Spørgsmål:

Kan Skatterådet bekræfte, at aktiverne, som indskydes ved den påtænkte stiftelse af selskabet D1 A/S, udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående og derfor bør værdiansættes på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi?

Svar:

Nej, se dog indstilling og begrundelse

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørger I/S er et interessentskab, der indsamler og behandler affald for borgere og virksomheder i [udeladt] kommuner.

Behandlingen af affald i Spørger I/S består blandt andet af energiudnyttelse, hvor affaldet i forbindelse med affaldsforbrændingen omdannes til energi i form af henholdsvis el og fjernvarme.

Vedtagelsen af L 115 den 3. juni 2023 betyder, at der skal ske en ny organisering af affaldsforbrændingssektoren, som indebærer, at kommuner fremover kun må eje og drive affaldsforbrændingsanlæg, hvis virksomheden udøves på kommercielle vilkår i et aktie- eller anpartsselskab. Hovedparten af de kommunale affaldsforbrændingsanlæg, herunder Spørger I/S, har hidtil været organiseret som kommunale fællesskaber, også kaldet § 60-fællesskaber, da de er godkendt efter kommunestyrelseslovens § 60. Disse kommunale fællesskaber har været organiseret som interessentskaber med de involverede kommuner som ejere. Med vedtagelsen af L 115 stilles der udtrykkeligt krav om, at alle kommunale affaldsforbrændingsanlæg skal selskabsgøres til kapitalselskaber med virkning senest fra den 1. januar 2025.

Ovenstående udskillelse af kommunernes aktiviteter i form af behandling af forbrændingsegnet affald i aktie- og anpartsselskaber vil indebære, at der indtræder skattepligt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Den påtænkte disposition
Som følge af vedtagelsen af L 115, skal Spørger I/S undergå en større omstrukturering, som indebærer, at de fleste aktiviteter i interessentskabet flyttes ud i en række underliggende kapitalselskaber, som ejes 100% af Spørger I/S. D1 A/S er ét af de underliggende datterselskaber, der forventes at blive stiftet ved, at det kommunale § 60-fællesskab indskyder aktiver og passiver fra Spørger I/S i forbindelse med omstruktureringen. Aktiviteten i D1 A/S skal hovedsageligt bestå af modtagelse af restaffald fra husstande og erhverv, import af forbrændingsaffald, energiudnyttelse af affald samt salg af varme og salg af el.

I 20xx producerede Spørger I/S [udeladt] MWh el og [udeladt] MWh varme, og havde desuden indtægter for salg af varme på ca. DKK [udeladt] og for el på ca. DKK [udeladt]. Det er imidlertid ikke regulatorisk muligt for Spørger I/S at foretage en opdeling af de anlægsaktiver, som producerer varme og el. I stedet opdeles aktiverne på kraftvarmeværket i aktiver, der understøtter henholdsvis affaldshåndtering (afbrænding) og varmeproduktion. Dette betyder blandt andet, at den turbine, som blandt andet producerer elektricitet, er opdelt regulatorisk med en overvægt til varmeproduktion. Der er altså her tale om et anlægsaktiv, der producerer el, men samtidig anses som fuldt integreret med varmeproduktionen.

Ovenstående anlægsaktiv vil blandt andet blive indskudt ved stiftelsen af det nye kapitalselskab D1 A/S, og i den forbindelse skal samtlige aktivers indgangsværdier i den skattemæssige åbningsbalance fastsættes. Det ønskes derfor afklaret, hvilken skattemæssig værdi anlægsaktiverne ved stiftelsen af D1 A/S - og dermed indtræden i skattepligt - skal fastsættes til.

Spørgers opfattelse og begrundelse

Retsgrundlag
Kommunale affaldsforbrændingsanlæg har frem til vedtagelsen af L 115 været omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2f, og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, som indebar, at kommuner ikke blev skattepligtige af indtægt ved produktion af elektricitet og varme, når produktionen skete ved forbrænding af affald. Ved kommunale affaldsforbrændingsanlæg forstås i skattemæssig henseende dels anlæg, der ejes direkte af kommunen, dels anlæg, der ejes af et kommunalt interessentskab (I/S), dvs. hvor interessenterne er kommuner.

Med vedtagelsen af L 115 ophæves selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2f, og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt. om skattefrihed for indtægter ved produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding.

Som følge af udskillelsen af de kommunalt ejede affaldsforbrændingsanlæg i aktie- eller anpartsselskaber vil der, som beskrevet ovenfor, indtræde skattepligt for produktion af elektricitet og varme, idet aktie- og anpartsselskaber som hovedregel er undergivet almindelig selskabsskattepligt, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Ved stiftelsen af et nyt aktie- eller anpartsselskab foretager den pågældende kommune et apportindskud, hvor aktiverne indskydes i det nystiftede selskab og kommunen til gengæld modtager den respektive andel af aktierne eller anparterne i selskabet.

Det følger af bemærkningerne til lovforslaget til L 115, at der for den deltagende kommune vil være tale om en situation, som er omfattet af reglerne i ligningslovens § 2 om transaktioner mellem koncernforbundne parter. Heri ligger, at der vil skulle anvendes priser og vilkår for den økonomiske transaktion mellem selskabet (den skattepligtige) og kommunen i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionen var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet). Det vil sige, at de aktiver, der indskydes i selskabet, vil skulle værdiansættes til handelsværdien.

Praksis
Spørgsmålet om fastsættelse af indgangsværdier ved overgang til skattepligt har været omdrejningspunktet i en række tidligere sager, som hovedsageligt har omhandlet vand-, spildevands- og varmeselskaber. I den forbindelse har skattemyndighederne tidligere anlagt en praksis, hvor de ved udøvelsen af skønnet over den skattemæssige indgangsværdi af anlæg anvendte en tillempet Discounted Cash Flow (DCF)-model, som er en indkomstbaseret værdiansættelsesmodel.

Højesteret afgjorde ved to domme af 8. november 2018, SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, at de skattemæssige indgangsværdier af aktiver i vand- og spildevandsselskaber, udgjorde en så integreret del af vand- og spildevandsvirksomheden, at de ikke kunne benyttes af udenforstående, men kun af de omhandlende vandselskaber, og at der ved overgang til skattepligt derfor ikke skulle anvendes en tillempet DCF-model til ansættelse af aktivernes skattemæssige værdi. I stedet fandt Højesteret, at den beregningsmetode, hvorved den regulatoriske værdi opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi - også kaldet POLKA-værdi - var et rimeligt udtryk for, hvorledes de i sagen omhandlende anlægs værdi skulle fastsættes efter ligningslovens § 2.

I Højesterets afgørelser fik det afgørende betydning, at et væsentligt element i DCF-modellen er det fremtidige frie "cash flow", der defineres som den likviditet, som skabes ud over det, der skal geninvesteres i virksomheden eller bevares i denne, hvilket ikke harmonerer med det faktum, at vandsektoren er underlagt regulatoriske krav, hvormed der netop ikke kan skabes et frit "cash flow".

Foruden vand- og spildevandssektoren er også varmesektoren underlagt regulatoriske bestemmelser, som medfører, at der ikke kan skabes et frit "cash flow". I relation hertil, har Skatterådet i et bindende svar, SKM2020.199SR, lagt til grund, at der ligesom for vand- og spildevandsselskaber ikke findes et marked for handel med varmeforsyningsvirksomheder eller sådanne virksomheders aktiver, og at der ikke findes tilsvarende eller lignende transaktioner mellem uafhængige parter, som kan danne grundlag for en vurdering af handelsværdien efter selskabsskattelovens § 5 D, stk. 2.

I afgørelsen henviste Skatterådet til Højesterets domme af 8. november 2018 og udtalte, at der ikke på samme måde som for vandselskaber findes egentlige POLKA-værdier for varmeselskaber. Dog udtalte Skatterådet også, at det for varmeselskaber gælder tilsvarende som for vandselskaber, at der påhviler selskaberne en forsyningspligt, og at "hvile i sig selv"-princippet indebærer, at der ikke kan tjenes penge på aktiviteten. I afgørelsen blev det derfor lagt til grund, at værdien af de omhandlende aktiver for det enkelte varmeselskab måtte være afgørende for den skattemæssige værdiansættelse. Dermed kunne Skatterådet bekræfte, at POLKA-værdien var et rimeligt udtryk for, hvorledes aktivernes handelsværdi efter selskabsskattelovens § 5 D kan fastsættes i et varmeselskab.

Med henvisning til denne afgørelse, kom Landsskatteretten frem til et tilsvarende resultat i afgørelsen SKM2021.491.LSR, som også omhandlede et varmeselskab, der overgik til skattepligt.

Vores opfattelse
Det er vores opfattelse, at nærværende anmodning skal besvares med et "Ja", da det er vores vurdering, at der er tale om aktiver, der udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at aktiverne ikke kan benyttes af udenforstående.

I dag skal affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarme som Spørger I/S hvile i sig selv som helhed. El sælges på markedsvilkår, mens forbrændings- og varmeydelsen skal leveres til en omkostningsbestemt pris.

Affaldsforbrændingsanlæg skal anmelde en omkostningsfordeling til Forsyningstilsynet, som konkret indebærer, at elindtægterne fradrages i de totale omkostninger og de resterende omkostninger fordeles mellem affald og varme via en fordelingsnøgle, således varmeomkostningerne og -indtægterne separeres fra affaldsomkostningerne og -indtægterne. Det gældende "hvile i sig selv"-princip for affaldsforbrændingsanlæg med kraftvarmeproduktion bliver ophævet samtidig med selskabsgørelsen som følge af vedtagelsen af L 115, hvormed affaldsforbrændingsanlæg fra 1. januar 2025 kan opnå et overskud.

Dog vil leveringen af varme fortsat være underlagt prisreguleringen i varmeforsyningsloven.

Affaldsforbrændingsanlæg skal derfor som hidtil anmelde en omkostningsfordeling til Forsyningstilsynet, som herefter skal være mellem affaldsforbrænding på den ene side og varme på den anden side.

Forsyningstilsynet vil også fortsat være i stand til at kunne gribe ind, hvis det finder, at omkostningsfordelingen er urimelig for varmesiden.

Som nævnt ovenfor er det ikke regulatorisk muligt for Spørger I/S at adskille de anlægsaktiver, som producerer varme og el. I stedet opdeles aktiverne på kraftvarmeværket skønsmæssigt i aktiver, der understøtter henholdsvis affaldshåndtering (afbrænding) og varmeproduktion. Det er i relation hertil vores opfattelse, at selvom det gældende "hvile i sig selv"-princip ophæves samtidig med selskabsgørelsen af affaldsforbrændingsanlæg, så ændrer dette ikke ved, at disse affaldsforbrændingsanlæg fortsat vil være underlagt de samme regulatoriske krav, som følge af, at der foretages varmeproduktion, hvilket var afgørende for udfaldet i sagerne som beskrevet ovenfor vedrørende vand-, spildevands- og varmeselskaber.

At det ikke er muligt at foretage en opdeling af de aktiver, der producerer henholdsvis varme og el, har som konsekvens, at der også for affaldsforbrændingsanlæg er tale om aktiver, der udgør en så integreret del af dennes virksomhed, at aktiverne ikke vil kunne sælges til udenforstående. Der er således tale om aktiver, som givetvis anvendes til produktion af el, men som ikke ville kunne sælges til udenforstående med henblik på elproduktion udelukkende. Der er således ligeledes tale om aktiver, der kun kan anvendes af andre affaldsforbrændingsanlæg, som dermed også ville være underlagt de regulatoriske krav, som følger med varmeproduktionen.

Der foreligger således betydeligt sammenlignelige forhold mellem den igangværende selskabsgørelse samt overgang til skattepligt for affaldsforbrændingsanlæg og den tidligere selskabsgørelse samt overgang til skattepligt for vand-, spildevands- og varmeselskaber. Dermed bør den i retspraksis fremførte argumentation til fordel for, at de regulatoriske værdier (POLKA-værdierne) skal anvendes ved opgørelsen af de skattemæssige indgangsværdier i forbindelse med overgang til skattepligt for disse selskaber, også finde anvendelse ved overgang til skattepligt for Spørger I/S. Det er på baggrund heraf vores opfattelse, at aktiverne, som indskydes ved forventet stiftelse af selskabet D1 A/S, udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående og derfor bør værdiansættes på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier).

Skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Spørgsmål 1

Det ønskes bekræftet, at aktiverne, som indskydes ved den påtænkte stiftelse af selskabet D1 A/S, udgør en så integreret del af varmevirksomheden, at de ikke kan sælges til udenforstående og derfor bør værdiansættes på baggrund af Forsyningstilsynets pris- og levetidskatalog (POLKA-værdier) - dvs. som et gennemsnit af aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi og den nedskrevne anskaffelsesværdi.

Begrundelse

Ved L 115 af 2 juni 2023 blev selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2f, og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., om skattefrihed for indtægter ved produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding ophævet med virkning fra 1/1 2025.

Affaldsforbrændingsanlæg er herefter skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Ved samme lov blev "hvile i sig selv"-princippet for affaldsforbrændingsanlæg med el og kraftvarmeproduktion, jf. tidligere elforsyningslovens § 75, stk. 3, ophævet samtidigt med selskabsgørelsen, således at affaldsforbrændingsanlægs indtægter fra produktion af elektricitet nu heller ikke er omfattet af "hvile i sig selv"-princippet. Dette betyder, at affaldsforbrændingsanlæg fra 1. januar 2025 gerne må opnå et overskud af driften.

I forbindelse med overgangen til skattepligt, skal selskabet fastsættes de skattemæssige indgangsværdier af selskabets aktiver. Fastsættelsen af de skattemæssige indgangsværdier er reguleret i selskabsskattelovens § 5 D. Af bestemmelsen fremgår det, at aktiver (anlæg) ved overgang fra skattefrihed til skattepligt skal ansættes til handelsværdi på tidspunktet for overgangen. Handelsværdien skal opgøres efter armslængdeprincippet i ligningslovens § 2, da overdragelsen sker i et kontrolleret miljø.

Hvorvidt en given værdiansættelsesmetode kan anvendes til at fastsætte de skattemæssige indgangsværdier af aktiverne ved overgang til skattepligt beror således på, om resultatet - den fundne værdi af aktiverne - ved anvendelse af metoden kan anses for at være er et rimeligt udtryk for aktivernes handelsværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt.  

Højesteret har i vand-dommene,  SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR, afgjort, at indgangsværdier i vandforsyningsvirksomheder skønsmæssigt kan opgøres til POLKA-værdier. I dommen lagde Højesteret vægt på, at vandforsyningsvirksomheder er underlagt forsyningspligt og "hvile i sig selv"-princippet og derfor ikke kan værdiansættes efter en discounted cash flow værdiansættelsesmodel, sådan som SKAT havde gjort. Denne praksis er senere af Skatterådet (SKM2020.199.SR) og Landsskatteretten (SKM2021.491.LSR) udstrakt til også at gælde for varmeforsyningsvirksomheder, uagtet at der for denne type af virksomhed ikke fandtes officielle POLKA-kataloger. Varmeforsyningsvirksomhederne var imidlertid ligesom vandforsyningsvirksomhederne underlagt "hvile i sig selv"-princippet og forsyningspligt.

Der gælder ingen forsyningspligt på affaldsforbrændingsområdet, og området er ikke underlagt "hvile i sig selv"-princippet. De forudsætninger, der blev oplistet i Højesterets dom for at bruge POLKA-værdier i sagerne vedrørende vandselskaber, er derfor ikke til stede i forhold til affaldsforbrænding og produktion af elektricitet.

Der er imidlertid tale om "forsyningsvirksomhed", og anlæggene er samtidig tæt knyttet til den regulerede varmeforsyningsdel. Der kan derfor ved værdiansættelsen henses til anlæggets POLKA-værdi, hvis følgende betingelser er opfyldt:

• værdien af anlægget ikke kendes fra en transaktion mellem uafhængige parter, og
• der ikke forventes store ændringer i driften af anlægget fremefter, og
• anlægget ikke er lukningstruet, eller skal udskiftes/skrottes inden for den nærmeste fremtid.

Selv når ovenstående tre betingelser er opfyldt, kan POLKA-værdier ikke anvendes "blindt". Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om de ved anvendelsen af metoden fundne indgangsværdier rimeligvis svarer til handelsværdien af aktiverne.   

Sammenhæng mellem aktivernes værdi og indtjeningen ved virksomheden

Ved vurdering af, om den fundne værdi af aktiverne rimeligvis svarer til handelsværdien, skal værdien bl.a. holdes op mod den indtjening, der genereres fra aktiviteterne i aktivernes restlevetid. Er den forventede indkomst, der kan henføres til aktiverne i restlevetiden, lavere end et markedsmæssigt afkast, så er værdien formentlig sat for højt.

Vurderes det, at der kan tjenes mange penge på affaldsforbrændingsaktiviteten, og at denne indtjening har en nutidsværdi, der er meget højere end aktivernes POLKA-værdi, så indebærer det ikke, at værdien af anlægget bliver meget højere. En merværdi der ligger ud over aktivernes handelsværdi vil i stedet skulle henregnes til virksomhedens immaterielle aktiver/rettigheder.

Sammenhæng mellem aktivernes værdi og restlevetid.

Der er en nær sammenhæng mellem værdien af aktiverne og disses restlevetid. Skal aktiverne (anlægget) udskiftes eller skrottes om 5-10 år, så er værdien selvfølgelig meget lavere, end hvis anlægget er helt nyt og skal bruges de næste 30-50 år.

POLKA-værdierne kan således ikke stå alene, fordi affaldsforbrænding og elproduktion ikke er underlagt "hvile i sig selv"-princippet og forsyningspligt, sådan som det gælder for vand- og varmeforsyning. Når der alligevel ved overgangen til skattepligt kan henses til POLKA-værdier for anlæg, der bruges til affaldsforbrænding og elproduktions, så skyldes det, at aktiviteterne er nært sammenhængende med varmeforsyningsaktiviteten, og at anlæggene endda i nogle tilfælde er uadskillelige.

Indstilling

Skattestyrelsen indstiller, at spørgsmål 1 besvares med "Nej - Se dog indstilling og begrundelse".

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder Skattestyrelsens indstilling og begrundelse.

Lovgrundlag, forarbejder og praksis

Spørgsmål 1

Lovgrundlag

Ved L 115 af 2 juni 2023 blev selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2f, og selskabsskattelovens § 3, stk. 7, 2. pkt., om skattefrihed for indtægter ved produktion af elektricitet og varme ved affaldsforbrænding ophævet med virkning fra 1/1 2025.

Selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1

Skattepligt i henhold til denne lov påhviler følgende selskaber og foreninger mv., der er hjemmehørende her i landet:

1) indregistrerede aktieselskaber og anpartsselskaber,

(…)

Selskabsskatteloven § 5 D

§ 5 D Hvis et selskab eller en forening m.v. overgår fra at være undtaget fra skattepligt efter § 3, stk. 1, nr. 1-18 og 21-23, til at blive skattepligtig efter § 1, får overgangen virkning for selskabets eller foreningens skattepligt på tidspunktet for påbegyndelsen af den virksomhed, der begrunder skattepligten, eller på det tidspunkt, hvor virksomheden anses for skattepligtig. Skatteansættelsen finder første gang sted for det indkomstår, jf. § 10, som den første indkomstperiode udgør uden hensyn til dennes længde. Den første indkomstperiode kan udgøre op til 18 måneder.

Stk. 2. I det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, indgår maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som selskabet eller foreningen m.v. ejer før overgangen til skattepligt, i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningsloven, og installationer, der udelukkende tjener sådanne bygninger, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 4. På installationer, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 15, stk. 2, og som er anskaffet eller fuldført før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved den seneste vurdering forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse, eller i tilfælde, hvor der ikke er ansat en ejendomsværdi, handelsværdien pr. seneste 1. januar forud for det indkomstår, der er grundlaget for den første skatteansættelse.

Stk. 5. For udgifter til ombygning, forbedring eller indretning af lejede lokaler, som er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 39, og som er afholdt før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af de afholdte udgifter omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt.

Stk. 6. På goodwill og andre immaterielle aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40, og som er erhvervet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi på tidspunktet for overgangen til skattepligt reduceret med de afskrivninger, der maksimalt kunne være foretaget siden anskaffelsesåret efter reglerne på tidspunktet for overgangen til skattepligt. Anskaffelsessummen for goodwill, der før overgangen til skattepligt er erhvervet af et selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9 eller 18, udgør dog 0 kr.

Stk. 7. På andre afskrivningsberettigede aktiver, som er anskaffet før overgangen til skattepligt, foretages afskrivning på grundlag af deres handelsværdi på dette tidspunkt omregnet til kontantværdi.

Stk. 8….

Ligningslovens § 2

§ 2 Skattepligtige,

1)hvorover fysiske eller juridiske personer udøver en bestemmende indflydelse,

2)der udøver en bestemmende indflydelse over juridiske personer,

3)der er koncernforbundet med en juridisk person,

….

skal ved opgørelsen af den skatte- eller udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med ovennævnte parter i nr. 1-6 (kontrollerede transaktioner) i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Med juridiske personer i nr. 1 og stk. 3 sidestilles selskaber og foreninger m.v., der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, men hvis forhold er reguleret af selskabsretlige regler, en selskabsaftale eller en foreningsvedtægt.

Praksis

SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR

I 2018 afsagde Højesteret to domme () omkring værdiansættelsen af aktiverne i vandforsyningsselskaberne. Ifølge dommene skulle indgangsværdien af aktiver (der ikke kunne bruges til andre formål) skønsmæssigt opgøres til den såkaldte POLKA-værdi. POLKA-værdien opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne anskaffelsesværdi og den nedskrevne genanskaffelsesværdi ud fra et særligt pris- og levetidskatalog, der bruges for aktiver i disse virksomheder.

SKM2019.452.SKTST

I 2019 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af dommene fra Højesteret et styresignal, hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for vandforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med dommene.

SKM2020.199.SR

I 2020 svarede Skatterådet ja til, at et varmeforsyningsselskab ved overgang fra skattefrihed til skattepligt kunne fastsætte handelsværdien af deres aktiver til POLKA-værdier.

SKM2021.491.LSR

I 2021 traf Landsskatteretten afgørelse i en sag (SKM2021.491.LSR), hvor resultatet var, at aktiverne i varmeforsyningsselskaber kunne fastsættes til en POLKA-værdi. I afgørelsen blev der henvist til dommene fra Højesteret og Skattestyrelsens styresignal om indgangsværdier for vandforsyningsvirksomheder.

SKM2022.233.SKTST

I 2022 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af Landsskatterettens afgørelse et styresignal, hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for varmeforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med praksisændringen for vandforsyningsselskaberne.

Den juridiske vejledning 2024-2, afsnit C.D.1.6.5.3

Styresignalerne (SKM2019.452.SKTST og SKM2022.233.SKTST) er senere blevet indarbejdet i Den Juridiske Vejledning.

"C.D.1.6.5.3 Fastsættelse af indgangsværdier til brug for afskrivningsgrundlaget.

[…]

Særligt om vand- og varmeselskaber

I begyndelsen af 2000’erne og årene herefter overgik en række varmeforsyningsvirksomheder til skattepligt sammen med elforsyningsselskaberne og senere vandforsyningsselskaberne. Det skete ved, at kommunale varmeforsyningsvirksomheder blev overført til nyetablerede skattepligtige selskaber eller ved, at eksisterende varmeforsyningsvirksomheder i skattefrie selskaber overgik til skattepligt.

I mange af selskaberne blev aktivernes nedskrevne genanskaffelsesværdi brugt som indgangsværdi/afskrivningsgrundlag.

Skattestyrelsen udsendte herefter en række kendelser, hvori værdien af aktiverne blev opgjort ved brug af en tillempet discounted cash flow (DCF)-model.

I 2018 afsagde Højesteret to domme (SKM2018.627.HR og SKM2018.635.HR) omkring værdiansættelsen af aktiverne i vandforsyningsselskaberne. Ifølge dommen skulle indgangsværdien af aktiver (der ikke kunne bruges til andre formål) skønsmæssigt opgøres til den såkaldte POLKA-værdi. POLKA-værdien opgøres som et gennemsnit af den nedskrevne anskaffelsesværdi og den nedskrevne genanskaffelsesværdi ud fra et særligt pris- og levetidskatalog, der bruges for aktiver i disse virksomheder.

I 2019 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af dommene fra Højesteret et styresignal (SKM2019.452.SKTST), hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for vandforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med dommene.

I 2021 traf Landsskatteretten afgørelse i en sag (SKM2021.491.LSR), hvor resultatet var, at aktiverne i varmeforsyningsselskaber kunne fastsættes til en POLKA-værdi. I afgørelsen blev der henvist til dommene fra Højesteret og Skattestyrelsens styresignal om indgangsværdier for vandforsyningsvirksomheder.

I 2022 udsendte Skattestyrelsen på baggrund af Landsskatterettens afgørelse et styresignal (SKM2022.233.SKTST), hvor praksis for opgørelsen af indgangsværdierne for varmeforsyningsselskaberne blev ændret i overensstemmelse med praksisændringen for vandforsyningsselskaberne."