotering et udbudsprospekt (bilag 17), som havde til formål at give potentielle investorer et fyldestgørende beslutningsgrundlag for at investere i selskabet. Det fremgår videre af udbudsprospektet, under afsnittet "Gennemgang af drift og regnskaber", at samme gør sig gældende for omsætningen. G1-virksomhed havde i 4. kvartal 2009 en betydelig større omsætning end i de øvrige kvartaler i 2009, og tilmed den største omsætning i hele perioden 1. januar 2009 til 1. juli 2010 (bilag 17, side 83): 

 

Den omstændighed, at resultatet i 4. kvartal 2009 er så meget større end i de øvrige kvartaler, indikerer, at væksten i værdien for G1-virksomhed netop har været koncentreret omkring 4. kvartal af 2009 - altså netop den periode, som H1-virksomhed mener, at værdien ikke har ændret sig.

Det fremgår videre på udbudsprospektets side 85, at det samme gør sig gældende for EBITDA: 

Udbudsprospektet fremhæver således, at det netop er i perioden 1. oktober 2009 til 1. januar 2010, hvor G1-virksomhed har oplevet den største vækst, og bestyrker dermed også formodningen for, at der skete en betydelig forøgelse af værdien af G1-virksomhed mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010.

Dertil kommer også, at det fremgår af udbudsprospektet og årsrapporterne, at G1-virksomhed i november 2009 etablerede et distributionsselskab i Y2-region, for at udvikle sin distribution af produkter i Y3-kontinent (bilag 17, side 88 og bilag 18 side 8).

G1-virksomhed har altså i perioden mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010 ikke alene oplevet en enorm vækst i sin eksisterende forretning, men har også med konkrete tiltag udvidet sin forretning i Y3-kontinent. 

Det anføres endelig også direkte i udbudsprospektet, at G1-virksomhed har haft en stærk finansiel udvikling i de regnskabsperioder, der beskrives i prospektet, herunder også perioden mellem 10. september 2009 og 1. januar 2010 (bilag 17, side 10):

"Stærk finansiel udvikling. Selskabet har oplevet en voldsom vækst i de senere år og har øget produktionsomfanget fra 3 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2004 til mere end 42 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2009. Selskabet har i løbet af de regnskabsperioder, der beskrives i dette Prospekt, haft en stærk finansiel udvikling med vækst i såvel omsætning som marginer, drevet af en kombination af stærk organisk vækst og væsentlige strukturelle ændringer." (min understregning)

Det fremgår således klart af udbudsprospektet og årsrapporterne, at G1-virksomhed udviklede sig betydeligt i løbet af 1. september 2009 til 1. januar 2010 - herunder særligt i 4. kvartal 2009, hvor væksten har været markant større end den allerede betydelige vækst i de omkringliggende kvartaler.

3.3.3     Skatterådets bindende svar viser, at værdien af G1-virksomhed på børsnoteringstidspunktet var højere end udbudsprisen

Skatterådet gav den 23. august 2011 et bindende svar til en investor i (red.kapitalfond.nr.1.fjernet) (bilag 5). Investoren havde ligesom H1-virksomhed indirekte porteføljeaktier i G1-virksomhed. Investoren ønskede at få afklaret den skattemæssige værdi af aktierne pr. 1. januar 2010.

Investorens principale spørgsmål var, hvorvidt SKAT kunne bekræfte, at "G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de 10 første handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010".

Investoren anførte følgende vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt de første 10 handelsdage efter børsnoteringen (bilag 5, side 12) (min understregning):

"G1-virksomhed blev børsnoteret på (red.børsplatform.nr.1.fjernet) den 5. oktober 2010. Umiddelbart inden børsnoteringen blev udbudsprisen fastsat til kurs 2010, svarende til en samlet værdi af G1-virksomhed på i alt 27,3 mia. kr. (antal aktier udstedt af G1-virksomhed er 130.143.258 stk.).

Umiddelbart efter børsnoteringen steg aktiekursen betydeligt, hvorved det må lægges til grund, at udbudsprisen har været for lav i forhold til værdien vurderet af markedet. 

Den gennemsnitlige børskurs efter den første handelsdag blev således 239,95, svarende til en samlet værdi af G1-virksomhed på i alt ca. 13,1 mia. kr.

Et mere korrekt udtræk for den reelle værdi af G1-virksomhed på børsnoteringstidspunktet fås ved at tage et gennemsnit over en kortere periode over de første handelsdage. Det skal understreges, at der ikke er offentliggjort selskabsspecifikke oplysninger i denne periode. På den baggrund kan værdien af G1-virksomhed på børsnoteringstidspunktet fastsættes til mellem 32,5 mia. kr. til 33,9 mia. kr. afhængig af om værdien af G1-virksomhed fastsættes på baggrund af gennemsnitlige børskurser de første 10 eller 30 handelsdage"

Skatterådet fandt, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 ikke skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de sidste 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010, idet selskabet dels pr. 1. januar 2010 endnu ikke var børsnoteret, og dels fordi en børsværdi, der foreligger adskillige måneder efter, således som udgangspunkt ikke kan anvendes som værdiansættelse (min understregning):

"Skatteministeriet finder herefter ud fra en samlet konkret vurdering af de fremlagte oplysninger ikke, at G1-virksomhed pr. 1. januar 2010 skattemæssigt kan værdiansættes til den gennemsnitlige børskurs målt over de første 10 handelsdage efter børsnoteringen den 5. oktober 2010, idet selskabet dels pr. 1. januar 2010 endnu ikke var børsnoteret og dels fordi en børsværdi, der foreligger adskillige måneder efter således som udgangspunkt ikke kan anvendes som værdiansættelse. Samtidig henset til, at der derimod foreligger en række andre værdiansættelsesrapporter, jf. i det følgende"

Skatterådet forholder sig altså accepterende til, at et mere korrekt udtryk af den reelle værdi af G1-virksomhed på børsnoteringstidspunket fås ved at tage et gennemsnit over de 10 første handelsdage, men afviser på grund af konkrete omstændigheder, at værdien kan anvendes pr. 1. januar 2010.

Det anføres også netop af Skatterådet i det bindende svar, at en børsværdi, der foreligger adskillige måneder efter 1. januar 2010, således som udgangspunkt ikke kan anvendes som værdiansættelse. Når skattemyndighederne afviser, at H1-virksomhed ikke kan anvende værdiansættelsen pr. 1. januar 2010, som indgangsværdien pr. 1. september 2009, er det tilsvarende fordi, det tidsmæssigt ligger for langt fra værdiansættelsen.

Det må herved også tages i betragtning, at G1-virksomhed havde en betydelig vækst i 2009, og at der derfor må være sket en betydelig udvikling af værdien af selskabet over 4 måneder fra 1. september 2009 til 1. januar 2010. Udviklingen i selskabet medfører en begrænsning for den tidsmæssige udstrækning af, hvor langt aktiekursen på en bestemt dato kan fremføres eller tilbageføres. 

For G1-virksomhed er en 4 måneders tilbageførsel af værdiansættelsen fra 1. januar 2010 til 1. september 2009 ikke inden for grænserne af, hvor lang en periode en værdiansættelse kan udstrækkes over - ikke mindst når selskabets voldsomme vækst tages i betragtning.

Skatterådets bindende svar viser således, at værdien af G1-virksomhed på børsnoteringstidspunktet var højere end udbudsprisen.

3.4       Sammenfattende om værdiansættelsen af aktierne

Det fremgår entydigt af værdiansættelsesrapporterne, at G1-virksomhed har haft en forventet vækst på ca. 80 % i 2009 og på ca. 50 % i 2010. Udbudsprospektet og årsrapporterne viser, at væksten i løbet af 2009 har været størst i 4. kvartal 2009, dvs. i perioden 1. oktober 2009 til 31. december 2009.

Værdiansættelsesrapporterne, udbudsprospektet og årsrapporterne viser altså entydigt, at værdien af aktierne i G1-virksomhed udviklede sig betydeligt i perioden mellem 1. september 2009 til 1. januar 2010.

Dette skærper H1-virksomhed’s bevisbyrde for, at der ikke har været en forøgelse af aktiernes værdi i denne periode, og denne bevisbyrde har H1-virksomhed ikke løftet.

Det fremgår af Skatterådets bindende svar, at aktiernes reelle værdi ved børsnoteringen har været aktiernes værdi ved de 10 første handelsdage efter børsnoteringen, svarende til en kurs på 249,7, hvilket stemmer overens med værdiansættelsesrapporternes vurdering af udviklingen i G1-virksomhed’s omsætning fra 1.909 mio. kr. i 2008 til 3.400 mio. kr. i 2009 til 5.044 mio. kr. i 2010 (eks. bilag 12, side 8).

Det kan derfor lægges til grund, at den reelle værdi af aktierne på børsnoteringstidspunktet svarede til kurs 249,7. Dette stemmer også overens med væksten i G1-virksomhed. 

En retvisende sammenligning af den reelle kursudvikling med den af H1-virksomhed påståede kursudvikling og væksten i G1-virksomhed kan derfor illustreres således: 

 

Det kan herved konstateres, at der har været en betydelig udvikling af selskabets værdi fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne til kurs 205,93 den 1. januar 2010. Selskabets vækst illustrerer rigtigheden af den oprindeligt selvangivne værdi.

Det er derfor også misvisende, når H1-virksomhed om kursudviklingen anfører, at "Ifølge skattemyndighederne har G1-virksomhed-aktierne dermed udviklet sig med 22% (stigning) fra den 1. september 2009 til 1. januar 2010 (fire måneder), mens aktierne har udviklet sig med 2% (stigning) fra den 1. januar 2010 til 5. oktober 2010 (10 måneder og 5 dage) - og uden at der er anført nogen form for begrundelse herfor", og baserer dette på børsnoteringsværdien til kurs 210 (H1-virksomhed’s uddybende processkrift, side 11-12).

Foretages beregningen på grundlag af den reelle værdi af aktierne på børsnoteringstidspunktet, svarende til kurs 249,7, er der en stigning på 21 % fra 1. januar 2010 til 5. oktober 2010, hvilket stemmer overens med stigningen på 22 % fra 1. september 2009 til 1. januar 2010.

Sammenholdt med at G1-virksomhed havde en betydelig vækst på ca. 80 % i 2009, som var størst i 4. kvartal 2009, og en fortsat betydelig vækst på ca. 50 % i 2010, må det konkluderes, at der ligeledes har været en betydelig forøgelse af aktiernes værdi i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010. 

4.       H1-virksomhed’s indsigelser mod indgangsværdien pr. 1. september 2009

4.1.1    H1-virksomhed bærer bevisbyrden ifølge Skat Jura's udtalelse

H1-virksomhed gør gældende, at SKAT Jura har udtalt, at "værdiansættelsen den 1. januar 2010 som fastslået af Skatterådet kan lægges til grund ved værdiansættelsen den 1. september 2009, medmindre der forelå særlige forhold i perioden 1. september 2009 til 31. december 2009" (stævningen side 4, 2. afsnit).

Denne udlægning af SKAT Jura's udtalelse bestrides.

SKAT’s juridiske afdeling har ved e-mail af 29. marts 2014 udtalt sig om værdiansættelsen af G1-virksomhedaktierne pr. 1. september 2009 (bilag 7):

"Det må herefter konkret vurderes, om Skatterådets værdiansættelse kan lægges til grund ved værdiansættelsen 1. september 2009. Spørgsmålet er, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 er forhold som kan indikere, at værdien 4 måneder tidligere skulle være en anden, og det er således en skønsmæssig vurdering, men hvor sædvanlige værdiansættelsesprincipper og beregningsmetoder mv. indgår.

Jura, Selskab, aktionær og erhvervs svar er dermed, at det må bero på en konkret vurdering, hvorvidt H1-virksomhed og G2-virksomhed kan anvende den samme indgangsværdi, som G1-virksomhed værdiansættelse til i h.t. bindende svar fra Skatterådet, men hvor det naturligvis må indgå, om der i perioden 1. september 2009 til 1. januar 2010 måske ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen, sammenholdt med at der ligger værdiansættelsesrapporter, som har været foretaget på grundlag af oplysningerne om G1-virksomhed i tiden forud herfor, herunder oplysninger om selskabet i 2009." (mine understregninger).

SKAT Jura's udtalelse fastslår, at det beror på en konkret vurdering, hvorvidt H1-virksomhed kan anvende indgangsværdien fra 1. januar 2010 ifølge det bindende svar fra Skatterådet. SKAT Jura foretager ikke den konkrete vurdering og tager derimod ikke stilling til, hvorvidt indgangsværdien fra 1. januar 2010 ifølge det bindende svar fra Skatterådet faktisk kan anvendes.

SKAT Jura udtaler netop også, at det kan indgå i den konkrete vurdering, at der måske ikke er sket ændringer af betydningen for værdiansættelsen, såfremt det kan lægges til grund, at dette faktisk er tilfældet. Det er altså bevisbyrden for, at der ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen, som skal løftes, for at H1-virksomhed kan anvende den samme indgangsværdi, som G1-virksomhed's værdiansættelse iht. bindende svar fra Skatterådet. SKAT Jura lægger således kun op til, at værdiansættelsen efter en konkret vurdering kan anvendes pr. 1. september 2009, såfremt denne bevisbyrde løftes. 

H1-virksomhed bærer bevisbyrden for, at der i den relevante periode "ikke er sket ændringer af betydning for værdiansættelsen". Det er derfor også H1-virksomhed, som skal fremlægge dokumentation for, at der ikke har været en ændring i aktiekursen fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010, og at dette begrunder, at H1-virksomhed kan fravige deres egen værdiansættelse i selvangivelsen for indkomståret 2010.

Denne bevisbyrde har H1-virksomhed ikke løftet.

Det fremgår tværtimod af Skatterådets bindende svar sammenholdt med værdiansættelsesrapporterne, at der har været en betydelig ændring af aktiekursen fra den 1. september 2009 til den 1. januar 2010.

4.1.2     Skatterådets bindende svar afviser, at værdiansættelsesrapporternes værdiansættelse pr. 1. januar 2010 kan tilbageføres til 1. september 2009

H1-virksomhed gør overordnet gældende, at værdiansættelsen fra værdiansættelsesrapporterne kan tilbageføres 122 dage fra den 1. januar 2010 til den 1. september 2009, ligesom værdiansættelsen kunne fremføres 39 dage fra den 1. januar 2010 til den 9. februar 2010.

H1-virksomhed har til støtte herfor anført, at:

"Skatterådet fandt, at værdien pr 1. januar af G1-virksomhed-aktierne kunne værdiansættes til gennemsnittet af de værdiansættelsesrapporter, der blev udarbejdet af investeringsbankerne, idet værdiansættelsesrapporterne var markedsbaserede og tog udgangspunkt i forventede nøgletal samt oplysninger på tidspunktet omkring årsskiftet 2009/2010

[…]

H1-virksomhed gør gældende, at værdiansættelsen pr. 1. september 2009 skal ske efter samme metode som værdiansættelsesrapporterne, der ligger til grund for Skatterådets bindende svar vedrørende værdiansættelses pr. 1. januar 2010, nemlig den forventede fremtidige indtjening, markedsforhold, konkurrenceposition mv. Som resultat heraf bør værdiansættelsen være ens for begge datoer"

Det er imidlertid ikke det samme at fremføre en værdiansættelse, som det er at tilbageføre den. Det gælder generelt for værdiansættelse, at værdiansættelsen skal foretages på grundlag af de informationer, som foreligger på værdiansættelsestidspunktet. Det fremgår også netop af Skatterådets bindende svar (min understregning): 

"Der skal for så vidt muligt være overensstemmelse mellem tidspunktet for det opgjorde værdiansættelsesgrundlag og tidspunktet for værdiansættelsen. Generelt må værdiansættelsen basere sig på de oplysninger, der er tilgængelige, eller burde have været tilgængelige - på værdiansættelsestidspunktet."

"Der blev holdt et møde onsdag den 6. juli mellem SKAT og [investoren]. Det fremgik på mødet, at overdragelsen af G1-virksomhed’s kerneaktiviteter fandt sted den 7. marts 2008 og at der ikke mellem denne handel og frem til børsnoteringen havde været foretaget nogle handler med aktierne i G1-virksomhed

Der kan i den forbindelse henvises til SKAT’s Juridiske Vejledning 2011-2, afsnit C.B.3.5.4.4 om aktier, hvoraf SKAT’s hjælperegel til fastsættelse af værdien af aktier, der ikke er optaget på et reguleret marked, er nærmere beskrevet. Endvidere henvises til principperne beskrevet i værdiansættelsesvejledningen "Transfer Pricing; kontrollerede transaktioner; værdiansættelse" af 21. august 2009, når en handelsværdi skal opgøres.

Det fremgår herefter, at værdiansættelsesdatoen er af afgørende betydning for vurderingen af værdiansættelsesgrundlaget og gældende forudsætninger i øvrigt. Som udgangspunkt er det således kun oplysninger, der var kendt på værdiansættelsesdatoen - eller med forudsat dokumentationsudarbejdelse burde have været kendt - der kan lægges til grund for værdiansættelsen.

For så vidt angår efterfølgende oplysninger, set i forhold til værdiansættelsesdatoen, bemærkes det, at virksomhedens faktisk opnåede resultater, faktiske eksponerede risici, faktiske afvigelse fra forudsat konkurrencesituation m.v. efter SKAT’s opfattelse kan indgå ved vurderingen af de anvendte budgetters validitet."

Indgangsværdien for porteføljeaktier i G1-virksomhed værdiansættes pr. 1. september 2009, og på dette tidspunkt forelå der hverken G1-virksomhed’s resultater for 4. kvartal 2009, eller værdiansættelsesrapporterne, som først blev udarbejdet januar 2010.

Resultaterne for 4. kvartal 2009 og fremefter samt værdiansættelsesrapporterne kan således ikke indgå direkte i grundlaget for værdiansættelsen pr. 1. september 2009. Resultaterne for 4. kvartal 2009 og fremefter samt værdiansættelsesrapporterne kan derimod inddrages ved vurderingen af validiteten af værdiansættelsen.

Det fremgår samlet af værdiansættelsesrapporterne, årsrapporterne og udbudsprospektet, at G1-virksomhed havde en betydelig vækst i 2009, som var koncentreret omkring 4. kvartal 2009. G1-virksomhed har derfor befundet sig i en betydeligt anderledes position ift. den nutidige indtjening, den forventede fremtidige indtjening, markedsforhold, konkurrenceposition m.v., som redegjort for i afsnittene ovenfor.

4.1.3     Skatterådets bindende svar indebærer ikke, at kursen kan tilbageføres 122 dage fra den 1. januar 2010 til den 1. september 2009

H1-virksomhed gør om Skatterådets bindende svar gældende, at "det fremstår helt ubegrundet og vilkårligt, at SKAT accepterer at anvende Skatterådets kurs den 9. februar 2010 (for G2-virksomhed), men afviser anvendelsen af den samme kurs den 1. september 2019." (H1-virksomhed’s uddybende processkrift, side 2). Dette bestrides.

Skatterådets bindende svar indebærer ikke, at aktierne har haft præcis den samme værdi den 1. januar 2010 og den 9. februar 2010 (39 dage). Skatterådets bindende svar indebærer derimod, at aktiernes værdiansættelse pr. 1. januar 2010, i mangel af andre vurderingspunkter, accepteres anvendt den 9. februar 2010, fordi der er en overlappende margin for usikkerhed for aktiernes værdi for hver af datoerne.

H1-virksomhed kan ikke anvende værdiansættelsen pr. 1. januar 2010 som indgangsværdien for aktierne pr. 1. september 2009 (122 dage), fordi den tidsmæssige udstrækning mellem datoerne, særligt under hensyn til den betydelige kursudvikling, er for stor, og fordi der foreligger et andet og mere tidsnært vurderingspunkt i form af H1-virksomhed’s selvangivelse.

4.1.4     Værdiansættelsesrapporternes omsætningstal, analyser og konklusioner viser, at værdien af G1-virksomhed udviklede sig betydeligt fra 1. september 2009 til 1. januar 2010

H1-virksomhed gør om Skatteministeriets konklusion om, at værdiansættelsesrapporterne viser, at aktiernes værdi har ændret sig betydeligt imellem 1. september 2009 og 1. januar 2010, gældende, at:

"en virksomheds værdiansættelse bestemmes ikke af dens omsætningstal alene. Værdiansættelse af aktier beror på en analyse af en bred vifte af faktorer, herunder selskabets indtjeningsevne, balance, konkurrenceposition, makroøkonomiske faktorer mv. Der er ingen lineær sammenhæng mellem omsætningsvækst og kursudvikling, som Skatteministeriet påstår" (replikken, side 2, 3. sidste afsnit).

Det er ikke alene på baggrund af omsætningen, som én blandt flere tilgængelige faktorer, at det konkluderes, at værdien af G1-virksomhed stiger betydeligt mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010. Værdiansættelsesrapporterne medtager flere vurderingspunkter for værdien af G1-virksomhed, som både individuelt og samlet indikerer, at værdien af G1-virksomhed er stigende på vurderingstidspunktet. 

Det fremgår således af værdiansættelsesrapporterne, at G1-virksomhed i 2009 havde en betydelig vækst i omsætningen, havde en betydelig vækst i indtjeningen/EBITDA, havde en stærk konkurrenceposition og befandt sig i et stærkt marked under vækst.

Det er derfor forkert, når H1-virksomhed anfører, at der ikke er en sammenhæng mellem omsætnings- og indtjeningsvækst og værdiudviklingen af G1-virksomhed, når en analyse af vurderingspunkterne netop viser, at dette er tilfældet.

Der bliver så tydeligt lagt vægt på væksten i G1-virksomhed op til og på tidspunktet for værdiansættelsen i januar 2010, at det på baggrund heraf må lægges til grund, at også aktieværdien af G1-virksomhed havde en betydelig forøgelse i perioden.

Det må samtidig have haft betydning for og må forventes at være indgået i værdiansættelsesrapporterne, hvis G1-virksomhed ikke havde oplevet den vækst i perioden 1. september 2009 til januar 2010, som værdiansættelsesrapporterne netop særligt fremhæver. Dette er ikke tilfældet.

Samlet set må det på baggrund af værdiansættelsesrapporterne konkluderes, at der har været en betydelig udvikling af selskabets værdi fra den 1. september 2009 og indtil Skatterådets værdiansættelse af aktierne pr. 1. januar 2010.

4.1.5     Værdiansættelsesrapporterne er udarbejdet ultimo december 2010, og havde givet andre værdier, hvis de var blevet afgivet den 1. september 2009

H1-virksomhed gør gældende, at værdiansættelsesrapporterne er tidsmæssigt sammenfaldende med 1. september 2009, eftersom rapporterne blev afgivet i januar 2010 og er udarbejdet senest i løbet af fjerde kvartal 2009, samt at værdiansættelserne ville have resulteret i de samme værdier pr. 1. september 2009, hvis rapporterne havde adresseret værdien denne dato (H1-virksomhed’s uddybende processkrift, side 14).

Det fremgår imidlertid af værdiansættelsesrapporten fra F6-bank (bilag 16), at værdiansættelsesrapporten er udarbejdet på grundlag af G1-virksomhed’s "Request for Proposals" dateret den 19. december 2009.

Det må have formodningen for sig, at G1-virksomhed har udsendt samme "Request for Proposals" til alle investeringsbankerne, som på grundlag heraf har udarbejdet værdiansættelsesrapporter. Investeringsbankernes arbejde på værdiansættelsesrapporterne er derfor tidligst påbegyndt den 19. december 2009. Dette stemmer overens med, at værdiansættelsesrapporterne anvender samme nøgletal for G1-virksomhed i 2009, og ikke har anlagt forskellige skøn for nøgletallene for 2009. 

Det må derfor lægges til grund, at værdiansættelsesrapporterne er tidsmæssigt sammenfaldende med tidsperioden 19. december 2009 til januar 2010, og altså ikke tidsmæssigt sammenfaldende med den 1. september 2009.

Det kan derfor heller ikke lægges til grund, at rapporterne havde resulteret i de samme værdier, hvis de var blevet afgivet den 1. september 2009, særligt også når værdiansættelsesrapporterne fremhæver væksten i G1-virksomhed i denne periode.

4.1.6     Udbudsprospektet og årsrapporterne er sammenlignelige mellem 2008 og 2009 til 2009 og 2010

H1-virksomhed har anført, at det følger af udbudsprospektet og årsrapporterne, at på grund af de væsentlige strukturforandringer i 2008 og 2009 henholdsvis 2009 og 2010, er en sammenligning mellem de to perioder dog ikke nødvendigvis meningsfuld eller retningsgivende for udsigten til fremtidig vækst.

Det fremgår videre af udbudsprospektet og årsrapporterne, at G1-virksomhed den 7. marts 2008 gennemførte akkvisitioner af en række selskaber, hvis resultater er konsolideret i G1-virksomhed’s regnskab.

Disse akkvisitioner af aktiekapitalen i G5-virksomhed, G6-virksomhed, G7-virksomhed og G8-virksomhed indgår naturligvis i værdiansættelsesrapporterne, der jo værdiansætter G1-virksomheds værdi omkring årsskiftet 2009/2010. Hvis ikke denne information havde udgjort en del af grundlaget for værdiansættelsesrapporterne, havde værdiansættelserne ikke været retvisende, og G1-virksomhed ville ikke kunne have anvendt rapporterne til det formål, som de indhentede dem til.

Det kan derfor ikke lægges til grund, at prospektet og årsrapporterne på nogen måde modsiger den information i værdiansættelsesrapporterne, som tydeligt viser en vækst i værdien af G1-virksomhed i 2009.

Det relevante at medtage fra udbudsprospektet og årsrapporterne er, hvad der fremgår heraf om perioden mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010. Informationen herom er i overensstemmelse med værdiansættelsesrapporterne, og understøtter at der har været en betydelig værdistigning i aktiernes værdi mellem 1. september 2009 og 1. januar 2010.

Det anføres direkte i udbudsprospektet, at der netop kan foretages en sammenligning mellem 2009 og 2010, som er den relevante periode for bedømmelsen af værdiansættelsen, og at det alene er efterfølgende perioder, som der ikke nødvendigvis kan foretages retvisende sammenligning af (bilag 17, side 10):

"Stærk finansiel udvikling. Selskabet har oplevet en voldsom vækst i de senere år og har øget produktionsomfanget fra 3 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2004 til mere end 42 mio. G9-virksomhed i regnskabsåret 2009. Selskabet har i løbet af de regnskabsperioder, der beskrives i dette Prospekt, haft en stærk finansiel udvikling med vækst i såvel omsætning som marginer, drevet af en kombination af stærk organisk vækst og væsentlige strukturelle ændringer.

Koncernomsætningen steg fra DKK 1.904 mio. i 2008 (12 måneder justeret) til DKK 3.461 mio. i regnskabsåret 2009 (en stigning på 81,7%). EBITDA steg fra DKK 778 mio. til DKK 1.572 mio. (en stigning på 102,0%) og driftsresultatet steg fra DKK 738 mio. til DKK 1.424 mio. (en stigning på 92,9%). Koncernomsætningen steg fra DKK 1.262 mio. i 1. halvår 2009 til DKK 2.581 mio. i 1. halvår 2010 (en stigning på 104,5%). EBITDA steg fra DKK 654 mio. til DKK 1.020 mio. (en stigning på 56,0%) og driftsresultatet steg fra DKK 632 mio. til DKK 892 mio. (en stigning på 41,1%). Selskabets EBITDA-margin var på henholdsvis 39,5% i 1. halvår 2010, 45,4% i regnskabsåret 2009 og 40,9% i 2008 (12 måneder justeret) samt 40,2% i regnskabsåret 2008. Selskabets cash conversion ratio var på henholdsvis 65,7% i 1. halvår 2010, 113,8% i regnskabsåret 2009 og 160,6% i regnskabsåret 2008.

Som følge af væsentlige strukturelle ændringer gennemført siden Akkvisitionerne i marts 2008 er en sammenligning mellem efterfølgende eller tilsvarende perioder ikke nødvendigvis retvisende, og resultatet heraf kan således ikke anvendes som retningsgivende for fremtidige resultater […]" (min understregning)

G1-virksomhed anfører altså selv, at der kan foretages en sammenligning mellem perioderne - og foretager også selv denne sammenligning. Det må derfor lægges til grund, at den betydelige vækst i G1-virksomhed fra 2008 til 2010, og særligt i 4. kvartal 2009, som dokumenteres i udbudsprospektet og værdiansættelsesrapporterne, er udtryk for en betydelig værdiforøgelse af G1-virksomhed i perioden og særligt i 4. kvartal 2009.

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den 20. februar 2014 anmodede H1-virksomhed (nu H1-virksomhed) og G2-virksomhed om genoptagelse af skatteansættelser for bl.a. indkomståret 2010 i henhold til skatteforvaltningslovens § 26. Det fremgår af anmodningen, at man ønskede primoværdien for G1-virksomhed-aktierne ændret fra det selvangivne til værdien oplyst i Skatterådets svar for så vidt angår G2-virksomhed. Som følge af sambeskatningen ville den korrigerede værdiansættelse få betydning for beskatningen hos H1-virksomhed. Som sagen er forelagt for retten, ses det ikke, at H1-virksomhed og dennes revisor ved anmodningen forholdt sig til, at en ændret indgangsværdi for G2-virksomhed tillige ville indebære en ændret afståelsesværdi for H1-virksomhed pr. 9. februar 2009, således som dette senere blev bestemt af SKAT, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 2.

En aktiekurs er bl.a. udtryk for, hvad en aktionær er villig til at sælge sine aktier for på et givent tidspunkt. G1-virksomhed-aktierne var den 1. september 2009 unoterede, og der er ikke oplysninger om, at aktien blev handlet i denne periode. Af de regnskabsmæssige oplysninger fremgår, at der i 4. kvartal 2009 blev realiseret både en betydeligt højere omsætning og en betydeligt højere indtjening end i 3. kvartal 2009. Efter indholdet af investeringsbankernes IPO’er med udsagn som "unrivalled top line growth", "unassailable track record" og "a highly unique equity story offering both high growth and high yield" var G1-virksomhed i en voldsom positiv udvikling ved årsskiftet 2009/2010. Udviklingen af aktiekursen i forbindelse med børsnoteringen i 2010 understøtter, at der også var en tilsvarende positiv udvikling i forventningerne til G1-virksomhed blandt investorer.

Uanset SKAT’s udstrækning af værdiansættelsen pr. 1. januar 2020 til også at gælde pr. 9. februar 2010 finder retten ikke på den ovenfor anførte baggrund og efter bevisførelsen i øvrigt, at der er grundlag for at tilsidesætte den indgangsværdi pr. 1 september 2009, som H1-virksomhed selv angav ved sin selvangivelse for 2010. 

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge.   

H1-virksomhed skal efter sagens udfald betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, omfang og forløb fastsat til dækning af advokatudgift med 350.000 kr. Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

H1-virksomhed skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 350.000 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.