Sag BS-14270/2024-HOL

Parter

A

(v/ advokat Thomas Rønfeldt)

mod

Skatteministeriet Departementet

(v/ advokat Mattias Chor)

(v/ advokatfuldmægtig Nikolaj Nerhus Jacobsen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Rasmus Lindhardt Jensen.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den 19. marts 2024. 

Sagen drejer sig om Landsskatterettens afgørelse af 19. december 2023, hvor Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse af 21. januar 2020, og dermed forhøjer sagsøgerens indkomst med DKK 1.297.65 for indkomstårene 2015 - 2017.

A har nedlagt følgende påstand: 

Principalt Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers skattepligtige udbytteindkomst for indkomståret 2015 med kr. 463.594 og Skattestyrelsens forhøjelse af sagsøgers udbytte med kr. 414.065 og kontante indskud i G1-virksomhed med kr. 420.000 for indkomståret 2016 med i alt kr. 834.065 for indkomståret 2016, som stadfæstet af Landsskatteretten den 19. december 2023, skal nedsættes med kr. 463.594 til kr. 0 for indkomståret 2015 og nedsættes med i alt kr. 834.065 til kr. 0 for indkomståret 2016.

Subsidiært: Sagen hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

Skatteministeriet har nedlagt følgende påstand: Skatteministeriet frifindes mod anerkendelse af, at A’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 nedsættes med 420.000 kr.

Oplysningerne i sagen

Problemstillingen i nærværende sag har tidligere været behandlet af Skattestyrelsen i afgørelse af 21. januar 2020. Afgørelsen blev efterfølgende indbragt for Landsskatteretten. Af afgørelse fra Landsskatteretten af 19. december 2023 (sagsnr. 20-0019535) fremgår bl.a.

Klagepunkt	Skattestyrelsens afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2015 Udbytte fra selskabet	463.594 kr.	0 kr.	Stadfæstelse
Indkomståret 2016 Udbytte fra selskabet Kontant indskud i selskabet	414.065 kr. 420.000 kr.	0 kr. 0 kr.	Stadfæstelse Stadfæstelse

Nærværende sag omfatter ikke, som det fremgår af de nedlagte påstande, klagepunktet "Kontant indskud i selskabet".

I Landsskatterettens afgørelse fremgår:

"…

Landsskatterettens afgørelse

Hævninger i selskabet

Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1.

Det fremgår af det fremlagte bilag 2, at der fra selskabets bankkonto i 2015 og 2016 løbende er hævet kontant i alt 463.594 kr. og 414.065 kr. bestående hovedsageligt af runde beløb.

Det påhviler klageren som hovedanpartshaver i selskabet at bevise, at hævningerne fra selskabets bankkonto ikke er tilgået ham eller er fx refusion af udlæg afholdt af klageren på vegne af selskabet.

Der er beløbs- og tidsmæssigt sammenfald mellem størstedelen af de hævede beløb fra selskabets bankkonto og indsætningerne på klagerens private konto fra selskabet, som fremgår af bilag 1. Klageren har oplyst, at indsætningerne på klagerens konto skyldes, at klageren har foretaget udlæg for selskabet, og at disse er finansieret kontant. Der er dog ikke fremlagt underliggende bilagsmateriale, som viser, hvad de af klageren afholdte udlæg skulle have dækket, og at dette er sket ved kontant betaling. Der er desuden ikke fremlagt andet regnskabs- eller bogføringsmateriale som dokumentation for mellemværendet mellem klageren og selskabet.

Pengestrømmen kan desuden ikke følges i en sådan grad, at det dokumenterer, at der er tale om beløb, som er tilgået selskabets kontante kassebeholdning. Landsskatteretten har herved lagt vægt på, at selvom selskabets kontante kassebeholdning stiger kraftigt i indkomstårene 2015 og 2016, og det af selskabets bogføring fremgår, at der den 2. november 2016 er overført 860.000 kr. fra kassebeholdningen til selskabets bankkonto, dokumenterer det ikke, at de hævede beløb er tilgået den kontante kassebeholdning.

Landsskatteretten er herefter enig med Skattestyrelsen i, at hævningerne på selskabets bankkonto ikke er tilgået selskabets kontantbeholdning, men at hovedparten af beløbene i stedet er indsat på klagerens private konto. Retten er desuden enig med Skattestyrelsen i, at de øvrige hævninger på selskabets konto er stillet til rådighed for klageren i kontanter.

Da hævningerne på selskabets konto ikke ses at være selskabsrelateret, anses hævningerne herefter at være tilgået klageren som maskeret udbytte.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

…"

I perioden mellem Skattestyrelsen og Landsskatterettens afgørelser, jf. ovenfor, havde Landsskatteretten ved afgørelse af 3. juni 2022, også truffet afgørelsen omkring en række forhold for A. Af afgørelsen fremgår bl.a.: 

Klagepunkt	SKAT’s afgørelse	Klagerens opfattelse	Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2013
Er klageren fuldt skattepligtig pr. 1. januar 2013?	Ja	Nej	Nej, se begrundelsen
Overskud af virksomhed	176.491 kr.	0 kr.	0 kr.
Personlig indkomst	143.983 kr.	0 kr.	0 kr.
Indkomståret 2014
Overskud af virksomhed	292.412 kr.	0 kr.	0 kr.
Personlig indkomst	1.185.761 kr.	0 kr.	0 kr.
Løn fra G1-virksomhed	63.419 kr.	0 kr.	0 kr.
Afgiftsperiode
2013 - 2015	117.844 kr.	0 kr.	Hjemvises

Den 25. april 2018 havde SKAT ligeledes fremsendt forslag til G1-virksomhed vedrørende ændring af moms. Af forslaget fremgår, at SKAT havde bedt om regnskabsmateriale for perioden 1. januar 2017 til den 31. december 2017 på baggrund af en negativ momsangivelse. 

Der er i sagen fremlagt G1-virksomhed’s bogføring for perioden 18. juli 2014 til 31. januar 2025, samt kontoudtog for 2016, samt ligeledes kontoudskrifter for 2017 for henholdsvis G1-virksomhed samt A’s private konto. Herudover er der fremlagt kontoudskrift for G1-virksomhed for perioden fra maj til november 2016.

Af kontokort for G1-virksomhed for 2017 fremgår, at kassebeholdningen på konto X1-bankkonto primo 2017 udgjorde 8.732 kr., samt for konto X2-bankkonto primo 2017 udgjorde 59.986 kr. 

Der er i sagen herudover fremlagt årsrapporter for G1-virksomhed for regnskabsårene 2015, 2016 og 2017. 

Af årsregnskabet for 2016 fremgår følgende under balance 31. december 2016:

             Likvide beholdninger                  2016: 68.718 kr.       2014/15: 454.579 kr.

Af årsregnskabet for 2017 fremgår følgende under balance 31. december 2017:

             Likvide beholdninger                 2017: 350.778 kr.       2016: 68.718 kr.

Revisor MJ har vedrørende regnskabet for 2017 bl.a. anført følgende:

"…

Revisors erklæring om opstilling af årsregnskab

…

Til den daglige ledelse i G1-virksomhed

…

Vi har opstillet årsregnskabet for G1-virksomhed for regnskabsåret 1. januar 2017 - 31. december 2017 på grundlag af selskabets bogføring og øvrige oplysninger, som De har tilvejebragt.

…

Da en opgave om opstilling af finansielle oplysninger ikke er en erklæringsopgave med sikkerhed, er vi ikke forpligtet til at verificere nøjagtigheden eller fuldstændigheden af de oplysninger, De har givet os til brug for at opstille årsregnskabet. Vi udtrykker derfor ingen revisions- eller reviewkonklusion om,

hvorvidt årsregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med årsregnskabsloven. 

…"

Den 1. november 2016 kl. 12.22 fremsendte IA (nu IA) følgende e-mail til A:

"…

Hej A

Tak for tilsendte

Jeg har snakket med vores juridiske afdeling omkring dine ønskede transaktioner, da hverken IE eller jeg er eksperter på det område. Overordnet set, så vil og kan banken ikke hjælpe med bankforretninger herunder transaktioner som vi ikke forstår, hvorfor du er nødt til at forklare os det hele dybdegående. Så vi forstår det og derved kan finde ud af om og hvordan om vi kan hjælpe dig.

-  Beløbet på 1.994.398,01 (red.valuta.nr.1.fjernet) hvor stammer de præcist fra og hvorfor får du beløbet retur nu?

-  Det er et stort beløb, så vi formoder at der har været en revisor og advokat inde over sagen i 2006. Kan du oplyse hvilke der er brugt? - Du nævner at der kommer flere penge. Hvor store beløb er der tale om? Hvorfor kommer der flere penge? Hvor kommer pengene fra? Hvornår kommer pengene?

-  Låneaftalen som du har set er meget lidt uddybende. I må have et mere uddybende dokument som også er underskrevet af begge parter. Det vil vi meget gerne have en kopi af.

-  Hvorfor vil du hæve 1.200.000 kr. kontant, når beløbet ovenfor er går ind på din konto?

-  Hvad skal beløbet bruges til?

-  Hvis det er til forbrug, hvorfor så hæve dem på en gang og ikke bare løbende, som man normalt vil gøre?

-  Omkring kontant beløbet som du ønsker indsat i G1-virksomhed, hvad var det beløbet præcist var på?

-  Hvad er det præcist, at du laver i selskaber og herunder hvem er dine kunder som betaler kontant til dig?

-  Hvor stammer beløbet fra og kan du redegøre for det via kopier af faktura? Vi skal bede om kopier af disse fakturaer.

Alt afhængigt af dine svar kan der kommer flere ting som vi har brug for at få uddybet..

Du må sige til, hvis der er spørgsmål til noget.

Go dag

…"

Senere den 1. november 2016 kl. 12.44 svarede A følgende til IA: 

"…

Pengene stammer fra salg af virksomhed i 2004 og jeg har haft konto på Y1-ø siden 2000 , har også her været igennem hvidvasknings proceduren , så ok med det

Jeg lånte IG / G2-virksomhed (red.valuta.nr.2.fjernet) 249.500,- i 2006 , hvor G2-virksomhed bliver stiftet , til køb af G3-virksomhed i Y2-land i 2006 af G4-virksomhed ( Management buyout )

Desuden er der flere lån til gruppen som jeg har stillet privat gennem F1-bank i Y3-land

Der er ingen advokater inde over , er folk jeg har kendt hele mit liv som er i samme branche som jeg (Fisk )

Det er en ganske almindelig tilbage betaling af et lån , ikke andet Fremgår også af G2-virksomhed sine regnskaber i (red.register.nr.1.fjernet)

G2-virksomhed er Holding selskab for G2-virksomhed, som er moder selskab for G3-virksomhed i Y4-by i Y2-land

Så har i forklaringen

Desuden skal jeg købe mit mors hus

A

…"

Der er herefter fremlagt dokument med titlen "Kasse overdragelse" dateret den 2. november 2016, indgået mellem G1-virksomhed og A. Af dokumentet fremgår følgende:

"…

G1-virksomhed bekræfter hermed kasse overdragelse i optalte kontanter DKK 860.000,- ( ottehundredeogtreds tusinde 00/00) til A, mod indbetaling af selv samme beløb til G1-virksomhed konto i F2-bank , Konto Nr: X3-bankkonto dags dato 02.11.2016

Begge parter kvitteret hermed for at transaktionen er fuldført i overensstemmelse med optalte beløb i kontanter, Kontant beholdningen tilhører hermed A.

Underskrift for modtagelse af kontanter.  

Underskrift for modtagelse i F2-bank

A [Cpr.nr undladt]                           

G1-virksomhed CVR: ...11

…"

Dokumentet er underskrevet af både A for modtagelse af kontanter, og af A som direktør i G1-virksomhed for modtagelse i F2-bank.

Af kontoudtog for A’s private konto for 2017 fremgår bl.a. følgende posteringer:

Dato	Navn	Rente fra	Beløb	Saldo
…
03.11.2016	Hævet forbrug	03.11.2016	-240.000,00	13.783,69
02.11.2016	Overtagelse af kassebeholdning	02.11.2016	-860.000,00	253.783,69
…
01.11.2016	Hævet forbrug	01.11.2016	-100.000,00	1.178.315,49
…

I e-mail af 3. november 2016 har IA skrevet følgende til A:

"…

Hej A

Vi / banken vil ud over en kopi af dokumentet vedr. overdragelse af

kontantbeholdning også meget gerne have noget dokumentation på købet af din mors hus.

Har du en købs-/overdragelsesaftale og/eller et foreløbigt eller endeligt skøde? På forhånd tak

Go dag

…"

A har hertil svaret, at alt kommer.

Af e-mail fra JB af 24. juni 2017 til A fremgår følgende: 

"…

Hej A

Jeg har kikket lidt på tallene og tilladt mig at ommøblere lidt. Iflg. udskrift er selskabskapitalen kr. 80.000 derfor er der en difference på kr. 10.000

Ansvarlig lånekapital er fremmedkapital og må ikke tælles med som egenkapital. Långiver forpligter sig med sådanne lån først at blive fyldestgjort når alle andre kreditorer har fået deres, så derfor er det nok ikke smart at kalde det det.

Hvis du har tid er jeg hjemme ca. kl 12.

Du kan også kikke op på fabrikken i morgen kl. ca. 9, da er jeg alene Lad høre på tlf. hvad du tænker.

Med venlig hilsen

JB

Tlf.: (red.tlf.nr.1.fjernet)

…"

E-mailen var efter det oplyste vedhæftet en resultatopgørelse for 2016 og 2017, samt, hvilket der mellem parterne er enighed om, en balance for henholdsvis 31. december 2016 og 31. december 2025. Af balancen for 31. december 2016 fremgår under omsætningsaktiver, "Indestående i bank" 59.986 kr. og "Kassebeholdning" 8.732 kr. 

Forklaringer

A har forklaret, at han i 1998 eller 1999 emigrerede til Y5-region. Han ville opstarte produktion af fisk, der skulle sælges til Y6-kontinent. Forretningsmodellen var dog ikke hensigtsmæssig, da fiskene ikke kunne transporteres hurtigt nok frem til kunderne. Mens han boede i Y5-region, blev han kontaktet af en gammel ven. Vennen foreslog, at han skulle være en del af en kommende fiskeproduktion i Y7-land. Han rejste herefter tilbage til Y6-kontinent. Efter 2-3 dage i Danmark, rejste han videre til Y7-land. Han havde et stort netværk i den Y14-kontinent fiskeproduktionsbranche. Produktionen af fik i aborre-familien blev herefter opstartet i Y7-land. De eksporterede bl.a. til Y8-land. Det var en rigtig god forretning. Der var dengang mange kontanter i omløb i branchen. Han havde tidligere været påvirket af bankproblemerne i Y9-land, så han var meget opmærksom på, at han skulle have kontanter. Han mistede store penge på krakket i Y9-land. Da Y7-land i den periode var udenfor EU, betalte de mange leverandører kontant. De købte bl.a. fisk fra Y10-land, og alle de fisk blev betalt kontant. I 2018 var der også sket en nedlukning af bankerne i Y7-land, hvilket igen understregede behovet for kontanter. Han havde nok i omegnen af 400.000 - 500.000 (red.valuta.nr.1.fjernet) i kontant. Han flyttede tilbage til Danmark ultimo 2014. 

Da han kom tilbage til Danmark i 2014, startede han en produktion af filetering af laks. Han arbejdede fra kl. 6 om morgen til midt på eftermiddagen. Det var hovedsageligt i 2015-2017. Hver gang han skulle lave en privat bankoverførsel, lagde han pengene i selskabets kasse. Den nærmeste bankfilial var i Y11-by. Han var godt klar over, at han ikke måtte låne fra selskabets kasse.

Bilag 22 viser kontoudskriften for selskabet G1-virksomhed for 2016. Han var eneejer af selskabet. Når der i venstre kolonne er anført "til kassen", er det fordi pengene er hævet på selskabets konto, og derefter lagt kontant i selskabets kasse. Det gjorde han mange gange. 2. februar 2016 angik det eksempelvis 17.000 kr. han lagde i kassen. Han havde nok i omegnen af 1,5 - 2 mio. kr. i private kontanter i den periode, penge som stammede fra Y7-land. 

Posteringen "G5-virksomhed" den 25. maj 2016 skyldes, at han var kommet afsted uden kontanter. Han var nødsaget til at bruge selskabets kort til at tanke brændstof. Han lagde pengene i kassen, da han kom tilbage til kontoret. Kassen skulle altid stemme. 

Det er korrekt, at han nogle dage lavede flere betalinger til kassen på 2.000 kr. Da han i 2014 havde en større sag med Skattestyrelsen, var det meget vigtigt for ham, at hans konti hele tiden var i nul. Skattestyrelsen havde beslaglagt en masse, og samtidig truede de med at tage hans værdier. Skattestyrelsen skylder ham stadig 150.000 kr. Sagen endte med, at Skattestyrelsen måtte anerkende, at alle hans værdier, herunder de kontanter han fortsat var i besiddelse af, stammede fra den periode han var fuld skattepligtig til Y7-land. Pengene skulle således ikke beskattes i Danmark. 

Det er korrekt, at saldoen på hans private konto nogle gange var i minus, inden han overførte penge fra G1-virksomhed. Problemstillingen opstod, når han skulle foretage private betalinger elektronisk, og han ikke havde tilstrækkeligt penge på sin konto, men derimod penge kontant. Han var kun sjældent i banken. Han lagde de kontante beløb i firmaets kasse, og derefter overførte han til sig selv selskabet. Han lavede også betalinger gennem selskabet. Det har gennem hele processen været et tema i sagen, at han har lagt penge i selskabets kasse, og derefter overført fra selskabet til sig selv. Dette blev også drøftet, da sagen var for Landsskatteretten. 

Selskabets kontantbeholdning steg i 2015 og 2016. Kontanterne blev opbevaret hos hans mor, som i dag er død. Han havde to bokse, en privat og en til selskabet.

I slutningen af oktober eller starten af november 2016 kontaktede han sin bankrådgiver, IA i F2-bank. Han ønskede at hæve 1,2 mio. kr. fra sin private konto. Samtidig ville han indsætte de 860.000 kr., som G1-virksomhed havde i kontanter. Beløbet skulle indsættes på G1-virksomhed’s konto. Kontantbeløbet på 860.000 kr. havde G1-virksomhed opsparet i løbet af 2015 og 2016. 

IA kunne ikke forstå, at han både ville indsætte og hæve på samme tid.

Bankfilialen havde kun få kontanter, så kontanterne skulle bestilles på forhånd. Han aftalte med IA, at han skulle tage de 860.000 kr. med til Y11-by. Det ville være lettest for banken, hvis han hævede de samme 860.000 kr., frem for at sende beløbet frem og tilbage til værdihåndteringen.

Den 2. november 2016 kørte han til F2-banks filial i Y12-by. Han havde de 860.000 kr. med i kontanter. Kontanterne fyldte flere bundter. Han talte med IA, og de blev enige om, at han skulle lave et overdragelsesdokument vedrørende de 860.000 kr. I realiteten blev de 860.000 kr. sat ind på G1-virksomhed’s konto, hvorefter han fik de samme 860.000 kr. tilbage, som nu var hævet fra hans private konto. Da IA fik de 860.000 kr. i kontanter, talte han ét bundt op med 60.000 kr., hvorefter han lavede stikprøver af de øvrige bundter. Der var alle type sedler. Han tror ikke, at IA gad tælle det hele. De resterende 340.000 kr., som manglende for at opnå beløbet på 1,2 mio. kr. skulle banken skaffe. De 100.000 blev hævet fra hans konto den 2. november og lagt i bankens boks. Det resterende beløb på 240.000 kr. skulle værdihåndteringsselskabet G6-virksomhed være kommet med samme dag, men de kom først den 3. november.

Alt i forhold til transaktion og optælling af penge skete i bankens lokaler. Der var også nogle papirer, han skulle underskrive. "Kasse overdragelse" af 2. november 2016 blev udarbejdet i to eksemplarer. Han fik den ene, mens banken beholdt den anden. Dokumentet blev udarbejdet på dagen, men efter selve mødet i banken. Det var F2-bank, der ønskede, at der skulle laves en formel aftale. 

I regnskabet 2014/15 lavede han selv bogføringen. Han er skarp til bogføring. Han er meget bevidst om, at debet og kredit altid skal passe. I de efterfølgende år var det JB, der stod for bogføringen. JB har altid været meget opmærksom på, at det hele skulle stemme, herunder aktiver og passiver. 

IE har forklaret, at han i 2015 og 2016 var afdelingsdirektør i F2-bank. I dag er han områdedirektør for F3-bank i Y13-område. I 2015 og 2016 var han chef for A’s bankrådgiver. Han havde intet med A’s daglige bankforretninger at gøre. 

Han husker godt en kontant overdragelse i november 2016. Overdragelsen skete i afdelingen i Y12-by. Han var oppe ved kassen for at sige hej til A. Det var IA, der varetog selve opgaven. Han kan godt bekræfte, at der var mange penge, men han husker ikke beløbet. 

Dokumentet "Kasse overdragelse" af 2. november 2016 mener han at have set. Så vidt han husker, var det en betingelse fra dem, at der kom dokumentation vedrørende transaktionen. Om det præcis var dette dokument, husker han ikke. Transaktionens størrelse taget i betragtning var det normalt, at man som afdelingsdirektør blev inddraget. Han husker ikke de konkrete dokumentationskrav i 2015/2016, men et sådant dokument ville formentlig være tilstrækkeligt. Deres juridiske afdeling var formentlig inddraget. Han er sikker på, at han bad IA drøfte sagen med nogle i banken, der var klogere på dette emne, og han vil derfor tro, at IA havde fat i juridisk afdeling. 

Han husker ikke, at A sagde, hvorfra pengene stammede. Han husker ikke, hvad A skulle bruge kontanterne til. Banken kunne ikke sikre, at pengene konkret kom fra kassebeholdningen i selskabet. De kunne alene bede om dokumentation fra selskabet. 

Han ved ikke, om det var A eller banken, der foreslog, at de 860.000 kr. skulle sættes ind på kontoen, for derefter at blive trukket ud fra hans private konto. Han var ikke normalt inddraget i de enkelte kundetransaktioner. Årsagen til, at han husker denne sag, er, fordi det var meget usædvanligt, at en kunde kom med så mange kontanter. Så vidt han husker, var der ikke særlige omstændigheder omkring A’s arrangement med F2-bank. 

JB har forklaret, at han driver et regnskabskontor, som fortrinsvis har vandværker som kunder. A er og var en af hans andre kunder. Regnskabskontoret startede han i 2017, da han trak sig tilbage fra sit normale arbejdsliv. Han er uddannet registeret revisor. Han har arbejdet med meget forskelligt indenfor økonomi, herunder for Fiskeauktioner. 

Det er kontokortet for G1-virksomhed, der findes på bilag 21. I 2017 var han bogholder for virksomheden. Han lavede bogføringen. Kontoudskriften for 2016, sagens bilag 22, er ikke noget, han har lavet. Det fremgår, at der var 8.732,43 kr. i kassen ultimo 2016. Da han overtog regnskabet i 2017, lagde han de 8.732,43 kr. til grund som primo. Han brugte ultimo værdierne for 2016 som primo værdierne for 2017. Hvis beløbene ikke havde været retvisende, ville han have opdaget det i løbet af 2017. Det er en nulsums opgørelse. Primo tallet for selskabets kontokortet for 2017 på 59.986 kr. har han sat ind. I 2016 lavede han ikke bogføring, men han hjalp A med selvangivelse og regnskab for regnskabsåret 2016, da dette skulle sendes til Erhvervsstyrelsen.   

Den 24. juni 2017 sendte han nogle bemærkninger til A’s balance. Han lagde tallene, han havde modtaget fra A, til grund, herunder de 8.732 kr. i kassebeholdningen. Han ville efterfølgende have opdaget, hvis det ikke stemte. Opstillingen af resultatopgørelse og balancen, jf. bilag 30 har han udarbejdet. Opstillingen er lavet med udgangspunkt i oplysninger han modtog fra A. Hvad han præcis modtog fra A, husker han ikke. Det var ikke gennemgang af bilag, han lavede på daværende tidspunkt, men alene opstilling af A’s tal. 

I 2017 kom Skattestyrelsen på kontrol hos A og G1-virksomhed. Han var kun indirekte inddraget, da han alene afleverede nogle af de relevante bilag til Skattestyrelsen i Y15-by. Skattestyrelsen anfægtede ikke det, han havde lavet. Skattestyrelsen fik også bilagene angående kassebeholdningen. Der skulle ikke betales yderligere i skat. Der var også en ekstern revisor inden over. Havde tallene ikke været korrekte, ville revisor også have opdaget det. Han er ikke bekendt med, at Skattestyrelsen havde særlig interesse for kassebeholdningen på de 8.732 kr. Den endelige afgørelse fra SKAT angik vist noget moms.

De bemærkninger, som revisoren er kommet med under "Revisors erklæring om opstilling af årsregnskabet" i årsregnskaberne for 2015, 2016 og 2017, er bare standard ansvarsfraskrivelser. Det er revisorerne gode til. Regnskabet for 2017 er alene underskrevet af revisor som en assistanceerklæring. Når en revisor gennemgår og laver review, gennemgår de også om aktiver og passiver stemmer. Revisor havde, og fik adgang til alt bogføring og alle underbilag. Var revisor uenig i deres opstilling, ville revisoren naturligvis have anfægtet det, også selvom det alene var en assistanceerklæring. I regnskabet for 2017 er den likvide beholdning under balancen pr. ultimo 2016 fastsat til 68.718 kr. Dette beløb må revisoren have kontrolleret, ellers ville den øvrige del af regnskabet heller ikke være blevet korrekt.

Han var ikke involveret i indsættelsen af de 860.000 kr. Efterfølgende har han fået beskrevet problemstillingen, men han kendte intet til det dengang. Han stod alene for bogføringen fra 2017 og frem. Det fremgår ikke af selve regnskabet, at han forestod bogføringen. Han ved ikke, om man kan læse i bogføringsmaterialet, at det blev udført af ham. Han har fortsat materialet på sin computer. Det foregik på den måde, at A kom med bilag, mens han selv foretog udtræk fra banken. Han deponerede sin registrering som revisor allerede i 1990, og han har ikke senere arbejdet som registeret revisor.

IA forklarede, at han i dag er ansat som private bankning rådgiver ved F2-bank. I 2015 og 2016 var han A’s bankrådgiver. Han var dengang tilknyttet F2-banks filial i Y12-by.

Han husker godt, at A i november 2016 skulle have udbetalt et større kontant beløb, men de nærmere omstændigheder er han lidt usikker omkring. Det er nok mest fordi, at han efterfølgende er blevet opmærksom på sagen, at han overhovedet husker det. Det kan godt passe, at A ønskede 1,2 mio. kr. kontant. Ud fra kontoudtoget for privatkundekontoen (bilag 19), husker han ikke præcis, hvorfor udbetalingerne blev sammensat med tre udbetalinger på henholdsvis 100.000 kr., 860.000 kr. og 240.000 kr. 

At A kom ind i filialen med mange kontanter, husker han godt. Han husker ikke den præcise dato eller det præcise beløb. Det kan godt passe med 860.000 kr., men han husker det reelt ikke. Det var i hvert fald mange kontanter, og mere end 500.000 kr. De optalte beløbet i banken.   

Dokumentet "Kasse overdragelse" af 2. november 2016 er han ret sikker på, at han har set før. Det er meget sandsynligt, at den hænger sammen med den øvrige sag. Det kan godt passe, at dokumentet blev udarbejdet sammen med de mange kontanter. Han husker ikke præcis, om det er ham, der har efterspurgt et kassedokument, men henset til beløbets størrelse har han sandsynligvis drøftet sagen med deres juridiske afdeling. Det er nok den juridiske afdeling, der har anbefalet dokumentet. Som han husker det i dag, fik han dokumentet i forbindelse med overdragelsen, men de kan også have modtaget det senere. Overdragelsen af det store beløb skete i filialen i Y12-by. Han ved ikke præcis, hvorfor det skulle være der, men det var jo der, han arbejdede. Desuden har de i banken maskiner til optælling, så det vil være naturligt at gøre der. Det var også et mere trygt sted, beløbet taget i betragtning.  

Med forbehold for, at det ikke er alt, han husker, så var det ikke altid, at de præcis forstod, hvad A og hans selskaber lavede. Der var en vis bevågenhed omkring ham. Han husker ikke, om banken præcis vidste, hvorfra de 860.000 kr. stammede. Det er lidt usikkert. Da han først blev gjort opmærksom på denne sag, huskede han kun, at A hævede et beløb. Han husker ikke, hvorfor de valgte den fremgangsmåde ved udbetalingen af pengene. Han husker ikke, hvem der kom på ideen med, at de 860.000 kr. skulle behandles via banken, altså at pengene skulle indsættes og hæves igen. Han havde aldrig oplevet en sådan metode før. Under mødet er han ret sikker på, at alt blev talt op, men han husker det ikke. Alle pengene blev talt. Beløbet kan også være optalt, mens A ikke har været der. 

Han husker ikke, hvorfor han i e-mailen af 3. november 2016 brugte formuleringen "kopi". Hvis han havde set dokumentet den 2. november, ville det være mærkeligt, at han ikke tog en kopi. Det husker han ikke præcis. 

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

3. Anbringender  

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende anbringender gældende: 

Sagsøger har i forbindelse med sagens behandling fremlagt bogføring fra 2015 og 2016, der viser sagens rette sammenhæng i forhold til det cashflow, der har været mellem Sagsøger og selskabet, herunder i relation til den oparbejdede kontantbeholdning, som Sagsøger overtager i forbindelse med overførelsen den 2. november 2016. 

Skattestyrelsen og Landsskatteretten lægger til grund, at Sagsøger har fået stillet disse midler til rådighed hen over perioden fra 2015 til ultimo 2016. 

Dette kan dog faktuelt ikke lade sig gøre. 

Det er et faktum, at selskabets kontante bogførte likvide beholdning ultimo 2015, var på DKK 454.579. Dette ses både af regnskabet for 2015 og af den bogføring, der er foretaget i relation til "kassen", altså selskabets kontante likvide beholdning, jf. bilag 22 [ES side 248 ff.) og bilag 23 (ES side 79). 

Denne kontante beholdning forøges yderligere igennem 2016, indtil Sagsøger køber den kontante beholdning fra selskabet den 2. november 2016, hvor Sagsøger overfører DKK 860.000 for samtidig at modtage DKK 860.000 af selskabets likvide kassebeholdning, der herefter bogføringsmæssigt nedskrives med DKK 860.000, jf. bilag 28 (ES side 254), og indsættes på selskabets konto via overførelse fra Sagsøger, jf. bilag 25 (ES side 89). 

Det er således et faktum i sagen, at selskabet løbende foretager hævninger på selskabets bankkonto, hvilket direkte fremgår af Skattestyrelsens oprindelige forhøjelse af Sagsøgers udbyttebeskatning. 

Det er dog også et faktum, hvilket Skattestyrelsen og Landsskatteretten ignorerer, at selskabets bogføring og regnskab viser, at selskabet har en betydelig likvid beholdning.

Denne likvide beholdning kan ikke bogføres eller føres i årsrapporten, hvis det samtidig forholdt sig sådan, som Skattestyrelsen og Landsskatteretten formoder (en formodning, der i øvrigt er fuldstændig udokumenteret), at Sagsøger løbende har tilegnet sig disse midler. 

De kontante hævninger, og tilføjelsen af disse til selskabets likvide beholdning, er løbende bogført i selskabet, og det skal for en god ordens skyld bemærkes, at Skattestyrelsen har kontrolleret selskabets regnskaber for 2017, jf. sagens bilag 26 (ES side 177 ff.) og ikke i den forbindelse har bemærket forhold, der har kunnet begrunde en udvidet kontrol, eller reguleringer ud over ganske få bagatelagtige forhold. 

Det betyder således også, at Skattestyrelsen, ved sin egen kontrol af selskabets forhold, ikke har konstateret, at selskabet skulle have haft andre indkomster end dem, der allerede er bogført. 

Når selskabet ikke har haft andre indkomster, hvilket Skattestyrelsen selv har kontrolleret ikke er tilfældet, og selskabet løbende bogfører de kontante hævninger ind som likvide beholdning i selskabet, kan der ikke samtidig være tale om, at Sagsøger har tilegnet sig midlerne. 

Midlerne er der kun én gang, og det er da Sagsøger køber den kontante beholdning den 2. november 2016, hvor der både ligger bilag for købet, jf. bilag 20, bilag 22, bilag 23, bilag 24 og bilag 25 og for overførelsen fra Sagsøger til selskabet på DKK 860.000. 

Samt at det fremgår af selskabets bogføring, at selskabets likvide beholdning nedskrives med DKK 860.000, således der efter salget af kontantbeholdningen til Sagsøger, alene er DKK 8.732 tilbage som kontant beholdning. 

Vel at mærke en bogføring, som selskabets revisor ikke havde anmærkninger til for så vidt angår 2016, jf. bilag 30 (ES side 91 ff.). Her ses det, at i forbindelse med årsregnskabet for 2016 konsulterer sagsøger revisor, og revisor har få bemærkninger i den forbindelse. Af dette årsregnskab fremgår også en kontant beholdning, og denne anfægter revisor ikke. 

Revisor står selvstændig på regnskabet for 2017, jf. bilag B (ES side 186) og har i den anledning heller ikke fundet forhold, vedrørende selskabets aktiver mv., der bør anfægtes, hvilket også ses, da selskabets revisor arbejder videre ud fra den likvide beholdning ultimo 2016 på DKK 68.718 (ES side 193). 

Den forhøjelse af udbytte for Sagsøger, som Skattestyrelsen foretager, og som Landsskatteretten ukritisk stadfæster, kan ikke faktisk fysisk lade sig gøre. Midlerne og transaktionssporene er simpelthen ikke til det, i henhold til den omfattende dokumentation Sagsøger kan fremlægge for samtlige transaktioner.

Derfor gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at foretage beskatning af maskeret udbytte af sagsøger, idet dokumentationen i sagen viser, at der ikke har været nogen udbyttebetaling løbende til Sagsøger. 

3.1 Skatteministeriet ændrer fuldstændig faktum og begrundelse for beskatning i strid med den forvaltningsretlige sag, der er til prøvelse for retten  

Skatteministeriet anfører på side 2 i duplikken (3. afsnit). 

"Fordi indsætningerne på A’s konto er anset for at være samme beløb, som er hævet i selskabet, er A alene beskattet af hævningerne i selskabet. I modsat fald havde der været grundlag for at beskatte A af såvel indsætninger som hævninger."  

Som det blev gjort gældende i processkrift 1, kan sagsøger med dette anbringende ikke rigtigt få Skattestyrelsens afgørelse, Landsskatterettens afgørelse eller sagen i øvrigt til at hænge sammen. 

Sagsøger er blevet forhøjet med DKK 414.065 for indkomståret 2015 og DKK 463.594 for indkomståret 2016. 

Skatteministeriet anfører nu, at sagsøger alene er beskattet af hævningerne i selskabet. 

Men hvad er det for hævninger, der udgør DKK 414.065 henholdsvis DKK 463.594? Det svarer Skatteministeriet ikke på i de efterfølgende processkrifter, men måske Skatteministeriet kan prøve at ændre og helt vende sagens faktuelle forhold til egen fordel under hovedforhandlingen. Sagsøger troede egentlig Skatteministeriet var interesseret i en materiel korrekt afgørelse, men Skatteministeriets duplik og processkrift A giver den tanke, at det er vigtigere at vinde, end at få den materiel korrekte afgørelse. 

Det følger af sagens bilag 28, underbilag 1 (ES side 210 - 211) til Skattestyrelsens afgørelse en oversigt over indsætninger på sagsøgers konto. 

Disse indsætninger er ikke en del af den forhøjelse på DKK 414.065 henholdsvis DKK 463.594 for indkomstårene 2015 og 2016. Det har hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten truffet afgørelse om. 

I Skattestyrelsens afgørelse, jf. bilag 28, underbilag 2 (ES side 212 - 215), ligger en opgørelse over, hvad der er ført i kassen i selskabets kontante beholdning. Det er heller ikke hævninger på selskabets konto, det er kontanter, der er tilført kassen.

Det undrer derfor Sagsøger, hvad det er Skatteministeriet helt konkret mener, Sagsøger skal beskattes af, og med hvilke beløb, idet Skatteministeriet under sagens forberedelse igennem hele to processkrifter, er kommet med forskellige grundlag for, hvad det er sagsøger bliver beskattet af. 

Senest i duplikken, hvor det på side 1 anføres, at sagsøger bliver beskattet med baggrund i overførelserne, der er opgjort til henholdsvis DKK 371.007 i indkomståret 2015 og DKK 344.754 for indkomståret 2016, mens der allerede på side to anføres, at sagsøger beskattes af hævninger, uden det er præciseret, hvad det så skulle være for hævninger, sagsøger skulle være skattepligtige af. 

Underbilag 1 til bilag 28 (ES side 210 - 211) er en oversigt over "overførelser" fra selskabet til A. 

Det er bank til bank overførelser, og har ikke noget med indsætninger at gøre. 

Som A tidligere har gjort gældende, og fortsat gør det, så har A afholdt udgifter for selskabet, der bliver tilbagebetalt ved disse overførelser og andre gange selv haft kontanter, der er lagt i selskabets kasse mod en overførelse, i stedet for selv at gå i banken. Det er altså ikke midler, der indsættes, men midler, der overføres fra selskabet konto til A’s konto. 

Samtidig skriver Skatteministeriet på side 2 i duplikken, at det er hævninger, som Sagsøger bliver beskattet af, hvorfor der ikke sker beskatning af hævninger, jf. citatet på foregående side. 

Det virker grundlæggende som om, at Skatteministeriet slet ikke er klar over, hvad det er sagen omhandler, og hvad det er Skattestyrelsen og Landsskatteretten har beskattet Sagsøger af. 

Sagsøger er beskattet af opgørelsen i Skattestyrelsens underbilag 2 (ES side 212 - 215), ikke underbilag 1. 

De DKK 860.000 der købes kontant, stammer fra de i underbilag 2 til bilag 28 (ES side 212 - 215) opgjorte beløb, der er lagt i selskabets kontante kassebeholdning. Der er ikke tale om nogen overførelse, men om penge, der hæves på selskabets konto, og lægges til den kontante beholdning, som selskabet ønskede at have. 

Det er derfor to forskellige forhold, hvor det ene ikke kan danne baggrund for beskatning af det andet, som Skatteministeriet nu prøver at gøre gældende. 

Det stod rimelig klart for sagsøger efter både Skattestyrelsen og Landsskatterettens afgørelse, at det var beløbet lagt i kassen, som Skattestyrelsen og Landsskatteretten ikke fandt, at sagsøger havde bevist, at sagsøger havde købt af selskabet, til trods for bilagene fremlagt under sagens behandling i det administrative system.

Det er også derfor, at sagsøger nu har indkaldt de to vidner, der begge kan bevidne, at sagsøger har købt den kontante kassebeholdning af selskabet, at selskabet havde den kontante kassebeholdning, og at sagsøger via en overførelse, jf. bilag 25 (ES side 89) og en aftale med selskabet, jf. bilag 20 (ES side 86) køber DKK 860.000, hvilket efterfølgende giver selskabet en kontantbeholdning på 8.732, hvilket ses af bilag 22 (ES side 254 nederste blå markering). 

Nu er det fuldstændig uklart, efter Skatteministeriet er fuldt fokuseret på at vinde sagen, selvom bilagene viser, at det skal Skatteministeriet ikke, hvad det er Skatteministeriet mener, sagsøger er skattepligt af, og med hvilket beløb og begrundelse sagsøger skal beskattes, fordi Skatteministeriet fuldstændig i strid med enhver regel om, at der skal være identitet mellem den afgørelses faktuelle grundlag, der indbringes for domstolene, og det domstolene skal tage stilling til, har skabt en total usikkerhed over sagens faktuelle begrundelse og sammenhæng - med det sigte at gøre domstolsbehandlingen usikker. 

Dette er nok begrundet i, at Skatteministeriet IKKE havde forventet, at sagsøgers bankrådgivere rent faktisk var villige til at give møde for retten og forklare, at sagsøger rent faktisk har købt selskabets kassebeholdning, og at de i sagen fremlagte bilag til at underbygge denne handel er faciliteret af banken, for at sikre mod hvidvask og generelt for at have styr på sine kunder, og at banken forestod overdragelsen, der fandt sted i bankens lokaler. 

Derudover gøres det gældende, at UfR 2017.3366 ikke giver Skatteministeriet mulighed for, helt at ændre begrundelsen for en skattemæssig forhøjelse med synspunkter, herunder anbringender, der ikke tidligere har været fremsat eller været under behandling. 

I UfR 2017.3366 havde skattemyndighederne jo netop tidligere under Landsskatterettens behandling af sagen, haft fremsat et anbringende, som skattemyndighederne dog under samme klagebehandling frafaldt, for så igen at gøre det gældende for Højesteret. 

I UfR 2017.3366 havde anbringendet naturligvis været en del af sagens behandling, og derfor ikke et nyt anbringende, men en genfremsættelse af anbringendet. 

Det er ikke tilfældet i nærværende sag, hvor Skatteministeriet vil fremsætte et helt nyt anbringende til støtte for en helt ny begrundelse for sagens afgørelse, hvilket IKKE ses at være udtryk for gældende ret, når der ses på UfR 2017.3366 H, og i øvrigt ses at være i strid med skatteforvaltningslovens § 14, hvor der er forbud mod, at Skatteministeriet blander sig i sagsbehandlingen, og det vil være tilfældet her. 

Derfor angår sagen alene, om det er dokumenteret, at der var DKK 860.000 den 2. november 2016, som sagsøger kunne købe ved overførelse af 2. november 2016, jf. bilag 25 (ES side 89), der modsvares af en overdragelsesaftale mellem sagsøger og selskabet af samme dato, jf. bilag 20 (ES side 86), der kommer i stand på bankens foranledning, jf. bilag 29 (ES side 81 - 85), og hvilken pengestrømme der kan følges via selskabets bogføring, jf. bilag A og bilag 22 (ES side 235 ff. og ES side 248 ff.), og som alle kan genfindes i selskabets regnskaber, for 2015, jf. bilag 23 (ES side 79), for 2016, jf. bilag 24 (ES side 101) og til årsrapporten, der er lavet af revisor, jf. bilag B (ES side 193).  

Skattestyrelsen, Landsskatteretten og Skatteministeriet har på intet tidspunkt dokumenteret rigtigheden af den gennemførte forhøjelse, mens sagsøger har fremlagt adskillige bilag, der viser at selskabet havde kassebeholdning, og at den blev overdraget til sagsøger den 2. november 2016 via en elektronisk betaling fra sagsøger til selskabet. 

Der er således ikke hjemmel til, i henhold til skatteforvaltningslovens § 14 til, at Skatteministeriet nu i sidste time, forsøger at ændre sagens grundlæggende præmis, blot for det skal se ud som om, at der er en grundlag for at beskatte sagsøger - det er der ikke, og det er der ikke hjemmel til. Det er indblanding i sagsbehandlingen, jf. skatteforvaltningslovens § 14, hvilket er ulovligt for ministeriet.

…"

Skatteministeriet Departementet har i sit påstandsdokument anført:

"…

3.               Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er skattepligtig af i alt 877.659 kr., som er tilgået ham som maskeret udbytte i indkomståret 2015 (E 235-247; 463.594 kr.) og indkomståret 2016 (E 248-254; 414.065 kr.) gennem løbende overførsler og hævninger fra selskabets bankkonto. Disse midler er i al væsentlighed tilgået A’s private konto, mens den resterende del er modtaget som kontante midler.

Skatteministeriets hovedsynspunkt er, at A ikke har løftet sin bevisbyrde for, at de hævede og indsatte beløb angår erhvervsmæssige udgifter i selskabet og ikke udgør skattepligtig indkomst for ham. Derfor er det med rette, at A er anset for skattepligtig af beløbene.

Det er nærmere Skatteministeriets opfattelse, at A ikke ved henvisning til objektive kendsgerninger har bevist rigtigheden af sine forklaringer om, at hævningerne fra selskabets konto og indsætningerne på A’s konto dels er udtryk for midler, som A har hævet fra selskabets bankkonto til oparbejdelse af selskabets kontante kassebeholdning, dels er modtaget som følge af et mellemregningstilgodehavende mod selskabet som følge af kontante udlæg, som A har foretaget for selskabet.

Landsskatterettens afgørelse om maskeret udbytte fra selskabet (E 923), hvorefter A’s aktieindkomst i indkomstårene 2015 og 2016 forhøjes med henholdsvis 463.594 kr. og 414.065 kr., er derfor korrekt, og Skatteministeriet skal således frifindes, jf. særligt afsnit 3.2 nedenfor. 

For det tilfælde, at retten måtte finde, at A på objektivt grundlag har bevist, at overførslerne/hævningerne fra selskabets konto udgør midler, som rettelig tilkom selskabets kontante kassebeholdning, er det Skatteministeriets opfattelse, at indsætningerne på A’s private konto i sig selv er skattepligtige som maskeret udbytte, jf. særligt afsnit 3.3 nedenfor.

3.1         Sagens retlige ramme

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til udbytte henregnes alt, hvad der udloddes af selskabet til selskabets ejere, jf. stk. 2, nr. 1.

Skattepligtigt udbytte omfatter således alt udbytte, uanset hvilken form det fremtræder i, og uanset om der er tale om deklareret udbytte eller maskeret udbytte.

Hvis der i et selskab foretages en disposition, der ikke kan anses for at være foretaget i selskabets interesse, men derimod alene som følge af en aktionærs bestemmende indflydelse på selskabets dispositioner, anses de fordele, som aktionæren opnår, for at være maskeret udbytte. Fordelene kan f.eks. bestå i, at indtægter udeholdes fra selskabets omsætning og oppebæres af hovedaktionæren, eller at selskabet foretager betalinger til eller for hovedaktionæren, jf. f.eks. UfR 2008.857/2 H og SKM2017.294.ØLR.

Da A, som eneejer og direktør i selskabet, havde bestemmende indflydelse i selskabet og rådighed over dets midler, påhviler det A at bevise, at de kontante midler er hævet i selskabets og ikke i hans egen interesse, jf. f.eks. ovennævnte UfR 2008.857/2 H og tillige SKM2019.109.ØLR. Dette gælder uanset, om midlerne er indsat på A’s konto.

Har en skattepligtig modtaget indtægter af en vis størrelse eller hyppighed, påhviler det den pågældende at godtgøre med henvisning til objektive kendsgerninger, at beløbet ikke udgør skattepligtig indkomst, jf. f.eks. UfR 2021.1853 H, UfR 2011.1599 H og UfR 2009.163 H.

3.2         De kontante hævninger er tilgået A som maskeret udbytte

Ifølge selskabets bogføring for 2015 og 2016 (E 235-247 og E 248-254) er der løbende hævet runde kontantbeløb på selskabets konto for i alt 463.594 kr. i 2015 og 414.065 kr. i 2016. De enkelte hævninger er i selskabets bogføring markeret med rødt, og ud for beløbene er anført "til kassen", jf. bilag A (E 235-247) og bilag 22 (E 248-254). De hævede beløb er sammenstillet af Skattestyrelsen i bilag 2 til styrelsens afgørelse af 21. januar 2020 (E 212-215).

Der er beløbs- og tidsmæssigt sammenfald mellem størstedelen af indsætningerne på A’s private bankkonto og de beløb, der ifølge selskabets bogføring er hævet fra selskabets bankkonto og indsat i selskabets kontante kassebeholdning. Størstedelen af overførslerne fra selskabets bankkonto på samlet 463.594 kr. og 414.065,76 kr. i henholdsvis 2015 og 2016 er således indsat på A’s bankkonto, jf. herved selskabets bogføring (E 235-247 og E 248-254) sammenholdt med kontoudskrifter for A’s private konto (E 263-287) og udtræk af kontoudskriften for G1-virksomhed (E 87-89).

Det skal derfor lægges til grund, at størstedelen af overførslerne fra selskabets konto blev indsat på A’s konto, mens de resterende hævninger fra selskabets konto løbende tilgik A som kontante midler.

A har anført (E 28, næstsidste afsnit), at selskabets hævninger er udtryk for midler, som er lagt i selskabets kontante kassebeholdning. Der er imidlertid ingen konkrete holdepunkter for, at de (mindre beløbsmæssige) kontante hævninger i selskabet er "lagt i "kassen"". Tværtimod viser dokumentationen (E 263-287 og E 87-89), at størstedelen af posteringerne, som selskabet har bogført som "til kassen", i stedet er bankoverførsler fra selskabet, der er tilgået A’s private bankkonto - og ikke tilgået kassebeholdningen i selskabet.

Det fremgår eksempelvis af kontoudskriften for A’s private konto (E 278), at han den 12. februar 2016 modtog 60.000 kr. med posteringsteksten "Udlæg fra A", ved en bankoverførsel fra selskabet. Selskabet bogførte samme dag overførslen på 60.000 kr. til "til kassen" (E 248). Det fremgår ikke, at der i øvrigt blev bogført flere overførsler den 12. februar 2016.

A har ved den anførte bankoverførsel - samt adskillige andre overførsler i både 2015 og 2016 - overført likviderne til sin private konto samtidig med, at han bogførte beløbet som et indestående i selskabets kassebeholdning.

Uddraget af selskabets kontoudtog fra 2016 (E 87) viser eksempelvis også, at der den 26. maj 2016 er foretaget en dankortbetaling på 500,12 kr., der er overført til G5-virksomhed. Selskabet har samtidig bogført betalingen på 500,12 kr. som en overførsel til selskabets kassebeholdning (E 251). Beløbet kan i sagens natur ikke være en del af selskabets kassebeholdning, når beløbet er benyttet til betalingen til G5-virksomhed.

Ligeledes fremgår det af uddraget af selskabets kontoudtog fra 2016 (E 88), at der den 29. august 2016 er foretaget en dankortbetaling på 650,01 kr. til G7-virksomhed, hvilket - igen - ikke kan være en overførsel af likvider til selskabets kassebeholdning, selvom dette fremgår af selskabets bogføring for 2016 (E 252).

Det er således ikke korrekt, når A flere gange under sagens forberedelse har anført (f.eks. E 28, næstsidste afsnit), at det er et faktum, at "selskabet løbende har hævet penge fra selskabets egen konto, og lagt i "kassen" som likvid beholdning", når henses til, at størstedelen af hævningerne fra selskabets konto, som er bogført til kassen, er tilgået A’s private konto som elektroniske bankoverførsler, samt at selskabet har bogført dankortbetalinger som indbetalinger til kontantbeholdningen.

Selskabets bogføring årsrapporter for 2015 og 2016 (E 73-80 og E 95102), som efter deres indhold ikke er revideret, dokumenterer hverken, at de hævede beløb i selskabet er tilgået selskabets kassebeholdning, eller at selskabet havde en betydelig kassebeholdning. Blot fordi noget fremgår af bogføring eller regnskab, bliver det ikke dermed til "faktum" (modsat E 34, 2. afsnit). Det er tidligere set, at regnskaber har været fejlagtige eller endda manipulerede (i modsat retning, E 34, 6. afsnit).

A har desuden både i den administrative sag og under retssagen selv forklaret, at selskabets bogføring alene i 2017 blev forestået af selskabets revisor, mens A selv varetog bogføringen i 2016 (E 15, afsnit 6, og E 27, næstsidste afsnit).

At selskabets årsrapport fra 2017 (E 184-195) har en revisorpåtegning fra registreret revisor MJ, underbygger, at selskabet, som også tidligere forklaret af A, ikke havde en tilknyttet revisor i 2015 og 2016 (modsat E 48, afsnit 1 f.).

A hævder om årsrapporten for 2016 (E 60, 7. afsnit), at "det fremgår ret klart af årsrapporten, at den er udarbejdet af revisor", men har undladt at henvise til, hvor det fremgår af årsrapporten, at den er udarbejdet af en revisor. Endvidere har A ikke fremlagt dokumentation, herunder f.eks. fakturaer, for det påståede arbejde.

A har anført (E 69, næstsidste afsnit), at selskabets regnskab for 2015 og 2016 er godkendt af en revisor. A’s mailkorrespondance med JB af 16. juni 2017 (E 9194) viser imidlertid hverken, at JB har udarbejdet regnskabet eller i det hele taget gennemgået den fremlagte bogføring. JB er hverken statsautoriseret eller registreret revisor, jf. revisorlovens § 1 a, nr. 1, og han har derfor ikke afgivet - og kan heller ikke afgive - en revisionspåtegning i forbindelse med regnskaberne for 2015 og 2016. Endvidere kan JB ikke udtale sig om, hvorvidt regnskabet giver et retvisende billede, da han ikke har revideret regnskabet, men alene ydet (en form for) regnskabsassistance, ved at have "kikket lidt på tallene og tilladt [sig] at ommøblere lidt", jf. hans mailkorrespondance med A (E 91). JB’s vurdering kan allerede derfor ikke tillægges nogen bevisværdi.

Under alle omstændigheder kan selskabets bogføring fra 2015 og 2016 (E 235-247 og E 248-254) samt årsrapporterne fra 2015 og 2016 (E 73-80 og E 95-102) - uanset om de er udarbejdet af en revisor eller er blevet revideret - ikke i sig selv bevise, at selskabet havde en kontant kassebeholdning, jf. SKM2004.119.ØLR.

Der er under sagen ikke fremlagt et løbende kasseregnskab med tilhørende underliggende bilag for selskabets kontante kassebeholdning i overensstemmelse med bogføringslovens §§ 7-9. Den manglende dokumentation gør det ikke muligt at følge pengestrømmen tilstrækkeligt til at dokumentere, at hævningerne fra selskabets konto er tilgået den kontante kassebeholdning - og ikke tilgået A.

A har derfor ikke ved sine henvisninger til selskabets regnskaber og bogføring bevist, at de kontante hævninger fra selskabets konto løbende er tilgået selskabets kontante kassebeholdning og dermed har erhvervsmæssig karakter.

A’s vidner, bankrådgiver IA og afdelingsdirektør IE, vil desuden ikke kunne redegøre for det centrale spørgsmål - nemlig hvorvidt hævningerne løbende er tilgået selskabets kontante kassebeholdning og dermed har erhvervsmæssig karakter, samt om de 860.000 kr., som A erhverver fra selskabet den 2. november 2016, stammede fra selskabets kassebeholdning eller A’s private midler (modsat E 46, sidste afsnit).

Selv hvis A’s forhåndsudlægning (E 60, næstsidste afsnit) af, hvad hans vidner vil forklare, er korrekt, kan det ikke på baggrund heraf lægges til grund, at hævningerne fra selskabets konto tilgik selskabets kasse som kontanter og ikke A, herunder ved overførsler til A’s konto. Det fremhæves i den forbindelse, at A ikke har bevist, at hævningerne fra selskabets konto havde karakter af kontanthævninger, og de fremlagte kontoudtog (E 263-287 og E 87-89) viser, at langt størstedelen af hævningerne skete ved bankoverførsler til A’s private konto.

A har derfor ikke løftet den skærpede bevisbyrde, idet ingen del af hans forklaring er underbygget af objektive beviser, og henset til, at forklaringen desuden er i strid med sagens øvrige faktiske omstændigheder.

Den omstændighed, at SKAT som led i opfølgning på en negativ momsangivelse for indkomståret 2017 har foretaget en ændring af selskabets momstilsvar efter gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2017 (E 177-183), er uden betydning for vurderingen af A’s skatteansættelser for 2015 og 2016, idet der er tale om både forskellige indkomstår og forskellige problemstillinger (modsat E 34, tredjesidste afsnit).

På samme måde anføres det også i Skattestyrelsens afgørelse af 21. januar 2020 (E 199), at "selvom vi har gennemgået grundlaget for din skat, udelukker det ikke, at vi på et senere tidspunkt vil se på samme periode igen".

Det er dermed ikke korrekt, når A anfører (E 34, tredjesidste afsnit f.), at Skattestyrelsens gennemgang af selskabets regnskabsmateriale for indkomståret 2017 med henblik på at ændre selskabets momstilsvar skulle have medført forhold, der kunne begrunde en udvidet kontrol af de øvrige indkomstår.

Den omstændighed, at SKAT ikke har konstateret forhold, der kunne begrunde en udvidet kontrol, er ikke ensbetydende med, at der ikke forelå sådanne forhold.

På baggrund heraf skal det lægges til grund, at hævningerne fra selskabets konto, der i langt hovedparten er overført til A’s private konto ved bankoverførsler, udgør maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, og A derfor er skattepligtig heraf.

3.3                       Indsætningerne på A’s private konto

3.3.1      Indsætningerne er skattepligtige, i det omfang udbetalingerne ikke er skattepligtige

Der er løbende i 2015 og 2016 foretaget indsætninger på A’s private bankkonto, X4-bankkonto, for i alt 371.007,21 kr. i 2015 og 344.754,00 kr. i 2016. Indsætningerne består hovedsageligt af runde beløb og er påført tekster som "udlæg", "udlæg kasse", "overførsel", selskabets kontonummer, "X3-bankkonto" og lignende, jf. kontoudtog for konto nr. X4-bankkonto (E 263-287). Disse indsætninger er oplistet i bilag 1 til Skattestyrelsens afgørelse af 21. januar 2020 (E 210-211).

A er imidlertid ikke beskattet af disse indsætninger, fordi de er anset for at korrespondere med de hævninger, der er foretaget i selskabet, jf. Landsskatterettens afgørelse (E 21, 2. afsnit), og en beskatning af såvel hævninger fra selskabet som indsætninger på den private bankkonto vil antage karakter af, at samme indkomst beskattes to gange.

Såfremt retten finder, at A ikke er skattepligtig af hævningerne fra selskabets konto, gør Skatteministeriet imidlertid subsidiært gældende, at A er skattepligtig af indsætningerne på sin private bankkonto, X4-bankkonto, for i alt 371.007,21 kr. i 2015 og 344.754,00 kr. i 2016 (samlet 715.761,21 kr.), idet der herefter ikke længere er grund til at anse hævningerne og indsætningerne for samme indkomst.

A har både under den administrative sag (E 204, 8. afsnit) og under retssagen anført (E 47, 5. afsnit), at indsætningerne på hans private konto skyldes udlæg for selskabet, og at disse udlæg for selskabet er blevet betalt kontant.

Der er imidlertid ikke fremlagt nogen dokumentation herfor, og det kan derfor fortsat ikke lægges til grund, at indsætningerne på 371.007,21 kr. i 2015 og 344.754 kr. i 2016 på A’s private konto (E 263287) har karakter af refusion af udlæg.

Indsætningerne på A’s private konto er herefter skattepligtige som maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 1, idet indsætningerne ikke allerede er beskattet som en del af hævningerne fra selskabet.

3.3.2      Der er intet grundlag for at afskære Skatteministeriets synspunkt

Der er intet faktuelt eller retligt grundlag for A’s indsigelse over for Skatteministeriets subsidiære anbringende om, at A er skattepligtig af indsætningerne på sin bankkonto, jf. E 47, fjerdesidste afsnit, og E 58, fjerdesidste afsnit ff. 

A’s synspunkt er baseret på et uholdbart (faktuelt) postulat om, at indsætningerne på hans konto ikke har været en del af den administrative sagsbehandling (E 47, fjerdesidste afsnit), og et lige så uholdbart (retligt) postulat om, at Skatteministeriet ikke er berettiget til at fremføre nye anbringender (E 58, sidste afsnit).

Det fremgår udtrykkeligt af de administrative afgørelser (E 204, tredjesidste afsnit ff., og E 20, næstsidste afsnit), at indsætningerne på A’s konto har været en del af afgørelsesgrundlaget. Havde indsætningerne ikke været en del af sagen, var de næppe heller gjort til genstand for et særskilt bilag til Skattestyrelsens afgørelse (E 210-211), hvilket A imidlertid undlader at forholde sig til.

Der er derfor intet faktuelt grundlag for A’s postulat om, at Skatteministeriets subsidiære anbringende om indsætningernes skattepligt er "… fuldstændig i strid med enhver regel om, at der skal være identitet mellem den afgørelse, der indbringes for domstolene, og det domstolene skal tage stilling til" (E 58, fjerdesidste afsnit). Faktum er således, at der intet nyt er i Skatteministeriets subsidiære anbringende om skattepligten af indsætningerne, hvilket også illustreres af, at A selv har udtalt sig om indsætningerne under den administrative sagsbehandling (E 204, 8. afsnit).

Dertil kommer, at der ikke er noget retligt grundlag for A’s indsigelse, der er baseret på det ovennævnte identitetssynspunkt.

A undlader da også at angive, hvilken regel eller hvilke regler Skatteministeriets procesførelse strider imod, og der er heller intet usædvanligt i fremførelsen af sådanne (subsidiære) anbringender, jf. f.eks. SKM2024.281.VLR.

Højesteret har allerede udtrykkeligt fastslået, at Skatteministeriet under en retssag er berettiget til at fremsætte nye påstande og anbringender, idet ministeriet ikke er bundet af den administrative sagsbehandling, jf. UfR 2018.3603 H med henvisning til UfR 2017.3366 H.

I UfR 2018.3603 H udtalte Højesteret udtrykkeligt, at "Skatteministeriet ikke er bundet af SKAT’s tilkendegivelse under mødet i Landsskatteretten".

I UfR 2017.3366 H tiltrådte Højesteret, at Skatteministeriet var berettiget til - principalt - at ændre beskatningsgrundlaget fra aktieavance til ejendomsavance og tilmed på trods af, at SKAT under sagernes administrative behandling havde tilkendegivet, "…at den omhandlede erstatning ikke skulle betragtes som ejendomsavance" (min understregning).

Tilsvarende følger det af bl.a. UfR 2011.1616 H og SKM2017.534.ØLR, at Skatteministeriet er berettiget til at fremkomme med nye synspunkter, og i højesteretssagen var der tilmed tale om en helt ny påstand om et nyt spørgsmål.

Der er dermed intet grundlag for, at Skatteministeriet skulle være afskåret fra under domstolsbehandlingen at basere beskatningen på andre synspunkter.

3.4         Ikke grundlag for hjemvisning

Der er ikke grundlag for A’s subsidiære påstand om, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling ved Skattestyrelsen.

En hjemvisning forudsætter, at en fornyet administrativ behandling af sagen er påkrævet, hvilket A ikke har påvist er tilfældet. 

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Som det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1, og stk. 2, nr. 1, medregnes alt, hvad der af et selskab udloddes til anpartshaverne, til den skattepligtige indkomst som udbytte. Det er i sagen ubestridt, at A var, og er, eneanpartshaver i selskabet G1-virksomhed.  

Af de fremlagte dokumenter fremgår, at der fra selskabets bankkonto i 2015 og 2016 løbende er foretaget udbetalinger for i alt 463.594 kr. i 2015 og 414.065 kr. i 2016. Beløbene, som hovedsageligt var runde beløb, er med en enkelt undtagelse i 2016, alle bogført i selskabet med teksten "til kassen". Det fremgår samtidig af selskabets regnskabsoplysninger, at selskabets kassebeholdning i samme periode er steget markant. Af kontoudtogene fra A’s private bankkonto fremgår, at der er beløbs- og tidsmæssig sammenhæng mellem en stor del af selskabets hævninger, og efterfølgende indsættelser på A’s bankkonto.

Retten bemærker, at det er A, der som eneanpartshaver i selskabet har bevisbyrden for, at hævningerne fra selskabets bankkonto ikke er tilgået ham, men at udbetalingerne er gået til selskabets drift.

Det fremgår af afgørelsen fra Landsskatteretten af 3. juni 2022, at A i 2013 og 2014 havde haft en større indtægt i Y7-land, og at denne indtægt alene var skattepligtig i Y7-land. 

A har forklaret, at en stor del af indtjeningen fra Y7-land var kontant, og at han medbragte disse kontanter, da han flyttede til Danmark. Det er videre forklaret, at når der er sket hævning fra selskabet, og samtidig anført "til kassen" i bogføringen, er det, fordi pengene er hævet på selskabets konto, hvorefter beløbet eller et tilsvarende beløb er lagt kontant i selskabets kasse. Efter den afgivne forklaring skulle dette bl.a. være sket i forbindelse med, at A’s egen bankkonto var i minus, hvorefter han ved at aflevere kontante midler i selskabets kasse har overført et tilsvarende beløb fra selskabet til sin egen bankkonto. 

Efter en samlet vurdering af det fremlagte materiale og de afgivne forklaringer, finder retten ikke, at pengestrømmen fra selskabet til A med en sådan grad af sikkerhed kan følges, at det er dokumenteret, at de beløb, der er hævet fra selskabet, og som i de fleste tilfælde har sammenhæng med indsættelser på A’s private bankkonto, samtidig tilgik selskabets kontante kassebeholdning. 

Retten har ved denne vurdering bl.a. lagt vægt på, at selvom selskabets kontante kassebeholdning ifølge regnskabsmaterialet steg kraftigt i indkomstårene 2015 og 2016, og det ud fra sagens materiale og de afgivne forklaringer er dokumenteret, at der den 2. november 2016 blev indsat et kontantbeløb på 860.000 kr. på selskabets bankkonto, dokumenterer det ikke, at de løbende overførte beløb er tilgået den kontante kassebeholdning i selskabet, og ikke løbende er blevet stillet til rådighed for A privat. Retten bemærker videre, at det forhold, at regnskaberne i regnskabsårene 2015-2017 måtte stemme, ikke i sig selv er dokumentation for, at beløbene løbende var i selskabets kontante kassebeholdning.

Det er således ikke for retten dokumenteret, at de anførte hævninger på selskabets konto i 2015 og 2016 er tilgået selskabets kontantbeholdning, eller at hævningerne i øvrigt har været selskabsrelateret. Retten finder således, at de anførte hævninger på 463.594 kr. i 2015 og 414.065 kr. i 2016 er tilgået A som maskeret udbytte.

Sagsomkostningerne er fastsat efter sagens værdi, forløb og udfald. Retten har ved fastsættelsen af sagsomkostningerne lagt vægt på, at Skatteministeriet i processkrift A af 19. december 2024 har anerkendt, at A’s skattepligtige indkomst skulle nedsættes med 420.000 kr. for 2016. Efter en samlet vurdering har retten derfor bestemt, at A til Skatteministeriet Departementet skal betale sagsomkostninger til dækning af advokatudgift med 65.000 kr. Skatteministeriet Departementet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes mod anerkendelse af, at A’s skattepligtige indkomst i indkomståret 2016 nedsættes med 420.000 kr.

A skal til Skatteministeriet Departementet betale sagsomkostninger med 65.000 kr. 

Beløbene skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.