Skattestyrelsen har genoptaget klagerens [A] skatteansættelse for indkomståret 2019 efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, og forhøjet klagerens skattepligtige indkomst vedrørende pensionsmidler fra Schweiz med i alt 496.589 kr. og herefter godskrevet klageren for allerede betalt skat i Schweiz med 30.910 kr. i indkomståret 2019.

Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse.

Faktiske oplysninger
Ifølge Folkeregistret udrejste klageren den 27. april 2004 fra Danmark til Schweiz og indrejste igen den 7. juni 2018 til Danmark fra Schweiz.

I 2006 stiftede klageren H1 GmbH i Schweiz, hvori hun var ansat og indbetalte derigennem til en pensionsordning i G1 AG i Schweiz. Klageren drev selskabet indtil januar 2018, hvorefter hun afviklede selskabet med henblik på at rejse tilbage til Danmark.

Skattestyrelsen har i forbindelse med Money Transfer projektet modtaget oplysninger om pengeoverførsler til og fra udlandet. Det fremgår af oplysningerne, at klageren den 10. april 2019 har modtaget 70.612,25 CHF på hendes konto med kontonummer […] i F1-Bank fra pensionsselskabet G1 AG i Schweiz.

Ifølge skatteoplysningerne for indkomståret 2019 har klageren ikke oplyst om sin udenlandske pension.

Skattestyrelsen har den 27. april 2023 sendt en materialeindkaldelse til klageren, hvori blandt andet er anmodet om redegørelse og dokumentation for det modtagne beløb fra Schweiz.

Klageren har den 22. maj 2023 besvaret Skattestyrelsens materialeindkaldelse med følgende mail:

"Jeg fremsender som aftalt hermed dokumentation for 5 ønskede poster. 4 af posterne er overført fra min private konto i F2-Bank i Schweiz i forbindelse med, at jeg skulle flytte til Danmark og lukke alt ned i Schweiz. Den sidste post er overført fra G1, hvor jeg havde min pension. Til information er der indbetalt pensionsbidrag til og med januar 2018, og jeg flyttede til Danmark i juni 2018. Som du kan se af vedhæftede bilag fra G1, så er der afregnet skat ifm udbetalingen."

Skattestyrelsen har den 26. maj 2023 sendt forslag til afgørelse om at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2019 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, og forhøje klagers skattepligtige indkomst med 496.589 kr. vedrørende pensionsmidler fra Schweiz og herefter godskrive klageren for betalt skat i Schweiz med 30.910 kr. i indkomståret 2019. 

Skattestyrelsen har den 24. august 2023 truffet afgørelse i overensstemmelse med forslag til afgørelse.

Der er fremlagt en udtrædelsesopgørelse af 5. april 2019 fra pensionsselskabet G1 AG. Det fremgår heraf, at klageren var berettiget til en samlet pensionsopsparing på 75.087,10 CHF, svarende til 496.589 DKK, hvoraf der blev betalt 4.687,25 CHF, svarende til 30.910 DKK, i kildeskat til Schweiz, og at beløbet på 70.622,25 CHF, svarende til 465.630 DKK, blev udbetalt på klagerens konto i F1-Bank.

Der er fremlagt klagerens bankoplysninger fra F1-Bank af 12. april 2019, hvoraf fremgår, at klageren den 11. april 2019 har modtaget 70.612,25 CHF, svarende til 465.630,73 DKK, fra pensionsselskabet G1 AG i Schweiz.

Klageren har den 6. marts 2024 under møde med Skatteankestyrelsen blandt andet oplyst, at hun i forbindelse med afviklingen af selskabet i Schweiz tilbage i indkomståret 2017 havde anmodet pensionsselskabet G1 AG om udbetaling af pensionsmidlerne, men at det på baggrund af pensionsselskabets langsommelige sagsbehandling først blev udbetalt senere.

Der er den 5. april 2024 fremlagt en mailkorrespondance af henholdsvis den 5. juli 2017 og den 27. juli 2017 mellem klageren og pensionsselskabet G1 AG.

Følgende fremgår af G1 AG’s mail af 5. juli 2017 til klageren:

"Hej A

Jeg har i forlængelse af vores samtale i går talt med min revisor angående dit salg af H1 GmbH.

Min revisor har oplyst at vi skal modtage en kopi af dit bogholderi samt skatteopgørelse for de sidste 5 år. Vi kan på den baggrund udarbejde alle salgsdokumenter. Det vil sige salg af dine stamandele, udarbejde protokol, anmeldelse overfor Handelsregister etc. Prisen for dit salg er CHF 1 og alle offentlige gebyrer inkl. revior assistance bør være omkring CHF 700.

Lad mig gerne vide om dette fortsat er interessant for dig."

Følgende fremgår af klagerens mail af 27. juli 2017 til G1 AG:

"Hej [navn udeladt]

Jeg køber gerne min pension ud og overfører den til Danmark. Lad os lige aftale nærmere, når du er retur fra ferie.

(…)"

Skattestyrelsens afgørelse
Skattestyrelsen har truffet afgørelse om at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2019 efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, og forhøje klagers skattepligtige indkomst med 496.589 kr. og godskrive med 30.910 kr. for allerede betalt skat til Schweiz efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B og personskattelovens § 3, stk. 1.

Som begrundelse har Skattestyrelsen anført:

"(…)

1.4.  Skattestyrelsens bemærkninger og begrundelse

Indsigelse fra din rådgiver R1 dateret den 5. august 2023.

Din rådgiver fremfører, at retserhvervelsen af pensionsordningen er sket på et tidspunkt, hvor du ikke har været skattepligtig til Danmark. I den forbindelse henvises der til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten 19-0039618, hvor en skatteyder i forbindelse med en skilsmisse fik halvdelen af ægtefællens pensionsordning på det tidspunkt, hvor de var skattepligtige til Schweiz.
Landsskatteretten kom frem til, at retserhvervelsestidspunktet i den aktuelle sag var på det tidspunkt, hvor klageren fik overdraget halvdelen af den tidligere ægtefælles pensionsordning, hvilket var på tidspunktet, hvor klageren var fuldt skattepligtig til Schweiz.

Det er endvidere din opfattelse, at du har erhvervet ret til pensionsmidlerne løbende under din ansættelse og senest i forbindelse med din fratrædelse, hvorfor retserhvervelsesprincippet medfører, at beskatning ikke skal ske i 2019.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at henvisningen til den omhandlede Landsskatteretskendelse, ikke umiddelbart kan sammenlignes med dine forhold, da den anførte kendelse vedrører det forhold, at pensionsordningen er modtaget i forbindelse med en skilsmisse, hvor ægtefællerne på dette tidspunkt ikke var skattepligtige til Danmark.

Retserhvervelsesprincippet indebærer, at beskatning som udgangspunkt sker på det tidspunkt, hvor en skattepligtig person får et formuegode. Det følger af, at ikke kun penge, men også "formuegoder af pengeværdi" er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.

Allerede på det tidspunkt, hvor en person har et krav på fx en betaling, har vedkommende et formuegode i form af et retskrav på betaling. Efter retserhvervelsesprincippet sker beskatningen på det tidspunkt, hvor der er et sådant retskrav - uanset om personen faktisk får betalingen.

Det fremgår af ordlyden af pensionsbeskatningsloven § 53A, stk. 5, at det er udbetalinger, som svarer til indbetalinger på ordningen, som der har været hel eller delvis fradrag eller bortseelsesret for i Danmark eller udlandet, som skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Det fremgår således direkte af bestemmelsen, at indkomster fra en sådan ordning, hvor der har været fradragsret eller bortseelsesret, skal beskattes på det tidspunkt, hvor de udbetales.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du først kan anses for, at have erhvervet ret til pensionsudbetalingen på det tidspunkt hvor G1/(Freizuegigkeitsleistung) har accepteret din anmodning om udbetaling. Udbetalingen er sket den 11. april 2019. Der er ikke fremsendt dokumentation på, at udbetalingen af pensionen er godkendt tidligere end den 11. april 2019, hvorfor du anses for tidligst at have erhvervet ret til udbetalingen på dette tidspunkt.

Da du har erhvervet ret til pensionsudbetalingen efter den 7. juni 2018, hvor den fulde skattepligt til Danmark er indtrådt, har Danmark efter den interne lovgivning hjemmel til at beskatte udbetalingen i henhold til pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6.

Efter indsigelse er ansættelsen fastholdt med tidligere meddelt begrundelse der lyder således:

"I forbindelse med, at du i perioden 27. februar 2004 - 7. juni 2018 har været skattepligtig til Schweiz, har der været indbetalt til pensionsordninger i selskabet G1 i Schweiz.
På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at du eller din/e tidligere arbejdsgivere i Schweiz har indbetalt til en pensionsordning i pensionsselskabet G1 i Schweiz, og at de indbetalte beløb ikke er beskattet i forbindelse med indbetalingen. 

Du fraflytter Schweiz og tilflytter Danmark den 7. juni 2018. I forbindelse med din tilflytning til Danmark den 7. juni 2018, genindtræder din fulde skattepligt til Danmark. 

I indkomståret 2019 (11.04.2019) får du udbetalt din pensionsordning fra selskabet G1/(Freizuegigkeitsleistung) i Schweiz. På tidspunktet for udbetalingen af pensionsordningen fra Schweiz er du fuldt skattepligtig til Danmark. 

Pensionsordningen fra Schweiz anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 3. I medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 1, finder reglerne i stk. 4-6 anvendelse, hvis betingelserne i § 53 B, stk. 2 og 3, er opfyldte. Din pensionsordning i G1/(Freizuegigkeitsleistung i Schweiz er oprettet på et tidspunkt, hvor du ikke var skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og det lægges til grund, at indbetalingerne til pensionsordningerne, som er foretaget før du bliver skattepligtig til Danmark, ikke har været medregnet ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst på tidspunkterne for indbetalingerne. Det er herefter vores opfattelse, at pensionsordningerne i G1/(Freizuegigkeitsleistung i Schweiz var omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 4-6. 

Vi finder, at afkastet af pensionsordningerne ikke skal medregnes ved opgørelse af din skattepligtige indkomst forud for udbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5, men at den samlede udbetaling skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst på udbetalingstidspunktet, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6. 

Dette medfører, at den samlede pensionsbeholdning indeholder såvel beløb indbetalt til ordningen samt løbende afkast fra perioden, hvor du var medlem af ordningerne i G1/(Freizuegigkeitsleistung i Schweiz.  

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at de modtagne beløb er skattepligtig indkomst ifølge pensionsbeskatningsloven §53B stk. 3 og stk. 6.

I forbindelse med, at du i perioden 27. februar 2004 til august 2011 til 7. juni 2018 har været skattepligtig til Schweiz, har der været indbetalt til din pensionsordning i Schweiz.  

På baggrund af de foreliggende oplysninger lægges det til grund, at du eller din tidligere arbejdsgivere i Schweiz har indbetalt til en pensionsordning i Schweiz, og at de indbetalte beløb ikke er beskattet i forbindelse med indbetalingen. 

Du fraflytter Schweiz og tilflytter Danmark den 7. juni 2018. I forbindelse med din tilflytning til Danmark den 7. juni 2018, indtræder din fulde skattepligt til Danmark.igen. 

I indkomståret 2019 får du udbetalt din pensionsordning fra Schweiz. Udbetalingen sker fra G1 (FREIZUEGIGKEITSLEISTUNG) i Schweiz. På tidspunktet for udbetalingen af pensionsordningen fra Schweiz er du fuldt skattepligtig til Danmark. 

Den schweiziske pensionsordning anses for omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53A, stk. 1, nr. 3. 

I medfør af pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 1, finder reglerne i stk. 4-6 anvendelse, hvis betingelserne i § 53 B, stk. 2 og 3, er opfyldte. Din pensionsordning i Schweiz er oprettet på et tidspunkt, hvor du ikke var skattepligtig til Danmark efter kildeskattelovens § 1, og det lægges til grund, at indbetalingerne til pensionsordningen, som er foretaget før du bliver skattepligtig til Danmark, ikke har været medregnet ved opgørelsen af din skattepligtige indkomst på tidspunkterne for indbetalingerne. Det er herefter vores opfattelse, at pensionsordningen var omfattet af bestemmelserne i pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 4-6.
Vi finder, at afkastet af pensionsordningen ikke skal medregnes ved opgørelse af din skattepligtige indkomst forud for udbetalingen, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 5, men at den samlede udbetaling skal medregnes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst på udbetalingstidspunktet, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 6. 

Dette medfører, at den samlede pensionsbeholdning indeholder såvel beløb indbetalt til ordningen samt løbende afkast fra perioden, hvor du var medlem af ordningen i pensionskassen i Schweiz. 

Dine udbetalinger af pensionsordningen fra Schweiz er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18 og artikel 23. Det betyder, at Danmark skal lempe i din indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat som er betalt i Schweiz. (Credit-lempelse)

Din indkomst for 2019 reguleres herefter således:

Opgørelse af skattepligtigt beløb af pensionsudbetalingerne
Du har ifølge de indsendte udbetalingsspecifikationer fra F1-Bank (dateret 12.04.2019 og
fra G1 Freizuegigkeitsstiftung (dateret 29.01.2019) modtaget følgende skattepligtige pensionsindtægt fra Schweiz:

Dato:	Pension fra Schweiz i CHF før betalt schweizisk skat	* Kurs	Pensionsbeløb i alt i DKK til  beskatning	Pensionskasse
11.04.2019	75.299	659,49	496.589	G1 AG

Godskrivelse af betalt skat i Schweiz. (Creditlempelse)

Ifølge de indsendte udbetalingsspecifikationer har du betalt skat til Schweiz af din pensionsindtægt. Du har betalt følgende skat:

Dato:	Betalt skat ifølge udbetalingsspecifikation i CHF	*  Kurs	Betalt skat ifølge udbetalingsspecifikation i DKK	Pensionskasse
11.04.2019	4.687	659,49	30.910	G1 AG

*Ifølge overførselsbilag fra F1-Bank

Øvrige punkter 

Ligningsfrist og ekstraordinær ansættelse
Indsigelse vedrørende ekstraordinær genoptagelse modtaget fra din rådgiver R1 den 5. august 2023.

I den fremsendte indsigelse skriver din rådgiver:
Det er imidlertid væsentligt at bemærke, at det forhold, at der er tale om større beløb - ikke i sig selv - fører til, at der er handlet groft uagtsomt, hvilket derimod kræver en stillingtagen til skatteyders til viden og subjektive hensigt på selvangivelsestidspunktet.
Din rådgiver henviser i den forbindelse til en ikke offentliggjort afgørelse fra Landsskatteretten med sagsnr. 13-0115046. I den konkrete sag fremgik det, at skatteyder havde selvangivet for lidt i løn for indkomstårene 2005 til 2010. I skatteankenævnsafgørelsen blev det vedrørende spørgsmålet om ekstraordinær ansættelse fastslået, at ved ikke at have selvangivet hele sin løn, kunne dette tilregnes skatteyderen som forsætligt, hvorefter betingelserne for en ekstraordinær ansættelse af indkomsten efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 nr. 5 var opfyldt.

I forbindelse med behandlingen ved Landsskatteretten fandt denne ikke, at der kunne ske ekstraordinær genoptagelse. Landsskatteretten skriver i sin afgørelse: 

Landsskatteretten finder ikke, at klageren ved selvangivelsen har haft til hensigt at unddrage sig skat. Forholdet kan alene anses for simpelt uagtsomt, hvor der ikke er mulighed for genoptagelse af skatteansættelsen for 2005-2007.

I den konkrete sag havde skatteyderen været i kontakt med skat i henholdsvis 2001, 2006 og 2008, og forhøjelserne der var i skats afgørelse i 2011, var relateret til de forhold, som skat tidligere havde vejledt klageren om forud for selvangivelse.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at den nævnte afgørelse ikke er sammenlignelig med dine forhold. Ved denne bedømmelse er der henset til, at skatteyderen i sagen havde haft kontakt til skat, og i den forbindelse var vejledt vedrørende sine dispositioner.

I den fremsendte afgørelse, hvor Landsskatteretten kommer frem til, at der alene er tale om simpelt uagtsomhed, er der ikke givet nogen begrundelse for, hvad der ligger til grund for, at man alene anser forholdet for simpelt uagtsomt.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at du på tidspunktet for modtagelsen af pensionsbeløbet, hvor du var fuldt skattepligtig til Danmark, burde have undersøgt om beløbet udbetalt fra G1/(Freizuegigkeitsleistung) i Schweiz var skattepligtig, da du ved fuld skattepligt til Danmark er omfattet af globalindkomstbeskatning, hvor Danmark beskatter al indkomst hvad enten den stammer her fra landet eller udlandet.

Et eventuelt ukendskab til de relevante skatteregler medfører ikke, at der ikke er handlet groft uagtsomt.

Efter indsigelse er det stadig Skattestyrelsens opfattelse, at du ved ikke at selvangive pensionsbeløb fra udlandet har handlet mindst groft uagtsomt. Forholdet vedrørende ekstraordinær ansættelse fastholdes herefter med tidligere meddelt begrundelse der lyder således:

Reglerne om skattemyndighedernes frister for ændring af skatteansættelser findes i skatteforvaltningsloven.

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.
Det betyder, at fristen for at ændre din skatteansættelse for indkomståret 2019 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.
Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse 2018-11-14 nr. 1305 (gældende fra og med indkomståret 2018), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Da du ikke har enkle økonomiske forhold jævnfør bekendtgørelsernes § 1, stk. 1, da du har indkomst fra udlandet, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist. Ifølge bekendtgørelsernes § 3, gælder den korte ligningsfrist heller ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da Skattestyrelsen anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26, kan en skatteansættelse foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag. Det står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt. Betingelsen for ekstraordinær ansættelse, af året 2019, efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er derfor opfyldt.

·         Dette begrundes med:  At du har modtaget skattepligtig pensionsudbetaling fra Schweiz der udgør et væsentligt beløb.

Efter forarbejderne til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1 nr. 5, er begreberne forsæt og grov uagtsomhed identiske med de tilsvarende begreber i skattekontrollovens afsnit 3. Dvs. at anvendelse af bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, forudsætter, at der foreligger et strafbart forhold. Uanset dette er anvendelsen af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke betinget af, at der gøres strafansvar gældende, eller at en gennemført straffesag resulterer i en fastsættelse af straf. Begrundelsen er, at frifindelse i straffesagen kan hænge sammen med en straffesags særlige karakter, fx at der gælder andre krav til bevisets styrke end i skatteansættelsessagen.
Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist
Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær ansættelsesændring af din indkomst for året 2019 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag, til at foretage en korrekt ansættelse.

Vi har den 22. maj 2023 modtaget oplysninger fra dig om udbetalingen af din pensionsordning i G1.   

Vi har derfor tidligst den 22. maj 2023 tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse. 6 måneders fristen er derfor overholdt.

3 måneders ansættelsesfrist
Når vi rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor varsling er afsendt. Dette står i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. punktum. Advokat [navn udeladt] anmodede i mail af 6. juli 2023 om at fristen for at fremkomme med indsigelser/bemærkninger til vores "Forslag til ændring af din skat af 26. maj 2023" blev udsat til den 15. august 2023. Han accepterede/anmodede samtidig om at ansættelsesfristen i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk.2. 2. pkt. udsættes til den 15. november 2023. Fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 er dermed overholdt."

Skattestyrelsen har den 29. november 2023 sendt en udtalelse, hvoraf fremgår:

"Der er ikke nye oplysninger i sagen, som ikke står i sagsfremstillingen.
(…)"

Skattestyrelsen har den 27. februar 2024 sendt en supplerende udtalelse, hvoraf fremgår:

"(…)

Advokatfirmaets påstand er, at der ikke er grundlag for at foretage ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for 2019 i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 idet A ikke har handlet groft uagtsomt ved sin undladelse af at selvangive modtagne pensionsmidler optjent under sit ophold i Schweiz.

Vi skal i den forbindelse henvise til, tre Landsskatterets kendelser, hvor Landsskatteretten fandt, at manglende selvangivelse af udenlandsk pension var groft uagtsomt. Der er tale om følgende afgørelser LSR2022.21-0013074, LSR2022.17-0987183 og LSR2021.17-0989285.

Vi sender dette materiale for indkomståret 2019:

·         LSR2022.20-0104909
·         LSR2022.17-0987183
·         LSR2022.21-0013074"

Klagerens opfattelse
Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 skal nedsættes med 496.589 kr., idet der ikke efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelsen.

Til støtte er følgende anført:

"(…)

ANBRINGENDER

Til støtte for den nedlagte påstand gøres det overordnet gældende, at der ikke er grundlag for at forhøje As skattepligtige indkomst med kr. 496.589 i indkomståret 2019 med henvisning til, at hun - grundet en tidligere pensionsordning hos G1 i Schweiz - har fået udbetalt dette beløb til sin konto i indkomståret 2019.

I forlængelse heraf gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2019 i medfør af skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, idet A ikke har handlet groft uagtsomt ved sin undladelse af at selvangive modtagne pensionsmidler optjent under sit arbejde i Schweiz.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 20. februar 2024 sendt supplerende indlæg, hvoraf fremgår:

"(…)
2 Den konkrete sag
Som det er beskrevet i det ovenstående, følger det af skatteforvaltningsloven § 26, stk. 1, at der som udgangspunkt ikke kan varsles en ændring af skatteyders skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb.

Med afsæt heri kan det konstateres, at den ordinære frist for at afsende varsel om ændring af As skatteansættelse for indkomståret 2019 udløb den 1. maj 2023, hvorfor fristen altså var udløbet på tidspunktet for Skattestyrelsens varsel den 26. maj 2023.

Af denne grund gør Skattestyrelsen i sin afgørelse af den 24. august 2023 gældende, at genoptagelsen af As skatteansættelse for indkomståret 2019 skal ske i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. Bilag 1.

Det påhviler i den forbindelse Skattestyrelsen at godtgøre, at A har handlet minimum groft uagtsomt.

Det skal i den forbindelse fremføres, at der ikke kan ske genoptagelse med hjemmel i skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5 allerede fordi A ikke har handlet minimum groft uagtsomt.

Vurderingen af, om en skatteyder har handlet groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5, beror på en stillingtagen til skatteyders subjektive forhold, dvs. om skatteyder konkret har haft til hensigt at unddrage sig betaling af en pligtmæssig skat.

Når der således skal tages stilling til, om A har handlet groft uagtsomt med den følge, at der kan ske ekstraordinær genoptagelse af hendes skatteansættelse for indkomståret 2019, skal der således tages stilling til As subjektive forhold, herunder om hun har haft til hensigt at unddrage Skattestyrelsen en pligtmæssig skattebetaling.

Der gælder som beskrevet ovenfor i dansk ret en række særlige beskatningsregler i den danske pensionsbeskatningslov, som fraviger et almindeligt skatteretligt princip, dvs. retserhvervelsesprincippet. Det forhold, at A ikke har selvangivet korrekt i henhold til disse særregler, er efter Skattestyrelsens opfattelse tilstrækkeligt til, at A har handlet groft uagtsomt.

Det må heroverfor anføres, at der ikke kan sættes lighedstegn mellem manglende kendskab til og forståelse af særlige undtagelsesregler i dansk pensionsbeskatning og subjektiv hensigt til at unddrage en skattebetaling.

Det forhold, at A ikke har været bevidst om de pågældende regler, kan alene tilregnes hende som simpelt uagtsomt, idet det anerkendes, at A har begået en fejl ved den manglende selvangivelse.

Udgangspunktet i dansk skatteret om retserhvervelsesprincippet, hvorefter skattepligten som altovervejende hovedregel knytter sig til tidspunktet for retserhvervelsen af den pågældende indkomst, undskylder det manglende kendskab til og forståelse af en særregulering, der fraviger dette altovervejende udgangspunkt.

Derfor vil det være en uforholdsmæssig streng konsekvens af As simpelt uagtsomme fejl, dersom det blev statueret, at det manglende kendskab til og forståelse af reglerne er udtryk for, at A har haft til hensigt at unddrage en skattebetaling.

Det faktum, at A ikke har handlet groft uagtsomt og i øvrigt været af den opfattelse, at pensionsudbetalingen var hendes danske skattepligt uvedkommende, understøttes ligeledes af, at A reelt ved sin fraflytning fra Schweiz betalte skat af pensionsudbetalingen. Af denne grund var det As opfattelse, at skatten i relation til den i Schweiz oparbejdede pension var gjort op inden tilflytningen til Danmark.

Udover det netop anførte, skal det fremføres, at A allerede i begyndelsen af 2018 - dvs. før tilflytningen til Danmark - anmodede sin pensionskasse i Schweiz om udbetaling af pensionsordningen.

Det kan ikke tilskrives A som groft uagtsomt, at hun ikke har været opmærksom på den skatteretlige konsekvens af den helt arbitrære omstændighed, at udbetalingen først blev effektueret i 2019 som en følge af pensionsselskabets langsommelige sagsbehandling.
Den kendsgerning, at A således betalte skat af pensionsmidlerne ved hendes fraflytning fra Schweiz sammenholdt med, at hun anmodede om udbetaling af pensionen inden fraflytning, understøtter, at As manglende selvangivelse af modtagne pensionsmidler ikke kan anses som udslag af en grov uagtsom undladelse. A kunne med rette have en formodning om, at udbetalingen var hendes danske indkomstopgørelse uvedkommende.

Når disse forhold vurderes i sammenhæng med det tidligere anførte om pensionsbeskatningsreglernes karakter af særlige undtagelsesregler, er der således ikke grundlag for at fastslå, at A har haft til hensigt at unddrage en skattebetaling ved sin manglende selvangivelse af modtagelsen af pensionsmidler oparbejdet i Schweiz.

Skattestyrelsen har begrundet sin afgørelse af den 24. august 2023 med, at der i sagen er tale om manglende selvangivelse af væsentlige beløb. Når vurderingen af As udviste uagtsomhed i høj grad beror på et sådant objektivt konstaterbart forhold, forsømmer Skattestyrelsen kravet om en individuel stillingtagen til skatteyders subjektive forhold, dvs. As hensigt.

På baggrund af ovenstående er der ved en samlet vurdering af de subjektive forhold ikke grundlag for at foretage en ekstraordinær genoptagelse af As skatteansættelse for indkomståret 2019 i henhold til skatteforvaltningsloven § 27, stk. 1, nr. 5.

(…)"

Klagerens repræsentant har den 5. april 2024 sendt et supplerende indlæg, hvoraf fremgår:

"Vi fremsender hermed et yderligere supplerende indlæg i sagen.

I forlængelse af supplerende indlæg af den 20. februar 2024 og kontormøde afholdt den 6. marts 2024, fremsendes hermed kopi af e-mail sendt fra A til hendes schweiziske pensionsselskab G1 AG.

Kopi af e-mailen, der fremlægges som Bilag 6, dokumenterer, at A første gang anmodede om udbetaling af sin pension i det schweiziske pensionsselskab G1 AG allerede den 27. juli 2017.

Som anført i indlægget af den 20. februar 2024 var det således den langsommelige sagsbehandling hos pensionsselskabet G1 AG, som medførte, at pensionen ikke blev udbetalt umiddelbart efter denne første anmodning.

Den efterfølgende kommunikation mellem A og det schweiziske pensionsselskab vedrørende udbetalingen foregik primært telefonisk, hvorfor der ikke kan fremlægges dokumentation for denne del.

Den fremlagte e-mail er ikke desto mindre udtryk for, at udbetalingsprocessen blev igangsat af A allerede i sommeren 2017."

Klagerens repræsentant har den 13. maj 2024 sendt bemærkninger til sagsfremstillingen, hvoraf fremgår:

"(…)
Jeg skal hermed oplyse, at vi er afgørende uenige i den indstilling, som fremgår af den modtagne sagsfremstilling og forslag til afgørelse.
Af samme årsag skal vi anmode om at blive indkaldt til retsmøde i sagen.
(…)"

Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
Skatteankestyrelsen har den 14. maj 2024 sendt Skatteankestyrelsens indstilling til udtalelse hos Skattestyrelsen. Skattestyrelsen har den 28. maj 2024 udtalt:

"Skattestyrelsen kan tiltræde Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, der indstiller stadfæstelse af den påklagede afgørelse. Skattestyrelsen finder således med de samme begrundelser som anført i Skatteankestyrelsens indstilling, at det må anses for et udslag af grov uagtsomhed, at klager har undladt at selvangive pensionsudbetalingen på 496.589 kr. fra det schweiziske pensionsselskab G1 AG, hvorfor Skattestyrelsen har været berettiget til at genoptage klagers skatteansættelse for indkomståret 2019 ekstraordinært jf. Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Der henvises herudover til begrundelsen som anført i den påklagede afgørelse samt Skattestyrelsens supplerende indlæg i sagen af den 24. februar 2024. Herunder henvises der til Landsskatterettens afgørelser i LSR2022.20-0104909, LSR2022.17-0987183 og LSR2022.21-0013074, hvor Landsskatteretten i fastslog, at skatteydernes manglende selvangivelse af udenlandsk pensionsudbetaling måtte anses for et udslag af grov uagtsomhed, hvilket Skattestyrelsen tilsvarende fastholder i nærværende sag.

(…)"

Repræsentantens bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse
Klagerens repræsentant har den 12. juli 2024 sendt bemærkninger til Skattestyrelsens udtalelse af 28. maj 2024:

"I forlængelse af den seneste korrespondance skal jeg for god ordens skyld meddele, at vi ikke fremkommer med yderligere bemærkninger i sagen, men henholder os til det tidligere anførte.

Den fremsatte begæring om retsmøde opretholdes."

Indlæg under retsmøde
Repræsentanten fastholdt påstanden om, at der ikke var grundlag for ekstraordinær genoptagelse af klagerens skatteansættelse og gennemgik sine anbringender i overensstemmelse med de skriftlige indlæg. Det var repræsentantens opfattelse, at der ved vurderingen af grov uagtsomhed skal henses til klagerens subjektive forhold ved vurderingen af, om klagerens manglende selvangivelse er af en sådan karakter, at der kan fortages ekstraordinær genoptagelse. Ifølge repræsentanten var den manglende selvangivelse højst udtryk for simpel uagtsomhed.

Klageren oplyste i overensstemmelse med tidligere indlæg, at hun var af den overbevisning, at alt var i orden, da hun allerede havde betalt skat af pensionen i Schweiz, og at hun påbegyndte processen med udbetalingen, mens hun stadig boede i Schweiz.

Skattestyrelsen indstillede i overensstemmelse med tidligere udtalelser, at afgørelsen stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse
Landsskatteretten skal tage stilling til, om Skattestyrelsen har været berettiget til at ændre klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 vedrørende klagerens pensionsudbetaling fra det schweiziske pensionsselskab G1 AG i medfør af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, om ekstraordinær skatteansættelse.

Det er ubestridt, at klageren er skattepligtig af beløbet på 496.589 kr. for indkomståret 2019 i henhold til pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B.

Retsgrundlaget
Af kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, fremgår:

"Pligt til at svare indkomstskat til staten i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler:

1.  personer, der har bopæl her i landet,"

Af statsskattelovens § 4, stk. 1, litra c, fremgår:

"Som skattepligtig indkomst betragtes med de i det følgende fastsatte undtagelser og begrænsninger den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, således f eks:

(…)

c) af et embede eller en bestilling, såsom fast lønning, sportler, embedsbolig, naturalydelser, emolumenter, kontorholdsgodtgørelse (med hensyn til kontorudgifter jf. § 6 b), samt pension, ventepenge, gaver (jf. dog herved bestemmelsen i § 5 b), understøttelser, klosterhævning, livrente, overlevelsesrente, aftægt og deslige;"

Af skattekontrollovens § 2, stk. 1, fremgår:

"Enhver, der er skattepligtig her til landet, jf. dog §§ 3 og 4, skal årligt oplyse told- og skatteforvaltningen om sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ, og give oplysninger om sin ejendom, jf. dog stk. 2. Dette gælder, selv om den pågældende ikke er registreret med adresse eller har hjemsted her i landet.

(…)"

Af artikel 18, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz (bekendtgørelse nr. 117 af 31. oktober 1974 af overenskomst af 23. november 1973 med Schweiz til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue) fremgår:

"Pensioner og andet lignende vederlag, såvel tilknyttet som uafhængigt af tidligere beskæftigelse, som hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den førstnævnte stat, hvis bidragene betalt af

a)       den berettigede til pensionsordningen har været fradraget i den berettigedes skattepligtige indkomst i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til denne stats lovgivning; eller

b)       en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for den berettigede i den førstnævnte kontraherende stat i henhold til denne stats lovgivning."

Af artikel 23, stk. 1, i dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Schweiz fremgår:

"I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås således:

a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Schweiz

(i) indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Schweiz;"

Af § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, fremgår:

"En skattepligtig anses ikke for at have enkle økonomiske forhold, hvis den skattepligtige

(…)

4) har aktiver eller passiver af betydning for skatteansættelsen i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, eller"

Af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, om ordinær ansættelse fremgår:

"Told- og skatteforvaltningen kan ikke afsende varsel som nævnt i § 20, stk. 1, om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Skatteministeren kan for grupper af skattepligtige fastsætte kortere frister end angivet i 1. og 2. pkt."

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og stk. 2, om ekstraordinær ansættelse fremgår:

"Uanset fristerne i § 26 kan en ansættelse af indkomstskat, ejendomsværdiskat, grundskyld eller dækningsafgift foretages eller ændres efter anmodning fra den skattepligtige eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

(…)

5) Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

(…)

Stk. 2.  En ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den varsles af told- og skatteforvaltningen eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den skattepligtige senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i § 26. En ansættelse, der er varslet af told- og skatteforvaltningen, skal foretages senest 3 måneder efter den dag, hvor varsling er afsendt. Denne frist gælder ikke for den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig fristforlængelse imødekommes. Told- og skatteforvaltningen kan behandle en anmodning om genoptagelse, der er modtaget efter udløbet af fristen i 1. pkt., hvis særlige omstændigheder taler derfor."

Højesteret har i dom af 26. september 2018, offentliggjort som SKM2018.520.HR, fundet, at to skatteydere havde handlet groft uagtsomt i forbindelse med skatteansættelsen, og at der derfor kunne ske ekstraordinær skatteansættelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Højesteret fandt, at de to skatteydere ved at have indrettet sig som landsretten havde fastslået og ved at have indgivet selvangivelse som begrænset skattepligtige for de pågældende indkomstår, groft uagtsomt havde bevirket, at skattemyndigheden havde foretaget ansættelserne på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Østre Landsret har i dom af 2. april 2019, offentliggjort som SKM2019.249.ØLR, fundet, at skatteyderen ikke havde dokumenteret, at han havde selvangivet og betalt skat i Tyskland, og at skatteyderen ved at have indrettet sig som fastslået og samtidig undladt at selvangive sin udenlandske indtægt i indkomstårene 2006-2009, i hvert fald ved grov uagtsomhed havde bevirket, at skattemyndighederne havde foretaget skatteansættelsen for disse indkomstår på et ufuldstændigt grundlag. Betingelserne for genoptagelse af skatteansættelsen for disse indkomstår var herefter opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Højesteret har i dom af 30. august 2018, offentliggjort som SKM2018.481.HR, fundet, at kundskabstidspunkt i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt., må anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndigheden er kommet i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der foreligger grundlag for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, jf. stk. 1, nr. 5, må efter sin ordlyd og i kontekst af skatteforvaltningslovens §§ 26, stk. 1, og 20, stk. 1,  forstås sådan, at kundskabstidspunktet ikke indtræffer, før skattemyndighederne er kommet i besiddelse af de oplysninger, som er nødvendige for, at der - med fristafbrydende virkning - kan afgives et varsel om den ekstraordinære ansættelse, og at et sådant varsel forudsætter, at de oplysninger, som skattemyndighederne er i besiddelse af, gør det muligt - med forbehold for den skattepligtiges eventuelle udtalelse imod den varslede forhøjelse, herunder den beløbsmæssige opgørelse af en forhøjelse - at angive og begrunde en beløbsmæssig opgørelse af forhøjelsen, jf. Østre Landsrets dom af 19. december 2023, offentliggjort som SKM2024.140.ØLR.

Landsskatterettens begrundelse og resultat
Klageren bestrider ikke, at pensionsudbetalingen fra Schweiz skal medregnes til hendes indkomst for indkomståret 2019 i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse. Spørgsmålet er derfor alene, om Skattestyrelsen har varslet og foretaget ansættelsen rettidigt.

Klageren er for indkomståret 2019 omfattet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, jf. § 2, stk. 1, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 1305 af 14. november 2018 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold, da klageren har indkomst fra udlandet, herunder pensionsudbetalinger fra Schweiz.

Den ordinære frist er overskredet for indkomståret 2019 ved Skattestyrelsens forslag til afgørelse af 26. maj 2023 og Skattestyrelsens afgørelse af 24. august 2023, jf. skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1. Klagerens skatteansættelse kan imidlertid genoptages, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. stk. 2, er opfyldt.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, udtaler:
Klageren havde bopæl i og var fuldt skattepligtig til Schweiz i perioden 2004 til 2018. Fra 2006, hvor klageren stiftede H1 GmbH, indbetalte hun igennem selskabet til en pensionsordning i G1 AG. Klageren vendte tilbage til Danmark i 2018, og blev herefter fuldt skattepligtig til Danmark. Den 10. april 2019 fik klageren udbetalt pensionsopsparingen på i alt 465.630 kr. til hendes bankkonto i Danmark, efter at der var fratrukket skat med i alt 30.910 kr. i Schweiz.

Det udbetalte beløb er skattepligtigt efter reglerne i pensionsbeskatningsloven og er skattepligtigt til Danmark, jf. det almindelige globalindkomstprincip i statsskattelovens § 4 sammenholdt med dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 18, stk. 1. Danmark skal - i overensstemmelse med Skattestyrelsens afgørelse - lempe for dobbeltbeskatning med den skat, som klagen har betalt i Schweiz, jf. dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 23, stk. 1, litra a.

For indkomståret 2019 var klageren fuldt skattepligtig til Danmark. Uanset dette undlod klageren i klar strid med det anførte retsgrundlag at oplyse skattemyndighederne om det udbetalte, ganske betydelige, beløb i forbindelse med hendes årsopgørelse for indkomståret 2019. Disse retsmedlemmer finder, at klageren ved denne undladelse i hvert fald groft uagtsomt bevirkede, at skattemyndighederne foretog klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Heroverfor kan det, som klageren har anført, herunder at hun, inden hun igen blev fuldt skattepligt til Danmark, iværksatte foranstaltninger med henblik på udbetaling af pensionsmidlerne, at der i forbindelse med udbetalingen af pensionsudbetalingen blev indeholdt skat i Schweiz, og at hun herefter antog, at der var gjort endeligt op med skatten, ikke føre til et andet resultat.

Den 22. maj 2023 meddelte klageren til Skattestyrelsen, at udbetalingen angik pensionsopsparingen, hvilken dag må anses som kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Skattestyrelsen varslede forhøjelsen af klagerens skatteansættelse for indkomståret 2019 den 26. maj 2023. Varslingsfristen på 6 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er således overholdt. Skattestyrelsen traf afgørelse den 24. august 2023, hvorfor ansættelsesfristen på 3 måneder i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt., også er overholdt.

Med denne begrundelse stemmer disse retsmedlemmer for at stadfæste Skattestyrelsens afgørelse.

To retsmedlemmer udtaler:
Inden klageren flyttede tilbage til Danmark og blev fuldt skattepligtig hertil igen, iværksatte hun foranstaltninger med henblik på udbetaling af pensionsmidlerne. I forbindelse med udbetalingen af midlerne fra det schweiziske pensionsselskab i 2019 blev der indeholdt skat til Schweiz.

På dette grundlag lægger disse retsmedlemmer - i overensstemmelse med klagerens oplysninger - til grund, at klageren gik ud fra, at der var gjort endeligt op med skatten af pensionsmidlerne.

Der lægges herved tillige vægt på, at de opsparede midler ikke blev udbetalt i anledning af, at klageren gik på pension, men alene som følge af, at hun fraflyttede Schweiz.

Under disse omstændigheder findes klagerens undladelse af at oplyse de danske skattemyndigheder om pensionsmidlerne ikke at være forsætligt eller groft uagtsomt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Med denne begrundelse stemmer disse retsmedlemmer for at følge klagerens påstand om, at hendes indkomst nedsættes med 496.589 kr. for indkomståret 2019.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Idet der er stemmelighed, er retsformandens stemme
afgørende.

Landsskatteretten stadfæster herefter Skattestyrelsens afgørelse.