Sag BS-18887/2023-FRB

Parter

A

(v/ advokat Julian Rosencrone von Benzon)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Malthe Gade Jeppesen)

Denne afgørelse er truffet af dommer Jytte Tørsløv.

Sagens baggrund og parternes påstande

Retten har modtaget sagen den (red.dato.nr.20.fjernet). 

Sagen drejer sig om sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2017, 2018 og 2019. 

A har nedlagt følgende påstande: 

Vedrørende indkomståret 2017.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig AM- Bidrag kr. 13.286,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig A-skat kr. 84.031,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Vedrørende indkomståret 2018

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig AM- Bidrag kr. 118.809,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig A-skat kr. 751.466,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Vedrørende indkomståret 2019

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig AM- Bidrag kr. 186.867,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes skønsmæssige ansættelse af sagsøgers påståede manglende indeholdelsespligtig A-skat kr. 1.181.935,00 nedsættes til kr. 0.

Subsidiært nedsættes til et mindre beløb.

Mere subsidiært sagen hjemvises til fornyet behandling

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse. 

 

Oplysningerne i sagen

Det fremgår nærmere af sagens oplysninger, at skattemyndighederne har foretaget skønsmæssig forhøjelse af A-skatter og AM-bidrag for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2019 vedrørende den af A drevne enkeltmandsvirksomhed som taxivognmand.

Af Landsskatterettens afgørelse af 23. september 2022 fremgår følgende:

"…

Link til Landsskatterettens afgørelse: Journalnr. 21-0022877

…"

Forklaringer

A har forklaret, at han er (red.alder.nr.1.fjernet) gammel og kom til Danmark i (red.årstal.nr.1.fjernet). 

I 2008 startede han sin egen vognmandsforretning efter at have kørt taxa som ansat chauffør nogle år. I 2015 indgik han en kontrakt med G1-virksomhed om udførsel af handicapkørsel og flextrafik.

Han havde i starten kun en bil, men fik i 2017 yderligere 2-3 biler, og i 2018 havde han i alt 9-10 biler. I 2019 gik det meget bedre, og han havde nu 11-12 biler. Han sendte løbende sine fakturaer til G1-virksomhed over en digital portal, hvor G1-virksomhed havde lagt oplysninger om ydelserne op, som han derefter udfyldte og indsendte til G1-virksomhed efter endt kørsel. 

Han havde ansatte chauffører i sit firma. Han havde efterhånden ikke chauffører nok til de mange kørsler, blandt andet for G1-virksomhed, og det var svært at skaffe nogle. Han fik kontakt til en IJ, der ringede til ham og tilbød at skaffe chauffører via nogle underleverandører af personale. Han havde ingen formel aftale med IJ eller underleverandørerne og intet mellem dem var på skrift. Når han skulle bruge chauffører, kontaktede han IJ telefonisk og oplyste, hvor den ledige bil stod. Bilnøglen og en G1-virksomhed-uniform lå klar i bilen, og han så ikke, hvem den pågældende chauffør var. Efter endt kørsel stillede chaufføren bare bilen fra sig igen.

I 2018 skaffede IJ ham omkring halvdelen af de chauffører, han brugte i sin virksomhed.

Betegnelsen "(red.tekst.nr.1.fjernet)", som fremgår i teksten på visse af de fakturaer han modtog fra underleverandørerne, betyder pågældende vogn- løbenr. hos G1-virksomhed. Af faktura, dateret 25. maj 2018 fra en af underleverandørerne, G2-virksomhed, har til eksempel bil nr. 135 tjent i alt 80.000 kr., hvoraf IJ fik 50 % for at anvise chaufføren og han selv fik 50 %.

IJ repræsenterede forskellige underleverandører, der alle udstedte fakturaer til ham for brug af chauffører. IJ sagde, at han bare skulle betale, og at det var forskellige chauffører, der blot kom fra forskellige firmaer. 

Han anede ikke uråd om, at underleverandørerne var fakturafabrikker. Chaufførerne kørte som de skulle, så der var ikke noget at klage over. Så vidt han husker ansatte han også selv nogle chauffører. 

Det var en god løsning for ham, at IJ skaffede chauffører, straks når han havde brug for dem.

Han havde som nævnt kun kontakt med IJ over telefonen, og lavede kun mundtlige aftaler med ham. Han havde på intet tidspunkt kontakt med underleverandørerne, der blot stillede med chauffører og bagefter udstedte fakturaer.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført:

"…

Til støtte for de nedlagte påstande gøres følgende gældende: Følgende fremgår af sagsøgtes afgørelse:

Det er sagsøgtes opfattelse at de ovenstående underleverandører af fremmet assistance foretagne betalinger er sket med henblik på tilbagebetaling til virksomheden A, til brug for aflønning af sort ansatte uden indberetning og tilbageholdelse af A-skat og AM-bidrag. 

Det er sagsøgers opfattelse, at virksomheden har været arbejdsgiver for hele perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2019, og har udbetalt løn til en ukendt kreds af medarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 43 stk. 1 og arbejdsmarkedsbidragslovens § 2 stk.1 uden indeholdelse af A-skat og am-bidrag efter kildeskattelovens § 46, stk.1.

Sagsøger fastholder at have benyttet underleverandører.

Sagsøger gør særligt gældende, at sagsøgte ikke i tilstrækkeligt omfang har godtgjort at betingelserne for, at sagsøger hæfter for underleverandørernes manglende indeholdelse af A-skat og AM- bidrag i indkomstårene 2017, 2018 og 2019.

Underleverandørerne har stillet mandskab til rådighed for sagsøger.

Alle sagsøgers underleverandører var momsregistrerede.

Alle underleverandørers ydelser er betalt via bank.

Det er den umiddelbare arbejdsgiver som hæfter for A-skat og AM- bidrag. Det fremgår ikke af sagen at sagsøgte har forsøgt at inddrive A-skat og AM-bidrag hos underleverandørerne.

De betalte fakturaer til underentreprenører:

A er bekendt med fakturabekendtgørelsen (Skattestyrelsens juridiske vejledning A.B.3.3.1.4), hvoraf det følger, at en faktura skal påføres sælgers navn og CVR-nr., udstedelsesdato, forfaldsdato og mængden og arten af de leverede ydelser. Derudover er der som udgangspunkt ikke andre krav.

A har allerede fremsendt fakturaer m.v. til Skattestyrelsen, og A kan bekræfte, at fakturaerne har det indhold, som det fremgår af Skattestyrelsens afgørelse. Hvorvidt fakturaerne er mangelfulde eller ej er ikke A bekendt så længe fakturaerne lever op til fakturabekendtgørelsen.

A stillede sig tilfreds med, at kunderne blev serviceret og de daglige opgaver blev udført.

A’s centrale argument er, at A ligeledes var genstand for svindlen, og at dette sandsynliggøres af, at A ikke på noget tidspunkt har været sigtet i nogen sag vedrørende fakturafabrikkerne, hvilket er en stærk indikation af, at A ikke var bekendt med, at A blev svindlet. Dette gælder uanset, at der er tale om forskellige ansvarsvurderinger indenfor straffe og skattelovgivningen.

Når det kommer til principperne i skattekontrollovgivningen, forholder det sig rigtig nok således, at det er A’s bevisbyrde at dokumentere, at A ikke var bekendt med, at A handlede med en fakturafabrik.

A havde ingen anledning til at tro, at der var tale om svindel, så længe arbejderne blev udført for A, ligesom det følger af A’s resultatopgørelser, at A havde en rimelig omsætning, der ikke hidrører fra fakturafabrikker.

A’s regnskaber blev desuden påtegnet af en revisor, der oplyste at være associeret med en statsautoriseret revisor, hvilket gav A den tryghed, at der var styr på regnskaberne

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:

"…

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at A er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat med 2.017.432 kr. og AM-bidrag med 318.962 kr. for perioden 2017-2019 af ikke-indberettet løn til personer, som det må lægges til grund har udført arbejde som ansatte hos A, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1.

Det følger af kildeskattelovens § 46, stk. 1, at ved enhver udbetaling af A-indkomst skal den, for hvis regning udbetalingen foretages, indeholde foreløbig skat i det udbetalte beløb. Det samme gælder for arbejdsmarkedsbidrag, jf. arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Det er ubestridt, at arbejdsydelser svarende til det, som de hævdede underleverandører skulle have udført i henhold til bogføringen, faktisk er leveret fra A til dennes kunder, og at A har modtaget betaling fra sine kunder for dette arbejde. Ministeriet bestrider imidlertid, at arbejdet er udført af de hævdede underleverandører, og at de fremlagte fakturaer således dækker over faktiske leverancer fra disse underleverandører.

3.1 Det kan ikke lægges til grund, at der faktisk er sket levering af ydelser fra de hævdede underleverandører

Det kan ikke lægges til grund, at de bogførte udgifter og fremsendte fakturaer dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser fra de hævdede underleverandører. Herom bemærkes:

Der foreligger en fast retspraksis fra danske domstole vedrørende sager som den foreliggende, som angår, om en virksomhed som hævdet har anvendt underleverandører til at udføre arbejde, eller om virksomheden reelt har anvendt f.eks. egne ansatte til at udføre det omhandlede arbejde, jf. f.eks. SKM2017.117.ØLR, SKM.2019.332.ØLR og SKM2023.213.ØLR.

Det følger af den nævnte retspraksis, at i en situation som den foreliggende påhviler der virksomheden en skærpet bevisbyrde for, at det reelt er underleverandører - og ikke virksomhedens egne ansatte - der har udført det omhandlede arbejde, hvis der foreligger usædvanlige omstændigheder, der kan tale imod, at de hævdede leverancer fra underleverandør har fundet sted, f.eks. at eventuelle fremlagte fakturaer er mangelfulde i forhold til fakturakravene i momsbekendtgørelsen, at de hævdede underleverandører ikke har afregnet skat og moms, at underleverandørerne ikke har haft (registrerede) ansatte, at der ikke foreligger skriftlige samarbejdsaftaler vedrørende det hævdede samarbejde med underleverandørerne, og at der ikke foreligger timesedler eller anden lignende dokumentation, der understøtter, at de hævdede underleverandører faktisk har udført det omhandlede arbejde.

I denne sag foreligger der en række usædvanlige omstændigheder i relation til de fremsendte fakturaer og de hævdede underleverandørvirksomheder, jf. nærmere herom nedenfor, som indikerer, at de bogførte underleverandørudgifter og fremsendte fakturaer ikke dækker over reelle leverancer af ydelser fra de pågældende virksomheder.

A har derfor en skærpet bevisbyrde for, at det reelt er underleverandører - og ikke reelt hans egne ansatte - der har udført det omhandlede arbejde, som hans virksomhed har udført for virksomhedens kunder, og som ubestridt er blevet udført. Denne bevisbyrde har han ikke løftet.

Skatteministeriet er ikke bekendt med, hvad der nøjagtigt er foregået i den foreliggende sag, hvilket navnlig beror på manglen på skriftlig dokumentation. En sandsynlig forklaring på omstændighederne i sagen er dog, at de omstridte fakturaer er udstedt af såkaldte "fakturafabrikker".

Om "fakturafabrikker" kan generelt bemærkes, at brugen af "fakturafabrikker", der udsteder fiktive fakturaer, er en velkendt svindelmodel for virksomheder, der gerne vil hvidvaske penge og/eller opnå et uretmæssigt skatte- og momsmæssigt fradrag, selvom det fakturerede arbejde aldrig er blevet udført, eller virksomheden anvender sort arbejdskraft til at udføre arbejdet.

Brugen af fakturafabrikker fungerer almindeligvis således, at en virksomhed retter henvendelse til fakturafabrikken med beskrivelse af det, som de gerne vil have udstedt en faktura på. På baggrund af virksomhedens henvendelse udsteder fakturafabrikken en fiktiv faktura til virksomheden fra en anden virksomhed med et CVR-nr. i overensstemmelse med virksomhedens beskrivelse, der fordrer en betaling.

Virksomheden betaler herefter den fiktive faktura på sædvanlig vis, f.eks. ved bankoverførsel. Herefter bogfører virksomheden den betalte faktura i regnskaberne og tager et evt. fradrag for den fakturerede udgift - selvom ydelsen rent faktisk ikke er leveret af den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af. Bagmanden bag fakturafabrikken afregner ikke moms eller skat for den virksomhed, som den udstedte faktura angiver at være udstedt af, og virksomheden lukkes efterfølgende ned, evt. ved konkurs, med en stor gæld til statskassen. I nogle tilfælde er direktøren i fakturafabrikken en stråmand, der ikke selv har viden om, hvad der foregår i firmaet.

Når den udstedte faktura er blevet betalt, f.eks. ved en bankoverførsel, får den betalende virksomhed det betalte beløb tilbage - evt. i kontanter - fratrukket et honorar til bagmanden. Disse midler kan virksomheden så f.eks. bruge til at betale den reelle arbejdskraft "sort".

I den foreliggende sag er der meget, der tyder på, at de omhandlede underleverandører er blevet brugt som fakturafabrikker til at udstede fiktive fakturaer. Særligt for så vidt angår G3-virksomhed, G4-virksomhed og G5-virksomhed understøttes dette af de forklaringer om fremgangsmåden ved fakturaudstedelse i selskaberne, som de involverede i selskaberne har afgivet (f.eks. bilag K og bilag Q), jf. nærmere herom i afsnit 3.1.1. - 3.1.12.

A har til dokumentation for de hævdede underleverandørudgifter til skattemyndighederne fremsendt i alt 28 fakturaer, der fremstår som udstedt af 9 af de i alt 12 identificerede underleverandørvirksomheder (bilag F). Der er fremsendt 6 fakturaer vedrørende udgifter bogført i 2018 og 21 fakturaer vedrørende udgifter bogført i 2019. Der er derudover fremsendt 1 faktura, som ikke er bogført, jf. herom nedenfor. Til sammenligning er der nægtet fradrag for i alt 43 forskellige udgiftsposter, som er anført på virksomhedens kontokort for 2018 (bilag D) og i alt 48 forskellige udgiftsposter anført på kontokortet for 2019 (bilag E). Der er ikke fremsendt fakturaer eller nogen anden form for bilag relateret til de 4 udgiftsposter, der er bogført i 2017 (bilag C). Der henvises til oversigterne i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 4-8).

Over for de foreliggende omstændigheder udgør det foreliggende materiale, som A har fremsendt til skattemyndighederne, herunder fakturaer, bogføringsmateriale og kontoudskrifter, ikke fornødent bevis for, at de hævdede underleverandører har udført det arbejde for A, som de bogførte udgifter skulle dække over, jf. nærmere herom nedenfor. A har kun fremlagt fakturaer vedrørende nogle af de bogførte udgiftsposter. Der er således ingen regnskabsbilag eller anden dokumentation for en lang række af de bogførte udgifter, jf. oversigterne i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 4-8), hvor det i oversigterne af tredje kolonne fra venstre fremgår, om der er fremlagt en faktura svarende til posteringen (hvis ikke, er der i kolonnen anført "ingen").

Ingen af de fremsendte fakturaer (bilag F) opfylder kravene i dagældende momsbekendtgørelses § 58 (bekendtgørelse nr. 808 af 30. juni 2015). Af fakturaerne fremgår det således generelt ikke, hvad der nærmere er blevet udført af arbejde, hvem der har udført arbejdet, eller hvor arbejdsopgaverne nærmere skulle være udført. I de fleste tilfælde er der end ikke angivet en periode, som det fakturerede arbejde skulle vedrøre. Ingen af fakturaerne angiver en egentlig pris pr. enhed, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 7. Således fremgår af alle fakturaer, at antallet er 1.00, at enheden er ’stk.’, og at stk. prisen er den samme som den samlede pris for det pågældende vognnummer. Det er således ikke på baggrund af fakturaerne muligt at kontrollere omfanget og arten af det arbejde, som hævdes at være blevet leveret.

Størstedelen af fakturaerne angiver desuden ikke den udstedende virksomheds cvr-nummer eller adresseoplysninger, jf. momsbekendtgørelsens § 58, stk. 1, nr. 3 og 4.

Dertil kommer, at beløbene på flere af de fremsendte fakturaer ikke stemmer overens med de bogførte beløb i 2019. Eksempelvis er der ifølge virksomhedens kontokort for 2019 (bilag E) den 25. februar 2019 bogført to udgifter på henholdsvis 80.348 kr. og 20.000 kr. og den 2. februar 2019 en udgift på 60.348 kr. Summen af disse beløb svarer til den samlede pris på den fremsendte faktura nr. 39020 fra G4-virksomhed af 25. februar 2019 (bilag F, s. 9), men ingen af beløbene kan ifølge bogføringen genfindes på fakturaen. En enkelt faktura, nr. 422 (bilag F, s. 2), som er dateret den 25. maj 2018 og fremstår som udstedt af selskabet G6-virksomhed, kan ikke afstemmes med selskabets bogføring for 2018 (bilag C), hvorfor det må lægges til grund, at den slet ikke er bogført.

A har ikke - på trods af skattemyndighedens forespørgsler og Skatteministeriets opfordringer A-E (svarskriftet s. 4-6) og opfordring H (duplikken, s. 2) - fremlagt nærmere dokumentation for det hævdede samarbejde mellem A og de hævdede underleverandører i form af arbejdssedler, timesedler eller andet lignende materiale, som understøtter, at de hævdede underleverandører faktisk har udført arbejde for ham. Henset til, at de 12 virksomheder angiveligt skulle have leveret ydelser til A for beløb af den angivne størrelse, jf. oversigterne i Skattestyrelsens afgørelse (bilag 3, s. 22-23), er det påfaldende, at der ikke foreligger nogen form for skriftlig kommunikation med de hævdede underleverandører, og at A ikke har oplyst identiteten på de personer hos underleverandørerne, der skulle have udført arbejdet.

Ministeriet har bl.a. opfordret (B) A til at fremlægge dokumentation for, at de hævdede underleverandører var godkendt af G7-virksomhed og G1-virksomhed. Den manglende besvarelse af opfordringen må tillægges den bevismæssige skadevirkning, at det lægges til grund, at de hævdede underleverandører ikke var visiteret fra G7-virksomhed og godkendt af G7-virksomhed og G1-virksomhed i henhold til pkt. 14 i samarbejdsaftalen med G7-virksomhed, jf. svarskriftet s. 5, tredjesidste afsnit.

Endvidere må det på baggrund af A’s (manglende) besvarelse af opfordring (C) lægges til grund, at der ikke foreligger yderligere bilagsmateriale for de bogførte underleverandørudgifter og/eller aftaler, timesedler eller lignende dokumentation for arbejdets udførelse, og at A ikke er i besiddelse af navne og kontaktinformationer på de personer, der skulle have udført arbejdet for de hævdede underleverandører.

Det må desuden tillægges bevismæssig skadevirkning, at A trods opfordret (G) hertil hverken har oplyst identiteten på den konsulent ("mellemmand"), som hans samarbejde med de hævdede underleverandører angiveligt foregik gennem, eller redegjort nærmere for og fremlagt dokumentation for kontakten og korrespondancen mellem konsulenten og A henholdsvis konsulenten og de hævdede underleverandører. De manglende oplysninger herom understøtter, at A ikke har haft et samarbejde med de hævdede underleverandører.

Endelig må den manglende besvarelse af opfordring (H) tillægges den bevismæssige skadevirkning, at det lægges til grund, at A ikke har modtaget reklamationer fra sine kunder vedrørende de hævdede underleverandører.

Det forhold, at A har foretaget betaling til de hævdede underleverandører ved bankoverførsler, og at der måtte være overensstemmelse mellem bogføringen og de overførte beløb, beviser ikke, at underleverandørerne har udført arbejde for virksomheden, jf. eksempelvis SKM2021.394.BR, som i sin helhed er stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 13. februar 2023 i sagerne BS22594/2021-OLR og BS- 22592/2021-OLR.

Om de hævdede underleverandører bemærkes, at der ikke foreligger nogen dokumentation, der understøtter, at disse har været i stand til at levere de pågældende ydelser til A - tværtimod.

Skattestyrelsen har således konstateret en række yderligere usædvanlige og påfaldende forhold ved de hævdede underleverandører, jf. også afsnit 3.1.1-3.1.12 nedenfor, idet følgende forhold, som går på tværs af mange af underleverandørerne, særligt skal fremhæves:

Samtlige af de hævdede underleverandører er opløst efter konkurs, jf. udskrifter fra (red.hjemmeside.nr.1.fjernet) vedrørende alle virksomhederne (bilag J).

Det har heller ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med nogen af de hævdede underleverandører, ligesom A ikke har oplyst nogen kontaktpersoner for underleverandørerne.

Ingen af de hævdede underleverandører, som var momsregistrerede på det tidspunkt, hvor de skulle have udført arbejde for A, har angivet moms eller afregnet korrekt moms.

Herudover har flere underleverandører ikke været registreret med et formål i CVR, som har forbindelse til A’s registrerede branche (taxikørsel) eller en lignende branche, ligesom flere af virksomhederne slet ikke har haft nogen ansatte og/eller angivet løn i de perioder, hvor de - henset til bogførings- og fakturadatoerne - skulle have udført arbejde for A. Endelig har tre af underleverandørerne været involveret i straffesager, som har resulteret i domme mod personer for deres aktivitet i de pågældende selskaber, jf. nærmere herom under pkt. 3.1.1, 3.1.10 og 3.1.11 nedenfor. Eksempelvis er tre personer blevet dømt for hvidvask af særlig grov karakter for deres involvering i selskaberne G4-virksomhed og G5-virksomhed, ligesom en af de dømte over for politiet har forklaret om forhold vedrørende disse selskaber, som klart understøtter, at virksomhederne blot har fungeret som gennemstrømningskanaler for pengeoverførsler. De to selskaber har desuden angivet samme bankkonto på deres fakturaer, selvom selskaberne ifølge de registrerede oplysninger i CVR ikke har nogen tilknytning til hinanden, ud over hvad der fremgår af afhøringsrapporten, jf. nærmere herom nedenfor. Noget tilsvarende gør sig gældende for selskabet G3-virksomhed, jf. straks nedenfor.

Om de hævdede underleverandører og de usædvanlige omstændigheder, herunder de fremlagte fakturaer, skal navnlig bemærkes:

3.1.1 G3-virksomhed

G3-virksomhed (cvr-nr. ...11) blev stiftet den (red.dato.nr.1.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.2.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 1). Selskabet var registreret under branchekode 782000 "Vikarbureauer" og havde udlejning af mandskab og dermed beslægtet aktivitet som registreret formål.

A har bogført fire udgiftsposter i 2017, som vedrører G3-virksomhed (bilag D), men han har ikke fremlagt fakturaer eller andre bilag relateret disse udgifter.

G3-virksomhed har ikke været registreret med ansatte (bilag J, s. 1-5).

Det fremgår desuden af en afhøringsrapport fra Københavns Politi af 21. marts 2018 (bilag K), at selskabet har fungeret som gennemstrømningskanal for pengeoverførsler, idet der er blevet udstedt fakturaer i selskabets navn efter instruks fra "kunder" eller "mellemhvidvaskere", hvorefter der er sket betalinger til selskabet, som efterfølgende er tilbagebetalt. Det fremgår ikke, at der på noget tidspunkt er blevet formidlet arbejdskraft. Dette skaber i sig selv en formodning for, at G3-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet. Ifølge Skattestyrelsen har selskabet været registreret for, men ikke angivet eller betalt moms, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 1, s. 9).

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G3-virksomhed for at indhente selskabets regnskabsmateriale, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 6).

Skattestyrelsen har modtaget oplysninger om G3-virksomhed fra politiet, Særlig Efterforskning Øst (SEØ), som hidrører fra SEØ’s efterforskning i en nu verserende straffesag, den såkaldte Operation Greed-sag.

SEØ har i den forbindelse anholdt en person, som ved afhøring den 21. marts

2018 har oplyst, at han har udfærdiget fakturaer for bl.a. G3-virksomhed fra en computer, politiet har fået adgang til i forbindelse med efterforskningen. Den anonymiserede afhøringsrapport er fremlagt som bilag K.

Der er den 18. august 2022 faldet dom i den omtalte straffesag (Operation Greed), hvor 16 ud af de i alt 17 tiltalte blev dømt bl.a. for aktiviteter relateret til G3-virksomhed.

 

3.1.2 G8-virksomhed

G8-virksomhed (cvr-nr. ...12) blev stiftet den (red.dato.nr.3.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.4.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 6). Selskabet var registreret under branchekode 561010 "Restauranter" og bibrancherne 782000 "Vikarbureauer" og 494100 "Vejgodstransport" og havde som registreret formål at drive restaurationsvirksomhed. Det bemærkes, at selskabets registrerede formål og hovedbranche ikke umiddelbart har forbindelse til A’s virksomhed. A har bogført én udgiftspost i 2018, som vedrører G8-virksomhed (bilag D), men han har ikke fremsendt fakturaer eller andre bilag relateret til denne udgift.

Erhvervsstyrelsen modtog anmodning om opløsning af G8-virksomhed den 7. december 2017 (bilag J, s. 8), hvorefter der blev udpeget en likvidator den 2. januar 2018 og afsagt konkursdekret den 13. februar 2018 (bilag J, s. 7). Selskabet havde således været under opløsning i ca. 3 måneder på det tidspunkt, hvor A bogførte en udgift til selskabet, hvilket var den 1. marts 2018. G8-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 2018 (bilag J, s. 11). Dette skaber en formodning for, at G8-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G8-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 9).

3.1.3 G9-virksomhed

G9-virksomhed (cvr-nr. ...13) blev stiftet den. (red.dato.nr.5.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.6.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 12). Selskabet var registreret under branchekoden 702200 "Virksomhedsrådgivning og anden rådgivning om driftsledelse" og bibranchekoden 783000 "Anden personaleformidling" og havde som registreret formål at drive konsulentvirksomhed indenfor handel samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabets registrerede formål og brancher har således ikke umiddelbart forbindelse til A’s virksomhed.

A har bogført to udgiftsposter i 2018, som vedrører G9-virksomhed (bilag D), men han har ikke fremsendt fakturaer eller andre bilag relateret disse udgifter.

G9-virksomhed har ikke været registreret med ansatte (bilag J, s. 12-16). Dette skaber en formodning for, at G9-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G9-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 9).

3.1.4 G10-virksomhed

G10-virksomhed (cvr-nr. ...14) blev stiftet den (red.dato.nr.7.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.8.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 17). Selskabet var registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" i perioden fra den 16. juni 2017 til og med den 31. juli 2017 og herefter under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester". Selskabet havde som registreret formål at drive transportvirksomhed og dermed beslægtet virksomhed.

A har bogført fire udgiftsposter i 2018, som vedrører G10-virksomhed (bilag D). Han har til skattemyndighederne fremsendt én faktura udstedt af G10-virksomhed (nr. 1135), som er dateret den 23. april 2018 (bilag F, s. 1).

Af beskrivelsen fremgår, at fakturaen vedrører tre poster: "(red.tekst.nr.1.fjernet) 0135", "(red.tekst.nr.1.fjernet) 2207" og "(red.tekst.nr.1.fjernet) 2310". Der er angivet en pris for hver af disse poster på henholdsvis 45.000 kr., 45.000 kr. og 38.000 kr., i alt 128.000 kr. Beløbene i fakturaen svarer til tre af de bogførte udgiftsposter. Det fremgår derudover, at fakturaen vedrører "marts måned", men der er ikke angivet præcise datoer for arbejdets udførelse.

A har ikke fremlagt en faktura eller andre bilag relateret den resterende bogførte udgiftspost på 77.620 kr.

G10-virksomhed har ikke været registreret med ansatte (bilag J, s. 17-20).

Ifølge Skattestyrelsen har selskabet ikke været registreret for moms, A-skat og AM-bidrag, da selskabets anmodning herom ikke blev imødekommet af Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 1, s. 10). Selskabet har heller ikke været registreret for lønsumsafgift. Dette skaber en formodning for, at G10-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G10-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 10).

3.1.5 G11-virksomhed

G11-virksomhed (cvr-nr. ...15) blev stiftet den (red.dato.nr.9.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.10.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 21). Selskabet var registreret under branchekoden 811000 "Kombinerede serviceydelser", bibrancherne 461900 "Agenturhandel med blandet sortiment" og 782000 "Vikarbureauer" og med det formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

A har bogført fem udgiftsposter i 2018, som i beskrivelsen henviser til selskabet G12-virksomhed (bilag D). Han har imidlertid til skattemyndighederne fremsendt to fakturaer udstedt af G11-virksomhed (nr. 422 og 423), som begge er dateret den 25. maj 2018 (bilag F, s. 2 og 3), og hvoraf den ene tilsyneladende vedrører to af de udgiftsposter, der er bogført med henvisning til G12-virksomhed, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 10-11).

Af beskrivelsen på den ene faktura, nr. 423, fremgår, at fakturaen vedrører tre poster: "(red.tekst.nr.1.fjernet) nr. 2201" og "(red.tekst.nr.1.fjernet) nr. 2310". Der er angivet en pris for hver af disse poster på hver 15.000 kr., i alt 30.000 kr. Beløbene i fakturaen svarer som nævnt til to af de bogførte udgiftsposter.

Den anden faktura, nr. 422 (bilag F, s. 2), ses ikke at være bogført, idet beløbene på fakturaen ikke svarer til nogen af de bogførte udgiftsposter på kontokortet for 2018 (bilag D).

A har ikke fremlagt fakturaer eller andre bilag relateret de tre resterende bogførte udgiftsposter.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G11-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 11).

3.1.6 G13-virksomhed

G13-virksomhed (cvr-nr. ...16) blev stiftet den (red.dato.nr.11.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.12.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 27). Selskabet var registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester", bibranchen 782000 "Vikarbureauer" og med det formål at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

A har bogført 10 udgiftsposter i 2018, som i teksten henviser til G13-virksomhed (bilag D). Derudover har han bogført 5 yderligere udgiftsposter, som ikke henviser til en specifik modtager, men som ses at være omfattet af en faktura udstedt af G13-virksomhed, jf. herom nedenfor. A har til skattemyndighederne fremsendt to fakturaer udstedt af G13-virksomhed (nr. 306 og nr. 357), som er dateret henholdsvis den 11. og 21. juli 2018 (bilag F, s. 4 og 5).

Af beskrivelsen på faktura 306 (bilag F, s. 5) fremgår, at fakturaen vedrører syv poster: "Vg 4779", "Vg 2207", "Vg 2310", "Vg 2230" (som fremgår to gange), "Vg 0135" og "Vg 135". Der er angivet en pris for hver af disse poster, i alt 164.291 kr. De fem først angivne beløb i fakturaen svarer til fem af de bogførte udgiftsposter, mens skattemyndighederne har lagt til grund, at de to øvrige beløb på henholdsvis 8.211 kr. og 12.000 kr. ikke er bogført på kontokortet for 2018 (jf. bilag D).

Det bemærkes, at de fem udgiftsposter er bogført den 28. juni 2018 og således ca. 1 måned før dateringen på faktura 306. Dette skaber en formodning for, at fakturaen ikke dækker over en reel levering af ydelser fra udstederen til A.

Af beskrivelsen på faktura 357 (bilag F, s. 4) fremgår, at fakturaen vedrører fem poster: "Vg 4779", "Vg 2207", "Vg 2310", "Vg 2201" og "Vg 0135". Der er angivet en pris for hver af disse poster, i alt 150.287 kr. Beløbene i fakturaen svarer til fem bogførte udgiftsposter, som i teksten henviser til henholdsvis "4479", "2207", "2310", "2201" og "135" (bilag D, s. 2).

A har ikke fremlagt fakturaer eller andre bilag relateret til de fem resterende bogførte udgiftsposter.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G13-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 12).

Skattestyrelsen har supplerende oplyst, at styrelsen ved kontrol af G13-virksomhed har konstateret bl.a., at langt hovedparten af G13-virksomhed’s indtægter straks er blevet videreoverført til andre konti, ligesom Skattestyrelsen ikke har kunnet få kontakt til selskabet.

3.1.7 G14-virksomhed

G14-virksomhed (cvr-nr. ...17) blev stiftet den (red.dato.nr.13.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.14.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 34). Selskabet var registreret under branchekoden 494100 "Vejgodstransport" og bibrancherne 431200 "Forberedende byggepladsarbejder", 493920 "Turistkørsel og anden landpassagertransport" og 451120 "Detailhandel med personbiler, varebiler og minibusser". Selskabets formål var i perioden 8. marts 2018 til 29. maj 2018 at drive transportvirksomhed, og anden i forbindelse hermed stående virksomhed. Selskabet har imidlertid i perioden 13. august 2014 til (red.dato.nr.14.fjernet) skiftet formål 5 gange og havde senest til formål "at handler med fødevarer" (bilag J, s. 44-45 og s. 34).

A har bogført seks udgiftsposter i 2018, som vedrører G14-virksomhed (bilag D). Han har til skattemyndighederne fremsendt én faktura udstedt af G14-virksomhed (nr. 2018-682), som er dateret den 25. september 2018 (bilag F, s. 6).

Af beskrivelsen fremgår, at fakturaen vedrører seks poster, som er svært læselige, men hvoraf fem poster - ifølge Landsskatterettens oversigt (bilag 1, s. 5) - henviser til vogn 4779, 2207, 2310, 2230 og 3353. Der er angivet en pris for hver af disse poster på i alt 163.515 kr. Beløbene i fakturaen svarer ifølge skattemyndighederne til de seks bogførte udgiftsposter. Der fremgår hverken en enhed eller en pris pr. enhed på fakturaen.

Ifølge Skattestyrelsen har G14-virksomhed været momsregistreret, men ikke afregnet korrekt moms, og Skattestyrelsen har tvangsafmeldt selskabets momsregistrering den 18. december 2018 på grund af manglende indberetninger, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 1, s. 11).

Skattestyrelsen har desuden annulleret G14-virksomhed’s indberetninger af AM bidrag og A-skat, da Skattestyrelsen anså indberetningerne som fiktive (ibid.). Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G14-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 13).

3.1.8 G15-virksomhed

G15-virksomhed (cvr-nr. ...18) blev stiftet den (red.dato.nr.15.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.16.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 46). Selskabet var registreret under branchekoden 411000 "Gennemførelse af byggeprojekter", bibranchen 532000 "Andre post- og kurertjenester" og med formålet at drive virksomhed med handel og service, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed. A har bogført syv udgiftsposter i 2018, som vedrører G15-virksomhed (bilag D). Han har til skattemyndighederne fremsendt én faktura udstedt af G15-virksomhed (nr. 90), som er dateret den 31. oktober 2018 (bilag F, s. 7).

Af beskrivelsen fremgår, at fakturaen vedrører seks poster: "Vg 4779", "Vg 2230", "Vg 2211", "Vg 2207", "Vg 2310" og "Vg 135". Der er angivet en pris for hver af disse poster på i alt 162.261 kr. Beløbene i fakturaen svarer til seks af de bogførte udgiftsposter. Det fremgår derudover, at fakturaen vedrører "kørsel i september", men der er ikke angivet præcise datoer for arbejdets udførelse. A har ikke fremsendt en faktura eller andre bilag relateret den resterende bogførte udgiftspost på 111.683 kr.

G15-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 2018 (bilag J, s. 4652). Dette skaber en formodning for, at G15-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G15-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 14).

Skattestyrelsen har supplerende oplyst, at styrelsen ved kontrol af G15-virksomhed har konstateret, at hovedparten af selskabets indtægter blev overført til udlandet.

3.1.9 G16-virksomhed

G16-virksomhed (cvr-nr. ...19) blev stiftet den (red.dato.nr.17.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.18.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 53). Selskabet var registreret under branchekode 463900 "Ikke-specialiseret engroshandel med føde-, drikke- og tobaksvarer" og havde som registreret formål at drive virksomhed med salg af gros af fødevarer, tobak m.v. Selskabets registrerede formål og branche havde således ikke umiddelbart forbindelse til A’s virksomhed. Der blev afsagt konkursdekret over G16-virksomhed den 25. april 2019 (bilag J, s. 54) og således kun ca. fire måneder efter dateringen på den fremsendte faktura (bilag F, s. 8).

A har bogført fem udgiftsposter i 2019, som vedrører G16-virksomhed (bilag E). Han har til skattemyndighederne fremsendt én faktura udstedt af G16-virksomhed (nr. 24), som er dateret den 31. december 2018 (bilag F, s. 8).

Af beskrivelsen fremgår, at fakturaen vedrører fem poster: "Vg 4779", "Vg 2201", "Vg 2207", "Vg 853", og "Vg 842". Der er angivet en pris for hver af disse poster på i alt 186.239 kr. Beløbene i fakturaen svarer til de fem bogførte udgiftsposter.

G16-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 2019 (bilag J, s. 56). Dette skaber en formodning for, at G16-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

G16-virksomhed’s kurator har i forbindelse med Skattestyrelsens kontrol af selskabet oplyst, at kurator ikke var i besiddelse af selskabets regnskabsmateriale.

3.1.10 G4-virksomhed

G4-virksomhed (cvr-nr. ...20) blev stiftet den (red.dato.nr.19.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.20.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 57). Selskabet var registreret under branchekoden 532000 "Andre post- og kurertjenester", en række bibrancher og med det formål at drive virksomhed inden for post- og kurertjenester, samt enhver i forbindelse hermed stående virksomhed.

A har bogført 13 udgiftsposter i 2019 på i alt 1.007.903 kr., som vedrører G4-virksomhed (bilag E). Han har til skattemyndighederne fremsendt otte fakturaer udstedt af G4-virksomhed (nr. 39020, 39203, 39494, 39495, 39750, 39751, 40068 og 40069), som er dateret i perioden februar-juni 2019 (bilag F, s. 916). Datoerne er svært læselige, men Landsskatteretten har lagt til grund, at der er faktureret tre gange den 26. april 2019, to gange den 22. maj 2019 og tre gange den 24. juni 2019, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 1, s. 12). Af beskrivelsen på fakturaerne fremgår generelt "kørsel" efterfulgt af en række vognnumre. Der er endvidere angivet en pris for hver af vognnumrene. Beløbene i fakturaerne svarer til 11 af de bogførte udgiftsposter.

Det fremgår øverst i alle fakturaerne - på nær faktura nr. 39020 (bilag F, s. 9) - at der kun må anføres reference i feltet "tekst til modtager og INTET andet". Det til trods for, at det i bunden af fakturaerne er anført, at fakturanummeret skal anføres ved bankoverførsler.

På faktura nr. 39020 (bilag F, s. 9) er der anført et kontonummer på en konto i F1-bank, mens der på de øvrige fakturaer (bilag F, s. 10-16) er anført en konto i F2-bank. Det bemærkes, at bankens navn ikke fremgår af faktura nr. 39203 (bilag F, s. 10), selvom dette er tilfældet på de øvrige fakturaer. Skattestyrelsen har ved kontrol af G4-virksomhed bl.a. konstateret, at kontoen tilhører betalingsplatformen, F1-finans, og at pengene herfra er blevet videreoverført til selskaber i udlandet (bilag 3, s. 18).

Ingen af fakturaerne indeholder en angivelse af udstederens CVR-nummer, adresse mv.

A har ikke fremlagt fakturaer eller andre bilag relateret de to resterende udgiftsposter på henholdsvis 83.934 kr. og 58.864 kr. G4-virksomhed har ikke været registreret med ansatte (bilag J, s. 57-66). Ifølge Skattestyrelsen har selskabet været registreret for, men ikke afregnet moms. Selskabet har ikke været registreret for A-skat og AM-bidrag, da dets anmodning herom ikke blev afvist af Skattestyrelsen, jf. Landsskatterettens sagsfremstilling (bilag 1, s. 12).

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G4-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 18).

Tre personer tilknyttet G4-virksomhed og G5-virksomhed (jf. herom nedenfor) har i juni og juli 2020 tilstået og er blevet dømt for hvidvask - i regi af G4-virksomhed og G5-virksomhed - af særlig grov beskaffenhed efter straffelovens § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1, i perioden fra den 28. januar 2019 til 23. september 2019 (bilag L-N), dvs. i den periode, hvor selskabernes fakturaer til A er udstedt. Som bilag O og P fremlægges retsbøger med de dømtes forklaringer over for retten.

En af de dømte har til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) forklaret (bilag Q), at hvidvasken foregik ved, at der via systemet F1-finans blev oprettet fakturaer med unikke koder, som efterfølgende blev påført på fakturaer udstedt af G4-virksomhed. Når fakturaen blev betalt, af f.eks. en tømrermester, vidste F1-finans, hvem kunden var, og hvor pengene skulle videreføres til (bilag Q, s. 5, første og andet afsnit). Forretningsmodellen var den samme i G5-virksomhed (bilag Q, s. 9, midtfor).

Den dømte har om aktiviteten i G4-virksomhed forklaret til SØIK, at han "undrede sig også over at et rekrutteringsselskab som G4-virksomhed med den omsætning havde hjemme i en lejlighed på Y1-område" (bilag Q, s. 6, andet afsnit). Den dømte blev desuden "adspurgt om der havde været en reel aktivitet i [et af de selskaber, G4-virksomhed og G5-virksomhed blev rullet over i] hvilket han bekræftede at der ikke havde været" (bilag Q, s. 12, tredje afsnit). En af de dømte har til Københavns Byret endvidere forklaret, at "han ved ikke om der var reel drift i de tre selskaber" (bilag O, s. 2, første afsnit), mens en anden af de dømte har forklaret, at "han gik ud fra, at fakturaen var falsk" (bilag P, s. 8, andet afsnit).

Det må på baggrund af de dømtes forklaringer til SØIK og over for Københavns Byret lægges til grund, at der ikke har været nogen reel virksomhedsaktivitet i G4-virksomhed og G5-virksomhed, og at de fakturaer, som blev udstedt af selskaberne til A, er fiktive og således ikke dækker over reelle leverancer af arbejdsydelser.

3.1.11 G5-virksomhed

G5-virksomhed (CVR-nr. ...21) blev stiftet den (red.dato.nr.21.fjernet) og opløst den (red.dato.nr.22.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 67). Selskabet var registreret under branchekoden 821100 "Kombinerede administrationsserviceydelser" og bibrancherne 811000 "Kombinerede serviceydelser" og 466300 "Engroshandel med maskiner til minedrift og bygge- og anlægsvirksomhed". G5-virksomhed havde som registreret formål at drive administrationsvirksomhed. Selskabets registrerede formål og hovedbranche havde således ikke umiddelbart forbindelse til A’s virksomhed.

A har bogført 26 udgiftsposter i 2019 på i alt 1.016.372 kr., som vedrører G5-virksomhed (bilag E). Han har til skattemyndighederne fremsendt 11 fakturaer udstedt af G5-virksomhed (nr. 10257- 10259, 10541-10547 og 10549), som er dateret i perioden juli-august 2019 (bilag F, s. 17-27). Herom bemærkes, at der er faktureret tre gange den 19. juli 2019, syv gange den 22. august 2019 og én gang den 23. august 2019.

Af beskrivelsen på fakturaerne fremgår generelt "kørsel" efterfulgt af et vognnummer. Beløbene i fakturaerne svarer til 11 af de bogførte udgiftsposter.

Som på fakturaerne fra G4-virksomhed fremgår det øverst i alle fakturaerne fra G5-virksomhed, at det er "MEGET VIGTIGT", at der ved betaling "KUN" anføres reference og ikke fakturanummer. Det til trods for, at det i bunden af fakturaerne er anført, at fakturanummeret skal anføres ved bankoverførsler. Alle fakturaer henviser til en konto i F2-bank, som ligeledes fremgår af syv af de otte fremsendte fakturaer udstedt af G4-virksomhed. Skattestyrelsen har som ovenfor beskrevet konstateret bl.a., at kontoen tilhører betalingsplatformen, F1-finans, og at pengene herfra er blevet videreoverført til selskaber i udlandet (bilag 1, s. 13).

Ingen af fakturaerne indeholder en angivelse af udstederens CVR-nummer, adresse mv.

A har ikke fremlagt fakturaer eller andre bilag relateret til de 15 resterende udgiftsposter (bilag E). Der henvises til Landsskatterettens oversigt (bilag 1, s. 6-7).

G5-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 2019 (bilag J, s. 77), og har angivet A-skat og AM bidrag med 0 kr. (bilag 1, s. 12) Dette skaber en formodning for, at G5-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet. Det har ikke været muligt for Skattestyrelsen at komme i kontakt med G5-virksomhed, da selskabet ikke har reageret på Skattestyrelsens breve, jf. Skattestyrelsens sagsfremstilling (bilag 3, s. 18).

Tre personer med forbindelse til G5-virksomhed blev i sommeren 2020 dømt for overtrædelse af straffelovens § 290 a om hvidvask (bilag L-N). Dommen omfatter også selskabet G4-virksomhed, jf. herom ovenfor. De dømtes forklaringer om to selskaber er beskrevet i pkt. 3.1.10 ovenfor. Det anførte i pkt. 3.1.10 om betydningen af forklaringerne og straffesagerne gælder tilsvarende i forhold til G5-virksomhed.

3.1.12 G17-virksomhed

G17-virksomhed (cvr-nr. ...22) blev stiftet den (red.dato.nr.23.fjernet) og er opløst den (red.dato.nr.24.fjernet) efter konkurs (bilag J, s. 78). Selskabet var registreret under branchekode 478100 "Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra stadepladser og markeder" og bibranche 782000 "Vikarbureauer" og med det formål at drive virksomhed med salg af tilberedte fødevarer fra stadepladser samt enhver virksomhed i hermed stående forbindelse. Selskabets registrerede formål og hovedbranche havde således ikke umiddelbart forbindelse til A’s virksomhed.

A har bogført én udgiftspost, som vedrører G17-virksomhed (bilag E). Han har til skattemyndighederne fremsendt én faktura (nr. 718) udstedt af G17-virksomhed, som er dateret den 4. april 2019 (bilag F, s. 28). Af beskrivelsen fremgår, at fakturaen vedrører "Mandskabsudlejning". Fakturaen indeholder ikke en angivelse af udstederens CVR-nummer, adresse mv. G17-virksomhed har ikke været registreret med ansatte i 2019 (bilag J, s. 85). Dette skaber en formodning for, at G17-virksomhed ikke har haft ansatte til at udføre det påståede arbejde, og denne formodning har A ikke afkræftet.

Skattestyrelsen har supplerende oplyst, at styrelsen ved kontrol af G17-virksomhed har konstateret, at indbetalinger til selskabet er videreoverført til udenlandske selskaber.

3.2 A er ansvarlig for betaling af manglende indeholdt A-skat og AM-bidrag

Da det som nævnt er ubestridt, at A har leveret kørselsydelser til sine kunder i den omhandlede periode, og da det ikke er godtgjort, at det er de hævdede underleverandører, der har udført arbejdet med ydelserne, må det nødvendigvis forholde sig sådan, at A’s virksomheds registrerede ansatte enten havde udført yderligere arbejde, som de ansatte har modtaget ’sort’ løn for, og/eller virksomheden må have haft yderligere ansatte end det oplyste til at udføre dette arbejde. Det må derfor lægges til grund, at A således har foretaget ikke-indberettede lønudbetalinger til ansatte, som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.

A har ikke angivet A-indkomst til skattemyndighederne for disse ansatte, og da størrelsen af A-indkomst ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, har skattemyndighederne været berettiget til efter opkrævningslovens § 5, stk. 2, at foretage en skønsmæssig ansættelse af A indkomsten for disse ansatte med henblik på at opgøre den A-skat og det AM-bidrag, som A skulle have indeholdt i lønnen til disse ansatte efter kildeskattelovens § 46, stk. 1 og 2, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 1.

Skattemyndighederne har skønsmæssigt opgjort virksomhedens indeholdelsespligtige lønudgifter på baggrund af de bogførte beløb, som A har overført til de hævdede underleverandører, hvilket førte til en forhøjelse af den indeholdelsespligtige A-skat med 84.031 kr. for 2017, 751.466 kr. for 2018 og 1.181.935 kr. i 2019 og AM-bidrag med 13.286 kr. for 2017, 118.809 kr. for 2018 og 186.867 kr. for 2019.

Det må lægges til grund, at beløbene i bogføringen, som A har foretaget overførsler af, ikke udgør betaling til de hævdede underleverandører for disses arbejdsydelser til A, men er anvendt til at betale ovennævnte ikke-indberettede løn til de ansatte, som må anses for at have udført arbejdet, og som virksomheden har været forpligtet til at indeholde A-skat og AM-bidrag af, jf. kildeskattelovens § 43, stk. 1, og § 46, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 46, stk. 1.

Når skattemyndighederne har været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse, som det er tilfældet i denne sag, kan den af myndighederne foretagne skønsmæssige ansættelse alene tilsidesættes, hvis A godtgør, at den skønsmæssige ansættelse hviler på et forkert grundlag eller er åbenbart urimelig, jf. eksempelvis UfR 2011.1458 H. Dette har A ikke godtgjort.

A har ikke bestridt selve den skønsmæssige opgørelse af den indeholdelsespligtige løn, men har alene bestridt, at han overhovedet har haft ’sort’ arbejdskraft til at udføre, det omhandlede arbejde for virksomhedens kunder. A har imidlertid ikke godtgjort, at arbejdet er udført af de hævdede underleverandører, og at arbejdet således ikke er udført af hans ’sorte’ ansatte, jf. ovenfor.

I medfør af kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, er A over for det offentlige ansvarlig for betaling af den manglende indeholdte A-skat og AM-bidrag, medmindre han kan godtgøre, at der ikke er udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i kildeskatteloven eller arbejdsmarkedsbidragsloven. Dette har A ikke godtgjort. Han må derimod nødvendigvis have været klar over, at arbejdet blev udført af hans egne ansatte, og han har som følge heraf handlet forsømmeligt ved ikke at have indeholdt skat efter kildeskattelovens § 69, stk. 1, for den løn, der blev udbetalt for dette arbejde, jf. UfR 2008.2243 H og UfR 2012.2337 H.

På den baggrund er A umiddelbart ansvarlig for betaling til statskassen af de af skattemyndighederne skønsmæssigt fastsatte beløb, jf. kildeskattelovens § 69, stk. 1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7

…"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.

Rettens begrundelse og resultat

Den, der undlader at opfylde den i lovgivningen fastsatte pligt til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i forbindelse med udbetaling af løn for udført arbejde, er umiddelbart ansvarlig for betaling af de manglende beløb over for det offentlige, medmindre denne godtgør, at der ikke er udvist forsømmelighed, jf. kildeskattelovens § 69, stk.1, og arbejdsmarkedsbidragslovens § 7.  

Retten lægger ved bedømmelsen af sagen til grund som ubestridt, at arbejdsydelser svarende til det, som A hævder at have fået udført af 12 underleverandører, er leveret af A til dennes kunder, og at han har modtaget betaling herfor fra kunderne.

Det fremgår af sagen, at en del betalinger fra A til underleverandørerne er sket uden faktura, og at de 28 fakturaer, han har fremlagt i sagen, blandt andet ikke angiver arbejdets art og omfang, hvem der har udført arbejdet, tid og sted for dets udførsel og CVR for underleverandøren. A har endvidere ingen egne underbilag for arbejdet, f.eks. timesedler, korrespondance eller kontrakter med underleverandørerne. 

Der foreligger på dette grundlag usædvanlige omstændigheder, der efter praksis skærper A’s bevisbyrde for, at de gennemførte kørsler for hans kunder rent faktisk er kørt af chauffører ansat hos underleverandørerne, og at kørslerne ikke blot er udført som sort arbejde af ansatte hos A. 

A har ikke fremlagt dokumentation for, at arbejdet rent faktisk kunne udføres af underleverandører, og han har ej heller søgt dokumenteret, at dette er sket. Det bemærkes, at ingen af underleverandørerne har været registrerede med moms og ansatte på tidspunktet for A’s betaling af fakturaerne, og at alle selskaberne senere er erklæret konkurs. Den omstændighed, at A har betalt fakturabeløbene ved bankoverførsel beviser ikke, at ansatte hos underleverandørerne har udført arbejde for A.

A har allerede på denne baggrund ikke løftet bevisbyrden for, at fakturaerne fra de hævdede underleverandører dækker over reelle leverancer af arbejdskraft som påstået. Retten lægger derfor til grund, at A i den omhandlede periode har haft flere chauffører ansat end det af ham oplyste til at udføre taxikørsel i sin virksomhed. Som følge heraf må det videre lægges til grund, at A har haft ikke angivne lønudbetalinger, som han har været forpligtet til at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag af.

Skattemyndighederne har på denne baggrund været berettiget til at foretage en skønsmæssig ansættelse af A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, som A skulle have indeholdt.

Landsskatteretten har skønsmæssigt opgjort den samlede forhøjelse for A vedrørende betaling af A-skatter og arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 2017 - 2019 til 2.336.394 kr., hvilket skøn retten ikke finder grundlag for at tilsidesætte. 

Da A må anses for at have udvist forsømmelighed ved under de ovenfor nævnte omstændigheder som arbejdsgiver at udbetale løn uden at indeholde A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hæfter han umiddelbart for betalingen af det skønsmæssigt fastsatte beløb.

Skatteministeriets påstand om frifindelse tages derfor til følge.

Sagsomkostningerne er efter sagens værdi, forløb og udfald fastsat til 130.000 kr. inklusive moms, der dækker Skatteministeriets udgift til advokat. Det bemærkes, at der ikke er afholdt forberedende møder i sagen, og at hovedforhandlingen varede 2 timer. 

Skatteministeriet er ikke momsregistreret.

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes.

A skal til Skatteministeriet betale sagsomkostninger med 130.000 kr. 

Beløbet skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.