Sag BS-53874/2023-VLR

(2. afdeling)

Parter

A

(v/ advokat A Rahbek)

mod

Skatteministeriet

(v/ advokat Maja Højholt-Nielsen)

Retten i Hjørring har den 16. oktober 2023 afsagt dom i 1. instans (sag BS25585/2022-HJO).

Landsdommerne Jeanette Bro Fejring, Karen Foldager og Clara Trolle Mikkelsen (kst.) har deltaget i ankesagens afgørelse.

Påstande

Appellanten, A, har gentaget sin principale påstand for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at der er grundlag for en genoptagelse af hans skatteansættelse for indkomståret 2015.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået dommen stadfæstet.

Supplerende sagsfremstilling

Der er for landsretten afspillet en reportage fra (red.tv-kanal.nr.1.fjernet) sendt den (red.dato.nr.1.fjernet) og optaget i forbindelse med IA’s besøg i Y3-by den 28. september 2018. 

Forklaringer

A og LC har afgivet supplerende forklaring. 

A har forklaret, at han måske har valgt at arbejde i den forkerte branche, da han er et ret følsomt menneske, og branchen er risikobetonet. Da hans selskab kom under konkurs, var det en hård omgang. Han tog alt personligt og "stak hovedet i busken". Han fik ad flere omgange medicinsk behandling af sin læge, og det var hårdt. Lægen foreslog flere gange, at han skulle finde et arbejde, som han ikke blev stresset af. Han er kommet på fode igen, bl.a. ved den hjælp, han har fået af LC.

Foreholdt Facebook-opslagene, ekstrakten side 389 ff., og den afspillede reportage fra (red.tv-kanal.nr.1.fjernet), har han forklaret, at det hele var rent skuespil. På billedet fra opslaget, ekstrakten side 389, hvor han stod ved siden af KA, var han lige stået op af sin sygeseng, og han gik lige tilbage til den igen. I forbindelse med reportagen fra (red.tv-kanal.nr.1.fjernet) i anledning af arrangementet med IA i Y3-by havde han fire hjælpere omkring sig til at skærme sig. Billederne på Facebook-opslagene og reportagen viste ikke, hvordan han reelt havde det. Han faldt fuldstændig sammen, da han kom hjem efter IA-arrangementet i september 2018. Da han havde fået kontrakten om arrangementet, satte han "hovedet i sporet", men han havde 4 personer til at hjælpe sig med hele arrangementet. Det tog ham flere måneder at komme på fode igen, og han så og åbnede ikke sine breve. 

LC har forklaret, at han fortsat er (red.stilling.nr.1.fjernet) i en offshore-virksomhed. Han har en (red.uddannelse.nr.1.fjernet) og har læst (red.uddannelse.nr.2.fjernet). 

Han kunne se på A’s lønsedler fra september og oktober 2019, at A’s trækprocent ændrede sig fra 40 % i september til 58 % i oktober. Han tænkte, at noget måtte være galt. Han kunne ikke få oplysninger fra SKAT, der kunne forklare denne væsentlige ændring ud over, at der var tale om noget gammelt skattegæld. Han fik derfor adgang til A’s e-Boks, hvor han kunne konstatere, at der var en masse uåbnede breve. 

Da han fandt brevet fra SKAT om den ændrede ansættelse for 2015, spurgte han A, om han kendte noget til det. Det gjorde A ikke. Han gik derefter i gang med at forsøge at skabe klarhed over, hvad det drejede sig om. Han kontaktede en revisor, der foreslog, at de udarbejdede en oversigt over, hvad der var blevet beskattet, og at de tog kontakt til en advokat. Han var nødt til at udarbejde et regneark for at finde ud af, hvad det var, der var blevet beskattet. 

A’s lønseddel for oktober 2019 blev lavet i slutningen af måneden, og det var i den forbindelse, at han kunne se, at A fik meget lidt udbetalt i forhold til sin ellers pæne løn. Derefter fik han adgang til A’s e-Boks, hvilket formentligt har været i begyndelsen af november 2019.

Det regneark, han udarbejdede, er sagens bilag 8, ekstrakten side 355-356.

Foreholdt regnearket, har han forklaret, at han skrev SKAT’s ændring ind i øverste venstre hjørne af arket. Han gik alle posterne igennem. Han kunne se, at der var indbetalinger af såvel virksomhedsmæssig som helt privat karakter. 

Regnearkets mørkeblå kolonne yderst til højre indeholder de poster fra SKAT’s ansættelse, som han betragter som rent private poster/indbetalinger. Summen heraf er 168.079,77 kr. Der er bl.a. en indbetaling fra G1-virksomhed og en indbetaling den 10. marts 2015 på 150.000 kr. fra IE. Disse 150.000 kr. er samme dag overført af A til IH. Det ses af kontoudtoget, ekstrakten side 283.

Den røde kolonne dækker over indsætninger fra det konkursramte selskab, hvorfor alle beløb er beskattet i forvejen.

Den lysere blå kolonne med overskriften "Ejendomme" indeholder indsætninger, som vedrører IH’s ejendomme. A betalte udgifter på IH’s ejendomme og fik efterfølgende refunderet disse udgifter af IH. Det var udgifter til forsikring, ejendomsskatter, varme mv., som A lagde ud for IH og efterfølgende fik refunderet af IH. Indsætningerne har han summeret op til 119.436,56 kr., der dækker alle de beløb, som A havde lagt ud for udgifter på IH’s ejendomme.

Foreholdt ekstrakten side 585, støttebilag IV, hvoraf det fremgår, at indsætninger, der vedrører A’s ejendomsadministration, er opgjort til i alt 144.442 kr., har han forklaret, at han ikke husker, at der var indsætninger, som han ikke har taget med i sin opgørelse. Indbetalingerne den 3. juli 2015 på 15.537,15 kr. og 9.468,45 kr. har han dog medtaget i den gule kolonne, da de vedrørte A’s virksomhed.

Der var udgifter, der modsvarede de indtægter, der blev registreret på A’s konto. Forholdt kontoudtog, ekstrakten side 351, har han forklaret, at Y1-adresse og Y2-adresse var nogle af IH’s sommerhuse, og indsætninger vedrørende disse er indeholdt i den lysere blå kolonne.

Den grønne kolonne indeholder posterne vedrørende arrangementet med IK, som ikke blev til noget. Der var før aflysningen af arrangementet solgt billetter til en pris på 595 kr. pr. stk. Billetindtægterne var indbetalt på A’s konto, og i kontoudtoget ses der flere indbetalinger på 1.190 kr. svarende til prisen på 2 billetter. Indbetalingerne modsvares af efterfølgende hævninger, idet de købte billetter blev refunderet. Det ses bl.a. på kontoudtogene, ekstrakten side 348, hvor der er flere hævninger med teksten IK. De indsætninger, han har med i den grønne kolonne, modsvares således af efterfølgende hævninger.

Den grønne kolonne indeholder også indbetalingerne fra IE, der var medarrangør. IE betalte en del af kompensationsbeløbet for aflysningen til IK. 

Foreholdt den gule kolonne har han forklaret, at den indeholder de indsætninger, der vedrører A’s arrangementer, foredrag mv., der derfor skal beskattes som erhvervsmæssig indtægt. Men der har været omkostninger i relation til de enkelte indsætninger, og han har medtaget disse udgifter i den gule kolonne. Vedrørende den første indsætning på 50.000 kr. fra IL har der været en tilhørende udgift på 36.000 kr. til orkester. Denne udgift skal fratrækkes, før det beløb, der skal beskattes, summeres op. Det har SKAT undladt. På kontoudtoget, ekstrakten side 251, bilag 1 til hans opgørelse, ses indsætningen på 50.000 kr., men også hævningen på 36.000 kr. Begge er foretaget den 12. januar 2015. For at oppebære den samlede indtægt opgjort til 381.851,85 kr. har der været samlede udgifter på 142.400 kr. Nogle af de orkestre, der har været udgifter til, har ikke været momsregistrerede, hvilket forklarer, at der ikke altid er medtaget moms.

SKAT har blot taget samtlige indsætninger på A’s konto og anset disse for skattepligtige. Der er efter hans opfattelse imidlertid nogle indsætninger, der åbenlyst ikke er skattepligtige. Der er for eksempel på kontoudtoget, ekstrakten side 299, 2 indsætninger fra benzinselskaber. Disse indsætninger dækker over, at der er foretaget udbetalinger til benzinselskaberne på et tidspunkt, hvor der ikke har været dækning på kontoen, hvorfor hævningerne er annulleret og beløbene sat ind igen. Det er helt private indsætninger.

Han har udarbejdet opgørelsen i et samarbejde med A. Ikke alle bilag til opgørelsen er kontoudskrifter, nogle er også fakturaer. Han har i et samarbejde med A spurgt ind til de beløb, der er hævet, og henført dem til det, de sammen har fundet ud af.

De udgifter, der er med i den gule kolonne, har A forklaret ham om, når det ikke har været åbenlyst, hvad de vedrørte. Det gælder for eksempel de 36.000 kr. til et orkester til arrangementet med IL. Alle udgifterne kan genfindes på kontoudtogene. Udgiften vedrørende salg af bøger er dog skønnet til 120 kr. pr. bog. Ellers mener han ikke, at der er skønnet over udgifter i denne kolonne.

Vedrørende udgifterne i den gule kolonne på 12.000 kr. og 15.000 kr. med angivelse af "IM (red.tekst.nr.1.fjernet)", har han forklaret, at det af kontoudtoget, ekstrakten side 269, fremgår, at der er hævet 15.000 kr. den 23. februar 2015 til G2-virksomhed. De 15.000 kr. er således en udgift til mad. Han kan ikke svare på, hvad de 12.000 kr. dækker over. Det kan være 2 beløb, der er lagt sammen, og det kan være de 3.000 kr. og de 9.000 kr., der fremgår af kontoudtoget, ekstrakten side 269.

Da han udarbejdede opgørelsen, må han havde haft nogle af de underliggende fakturaer for de udgifter, der er trukket fra. Opgørelsen blev lavet i 2019, og han havde flere forskellige fakturaer, men ikke alle, da nogle var afleveret til den advokat, der havde med konkursen at gøre. Der havde været nogle mapper, der var afleveret til advokaten i forbindelse med konkursen af G3-virksomhed. Han bad advokaten om bilagene, men de var destrueret.

Han tog kontanthævninger med i opgørelsen ud fra oplysninger fra A om, hvad de var gået til.

Vedrørende de ejendomme, som A administrerede, har han forklaret, at IH kun ejede de to. Et selskab ejede de to andre. Han tog alligevel disse to ejendomme med i opgørelsen, da A også betalte udgifter på disse ejendomme. Han vidste ikke, at IH ikke havde noget med de to ejendomme at gøre.

Anbringender

Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten.

Landsrettens begrundelse og resultat

Som anført af byretten fremgår det af SKAT’s forslag til afgørelse af 18. juni 2018, at der for indkomståret 2015 til SKAT alene var indberettet en indtægt i form af et honorar på 4.000 kr. fra G4-virksomhed, og at SKAT ikke havde  oplysninger om andre indtægter i indkomståret 2015. 

Det er i sagen ubestridt, at A ikke har selvangivet fyldestgørende, og at Skattestyrelsen (indtil 1. juli 2018 SKAT) som følge heraf har været berettiget til at ansætte A’s indkomst skønsmæssigt. 

Skattestyrelsens skøn er foretaget på baggrund af de oplysninger fra A’s bankkonti, der forelå på ansættelsestidspunktet. Forslag til afgørelse om ændring af indkomsten for 2015 blev fremsendt til A den 18. juni 2018, men han reagerede ikke herpå. Skattestyrelsen traf herefter den 12. juli 2018 afgørelse om forhøjelse af A’s indkomst. 

Det er i sagen tillige ubestridt, at A ikke klagede over Skattestyrelsens afgørelse eller anmodede om genoptagelse inden for fristen for ordinær genoptagelse i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 2, samt at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 17, ikke er opfyldt. Genoptagelse kan derfor alene tillades, såfremt der foreligger særlige omstændigheder, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, og såfremt anmodningen er fremsat senest seks måneder efter, at A er kommet til kundskab om de forhold, som begrunder fravigelsen af fristerne for ordinær genoptagelse, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt. Skatteforvaltningen kan dog behandle anmodninger om genoptagelse fremsat efter fristens udløb, hvis særlige omstændigheder taler derfor, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. 

Landsretten finder, at det ikke af A er godtgjort, at der foreligger en materielt urigtig ansættelse eller en åbenbart urimelig skønsmæssig ansættelse, som kan begrunde en tilladelse til ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. 

Landsretten har lagt vægt på, at bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8, som fastslået af Højesteret i senest U 2024.2052 H, har et snævert anvendelsesområde og eksempelvis vil kunne finde anvendelse, hvor der er begået fejl af den skatteansættende myndighed, hvor en urigtig ansættelse skyldes svig fra tredjemand eller i andre særlige tilfælde, der ikke kan bebrejdes den skattepligtige. 

Som anført ovenfor har A ikke selvangivet fyldestgørende og har ikke reageret på SKAT’s forslag til afgørelse. A har endvidere valgt at sammenblande sine private og erhvervsmæssige forhold ved anvendelse af samme konti til både privat og erhvervsmæssig brug. Resultatet af Skattestyrelsens skønsmæssige ansættelse beror således navnlig på A’s egne forhold. A har desuden ikke påvist et grundlag for, at Skattestyrelsen ved ansættelsen skulle have foretaget et skøn over eventuelle fradragsberettigede udgifter. 

Heller ikke lægeerklæringen fra den 3. september 2021 eller A’s egen forklaring om sin sygdom godtgør, at A har været ude af stand til at anmode om ordinær genoptagelse inden for fristen herfor. 

På denne baggrund tiltræder landsretten derfor, at der ikke foreligger særlige omstændigheder, som kan begrunde, at skatteansættelsen for 2015 genoptages efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 8. 

Landsretten er endvidere enig med byretten i, at anmodningen om genoptagelse ikke er fremsat rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2. Det er således ikke ved de lægelige oplysninger og de afgivne forklaringer godtgjort, at A først i efteråret 2019 blev bekendt med Skattestyrelsens forhøjelse af hans indkomst. Der er ikke i øvrigt påvist særlige omstændigheder, som kan begrunde en dispensation fra 6 måneders fristen, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, sidste pkt. 

Landsretten stadfæster derfor byrettens dom. 

Efter sagens udfald skal A i sagsomkostninger for landsretten betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet er til dækning af udgifter til advokatbistand inkl. moms. Ud over sagens værdi er der ved fastsættelsen af beløbet til advokat taget hensyn til sagens omfang og forløb. 

THI KENDES FOR RET:

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal A inden 14 dage betale 35.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.